Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
29. juni 2017
J nr. 2017-372
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 1. juni 2017 stillet mig følgende
spørgsmål 11, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Søren Egge Rasmussen (EL.)
Spørgsmål 11
I høringsnotatet skriver Skatteministeriet:
”I forbindelse med lovforslaget er
mulighederne for at undtage de eksisterende anlæg blevet undersøgt, men
henset til EU´s statsstøtteregler har der været begrænsede muligheder for
undtagelsen, hvorfor lovforslaget kun undtager de små private anlæg.” Der
anmodes
om en nærmere forklaring på, hvad der menes med ”begrænsede
muligheder”, herunder i hvilket omfang ministeriet har vurderet brugen af de
minimis-reglerne?
Svar
Skatteministeriet har oplyst følgende:
”Det følger af artikel 107, stk. 1, TEUF, at statsstøtte
er uforeneligt med det
indre marked. Bestemmelsen definerer statsstøtte som (i) enhver økonomisk
fordel, (ii) ydet ved hjælp af statsmidler (iii) til ”visse virksomheder eller visse
produktioner” (dvs. der er tale om selektiv støtte), som (iv) potentielt
fordrejer
konkurrencen og påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne.
Både direkte tilskud og indirekte støtte i form af skatte- og afgiftsfritagelser kan
udgøre statsstøtte.
Enhver offentlig eller privat enhed, herunder almene boligforeninger, der udøver
økonomisk aktivitet
–
dvs. udbyder varer eller tjenesteydelser på et marked
–
er
en virksomhed i statsstøttereglernes forstand.
Det er vurderingen, at en afgiftsfritagelse, der alene omfatter virksomheder med
eksisterende VE-anlæg, vil indebære statsstøtte.
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
Side 1/2
www.efkm.dk