Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17
L 214 Bilag 8
Offentligt
1780739_0001.png
HØRINGSNOTAT
Høringsnotat II vedrørende forslag til lov om ændring af lov om afgift af
elektricitet (Afvikling af timebaseret afgiftsfritagelse for elektricitet
produceret på VE-anlæg)
Et udkast til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet har været sendt i høring
to gange
–
henholdsvis i perioden fra den 20. maj 2017 til den 24. maj 2017 og
derefter i perioden fra den 2. juni 2017 til den 30. juni 2017.
Høringsnotatet fra den første høring kan findes på Folketingets hjemmeside.
Nærværende høringsnotat omfatter høringssvar vedrørende lovforslag L 214, som
ikke indgik i første høringsnotat. I alt 22 eksterne høringssvar danner baggrund for
dette høringsnotat.
Følgende høringsparter har angivet, at de ikke har bemærkninger til lovforslaget:
Energitilsynet, Nævnenes hus, Ældre Sagen, Miljøstyrelsen, Søfartsstyrelsen, SRF
Skattefaglig Forening, FSR
–
danske revisorer og Aalborg Universitet. Dansk
Arbejdsgiverforening (DA) har
oplyst, at sagen falder uden for DA’s virkefelt, og
derfor ønsker de ikke at afgive bemærkninger. CO-Industri agter ikke at afgive
høringssvar i det aktuelle emne. Dansk Byggeri og Datatilsynet henviser til deres
høringssvar i forbindelse med første høring og har oplyst, at de ikke har yderligere
bemærkninger til lovforslaget.
Følgende 10 høringsparter har afgivet bemærkninger til lovforslaget, og disse
indgår derfor i nærværende høringsnotat:
Danmarks Almene Boliger (BL), Danmarks Vindmølleforening, Dansk Energi, Det
Økologiske Råd, Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER), NOAH
Energi og Klima, SEGES og Landbrug & Fødevarer, Solar Lightning Consultants
ApS & Solar Lightning Entreprise ApS, Viasol A/S og Miljøorganisationen
VedvarendeEnergi (herefter VedvarendeEnergi) Dele af henvendelsen fra
VedvarendeEnergi er besvaret den 29. juni 2017 i forbindelse med
Side 1/8
 L 214 - 2016-17 - Bilag 8: Høringssvar og høringsnotat om fornyet høring over lovforslaget, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1780739_0002.png
VedvarendeEnergis henvendelse til Energi, Forsynings og Klimaudvalget, og disse
emner indgår derfor ikke i dette høringsnotat, men kan findes på Folketingets
hjemmeside.
I det følgende gennemgås de væsentligste punkter i de indkomne høringssvar, og
der afgives bemærkninger hertil (i kursiv).
Det bemærkes, at høringsnotatet er emneopdelt. Høringssvarene er alene gengivet
i hovedtræk. Der henvises i øvrigt til de fremsendte høringssvar.
Emnerne som er valgt ud i høringsnotatet:
Rammevilkår for solceller
Lovgivning med tilbagevirkende kraft
Den skønnede udvikling af solcelleudbygningen
Lovforslagets påvirkning af elnetselskaber og elhandlere
Forslagets indvirkning på muligheden for virtuel nettoafregning
Konkret økonomisk effekt for virksomheder og erhvervsdrivende, som
allerede har et solcelleanlæg
Ligestilling mellem kommuner og regioner og stat
Provenuberegning vedrørende moms m.v.
Puljeordningen for 2017 til solcelleanlæg
Udover de kommentarer, som er sammenfattet i dette høringsnotat, indeholder
høringssvarene en række mere tekniske og redaktionelle kommentarer til
lovforslaget.
Høringssvarene giver ikke anledning til, at der vil blive fremsat forslag til ændring af
lovforslaget.
Rammevilkår for solceller
SEGES og Landbrug & Fødevarer har fremsendt deres høringssvar efter fristen for
første høring, og høringssvaret er derfor medtaget i forbindelse med denne anden
høring. SEGES og Landbrug & Fødevarer bemærker, at det er problematisk, at
man ikke kan have tillid til lovgivningen, og at der endnu en gang skabes
usikkerhed om rammevilkårene for udbygningen af vedvarende energi, hvilket
hæmmer investeringslysten for både husholdninger og små og store
erhvervsdrivende. SEGES og Landbrug & Fødevarer foreslår en markant
nedsættelse af elafgifter, som en mere varig løsning.
Danmarks Almene Boliger (BL) anfører, at det ikke er rimeligt, at rammevilkårene
ændres med så stor hastighed. BL opfordrer derfor regeringen til at omlægge
støtten til solcelleanlæg på en måde, som sikrer klare og forudsigelige rammevilkår,
efter at anlægget er etableret.
Side 2/8
 L 214 - 2016-17 - Bilag 8: Høringssvar og høringsnotat om fornyet høring over lovforslaget, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1780739_0003.png
NOAH Energi og Klima (NOAH) anfører, at fjernelse af timebaseret nettoafregning
for en række allerede etablerede anlæg og for alle fremtidige anlæg er et signal til
forbrugere og virksomheder om, at de ikke kan investere i henhold til gældende
lovgivning, og at regeringen og Folketinget ikke er til at stole på, ligesom de ikke
ønsker at støtte omstilling til vedvarende energi. Ligeledes anfører NOAH, at
forbrugere burde gives rimelige vilkår for individuelt eller i lokale fællesskaber at
udnytte solens energi og bidrage med deres investeringer i omstillingen til
vedvarende energi og skabelsen af lokale arbejdspladser i hele landet.
Det Økologiske Råd mener, at der bør indføres en mere langsigtet ordning, som
ikke er basseret på en afgiftsfritagelse, men derimod en egentlig tilskudsordning,
hvor størrelsen fx bestemmes af jævnlige udbud og gives som en fast pris pr. kWh i
eksempelvis 20 år.
Bemærkninger:
Baggrunden for forslaget er, at det er nødvendigt at begrænse meromkostninger på
solcelleområdet og dermed bidrage til at overholde den aftalte ramme for
udbygning af solcellekapacitet. Solcelleudbygningen forventes med betydelig
usikkerhed at stige til i størrelsesordenen 1.350 MW i 2020 og i størrelsesordenen
2.235 MW i 2030. På nuværende tidspunkt er der mulighed for at opnå indirekte
støtte via timebaseret nettoafregning af elafgift og PSO. Med lovforslaget foreslås
det alene at afvikle den timebaserede nettoafregning af elafgiftsfritagelsen. Der vil
fortsat være afgiftsfritagelse for det egetforbrug, der sker samtidig med
produktionen udenom det kollektive net. Endvidere ændrer lovforslaget heller ikke
reglerne om nettoafregning af PSO, idet det dog bemærkes,
at PSO’en udfases
frem mod 2022.
Det bemærkes i øvrigt, at regeringen har offentliggjort et udspil om
teknologineutrale udbud af støtte til vedvarende energi, som bl.a. omfatter solceller.
Lovgivning med tilbagevirkende kraft
Danmarks Vindmølleforening mener, at lovforslaget ændrer i vilkårene for f.eks.
husstandsvindmøller, så forudsætningerne, der ligger til grund for etableringen ikke
længere er til stede, og forslaget derfor reelt er en ændring af rammevilkår med
tilbagevirkende kraft.
SEGES og Landbrug & Fødevarer bemærker, at man ved at fjerne de lovfæstede
økonomiske forudsætninger, som nuværende ejere af berørte anlæg har lagt til
grund for deres investering, reelt set lovgiver med tilbagevirkende kraft. Samtidig
bemærker SEGES og Landbrug & Fødevarer, at lovforslaget gælder både nye og
eksisterende anlæg, og at man bør genoverveje at undtage eksisterende anlæg.
Danmarks Almene Boliger (BL) påpeger, at lovforslaget vil indføre straksafregning
for eksisterende anlæg og derfor gælde med tilbagevirkende kraft. Samtidig bliver
Side 3/8
 L 214 - 2016-17 - Bilag 8: Høringssvar og høringsnotat om fornyet høring over lovforslaget, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1780739_0004.png
anlæg i den almene sektor forskelsbehandlet i forhold til anlæg hos de private
villaejere, hvilket BL finder diskriminerende og urimeligt.
Solar Lightning Consultants ApS & Solar Lightning Enterprise ApS anfører, at
anlæg er handlet og opsat i tillid til gældende regler og med respekt for privat
ejendomsret. Boligudlejer har foretaget investeringer, og der er sket efterfølgende
regulering af huslejen i tillid til, at de økonomiske forudsætninger holder. Alle
investeringer i VE forudsætter som minimum, at der kan være tillid til, at
eksisterende regler ikke ændres med tilbagevirkende kraft. Samtidig bemærker
Solar Lightning Consultants ApS & Solar Lightning Enterprise ApS, at der ikke er
nogen mulighed for at hamstre ansøgninger med tilbagevirkende kraft, og det
derfor bør være ansøgningstidspunktet, der skal være afgørende frem for
tidspunktet for Energinet.dk’s afgørelse.
Bemærkninger:
Det bemærkes, at lovgivning med tilbagevirkende kraft indebærer, at en lov
tillægges virkning på et tidspunkt før lovens offentliggørelse. Den foreslåede
lovændring har virkning fra 1. april 2018, og der er således ikke tale om lovgivning
med tilbagevirkende kraft.
I forbindelse med lovforslaget er mulighederne for at undtage alle de eksisterende
anlæg blevet undersøgt, men henset til EU’s statsstøtteregler, har der været
begrænsede muligheder for undtagelse, hvorfor lovforslaget kun undtager de
eksisterende små private anlæg.
De små private anlæg vil med vedtagelse af lovforslaget ligeledes komme over på
de nye regler i 2032.
Det bemærkes endvidere, at det i lovforslaget foreslås, at det er Energinet.dk’s
afgørelsestidspunkt for tilsagn, der er afgørende for at kunne blive omfattet af
reglerne om timebaseret nettoafregning med afgiftsfritagelse. Dette tidspunkt er
foreslået med henblik på dels at sikre, at skæringstidspunktet ikke rammer
personer, der har foretaget en investering i tillid til en afgørelse fra Energinet.dk og
dels begrænse udbygningen af VE-anlæg.
Der henvises i øvrigt til høringsnotat af 24. maj 2017.
Den skønnede udvikling af solcelleudbygningen
Solar Lightning Consultants ApS & Solar Lightning Enterprise ApS anfører, at
overordnet set bygger hele lovforslaget på et skøn fra Energistyrelsen, som er
behæftet med ”betydelig usikkerhed”,
og som går i mod fakta og ikke er
dokumenteret behørigt. Solar Lightning Consultants ApS & Solar Lightning
Enterprise ApS gennemgår i deres høringssvar en række årsager til, at de ikke
finder en udbygning til 1.350 MW i 2020 realistisk.
Side 4/8
 L 214 - 2016-17 - Bilag 8: Høringssvar og høringsnotat om fornyet høring over lovforslaget, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1780739_0005.png
VedvarendeEnergi bemærker, at de detaljerede beregninger og forudsætninger for
vurderingen af den skønnede udbygning ikke fremgår af bemærkningerne til
lovforslaget, hvorfor VedvarendeEnergi frygter, at de faglige forudsætninger for
lovforslaget er mangelfulde.
Viasol A/S vurderer, at den skønnede udvikling af solcelleudbygningen, som ligger
til grund for lovforslaget, virker unaturlig høj og urealistisk.
Bemærkninger:
Det bemærkes, at den i lovforslagets skønnede udvikling i solcelleudbygningen
tager afsæt i Energistyrelsens basisfremskrivning og er baseret på en række
antagelser om fremtidige teknologiomkostninger, elpriser, egetforbrug, afkastkrav
mm. Derudover er skønnet baseret på en såkaldt ’frozen-policy’-tilgang,
hvor
eksempelvis niveauet af elafgiften holdes konstant i faste priser. Det bemærkes, at
antagelserne har været sendt i høring til bl.a. Dansk Solcelleforening i forbindelse
med udarbejdelse af Energistyrelsens basisfremskrivning udgivet i marts 2017. Der
henvises i øvrigt til høringsnotat af 24. maj 2017.
Lovforslagets påvirkning af elnetselskaber og elhandlere
Dansk Energi påpeger, at der vil være en tung administrativ byrde for
elnetselskaberne ved, at lovforslaget alene fjerner muligheden for virtuel
nettoafregning i forhold til elafgiften men
ikke for PSO’en.
Derved vil det fortsat
være muligt at bruge virtuel kollektiv nettoafregning på timebasis for så vidt angår
PSO-fritagelsen, mens dette ikke vil være muligt i forhold til elafgiften, hvor der
alene kan elafgiftsfritages for den elektricitet, som forbruges samtidig med, at den
produceres på husstandens anlæg udenom det kollektive elnet.
Dansk Energi har under supplerende møde i Energistyrelsen den 30. juni 2017 og
efterfølgende i mails udtrykt bekymring over, om lovforslag L 214 pålægger elhan-
delsvirksomhederne at skulle afmelde visse VE-anlæg fra et særligt afgiftsforhold
(timebaseret afgiftsfritagelse) i Energinet.dks datahub og i den forbindelse tilrette
kontrakter m.v. med kunderne. Der er tale om den gruppe VE-anlæg, som hidtil har
været registreret i datahubben med timebaseret afgiftsfritagelse, men hvor VE-
anlæggene fra og med den 1. april 2018 ikke længere vil være omfattet af timeba-
seret afgiftsfritagelse. Dette blev drøftet på et møde den 30. juni 2017. Der
vedlægges kopi af referat af mødet.
Bemærkninger:
Det bemærkes,
at PSO’en
vil være fuldt udfaset i 2022, og at der herefter alene vil
være mulighed for elafgiftsfritagelsen.
Side 5/8
 L 214 - 2016-17 - Bilag 8: Høringssvar og høringsnotat om fornyet høring over lovforslaget, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1780739_0006.png
Erhvervsstyrelsen Team Effektiv Regulering (TER) har også i forbindelse med
anden høring vurderet, at lovforslaget medfører administrative konsekvenser for
erhvervslivet på under 4 mio. kr. årligt.
Elafgiftslovens nugældende regler og lovforslaget indebærer ikke, at elhandelsvirk-
somhederne forpligtes til pr. 1. april 2018 at afmelde ovennævnte VE-anlæg fra det
særlige afgiftsforhold i datahubben eller til at tilrette kontrakter m.v. Det er Energi-
net.dks ansvar, at de pågældende særlige afgiftsforhold (timebaseret afgiftsfritagel-
se) er korrekt registreret i datahubben på overgangstidspunktet den 1. april 2018,
hvor de nye regler om timebaseret afgiftsfritagelse har virkning.
Forslagets indvirkning på muligheden for virtuel nettoafregning og kollektiv
nettoafregning
Danmarks Almene Boliger (BL) udbygger deres bemærkninger om muligheden for
virtuel nettoafregning fra 1. høring i deres høringssvar. BL gør opmærksom på, at
EU-Kommissionens ændringsforslag til VE-direktivet bl.a. har til formål at sikre VE-
egenforbrugere, som bor i samme boligejendom, eller som er beliggende i samme
kommercielle eller delte serviceanlæg eller i et lukket distributionssystem, i
fællesskab kan producere til eget forbrug, som om de var en enkelt VE-
egenforbruger. BL påtaler hertil, at hvis lovforslaget bliver vedtaget, vil det
forhindre, at der for forbrugere, der bor i samme boligejendom kan produceres på
lige vilkår, da øjebliksafregning kræver investering i nye målerinstallationer, og i
visse tilfælde udbygning af kabelinstallationer. BL bemærker, at med den virtuelle
model vil man undgå unødvendige og fordyrende ekstraomkostninger til målere,
net mv., og BL henstiller derfor til, at man indfører en prøveperiode på 2 år (2018-
2019), hvor der gives mulighed for at etablere timebaseret nettoafregning efter den
virtuelle model.
Solar Lightning Consultants ApS & Solar Lightning Enterprise ApS anfører, at
lovforslaget medfører, at muligheden for, at andelsboligforeninger m.v. kan
nettoafregne på fællesarealer, bortfalder, og at muligheden for at nettoafregne i
lejeboliger bortfalder helt.
Bemærkninger:
Det bemærkes, at afviklingen af den timebaserede afgiftsfritagelse for elektricitet
produceret på VE-anlæg og indførelse af elafgift for al el fra nettet
(øjebliksafregning) for erhverv vurderes ikke at kunne gennemføres med selektive
undtagelser til fordel for bestemte erhverv, herunder for fx udlejere af almene
boliger, på grund af EU's statsstøtteregler.
Det bemærkes endvidere, at elafgiftslovens bestemmelser om timebaseret
nettoafregning med afgiftsfritagelse for alle virksomheder, herunder udlejere og
boligorganisationer, afvikles med lovforslaget. Elektricitet, der fremstilles ved
vedvarende energi, og som forbruges direkte af producenten selv eller dennes
Side 6/8
 L 214 - 2016-17 - Bilag 8: Høringssvar og høringsnotat om fornyet høring over lovforslaget, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1780739_0007.png
lejere udenom det kollektive net, vil fortsat være fritaget for elafgift i
overensstemmelse med de nugældende regler i elafgiftsloven
Det vurderes, at det statsstøtteretligt ikke er muligt at behandle virksomheder
forskelligt afhængigt af, hvornår disse måtte have foretaget deres investering og
nettilsluttet, hvorfor et solcelleanlæg i en almen boligorganisation skal behandles
på samme måde som anlæg i andre virksomheder. Det er på den baggrund
endvidere vurderingen, at der ikke er grundlag for at etablere en overgangsordning
for almene boligorganisationer på samme måde som for husholdninger, herunder
en prøveperiode.
Med hensyn til andelsboligforeninger er det vurderingen, at andelsboligforeninger i
sig selv ikke er erhvervsvirksomheder i statsstøtteretlig forstand. Der kan dog være
situationer, hvori en andelsboligforening udøver erhvervsmæssig virksomhed,
f.eks. i form af udlejningsaktivitet, og at der i disse situationer kan være et
erhvervsmæssigt forbrug af elektricitet. Ved en timebaseret afgiftsfritagelse for
privat forbrug fra eksisterende VE-anlæg i andelsboligforeninger kan det være
administrativt vanskeligt og ressourcekrævende at opgøre og kontrollere, at
fritagelsen alene omfatter privat forbrug og ikke vedrører erhvervsmæssigt forbrug.
Lovforslaget medfører således, at andelsboligforeninger med VE-anlæg ikke kan
anvende timebaseret nettoafregning med afgiftsfritagelse.
Konkret økonomisk effekt for virksomheder og erhvervsdrivende, som
allerede har et solcelleanlæg.
SEGES og Landbrug & Fødevarer bemærker, at lovforslaget mangler klarhed over,
hvordan virksomheder og erhvervsdrivende, der allerede har investeret i
solcelleanlæg, konkret vil blive påvirket økonomisk.
Bemærkninger:
Virksomheder og erhvervsdrivende, der allerede har investeret i solcelleanlæg, og
dermed vil overgå fra timeafregning til øjebliksafregning, vil få reduceret den andel
af produktionen, der kan selv forbruges med afgiftsfritagelse. Det bemærkes, at
den konkrete økonomiske påvirkning for virksomheder og erhvervsdrivende
er
afhængig af egetforbruget, herunder mængden af elektricitet, som forbruges
samtidig med, at den produceres på husstandens anlæg udenom det kollektive net.
Ligestilling mellem kommuner og regioner og stat
Det Økologiske råd bemærker, at afregningsreglerne bør ensrettes, så barrierer for
solceller på store tagflader på kommunale-, regionale-, og statslige bygninger samt
bl.a. etageboliger fjernes.
Bemærkninger:
Side 7/8
 L 214 - 2016-17 - Bilag 8: Høringssvar og høringsnotat om fornyet høring over lovforslaget, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1780739_0008.png
Det bemærkes, at dette lovforslag alene forholder sig til ændring af den
timebaserede nettoafregning med afgiftsfritagelse og ikke tager stilling til øvrige
rammevilkår for opsætning af solceller.
Provenuberegning vedrørende moms m.v.
Viasol A/S vurderer at forslaget reducerer momsindtægterne med 270 mio. årligt
som følge af lavere investeringer i solcelleanlæg mv.
Solar Lightning Consultants ApS & Solar Lightning Enterprise ApS anfører, at der
bør tages højde for investeringer i solcellers effekt på beskæftigelsen og afledte
indtægter fra skatter og afgifter.
Bemærkninger:
Lovforslaget påvirker ikke det strukturelle provenu fra momsen. Lovforslaget vil give
anledning til forskydninger i momsprovenuet fra forskellige brancher og eventuelt
også tidsforskydninger i provenuet. Det samlede finansieringsbidrag fra momsen
vurderes derimod ikke at blive påvirket af lovforslaget.
Det bemærkes, at forslaget ikke vurderes at påvirke den samlede strukturelle
beskæftigelse og strukturelle økonomiske aktivitet. I denne vurdering er der taget
højde for, at hvis forslaget ikke blev gennemført, ville der skulle foretages andre
finanspolitiske stramninger med et tilsvarende finansieringsbidrag.
Puljeordningen for 2017 til solcelleanlæg
Viasol A/S stiller sig uforstående overfor, at puljen for 2017 ikke er udmøntet, når
den allerede er finansieret.
Bemærkninger:
Det bemærkes, at dette lovforslag alene forholder sig til ændring af den
timebaserede nettoafregning med afgiftsfritagelse for elektricitet fremstillet på VE-
anlæg og ikke til øvrige støtteordninger til solcelleanlæg.
Side 8/8