Skatteudvalget 2016-17
L 212
Offentligt
1765343_0001.png
1. juni 2017
J.nr. 2017 - 1440
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 212 - Forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kom-
munal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love.
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 5 af 29. maj 2017.
Karsten Lauritzen
/ Camilla Christensen
L 212 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om kommentar til henvendelsen af 29/5-17 fra DLA Piper Denmark Advokatpartnerselskab, til skatteministeren
1765343_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 29. maj 2017 fra DLA Piper Denmark
Advokatpartnerselskab, jf. L 212 - bilag 12.
Svar
Henvendelsen fra advokat Thomas Booker, jf. bilag 12, er en opfølgning på svaret på
spørgsmål 4 vedrørende den foreslåede ændring af lov om kommunal ejendomsskat,
hvorefter der fremadrettet ikke skal kunne opkræves dækningsafgift, men alene grund-
skyld, af offentligt ejede skov- og landbrugsejendomme.
Advokaten er ikke enig i beskrivelsen i lovforslaget m.v., hvoraf det fremgår, at hensigten
med reglerne om ejendomsskat ikke har været, at der skulle betales dækningsafgift af of-
fentligt ejede skov- og landbrugsejendomme. Ifølge advokaten har formålet med reglerne
været, at offentlige ejendomme med erhvervsmæssig skovdrift skulle pålægges grund-
skyld, mens offentlige ejendomme med ikke-erhvervsmæssige skovdrift i stedet skulle på-
lægges offentlig dækningsafgift.
Advokaten bemærker i den forbindelse, at det i 1958 var mere byrdefuldt at blive pålagt
grundskyld end den offentlige dækningsafgift, idet det også betød, at ejendommen blev
pålagt ejendomsskyld. Der henvises også til, at det først var i forbindelse med udfasnin-
gen af ejendomsskylden i medio 1960’erne, at det med tiden blev mere byrdefuldt at blive
pålagt den offentlige dækningsafgift.
Der henvises desuden til, at det med de lovgivningsmæssige ændringer i forhold til driften
af de danske statsskove de facto ikke er muligt for Naturstyrelsen at opfylde kravet i ejen-
domsbeskatningslovens § 7, stk. 1, litra b, til erhvervsmæssig skovdrift.
Advokaten anfører desuden, at han ikke er enig i, at der ved lovændringen skabes symme-
tri mellem privatejede og offentligt ejede landbrugs- og skovbrugsejendomme. Det be-
grundes med, at skattevilkårene generelt for privatejede landbrugs- og skovbrugsejen-
domme er væsentlig forskellig fra dem, som gælder for offentligt ejede landbrugs- og
skovbrugsejendomme. Desuden henvises til, at argumentet om at skabe symmetri for så
vidt vil kunne anvendes i forhold til alle offentligt ejede ejendomme, som derfor burde
undergives den samme beskatning som privatejede ejendomme.
I den forbindelse anfører advokaten, at det er problematisk, at regeringen har lagt op til,
at muligheden for kommunerne for at opkræve offentlig dækningsafgift skal ophøre alene
for landbrugs- og skovbrugsejendomme, mens der for alle andre ejendomme med offent-
ligt ejerskab fortsat skal kunne opkræves dækningsafgift.
Ifølge advokaten er det urimeligt og uretfærdigt, at regeringen foreslår at fratage de kom-
muner, som tilfældigvis har en stor andel af offentligt ejede skovejendomme i kommunen,
muligheden for at indkræve det skatteprovenu, som følger af loven, samtidig med at de
berørte kommuner ikke modtager kompensation. Ifølge advokaten er virkningen heraf, at
de kommuner, som tilfældigvis har en stor andel af offentligt ejede skovejendomme i
Side 2 af 4
L 212 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om kommentar til henvendelsen af 29/5-17 fra DLA Piper Denmark Advokatpartnerselskab, til skatteministeren
1765343_0003.png
kommunen straffes (i form af mistet skatteprovenu), mens de kommuner, som tilfældig-
vis har andre offentlige ejendomme, kan fortsætte med at opkræve offentlig dækningsaf-
gift. Der henvises i den forbindelse til, at de berørte kommuner samlet set fratages ca. 100
mio. kr. om året.
Advokaten foreslår på den baggrund en løsning, hvor det samlede bloktilskud fra staten
til kommunerne reduceres med den merudgift, som overgang til offentlig dækningsafgift
medfører.
Hertil bemærkes:
Det skal indledningsvis bemærkes, at kommunerne fra 2018 samlet set vil blive kompen-
seret gennem det kommunale bloktilskud for, at der fremover ikke kan opkræves dæk-
ningsafgift af offentligt ejede skov- og landbrugsejendomme. Det skal ses i sammenhæng
med, at det kommunale bloktilskud fastsættes således, at der sikres balance mellem kom-
munernes udgifter og indtægter samlet set (balanceprincippet), jf. besvarelsen af spørgs-
mål 4.
Som det ligeledes fremgår af svaret på spørgsmål 4, vil lovændringen alt andet lige med-
føre mindre fordelingsmæssige konsekvenser mellem kommunerne. Uden lovændringen
dvs. hvis der var adgang til opkrævning af dækningsafgift
ville det fremover have med-
ført et lidt lavere bloktilskud for alle kommuner, mens den højere indtægt fra dækningsaf-
gift kun ville tilfalde det mindre antal kommuner, der besidder skovarealer.
Som advokaten er inde på, anføres det i lovforslagets bemærkninger, høringsskemaet og
svaret på spørgsmål 4 til lovforslaget, at lovforslaget er i overensstemmelse med hensigten
bag reglerne om opkrævning af ejendomsskat, som har været, at der som det klare ud-
gangspunkt skal betales grundskyld af offentligt ejede skov- og landbrugsejendomme m.v.
Det skal
som advokaten tillige nævner
ses i sammenhæng med, at kommunerne også
hidtil har opkrævet grundskyld af disse ejendomme.
I forhold til det anførte om, at der ikke med lovændringen skabes symmetri mellem pri-
vatejede og offentligt ejede landbrugs- og skovbrugsejendomme bemærkes, at det fremgår
af lovforslaget, at de foreslåede regler vil medføre, at reglerne for opkrævning af ejen-
domsskat for offentlige skov- og landbrugsejendomme m.v. vil komme til at svare til reg-
lerne for privatejede ejendomme, der anvendes til disse formål, hvor der kun er adgang til
opkrævning af grundskyld. De foreslåede regler vil således skabe symmetri mellem offent-
ligt ejede og privatejede ejendomme af denne type i relation til ejendomsskatbeskatnin-
gen.
Endelig bemærkes, at lovændringen skal ses i sammenhæng med, at der fra 2019 generelt
ikke vil blive ansat ejendomsværdier for skov- og landbrugsejendomme, jf. forliget om et
nyt ejendomsvurderingssystem af 18. november 2016. Baggrunden er, at det er et bæ-
rende princip ved det nye vurderingssystem, at der ikke skal foretages vurderinger, der
Side 3 af 4
L 212 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om kommentar til henvendelsen af 29/5-17 fra DLA Piper Denmark Advokatpartnerselskab, til skatteministeren
1765343_0004.png
ikke udgør et beskatningsgrundlag. Med den foreslåede ophævelse af adgangen til at op-
kræve dækningsafgift af statens skove, vil vurderingerne tilsvarende ikke danne grundlag
for beskatningen af statsskove.
Side 4 af 4