Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17
L 214 Bilag 1
Offentligt
1762031_0001.png
HØRINGSNOTAT
Høringsnotat vedrørende forslag til lov om ændring af lov om fremme af
vedvarende energi (Afvikling af timebaseret afgiftsfritagelse for elektricitet
produceret på VE-anlæg)
Et udkast til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi har været
sendt i høring i perioden den 20. maj 2017 til den 24. maj 2017 kl. 10.
Energistyrelsen har inden for høringsfristen modtaget 20 høringssvar på baggrund
af den eksterne høring.
Dansk Arbejdsgiverforening, Energitilsynet, Skattefaglig Forenings Skatteudvalg,
Sikkerhedsstyrelsen, Søfartens Ledere, Ældre Sagen, Aalborg Universitet har ikke
haft bemærkninger til lovforslaget
Bestyrelsen for Danmarks Internationale Kollegium i Albertslund, CO-Industri,
Dansk Byggeri, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk
Solcelleforening, Datatilsynet, Energiforum Danmark, Kommunernes Landsforening
(KL), Landsforeningen af Solcelleejere, Solar Lightning Consultants ApS & Solar
Lightning Entreprise ApS og Solaropti ApS har afgivet bemærkninger til
lovforslaget.
Nedenfor redegøres for de væsentligste punkter i høringssvarene opdelt i
hovedemner. Der henvises i øvrigt til de fremsendte høringssvar.
Bemærkninger hertil er angivet med kursiv efter hvert emne.
Udover de kommentarer, som er sammenfattet i dette høringsnotat, indeholder
høringssvarene en række mere tekniske og redaktionelle kommentarer til
lovforslaget. Disse kommentarer vil blive indarbejdet i lovforslaget i fornødent
omfang.
Side 1/10
 L 214 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1762031_0002.png
Endelig er der foretaget en række mindre ændringer, herunder redaktionelle og
lovtekniske ændringer i lovforslaget.
Rammevilkår for solceller
CO-industri har anført, at de bakker op om lovændringen, men bemærker, at der de
seneste år har været en række forskellige indgreb i relation til egenproduktion af
vedvarende energi. Det er CO-industris opfattelse, at en højere grad af stabilitet i
rammerne for egenproduktion af vedvarende energi vil være gavnlig, da de ustabile
rammevilkår skaber usikkerhed og risikerer at hindre langsigtede investeringer.
CO-industri opfordrer derfor til, at der etableres et mere stabilt regelgrundlag for
nye VE-investeringer.
Dansk Byggeri har anført, at det er helt urimeligt med høringer med så kort en
høringsfrist.
Derudover konstateres det, at der med lovforslaget sker endnu en justering af
solcelle-reglerne, som forringer vilkårene for investorer i solcelleanlæg. Det
bemærkes, at det er dybt uhensigtsmæssigt, at der i tide og utide laves indgreb
med tilbagevirkende kraft.
Det bemærkes, at både små og store investorer i solcelleanlæg har brug for
langsigtede stabile rammevilkår, som alle andre investorer i vedvarende
energianlæg, da der ellers skabes for stor usikkerhed på markedet og en risiko for
fordyrede projekter.
Der opfordres til, at Energi-, Forsynings og Klimaministeriet udarbejder en
langsigtet plan for fremme af udbygningen med solceller, da solceller kan og bør
være en vigtig brik i den grønne omstilling mod et samfund baseret 100 procent på
vedvarende energi i 2050.
Dansk Energi har anført, at lovforslaget er endnu ét i en række af politiske indgreb
over for solcelleejere og investorer i solceller. Det bemærkes, at de politiske
indgreb ikke styrker tilliden til de politiske rammevilkår. Det bemærkes, at der er
behov for en langsigtet løsning.
Det bemærkes, at der bør ses på ens afgiftsbelastning mellem egenproduceret og
købt elektricitet, at elafgiften grundlæggende bør sænkes, og at man helt
grundlæggende bliver nødt til at se på vilkårene for investeringer i solceller i
Danmark.
Dansk Erhverv ønsker, at omstillingen af energisystemet til vedvarende energi sker
på en omkostningseffektiv måde og følger de politiske beslutninger herom. Derfor
anerkender Dansk Erhverv indgrebets overordnede sigte om at forebygge en
forhastet udbygning af vedvarende energi med uforholdsmæssig høj støtte.
Side 2/10
 L 214 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1762031_0003.png
Dansk Erhverv bemærker, at de talrige ændringer på området har ført til rod i
afgiftssystemet og betoner, at det eksisterende afgiftssystem bør reformeres.
Dansk Erhverv efterspørger en generel omlægning af afgifts- og støttesystemet
fremfor lejlighedsvise indgreb.
Endelig bemærker Dansk Erhverv, at de konkrete negative økonomiske
konsekvenser afhænger af den enkelte virksomheds energiforhold, herunder
muligheden for godtgørelse af elafgift i henhold til afgiftslovgivningens sondring
mellem proces- og rumvarmeenergi. Det bemærkes, at lovforslaget dermed udgør
endnu et eksempel på og bidrag til den forskelsbehandling, som virksomhederne
oplever som følge af den danske afgiftslovgivnings forvridende sondring mellem
proces- og rumvarmeenergi.
Dansk Industri har anført, at de noterer sig, at det er nødvendigt med et nyt indgreb
i relation til vilkårene for egenproducenter af VE-el. Dansk Industri noterer sig også,
at indgrebet vil have konsekvenser for producenterne af de pågældende VE-
teknologier.
Dansk Industri finder, at de mange indgreb i de senere år har foranlediget en form
for ”stop-and-go”-regime
i forhold til egenproduktion af VE-el, hvilket ikke er
hensigtsmæssigt, da dette har givet anledning til usikkerhed omkring
rammebetingelserne. Dansk Industri finder det nødvendigt med et stabilt regime, så
alle relevante parter
–
producenter som forbrugere
–
kan foretage deres
investeringer i tillid til rammebetingelserne. Dansk Industri henstiller til, at en sådan
løsning findes og implementeres snarest.
Dansk Solcelleforening har anført, at det er urimeligt, at der med lovforslaget
lægges op til inden for få år for fjerde gang at indføre en betydelig ændring i
betingelserne for at få solcelleanlæg. Det skaber usikkerhed hos kommende
solcelleejere om effekten af deres investering. Dermed ødelægges
solcellemarkedet.
Det bemærkes, at det er kritisabelt, at der ændres i rammebetingelserne for de
anlæg, der allerede er tilsluttet. Det bemærkes, at det ikke er en acceptabel måde
at drive energipolitik på.
Dansk Solcelleforening anbefaler derfor, at man ikke indfører denne dårlige
løsning, men afventer en ny lov, som håndterer alle de forskellige VE-teknologier
samlet.
Det bemærkes, at begrundelsen for hastelovgivning er svær at få øje på, da der i
første kvartal i år blev installeret 52 anlæg på i alt 3 MW i Danmark, som er større
end 6 kW. Det bemærkes, at såfremt elafgiften, i forbindelse med en fremtidig
Side 3/10
 L 214 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1762031_0004.png
afgiftsomlægning, sættes ned, vil provenutabet automatisk forsvinde og problemet
bliver derved løst automatisk.
Det bemærkes, at provenutabet bunder i en reel og virkelig reduktion af el-salget
fra de eksisterende forsyningsselskaber, hvilket er i overensstemmelse med
regeringens energipolitiske mål. Det bemærkes, at det er en besynderlig prioritering
at gå efter denne gruppe af forbrugere.
Det bemærkes, at lovforslaget specielt vil ændre på rammevilkårene for
lejlighedsbyggeri. Derved vil et meget stort marked for solceller forsvinde i de
kommende år.
Det bemærkes, at lovændringen kun kan opfattes som et klart signal til kommende
solcelleejere om, at regeringen prioriterer udbygningen af solcelleanlæg med
batterier frem for solcelleanlæg uden batterier.
Det bemærkes, at Dansk Solcelleforening forventer, at solcelleanlæg i 2030 vil stå
for ca. 10 procent af elproduktionen. Da der er tale om betydelige investeringer, bør
de bygge på kendte langsigtede rammebetingelser.
Det bemærkes, at investeringer i solcelleanlæg vil kunne danne baggrund for en
betydelig mængde danske grønne job. Hvis disse grønne job skal skabes i
Danmark, kræver det stabile rammevilkår, så det er muligt at udvikle færdige
bygningsintegrerede systemer.
Energiforum Danmark har anført, at de ikke støtter forslaget.
Det bemærkes, at forslaget fortsætter en årelang slingrekurs på solcelleområdet og
er endnu et eksempel på en lappeløsning, der ikke bare ændrer betingelserne for
fremtidige anlæg, men også ændrer forudsætningerne for allerede eksisterende
anlæg.
Det bemærkes, at forslaget fremadrettet vil begrænse investeringslysten på
området, hvilket vil være til skade for de ellers ambitiøse klimamålsætninger. Det
bemærkes, at der er behov for stabile rammer og ikke en stadig strøm af stop-and-
go bølger.
Energiforum Danmark anerkender, at der er behov for oprydning i de forskellige
afgifter på energiområdet, men havde hellere set en sammenhængende og
langtidsholdbar løsning end endnu en lappeløsning, der trækker i den forkerte
retning.
Det bemærkes yderligere, at forslaget favoriserer små private anlæg frem for større
og mere effektive fælles anlæg.
Side 4/10
 L 214 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1762031_0005.png
Energiforum Danmark mener ikke, at forslaget er en langtidsholdbar løsning på
problemet med provenutabet, ligesom forslaget skubber udviklingen på området i
en uhensigtsmæssig retning.
Landsforeningen af solcelleejere har anført, at de ingen kommentarer har til selve
lovforslaget, men anbefaler generelt, at såvel politikere som myndigheder
begrænser antallet af nye tiltag. Ud over forvirring skaber ændringerne også
frustration, fordi det får konsekvenser for privatøkonomien, idet det ændrer
tilbagebetalingstiden.
TEKNIQ har anført, at de forventer, at solcelleanlæg i 2030 kan stå for mellem 10
og 20 procent af elproduktionen og at der derfor er tale om betydelige investeringer
i de kommende år, som bør kunne bygge på kendte langsigtede rammebetingelser.
Det bemærkes, at investeringerne i solcelleanlæg vil kunne danne grundlag for en
betydelig mængde grønne job. Hvis disse grønne job skal skabes i Danmark,
kræver det et langt, stabilt træk, så det er muligt at opbygge de nødvendige
kompetencer.
Det bemærkes, at bygningsintegrerede solceller i fremtiden vil være en del af
bygningers klimaskærm, hvilket bør tænkes ind i kommende lovgivning.
TEKNIQ bemærker, at udkastet bærer præg af, at Energistyrelsen endnu ikke
betragter solceller som en del af fremtidens energiforsyning. Det bemærkes, at
dansk solcellelovgivning i lang tid har stået i vejen for integration af solceller i den
danske energiforsyning. TEKNIQ anbefaler, at Energistyrelsen fremadrettet
fokuserer på distribueret energiproduktion som en del af fremtiden, som det er
anbefalet af Energikommissionen.
TEKNIQ finder det uhensigtsmæssigt, at der med forslaget lægges op til for fjerde
gang inden for få år at indføre en betydelig ændring i betingelserne for at få
solcelleanlæg. Det skaber usikkerhed hos kommende solcelleejere om effekten af
deres investering, hvilket ødelægger solcellemarkedet.
TEKNIQ finder det urimelig, at udkastet lægger op til at ændre rammebetingelserne
på et tidspunkt, hvor mange har anskaffet anlæg efter væsentlig andre
forudsætninger.
TEKNIQ vurderer, at forslaget kun i meget ringe omfang vil mindske statens
provenutab, og i forbindelse med en forventelig kommende sænkning af elafgiften,
vil dette provenutab mindskes yderligere.
Side 5/10
 L 214 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1762031_0006.png
TEKNIQ vurderer ikke, at udkastets forudsætninger forholder sig til virkeligheden,
da TEKNIQ forventer, at bygningsintegrerede solceller vil blive anvendt ved
nybyggeri og større renoveringer i langt de fleste kommende byggeprojekter.
TEKNIQ anfører, at forslaget overordnet set vil skabe usikkerhed hos solcelleejere
og understreger behovet for langsigtede løsninger i energipolitikken.
TEKNIQ anbefaler derfor, at lovforslaget udskydes og afventer et samlet VE-udspil,
som sikrer, at elproducerende VE-teknologier får det optimale samspil i det
fremtidige danske energisystem.
Bemærkninger:
Baggrunden for forslaget er, at det er nødvendigt at begrænse meromkostninger på
solcelleområdet og dermed bidrage til at overholde den aftalte ramme for
udbygning af solcellekapacitet. Solcelleudbygningen forventes med betydelig
usikkerhed at stige til i størrelsesordenen 1.350 MW i 2020 og i størrelsesordenen
2.235 MW i 2030. På nuværende tidspunkt er der mulighed for at opnå indirekte
støtte via timebaseret nettoafregning af elafgift og PSO. Ved lovforslaget foreslås
alene at afvikle den timebaserede nettoafregning af elafgiften. Det bemærkes
endvidere, at lovforslaget ikke ændrer reglerne om nettoafregning af PSO, idet det
dog bemærkes, at PSO’en udfases frem mod 2022.
Lovgivning med tilbagevirkende kraft
Dansk Erhverv
finder, at det er principielt forkert, at indgrebet har tilbagevirkende
karakter og således ændrer indtægtsvilkårene for investorer, der har foretaget
deres investeringer i tillid til de gældende betingelser.
Danmarks Internationale Kollegium i Albertslund har anført, at det med stor
frustration kan konstateres, at forslaget har tilbagevirkende kraft.
Det bemærkes, at kollegiet netop har afsluttet og ibrugtaget et nyt 200 kW
solcelleanlæg til en værdi af 4 mio. kr. Det bemærkes, at forslaget vil ændre
radikalt på investeringens rentabilitet. Bestyrelsen for Danmarks Internationale
Kollegium i Albertslund opfordrer derfor til, at man fjerne denne del fra lovforslaget
for alle størrelser anlæg, så loven kun gælder for fremtidige anlæg.
Bemærkninger:
Det bemærkes, at lovgivning med tilbagevirkende kraft indebærer, at en lov
tillægges virkning på et tidspunkt før lovens offentliggørelse. Den foreslåede
lovændring har virkning fra 1. april 2018, og der er således ikke tale om lovgivning
med tilbagevirkende kraft..
I forbindelse med lovforslaget er mulighederne for at undtage de eksisterende
anlæg blevet undersøgt, men henset til
EU’s statsstøtteregler,
har der været
Side 6/10
 L 214 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1762031_0007.png
begrænsede muligheder for udtagelsen, hvorfor lovforslaget kun undtager de små
private anlæg.
For de fleste private husstande med nuværende anlæg vil afviklingen af
timebaseret nettoafregning af elafgiften først ske i 2032, hvorfor de fleste vil få 17
år på eksisterende regler. De vil altså først komme over på de nye regler i 2032.
Den skønnede udvikling af solcelleudbygningen
Solaropti ApS og Solar Lightning Consultants ApS & Solar Lightning Entreprise
ApS bemærker, at Energistyrelsens skøn for udbygningen af solcellekapacitet går
direkte imod fakta og er vildledende. Det bemærkes, at udviklingen går i den
modsatte retning af, hvad der beskrives i lovforslaget og at det er afgørende, at
Folketinget gøres bekendt med tallene for antallet af nettilsluttede solcelleanlæg i
henholdsvis 2015 og 2016 samt foreløbige tal for 2017. Disse tal dokumenterer, at
alle de allerede indførte forringelser for solceller i Danmark i markant grad allerede
har decimeret solcellemarkedet, således at der fra 2015 til 2016 og videre ind i
2017 (udbygning på hhv. 181 MW, 71 MW og 22 MW) er sket en væsentlig
opbremsning. Det bemærkes, at det forekommer mærkværdigt, at ministeren tager
initiativ til et hasteindgreb for at imødekomme overophedning, når solcellemarkedet
står fuldstændig stille.
Dansk Erhverv vurderer, at lovforslagets forringelse af indtægtsvilkårene for
eksisterende anlæg ikke har nogen virkning på udbygningstakten. Set i lyset af
forslagets overordnede sigte om at begrænse udbygningen af solceller, fremstår
forringelsen af indtægtsvilkårene for eksisterende anlæg derfor som unødvendige.
Bemærkninger:
Den i lovforslagets skønnede udvikling i solcelleudbygningen tager afsæt i
Energistyrelsen basisfremskrivning og er baseret på en række antagelser om
fremtidige teknologiomkostninger, elpriser, egetforbrug, afkastkrav mm. Derudover
er skønnet baseret på en såkaldt
’frozen-policy’-tilgang,
hvor eksempelvis niveauet
af elafgiften holdes konstant i faste priser. Det bemærkes, at antagelserne har
været sendt i høring til bl.a. Dansk Solcelleforening i forbindelse med udarbejdelse
af Energistyrelsens basisfremskrivning udgivet i marts 2017.
Høringsvar giver således ikke anledning til ændring af lovforslaget.
Forslagets indvirkning på muligheden for virtuel nettoafregning
Danmarks Almene Boliger har anført, at det frem til sommeren 2013 alene var
boligejere, der kunne nettoafregne deres eget strømforbrug fra solcelleanlæg,
mens lejerne ikke havde samme mulighed. Der blev dog i 2013 givet almene
boligselskaber mulighed for også at indregne lejernes elforbrug i nettoafregningen.
I efteråret 2015 blev der givet mulighed for, at den almene sektor kunne foretage
virtuel nettoafregning indenfor den gældende lovgivning.
Side 7/10
 L 214 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1762031_0008.png
Det bemærkes, at en række almene boligselskaber herefter er gået i gang med at
undersøge og projektere kollektive solcelleanlæg med virtuel nettoafregning. Det
bemærkes, at Energinet.dk i sommeren 2016 fortsat ikke havde givet tilsagn om
nettoafregning efter den virtuelle model, fordi man fortsat manglede klare
retningslinjer.
Danmarks Almene boliger bemærker, at de efter dette lange forløb havde en
forventning om, at Energinet.dk meget snart ville være i stand til at behandle
ansøgninger om virtuel nettoafregning, som den almene sektor har ventet på i over
3 år.
Danmarks Almene boliger er derfor forundret over, at regeringen nu pludselig og
uden varsel fremsætter et lovforslag om øjebliksafregning, som i praksis afskaffer
muligheden for at lave virtuel nettoafregning, netop som denne ordning skulle til at
træde i kraft.
Det vurderes, at det i betydeligt omfang vil være den almene sektors udbygning af
solcelleanlæg, som begrænses, og at det derfor især er lejerne, der rammes af
lovforslaget. Det bemærkes, at dette er paradoksalt, da det hidtil især er
boligejerne, der har haft fordel af nettoafregningsmodellen, og at formålet med den
virtuelle nettoafregningsmodel netop har været at give lejerne samme muligheder.
Danmarks Almene Boliger henstiller derfor til, at man undtager almene boliger fra
lovforslaget, og giver den almene sektor mulighed for virtuel nettoafregning.
Danmarks Almene Boliger er til gengæld positiv overfor, at der indføres et loft over
den årlige kapacitetsudbygning af solcelleanlæg.
Bemærkninger:
Lejere under visse almene boligorganisationer har efter de gældende regler også
mulighed for at forbruge el afgiftsfrit via nettoafregning. Hvis udlejeren producerer
el på udlejerens eget VE-anlæg til nettet, kan lejerne forbruge afgiftsfri el fra nettet
under nettoafregnings-ordningen. Det er udlejer
–
ikke lejerne
–
som har retskravet
på afgiftsfritagelsen, men lejerne vil også, efter omstændighederne, opnå en fordel
som følge af afgiftsfritagelsen. Afskaffelse af timebaseret nettoafregning med
afgiftsfritagelse og indførelse af elafgift for al el fra nettet (øjebliksafregning) for
erhverv kan ikke gennemføres med selektive undtagelser til fordel for bestemte
erhverv, herunder for f.eks. udlejere af almene boliger, på grund af EU's
statsstøtteregler. Efter statsstøttereglerne skal alle erhverv betale den samme afgift
–
også udlejere af almene boliger.
Det bemærkes, at elafgiftslovens bestemmelser om timebaseret nettoafregning for
alle virksomheder, herunder udlejere og boligorganisationer afvikles med
Side 8/10
 L 214 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1762031_0009.png
lovforslaget. Virtuel nettoafregning, for så vidt angår PSO, vil dog fortsat være en
mulighed.
Det er af statsstøttemæssige årsager ikke muligt at behandle virksomheder
forskelligt, uanset hvornår disse måtte have foretaget deres investering og
nettilsluttet. Disse EU-regler betyder, at et solcelleanlæg i en almen
boligorganisation skal behandles på samme måde som andre virksomheder, og der
ikke kan laves en overgangsordning for dem på samme måde som for
husholdninger.
Lovforslagets påvirkning af elnetselskaber og elhandlere
Dansk Energi bemærker, at elnetselskaber og elhandelsselskaber vil blive påført
ekstra administrative byrder og udgifter til tilpasning af bl.a. it-systemer, hvilket ikke
nævnes i lovforslaget.
Dansk Energi foreslår, at nettoafregning efter elafgiftsloven og nettoafregning efter
elforsyningsloven ensrettes i videst muligt omfang med henblik på at gøre
ordningerne så simple og administrerbare som muligt.
Dansk Energi vurderer, at de administrative konsekvenser for erhvervslivet sagtens
kan være en del større end 4 mio. kr. årligt.
Bemærkninger:
Det bemærkes, at i 2022 vil PSO’en være fuldt udfaset, og der vil herefter alene
være mulighed for elafgiftsfritagelsen.
Erhvervsstyrelsen Team Effektiv Regulering (TER) har vurderet at lovforslaget
medfører administrative konsekvenser for erhvervslivet på under 4 mio. kr. årligt
Energistyrelsen vil kontakte Dansk Energi med henblik på at få konkretiseret deres
skøn over de administrative konsekvenser for netselskaberne.
Off-grid-løsninger
Energiforum Danmark bemærker, at lovforslaget er en slet skjult bemærkning til at
lave off-grid-løsninger, hvor solcelleejeren så at sige kobler sig af nettet og som vil
øge provenutabet og modarbejder de intelligente/fleksible energisystemer.
Bemærkninger:
Det bemærkes, at en off-grid-løsning må antages at skulle ske i kombination med
et batteri til lagring af solcelleproduktionen i timer med lavt forbrug. I lovforslagets
bemærkninger fremgår det, at en overgang til øjebliksafregning vil øge incitamentet
til at investere i batteriløsninger for husholdninger og virksomheder, der betaler en
høj elafgift eksempelvis liberale erhverv.
Ligestilling mellem kommuner og regioner
Side 9/10
 L 214 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1762031_0010.png
KL bemærker at der ikke bør være forskel på at opsætte et solcelleanlæg på et
regionalt og et kommunalt sygehus.
Bemærkninger:
Dette lovforslag forholder sig dog alene til ændring af den timebaserede
nettoafregning og tager ikke stilling til øvrige rammevilkår for opsætning af solceller.
Side 10/10