Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
28. august 2017
J nr. 2017-372
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 9. august 2017 stillet mig føl-
gende spørgsmål 24 til L214, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål 24
Kan ministeren bekræfte oplysningerne i bladet Boligen, nr. 7-8, 2017, om, at
ministeren i efteråret 2015 oplyste, at virtuel nettoafregning af solceller i al-
mene boligforeninger kunne implementeres inden for den gældende lovgiv-
ning, og vil ministeren oplyse, hvorfor endelige regler herfor ikke er blevet
implementeret i forlængelse heraf?
Svar
Jeg oplyste den 9. oktober 2015 i et skriftligt svar til bladet BOLIGEN, at mit
ministerium i samarbejde med Skatteministeriet og SKAT var kommet frem
til, at gældende lovgivning, herunder nettoafregningsbekendtgørelsen, gav
mulighed for virtuel nettoafregning i de tilfælde, hvor der er tale om et solcel-
leanlæg på over 50 kW, som er placeret inden for et forbrugssted. Der har
således ikke været behov for at fastsætte yderligere regler for at give mulig-
hed for virtuel nettoafregning.
Der blev i samme svar også anført, at der var administrative og praktiske
udeståender, som skulle afklares.
Energistyrelsen havde forud for mit svar til bladet BOLIGEN holdt en række
møder med forskellige aktører for at afklare bl.a. administrative og praktiske
udfordringer og udeståender.
Energistyrelsen rettede derfor den 23. oktober 2015 henvendelse til Dansk
Energi, Energinet.dk, Nrgi og Radius med henblik på at afklare udeståender.
Gruppen af interesserede parter er i processen løbende blevet udvidet, her-
under med repræsentanter for de almene boligorganisationer, efterhånden
som forskellige aktører har gjort opmærksom på yderligere administrative og
tekniske udfordringer.
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
Side 1/2
www.efkm.dk