Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17
L 214
Offentligt
1774385_0001.png
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
29. juni 2017
J nr. 2017-372
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 1. juni 2017 stillet mig føl-
gende spørgsmål 16, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål 16
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 24. maj 2017 fra Viasol A/S
(herefter Viasol), jf. L 214 - bilag 3.
Svar
I henvendelsen fra Viasol stilles en række konkrete spørgsmål, som jeg vil
forsøge at besvare.
Det første spørgsmål går på, hvorfor vi forventer en pludselig og eksplosiv
udvikling i antallet af anlæg på den timebaserede nettoafregning uden pristil-
læg.
Lovforslagets skønnede udvikling i solcelleudbygningen tager afsæt i Energi-
styrelsens basisfremskrivning og er baseret på en række antagelser om
fremtidige teknologiomkostninger, elpriser, egetforbrug, afkastkrav mm. Der-
udover er skønnet baseret på en såkaldt
’frozen-policy’-tilgang,
hvor bl.a. ni-
veauet af elafgiften holdes konstant i faste priser. Med lavere omkostninger
til anlæg kombineret med en forventet højere elpris samt en fortsat høj indi-
rekte støtte via elafgiften, bliver businesscasen for opstilling af solcelleanlæg
meget lukrativ også inden for en relativt kort tidshorisont. Den hidtidige erfa-
ring fra solområdet er, at når der er en god businesscase, så bliver der på
meget kort tid udviklet mange nye solprojekter. En eksplosiv udvikling i antal-
let af solceller vil være en stor udfordring for statskassen i form af mindre-
provenu fra elafgiften, og det er netop baggrunden for, at jeg har fremsat lov-
forslag L 214.
Det andet og tredje spørgsmål går på sammenhængen mellem lovforslagets
fremskrivning og Energinet.dks udkast til analyseforudsætninger 2017.
Energistyrelsen skønnede i Basisfremskrivning 2017, at der med de gælden-
de regler kunne forventes en udbygning på ca. 1.350 MW solcelleanlæg i
2020.
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
Side 1/2
www.efkm.dk
L 214 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om kommentar til henvendelse af 1/6-17 fra Viasol A/S, til energi-, forsynings- og klimaministeren
1774385_0002.png
Energinet.dk har udarbejdet et udkast til analyseforudsætninger, der bl.a. in-
deholder en fremskrivning af udbygningen med solcelleanlæg. Ifølge Energi-
net.dk’s udkast til analyseforudsætninger vil der være en udbygning på 952
MW solcelleanlæg primo 2020 og 980 MW ultimo 2020.
Der er imidlertid ikke tale om direkte sammenlignelige tal, da tilgangen og
formålet med de to produkter er vidt forskellige.
Den afgørende forskel på de to produkter er, at den udbygning med solceller,
der fremgår af Basisfremskrivning 2017, er et bud på den forventede udvik-
ling, med den regulering, der er besluttet på det givne tidspunkt, hvor frem-
skrivningen udarbejdes, mens Energinet.dk’s udkast til analyseforudsætnin-
ger 2017 forsøger at estimere et langsigtet niveau for den solcelleudbygning,
der kan forventes, hvis reguleringen gradvist tilpasses, således at den alene
giver incitament til samfundsøkonomisk rentabel udbygning med sol.
Denne grundlæggende forskel på den metodiske tilgang gør, at det ikke gi-
ver mening at sammenligne kapaciteterne for solceller i de to produkter.
Viasols fjerde spørgsmål går på, om der er mulighed for offentliggørelse af
forudsætningerne bag Energistyrelsens fremskrivning af udbygningen for
solceller.
Som det fremgår ovenfor tager Energistyrelsens fremskrivning afsæt i Ener-
gistyrelsens basisfremskrivning, der er tilgængelig på Energistyrelsens
hjemmeside på
https://ens.dk/service/fremskrivninger-analyser-
modeller/basisshyfremskrivninger.
Der indgår endvidere oplysninger fra
Energistyrelsens teknologikatalog, der er tilgængelig på Energistyrelsens
hjemmeside på
https://ens.dk/service/fremskrivninger-analyser-
modeller/teknologikataloger.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
Side 2/2