L 214 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 29: Spm. om kommentar til materiale fra Solar Lightning Consultants ApS i forbindelse med foretræde for udvalget den 17/8-17, til energi-, forsynings- og klimaministeren

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17
L 214
Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget

Christiansborg

1240 København K

Ministeren

Dato

28. august 2017

J nr. 2017-372

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 17. august 2017 stillet mig

følgende spørgsmål 29 til L214, som jeg hermed skal besvare.

Spørgsmål 29

Ministeren bedes kommentere det materiale, Solar Lightning Consultants

ApS præsenterede for udvalget i et foretræde den 17. august 2017, jf. L 214

–

bilag 9. Ministeren bedes herunder lade foretage den opgørelse af såkaldt

provenutab, hvor hidtidige indtægter og sparet investeringsforpligtelse ind-

går,

som omtalt under ”Anbefaling 3: Skattereform”.

Svar

I materialet fra Solar Lightning Consultants ApS præsenteres fem anbefalin-

ger, som jeg i det følgende vil kommentere.

Anbefaling 1

”Lov 214 parkeres. Afventer nyt energiforlig og at man når politisk ramme på

918 MW. Se beregning. Tidsplan og lovens ikrafttrædelsesdato 1.1.2018 skal

derfor ikke følges, da datagrundlag ikke er vel-dokumenteret.”

Svar på anbefaling 1

Energiforligskredsen har aftalt en ramme på 918 MW for den samlede solcel-

leudbygning i 2020. Ud af denne ramme er der pr. 9. august 2017 nettilsluttet

864,5 MW. Der er desuden pr. 9. august 2017 givet tilsagn om enten pristil-

læg eller nettoafregning til solcelleanlæg på i alt 100 MW, mens Energisty-

relsen har indgået kontrakter om etablering af 21,6 MW som resultat af sol-

celleudbuddet i 2016. Dermed når den samlede udbygning op på 986 MW

(68 MW højere end den politiske ramme), hvis alle de allerede givne tilsagn

og kontrakter realiseres.

Energistyrelsen har skønnet under stor usikkerhed, at den samlede solcelle-

udbygning vil stige til i størrelsesordenen 1.350 MW i 2020 og i størrelsesor-

denen 2.235 MW i 2030.

Det er på den baggrund vurderingen, at der vil ske en overskridelse af den

politisk aftalte ramme. Med lovforslaget afvikles den timebaserede nettoaf-

regning af elafgiften. Det vil mindske tilskyndelsen til at investere i solceller

og vil dermed reducere udbygningen af solcellekapacitet.

Energi-, Forsynings- og

Klimaministeriet

Stormgade 2-6

1470 København K

T: +45 3392 2800

E: [email protected]

Side 1/4

www.efkm.dk

L 214 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 29: Spm. om kommentar til materiale fra Solar Lightning Consultants ApS i forbindelse med foretræde for udvalget den 17/8-17, til energi-, forsynings- og klimaministeren

Anbefaling 2

”Stabile rammevilkår og smidig administration.

Tilsikring af langsigtede, holdbare og forudsigelige økonomiske og finansielle

ramme og regelvilkår for solceller og batterier frem mod 2030. Virtuel måling

bør tilsikres for etageboliger og den almene sektor, ingen straks afregning. Et

nyt enkelt støtteregime der virker og fremmer solenergi -skal erstatte 4-5 love

og regelforringelser de seneste år. Batterier skal ikke beskattes! Tilladelser

skal gives hurtigt og effektivt i Energinet efter enkle og klare retningslinier.

Kvoteopdeling mellem: solceller på feed-in tarif / centrale statslige udbud

med fast tarif -f.eks. 25 %. Lokale egenfinansierede/ El besparelser - solcel-

leanlæg med batterier iht. lokaldemokrati, liberal, privat ejendomsret og i

kommunale institutioner -modregning i bloktilskud -f.eks. 75 %”

Svar på anbefaling 2

Jeg er enig i, at enkle regler er at foretrække. Det er vigtigt for at sikre gode

og stabile rammevilkår for branchen. Regeringen har en ambitiøs målsæt-

ning om mindst 50 pct. VE i forhold til energiforbruget i 2030. Det indebærer

blandt andet, at vi skal udbygge med solceller i Danmark. Regeringen har

netop foreslået, at der afsættes 1,3 mia. kr. til et udbud for sol og vind i 2018

og 2019. Den nye udbudsmodel skal gerne være en generalprøve på, hvor-

dan vi kan lade teknogierne konkurrere mod hinanden og sikre mest mulig

grøn omstilling for pengene, inden vi skal implementere en ny energiaftale.

Med lovforslaget afvikles elafgiftslovens bestemmelser om timebaseret net-

toafregning af elafgift for alle virksomheder, herunder udlejere og boligorga-

nisationer. Det vurderes af statsstøttemæssige årsager ikke muligt at be-

handle virksomheder forskelligt, uanset hvornår disse måtte have foretaget

deres investering og nettilsluttet. Derfor skal et solcelleanlæg i en almen bo-

ligorganisation behandles på samme måde som andre virksomheder, og der

kan ikke laves en overgangsordning for dem på samme måde som for hus-

holdninger.

Det er rigtigt, at vi ser ind i endnu en stor udfordring, som hænger sammen

med udviklingen inden for batteriteknologi. Men det ændrer ikke på, at vi

med dette undgår et mindreprovenu på ca. 1,2 mia. kr. Derfor udviser vi ret-

tidig omhu og strammer reglerne med dette lovforslag.

Anbefaling 3

”Skattereform/ Energiafgifter. Solceller indgår i forhandlinger om ny skattere-

form i 2017, så der sikres incitament for erhverv og borgere. El afgifter for

etablerede 864,5 MW solceller, ”såkaldt provenutab” må opgøres for Finans-

og Skatteministeriet. Hidtidige indtægter og sparet investeringsforpligtelse.

(løn, skat, Amba, moms og

udbytte)”

Svar på anbefaling 3

Skatteministeriet har oplyst følgende:

Side 2/4

”Forslaget

vurderes ikke at påvirke den samlede strukturelle beskæftigelse

og økonomiske aktivitet (BNP). I denne vurdering er der blandt andet taget

højde for, at hvis forslaget ikke blev gennemført, ville der skulle foretages

andre finanspolitiske stramninger med et tilsvarende finansieringsbidrag.

Lovforslaget vurderes ikke at påvirke det strukturelle provenu fra momsen el-

ler personskatterne mv. Lovforslaget vil give anledning til forskydninger i pro-

venuet fra moms mv. mellem forskellige brancher og eventuelt også tidsfor-

skydninger i provenuet. Det samlede finansieringsbidrag fra moms mv. vur-

deres derimod ikke at blive påvirket af lovforslaget.”

Anbefaling 4

”CO 2 neutral –

politiskbesluttet: I 2050 skal Danmark være Co 2 neutral -

København Co2 neutral i 2025: I 2030 skal min. 50 % af El leveres af VE/

vedvarende Energi. Miljøpotentiale: Fordelingsnøgle på 20/ 80 % ml. sol og

vind 10 % andel af Solenergi og 40 % af vind oa.

–

i 2040/ 2050 20 % andel

af solenergi 80 % af vind oa. med incitament.”

Svar på anbefaling 4

Solar Lightning Consultants ApS angiver, at sol og vind komplementerer hin-

anden i energisystemet. Det er jeg helt enig i. Jeg mener til gengæld, at mar-

kedet er meget bedre til at finde den rigtige balance end os politikere. Derfor

har regeringen stillet forslag om fælles teknologineutrale udbud for solceller

og vindmøller, så det fremover bliver markedet, der afgør den rette blanding

af sol og vind.

Med det faste pristillæg regeringen har foreslået, får solcellerne fordelen af at

kunne levere elektricitet til markedspriser, der gennemsnitligt er lidt højere

end på de tidspunkter, hvor vindmøllerne producerer. Det giver den mest fair

konkurrence mellem teknologierne og vil give os den rigtige fordeling mellem

sol og vind.

Anbefaling 5

”Der

skrues ned for lukrative tilskud til biogas i landbruget og

provenu flyttes til SOL i byerne (tilskud 4

–

1 i

dag).”

Svar på anbefaling 5

Biogasudbygningen har heldigvis taget fart de seneste år sådan som det

blev aftalt i Energiaftalen i 2012.

Støtteomkostningerne til biogas har imidlertid passeret et niveau på 1 mia.

kr. om året, og alt tyder på, at beløbet fortsat vil stige.

Der er derfor behov for at se på, hvordan vi kan bringe omkostningerne ned,

og hvordan vi bedst støtter den fremtidige biogasudbygning.

Side 3/4

Det er samtidig helt afgørende, at vi ikke trækker tæppet væk under projek-

ter, der er blevet etableret i tiltro til gældende regler.

Biogas har imidlertid flere fordele sammenlignet med solcellerne. Begge tek-

nologier giver os vedvarende energi, som kan fortrænge de fossile brænds-

ler, men biogassen sænker derudover også drivhusgasudslippet i landbruget

og indgår i et godt kredsløb, som bringer næringsstofferne tilbage til jorden

hos landmanden.

Disse ekstra fordele skal naturligvis regnes med, når vi ser på, hvordan vi

skal støtte vedvarende energi i den kommende periode frem mod 2030.

Med venlig hilsen

Lars Chr. Lilleholt

Side 4/4