L 214 - 2016-17 - Bilag 11: Materiale af 18/8-17 fra Solar Lightning Consultants ApS som opfølgning på foretræde for udvalget den 17/8-17

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17
L 214 Bilag 11
Offentligt

BYER OG BYGNINGER

BÆREDYGTIGE

TEMA

FREMTIDENS KLIMASKÆRM

Medlemsblad for Foreningen Bæredygtige Byer og Bygninger • juni 2016 nr 1 årgang 19

L 214 - 2016-17 - Bilag 11: Materiale af 18/8-17 fra Solar Lightning Consultants ApS som opfølgning på foretræde for udvalget den 17/8-17

Forsideillustration:

Landsdommergården, KANT arkitekter

INDHOLD

Fremtidens Klimaskærm

Udgiver:

Foreningen Bæredygtige Byer og Bygninger.

c/o European Green Cities ApS

Norsgade 17

8000 Aarhus C

Tlf. +45 27 57 19 55

[email protected]

www.fbbb.dk

19. årgang 2016

Redaktion:

Torben Trampe

Peder Vejsig Pedersen

Elsebeth Terkelsen

1300 stk

00: FORORD

Torben Trampe, teknisk chef i KAB og bestyrelses-

medlem i FBBB og Peder Vejsig Pedersen,

direktør i Cenergia og formand for FBBB

07: DET RØDE GULD

– TEGLTAGE BLIVER BELAGT MED

GLØDENDE ENERGI

Elin Carlsen, arkitekt

08: HENT STRØMMEN NED FRA HIMLEN

Elin Carlsen, arkitekt

09: EN SOLSTRÅLEHISTORIE FRA VENDSYSSELVEJ

– BÆREDYGTIG UDVIKLING I PRAKSIS

Martin Dietz, direktør, Solar Lightning Consultants

ApS og Jakob Schølmark, projektleder, Vendsys-

selvej AB

10: GREEN SOLUTION HOUSE

01: SOLCELLER – OM ÆSTETIK, INTEGRATION OG

BLÆNDING

Inge Vestergaard og Berith Mavromatis, arkitekter

MAA, bestyrelsesmedlemmer i FBBB

02: ENERGIEN I ET BYGGEPROJEKT – SAMARBEJ-

DET OM DE KREATIVE HELHEDSLØSNINGER

Rie Øhlenschlæger, Arkitekt maa, AplusB

03: SOLCELLER SOM KLIMASKÆRM

– CLIMATE COVER

Ejvin Beuse, seniorrådgiver, Vedvarende Energi

Oplag:

Layout/sats: reDesign

Fotos:

Print:

Artiklens forfattere

– hvis intet andet er angivet

LaserTryk.dk

– BÆREDYGTIGHED SOM FORRETNINGSMODEL

Elin Carlsen, arkitekt

11: DATABASE

04:CLIMATE COVER

Som en naturlig konsekvens

af projektpartnernes tilgang

til miljø har vi valgt at mærke

det trykte materiale med det

Nordiske miljømærke Svanen.

Svanemærket garanterer

at papir, blæk osv. er i

overensstemmelse med strenge

miljøstandarder. Endvidere

kan det trykte materiale

recirkuleres efter brug.

KLAR TIL C2C CERTIFICERING

Anette Hastrup, CEO og ejer,

Vugge til Vugge ApS

BÆREDYGTIGE BYGGEPROJEKTER I DANMARK

Stephan C. Krabsen, udviklingskonsulent, FBBB

12: STØTTE TIL SKITSEPROJEKTER

Karin Kappel, sekretariatsleder, Solar City

Denmark

05: DET FLEKSIBLE SOLCELLETAG

– EN FULDSTÆNDIG KLIMASKÆRM

Klaus Boyer Rasmussen, arkitekt MAA, Solarplan Aps

06: TAGRENOVERING I BÆREDYGTIGT PERSPEKTIV –

ENERGITAGET SOM ELEMENT I EFFEKTIV FREMTIDS-

SIKRING

Elin Carlsen, arkitekt

ISSN 1901-4422

L 214 - 2016-17 - Bilag 11: Materiale af 18/8-17 fra Solar Lightning Consultants ApS som opfølgning på foretræde for udvalget den 17/8-17

FORORD

TORBEN TRAMPE

, TEKNISK CHEF I KAB BESTYRELSESMEDLEM I FBBB OG

PEDER VEJSIG PEDERSEN,

DIREKTØR I CENERGIA OG FORMAND FOR FBBB

Lovgivningsmæssigt har der været mange barrierer for opsætning af solceller – både i kommunerne og i den almene sektor. Hen

over årene er der kommet nye regler, nye tilskudsordninger og nye puljer. Der er fortaget lovændringer i hele tre ministerier og

ikke mindst har SKAT haft en mening om galskaben. Meget er dog blevet ændret til det bedre. Senest har SKAT fastslået, at det er

muligt at afregne virtuelt, men der er desværre stadig mange forhold, der ikke er endeligt afklaret. Den sidste lovændring gør det

ikke bedre.

KAB har for længst opgivet diverse puljer og tilskud. Målet er at opsætte solceller på eksisterende afdelinger, og – uden ombygning

af el-anlæg, uden sammenbygning af de enkelte solcelleanlæg, uden ændringer af målere, eller med hoved- og bi-målere – at

kunne indregne beboernes strømforbrug sammen med afdelingens fælles strømforbrug. Solcelleanlæggenes størrelse tilpasses, så

produktionen svarer til det samlede forbrug på en solbeskinnet dag midt på sommeren. På den måde vil en almen afdeling altid

kunne bruge den strøm, som solcellerne producerer, og det vil ikke være nødvendigt for afdelingen at sælge strøm til nettet.

Både hvis vi skal nå klimamålene og beholde førertrøjen på indenfor den grønne udvikling, skal vi have de bygningsintegrerede

solceller med. Og opgørelser viser, at der alene i København er potentiale til 22.000 nye tagboliger, hvor der er mulighed for at

indtænke lokal el-produktion. Ser vi på nordisk plan, er det i projektet Nordic Built – Aktive Tage og Facader opgjort, at bestanden

af boligejendomme, bygget i 1960-1989, udgør et areal på i alt 626 mio m

– med et enormt potentiale for solceller i forbindelse

med renovering.

(Data fra

Overview about Nordic Residential building stock for renovation

(Sirje Varnes et al, 2015)).

Solcelleboomet i 2012 viste, at man ikke kritikløst skal plastre tagene og facader til med solceller. Det kræver helhedstænkning

og samarbejde – ikke mindst med arkitekter. Heldigvis er der gode eksempler på, at det kan lade sig gøre. Læs selv i magasinet.

Eksemplerne viser helt nye løsninger på nogle af de store udfordringer, vi har sloges med – ventilation af solcellerne, pris, arkitektur

– herunder solceller på røde tegltage – og cirkulær økonomi.

God læselyst!

Tagudsigt.

Illustration Henning Larsen Archtitects

2016 «

juni

« side 3

L 214 - 2016-17 - Bilag 11: Materiale af 18/8-17 fra Solar Lightning Consultants ApS som opfølgning på foretræde for udvalget den 17/8-17

Solcelleteknologien er inde i

en rivende udvikling, hvor de

æstetiske kvaliteter bliver udfordret.

Hvad enten solcellerne opsættes

for at svare på et ønske om

miljøbevidsthed eller de opsættes

for at opfylde energikravet i

energirammen, bliver klimaskærmen

fremover et energiproducerende

element og dermed mere komplekst

designmæssigt. Derfor bliver der

brug for en helstøbt formgivning,

der skaber en holistisk arkitektur

SOLC

ELLER

– OM ÆSTETIK, INTEGRATION OG BLÆNDING

I forbindelse med nybyggeri bliver der ekspe-

rimenteret, men også gamle bygninger bliver

udstyret med muligheder for at høste solens

energi. Den stigende anvendelse af solceller

fordrer en øget bevidsthed hos beslutnings-

tagere om integration, om materialitet,

releksion og blænding. Ved opsætning af

solceller skal fokus øges på solcellens æstetik,

på bygningernes arkitektoniske udtryk og på

at undgå blænding.

SOLCELLER INTEGRERET I TAG ELLER

FACADE

Ved nybyggeri kan solceller integreres form

Ved nybyggeri kan solceller integreres i

form-

givningen af bygningens arkitektoniske ud-

tryk. Solceller kan integreres tagladen eller

tryk. Solceller kan integreres i

tagladen eller

på facaden eller indgå som andre betydende

arkitektoniske elementer. Ved renovering kan

Ved renovering kan

solceller integreres med respekt for den eksi-

sterende arkitektur. I det følgende beskrives

en række smukt integrerede løsninger.

SOLCELLER I SKIFERTAG

Andelsboligforeningen i Ryesgade i Køben-

havn har, i forbindelse med en tagrenovering,

valgt at integrere solceller i tagkonstruktionen.

Solcellerne indgår sammen med skifer fuldt in-

tegreret som beklædning af tagladen, og man

skal se godt efter for at opdage, at taget stort

set kun består af solceller. Løsningen ses som

en overordentligt velgennemført bygningsinte-

greret og æstetisk smuk renovering.

INGE VESTERGAARD

BERITH MAVROMATIS,

ARKITEKTER MAA, BESTYRELSESMEDLEMMER I FBBB

side 4 «

juni

« 2016

L 214 - 2016-17 - Bilag 11: Materiale af 18/8-17 fra Solar Lightning Consultants ApS som opfølgning på foretræde for udvalget den 17/8-17

Et nyt hotel i Aarhus er delvist beklædt

med solceller, der falder ubemærket ind i

den i øvrigt mørke facade. Solcellerne er

dækket af hærdet og ætset glas, som giver

en god spredning af solenergien i glasset, og

samtidig fremstår overladen mat. Bygningen

er et eksempel på anvendelse af ét af de nye

solcelleprodukter, der egner sig godt til byens

facader.

SOLAFSKÆRMNING SOM ENERGIKILDE

Baldakinløsninger fremstår på samme tid

som en arkitektonisk og en højteknologisk

fortælling om, at vores bygningskultur i disse

år ændrer sig hen mod en større respekt for

komfort, hvor overophedning af bygningens

rum behændigt kan hindres med markiser. På

Aarhus Kommunes kontorbyggeri på Kal-

kværksvej fremtræder denne fortælling æste-

tisk som afskærmning af et stort glasparti og

gentagelsen fremhæver solcellens materialitet,

der er udformet præcist i en kombination

mellem glas, stål og plademateriale.

Fælles for ovennævnte løsninger er, at de

fremtræder i et elegant arkitektonisk udtryk,

der passer ind i et samlet facadebillede og i

byens helhed. Generne for omkringboende

og for byens miljø er begrænsede med de

designmæssige valg.

SOLCELLER PÅ FLADE TAGE

Solceller på lade tage kan placeres i tagla-

dens plan, men ofte vil de blive opsat i en

vinkel for at sikre den optimale energipro-

duktion. Der er lere æstetiske udfordringer

ved placering af solceller på lade tage.

Her skal nævnes nogle situationer, der især

har givet anledning til blændingsgener og

til nabostridigheder. I parcelhuskvarterer

og hvor der er store terrænforskelle kan

solceller monteret på tage give nabogener.

I byområder hvor udsyn fra højere huse ven-

der ned mod lavere huse med solceller, kan

tilsvarende gener forekomme.

For at sikre hensynet til naboer, bør man

derfor ved placering af solceller på lade tage

tænke på den helhed, de indgår i, for at vur-

dere, om der kan være genevirkninger. Hvor-

dan fremtræder solcellerne? Hvilken hældning

kan accepteres? Endelig skal dette sammenhol-

des med solcellepanelets releksion.

Der indes mange gode løsninger med

solceller placeret på lade tage, f.eks. solceller

monteret på et grønt tag, hvor installationer-

ne klart signalerer at være et teknologisk og

grønt tilskud til en ny eller en eksisterende

bygning.

SOLCELLER

PÅ EKSISTERENDE BEBYGGELSE

Det er en stor æstetisk udfordring at montere

solceller på eksisterende bebyggelse. Hvis sol-

cellerne ikke integreres inden for bygnings-

volumenet, kan de komme til at virke som

fremmedelementer og i værste fald skæmme

bygningen og derved give æstetiske gener for

omkringboende.

Er der tale om bevaringsværdigt byggeri

har lere kommuner allerede taget skridt til at

forhindre, at kulturarv og kulturmiljøer bliver

skæmmet. Der er dog mange skrækeksempler

med bygninger, der ikke er omfattet af disse

bestemmelser. Da solcellerne afgiver varme

på bagsiden er de typisk placeret svævende

over tag eller med afstand til facaden. De

vil derfor ofte falde dårligt ind i bygningens

farvevalg og formudtryk.

MATERIALER OG LYSREFLEKSION

Solceller kan genere naboer, traikanter og i

særlige tilfælde lytraikken på grund af lys-

HOTEL COMWELL I AARHUS

ELEMENTER TIL ENERGIPRODUKTION OG

SKYBRUDSIKRING I SAMME TAGLØSNING

KALKVÆRKSVEJ,

KONTORBYGGERI FOR AARHUS KOMMUNE

2016 «

juni

« side 5

L 214 - 2016-17 - Bilag 11: Materiale af 18/8-17 fra Solar Lightning Consultants ApS som opfølgning på foretræde for udvalget den 17/8-17

ydeevne før en beslutning

om opsætning af

ydeevne før beslutning

om opsætning

solcellepanelerne.

Blænding afhænger

af to forhold: Dels

Blænding afhænger

af to forhold: Dels

solcellens retning og vinkel i forhold til

beskueren, dels

solcellens overlade. Vi

beskueren, dels

solcellens overlade. Vi

kan konstatere, at det fremover bliver muligt

Hensyn man skal overveje og regulere ved opsætning af solceller:

i tiltagende grad at anskaffe sig solceller, der

Solcellers placering på tag, facade, jord eller andre steder

minimerer releksionen, og derved mindsker

Solcellers orientering og vinkling

solcellernes blænding. Men ved ældre anlæg og

Solcellers materiale/overﬂade og evt. reﬂektans

solcellernes blænding. Men ved ældre anlæg og

speciikke solcelleprodukter vil releksion stadig

Placering og orientering af andre bygninger

speciikke solcelleprodukter

er taget de her

stadig

vil releksion

være gældende, hvis der ikke

Beplantning, placering og højde

være gældende, hvis der ikke er taget de her

Valg af bygningsmaterialer der matcher med solcellernes farve og materialekarakter

Overveje om solceller kan opsættes som solafskærmning (markise).

beskrevne hensyn. Det er temmelig komplekst

at redegøre for releksioner i generelle termer.

Det er derfor nødvendigt at involvere faglig

ekspertise i udformningen af solcelleanlæg.

overmåde vigtigt at

kan vi sige, at det

på

releksion fra solcellerne. Solcelleglas er op-

Som konklusion

være opmærksom

relekterende materialer i

opmærksom på

YDELSE OG BLÆNDING

overmåde vigtigt at være

relation til arkitek

releksion fra solcellerne. Solcelleglas er op-

tur, byrum og naboer, når der planlægges og

Solcellers optimale ydelse opnås, når solcellen

relekterende materialer i relation til arkitek-

timeret for maksimal transmission af hensyn

udføres solcelleanlæg

når der planlægges

for lysreleksion. Lysreleksion

er risiko

tur, byrum og naboer,

på bygninger og i land

til virkningsgraden, hvorfor der også

opstår enten

er monteret vinkelret på solindstrålingen. Da

over året, indes der tekniske opgørelser over, skab. Dertil kommer, at der let kan optræde

solens indstrålingsvinkel skifter over dagen og

udføres solcelleanlæg på bygninger og i land-

for lysreleksion. Lysreleksion opstår enten

hvor meget ydeevnen vil være for forskellige

sendes nærmest vinkelret ind på glasset, eller

over året, indes der tekniske opgørelser over,

skab. Dertil kommer, at der let kan optræde

når lys tilbagekastes fra en lysstråle, som

vinkler og orienteringer. På grund af solens

analysere af den almindelige bruger. Vi op

når en lav solvinkel relekteres ind i vores

hvor meget ydeevnen vil være for forskellige

vanskelige forhold, som ikke lige let lader sig

sendes nærmest vinkelret ind på glasset, eller

vinkler og orienteringer. På grund af solens

analysere af den almindelige bruger. Vi op-

når en lav solvinkel relekteres ind i vores

fordrer derfor til, at solcellebranchen opstiller

synsfelt.

viser,

sammenligning mellem blanke

at releksionens karakter som udgangs

dynamiske indfaldsvinkler, kan en effektiv

brugere, planlæggere og arkitekter.

energihøst foregå på både tage og facader.

målbare kategorier, som kan anvendes af

solcellepaneler og almindeligt vinduesglas

punkt er næsten ens for de to produkter.

Det anbefales at undersøge den forventede

brugere, planlæggere og arkitekter.

viser, at releksionens karakter som udgangs-

punkt er næsten ens for de to produkter.

Indtil

dig undgå releksion. Vejen

barriere i

værdier

videre ligger der en stor

til lavere

for releksions går både via

og samti-

ønsket om at få en god indstråling

gennemtænkt ge

Som afværgeforanstaltninger mod blænding foreslås:

dig undgå releksion. Vejen til lavere værdier

Beplantning eller hegn omkring jordplacerede anlæg. Det kan dog påvir-

glas. Fokus

både

senere år været på

ge-

for releksions går

har de

via gennemtænkt

at udvikle

ke ydelsen.

solcellepanelets

af andre materialer end

ometri og gennem valg

overlade antirelekterende

Optimering af hældning og orientering. Tag en rådgiver med på råd.

ved coating, ætsning

glas. Fokus har de senere år

eller teksturering. Enkelte

været på at udvikle

Valg af solceller med lav/diffus reﬂeksion.

Husk at teknologien udvikles. Det er muligt at kræve matte solceller.

solcellepanelets overlade antirelekterende

benytte telon plast som ydre dækkende lag,

ved coating, ætsning eller teksturering. Enkelte

og disse har erfaringsmæssigt gode egenska

producenter har som alternativ til glas valgt at

ber med hensyn til lysreleksion. Teknologisk

Notat vedrørende releksion fra solcelleanlæg,

Teknologisk Institut, Ivan Katic, Energi og Klima Divisionen,

benytte telon plast

udarbejdet en tabel med blæn

som ydre dækkende lag,

Institut har

og disse

dingsrisiko fra tage og facader afhængigt af

Kilder:

har erfaringsmæssigt gode egenska-

Natur- og miljøklagenævnet (NMK-500-00104) om solcelleanlæg inden for strandbeskyttelseslinjen

ber med hensyn til lysreleksion. Teknologisk

Notat

Civilretslige afgørelser om genskinsgener fra nabotag (BS 13-490/2010) om genskinsgener fra et

Klima Divisionen,

vedrørende releksion fra solcelleanlæg,

Teknologisk Institut, Ivan Katic, Energi og

nabotag, der var forsynet

Institut har udarbejdet en tabel med blæn-

november 2014.

tagsten

med sortglaserede

dingsrisiko fra tage og facader afhængigt af

Natur- og miljøklagenævnet (NMK-500-00104) om solcelleanlæg inden for strandbeskyttelseslinjen

montagesituationer, se kildehenvisning.

Civilretslige afgørelser om genskinsgener fra nabotag (BS 13-490/2010) om genskinsgener fra et nabotag, der var forsynet

med sortglaserede tagsten

side 6 «

juni

« 2016

L 214 - 2016-17 - Bilag 11: Materiale af 18/8-17 fra Solar Lightning Consultants ApS som opfølgning på foretræde for udvalget den 17/8-17

ENERGIEN I ET BYGGEPROJEKT

– SAMARBEJDET

OM DE KREATIVE

HELHEDSLØSNINGER

sikres længst muligt som hus i brug og i et

cirkulært økonomisk perspektiv også med øje

for muligheder for genbrug af de indbyggede

materialer enkeltvis.

MILJØRIGTIGE MATERIALER

Valg af sunde og miljørigtige materialer

og gode konstruktioner er meget vigtige

for byggeriets kvalitet og levetid. Der skal

planlægges, projekteres og bygges med

bevidsthed om den nødvendige grønne

omstilling. Genbrug af bygninger omfatter

ombygninger med ændret indretning til

spændende ny anvendelse eller renovering

med henblik på at fortsætte den eksiste-

rende funktion. I begge tilfælde bør fokus

lægges på et forbedret indeklima og optimal

udnyttelse af de ressourcer, der er forbundet

med den daglige drift. Der er store kreative

udfordringer i at arbejde med behovet og

potentialet for at udvikle bedre produkter og

bedre løsninger, der kan fremtidssikre vores

bygninger, så de fremstår smukke med høj

arkitektonisk kvalitet og samtidigt repræsen-

terer en langt mere miljøvenlig anvendelse

uanset formål.

SAMARBEJDET OM UDVIKLING AF

ARKITEKTUREN

Alle byggeriets parter er vigtige aktører i

udviklingen af byggeriet. Danske producen-

ter af byggematerialer har en forpligtelse til

at tilbyde tidssvarende produkter, der svarer

til bygherrer og rådgiveres efterspørgsel på

energirigtige og bæredygtige løsninger. Det

er ærgerligt at være afhængig af import af

produkter, der ellers indes kapacitet og

kompetence til at producere og levere lokalt.

2016 «

juni

« side 7

RIE ØHLENSCHLÆGER,

ARKITEKT MAA, APLUSB

Vores vilkår er klimaændringer,

begrænsede råstoffer og et stærkt

behov for at udvikle det byggede

miljø til mere menneskevenlige

bysamfund inden for en fornuftig

økonomi. Vores fællesskaber skal

huse mange ﬂere mennesker

i fremtiden uden at miste de

nødvendige humane kvaliteter

GENANVENDELIGHED I BYGGERIET

Omsorgen for at bruge materialer som

ikke skader, hverken mennesker eller vores

naturgrundlag, miljøet, er nu en anerkendt

grundbetingelse. Vi skal anvende de res-

sourcer, der ikke fornyes, sparsomt og på en

måde så de ikke går tabt og ender som affald.

Genanvendeligheden af vores bygninger skal

L 214 - 2016-17 - Bilag 11: Materiale af 18/8-17 fra Solar Lightning Consultants ApS som opfølgning på foretræde for udvalget den 17/8-17

Et eksempel er de mange tyskproducerede

passivhusvinduer, der i en årrække blev im-

porteret fordi det danske marked ikke kunne

tilbyde tilsvarende. Ligeledes er det vigtigt at

rådgivere følger og inspireres af lanceringen

af nye produkter på markedet og medvirker

til at anvende de overbevisende løsninger,

som innovative og dygtige materialeprodu-

center udvikler. Troldtekt og Derbigum er

eksempler på virksomheder, der sælger C2C

certiicerede produkter, og mange andre

virksomheder arbejder nu på at optimere og

tilpasse deres produktion til bedre bæredyg-

tighed.

LEVETIDSPERSPEKTIVET

Entreprenører ved, at bygherrer og rådgivere

i fremtiden vil få stadig stigende fokus på

byggeriets kvalitet i et livscyklusperspektiv.

Det koster utrolige summer at anvende

side 8 «

juni

« 2016

forkerte materialer. Skandalerne afskræk-

ker. Kinesiske MgO plader, billige i indkøb,

elendige i brug.

Også entreprenørerne har interesse i at ud-

vikle kritiske analyser af tilgængelige produk-

ter, således at bygherrer kan garanteres brug

af materialer uden miljøskadelige stoffer.

Gode entreprenører har allerede i dag fokus

på byggematerialernes levetid, patinering,

behov for vedligehold, bidrag til indeklima,

energiforbrug og genanvendelighed. De bed-

ste entreprenører har erfaring med at opføre

bygninger, der lever op til 2020 energikrav.

INNOVATIV PRODUKTUDVIKLING

Rådgiverne, arkitekterne, ingeniørerne

og produktdesignerne er vigtige spillere i

udviklingen af byggeriet. De kan, alene eller

sammen med entreprenøren, formulere krav

til producenterne. Som bygherrens rådgiver

er det deres rolle at inde de bedste materialer

og løsninger, ofte sammen med entrepre-

nøren, således at den aktuelle byggesag kan

opfylde både funktionelle, æstetiske, miljø-

mæssige og økonomiske krav til byggeriet.

Med en forståelse af vigtigheden af innovativ

tilgang til produktsiden, har vi set en række

udviklingsprojekter gennemført i et samarbej-

de mellem arkitekter, ingeniører og produ-

center som f.eks. udviklingen af højstyrke be-

ton elementer som bærende facadeelementer,

hvor miljøbelastningen er reduceret både fra

materialerne og transporten til byggepladsen.

BYGHERRES SAMFUNDSANSVAR

Bygherren er en meget vigtig partner i udvik-

lingen af byggeriet. Der er bygherrer, som ser

det som en meningsfuld opgave, at bidrage til

at udvikle byggeriet af lere grunde. Vi kan

på én gang få bedre og sundere bygninger til

L 214 - 2016-17 - Bilag 11: Materiale af 18/8-17 fra Solar Lightning Consultants ApS som opfølgning på foretræde for udvalget den 17/8-17

brugerne og bygninger som udgør en mindre

belastning for miljøet.

Hvis bygherren insisterer på kun at bruge

gammelkendte løsninger af skræk for nye

problemer, bliver det vanskeligt at sikre

den grønne omstilling, der skal befordre et

livscyklusperspektiv med minimal miljø-

belastning fra produktion af byggematerialer,

god økonomi i både opførelse og drift af

bygningerne og et indeklima, der ikke er

sundhedsskadeligt.

TAGKONCEPTET ’CLIMATE COVER’

Boligforeningen Ringgården i Aarhus er en

bygherre med ambitioner om at udvikle og

forbedre byggeriet. Foreningen var med da

Økohus 99 skulle realiseres. Foreningen var

med igen, da de nye højstyrkebetonelemen-

ter skulle op i 12 etagers højde. Nu lægger

Ringgården tag til test af en ny helhedsori-

enteret løsning, som er blevet til i et vellykket

samarbejde mellem producent, designere,

arkitekter og ingeniører. Climate Cover er et

tagkoncept, som udover at være smukt, giver

mulighed for etablering af solcellepaneler,

der er integreret totalt i tagladens plan og

yderligere er udført med skjulte ventilations-

indtag og afkast, som erstatning for taghætter.

Fremtidens tag skæmmes ikke af hverken

solcellepaneler, der fæstnes oven på tagbelæg-

ningen eller ventilationshætter, der stritter op.

Miljøproilen for tagkonceptet er løftet via en

C2C screening i forbindelse med valg af de

anvendte delkomponenter. Elementerne i Cli-

mate Cover kan skilles ad til direkte genbrug

af de enkelte komponenter uden værditab.

Tagtypen skal nu testes i virkeligheden af

Boligforeningen Ringgården, en bygherre, der

ved, at den nødvendige udvikling af byggeriet

også er bygherres ansvar.

RINGGÅRDEN

”Ringgården er en almen boligforening med

målsætning om at udvikle byggeriet arkitek-

tonisk og miljømæssigt. Vi har således opført

en række markante bebyggelser med en

bæredygtig kvalitet, der rækker langt ud over

dagens krav til det almene byggeri.” Vi har

med Climate Cover fået et lot og langtids-

holdbart tag, som består af skifer og solceller

kombineret i en let monterbar tagløsning.

Systemet er så leksibelt, at vi senere kan

udskifte nogle af skiferelementerne med

lere solceller, som vi ser som et økonomisk

fordelagtigt element til en tagløsning”, siger

Palle Jørgensen, Direktør, Boligforeningen

Ringgården.

2016 «

juni

« side 9

L 214 - 2016-17 - Bilag 11: Materiale af 18/8-17 fra Solar Lightning Consultants ApS som opfølgning på foretræde for udvalget den 17/8-17

C E L L E R S O M K L I M A S K Æ R M

SOL

EJVIN BEUSE,

SENIORRÅDGIVER, VEDVARENDE ENERGI

Solceller har hidtil svævet

over tagene og holdt afstand

til facaderne for at holde

varmeakkumuleringen på afstand

af overﬂadebeklædning og

konstruktion. Nu udbredes en ny

løsning til klimatag og facader,

hvor solceller er integreret

i selve klimaskærmen som

facadebeklædning eller tagdækning

sammen med et nyt design til

effektiv ventilation

Arkitekter, rådgivere og byggeirmaers forsøg

på at inde den optimale måde at integrere

solceller i bygninger har nu endelig ført til ud-

viklingen af et vellykket standardkoncept til

en universel klimaskærm, som både opfylder

side 10 «

juni

« 2016

det basale behov for absolut tætte solceller

og tæt dækning af tag og facader. Denne

produktudvikling har været mulig med støtte

fra EUDP

TAGRENOVERING I BOLIGFORENINGER

Systemet til klimaskærmen er skabt med sær-

ligt henblik på tagrenovering i boligforenin-

ger, men beklædningen kan anvendes som

overlade på alle bygningstyper. Konstruktio-

nen af klimaskærmen kan udføres i forskel-

lige materialer og tilpasses det arkitektoniske

udtryk til tage og facader også i nybyggeri.

ENKEL TEKNIK OG KORT PROCES

Systemet tager hensyn til både æstetik,

ressourceforbrug og genanvendelighed.

Etableringen af klimaskærmen er let og

arbejdet kan udføres hurtigt. Teknikken

til at montere og afmontere sektioner af

f. eks. en tagdækning er ganske enkel. En

tagrenovering kan således inde sted uden at

beslutningen om montage af solceller bliver

en stopklods i processen, da det til hver en

tid er let at udskifte dele af taget og indsætte

solceller i stedet for de almindelige elementer

af tagbeklædningen.

KØLING OG VENTILATION

Konceptet for den nye klimaskærm løser

som system til tagrenovering lere typiske

problemer omkring solceller. Solcellerne er

integreret i selve tagbeklædningen, så de ikke

dominerer og overskygger tagladen.

Solcellerne køles korrekt for optimal

funktion og ydelse. Det nye standardsystem

L 214 - 2016-17 - Bilag 11: Materiale af 18/8-17 fra Solar Lightning Consultants ApS som opfølgning på foretræde for udvalget den 17/8-17

er baseret på en vandret modulstruktur.

Konstruktionen hæves, hvor beklædningen

overlapper for at give det frirum under pane-

lerne, der giver plads til skjult ventilation og

køling uden traditionelle uskønne taghætter.

ARKITEKTUR OG ÆSTETIK

Det har været en prioritering i udviklingen af

det nye koncept, at den æstetiske fremtoning

er af høj kvalitet og at designet er gennem-

ført i alle detaljer. Under den store udbre-

delse i anvendelsen af solceller generelt, er

der installeret rigtig mange solcelleanlæg,

som har ødelagt arkitekturen af adskillige

bygninger. Det gælder hvor hele tage er

plastret til med solceller fra ende til anden, så

bygningens nye tyngde visuelt vælter forover.

Ofte er der ved placering af solceller heller

ikke taget hensyn til eksisterende elementer

i tagladen som fx ovenlys. Ellers harmo-

niske bygninger er blevet ganske grimme

med tilfældigt eftermonterede solceller på

tagladerne.

MULTIFUNKTIONEL KLIMASKÆRM

Det udviklede system er en komplet helheds-

orienteret klimaskærm, som vil være meget

velegnet til ny indpakning af renoverings-

modne bygninger. Solceller kan nu integreres

i alle egnede overlader på bygninger, hvor

fx renovering af betonfacader er påkrævet.

Klimaskærmen er forberedt til integration af

alle de bygningselementer, der forekommer i

en taglade som ovenlys, karnapper, skorstene,

udluftning fra faldstammer, ind- og udtag af ven-

tilation gennem indbyggede ventilationsmoduler.

KONCEPTET ER GENNEMTESTET

Mange forsøg på at integrere solceller i tag

eller facade har været utilstrækkelige, når det

kom til at indfri målsætningerne i virkelig-

hedens verden. Det har derfor fra starten

af udviklingsprojektet været en betingelse,

at den nye multifunktionelle klimaskærm

blev testet og afprøvet inden etablering i

et egentligt byggeri. For eksempel er en

komplet opsætning af en taglade testet i en

vindtunnel hos Velux. Ventilationsmoduler-

nes hydrauliske egenskaber er testet under

laboratorieforhold på Aalborg Universitet.

VUGGE TIL VUGGE

I udviklingsprocessen har man holdt de

foreslåede løsninger op mod Cradle to

Cradle principper for tekniske kredsløb.

2016 «

juni

« side 11

L 214 - 2016-17 - Bilag 11: Materiale af 18/8-17 fra Solar Lightning Consultants ApS som opfølgning på foretræde for udvalget den 17/8-17

Der er foreslået og brugt materialer, der kan

skilles fra hinanden og bruges igen og igen.

Man skal vælge den mest hensigtsmæssige

kendte løsning i forhold til funktionalitet.

Aluminium, som bruges til de ekstruderede

proiler, koster ganske vist noget i energi til

fremstilling, men materialet kan til gengæld

genbruges. Det er netop tanken bag Cradle

to Cradle og cirkulær økonomi at sikre en

effektiv udnyttelse af ressourcerne og derved

give byggeriet forøget værdi.

DEMONSTRATION I FULD SKALA

Det er vigtigt forud for lancering af koncep-

tet på markedet at lytte testen af klimaskær-

men fra laboratorierne ud i det fri. Partnerne

i udviklingsprojektet

har fået mulighed for

at udføre en installation i fuld størrelse, da

Boligselskabet Ringgaarden i Aarhus gav

positiv respons på eftersøgningen af et

egnet byggeprojekt. Et af boligforeningens

vaskehuse vil indgå i afprøvningen af det ny

klimatag. Renoveringen foretages med sigte

på at vurdere om klimaskærmen er attraktiv

at anvende i forbindelse med renovering af

de boligblokke, som foreningen planlægger

at renovere i de kommende år.

1)EUDP er et statsligt energiteknologisk udvikling

og demonstrations program, der administreres af

Energistyrelsen. EUDP støtter ny energiteknologi,

der skaber vækst og arbejdspladser, øger

forsyningssikkerheden og bidrager til at gøre Danmark

uafhængig af fossil energi i 2050.

2)Partnere i udviklingsprojektet er Cenergia, Nordic

Energy Group, DesignIt, AplusB Arkitekter, Foreningen

Bæredygtige Byer og Bygninger, Vugge til Vugge,

SolarPlan, Ecovent og Vedvarende Energi.Climate.

side 12 «

juni

« 2016

L 214 - 2016-17 - Bilag 11: Materiale af 18/8-17 fra Solar Lightning Consultants ApS som opfølgning på foretræde for udvalget den 17/8-17

TIL C2C CERTIFICERING

K LIMASKÆRM KLAR

ANNETTE HASTRUP,

CEO og ejer, Vugge til Vugge ApS

Climate Cover er et nyt tagsystem,

der integrerer solceller i et

smukt design. Climate Cover er

udviklet med respekt for Cradle

to Cradle® designprincipperne.

Alle komponenter kan således

skilles ad og genanvendes i tråd

med tidens fokus på cirkulær

økonomi. Der er valgt sunde

genanvendelige materialer, som har

gennemgået en forundersøgelse,

hvor potentialet for certiﬁcering

efter den internationalt anerkendte

produktstandard, Cradle to Cradle

Certiﬁed™ er vurderet

indsamling og genanvendelse af materialer-

ne, for at sikre, at disse stoffer aldrig frigives

til miljøet. De øvrige udvalgte materialer

er generelt karakteriseret positivt ud fra et

Cradle to Cradle perspektiv. Mange af de

anvendte metaller er allerede optimeret i for-

hold til human sundhed og der er heller ikke

umiddelbart miljø- eller sundhedsmæssige

problemer med de øvrige basale materia-

ler. Dog udgør den kemiske behandling af

trykimprægneret træ et alvorligt problem

i forhold til sundhed for mennesker og en

plan for optimering er påkrævet.

FORNYBARE OG GENANVENDELIGE

MATERIALER

Tagsystemet, Climate Cover, er godt designet

og det har et stort næringsstofpotentiale. Det

biologiske såvel som det tekniske kredsløb

er taget i betragtning. Alle polymerer er

termoplastiske og dermed genanvendeli-

ge. Metallerne er velegnede som tekniske

næringsstoffer. En væsentlig del af indholdet

i metallerne er genbrugt materiale. Optime-

ring af træbehandling vil gøre det muligt, at

betragte trækomponenterne som biologiske

næringsstoffer. Træ fra bæredygtigt skovbrug

betragtes som fornybart materiale.

VEDVARENDE ENERGI OG SOCIAL

ANSVARLIGHED

En Cradle to Cradle certiicering forventes

gennemført i 2016. I den forbindelse vil

Komproment ApS formulere strategier for

vedvarende energi og social ansvarlighed.

Herefter kan en egentlig Cradle to Cradle

certiicering foretages, hvor materialernes

kemiske sammensætning samt alle produk-

tionsprocesser analyseres dybdegående,

så konkrete planer for optimering af både

produkt og produktion kan fastlægges.

MBDC, McDonough Braungart Design

Chemistry , har fortaget forundersøgelsen af

Climate Covers Cradle to Cradle potentiale

for Vugge til Vugge i Danmark. Undersø-

gelsen er baseret på offentligt tilgængelige

oplysninger. Den udgør ikke en konklusion

til anbefaling af bestemte produkter, men

anvendes som udgangspunkt for opstilling

af strategier for løbende forbedringer i den

videre udvikling af produktet.

SUNDHED OG

CERTIFICERINGSPOTENTIALE

Solceller kan indeholde problematiske stoffer

og leverandøren skal derfor have et system til

De anvendte materialer er evalueret inden for kategorierne:

Sundhed for mennesker og miljø

Evne til indgå i et biologisk- eller teknisk kredsløb

Indhold af genanvendt eller fornybart materiale

Strategi for vedvarende energi

Social ansvarlighed

2016 «

juni

« side 13

L 214 - 2016-17 - Bilag 11: Materiale af 18/8-17 fra Solar Lightning Consultants ApS som opfølgning på foretræde for udvalget den 17/8-17

DET FLEKSIBLE SOLCELLEANLÆG

– EN FULDSTÆNDIG KLIMASKÆRM

KLAUS BOYER ,

Akitekt MAA, Solarplan ApS

Udgangspunktet for udviklingen

af et solcelletag er, at det

totaløkonomisk skal kunne

konkurrere med eksisterende

løsninger til tagdækning og

energiforsyning. Boligforeningernes

mange bygninger omfatter et

betragteligt antal store tagﬂader.

Det skal ved renovering være

muligt at genanskaffe en lignende

tagbeklædning, som ikke fordrer

opbygning af et undertag og det

skal kunne udføres inden for et

realistisk budget. Solcelletaget

skal derfor for at være et attraktivt

alternativ i sig selv være et tæt og

færdigt tag

SOLCELLERS RENTABILITET

Solcellepaneler er grundlæggende dyre i an-

skaffelse, også selv om priserne gennem de

seneste år er faldet meget. Der hentes en del

af prisforskellen til de billigere tagbeklædnin-

ger gennem egenproduktion af elektricitet,

som naturligvis reducerer el-regningen. Men

derudover er der afgjort et behov for også at

kunne bidrage med en økonomisk optimal

tagdækning, der inkluderer etableringen af

solceller. I forbindelse med tagrenoveringer

skal nye løsninger kunne skabe en attraktiv

økonomi for boligforeningen, andelsbolig-

foreningen eller ejerforeningen.

I kraft af økonomisk støtte fra EUDP, har

det været muligt at arbejde med udvikling af

et solcelletag, som kan udgøre en fuldstændig

tagdækning og helhedsløsning på ovennævnte

problemstilling.

Væsentligste forudsætninger for projektet:

solcelletaget skal være den færdige

taglade

solcelletaget etableres uden undertag

solcelletaget skal fremstå arkitektonisk

integreret i bygningens arkitektur

solcelletaget skal være enkelt at montere

og involvere få montagedele

solcelletaget skal ikke være knyttet til et

bestemt solcellepanelprodukt

solcelletaget skal kunne lægges ved brug

af standardpaneler

GENBRUG AF DEN EKSISTERENDE

TAGKONSTRUKTION

Tagladen vil bestå af standardpaneler

med solceller, som med det nye montage-

system skaber en samlet tæt og homogen

taglade. Underlaget er husets oprindelige

tagkonstruktion uden ændringer, bortset fra

eventuel funktionel opretning til god stand.

Med dette som udgangspunkt har udviklings-

programmet fokuseret på:

at udvikle et montagesystem, der består

af få dele, der er enkele at montere

side 14 «

juni

« 2016

L 214 - 2016-17 - Bilag 11: Materiale af 18/8-17 fra Solar Lightning Consultants ApS som opfølgning på foretræde for udvalget den 17/8-17

at tilvejebringe et montagesystem, som sik-

rer tætheden i tagbelægningen af solceller

at opnå kvalitet og sikkerhed i montagen

med en overskuelig og trinvis opbygning

at sikre den fulde effekt af lerkammer

tætningssystemet i montagemetoden

DET LETTE SOLCELLETAG

Ud over at kvalitetssikre tilblivelsen og opbyg-

ningen af solcelletagets lade, har en række

andre forhold, som knytter sig til hele tagets

funktion, været væsentlige for montagesy

funktion, været væsentlige for montagesy-

stemets udvikling. Som følge af at taget ikke

forsynes med undertag, lettes vægten på den

samlede tagkonstruktion. Det har muliggjort

udvikling af et nyt montagesystem med enkle

og slanke proiler. Ventileringen af tagets

underside vil være optimal, når det opbygges af

solcellepaneler, da der ikke er noget, der hindrer

luftstrømmen i forhold til det åbne tagrum.

Det forudsættes her, at tagladen vender

ind mod et uudnyttet tagrum. Det er tilfældet

i langt den overvejende del af de omhandle-

de bebyggelser, som generelt er opført med

ventilerede tagrum.

Solcelletaget kan umiddelbart suppleres

med en PVT – løsning, som er en kombine

med en PVT – løsning, som er en kombine-

ret el- og varmtvandsproducerende taglade.

TILPASNING AF SOLCELLETAGET

Der er arbejdet med en begrænsning af

den samlede højde på opbygningen af

solcelletaget, så den færdige højde svarer

til traditionelle tagdækninger. Det er den

generelle holdning, at den arkitektonisk mest

hensigtsmæssige måde at integrere solceller i

eksisterende byggeri er, at arbejde med hele

taglader som underlag for solceller. Det ny

solcelletag har ensartede dimensioner, som

er lette at tilpasse ved sammenskæringer og

afslutninger. Det vil derfor umiddelbart være

nemmere at integrere som et nyt element i

den samlede arkitektoniske fremtoning.

MODULÆR UDSKIFTNING

Solcellepaneler er som standard rektangulære.

De kan vendes, som det er mest hensigts-

mæssigt i forhold til bygningens arkitektur og

tagladernes karakter og dimensioner. Der er

ingen begrænsning i forhold til montagesyste

ingen begrænsning i forhold til montagesyste-

met. Udskiftning af enkelte paneler er let at

foretage, hvis produktionsevnen falder mere

end forudsat eller et panel er ramt af fysiske

skader.

VINDTEST

For at kunne dokumentere at tætheden er

tilfredsstillende og sikkerheden af tagdæk

tilfredsstillende og sikkerheden af tagdæk-

ningen er i orden, afprøves montagesyste-

met i en vindtunnel som led i udviklings-

processen.

VEDVARENDE ENERGIRENOVERING

Etablering af solceller vil være en naturlig

del af tagrenoveringer også i tiden frem-

over. Formålet er at skabe et eget bidrag til

den nødvendige energiforsyning og nedsæt

den nødvendige energiforsyning og nedsæt-

te udledning af CO . Med den nye virtuelle

te udledning af CO

. Med den nye virtuelle

netto-afregning vil boligforeninger og andre

bebyggelser opnå en optimal udnyttelse af

solcellernes produktion af el. Det prisbillige

solcelletag vil skubbe yderligere i retning af,

at sikre tagrenoveringer med egen energi-

produktion et optimalt økonomisk resultat.

2016 «

juni

« side 15

L 214 - 2016-17 - Bilag 11: Materiale af 18/8-17 fra Solar Lightning Consultants ApS som opfølgning på foretræde for udvalget den 17/8-17

VISUALISERING: LANDSDOMMERGÅRDEN, KANT ARKITEKTER

I B Æ R E D Y G T I G T P E R S P E K T I V

ELIN CARLSEN

, ARKITEKT

TAGRENOVERING

ejendommen i form et nedsat elforbrug sam-

tidigt med at den højtisolerede klimaskærm

reducerer udgifterne til varme. Når man

bygger nye tagboliger i Energitaget skabes

der også en betydelig merværdi i form af

indtægter fra salg eller udlejning af de nye m

Det er ressourcer, der kan bruges på andre

forbedringer som eksempelvis klimatiltag til

lokal aledning af regnvand (LAR) eller sky

lokal aledning af regnvand (LAR) eller sky-

brudssikring i rekreative gårdanlæg. Belagte

arealer kan udskiftes med bynatur, der giver

større biodiversitet og inviterer til brug og

aktiviteter, der bidrager til beboernes trivsel,

fællesskab og livskvalitet.

KANT arkitekter har sammen med

Komproment, som producerer

tag- og facadebeklædning, udviklet

et nyt energitag, som kan bruges

i kombination med etablering

af tagboliger i forbindelse med

tagrenoveringer

ENERGITAGET

Energitaget er designet med udgangspunkt i

samtlige relevante bæredygtighedsprincipper

og med respekt for konteksten i den klassiske

karréstruktur i København. Energitaget med

integrerede solceller tilfører en merværdi til

side 16 «

juni

« 2016

MERVÆRDIEN AF TAGBOLIGER

Det er anslået, at behovet for nye boliger i

København er på 3.750 boliger hvert år de

næste ti år. Meget af den plads har vi faktisk

i forvejen. Der ligger potentielt mulighed for

mindst 22.000 nye tagboliger i uudnyttede tag-

etager i det eksisterende byggeri. Fortætning

af byen er en vej til bæredygtig byudvikling.

Inddragelse af loftsrum til beboelse kan med

fordel ske samtidigt med udførelsen af fore-

stående tagrenoveringer. En udskiftning af

tagbeklædningen alene udfolder langt fra det

fulde potentiale for merværdi i den eksiste

fulde potentiale for merværdi i den eksiste-

rende boligmasse. Etableres et nyt energipro-

ducerende tag som en isoleret aktivitet, kan

L 214 - 2016-17 - Bilag 11: Materiale af 18/8-17 fra Solar Lightning Consultants ApS som opfølgning på foretræde for udvalget den 17/8-17

det udelukke yderligere ombygning af tag og

tagetage før de nyerhvervede solcellers levetid

er forbi. En reel fremtidssikring gennem

renovering forudsætter en analyse af alle

enkeltelementer i helheden.

BÆREDYGTIG BYUDVIKLING OG

DGNB-PRINCIPPER

Med helhedstilgangen til Energitaget anven-

der KANT arkitekter de seks kvaliteter, der

ligger til grund for DGNB-ordningen til

bygningscertiicering. Begreberne omhandler

kvaliteten af processer, økonomi, miljøpå-

virkning, tekniske forhold, sociale muligheder

og tilpasning til lokalområdet. Der fokuseres

på planlægning af processerne i projektering,

udførelse og drift, der indgår totaløkonomi-

ske beregninger i beslutningsgrundlaget for

investering i både anlæg og drift, miljø-

mæssige udfordringer håndteres aktivt af

alle parter, nye tekniske løsninger vurderes,

sociale aspekter varetages ligesom de særlige

forhold vedrørende lokalområdet. Med denne

helhedstilgang på basis af de seks DGNB-ka-

tegorier bliver det tydeligt, at et enkeltstående

indgreb som en tagudskiftning, kun indfrier

en mindre del af det samlede potentiale for

merværdi og bæredygtig fremtidssikring af

byggeriet. Den samlede mulige merværdi

udfoldes med en helhedstilgang til både

planlægningen og udførelsen af renoverings-

projekter.

SOLORIENTERING

En københavnerkarré har typisk taglader i

ire retninger. Når man etablerer et sol-

celleanlæg kan man opnå den mest hen-

sigtsmæssige egenproduktion til elforbrug

ved at montere 1/3 af anlægget østvendt.

El-produktionen kan starte tidligt på dagen

og dermed være til nytte for dem, der står op

sammen med solen. Det kan sikre en bedre

sammenhæng mellem behovet for strøm

og produktionen af den, som kan spredes

over lere af dagens timer. Op ad dagen vil

de resterende 2/3 af anlægget, der består af

sydvendte solceller, levere energi efter deres

fulde ydeevne. Solcelleanlægget kan således

skaleres effektivt i forhold til solorienteringen

og det typiske forbrugsmønster i etageboliger.

PRÆFABRIKEREDE RUM TIL BEBOELSE

Energitaget konstrueres som lette rumstore

elementer i præfabrikation. Det er der lere

fordele ved. Man undgår en række negative

miljøpåvirkninger både i produktionsproces-

sen og på byggepladsen. Der er ingen risiko

for at indbygge fugt i konstruktionerne,

når de udføres på fabrik. Man kan anvende

materialer med lav afgasning for at skabe det

bedst mulige indeklima for de fremtidige be-

boere. Materialespild og mangler minimeres.

Modulerne i opbygning af rumelementerne

afstemmes med modulerne til tagintegrere-

de solceller. Endelig foregår ombygning og

montage af taget over en kortere periode

med færre gener for beboerne.

2016 «

juni

« side 17

L 214 - 2016-17 - Bilag 11: Materiale af 18/8-17 fra Solar Lightning Consultants ApS som opfølgning på foretræde for udvalget den 17/8-17

ALLE ILLUSTRATIONER: HENNING LARSEN ARCHITECTS

POTENTIELLE FREMTIDIGE RUMLIGE KONFIGURATIONER

DET RØDE GULD

ELIN CARLSEN,

ARKITEKT

– TEGLTAGE BELAGT MED GLØDENDE ENERGI

TAGPRODUCERET STRØM

De mange aktuelle tagrenoveringer giver

store muligheder for at skabe forøget værdi.

Ved at lade tagene producere energi til el

kan inansieringen indes til at skabe nye

fællesrum til moderne samværsformer og

lere kvadratmeter til udlejning. Det forud

lere kvadratmeter til udlejning. Det forud-

sætter imidlertid, at der udvikles løsninger til

etablering af solceller med et æstetisk udtryk,

som kan godkendes med en byggetilladelse

fra myndighederne.

KØBENHAVNS KLIMATAG

Københavns Kommune har efterspurgt stra-

tegier til en bæredygtig udvikling inden for

ombygning og renovering af hovedstadens

mange røde tage, idet København har en

målsætning om, at blive CO -neutral 2025.

målsætning om, at blive CO

-neutral ii 2025.

Solar City Denmark udskrev derfor en kon

Solar City Denmark udskrev derfor en kon-

kurrence sammen med Kuben Management,

som blev afgjort efteråret 2015. Henning

som blev afgjort ii efteråret 2015. Henning

Larsen Architects vandt i samarbejde med

Gaia Solar med et nyt system til anvendel-

se af solceller, hvor panelerne integreres

Det typiske røde tegltag står

med en solid håndværksmæssig

kvalitet og et bevaringsværdigt

historisk arkitektonisk udtryk

som en attraktiv samfundsarv.

Tagudskiftninger forventes derfor

foretaget med størst muligt hensyn

til det helhedsindtryk, bygningerne

bidrager med i byrummets skala

såvel som i den nære kontekst

med nabohuse og egne facader og

gårdmiljø

side 18 «

juni

« 2016

L 214 - 2016-17 - Bilag 11: Materiale af 18/8-17 fra Solar Lightning Consultants ApS som opfølgning på foretræde for udvalget den 17/8-17

LERGRAVSPARKEN PÅ AMAGER

TYPISK KARRÉSTRUKTUR, HVOR DET ER NEMT AT INTEGRERE SOLCEL-

LER I DE SYDVENDTE TAGFLADER

ROSENGÅRDEN VED NØRREPORT

ENKELTE STØRRE FLADER I KVARTERET OMKRING

ROSENGÅRDEN KAN DÆKKES MED KØBENHAVNS KLIMATAG.

MED MØRKE SOLCELLER PÅ DE SORTE TAGE, KAN DER I ALT LEVERES

STORE MÆNGDER ENERGI.

i de røde tegltage i København. Projektet

omfatter en designguide, der anviser tekniske

og æstetiske retningslinjer, som kan føre til

mere harmoniske løsninger på placering og

farvetilpasning i tagladerne.

STRØMLINEDE TILPASNINGER

Forslaget til Københavns Klimatag er

designet under hensyn til både produkti-

on, byggeproces og det færdige resultat.

Det nye tag udføres af masseproducerede

standardelementer, der kan anvendes med

den variation, der indes i sadeltagenes

geometri. De røde tage forekommer med

skæve vinkler, rygninger, tagvinduer, kvi-

ste og karnapper. Traditionelle teglsten,

gamle eller nye, sammenstilles med lader

af farvede solcellepaneler i toner af

terrakotta, der rammer spillet i de mange

nuancer i storbyens røde tage.

KENDTE KONTURER

Solcellerne monteres i moduler med en

materialitet og placering, der gengiver

rytmen af lodrette linjer i den kendte

beklædning af teglsten. Solcellepanelerne

lægges også med et overlap, der tilpasser

sig konturen af det oprindelige tag i en vin-

kel, der sammen med en satineret overlade

spreder det relekterede lys diffust og derved

reducerer blændingen på de omkringliggende

facader.

DEMONSTRATIONSTAG

Det nye system til Klimataget er udviklet

med fokus på bygbarhed, styrke, stabilitet,

vejrbestandighed og vedligehold. Det første

Klimatag etableres på andelsboligforeningen,

Landsdommergården, i København Nordvest

allerede i 2016. Her er det planlagt, at den

sydvendte taglade skal opbygges med et

Klimatag, hvor solcellepanelerne udgør selve

klimaskærmen. Elementerne produceres af

Gaia Solar. De er ca. 40 % dyrere i nuværen-

de stadie som prototype til demonstrations-

projektet, end de kendte sorte solceller, der

monteres oven på teglsten, men da den tra-

ditionelle teglbeklædning er overlødig under

Klimataget, spares der ganske mange tagsten.

2016 «

juni

« side 19

L 214 - 2016-17 - Bilag 11: Materiale af 18/8-17 fra Solar Lightning Consultants ApS som opfølgning på foretræde for udvalget den 17/8-17

LANDSDOMMERGÅRDEN

YDELSE OG ØKONOMI

415 m

solcelletag vil kunne producere 39.279

kWh pr. år. Den samlede investering til nyt

tag tjener sig hjem på ti år, mens solcellerne

forventes at levere en stabil produktion af

el i mindst 25 år. Klimataget monteres med

avanceret måleudstyr, der løbende sender

opdateret information om, hvor meget strøm

taget producerer. Beboerne får mulighed for

at følge med via en hjemmeside, hvor de kan

se, hvornår det er billigst at bruge el, nemlig

når strøm leveres af egen produktion. Bereg-

ninger viser, at den gennemsnitlige elpris i kr.

pr. kWh halveres over 25 år sammenlignet

med den aktuelle elpris.

INTEGRATION OG C0

BESPARELSE

besparelsen ved anlæg af solceller som

unik tagbeklædning er ca. 20 % højere end

ved anlæg af simple solceller oven på et tegl-

tag. Miljøbelastningen for en tagrenovering

reduceres, når solcellerne integreres i taget

som selvstændigt fungerende klimaskærm.

Ikke alene erstattes materiale til den traditi-

onelle tagbeklædning med solcellepaneler, så

man ikke skal bygge to lag tag i hhv. tegl og

solceller oven på hinanden, de nye solcelle-

paneler er også materialebesparende, idet mon-

tagesystemet er indbygget i panelernes egen

ramme. Det er også en fordel, at der ikke kan

opstå en konlikt mellem levetiden for solceller

og levetiden for et underliggende tegltag, der

måske skal skiftes før solcellerne er færdige.

KLIMASIKRING

Kapaciteten af det danske kloaknet er

udfordret under skybrud. Henning Larsen

Architects foreslår, at der i forbindelse med

tagrenovering og etablering af et nyt Klima-

tag også tages initiativer til klimasikring med

anlæg til lokal aledning af regnvand. Man

kan opsætte tanke til opsamling af regnvand

til forbrug. Det tjener samtidigt til fordeling

af større nedbørsmængder og forsinker tillø-

bet af vand til kloaknettet. En grøn tagdæk-

ning med tørkeresistent hedebeplantning kan

også indgå i det energiproducerende solcelle-

tag. De giver en langsom sivning af vand til

aledning eller en fordampning, når det igen

bliver tørvejr. Efter regn kommer sol.

side 20 «

juni

« 2016

L 214 - 2016-17 - Bilag 11: Materiale af 18/8-17 fra Solar Lightning Consultants ApS som opfølgning på foretræde for udvalget den 17/8-17

HENT STRØMMEN NED

FRA HIMLEN

ELIN CARLSEN,

ARKITEKT

ELEVATORTÅRN MED FACADEINTEGREREDE SOLCELLER,

DANSK ENERGI PÅ FREDERIKSBERG

Energien kan fanges på mange

måder. På baggrund af 20 års

erfaring leverer solcelle ﬁrmaet

Gaia Solar velkendte løsninger med

tagplacering eller facadeplacering

af påmonterede solceller på

eksisterende byggeri

SOLCELLEBEKLÆDNING

Der er dog også meget nyt under solen. Gaia

Solar er konstant i gang med at udvikle nye

systemer til etablering af solcelleanlæg. Sam-

men med innovative rådgivere og bygherrer

udvikler virksomheden nye højteknologiske

løsninger til energieffektivisering under den

dagsorden, der dikterer udfasning af de fossi-

le brændstoffer og udbredelse af vedvarende

energi speciikt på solsiden. Det har ført til

lancering af systemer med solcellepaneler

som selvstændig klimaskærm.

FULD FINANSIERING

Den ny solcelleteknologi udgør et bæredygtigt

og økonomisk attraktivt alternativ til traditionel

elektricitet. Gaia Solar tilbyder derfor i samar-

bejde med Sustain Solutions fuld inansiering til

frontløbere, der ønsker at være med til at teste

de nye løsninger med energiproduktion i selve

klimaskærmen i forbindelse med projekter til

renovering. Solcelleanlæggets indkøbsværdi

og etablering tilbagebetales ganske enkelt via

en andel i energiproduktionen. Det betyder at

byggeriets brugere og leverandøren af anlægget

får lov at tjene penge på taget eller facaden i fæl-

lesskab. Konceptet for inansiering er lanceret

for at fjerne usikkerheden for bygherren eller

boligselskabet omkring den langsigtede økono-

mi. Gaia Solar giver en ydelsesgaranti på 90 %

efter ti år og 80 % efter 25 år. Solcellepaneler

har en levetid på ca. 40 år. Brugte paneler ind-

samles miljømæssigt korrekt. Gaia Solar er med-

lem af elretur, der håndterer elektronikskrot og

oparbejder delelementer til genanvendelse.

BYGNINGSINTEGREREDE

SOLCELLEPANELER

I regi af EUDP projektet BASE har Gaia

Solar sammen med Krydsrum Arkitekter

og designirmaet Kirt Thomsen medvir-

ket til at udvikle en priseffektiv løsning på

bygningsintegrerede solcelleanlæg specielt til

etageejendomme i bymiljø. København er

udvalgt som demonstrationsområde for de

nye systemløsninger. Bygningsejerne tilbydes

multifunktionelle og tilpassede løsninger, der

billigere end hidtil nu udgør en bedre investe-

ring både i relation til speciik arkitektur og

æstetik og den samlede økonomi for anlæg

og drift. Omkostninger til systemprocesser

er reduceret og de skræddersyede løsninger

kan inansieres fornuftigt. Der kan beregnes

et overslag som beslutningsgrundlag uden

nævneværdig usikkerhed for den langsigtede

økonomi.

2016 «

juni

« side 21

L 214 - 2016-17 - Bilag 11: Materiale af 18/8-17 fra Solar Lightning Consultants ApS som opfølgning på foretræde for udvalget den 17/8-17

AKTIVE TAGE OG FACADER

I maj måned i år præsenterede den norske

producent af yderbeklædning deres produk-

ter Steni Vision til facader og Steni Protego

til tage på udstillingen Architects@Work.

Steni havde her messestand fælles med Gaia

Solar, som viste solcellepaneler, der ligner

Stenis tagplader til forveksling. Samarbejdet

mellem de to virksomheder har skabt arkitek-

tonisk sammenhæng mellem deres produkter.

Solcellepanelerne er designet til at gå i et med

tagbeklædningen og de kan udskiftes enkelt-

vis. Stenis tagplader har i lighed med Gaia

Solars solcellepaneler en lang levetid.

NYE FORMER OG FARVER

Solcellepaneler kan altså anvendes som er-

statning for andre byggematerialer til tag- og

facadebeklædning.

Panelerne produceres som standardmo-

duler, der svarer til andre gængse materialers

almindelige formater. Panelerne efterspørges

og fremstilles desuden i unikke mål, der kan

tilpasses særlige ønsker til byggeriet. Formen

kan forandres med solcellernes placering

i panelerne, som kan skæres i forskellige

formater. Farvepaletten er ligeledes generelt

udvidet fra den blå og sorte fremtoning til

SØPASSAGEN, KØBENHAVNSK EJENDOM FRA 1893 MED BEVARINGSVÆRDI SAVE 5

også at omfatte rødlige toner til integration i

f. eks. de klassiske røde tegltage. Farvevariati-

onen kan indlægges både i bagbeklædningen,

i selve solcellerne og i det frontglas, der udgør

overladen. Solcellerne kan nærmest gå i et

med den øvrige beklædning.

ALTANVÆRN

Når altanerne tager solbad, kan værnet samle

energi i det fri. Der er tegnet to løsninger for

Gaia Solar med forskellige brystningssyste-

mer. Begge løsninger er baseret på solceller

indlagt i glasholdere, der giver et semitrans-

parent udtryk med virkning som ruder, der

skærmer delvist mod indblik med materede

felter. Alle ledninger føres skjult i værnets

håndliste. Det er montagen af glaspanelerne,

der udgør forskellen. Den ene løsning er et

let svævende glasværn med bærestolper i

rustfrit stål. Den anden løsning udføres med

en skinne til fastgørelse af glasværnet, der

dermed er lukket i bunden. Installationen

kan monteres med et batteri til lagring af

strømmen, så man kan solbade samtidigt med

altanen og bruge strømmen aktivt bagefter,

når man også selv er genopladet.

GAIA SOLAR SØGER DEMOEJENDOMME

I samarbejde med Sustain Solutions tilbyder Gaia Solar fuld ﬁnansie-

ring til frontløbere, der ønsker at være med til at teste de nye løsninger

med energiproduktion i selve klimaskærmen i forbindelse med projek-

ter til renovering.

Henvendelse til Anders Strange Sørensen,

Udviklingschef, tlf. +45 60 66 00 89

eller mail [email protected]

side 22 «

juni

« 2016

L 214 - 2016-17 - Bilag 11: Materiale af 18/8-17 fra Solar Lightning Consultants ApS som opfølgning på foretræde for udvalget den 17/8-17

EN SOLSTRÅLEHISTORIE FRA VENDSYSSELVEJ

– BÆREDYGTIG UDVIKLING I PRAKSIS

MARTIN DIETZ,

Solar Lightning Consultants ApS, Direktør

JAKOB SCHØLMARK,

Formand, Boligforeningen Vendsysselvej

På Vendsysselvej 3-37 i Vanløse ligger

tre nydelige boligblokke i tre etager

af gule mursten med saddeltag.

Byggeriet er tegnet af arkitekt Thorkil

Henningsen og opført i 1926. Der

er grønne forhaver mod gaden,

hvor ﬁne relieffer med skulpturer

over indgangsdørene byder

velkommen til de 18 opgange. Mod

syd til gårdsiden ligger de dejligste

solbeskinnede fællesarealer og private

haver, som man kan leje billigt. Blok 1

og 3 har SAVE værdi 4

SOLCELLER I SYSTEMLEVERANCE

I Boligforeningen Vendsysselhus har vi

med stolthed realiseret et solcelleprojekt på

121,5 kWp som gør ejendommen næsten

selvforsynende med grøn strøm og bidrager

til at gøre København CO

neutral,med 102

tons CO

reduktion årligt. På hver af de tre

boligblokke er der lagt 150 stk. 270 watts

sorte monokrystallinske solcellepaneler på

taget mod syd. De er arkitektonisk modu-

leret i fem lader, med respekt for arkitek-

turen. Panelerne følger bygningskroppenes

proportioner, placering af skorstene og

er lagt rytmisk ned mellem eksisterende

taghætter af zink.

De 450 solcellepaneler omdanner solens

stråler fra jævnstrøm til vekselstrøm gennem

12 invertere. Herfra fordeles solstrømmen til

99 bimålere, der registerer forsyningen til 89

boliger, et fællesvaskeri og trappelys. Der er

opsat ire Solcellemålere bag Dongs hoved-

målere. De 99 bimålere alæses intelligent

lokalt via USB reader. Så kan bestyrelsen selv

alæse hele el-forbruget til årsregnskabet.

Boligforeningen Vendsysselhus er en

andelsboligforening med årlig fælles gene-

2016 «

juni

« side 23

L 214 - 2016-17 - Bilag 11: Materiale af 18/8-17 fra Solar Lightning Consultants ApS som opfølgning på foretræde for udvalget den 17/8-17

Adresse: Vendsysselvej 3-37, 2720 Vanløse i Køben-

havn. Matr. Nr.: 2490, 2511 og 2512 Brønshøj. 89

boliger, 19 stk. ﬁre rums og 70 stk. to rums boliger

med eget brusebad, toilet og køkken.

450 stk. 270 Watt monokrystallinske solcellepaneler

lagt udenpå taget på alurails, fastgjort med beslag.

12 stk. 10 KW Goodwee invertere placeret på loft.

99 Kamstrup bimålere, med USB reader og fjernaf-

læsning fra Vendsysselvej.

ralforsamling og beboervalgt bestyrelse, et

såkaldt parlamentarisk selskab med KAB

som administrator. Vendsysselhus har bl.a.

det formål at skaffe nuværende og fremtidige

beboere billige, sunde og smukke boliger,

hvilket dette projekt med etablering af grøn

strømforsyning til fulde lever op til.

STRATEGIER BAG PROJEKTET

Bygherre og projektteamet har fulgt Brundt-

landrapportens bæredygtige tænkning med

tre søjler i praksis: Teknologisk og miljø-

mæssig bæredygtighed, social ligestilling her

repræsenteret gennem lokaldemokratiske

beslutningsprocesser og totaløkonomiske

beregninger, som grundlag for låneinan-

siering. Udover at indtænke en bæredygtig

udvikling afprøvedes Helios strategien som

Solar Lightning har udviklet for Lands-

byggefondens Innvationspulje sammen

med Domus Arkitekter A/S og Ingeniør

Esbensen A/S.

Potentialet i strategien var at 365.000 eta-

geboliger kunne blive CO

neutrale og målet

var at spare el-udgifter fra første dag i drift.

Det er lykkedes, så hver beboer har fået et

side 24 «

juni

« 2016

par tusinde kr. for EL tilbage efter første år`s

strømproduktion på Vendsysselvej.

FLEKSIBILITET I PROCESSEN

”Hvor der er vilje, er der en vej ” har sikret

fremdrift i en konstruktiv dialog mellem

bygherre, totalrådgiver, hovedentreprenør og

øvrige udførende på den lidt lange vej mod

målet.

Vigtigt har været accept fra Dong, Energi-

net og Københavns Kommune, så anlægget

kunne leveres og monteres. Flexibitet er ud-

vist ved håndtering ift. ny solcellelovgivning

i Folketinget gennem brugen af nettomå-

leordningen 60/40 øre. Lovgivningen blev

ellers parkeret til EU notiicering i to år, hvor

det øvrige solcellemarked stod i stampe. Vi

afventede ikke lidt højere 20 MW puljetilskud

hos Energinet med korrekt dimensionering,

selvom det var svært at spå om den enkelte

beboers adfærd og forbrug.

Fx ændrede man undervejs panel-tekno-

logi fra billigere blå poly-krystallinske til lidt

dyrere sorte mono-krystallinske solcellepa-

neler med bedre ydeevne og lere KW, højere

kvalitet og bedre arkitektonisk tilpasning til

tagladerne, da de tyske markedspriser faldt.

I fællesskab blev udbudsreglers tærskelværdi

foregrebet ift. udbudsloven som først trådte i

kraft 1.1.2016; Likviditetsstyring, sikkerheds-

stillelse og garantiforhold blev håndteret med

høj projektambition. En skarpt kalkuleret

anlægsøkonomi og kontrakt blev overholdt

med en stram anlægsperiode på kun to uger

på tagarbejderne for at reducere stilladsud-

gifter. Man har fået en grøn proil og lavere

strømudgift.

FREMTIDIGE MULIGHEDER

Beboerne har nu besluttet at tilføje et over-

vågningsanlæg med dataloggere via invertere

og internet. Overvågningsanlæg vil udover

data for produktion kunne registrere evt. ud-

fald på HFI relæ eller hvis en inverter eller et

panel ikke virker længere. Disse data vil også

kunne dokumentere evt. forskelligt forbrug

mellem de tre boligblokke så en intern kon-

kurrence om el-besparelse vil kunne bidrage

til at sænke det nuværende el- forbrug med

de 8 %, der overstiger egenproduktionen af

solcellestrøm. El retur over nettet kan evt.

overvejes erstattet med et par udtag til Elbiler

L 214 - 2016-17 - Bilag 11: Materiale af 18/8-17 fra Solar Lightning Consultants ApS som opfølgning på foretræde for udvalget den 17/8-17

ved vejen eller batterier til lagring, når inver-

tere skal udskiftes og lagring bliver rentabelt.

REGNVANDSANLÆG

Udover solcellerne har man i forbindelse

med tagprojektet etableret et regnsvandsan-

læg. Regnvandet opsamles fra taget til brug

i fællesvaskeriet. Anlægget til opsamling af

de mange dråber genbrugsguld drives af

solenergi, som virker, selv når det er skyet.

Boligforeningen Vendsysselhus bidrager

således til at udmønte samfundets og ho-

vedstadens miljømål om reduktion af CO

udledning, vandbesparelser og forebyggende

skybrudshåndtering.

Regnvand fra taget på tre boligblokke er

nu afkoblet 100 % fra forsyningsselskabet

HOFOR`s hovedkloak. Videnskaben har

fastslået, at vi får 30 % mere nedbør i frem-

tiden pga. klimaforandringerne. Ved delvis

afkobling, reduceres tilløbet til kloaklednin-

ger og risikoen for oversvømmelser med

kloakvand i kældre ved skybrud mindskes.

Sort spildevand føres fortsat til hovedkloak til

rensning på spildevandsanlæg.

Men det væsentligste er, at regnvandet fra

taget på blok 2 nu opsamles og genbruges i

fællesvaskeriet i kælderen. Regnvand, kaldet

Sekundavand, er prima blødt vand uden kalk,

hvilket gør tøjet blødere og mere behageligt

at have på og mindsker sliddet ved tøjvask i

vaskemaskiner. Regnvandsanlæggets maski-

ner, pumper og tørretumblere drives af egen

solcelleenergi fra taget, så det er miljømæssig

synergi. Boligforeningen Vendsysselhus kan

karakteriseres som en Klimaduks. Der er

sparet 70 % på vandforbruget i fællesvaske-

riet pr. år.

DEN TEKNISKE SYSTEMLEVERANCE

Taget er på 720 m

og 2/3 afvandingen, ca.

505 m

, kan årligt genbruges i vaskeriet. Det

er tilladt ilg. en vejledning fra Teknologisk

Institut. Regnvandet ledes gennem tagren-

der af plast og zink. Zinktagrenderne måtte

males indvendigt fra stillads. Det blev klaret

samtidig med montage af solceller på taget.

Man har boret igennem fundamenter med

diamantbor, så de syv stk. 110 mm regn-

vandsledninger kunne føres under loftet i

kælderen til en langsgående 160 mm. `tør-

ledning` på gårdsiden. Herfra løber vandet

til en 22 m

regnvandstank tre meter nede i

jorden under tøjtørrepladsen. Vandet holder

sig dejligt koldt og opdriften fra grundvand

på tanken er klaret ved tillige at støbe en

betonplade henover tankbeholder. Fra tanken

pumpes vandet op til en særlig Maxima

cisterne, som vandet drypper ned i, tilpasset

forbruget i de ire vaskemaskiner.

Der er tillige monteret en stor og dyr

tilbageløbsventil, da anlæggets regnvand

skal holdes adskilt fra HOFOR spædevand

af drikkevandskvalitet. Der kan mangle

regnvand i tørkeperioder, hvor HOFOR vand

må spædes til. Vand af drikkevandskvalitet

pumpes ind til hovedstadsområdet hvert ene-

ste år, og genbrug af regnvand bidrager til at

grundvandet kan udnyttes til drikkevand og

madlavning i længere tid af de kommende ge-

nerationer. Der bruges så heller ikke så meget

EL/CO

til pumpning via rørledninger.

TOTALØKONOMI OG FINANSIERING

Anlægget er tilbagebetalt på 14 år, da det er

koblet totaløkonomisk inansielt til solcelle-

anlægget, som blev opsat først. Regnvandsan-

lægget er både et LUR anlæg (Lokal Udnyttel-

2016 «

juni

« side 25

L 214 - 2016-17 - Bilag 11: Materiale af 18/8-17 fra Solar Lightning Consultants ApS som opfølgning på foretræde for udvalget den 17/8-17

se af Regnvand) og et LAR anlæg (Lokal

Aledning af Regnvand) med 15 m

faskine til

overløb, så rørledninger og tank kan forsinke

aledning af monsterregn. Blok 1 og 3 er kun

lavet som LAR anlæg, dog med store 20 m

faskiner til en ekstraordinær regnhændelse,

som kan forekomme for hver 35 år.

BAGGRUND

På Vendsysselhus generalforsamlings beslut-

ning i 2013 var kloakrefusionsordningen

på ca. 22.000 kr. pr. bolig (ca. 75 % ekstern

medinansiering, ca. 25 % egeninansie-

ring) Mens projektet var i støbeskeen, kom

det voldsomme skybrud i København og

HOFOR`S sekundavandspulje på 2 mio. kr.

og pulje på 20 mio. kr. til kloakrefusions-

midler blev lynhurtigt tømt. I stedet for at

hæve prisen lidt højere end 36 kr. /m

vand,

side 26 «

juni

« 2016

forringede man desværre ordningen til kun

300 kr. /m

afkoblet tagvand, med snævert

fokus alene på kloakinteressen (23 % medi-

nansiering)

HOFOR`s sekundavandspulje på 2 mio. kr.

gav dengang tilskud op til 50 % medinansie-

ring til et fællesvaskerianlæg som dette.

Reduceret udgift til vand på 36 kr. pr/ m

et halveret spildevandsbidrag, opgjort på

særlig HOFOR måler og innovativ kobling

til supplerende indtægt fra solcelleanlægget

gjorde dog regnvandsanlægget i fællesvaskeri-

et realiserbart (fase 1) og det har nu fungeret

i 13 måneder.

FREMTIDIGE MULIGHEDER

Der blev dog ikke råd til også at anvende regn-

vand til toiletskyl, det føres blot til to faskiner

i undergrunden, men blok 1 og 3`s ledninger

i jord er forberedt til senere genbrug som så

skal suppleres med lodrette installationer og

tilslutning til toiletter.

En anden mulighed kan være at pumpe

grundvand op eller opsamle vandet fra hånd-

vask og brusekabine dagligt i et gråvandsan-

læg. Udover inansiering vil det fordre særlig

dispensation.

Det forlyder dog at regeringen er på vej

med 2,5 mia. kr. til afkobling. Man må håbe,

at kommunens embedsmænd og statens for-

syningssekretariat og visionære politikere kan

sikre at også vandforsyning og klimahensyn

vil indgå i en endelig klimainansieringsmo-

del, så genbrug af regnvand kan fremmes til

gavn for miljø og pengepung.

Vendsysselhus vil gerne overveje at etablere

LUR (Lokal Udnyttelse af Regnvand) i fase 3

som demoanlæg.

L 214 - 2016-17 - Bilag 11: Materiale af 18/8-17 fra Solar Lightning Consultants ApS som opfølgning på foretræde for udvalget den 17/8-17

G R E E N S O

SOM

T I O N H O U S E

L U

FORRETNINGSMODEL

BÆREDYGTIGHED

ELIN CARLSEN,

ARKITEKT

Du kan høre om nye

byggematerialer, nyt interiør

baseret på genbrugsmaterialer,

affaldssortering, pyrolyseanlæg,

vandrensning og meget mere.

Du kan også bare slappe af og

nyde, at der er tænkt på det

Sådan lyder invitationen til at booke facilite-

terne i Green Solution House, Bornholms ny

non-proit ferie- og konferencecenter. Selv

uden et ærinde med overnatning, kan man få

lov at prøve at styre de intelligente hotelvæ-

relser med en applikation på en smartphone,

der kan regulere lyset og alæse data om

indeklimaet som luftkvalitet, rumtemperatur

og CO

-udslip.

INDBYGGET TEKNOLOGI

Konferencecenterets restaurant er ventileret

via diffus indblæsning gennem loftspladerne.

Ventilations-anlægget leverer et effektivt

luftskifte uden trækgener. Teknologien

dominerer ikke huset netop fordi den er

indbygget. Ofte er pladskrævende teknologi-

ske løsninger efterinstalleret for at udbedre

uløste problemer med energi og indeklima og

det kan udfordre eller ødelægge arkitekturen.

Arkitekt og projekteringsleder på ombyg-

ningen af Green Solution House, Johanna

Rossbach, mener, at en tidlig dialog i det

tværfaglige samarbejde befordrer anven-

delsen af forenklede løsninger, som kan

indpasses bedst muligt i arkitekturen. Når en

bygning opføres uden indbyggede problemer,

skal teknologien heller ikke efterfølgende

råde bod på energiforhold og indeklima med

synligt påbyggede løsninger.

KLIMAZONER, INDE, UDE OG MIDT I

MELLEM

Der er tænkt på mange detaljer. Møblerne fra

det gamle hotel genanvendes efter ombetræk-

ning med C2C certiiceret textil og tæppebe-

lægningerne renser luften. En del af den nye

vifteformede tilbygning, der binder de gamle

løje sammen, er en mellemzone i klima-

forstand. Den høje grønne plantevæg bidra-

ger med god luft. Tilbygningen er som klima-

mellemrum passivt opvarmet af varmen fra

naboløjene og gulvvarme fra et solfanger-

anlæg. Solceller i både altaner og glasloft

indgår i et skræddersyet energikoncept, hvor

solenergien lagres i den tidligere svømmehal,

der er ombygget til vandbaseret energilager,

en løsning, der er udviklet af Rambøll.

Energi af egen produktion bruges bl.a. til

gulvvarmeanlæg, forvarmning af vandet til

køkkenets opvaskemaskine og som køling via

en varmepumpe. Udendørs medvirker tagbe-

lægningen til nedbrydning af luftforurening

og store regnvandsmængder kan håndteres i

det rekreative klimatilpassede haveanlæg, der

er offentligt tilgængeligt for alle.

2016 «

juni

« side 27

L 214 - 2016-17 - Bilag 11: Materiale af 18/8-17 fra Solar Lightning Consultants ApS som opfølgning på foretræde for udvalget den 17/8-17

FOTOGRAF: LAURA STAMER

ENERGIRIGTIGE LØSNINGER

Den nye tilbygning producerer energi i

glastaget. Det foldede tag er udført med

indbyggede solceller som også virker som

solafskærmning. Det anvendte system er

Velux Modular Skylight. Solceller er anvendt

i lere lader, da de eksisterende løje har fået

nye altanværn fra Gaia Solar udført efter

sammen princip, hvor glas med indbyggede

solceller på én gang giver lysindfald og del-

vist skærmer for solen i et int spil mellem lys

og skygge. I terrænet er yderligere placeret

et solfangeranlæg på 220 m

fra Sunmark

Solutions. Green Solution House har eget

renseanlæg med tanke, rodzoner, jordlunger

og algerør, der renser spildevand til vand af

drikkevandskvalitet. Konceptet er udviklet

af Rambøll, Ove Loland (The Last Straw) og

SLA Landskabsarkitekter.

GRØN STRATEGI OG GRØN

VIDENSDELING

Det samlede projekt er tænkt som et dyna-

misk byggeri i konstant udvikling. Det er visi-

onen at kombinere lokale forhold og global

vidensdeling med Green Solution House

side 28 «

juni

« 2016

som en udstilling af bæredygtigt byggeri til

et internationalt publikum. Overskuddet fra

driften af ferie- og konferencecenteret genin-

vesteres i en fortsat udvikling af centeret, der

råder over 4.500 m

til demonstration af ny

innovation. Arkitekt Johanna Rossbach un-

derstreger, at bygherre og direktør for Green

Solution House, Trine Richter, har valgt

bæredygtighed som forretningsmodel for

hele projektet. Udviklingsstrategien er derfor

den samme som har gjort sig gældende i

projektering og udførelse af byggeriet hidtil.

Det betyder, at der er fokus på både miljø-

mæssige, sociale og økonomiske aspekter af

bæredygtighed, ligesom lokal forankring er

prioriteret. Der arbejdes med certiicering ef-

ter den tyske standard DGNB, det internatio-

nale koncept for livscyklus, Cradle to Cradle,

og principperne for det danske Aktivhus om

komfort, miljø og energi i byggeriet.

MATERIALER OG DESIGN

Overordnet tager byggeriet udgangspunkt

i et design, der tilgodeser genanvendelse af

byggematerialer, som alternativt er biologisk

nedbrydelige eller kan indgå i et teknisk

kredsløb. Green Solution House er primært

projekteret med løsninger, hvor materialer-

ne kan skilles ad, så byggeprodukterne kan

genbruges. Bæredygtighed skal imidlertid

ikke tolkes stift i forhold til foreskrevne

parametre, lyder anbefalingen fra arkitekt

Johanna Rossbach. I stedet for at importere

træ med den højeste certiicering for bære-

dygtighed til øen, valgte rådgiverne for eks. at

bruge træ fra et lokalt savværk, som ikke er

et certiiceret produkt. Dette valg er opvejet

af en mindre miljøbelastning fra transport

og udnyttelse af overskudstræ til anvendelse

i haveanlægget.

DONATIONER

Ejeren af det tidligere Hotel Ryttergaarden,

Carl Edvard Mogensen, forærede både

grunden og bygningerne fra 1973 og 1992 til

det tværfaglige, eksperimentelle og innovative

ombygningsprojekt til gavn for Bornholm.

Gennem initiativet Bright Green Island

arbejder øen på at blive CO

-neutral i 2025

baseret på vedvarende og bæredygtig energi.

Det er direktøren for Green Solution House,

Trine Richter, der har rejst de 85 mio kr., der

indtil nu er investeret i Bornholms konferen-

cecenter som demonstration på et grønt og

bæredygtigt byggeprojekt.

L 214 - 2016-17 - Bilag 11: Materiale af 18/8-17 fra Solar Lightning Consultants ApS som opfølgning på foretræde for udvalget den 17/8-17

DATABASE

BÆREDYGTIGE BYGGEPROJEKTER I DANMARK

STEPHAN C. KRABSEN,

UDVIKLINGSKONSULENT, FBBB

Foreningen Bæredygtige Byer og

Bygninger, www.fbbb.dk,

har etableret en database

over bæredygtige bygge- og

anlægsprojekter, der er skitseret,

projekteret eller udført i Danmark.

Formålet med databasen er

at præsentere en bred vifte af

projekter, der på den ene eller

anden måde har et bæredygtigt

indhold. Databasens adresse er

www.bæredygtigebygninger.dk

Databasen omfatter anlægsprojekter og

byggeprojekter til renovering, ombygning og

nybygning både inden for boligbyggeri, instituti-

oner og erhverv. Databasens har adressen, www.

bæredygtigebygninger.dk .

Arbejdet med den løbende opdatering af

databasen bidrager til at støtte udbredelsen af

den dagsorden, der går ud på, at alle kendte

principper for bæredygtighed integreres i enhver

projektudvikling fra den allerførste idéfase, i

projekteringen, i de økonomiske beregninger,

budgetlægning, udbud og under selve udførelsen.

Databasen leverer inspiration til en bred

målgruppe af bygherrer, rådgivere, arkitekter,

ingeniører, ansatte i offentlige forvaltninger

og borgere til at indtænke bæredygtighed i

fremtidige projekter. Databasen fremviser et

omfattende arbejde med bæredygtigt byggeri

og byudvikling og samler alle disse tiltag un-

der et for at styrke en effektiv vidensdeling.

Projektledere kan hente idéer, eksempler

og referencer i databasen som inspiration

til de løsninger, der præsenteres over for

bygherrer i forbindelse med nye projekter og

derved påvirke processerne i byggeriet.

Databasen er lanceret med 62 forskellige

projekter. Alle projekterne er beskrevet ud fra

samme skabelon med fokus på dokumentati-

on af det bæredygtige indhold. Dokumentati-

on af bæredygtighed i byggeriet er et krav for

at projektet bliver optaget og udstillet tilgæn-

geligt i databasen. Projektbeskrivelsen skal

følge vores skabelon. Tomme felter udelades

i præsentationen, når projektet offentliggøres,

idet vi kun lægger vægt på merit og ikke på

mangler og muligheder for forbedringer,

Databasen anvendes intuitivt med søgekatego-

rier og underkategorier, så et emne kan forfølges

med uddybende beskrivelser.

Projektlederne og deres tekstforfattere er alene

ansvarlige for indhold og beskrivelser i databasen.

2016 «

juni

« side 29

L 214 - 2016-17 - Bilag 11: Materiale af 18/8-17 fra Solar Lightning Consultants ApS som opfølgning på foretræde for udvalget den 17/8-17

FRA DATABASEN: ’DEN BLÅ DIAMANT’, SKIVE RÅDHUS

Projekterne og dokumentationen tilhører ikke

FBBB og kan ikke tillægges FBBB, som i lighed

med European Green Cities ikke er ansvarlig for,

hvordan oplysningerne anvendes.

BAGGRUNDSHISTORIE

Foreningen Bæredygtige Byer og Bygning-

er har siden 2004 rådet over en værdifuld

samling af dokumentation og illustration af

forskelligartede projekter inden for økologi

og bæredygtighed i byggeriet. Disse pioner-

projekter har været tilgængelige i en ældre

database på www.danskbyokologi.dk. Det er

side 30 «

juni

« 2016

denne database, der nu er videreudviklet til

en tidsvarende form og et opdateret indhold,

som nu er understøttet af fremtidssikret

teknologi.

Lanceringen af den ny database har kun

været mulig takket været en stor håndsræk-

ning fra AlmenNet, der har stillet kildeko-

derne til rådighed fra deres database, www.

inspirationskatalog.dk. Den gamle byøkologi-

ske database er således revitaliseret. Igennem

projektet

Low Cost Active House BIPV

FBBB midler af ForskVE og Energinet.dk

til at videreudvikle databasen, så den nu også

indeholder en kategori med bygningsintegre-

rede solceller.

FORSLAG TIL FORBEDRINGER

Har du idéer, rettelser eller kommentarer

eller mangler vi et vigtigt projekt, så kontakt

os gerne på mail: [email protected]

L 214 - 2016-17 - Bilag 11: Materiale af 18/8-17 fra Solar Lightning Consultants ApS som opfølgning på foretræde for udvalget den 17/8-17

STØTTE TIL SKITSEPROJEKTER

v/Karin Kappel, sekretariatsleder, Solar City Denmark

Boligforeninger, virksomheder, kommuner,

andelsforeninger m.ﬂ., der overvejer en investering

i solcelleanlæg, har mulighed for at få støtte til et

skitseprojekt. Tilskuddet dækker 60 % af udgiften til

en kvaliﬁceret rådgiver og kan afklare ejendommens

potentialer, hvordan solceller, arkitektur og økonomi

kan kombineres så æstetik og investering bliver

optimal.

FORUDSÆTNINGER

Solcellerne skal være bygningsintegrerede, dvs. de

skal være en del af husets klimaskærm. Solceller

opstillet på stativ, eller applikeret uden integrering, er

ikke omfattet af ordningen.

Bygningens ejer skal tilvejebringe de nødvendige

tegninger, beregninger og andre bygningsoplysninger,

samt indhente oplysninger om relevante klausuler og

bestemmelser vedr. den pågældende bygning.

ØKONOMI

Et skitseprojekteringsforslag koster 10.000 kr. plus

moms., og heraf skal bygningens ejer betale 4.000 kr.

plus moms som egenﬁnansiering.

Skitseprojekterne støttes af ForskVE via projekterne

PV-Active Roofs and Facades og BIPV Quality Cities.

ANSØGNING

Ansøgningsskema om støtte til skitseprojekter

downloades på www.solarcitydenmark.dk.

2016 «

juni

« side 31

L 214 - 2016-17 - Bilag 11: Materiale af 18/8-17 fra Solar Lightning Consultants ApS som opfølgning på foretræde for udvalget den 17/8-17

WWW.FBBB.DK

Hvert år sætter foreningen fokus på en række temaer på seminarer og workshops sammen med de

seks store kommuner, København, Aarhus, Aalborg, Odense, Randers og Esbjerg.

Næste arrangement afholdes i Aalborg den 29. august, hvor temaet er:

Bæredygtighed og certificering – værktøjer i den kommunale praksis

Tilmelding på Fbbb.dk

Foreningen฀

Dansk฀Byøkologi

Bæredygtige

Byer & Bygninger

Bæredygtige฀฀

Byer฀&฀Bygninger

Bæredygtige฀฀

Byer฀&฀Bygninger

Bæredygtige

Byer & Bygninger

Tema

Tema:

Bæredygtig byudvikling

Medlemsblad฀for฀Foreningen฀Dansk฀Byøkologi฀·฀Oktober฀2005฀·฀nr.฀2฀·฀årgang฀8

Tema:

Netværk for bæredygtige byer

Medlemsblad฀for฀Foreningen฀Bæredygtige฀Byer฀og฀Bygninger฀·฀marts฀2006฀·฀nr.฀1฀·฀årgang฀9

Tema

Tema:฀฀

Solenergi i Energirammen

Medlemsblad฀for฀Foreningen฀Bæredygtige฀Byer฀og฀Bygninger฀·฀oktober฀2006฀·฀nr.฀2฀·฀årgang฀9

Bæredygtige

lokalområder

Solenergi – nye muligheder

for byggeriet

Medlemsblad฀for฀Foreningen฀Bæredygtige฀Byer฀og฀Bygninger฀·฀marts฀2007฀·฀nr.฀1฀·฀årgang฀10

Medlemsblad for Foreningen Bæredygtige Byer og Bygninger · november 2007 · nr. 2 · årgang 10

Bæredygtige

Byer & Bygninger

Bæredygtige

Byer & Bygninger

Bæredygtige

Byer & Bygninger

Bæredygtige

Byer & Bygninger

Bæredygtige

Byer & Bygninger

Foreningen Bæredygtige Byer og Bygninger (FBBB) har til formål at styrke indsatsen for bæredygtige byer og bygninger i

Danmark. Dette formål fremmes ved at drive oplysende virksomhed og deltage aktivt i debatten om planlægning, byggeri,

energi, miljø, økonomi og organisation.

FBBB udsender hvert år medlemsmagasiner med artikler om aktuelle temaer. På www.fbbb.dk

ﬁndes både aktuelle og

historiske magasiner, som repræsenterer en guldgrube af viden om bæredygtighed.

Ovenfor eksempler på nogen af de magasiner, der er udgivet igennem årene.

idworks.dk / 3577 / 10.08

TEMA

Best Practice for

lavenergibyggeri

Medlemsblad for Foreningen Bæredygtige Byer og Bygninger · oktober 2008 · nr. 1 · årgang 11

TEMA

Energibyer

Medlemsblad for Foreningen Bæredygtige Byer og Bygninger · Juni 2009 · nr. 1 · årgang 12

TEMA

Energirenovering

- nye løsninger

TEMA

Sol og biomasse for

lavenergibyggeri

Green Solar Cities

TEMA

L AV E N E R G I S TA N D A R D O G C E R T I F I C E R I N G

MEDLEMSBLAD FOR FORENINGEN BÆREDYGTIGE BYER OG BYGNINGER · MARTS 2012 · NR.1 · ÅRGANG 15

Medlemsblad for foreningen Bæredygtige Byer og Bygninger · Juni 2010 · nr. 1 · årgang 13

Medlemsblad for foreningen Bæredygtige Byer og Bygninger juni 2011 nr. 1 årgang 14

BÆREDYGTIGE

Byer & Bygninger

BÆREDYGTIGE

Byer & Bygninger

B Æ R E DY G T I G E

BYER OG BYGNINGER

TEMA

KLIMATILPASNING

ENERGI I ARKITEKTUREN

– OPTIMERING AF KLIMASKÆRMENS POTENTIALER

MEDLEMSBLAD FOR FORENINGEN BÆREDYGTIGE BYER OG BYGNINGER · OKTOBER 2012 · NR.2 · ÅRGANG 15

PROJEKTER DER FORANDRER

MEDLEMSBLAD FOR FORENINGEN BÆREDYGTIGE BYER OG BYGNINGER « AUGUST « 2013

I DANMARK OG SKÅNE

Medlemsblad for Foreningen Bæredygtige Byer og Bygninger « Februar« 2014

SUSREG:

EMPOWERING SUSTAINABLE URBAN PLANNING

Co-funded by the Intelligent Energy

Europe Programme of the European Union

FREMTIDSSIKRING

AF VELFÆRDSBYEN

MEDLEMSBLAD FOR FORENINGEN BÆREDYGTIGE BYER OG BYGNINGER · JUNI 2015 · NR.1 · ÅRGANG 18