L 214 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17
L 214 Bilag 1
Offentligt

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet ([email protected])

Stig Larsen ([email protected])

Høringssvar ang. L214

23-05-2017 21:24:49

Til

Folketingets Energiministerium

v/Lars Christian Lilleholt

Fra

Bestyrelsen for Danmarks Internationale Kollegium i Albertslund

Emne:

Høringssvar ang. L214 Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet.

Det er med stor frustration at vi ser at L214 er foreslået til at virke med tilbagevirkende

kraft.

Vi har netop afsluttet og ibrugtaget vores nye 200 KW solcelleanlæg til en værdi af 4 mill.

Kr.

En sådan investering gøres ikke uden grundige overvejelser om økonomien, ikke mindst

tilbagebetalingstiden og dermed rentabilitet. L214 vil ændre radikalt på dette regnestykke.

Ønsket om at gøre kollegiet selvforsynende med energi bunder selvfølgelig også i en

overvejelse om miljøet og klimaet, samt gøre Danmarks energiproduktion fossilfri, den

indsats vil L214 desværre reducere i fremtiden.

Når vi går i gang med sådan et projekt går vi selvfølgelig ud fra at staten ikke laver love

med tilbagevirkende kraft, så vi vil opfordre til at man fjerner denne del fra lovforslaget for

alle størrelser anlæg, så loven kun gælder fremtidige anlæg.

Med venlig hilsen

På bestyresens vegne

Stig Larsen

Bestyrelsesformand

Stig Larsen · Hedemarksvænge 35A · 2620 Albertslund

Mail:

[email protected]

· Tlf: 32165229 · Mobil: 29829659

L 214 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Tina Knudsen-Leerbeck

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Vedhæftede filer:

Martin Dietz <[email protected]>

24. maj 2017 09:27

Energistyrelsens officielle postkasse; Tina Knudsen-Leerbeck

[email protected]; Finn Skjoldan ([email protected]); Flemming Kristensen

([email protected])

Solar LIghtning Consultants ApS & Solar LIghtning Entreprise ApS - høringssvar - ny

solcellelovgivning

SolcellerGraf 2017-03.xlsx

Emne:

Høring over udkast til lovforslag om ændring af Lov om afgift af elektricitet

Høringsvar

Bemærkninger til Lovforslaget

Bemærkningerne omkring høringsprocessen

Det skal indledningsvist gøres gældende, at det strider med grundlæggende demokratiske principper at

haste en lov igennem, når der ikke er saglig begrundelse herfor. Eftersom sidste frist i lovforslaget er

fastsat til 22. maj, er der ingen saglig begrundelse for, at høringspartnerne uvarslet kun har så kort tid til at

svare. Da der alligevel ikke kan komme flere på de ”hidtidige ordninger” og en eventuel hamstring derfor

er umulig, er der ingen saglig begrundelse for, at der ikke kan iværksættes en demokratisk forsvarlig

proces med en normal høringsfrist og en normal behandling af lovforslaget. Ligeledes er det god

demokratisk praksis at staten foretager indledende høring, inden en lov fremsættes, så alle interesser er

hørt og en administrativ / Politisk balanceret afvejning kan finde sted. Denne metode kan tyde på at der er

tale om proformahøring, og at ingen indsigelser vil blive indarbejdet i den endelige lovtekst, vi håber dog

på dette ikke bliver tilfældet.

Bemærkninger til forudsætningerne for lovforslaget

Helt overordnet set bygger hele lovforslaget på et skøn fra Energistyrelsen. Ifølge skønnet vil den samlede

effekt af solceller i Danmark stige voldsomt og udgøre

1.350 MW i 2020.

Skønnet er ifølge

bemærkningerne til lovforslaget behæftet med ” betydelig usikkerhed”. Men det er ikke en korrekt

beskrivelse. Skønnet går direkte imod fakta. Skønnet er vildledende. Hvis regeringen havde ret i sine

antagelser, så ville tallene understøttes af den faktiske udvikling i antallet af tilsluttede anlæg. Det

nuværende antal solcelleanlæg er 854.876,8 MW pr. 7. marts 2017.

Men udviklingen går meget markant i den modsatte retning. Så markant at skønnet forekommer at være

usagligt. I bedste fald. Det er derfor helt afgørende at folketinget gøres bekendt med tallene for antallet af

net tilsluttede solcelleanlæg i henholdsvis 2015 og 2016 (samt eventuelt i foregående år) samt foreløbige

tal fra 2017 og at disse tal fremhæves i forbindelse med lovbehandlingen. Tallene dokumenterer, at alle de

allerede indførte forringelser for solceller i Danmark i markant grad allerede har decimeret

solcellemarkedet, således at der fra 2015 til 2016 og videre ind i 2017 er sket en væsentlig opbremsning.

Tallene for solceller tilsluttet i Danmark ser således ud (kilde Energi-, forsynings- og klimaministeriet):

2015

2016

181 MW

71 MW

L 214 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

2017

22 MW (7,3 MW)

(VIGTIGT: Der foreligger kun tal for januar, februar, marts og maj på udvalgets

hjemmeside. Dvs. 4 af 12 måneder. I alt 7,3 MW – en fremskrivning for alle 12 måneder må forventes at

være 3 gange så højt dvs. 22 MW)

Der er altså tale om en fuldstændig minimering af markedet på ganske få år. Tallene viser også, at hidtidige

opbremsninger i markedet, baseret på enkeltpersoners absurde ansøgningsmængder ikke har resulteret i

et eneste anlæg. Det har ikke kunne svaret sig.

Markedet frem mod 2020

Men faldet i salg af solcelleanlæg kommer ikke til at stoppe her. I 2016 og i 2017 blev en meget stor del af

solcelleanlæggene sat op på de såkaldte overgangsordninger samt på ordningerne med forhøjet pristillæg.

Omkring sidstnævnte skal det bemærkes, at de jo netop relaterer sig til det marked som søges bremset

med lovforslaget. Sidste pulje lukkede med udgangen af oktober 2016 (de skal nettilsluttes inden for de

næste 2 år og vil fremgå af statistikken frem til oktober 2018). Til trods for at anlægsejer modtager 88/

94 øre for strøm som sendes retur på nettet kunne der ikke engang opnås ansøgninger til 1/3 af puljen.

Dette er kun godt et halv år siden. Ingen ved hvor mange eller få af disse ansøgninger, der faktisk vil

resultere i anlæg. I dag får anlægsejer 0 – 20 øre for strøm på nettet/ markedspris, hvilket er en markant

forringelse for anlægsejer. Hvis det var svært at sælge solceller til private i oktober 2016 er det blevet

meget sværere nu.

Men faldet i salg af anlæg, baseret på de nuvæverende regler, vil ikke stoppe her. Sidste år blev det

således vedtaget at el-selskaberne kunne hæve opkrævningen for solcelleejere, fordi man hidtil havde

givet en såkaldt rabat. Det har for mange anlægsejere betydet en merudgift i størrelsen 1.000 – 1.500 kr.

pr. år. Tallet varierer fra el-selskab til el-elselskab.

Endelig bliver PSO-afgiften udfaset over de næste år. Dette er en væsentlig faktor når anlægsøkonomien

skal beregnes. Forenklet sat op betyder afskaffelsen af PSO’en, at indtægten fra et husstandsanlæg

reduceres med omkring 9,4 %. Selvom PSO var en politisk ide til finansiering af vedvarende sol og

vindenergi, kan håndteringen med at flytte opkrævning over på finansloven, betyde et ringere incitament

for erhvervsvirksomheder og etageejendomme

Effekten af disse 3 forringelse er ikke noget nær slået fuldt igennem endnu og kan ikke eller kun i

begrænset omfang ses i tallene fra 2016 – 2017, blandt andet fordi der går op til 2 år fra et anlæg ansøges

til det sættes op.

Derfor kommer vi til at opleve et endnu større fald i de kommende år. Der er på det nuværende

regelgrundlag ikke nogen risiko/chance for, at der i den resterende del af 2017 og frem til 2020 vil blive sat

over 100 MW op. Det reelle tal vil være i omegnen af det halve, hvis den nuværende nedadgående

tendens forsætter. Eller godt 10 % af det tal som ministeren og Energistyrelsen skønner. Det er derfor

næppe sandsynligt, at den samlede mængde solceller kommer til at overskride de 918 MW som parterne i

energiforliget har forudsat.

Der er dermed ikke valid dokumentation for skønnet på 1350 MW. Dette må betyde at lovforslaget må

trækkes tilbage, da forudsætningen herfor ikke holder.

Det forekommer i det hele taget mærkværdigt, at der er iværksat et initiativ, hvorefter folketinget hver

måned modtager tal for installeret solceller. Disse tal viser klart og tydeligt at solcellemarkedet står

fuldstændig stille, i hvert fald i sammenligning med det øvrige marked i EU og Danmark i de sidste 5 år.

Alligevel tager ministeren initiativ til et hasteindgreb for at imødekomme en overophedning?

Hvordan kan ministeren og Energistyrelsen skønne så forkert??

L 214 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Det meget optimistiske og tydeligt fejlbehæftet skøn bero på det som kan benævnes

”prisudviklingsfejlslutningen”. Den går i sin enkelhed ud på, at man antager, at man ved at studere den

historiske udvikling i priserne på solceller, kan slutte, at et solcelleanlæg ved en fremskrivning af historiske

tal vil falde med et tilsvarende antal procentpoint. Men ved beregningen af prisen på et solcelleanlæg,

udgør solcellerne i dag typisk kun mellem 25% - 35% af hele anlægsprisen. Resten går til invertere,

montagesystem, stilladser, transport, solcellemontør og el-installatør. Og ingen af de resterende faktorer

er blevet billigere. Tværtimod. Så selv ved et markant prisfald på eksempelvis 20 % over 5 år, vil den

samlede gevinst på hele anlægsprisen være 5 – 7%. Og så er der ikke taget højde for stigende priser på de

øvrige faktorer. Det er helt sædvanligt, at der er prisudvikling i nedadgående retning på el-tekniske

produkter. Således også på solceller. Men solceller er et lavteknologisk produkt og en betydelig del af

prisen på et solcellepanel udgøres af den forholdsvis store mængde af materialer, der indgår i et panel

(glas, silicium, aluminium m.m.). Derfor forventes prisudviklingen at flade ud og fremadrettet være mere

afhængig af råstofpriser end af teknologiske landvindinger. Ift. råstofpriser har vi siden årtusindeskiftet

set stigende råstofpriser, hvilket bevirker øget kildesortering og genbrug

Endelig har ministeren og styrelsen næppe taget højde for, at de tiltag eller mangel på samme, der er

nævnt ovenfor under ”Markedet frem mod 2020” først vil have indflydelse fra næste år. Hver enkelt af

dem (fjernelse af forhøjet pristillæg, fjernelse af PSO’en og ændret regler for opkrævning for af tariffer hos

solcelleejere) resulterer i en forringelse, som selv den mest optimistiske udvikling i priserne på solceller

ikke vil kunne kompenserer for i mange år. Men tallene viser da også, at det går hurtigt mod bunden.

Det er bemærkelsesværdigt, at ministeren præsenterer et lovforslag, som alene er båret igennem på en

antagelse om en eksplosion i antallet af solcelleanlæg grundet faldende priser. Til lejligheden udvikles et

skøn, så er fejlbehæftet og som den samlede faktuelle viden taler klart imod. Den eneste sikre viden, som

kan gives os retvisende indikation på udviklingen i antallet af solcelleanlæg, nemlig udviklingen i antallet

af faktisk tilsluttede anlæg, er behændigt udeladt. Den taler da også i stik imod, det man skønner. Ikke

siden 2011 er der solgt få solcelleanlæg i Danmark. Hvis tendensen for 2017 holder, vil 2017 samlet udgøre

en �½ procent af markedet i 2012. Der er reelt talte om at markedet er gået i stå. På et tidspunkt hvor alle

synes enige om at behovet for handling er større end nogensinde før stoppes et i forvejen ødelagt marked.

Den samlede konklusion er, at der ikke er nogen saglig begrundelse for at opretholde forslaget. Det er

intet der tyder på, at markedet er stigende. Tværtimod det falder kraftigt. Folketingets Energi-, Forsynings-

og Klimaudvalg modtager hver måned tal der fortæller om det aktuelle antal tilsluttede anlæg og hvis

udviklingen skulle tage fart kan der sættes ind.

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkning til:

2. I § 2, stk. 3, indsættes efter 2. pkt.:

”1. og 2. pkt. finder anvendelse for elproduktionsanlæg med en installeret effekt på højst 6 kW pr.

husholdning. Anlægget skal være tilsluttet en forbrugsinstallation med et aftagenummer, som vedrører

husholdningens boligenhed. Boligenheden skal være opført som boligenhed i Bygnings- og

Boligregisteret.”

Hvis bestemmelsen indføres efter sin ordlyd, har det som konsekvens, at muligheden for

at andelsboligforeningerne mv. kan nettoafregne på fællesarealer bortfalder. Samtidig må det forstås

således, at muligheden for at nettoafregning i lejeboliger bortfalder helt. I 2013 åbnede parterne i

energiforliget for at også lejeboliger, andelsboliger m.fl. (også) kunne få solceller med afgiftsfritagelse.

Dette var magtpålæggende for en række partier, der mente, at det var rimeligt, at også andre end

villaejere fik mulighed for strøm via solceller. I praksis er stort set alle anlæggene i andelsboligforeninger

og lejeboliger (almennyttige sektor) sat op med henblik på at dække strømmen på fællesarealer, da en

række problemer omkring beskatning og beregning har givet hovedbrud hos SKAT, Energistyrelsen og BL.

Sidst har der været problemer i forhold til at få den virtuelle afregning til at fungere. Men der er foretaget

L 214 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

installationer, der dækker fællesforbruget til gavn for alle. Denne mulighed fjernes nu helt. Det er

uhensigtsmæssigt og rammer skævt. Denne bestemmelse må Udgå – 70 % vil bo i etageejendomme

fremover og typisk er der kun plads til ca 1/3 af det faktisk el-forbrug på tagene i etageejendomme på 6

etager, som solceller.

Bemærkning til:

3. I § 2 indsættes som stk. 5-7:

”Stk. 5. Det er en forudsætning for anvendelsen af stk. 3 for en egenproducents elproduktionsanlæg, som

er nævnt i stk. 3, at 1) Energinet.dk senest den 22. maj 2017 har givet egenproducenten tilsagn om, at der

kan anvendes nettoafregning eller truffet afgørelse om, at egenproducenten helt eller delvist fritages for

at betale beløb til dækning af offentlige forpligtelser i forhold til egetforbruget af elektricitet, eller

Det vil have uforholdsmæssigt store konsekvenser, at anlægge Energinet.dks afgørelsestidspunkt som

afgørende for om et anlæg er omfattet. Ganske vist skal ansøger give tilsagn om, at anlægget ikke

gennemføres uden nettoafregningen, men denne regel har jo indtil nu, været et retskrav, såfremt

betingelserne er opfyldt. Et væsentligt antal byggerier, herunder meget store byggeprojekter, er blevet

projekteret og besluttet, udbud er afsluttet, arkitekter har vundet, energirammeberegninger er lagt til

grund i henhold til reglerne i bygningsreglementet – alt sammen under skyldig hensyn til gældende regler

for solceller. Ansøgningerne er fremsendt til Energinet.dk. Der er ingen, der har nogen mulighed for at

hamstre ansøgninger med tilbagevirkende kraft. Det må da i den sammenhæng være

ansøgningstidspunktet, der er afgørende. Samtidig skal det tilføjes, at Energinet.dk oplyser på deres

hjemmeside, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid (alt efter sagstyper) er mellem 9 og 46 uger. Skal

Energinet.dks helt uholdbare sagsbehandlingstider være afgørende? Skal et stort udbuds projekt i Århus

havn, hvor energirammeberegningen alene udgør et halv årsværk, gå om, fordi Energinet.dk er helt på

hælene. Det giver ingen mening, særligt ikke hvis det sammenholdes med de før oplyste tal som viser et

degraderet solcellemarked. Der må imødeses kraftige problemer, hvis dette kriterie opretholdes.

Bemærkninger til lovforslagets bemærkninger

”Lovforslagets bemærkning; ”Herunder foreslås det, at der indføres øjebliksafregning for dels nye VE-

anlæg og dels eksisterende erhvervsanlæg, herunder boligudlejeres anlæg, der aktuelt er på timebaseret

nettoafregning.” Det er næppe i overensstemmelse med dansk retstradition, at der lovgives med

tilbagevirkende kraft. Eksisterende anlæg der er opført og idriftsat og anlæg som har modtaget

forhåndstilsagn fra Energinet ifm. forhøjet pristillæg kan ikke omfattes. De anlæg er handlet og opsat i tillid

til gældende regler og med respekt for privat ejendomret. Boligudlejer har foretaget investeringer og der

er sket efterfølgende regulering af huslejen i tillid til at de økonomiske forudsætninger holder. Alle

investeringer i VE forudsætter som minimum, at der kan være tillid til at eksisterende regler ikke ændres

med tilbagevirkende kraft. Det er helt afgørende, at dette fjernes. Det hører ikke hjemme i en retsstat.

De bemærkninger, der ikke er tid til.

En række øvrige emner og pointer ville fortjene at blive behandlet i forbindelse med høringen. Men

grundet fristen er der ikke tid. Derfor bliver det kun summarisk nævnt her

Centrale anlæg – billigere?

I forbindelse med lovforslaget har regering ladet forstå, at det er at foretrække, at satse på store centrale

anlæg i stedet for små dyrere (grundet manglende afgifter) husstandsanlæg. Men en række forhold taler

imod, herunder hensynet til statens finanser. Hvis energiproduktionen holdes på store anlæg imødegår

den vedvarende energi nemlig en række udfordringer i forhold til produktionssted / anvendelsessted og

produktionstidspunkt / anvendelsestidspunkt. Der er desuden forhold omkring tab, forsyningssikkerhed

m.fl. Hele udbygningen af elnettet kan vel vise sig at være meget dyrere fremfor lokal produktion el-

produktion. Endvidere savner vi endnu at se, at der tages første spadestik på de allerede aftalte anlæg (20

MW solcelleudbud efteråret 2016). Vi har forhørt os i branchen og hos el-skaberne. Vi har endnu ikke

mødt nogen, der mener, at det lader sig gennemføre til den aftalte pris. Ligeledes er

L 214 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

kommanditselskabslovgivningen blevet strammet 2 uger efter laveste tilbud kom ind på markanlæg til

32,89 øre, hvilket vi anser som urealistisk at udføre. Er projekterne påbegyndt?

Udviklingen af fremtidens byggeri

Vi ser nu en stærk udvikling i retning af, at solcellerne integreres i tage, facader og bygningselementer.

Fremtidens bygninger producerer deres egen energi på en miljørigtig måde. Mange af de førende

producenter udvikler produkter, som øger integrationen. Det er her udviklingen er, det er her

arbejdspladserne er. Ikke i rækker og stativer på en mark, men i holdbare løsninger, hvor miljøhensyn,

anvendelse, æstetik og økonomi hænger sammen. Danmark har stærk eksport indenfor både byggeri og

energi. Det vil være en forkert beslutning, hvis Danmark går enegang imod udviklingen af næste

generations byggematerialer på hjemmemarkedet, som siden kan blive til eksportmuligheder i

systemløsninger. Vi håber at en fremtidig strategi som vil blive fremlagt til efteråret vil vægte såvel feed-in

tarif anlæg som anlæg med delvis sparet egetforbrug – vi opfordrer til at man studerer den tyske og

afledte italienske solcellelovgivning og incitamentsstruktur, fremfor puljer, som nu er så lave og

bureakratiske at kun de færreste vil søge fremover.

Vi kommer gerne med uddybende bemærkninger til ministeriet eller folketingets Energi-, Forsynings- og

Klimaudvalg og vil forhøre os om der kan søges foretræde for EFK udvalget og i givet fald hvilket dato og

klokkeslet

Martin Dietz

Direktør, Arkitekt & Byggeøkonom

Mail:

[email protected]

Tlf.: 61 31 26 81

Solar Lightning Consultants ApS

Solar Lightning Entreprise ApS

www.solarlightning.dk

Nygårdterrasserne 214F · 3520 Farum · CVR 34 88 43 66

Merkur Bank · HDI Gerling Forsikring

Vi er medlem af:

Danske Arkitektvirksomheder

Dansk Industri

Green Building Council

FIF – Marketing | Dansk Fjernvarmeforening

Foreningen af Bæredygtige Byer og Bygninger

Solar Lightning er

rated.

L 214 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Antal

96088

Effekt [kW]

854877

L 214 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Tina Knudsen-Leerbeck

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Signe Nyholm-Hansen <[email protected]> på vegne af CO <CO@co-

industri.dk>

24. maj 2017 09:00

Energistyrelsens officielle postkasse

Tina Knudsen-Leerbeck

SV: Høring ekstern - Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet

CO-industri takker for muligheden for at afgive høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov

om afgift af elektricitet.

CO-industri bakker op om lovændringen. Vores væsentligste bemærkning til lovændringen er, at der de

senere år har været en række forskellige indgreb i relation til egenproduktion af vedvarende energi. Det er

vores opfattelse at en højere grad af stabilitet i rammerne for egenproduktion af vedvarende energi vil være

gavnlig, da de volatile rammevilkår skaber usikkerhed og risikerer at hindre langsigtede investeringer. CO-

industri opfordrer derfor til, at der etableres et mere stabilt regelgrundlag for nye VE-investeringer.

M.v.h.

f./ Henrik Jensen

Med venlig hilsen

Signe Nyholm-Hansen

Kontorassistent

CO-industri

Molestien 7, 3.

2450 København SV

Telefon dir.: +45 33 63 80 38

Telefon: +45 33 63 80 00

[email protected]

Fra:

Tina Knudsen-Leerbeck [mailto:[email protected]]

Sendt:

20. maj 2017 15:14

Emne:

Høring ekstern - Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet

Til høringsparter

Hermed sendes forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet (Afvikling af timebaseret afgiftsfritagelse for

elektricitet produceret på VE-anlæg)

Herudover sendes høringsbrev og høringsliste.

Høringsfristen er onsdag den 24. maj 2017 kl. 10.00. Høringssvar til lovforslaget kan fremsendes pr. e-mail til

[email protected]

med kopi til

[email protected].

L 214 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Tina Knudsen-Leerbeck

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Dansk Arbejdsgiverforening <[email protected]>

22. maj 2017 08:36

Tina Knudsen-Leerbeck

SV: Høring ekstern - Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet

Kære Tina Knudsen-Leerbeck

Under henvisning til det til DA fremsendte høringsbrev af 20. maj 2017 vedrørende ovennævnte skal vi

oplyse, at sagen falder uden for DA’s virkefelt, og at vi under henvisning hertil ikke ønsker at afgive

bemærkninger.

Med venlig hilsen

Jonas Björk

Kontorelev

DANSK ARBEJDSGIVERFORENING

Vester Voldgade 113

DK-1790 København V

Direkte

+45 33 38 94 28

Mobil

E-mail

[email protected]

Web

www.da.dk

Fra:

Tina Knudsen-Leerbeck [mailto:[email protected]]

Sendt:

20. maj 2017 15:14

Emne:

Høring ekstern - Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet

Til høringsparter

Hermed sendes forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet (Afvikling af timebaseret afgiftsfritagelse for

elektricitet produceret på VE-anlæg)

Herudover sendes høringsbrev og høringsliste.

Høringsfristen er onsdag den 24. maj 2017 kl. 10.00. Høringssvar til lovforslaget kan fremsendes pr. e-mail til

[email protected]

med kopi til

[email protected].

Eventuelle spørgsmål vedrørende udkast til lovforslag kan rettes til følgende personer:

Skatteministeriet:

Jørgen Holm Damgaard, tlf. 72 37 32 39, e-mail:

[email protected]

eller

Niels Torpegaard Christensen, tlf. 72 37 48 54, e-

mail:

[email protected]

Energistyrelsen

Tina Knudsen-Leerbeck, tlf. 33 92 67 17, e-mail:

[email protected]

Med venlig hilsen / Best regards

Tina Knudsen-Leerbeck

L 214 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Tina Knudsen-Leerbeck

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Camilla Damsø Pedersen <[email protected]>

23. maj 2017 12:50

Energistyrelsens officielle postkasse

Tina Knudsen-Leerbeck; Britt Rasmussen; Michael H. Nielsen; Torben Kaas; Anne

Gram

SV: Høring ekstern - Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet

Til Energistyrelsen

Dansk Byggeri vil først og fremmest påpege, at det er helt urimeligt med høringer med så kort en høringsfrist som

nærværende.

Derudover kan vi konstatere, at der med indgrebet sker endnu en justering af solcelle-reglerne, som forringer

vilkårene for investorer i solcelleanlæg, Det er dybt uhensigtsmæssigt, at der i tide og utide laves indgreb med

tilbagevirkende kraft.

Både små og store investorer i solcelleanlæg har brug for langsigtede stabile rammevilkår, som alle andre investorer i

vedvarende energianlæg. Ellers skaber det alt for stor usikkerhed på marked, og en risiko for fordyrede projekter.

Dansk Byggeri vil gerne opfordre til, at Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet udarbejder en langsigtet plan for

fremme af udbygningen med solceller. Solceller kan og bør være en vigtig brik i den grønne omstillingen mod et

samfund baseret 100 pct. på vedvarende energi i 2050. Men det er gift for marked med disse konstante politiske

ændringer i rammevilkårene.

For uddybninger af høringssvaret kontakt venligst undertegnede.

Venlig hilsen

Camilla Damsø Pedersen

Chefkonsulent

Erhvervspolitisk afdeling

Tlf. direkte: 72 16 02 24 · Mobil: 23 28 49 13

Vi samler byggeri, anlæg og industri

Nørre Voldgade 106 · 1358 København K

www.danskbyggeri.dk

Abonner på nyheder

Fra:

Tina Knudsen-Leerbeck [mailto:[email protected]]

Sendt:

20. maj 2017 15:14

Emne:

Høring ekstern - Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet

Til høringsparter

Hermed sendes forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet (Afvikling af timebaseret afgiftsfritagelse for

elektricitet produceret på VE-anlæg)

L 214 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Energistyrelsen

Amaliegade 44

1256 København K

Sendt pr. email:

[email protected]

og [email protected]

Dok. ansvarlig: HHO

Sekretær:

Sagsnr: s2017-384

Doknr: d2017-8776-11.0

23. maj 2017

Høringssvar til udkast til lovforslag om ændring af Lov om afgift af elek-

tricitet

Dansk Energi har modtaget udkast til forslag til ændring af lov om afgift af elektricitet i høring.

Høringsbrevet er dateret den 20. maj og fristen for at afgive høringssvar er den 24. maj kl.

10.

Hensigten med lovændringen er at afvikle timebaseret afgiftsfritagelse for elektricitet med det

primære formål at begrænse statens tab af afgiftsprovenu.

Med forslaget ændres timebaseret nettoafregning til øjebliksbaseret. Dermed kan man ikke

længere indenfor en time modregne en egenproduceret elektricitet som man har sendt ud på

det kollektive elnet i den elektricitet, man har købt i samme time.

Lovforslaget løser ikke det reelle problem

Lovforslaget er endnu ét i en række af politiske indgreb over for solcelleejere og investorer i

solceller. De mange politiske indgreb som med tiden er gennemført styrker ikke tilliden til de

politiske rammevilkår, snarer tværtimod. Lovforslaget kan desværre ikke ses som en langsig-

tet løsning, hvilket der er behov for. Der er behov for en langsigtet og stabil løsning for solcel-

ler, som har en helt naturlig og vigtig plads i den grønne omstilling.

Som minimum bør der i den forbindelse ses på ens afgiftsbelastning mellem egenproduceret

og købt elektricitet, og man bliver nødt til helt grundlæggende at se på vilkårene for investe-

ringer i solceller i Danmark. Derudover bør elafgiften grundlæggende sænkes. Endelig bør

der findes en langsigtet og stabil markedsbaseret model for solcelleudbygningen i Danmark.

Lovforslaget ændrer ikke ved, at egenproduceret elforbrug stadigt begunstiges afgiftsmæs-

sigt i forhold til elforbrug købt på markedet. Det forhold, at man ikke længere indenfor en time

kan modregne egenproduceret elektricitet sendt ud på det kollektive elnet i den elektricitet,

man har købt, vil sammen med afgiftsfritagelse for elektricitet forbrugt direkte fra solcellean-

lægget tilskynde til investeringer i batterier, idet elektricitet der aftages fra batteriet anses

som aftaget direkte fra solcellerne.

L 214 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Lovforslaget giver dermed ikke en reel løsning. Problemerne for statskassen reduceres lidt,

og der er udsigt til, at det derpå vil blive imødegået med batterier.

Elnetselskaber og elhandleres omkostninger udelades helt i bemærkningerne

I bemærkningerne til lovforslaget omtales de økonomiske og administrative omkostninger for

erhvervslivet. I forhold til elbranchen omtales alene, at Energinet.dks opgaver får en mindre

forøgelse. Omkostninger for elnetselskaber og elhandelsselskaber omtales imidlertid slet

ikke, selvom disse selskaber vil blive påført ekstra administrative byrder og udgifter til tilpas-

ning af bl.a. it-systemer.

Dette er en meget betydelig mangel, da nettoafregnede kunder som følge af lovforslaget nu

bliver endnu mere kompliceret at håndtere for elnetselskaber og elhandelsselskaber.

I forvejen er nettoafregnede elkunder administrativt meget komplicerede at håndtere. De for-

skellige priselementer på el, såsom nettarif, systemtarif, elafgift, PSO og selve energien skal

for samme kunde håndteres separat. Hidtil har PSO og elafgift dog skullet håndteres ens.

Med lovforslaget afkobles imidlertid PSO og elafgift, da der ikke synes at være lagt op til en

tilsvarende ændring af nettoafregning af PSO.

Den nettoafregning som hidtil har været betegnet som timebaseret nettoafregning (nettoaf-

regningsgruppe 2) vil dermed fremover kunne optræde både i varianter med timebaseret og

øjebliksbaseret nettoficeret elafgift.

Dette vil sige, at den i forvejen komplicerede artsdiversitet i nettoafregning nu kompliceres

yderligere. Dette skal netselskaber og elhandlere have information om og implementere i

egne IT-systemer.

Endvidere skal særlige afgiftsforhold verificeres. Denne verifikation vil nu blive mere kompli-

ceret med det øgede antal mulige kombinationer. Elnetselskaber og elhandlere vil skulle til-

passe forretningsprocesser og vil skulle øge kompetencen på et område, der reelt ikke er

forretningsmæssigt værdiskabede, men som alene begrundes i det nu endnu mere komplek-

se og omkostningskrævende regelsæt for solceller.

Dansk Energi vil foreslå, at det som minimum sikres, at nettoafregning efter elafgiftsloven og

nettoafregning efter elforsyningsloven ensrettes i videst muligt omfang med det formål at

holde en ordning

–

som i forvejen er yderst kompleks at forstå og håndtere

–

så simpel og

administrerbar som muligt. Muligheden for at opnå timebaseret nettoafregning bør være ens i

de to regelsæt. Dette fjerner dog ikke at lovforslaget netto fortsat vil betyde øgede omkost-

ninger for elnetselskaber og elhandlere.

I tillæg til ovennævnte, som især vedrører datamæssig håndtering, så vil der formentligt,

trods lovforslagets hensigt om det modsatte, være et mindre antal kunder, som rent faktisk vil

skulle have ændringer i deres fysiske installation, hvis den fremtidige øjebliks-nettoficering

skal omfatte samme forbrugsenhed som hidtil.

Årsagen til dette er at øjebliks-nettoafregning kun kan lade sig gøre når den enhed som skal

nettoafregnes kun måles med en og samme tovejs elmåler. Dette er ikke altid tilfældet. Det

skal nævnes at denne egenskab ved øjeblik-nettoafregning gør at lovforslaget har den gun-

L 214 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

stige egenskab at være med til at dæmme op for dannelsen af målermæssigt komplicerede

installationer.

I bemærkningerne til lovforslaget refereres det, at Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regule-

ring vurderer, at lovforslaget medfører administrative konsekvenser for under 4. mio. kr. år-

ligt. Dansk Energi vurderer i lyset af ovenstående vedrørende elnetselskaber og elhandlere,

som helt er udeladt i opgørelsen af de administrative konsekvenser i lovbemærkningerne, at

de administrative konsekvenser sagtens kan være en del større end 4. mio. kr. årligt. Der

tages dog det forbehold at der grundet den korte høringsperiode ikke har været tid til en me-

re grundig opgørelse.

Endelig skal det for god ordens skyld nævnes, at elektricitet ikke kan lagres på elnettet. Så-

danne formuleringer benyttes ofte i forbindelse med nettoafregning, også i bemærkningerne

til lovforslaget. Dette afspejler dog ikke hvad der faktisk er tale om. I stedet for bør man skri-

ve at der er tale om en modregning mellem det som lægges ud på nette og det som senere

trækkes fra nettet.

Skulle ovenstående give anledning til spørgsmål og ønsker om uddybning, så står vi gerne til

rådighed fra Dansk Energi.

Med venlig hilsen

Dansk Energi

Henrik Hornum

L 214 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Energistyrelsen

per mail

[email protected]

Høringssvar til udkast til lov om afgift af elektricitet

Dansk Solcelleforening fremsender hermed høringssvar til udkast til lov om ændring

af lov om afgift af elektricitet.

Dansk Solcelleforening repræsenterer de danske forhandlere og producenter af sol-

celleanlæg.

Dansk Solcelleforening finder, at det er urimeligt, at der med dette udkast lægges op

til inden for få år for fjerde gang at indføre en betydelig ændring i betingelserne for

at få solcelle anlæg. Det skaber usikkerhed hos kommende solcelleejere om effekten

af deres investering, dermed ødelægges solcellemarkedet.

Endnu værre bliver det, når man i forbindelse med dette lovudkast ændrer i ramme-

betingelserne for de anlæg, der allerede tilsluttet. Det gør, at kommende solcelle-

ejere ved, at det til enhver tid er muligt, - endda sandsynligt

–

at Energiministeren på

et senere tidspunkt kan rykke tæppet væk under solcelleejeren. Det er ganske enkelt

ikke en acceptabel måde at drive energipolitik på.

Dansk Solcelleforening anbefaler derfor, at man ikke at indfører denne halve dårlige

løsning, men afventer en ny lov som håndterer alle de forskellige VE teknologier sam-

let.

Den brændende platform for at foretage en hastelovændring er svær at få øje på.

Der blev i første kvartal i år installeret 52 anlæg på i alt 3 MW i Danmark, som er

større end 6 kW. De kommer til at give et mindre-provenu på 2.1 millioner om året

–

men kun så længe vi har den nuværende høje elafgift. Falder afgiften på el ifm. en

fremtidig afgiftsomlægning vil dette beregnede provenutab automatisk forsvinde og

”problemet” bliver således

alligevel løst helt automatisk.

I øvrigt skal det bemærkes, at dette provenutab bunder i en reel og virkelig reduktion

af el-salget fra de eksisterende forsyningsselskaber, i fuld overensstemmelse med re-

geringens energipolitiske mål. Der er ikke tale om et smart bogføringstrick eller en

strategisk skatte- og afgiftstænkning

–

der er tale om egenproducenter der helt reelt

23. maj 2017

Ref SRI

[email protected]

Dir 77411580

Jnr 2017-2367

Side 1/2

TEKNIQ er en arbejdsgiver- og brancheorganisation med tekniske installationsvirksomheder som medlemmer.

L 214 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

forbruger mindre kraftværksproduceret el. Det synes at være en besynderlig priorite-

ring at gå efter lige netop denne gruppe ansvarlige el-forbrugere.

Konsekvensen af de forslåede lovændringer vil specielt ændre på rammevilkårene for

lejlighedsbyggeri, som i kraft af, at de typisk vil have solcelleanlæg over 6 kW ikke vil

kunne benytte timebaseret afregning. Hvis konsekvensen af dette er, at

lejlighedsbyggerier ikke kan benytte den tidligere aftalte virtuelle afregning vil det

medføre, at et meget stor marked for solceller vil forsvinde i de kommende år.

Denne lovændring kan kun opfattes som et klart signal til kommende solcelleejere

om, at regeringen prioriterer udbygning af solcelleanlæg med batterier frem for sol-

celleanlæg uden batterier. Både branchen og forbruger vil naturligvis nu indrette sig

herefter. Det er ikke uden omkostninger at ændre forretningsmodel så der kommer

mere fokus på batteriløsninger, men det er med den kommende lovgivning en meget

naturlig prioritering.

Såfremt det ifm. et kommende energiforlig viser sig, at dette alligevel ikke er regerin-

gens prioritering, således at der evt. indføres afgifter på solcellebatterier eller eget-

forbrug generelt, vil det blive opfattet som endnu en politisk underløbning af en sår-

bar dansk solcellebranche.

Dansk Solcelleforening forventer, at solcelleanlæg i 2030 vil stå for ca. 10 % af el-pro-

duktionen. Der er således tale om betydelige investeringer i de kommende år, som

bør kunne bygge på kendte langsigtede rammebetingelser.

Formentligt bevæger solcellemarkedet sig så hurtigt, så der under alle omstændighe-

der inden for de kommende år vil komme bygningsintegrerede solceller i forbindelse

med alle nybyggerier og større renovationsopgaver.

Investeringerne i solcelleanlæg vil kunne danne baggrund for en betydelig mængde

danske grønne job. Hvis disse grønne job skal skabes i Danmark, kræver det et langt

stabilt træk, så det er muligt at udvikle færdige bygningsintegrerede systemer. Byg-

ningsintegrerede systemer som kan være en del af den dansk eksport af energimate-

riel.

Med lidt held får vi aktiveret disse grønne jobs under alle omstændigheder, men det

vil være uligt lettere, hvis solcelle området ikke løbende blev underløbet af energimi-

nisteren.

Med venlig hilsen

Flemming Kristensen og

Formand

Søren Rise

næstformand

23. maj 2017

Ref SRI

[email protected]

Dir 77411580

Jnr 2017-2367

Side 2/2

TEKNIQ er en arbejdsgiver- og brancheorganisation med tekniske installationsvirksomheder som medlemmer.

L 214 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Energistyrelsen

Amaliegade 44

1256 København K

Att: Tina Knudsen-Leerbeck

Sendt til:

[email protected], [email protected], [email protected]

[email protected]

24. maj 2017

Datatilsynet

Borgergade 28, 5.

1300 København K

CVR-nr. 11-88-37-29

Telefon 3319 3200

Fax 3319 3218

E-mail

[email protected]

www.datatilsynet.dk

J.nr. 2017-112-0699

Dok.nr. 430644

Sagsbehandler

Ahang Faraje

Direkte 3319 3232

Vedrørende høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om

afgift af elektricitet (afvikling af timebaseret afgiftsfritagelse for elektrici-

tet produceret på VE-anlæg), j.nr. 2017-2832

Ved e-mail af 20. maj 2017 har Energistyrelsen anmodet om Datatilsynets

bemærkninger til ovennævnte udkast til lovforslag.

Datatilsynet forudsætter, at persondatalovens

og regler udstedt i medfør her-

af, herunder sikkerhedsbekendtgørelsen

, vil blive iagttaget i forbindelse med

de behandlinger af personoplysninger, der vil ske som følge af lovforslagets

bestemmelser.

Kopi af dette brev er sendt til Justitsministeriets Lovafdeling og Databeskyt-

telseskontoret til orientering.

Med venlig hilsen

Ahang Faraje

Lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger med senere ændringer

Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 528 af 15. juni 2000, som ændret ved bekendtgørelse

nr. 201 af 22. marts 2001, om sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af personoplysninger,

som behandles for den offentlige forvaltning

L 214 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

24. maj 2017

LOBA

DI-2017-06941

Energistyrelsen

Sendt pr. mail til:

[email protected]

DI's høringssvar vedr. lovforslag om afvikling af timebaseret afgiftsfritagel-

se for elektricitet produceret på VE-anlæg

DI takker for muligheden for at kommentere på lovforslag om afvikling af timebaseret

afgiftsfritagelse for elektricitet produceret på VE-anlæg.

DI noterer sig, at det er nødvendigt med et nyt indgreb i relation til vilkårene for egen-

producenter af VE-el. DI noterer sig også, at indgrebet vil have konsekvenser for produ-

centerne af de pågældende VE-teknologier.

DI finder, at de mange indgreb i de senere år har foranlediget en form for ”stop-and-go”-

regime i forhold til egenproduktion af VE-el, hvilket ikke er hensigtsmæssigt, da dette

har givet anledning til usikkerhed omkring rammebetingelserne. DI finder det nødven-

digt med et stabilt regime, så alle relevante parter – producenter som forbrugere – kan

foretage deres investeringer i tillid til rammebetingelserne. DI skal henstille til, at en så-

dan løsning findes og implementeres snarest.

DI har ikke yderligere bemærkninger.

Med venlig hilsen

Louise Bank

Chefkonsulent

*SAG*

*SAGDI-2017-06941*

L 214 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Glostrup d. 23.05.2017

Kommentar til udkast til lovforslag om ændring af lov om afgift af

elektricitet (afvikling af nettoafregning for VE)

Energiforum Danmark takker for invitationen til at kommentere

ovennævnte forslag, som vi dog ikke kan støtte.

Forslaget fortsætter nemlig en årelang slingrekurs på solcelleområdet og er

endnu et eksempel på en lappeløsning, der ikke bare ændrer betingelserne

for fremtidige anlæg, men også ændrer forudsætningerne for allerede

eksisterende anlæg. Der er således en række aktører fx boligselskaber,

institutioner og virksomheder, der grundlæggende får ændret de

økonomiske forudsætninger for deres investeringer.

Ydermere vil det fremadrettet begrænse investeringslysten på området, til

skade for de ellers ambitiøse nationale klimamålsætninger. Der er behov

for stabile rammer og ikke en stadig strøm af stop-and-go bølger.

I Energiforum Danmark er vi ikke blinde for, at der både hvad angår

massive energibesparelser og egenproduktion af strøm vil være

provenutab, og at der er behov oprydning i de forskellige afgifter på

energiområdet. Men vi havde hellere set en sammenhængende og

langtidsholdbar løsning end endnu en lappeløsning, der efter vores mening

trækker i den forkerte retning.

Forslaget favoriserer fx små private anlæg frem for større og mere

effektive fælles anlæg.

Forslaget er derudover også en slet skjult opfordring til at lave off-gridd-

løsninger, der både giver provenutab og modarbejder de

intelligente/fleksible energisystemer vi har behov for, for at kunne

håndtere de stigende mængder fluktuerende vedvarende energi.

Alt i alt mener vi ikke, at forslaget er en langtidsholdbar løsning på

problemet med provenutabet og samtidig skubber det udviklingen på

området i en uhensigtsmæssig retning.

Med venlig Hilsen

Dorte Nørregaard Larsen

Sekretariatsleder

Energiforum Danmark

L 214 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Tina Knudsen-Leerbeck

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Lukas Lindgreen (SET)

23. maj 2017 15:52

Energistyrelsens officielle postkasse

Tina Knudsen-Leerbeck

SV: Høring ekstern - Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet

Til Energistyrelsen

Energistyrelsen har ved mail af d. 20. maj fremsendt høring over forslag til lov om ændring af lov om afgift af

elektricitet (Afvikling af timebaseret afgiftsfritagelse for elektricitet produceret på VE-anlæg).

Sekretariatet for Energitilsynet, har efter gennemgang af materialet ikke fundet anledning til at fremkomme med

bemærkninger.

Med venlig hilsen

Lukas Lindgreen

Fuldmægtig

Tlf. +45 4171 4312

Mail

[email protected]

Sekretariatet for Energitilsynet

Carl Jacobsens Vej 35

DK-2500 Valby

Tlf. +45 4171 5400

Mail

[email protected]

Web

www.energitilsynet.dk

Energitilsynet er en del af

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet

Fra:

Tina Knudsen-Leerbeck

Sendt:

20. maj 2017 15:14

Emne:

Høring ekstern - Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet

Til høringsparter

Hermed sendes forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet (Afvikling af timebaseret afgiftsfritagelse for

elektricitet produceret på VE-anlæg)

Herudover sendes høringsbrev og høringsliste.

Høringsfristen er onsdag den 24. maj 2017 kl. 10.00. Høringssvar til lovforslaget kan fremsendes pr. e-mail til

[email protected]

med kopi til

[email protected].

Eventuelle spørgsmål vedrørende udkast til lovforslag kan rettes til følgende personer:

Skatteministeriet:

L 214 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Energistyrelsen

Amaliegade 44

1256 København K.

24. maj 2017

Høringssvar på Lov om ændring af lov om afgift på elektricitet

Dansk Erhverv har lørdag den 20. maj modtaget lovforslaget i høring fra Energistyrelsen med

svarfrist 24. maj kl. 10.00. Høringsfristen er så kort, at Dansk Erhverv vil påpege, at fristen er uri-

melig og væsentligt under de mindst 4 uger, som Folketingets udvalg for forretningsordenen an-

befaler om ministeriernes høringsfrister.

Generelle bemærkninger

Dansk Erhverv ønsker, at omstillingen af energisystemet til vedvarende energi sker på en omkost-

ningseffektiv måde og følger de politiske beslutninger herom. Derfor anerkender Dansk Erhverv

indgrebets overordnede sigte om at forebygge en forhastet udbygning af vedvarende energi med

uforholdsmæssig høj støtte.

Lovforslaget er langt fra det første politiske indgreb på solcelleområdet, og de talrige ændringer

har ofte rod i afgiftssystemet og betoner, at det eksisterende afgiftssystem bør reformeres. Dansk

Erhverv efterspørger således en generel omlægning af afgifts- og støttesystemet fremfor lejlig-

hedsvise indgreb.

Specifikke bemærkninger

Dansk Erhverv finder, at det principielt er forkert, at indgrebet har tilbagevirkende karakter og

således ændrer indtægtsvilkårene for investorer, der har foretaget deres investeringer i tillid til de

gældende betingelser. Der vil således være ejere af eksisterende solcelleanlæg, der med lovforsla-

get bliver stillet dårlige og oplever negative økonomiske konsekvenser. I lovforslagets bemærknin-

ger er der opstillet nogle konsekvensberegninger, der betegnes som usikre, hvilket i sig selv er

uheldigt.

De konkrete negative økonomiske konsekvenser afhænger selvsagt af den enkelte virksomheds

energiforhold, herunder muligheden for godtgørelse af elafgift i henhold til afgiftslovgivningens

sondring mellem proces- og rumvarmeenergi. Lovforslaget udgør dermed desværre endnu et ek-

sempel på og bidrag til den forskelsbehandling, som virksomhederne oplever som følge af den

/SBP

[email protected]

Side 1/2

Deres ref.: J.nr. 2017-2367

L 214 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

danske afgiftslovgivnings forvridende sondring mellem proces- og rumvarmeenergi. Virksomhe-

der med ingen eller begrænset adgang til godtgørelse af energiafgifter rammes således forholdsvis

hårdere af lovforslaget end virksomheder, der har ret til høj godtgørelse.

Det er Dansk Erhvervs vurdering, at lovforslagets forringelse af indtægtsvilkårene for eksiste-

rende anlæg ikke har nogen virkning på udbygningstakten. Set i lyset af forslagets overordnede

sigte om at begrænse udbygningen af solceller, fremstår forringelsen af indtægtsvilkårene for ek-

sisterende anlæg derfor som unødvendig.

Med venlig hilsen

Søren Büchmann Petersen

Energipolitisk chef

Side 2/2

L 214 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Energistyrelsen

[email protected]

KL høringssvar til forslag til Lov om ændring af lov om afgift af

elektricitet

KL har lørdag den 20. maj 2017 modtaget høring over forslag til lov om

ændring af lov om afgift af elektricitet med høringsfrist onsdag den 24.

maj 2017.

KL noterer sig, at høringsfristen er meget kort. Det betyder, at vi ikke har

haft mulighed for at forelægge sagen politisk, og at vi derfor må tage

forbehold for politisk behandling

KL bemærker, at regeringen med lovforslaget de facto forværrer de i

forvejen ringe vilkår, kommunerne har for at udnytte VE som ressource

gennem solcelleanlæg.

Kommunerne arbejder på mange fronter med at fremme omstillingen til

vedvarende energi og skabe grøn vækst. Kommunerne sætter i stor stil

mål for deres indsats i lokale frivillige energi- og klimaplaner og i

internationale ordninger som Compact of Mayors. Der er ingen krav for

kommunale bidrag til at opfylde EU målsætninger om VE, men alligevel

er indsatsen i kommunerne stor. Men en kommunal indsats kræver at

staten sætter de nødvendige rammer. Og det er aldrig sket på

solcelleområdet.

KL er stadig uforstående over reglerne omkring opsætning af solceller,

der reelt betyder, at det ikke giver mening for kommunerne at opstille

solceller på deres bygninger, som ellers kunne producere miljøvenlig

strøm til eget forbrug på for eksempel skoler, daginstitutioner og

ældrecentre.

KL har gentagne gange bedt om en forklaring på, hvorfor kommunernes

vilkår for opsætning af solceller skal være ringere end regionerne og

statens. Hvad er forskellen på at opsætte et solcelleanlæg på et regionalt

sygehus og et kommunalt sundhedshus? Kommunerne er optaget af den

grønne omstilling, men jævnlige regelændringer er desværre en barriere

for kommunernes arbejde.

Dato: 23. maj 2017

Sags ID: SAG-2017-02729

Dok. ID: 2357239

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3330

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 1 af 2

Med venlig hilsen

Birthe Rytter Hansen

L 214 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Dato: 23. maj 2017

Sags ID: SAG-2017-02729

Dok. ID: 2357239

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3330

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 2 af 2

L 214 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Landsforeningen af Solcelleejere

Tlf 3150 0075

CVR 34149682

www.lfase.dk

[email protected]

24. maj 2017

Til Energistyrelsen

Vedr. høring over udkast til lovforslag om ændring af Lov om afgift af elektricitet (J nr.

2017-2832)

Landsforeningen af Solcelleejere (LFASE) har modtaget lovforslag til ændring af Lov om afgift af elektricitet.

LFASE har ingen kommentarer til selve lovforslaget, men vi anbefaler generelt, at såvel politikere som

myndigheder begrænser antallet af nye tiltag. Vi har igennem længere tid modtaget et stort antal høringer

med forslag til ændringer af såvel love som bekendtgørelser.

LFASE har også set mange ændringer for private solcelleejere med anlæg op til 6 kW. Udover forvirring skaber

ændringerne også frustration, fordi det får konsekvenser for privatøkonomien, idet det ændrer

tilbagebetalingstiden.

P. f. v.

Sven Kristiansen

Formand, Landsforeningen af Solcelleejere

Landsforeningen af Solcelleejere

er stiftet 2012 som talerør for private husejere af solcelleanlæg op til 6 kW

L 214 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Tina Knudsen-Leerbeck

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Vedhæftede filer:

3 - SIK Høringer (SIK)

23. maj 2017 12:38

Energistyrelsens officielle postkasse

Tina Knudsen-Leerbeck

VS: Høring ekstern - Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet

Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet - høringsversion.pdf;

Høringsbrev.pdf; Høringsliste.pdf

Sikkerhedsstyrelsen har ingen bemærkninger til denne høring.

---------------------------------------

Mvh.

Anne Marie Geisler Andersen

Fuldmægtig

Direkte: +45 33 73 20 51

Mobil: +45 25 10 39 51

E-mail:

[email protected]

Fra:

Tina Knudsen-Leerbeck

Sendt:

20. maj 2017 15:14

Emne:

Høring ekstern - Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet

Til høringsparter

Hermed sendes forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet (Afvikling af timebaseret afgiftsfritagelse for

elektricitet produceret på VE-anlæg)

Herudover sendes høringsbrev og høringsliste.

Høringsfristen er onsdag den 24. maj 2017 kl. 10.00. Høringssvar til lovforslaget kan fremsendes pr. e-mail til

[email protected]

med kopi til

[email protected].

Eventuelle spørgsmål vedrørende udkast til lovforslag kan rettes til følgende personer:

Skatteministeriet:

Jørgen Holm Damgaard, tlf. 72 37 32 39, e-mail:

[email protected]

eller

Niels Torpegaard Christensen, tlf. 72 37 48 54, e-

mail:

[email protected]

Energistyrelsen

Tina Knudsen-Leerbeck, tlf. 33 92 67 17, e-mail:

[email protected]

Med venlig hilsen / Best regards

Tina Knudsen-Leerbeck

Fuldmægtig / Advisor

Center for Energiressourcer / Centre for Energy Resources

L 214 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Tina Knudsen-Leerbeck

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Finn Skjoldan <[email protected]>

24. maj 2017 08:36

Energistyrelsens officielle postkasse

Tina Knudsen-Leerbeck

SV: Høring over udkast til lovforslag om ændring af Lov om afgift af elektricitet

En tilføjelse til nedenstående:

I lovforslaget tales om, at man i forbindelse med hasteindgrebet vil undgå en eventuelt hamstring og at markedet

desuden forventes voldsomt overophedet. Hvis det virkelig er det, som man søger at imødegå, så er puljer et oplagt

værktøj. Det har været anvendt på forhøjet pristillæg, hvor angsten for overophedning også viste sig ubegrundet.

Puljerne kan ansøges efter først til mølle og derved sikres, at en givet maks. grænse ikke overskrides. Det skal

understreges, at vi mener, at puljer er helt unødvendige i et stærkt faldende solcellemarked, men hvis man politisk

ønsker

et styringsredskab er puljer oplagte.

Med Venlig Hilsen - Best Regards

Solaropti ApS

Finn Skjoldan

Direktør / CEO

Håndværkervænget 19

2670 Greve

Tlf: +45 35134577

Mobil: +45 60208000

www.solaropti.dk

E-mail: [email protected]

Fra:

Finn Skjoldan [mailto:[email protected]]

Sendt:

24. maj 2017 00:11

Til:

[email protected]

Cc:

[email protected]

Emne:

Høring over udkast til lovforslag om ændring af Lov om afgift af elektricitet

Høringsvar

Bemærkninger til Lovforslaget

Bemærkningerne omkring høringsprocessen

Det skal indledningsvist gøres gældende, at det strider med grundlæggende demokratiske principper at

haste en lov igennem, når der ikke er saglig begrundelse herfor. Eftersom sidste frist i lovforslaget er

fastsat til 22. maj, er der ingen saglig begrundelse for, at høringspartnerne uvarslet kun har så kort tid til at

svare. Da der alligevel ikke kan komme flere på de ”hidtidige ordninger” og en eventuel hamstring derfor

er umulig, er der ingen saglig begrundelse for, at der ikke kan iværksættes en demokratisk forsvarlig

proces med en normal høringsfrist og en normal behandling af lovforslaget.

Bemærkninger til forudsætningerne for lovforslaget

Helt overordnet set bygger hele lovforslaget på et skøn fra Energistyrelsen. Ifølge skønnet vil den samlede

effekt af solceller i Danmark stige voldsomt og udgøre 1.350 MW i 2020. Skønnet er ifølge

bemærkningerne til lovforslaget behæftet med ” betydelig usikkerhed”. Men det er ikke en korrekt

L 214 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

beskrivelse. Skønnet går direkte imod fakta. Skønnet er vildledende. Hvis regeringen havde ret i sine

antagelser, så ville tallene understøttes af den faktiske udvikling i antallet af tilsluttede anlæg. Men

udviklingen går meget markant i den modsatte retning. Så markant at skønnet forekommer at være

usagligt. I bedste fald.

Det er derfor helt afgørende at folketinget gøres bekendt med tallene for antallet

af net tilsluttede solcelleanlæg i henholdsvis 2015 og 2016 (samt eventuelt i foregående år) samt

foreløbige tal fra 2017 og at disse tal fremhæves i forbindelse med lovbehandlingen.

Tallene

dokumenterer, at

alle de allerede indførte forringelser for solceller i Danmark i markant grad allerede har

decimeret solcellemarkedet,

således at der fra 2015 til 2016 og videre ind i 2017 er sket en væsentlig

opbremsning.

Tallene for solceller tilsluttet i Danmark ser således ud (kilde Energi-, forsynings- og klimaministeriet):

2015

181 MW

2016

71 MW

2017

22 MW (7,3 MW)

(VIGTIGT: Der foreligger kun tal for januar, februar, marts og maj på udvalgets

hjemmeside. Dvs. 4 af 12 måneder. I alt 7,3 MW – en fremskrivning for alle 12 måneder må forventes at

være 3 gange så højt dvs. 22 MW)

Der er altså tale om en fuldstændig minimering af markedet på ganske få år. Tallene viser også, at hidtidige

opbremsninger i markedet, baseret på enkeltpersoners absurde ansøgningsmængder ikke har resulteret i

et eneste anlæg. Det har ikke kunne svaret sig.

Markedet frem mod 2020

Men faldet i salg af solcelleanlæg kommer ikke til at stoppe her. I 2016 og i 2017 blev en meget stor del af

solcelleanlæggene sat op på de såkaldte overgangsordninger samt på ordningerne med forhøjet pristillæg.

Omkring sidstnævnte skal det bemærkes, at de jo netop relaterer sig til det marked som søges bremset

med lovforslaget. Sidste pulje lukkede med udgangen af oktober 2016 (de skal nettilsluttes inden for de

næste 2 år og vil fremgå af statistikken frem til oktober 2018). Til trods for at anlægsejer modtager 88 øre

for strøm som sendes retur på nettet kunne der ikke engang opnås ansøgninger til 1/3 af puljen. Dette er

kun godt et halv år siden. Ingen ved hvor mange eller få af disse ansøgninger, der faktisk vil resultere i

anlæg. I dag får anlægsejer 0 øre for strøm på nettet (da der ikke er reel mulighed for at sælge strømmen),

hvilket er en markant forringelse for anlægsejer. Hvis det var svært at sælge solceller til private i oktober

2016 er det blevet meget sværere nu.

Men faldet i salg af anlæg, baseret på de næverende regler, vil ikke stoppe her. Sidste år blev det således

vedtaget at el-selskaberne kunne hæve opkrævningen for solcelleejere, fordi man hidtil havde givet en

såkaldt rabat. Det har for mange anlægsejere betydet en merudgift i størrelsen 1.000 – 1.500 kr. pr. år.

Tallet varierer fra el-selskab til el-elselskab.

Endelig bliver PSO-afgiften udfaset over de næste år. Dette er en væsentlig faktor når anlægsøkonomien

skal beregnes. Forenklet sat op betyder afskaffelsen af PSO’en, at indtægten fra et husstandsanlæg

reduceres med omkring 10 %.

Effekten af disse 3 forringelse er ikke noget nær slået fuldt igennem endnu og kan ikke eller kun i

begrænset omfang ses i tallene fra 2016 – 2017, blandt andet fordi der går op til 2 år fra et anlæg ansøges

til det sættes op.

Derfor kommer vi til at opleve et endnu større fald i de kommende år. Der er på det nuværende

regelgrundlag ikke nogen risiko/chance for, at der i den resterende del af 2017 og frem til 2020 vil blive sat

over 100 MW op. Det reelle tal vil være i omegnen af det halve, hvis den nuværende nedadgående

tendens forsætter. Eller godt 10 % af det tal som ministeren og Energistyrelsen skønner. Det er derfor

L 214 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

næppe sandsynligt, at den samlede mængde solceller kommer til at overskride de 918 MW som parterne i

energiforliget har forudsat.

Det forekommer i det hele taget mærkværdigt, at der er iværksat et initiativ, hvorefter folketinget hver

måned modtager tal for installeret solceller. Disse tal viser klart og tydeligt at solcellemarkedet står

fuldstændig stille, i hvert fald i sammenligning med det øvrige marked i EU og Danmark i de sidste 5 år.

Alligevel tager ministeren initiativ til et hasteindgreb for at imødekomme en overophedning?

Hvordan kan ministeren og Energistyrelsen skønne så forkert??

For det første har Energi-, forsynings- og klimaministeriet kun hørt sine egne styrelser og Dansk Energi i

forbindelse med udarbejdelsen af skønnet. Det har de i hvert fald oplyst overfor os. Dansk Energi har som

erhvervs- og interesseorganisation for energiselskaberne aldrig været interesseret i, at el-produktionen

fjernes fra deres medlemmer. De har derfor konstant modsat sig udbredelsen af solceller til private. Det er

der næppe nogen, der kan fortænke dem i, men det har selvfølgelig en stor indflydelse på deres skøn.

Dernæst må det meget optimistiske og tydeligt fejlbehæftet skøn bero på det som kan benævnes