Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17
L 214 endeligt svar på spørgsmål 10
Offentligt
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
29. juni 2017
J nr. 2017-372
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 1. juni 2017 stillet mig følgende
spørgsmål 10, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Søren Egge Rasmussen (EL.)
Spørgsmål 10
Lovforslaget karakteriserer VE-anlæg med effekt højere end 6 kW i
husholdninger som havende karakter af erhverv. Mener ministeren, at denne
karakteristik er dækkende, hvis solcelleanlægget dækker husstandens forbrug,
som kan være højt som følge af f.eks. varmeløsninger med varmepumper, og
anlægget ikke er opsat med henblik på en stor overproduktion med salg af el til
nettet?
Svar
Skatteministeriet har oplyst følgende:
”Efter lovforslaget ophører muligheden for timebaseret afgiftsfritagelse for
egenproduceret VE-el for alle erhverv. Dette er begrundet
i hensynet til EU’s
statsstøtteregler, hvor hovedreglen i forhold til afgifter er, at alle erhverv skal
pålægges de samme afgifter.
Opnår nogle virksomheder eller erhverv lempeligere afgifter, er det en selektiv
lempelse, som indebærer statsstøtte. Al statsstøtte skal være i
overensstemmelse med EU-reglerne.
I nogle husholdninger kan der være både privat og erhvervsmæssigt elforbrug,
fx i landbrug eller hos selvstændige, som driver liberalt erhverv hjemmefra
–
såkaldt blandet bolig-erhverv. I en husholdning med blandet bolig-erhverv er
elforbruget typisk større end i en husholdning, hvor der alene er privat bolig.
Ved blandet bolig-erhverv vil der derfor som hovedregel være behov for et
større solcelleanlæg end i en ren privat bolig.
Hvis elforbruget fra et solcelleanlæg ved blandet bolig-erhverv skal opdeles i en
privat del på timeafregning og en erhvervsmæssig del uden timeafregning, vil
det være forbundet med uforholdsmæssigt store administrative omkostninger for
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
Side 1/2
www.efkm.dk