Tak.
Jeg tager ordet her i dag, fordi der i forlængelse af debatten fra førstebehandlingen er nogle uklarheder i forhold til visse partiers argumenter for stillingtagen til det lovforslag, der bliver behandlet i dag.
Statsministeren sagde under afslutningsdebatten den 31.
maj i forbindelse med en ordveksling med fru Mette Frederiksen, at det ikke er en hvilken som helst dansk hjemløs, der stikker hånden frem, som altså principielt risikerer 14 dages ubetinget fængsel, men at det er målrettet det, man kan kalde utryghedsskabende tiggeri.
Det er jo faktuelt forkert, når vi ser på det lovforslag, som vi behandler i dag.
De paragraffer, der bliver ændret i det her lovforslag, handler om helt almindeligt tiggeri – helt almindeligt tiggeri – uanset hvilket pas man har.
Forslaget kan altså også ramme en hvilken som helst dansk statsborger, der tigger.
Der er i øvrigt ikke noget i loven, der hedder utryghedsskabende tiggeri.
Det er regeringens misvisende titel for lovforslaget og intet andet.
Tilbage står derfor spørgsmålet om, hvordan landets statsminister fra Folketingets talerstol kan foretage en udlægning af et lovforslag, der er faktuelt forkert og i direkte modstrid med, hvad landets justitsminister siger 2 dage efter.
Det kommer jeg tilbage til.
Hvis vi vender tilbage til afslutningsdebatten den 31.
maj, svarede fru Mette Frederiksen statsministeren i den ordveksling, der var:
»...
jeg har været imod en lovændring, der ville betyde, at en dansk hjemløs, der stikker koppen eller hånden frem for at tjene en mønt for at kunne købe en kop kaffe, ville blive kriminaliseret.
Hvis vi kan undgå det, er der selvfølgelig opbakning fra vores side.«
Derfor undrer det mig meget, at Socialdemokratiet kan støtte det her lovforslag, for det kan ikke undgås.
Det fremgår klart af lovforslaget.
Jeg spurgte også justitsministeren under førstebehandlingen den 2.
juni, altså 2 dage efter afslutningsdebatten, om det her forslag vil ramme en dansk hjemløs, der rækker koppen eller hånden frem, og til det svarede justitsministeren:
»Det her rammer alle, loven er ens for alle ...«
Fru Zenia Stampe tog også ordet under debatten og læste fru Mette Frederiksens citat op, som jeg også lige har læst op, og så spurgte fru Zenia Stampe:
»Kan man undgå det med det forslag, der foreligger?« Og justitsministeren svarede med et enkelt ord, som består af tre bogstaver:
»Nej«, svarede justitsministeren.
Når man læser Socialdemokratiets betænkningsbidrag, bliver man faktisk heller ikke klogere.
Her skriver Socialdemokratiet, at det er vigtigt for Socialdemokratiet, at formålet med lovforslaget ikke er at ramme Hus Forbi-sælgeren eller den gamle vagabond.
Men det gør forslaget jo.
Hvordan kan Socialdemokratiet så stemme for det her forslag, når man indholdsmæssigt giver klart udtryk for, at man er imod?
Det giver jo ingen mening.
Spørgsmålet er:
Er Socialdemokratiet for et forslag, der betyder, at en dansk hjemløs, der stikker koppen eller hånden frem for at tjene en mønt til at kunne købe en kop kaffe, vil blive kriminaliseret – ja eller nej?
Hvis det er sådan, hvad har så fået Socialdemokratiet til at ændre holdning fra den 31.
maj til den 2.
juni, og hvorfor vil Socialdemokratiet så stemme for i dag?
Man kan endda læse af betænkningsbidraget, at Socialdemokratiet vil stemme for endnu en stramning i lovforslaget, i form af at stramningen nu også skal gælde, hvis man tigger foran et supermarked og ikke kun i en gågade, i offentlige transportmidler eller ved en station.
Hvorfor er det vigtigt, hvad Socialdemokratiet mener i den her sag?
Jo, det er det jo, for hvis Socialdemokratiet ikke støttede det her forslag, ville der jo være flertal imod det i oppositionen, og så ville det jo kunne rulles tilbage efter et kommende valg, hvor et andet flertal kom til magten.
Det er desuden helt absurd, at tiggeri nu med det her lovforslag vil blive ligestillet med visse former for vold.
Vi synes i Enhedslisten, at tiggeri faktisk slet ikke bør være forbudt.
Det er efter vores mening ikke strafværdigt, men det vil nu med det her forslag være lige så strafbart at tigge i Danmark som at udøve bestemte former for vold.
Det er grotesk, og der er ingen form for proportionalitet i det her lovforslag.
Lovforslaget er jo kommet op i forbindelse med en debat om udenlandske hjemløse her i landet.
Lovforslaget omhandler ikke udenlandske hjemløse.
Lovforslaget omhandler tiggeri, helt almindeligt tiggeri, men det er åbenlyst, at der er en masse udfordringer og der er en masse problemstillinger, som vi skal adressere, i forbindelse med at udenlandske hjemløse kommer til vores land, bor på gaden og tigger.
Det var også noget, vi diskuterede indgående under førstebehandlingen.
Der er kommet en lang række høringssvar, som problematiserer, at man vælger at lave den her strafskærpelse.
Man siger, at det ikke vil have nogen effekt, for grunden til, at der bl.a.
er romaer i Danmark, er, at de i meget høj grad bliver diskrimineret i de lande, de kommer fra, bl.a.
Rumænien og Bulgarien.
De har det sådan set mindre slemt i Danmark.
Vi har fra Enhedslistens side fremlagt en lang række forslag og ideer til, hvordan man kan arbejde med det.
Nogle af de tiltag, man kunne lave, og som også blev nævnt under førstebehandlingen, er jo bl.a.
samarbejde på tværs af ngo'er og med kommunale tilbud, så problemerne løses og ikke skubbes videre, styrket samarbejdet mellem kommunale instanser og de udenlandske hjemløse selv om oprydning, bedre adgang til offentlige toiletter, og at man ser på den enkelte hjemløses problemer, da de udenlandske hjemløses problemer varierer på samme måde som for de danske hjemløse.
Ikke mindst skal man oprette såkaldte transitrum, som er en del af et frivilligt tilbud for udenlandske hjemløse, som vi ønsker at indføre meget bredere for de her hjemløse, som lever på gaden, og som er kommet til Danmark for at finde arbejde.
Hvis man snakker med de organisationer, som arbejder med de udenlandske hjemløse, der bor på gaden, finder man ud af, at langt de fleste er kommet hertil for at søge et arbejde.
Så ender de ofte, fordi det er svært at finde et arbejde i Danmark, i en endnu mere udsat position end den, de kom fra.
De har brug for at komme hjem, få hjælp til at komme videre i deres liv, og det er det, de gerne vil, for der er ikke noget perspektiv i at bo på gaden i Danmark.
Så et transitrum, hvor man giver folk rådgivning og vejledning, en seng at sove i, et bad og hjælp til at komme videre i ens liv og hjem til det land, hvor man er statsborger, vil være noget, som vil kunne hjælpe i den virkelige verden.
Men et flertal i dag vil åbenbart hellere lave symbolpolitik end gøre det, der virker.
Jeg synes ellers, at politiet har nok at lave for tiden.
Og i stedet for, at politiet nu skal bruge tid på at anholde folk og få dem dømt ved domstolene til 14 dages fængsel, fordi de stikker koppen eller hånden frem for at tjene en mønt til at kunne købe en kop kaffe, synes jeg hellere, vi skulle bruge politiets ressourcer på rent faktisk at bekæmpe den kriminalitet, der er.