L 212 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteudvalget 2016-17
L 212 Bilag 2
Offentligt

4. maj 2017

J.nr. 2017-1440

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrø-

rende forslag til Ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvalt-

ningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige

andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurde-

ringssager og ændringer som følge af en ny ejendomsvurderingslov m.v.).

Lovforslagene udgør tilsammen de lovgivningsmæssige rammer for et nyt ejendomsvur-

deringssystem og fremsættes således samlet. Lovforslagene har ligeledes været sendt i hø-

ring samlet. De fleste høringssvar er endvidere afgivet samlet, og høringssvarene er derfor

sammenfattet i ét høringsskema, idet det dog fremgår af skemaet, hvis der i de enkelte hø-

ringssvar er specifikke bemærkninger til de enkelte lovforslag.

Karsten Lauritzen

/ Morten Jensen

L 212 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Advokatrådet

Udenlandske ejendomme

Advokatrådet anfører, at det i visse

tilfælde kunne være relevant at ud-

finde en ejendomsvurdering for

udenlandske ejendomme.

Danske myndigheder har ikke ad-

gang til at foretage vurderinger af

ejendomme beliggende i udlandet.

Værdiansættelse for udenlandske

ejendomme må ske på anden vis.

Et eksempel på dette findes i ejen-

domsværdiskattelovens § 4 b.

Grundværdier, bedste økonomiske an-

vendelse

Det bør efter Advokatrådets op-

fattelse overvejes at ansætte grund-

værdien efter faktisk anvendelse.

Regeringen ønsker i overensstem-

melse med det indgåede forlig om

et nyt ejendomsvurderingssystem

at videreføre det hidtil gældende

princip om, at grundværdier ansæt-

tes som grundens værdi i ubebyg-

get stand, når den anvendes og ud-

nyttes bedst muligt i økonomisk

henseende. Der vil ved ansættelsen

af grundværdier blive taget hensyn

til planforholdene. Anvendes eller

udnyttes grunden til andre formål

eller i videre omfang end fastsat i

plangrundlaget, vil dette kunne ta-

ges i betragtning ved vurderingen,

hvis denne anvendelse giver en hø-

jere grundværdi.

Besigtigelse

Advokatrådet anfører, at det bør

være muligt at klage separat over

en eventuel besigtigelse i forbin-

delse med vurderingen af ejen-

dommen. Endvidere forudsætter

Advokatrådet, at der vil kunne

indgives klager til Retsikkerheds-

chefen i forbindelse med sager om

besigtigelse.

Vurderingsmyndigheden skal fore-

tage vurderingerne på et oplyst

grundlag og med anvendelse af de

metoder, der fører frem til en vur-

dering inden for den vurderings-

norm, som er foreslået fastsat.

Der er ikke klageadgang for almin-

delige sagsbehandlingsskridt. Det

er myndigheden, der foretager en

vurdering af, om en besigtigelse

Side 2 af 85

L 212 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Advokatrådet opfordrer til, at det

præciseres, hvad der ligger i ”for-

udgående underretning” i § 62, stk.

må anses for et nødvendigt sagsbe-

handlingsskridt. En besigtigelse af

grunden efter § 62, stk. 1, er ikke

omfattet af retssikkerhedslovens

regler om varsling af tvangsind-

greb, men da der i bestemmelsen

stilles krav om forudgående under-

retning, vil det, med mindre der

foreligger helt særlige forhold være

udgangspunktet, at retssikkerheds-

lovens varslingsregler følges.

Det ligger uden for retssikkerheds-

chefens opgavefelt at prøve det

skøn, som vurderingsmyndigheden

foretager i forbindelse med beslut-

ning om en besigtigelse. Retssik-

kerhedschefen behandler klager

over usaglig sagsbehandling, og

klagen skal i første omfang indgi-

ves til direktøren for den pågæl-

dende sagsbehandler.

Spændet på +/- 20 pct.

Efter forslaget kan en klage kun

medføre en ændring af en vurde-

ring, hvis ændringen er mere end

+/- 20 pct. Advokatrådet foreslår,

at de angivne 20 pct. skal sættes i

forhold til resultatet af klagen og

ikke i forhold til den påklagede

vurdering.

Spændet på +/- 20 pct. skal ses i

lyset af den naturlige usikkerhed,

der altid vil være ved en vurdering,

og som er et kendt og accepteret

vilkår blandt markedsaktørerne på

ejendomsmarkedet.

Hvis en borger vælger at klage

over en vurdering, er det således

det ansatte beløb, der påklages.

Borgeren vil således på forhånd

vide, hvor meget vurderingen skal

ændres, før en klage kan imøde-

kommes.

Hvis klagemyndigheden ikke kom-

mer frem til en ændring på mere

end 20 pct., vil klagemyndigheden

ikke fastsætte en anden vurdering,

Side 3 af 85

L 212 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

men stadfæste den påklagede vur-

dering. Klagemyndighedens kom-

petence til ændringer skal således

ses i forhold til de ansatte vurde-

ringer.

Advokatrådet foreslår desuden, at

vurderingsmyndigheden skal be-

regne

–

herunder forud for en

klage

–

hvor stor en procentuel

ændring et eller flere klagepunkter

vil resultere i.

Med et nyt og bedre vurderingssy-

stem vil vurderingerne blive mere

retvisende og klagepotentialet vil

blive tilsvarende mindre. En ord-

ning som den, Advokatrådet fore-

slår, ville være en meget stor admi-

nistrativ udfordring for vurde-

ringsmyndigheden, hvorfor forsla-

get ikke kan imødekommes.

Nye vurderingsankenævn

Advokatrådet hilser det velkom-

ment, at det vurderingsfaglige ele-

ment foreslås styrket i det foreslå-

ede ankenævnssystem.

Advokatrådet forestiller sig endvi-

dere, at en række langvarige klager

over vurderingerne kunne undgås,

hvis klager skulle indgives til told-

og skatteforvaltningen, som så skal

have mulighed for at genbehandle

vurderingen sammen med sagkyn-

dige, der skal udpeges af organisa-

tionerne til at bistå forvaltningen

med vurderingsfaglig viden, inden

en sag evt. sendes videre gennem

ankenævnssystemet.

De vurderingsfaglige kompetencer

i vurderingsankenævnene vil efter

forslaget blive styrket ved en ba-

lance mellem 50 pct. lægmænd og

50 pct. medlemmer udpeget på

baggrund af vurderingsfaglige

kompetencer efter indstilling fra

realkreditbranchen og ejendoms-

mæglerbranchen. Organisationerne

skal ved indstillingen sikre, at de

indstillede personer indstilles på

grund af vurderingsfaglige kompe-

tencer, og at de har et fornødent

lokalkendskab. Det er således hen-

sigten med lovforslaget at sikre de

fornødne vurderingsfaglige kom-

petencer i vurderingsankenævnene,

idet skatteforvaltningen bistår med

blandt andet vurderingsfaglige og

juridiske kompetencer.

Hertil kommer, at der ved indgi-

velse af en klage gennemføres en

remonstrationslignende ordning,

hvor Skatteankestyrelsen sender

klagen til vurderingsmyndigheden

Side 4 af 85

L 212 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

med henblik på en udtalelse. Vur-

deringsmyndigheden kan i den for-

bindelse genoptage afgørelsen,

hvis klageren er enig heri. Denne

remonstrationslignende ordning

og de styrkede vurderingsanke-

nævn vurderes at give mulighed

for en effektiv og vurderingsfaglig

korrekt klagebehandling.

–

Danmarks Al-

mene Boliger

Markant ændring af vurderingsprincip

BL anfører, at i det nuværende

vurderingssystem er vurderings-

normen, at vurderingen skal ”fore-

tages på grundlag af værdien i han-

del og vandel, såfremt vurderings-

summen skulle erlægges kontant.”

BL bemærker, at lovforslagene in-

debærer, at grundværdierne nu skal

vurderes ud fra bedste økonomi-

ske anvendelse også i situationer,

hvor der politisk er prioriteret ikke

at opføre boliger, som maksimerer

lejeindtægter. Dette gælder således

også de grunde, hvorpå der er op-

ført almene boliger, og hvor der

ikke sker en maksimering af hus-

leje, men hvor målet tværtimod er

at sikre rimelige huslejer, så fami-

lier med almindelige indkomster

også kan bo i de store byområder.

Det er BL’s vurdering, at lejerne i

de almene boliger bliver ramt af

ændringerne i lovforslaget, da kon-

sekvensen meget let kan blive stig-

ninger i ejendomsskatterne, som

overstiger stigningen i deres ind-

komster.

Det bemærkes, at den vurderings-

norm, som BL anfører som den

nuværende vurderingsnorm, er

vurderingsnormen for fastsættelse

af ejendomsværdien, ikke grund-

værdien.

Lovforslaget medfører ikke væ-

sentlige ændringer i det grundlæg-

gende princip for vurdering af

grunde, hvorefter der ved vurde-

ringen af grunden i ubebygget

stand til bedst økonomisk anven-

delse skal tages hensyn til de mu-

ligheder, der er for at anvende og

udnytte grunden. Grundværdien

ansættes således ud fra, hvilken be-

byggelse de gældende planforhold

mv. giver mulighed for. Hvis det

fx indgår i lokalplanen, at op til 25

pct. af boligmassen i det samlede

lokalplanområde skal være almene

boliger, og det angives, hvilke

grunde det omfatter, vil vurde-

ringsmyndigheden ansætte grund-

værdien herefter.

Der henvises i øvrigt til forliget

om tryghed om boligbeskatningen.

Side 5 af 85

L 212 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Vurderingsankenævnsstuktur

BL finder det positivt, at der etab-

leres nye vurderingsankenævn med

lokal forankring og høj vurderings-

faglighed, samtidig med at læg-

mandselementet fortsat bevares.

BL er dog bekymrede for, at det

nye vurderingssystem med langt

mere matematisk mekaniske vur-

deringer kan få den uheldige kon-

sekvens, at vurderingsankenæv-

nene ikke tager alle særlige forhold

med i de enkelte sager.

Det nye ejendomsvurderingssy-

stem skal være baseret på langt

bedre data, så vurderingerne kan

foretages både effektivt og retvi-

sende ved brug af vurderingsmo-

deller.

Som noget nyt lægges der endvi-

dere op til, at ejendomsejerne gen-

nem den foreslåede deklarations-

proces supplerer de oplysninger,

som vurderingsmyndigheden er i

besiddelse af, således at vurderin-

gen kan foretages på bedst mulige

grundlag.

På denne måde sikres et effektivt

vurderingssystem, mens der er mu-

lighed for at tage individuelle hen-

syn både af vurderingsmyndighe-

den og af klageinstansen.

Dansk Byggeri

Dansk Byggeri finder det positivt,

at der er indgået et bredt forlig i

denne sag, og imødeser en tilsva-

rende bred aftale om ny boligbe-

skatning. Det anføres dog, at for-

udsætningen for, at der kan ske

fremadrettede ændringer i bolig-

skatten er, at der kan genskabes til-

lid til de løbende årlige ejendoms-

vurderinger.

Dækningsafgiftspligten

Dansk Byggeri anbefaler, at rege-

ringen benytter boligskatterefor-

men til at afskaffe dækningsafgifts-

pligten.

Der henvises til forliget om tryg-

hed om boligbeskatningen.

Side 6 af 85

L 212 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Overgangs- og tilbagebetalingsordning for

dækningsafgift

Dansk Byggeri anfører, at der bør

udarbejdes en overgangs- og tilba-

gebetalingsordning for dæknings-

afgift.

Kommunerne kan opkræve en

dækningsafgift af forskelsværdien

(forskellen mellem ejendomsværdi

og grundværdi) for ejendomme,

der anvendes til kontor, forretning,

hotel, fabrik, værksted og lignende

formål, jf. § 23 A i lov om kom-

munal ejendomsskat. Anvendes

kun en del af en ejendom til dæk-

ningsafgiftspligtige formål, betales

der kun dækningsafgift af denne

del. Der betales kun dækningsaf-

gift af en ejendom, hvis mere end

halvdelen af ejendommens sam-

lede forskelsværdi kan henføres til

formål, hvoraf der skal betales af-

gift. Dækningsafgiften kan udgøre

op til 10 promille af forskelsvær-

dien.

Dækningsafgiftspligten beror såle-

des ikke alene på, om kommunen

har valgt at opkræve denne afgift.

Dækningsafgiftspligten beror også

på, hvordan den enkelte ejendom

over tid er blevet anvendt.

Det vil ikke være praktisk muligt at

indrette tilbagebetalingsordningen

sådan, at der automatisk vil kunne

foretages udbetaling af dæknings-

afgift. Dertil kommer, at dæk-

ningsafgiften primært opkræves i

bykommuner. Det forventes ikke,

at vurderingerne i disse områder

generelt vil være lavere i den kom-

mende vurderingsordning, end de

var under den hidtidige. De lavere

vurderinger vil primært fore-

komme i kommunerne uden for

Side 7 af 85

L 212 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

de større byer, hvor der ikke op-

kræves dækningsafgift. Det vil

selvfølgelig fortsat være muligt at

klage over vurderingen, så der

samlet bliver set på både grund-

skylden og dækningsafgiften.

Der henvises endvidere til forliget

om tryghed om boligbeskatningen.

Administrative omkostninger af opkræv-

ning af dækningsafgift

Dansk Byggeri mener, at de kom-

muner, der opkræver dækningsaf-

gift, i fællesskab efter en passende

fordelingsnøgle bør finansiere ud-

viklingen og driften af den del af

vurderingssystemet, der er relateret

til dækningsafgiften (inklusiv de

relevante dele af klagesystemet).

Regeringen har ikke til hensigt at

ændre på, at staten afholder udgif-

terne til de løbende ejendomsvur-

deringer.

Metodevalg

Dansk Byggeri mener, at der i de

fleste tilfælde ikke vil være et væ-

sentligt problem i forhold til, at

vurderingsmyndigheden har meto-

defrihed, så længe den valgte me-

tode følger de principper, der er

fastlagt i lovens § 34, og metoden

er markedskonform, og når der

samtidig findes lignende ejen-

domme, der handles, og dermed

en markedspris, der kan henvises

til.

Men retssikkerhedsmæssige hen-

syn tilsiger ifølge Dansk Byggeri,

at der for de erhvervsejendomme,

der kommer i klemme, også sikres

klageadgang vedr. vurderingsmeto-

den. Det vil især være aktuelt for

erhvervsejendomme, der sjældent

Det grundlæggende i vurderingsar-

bejdet er, at vurderingsmyndighe-

den skal finde frem til en vurde-

ring, der ligger inden for den fast-

satte vurderingsnorm. For at sikre

gennemsigtighed og genkendelse

hos ejendomsejerne er det helt

klare udgangspunkt også, at der

skal anvendes markedskonforme

vurderingsmetoder.

Det skal dog også tages i betragt-

ning, at erhvervsejendomme kan

have en meget forskelligartet ka-

rakter, og at vurderingsmyndighe-

den skal have mulighed for at vur-

dere alle ejendomme. Vurderings-

myndigheden har således metode-

frihed til at komme frem til et ret-

Side 8 af 85

L 212 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

handles, og hvor ejendomsejeren

således kun vanskeligt vil kunne

påvise, at handelsprisen ligger

uden for det tilladte spænd på +/-

20 pct.

visende resultat inden for vurde-

ringsnormens rammer og inden

for de retningslinjer, som ejen-

domsvurderingsloven i øvrigt angi-

ver.

Denne metodefrihed er også gæl-

dende under den hidtidige vurde-

ringsordning, hvilket blev bekræf-

tet af Højesteret ved en dom af 3.

december 2013 (sag 371/2011).

Det blev heri fastslået, at en

grundejer ikke havde krav på, et en

grund skulle vurderes efter et be-

stemt princip. Det afgørende var,

at grunden var vurderet til han-

delsværdien.

Bemærkningen giver således ikke

anledning til ændring af lovforsla-

gene, men det skal gentages, at det

helt klare udgangspunkt er, at vur-

deringsmyndigheden skal anvende

markedskonforme vurderingsme-

toder.

Forsigtighedsprincip ved fastlæggelsen af

den bedste anvendelse i økonomisk hen-

seende

Dansk Byggeri anfører, at princip-

pet for grundvurderinger bestemt

ikke er nyt, men anfører, at lov-

forslaget vil føre til store opjuste-

ringer af grundværdierne i de

større byer, der kan lede til, at små

erhvervsdrivende må flytte ud af

hovedstadsområdet. Potentielt kan

vurderingerne endvidere føre til

mange klagesager, når vurderings-

myndigheden skal fastsætte, hvad

der er den bedste økonomiske an-

vendelse af en grund. Dansk Byg-

geri anmoder på denne baggrund

Princippet om at ansætte grund-

værdier efter bedste økonomiske

anvendelse i ubebygget stand er,

som det også anføres, en viderefø-

relse af et allerede gældende prin-

cip.

I overensstemmelse med det ind-

gåede forlig om et nyt ejendoms-

vurderingssystem videreføres dette

princip. Bemærkningen giver såle-

des ikke anledning til ændringer på

dette punkt.

Side 9 af 85

L 212 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

om, at det bliver overvejet, hvor-

vidt erhvervsgrunde som mini-

mum i en overgangsperiode kan

værdiansættes efter den faktiske

anvendelse, hvilket også vil være

lettere at administrere.

Overgangsordning (skatterabat)

Dansk Byggeri anfører, at proble-

merne med de højere vurderinger i

nogen grad kan blive afhjulpet, så-

fremt der indføres en overgangs-

ordning (skatterabat) for stignin-

gerne i grundskyldsbetalingerne.

Der henvises til forliget om tryg-

hed om boligbeskatningen.

Fritagelsesordning

Dansk Byggeri ser positivt på, at

kommunalbestyrelsen frivilligt kan

meddele hel eller delvis fritagelse

for stigningen i grundskyld som

følge af ændrede planforhold, men

ønsker endvidere, at ordningen gø-

res obligatorisk, så aktuelle ejere af

erhvervsejendomme automatisk

sikres mod pludselige stigninger i

grundskylden som følge af lokal-

plansændringer.

Fritagelsesordningen er en ud-

møntning af den del af forliget om

et nyt ejendomsvurderingssystem,

hvorefter kommunerne, under

visse betingelser skal kunne vælge

at kompensere ejeren for de skat-

temæssige konsekvenser af en æn-

dret lokalplan.

Afgangen til at meddele fritagelse

foreslås tidsbegrænset til maksi-

malt 10 år. Det vil desuden være

en forudsætning, at ejeren ikke æn-

drer anvendelsen af ejendommen i

forhold til de udnyttelses- og an-

vendelsesmuligheder, der var på

ejendommen forud for lokalplan-

ændringen.

Som det ligeledes fremgår af lov-

forslaget, er perioden på 10 år fast-

sat ud fra hensynet til, at det på

kortere sigt kan være forbundet

med uforholdsmæssigt store trans-

aktionsomkostninger at tilrette-

Side 10 af 85

L 212 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

lægge og planlægge efter den æn-

drede lokalplan. En tidsbegræns-

ning på 10 år skønnes at være til-

strækkelig til, at ejerne (herunder

eventuelle virksomheder) kan nå at

tilpasse sig den ændrede lokalplan

og de økonomiske konsekvenser

heraf.

Det vil være op til kommunalbe-

styrelsen i den enkelte kommune,

hvorvidt adgangen til at fritage

ejendomsejere for stigninger i

grundskylden som følge af lokal-

planændringer, skal finde anven-

delse i kommunen eller ej. Det skal

ses i sammenhæng med, at det er

den enkelte kommune, der er an-

svarlig for den kommunale plan-

lægning.

På denne baggrund giver bemærk-

ningen ikke anledning til ændringer

af fritagelsesordningen.

Der henvises endvidere til kom-

mentaren til høringssvaret fra KL.

Grundforbedringsfradrag

Dansk Byggeri anbefaler, at gen-

indføre fradraget for grundforbed-

ringer, der var gældende indtil

2013.

Grundforbedringsfradraget blev

afskaffet med virkning fra 2013,

dog således at allerede eksisterende

fradrag fik lov at fortsætte til ud-

løb. Regeringen har ingen planer

om at søge grundforbedringsfra-

draget genindført.

Maksimal sagsbehandlingstid

Det anbefales, at der indføres en

maksimal sagsbehandlingstid på 12

Det fremgår af forliget om et nyt

ejendomsvurderingssystem, at vur-

Side 11 af 85

L 212 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

måneder ved klagebehandling i an-

kesystemet.

deringsankenævnene og Skattean-

kestyrelsen dimensioneres, så kla-

gerne over de videreførte vurde-

ringer og klagerne over de nye vur-

deringer som udgangspunkt for-

ventes afgjort, før de næste almin-

delige vurderinger for ejerboliger

sendes ud i februar 2021 og for

øvrige ejendomme i 2022. Dermed

kan der tages højde for klagesa-

gens resultat ved den næste almin-

delige vurdering.

Kvaliteten af de næste almindelige

vurderinger vil dermed blive hæ-

vet, og antallet af klager vil blive

mindsket. Skønnet over antallet af

klager er forbundet med stor usik-

kerhed, og der skal derfor gennem-

føres en evaluering af bl.a. dimen-

sioneringen af klagestrukturen

samt klagesagsbehandlingen, når

antallet af de første faktiske klager

over ejerboliger foreligger i efter-

året 2019.

Dansk Ejendomsmægler-

forening

DE er generelt positivt indstillet

over for det nye vurderingssystem,

og ser frem til den nært forestå-

ende afklaring af såvel ejendoms-

vurderings- som ejendomsbeskat-

ningssystemet.

Vurderingsnormen

DE anfører, at såfremt vurderings-

normen er tænkt som et beskat-

ningsgrundlag frem for en prisin-

dikation, findes det modstridende

at fastholde muligheden i andels-

boligforeningslovens § 5, stk. 2,

litra c, hvorefter den offentlige

Vurderingsnormen defineres som

den forventelige kontantværdi i fri

handel for en ejendom af den på-

gældende type under hensyn til al-

der, størrelse, beliggenhed og øv-

rige karakteristika m.v.

Side 12 af 85

L 212 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

vurdering kan benyttes ved fast-

sættelsen af andelsforeningens for-

mue.

Vurderingsnormen er fastsat ud

fra den markedsforudsætning, at

der altid vil være en usikkerhed

forbundet med at fastsætte vær-

dien af en ejendom.

Da dette er et grundvilkår for alle

værdiansættelser, skønnes vurde-

ringerne fortsat for egnede til at

danne grundlag for fastsættelse af

andelskronen efter andelsboligfor-

eningslovens § 5, stk. 2, litra c.

Fritagelsesordning

DE anfører, at det vil være for-

målstjenstligt, om muligheden for

den (10-årige) fritagelse for grund-

skyld, som en kommune kan til-

dele ved planændringer, ikke bort-

falder ved afståelse. Der henvises

til, at de negative effekter for en

grundejer ved en kommunes plan-

ændringer herved mindskes yderli-

gere, og at der samtidig tages

højde for, at ejeren ved salg alt an-

det lige må beregne sig en lavere

salgspris, jo højere de løbende om-

kostninger er.

Ifølge forslaget er adgangen til fri-

tagelse forbeholdt den ejer, der

ejer ejendommen på tidspunktet

for de ændrede planforhold, idet

nye ejere må forventes at have mu-

lighed for at tage alle forhold i be-

tragtning ved et køb, herunder de

skattemæssige konsekvenser af en

lokalplanændring.

Den oprindelige ejer af ejendom-

men vil typisk få en kapitalgevinst

som følge af de nye planforhold,

men denne kapitalgevinst er ikke

umiddelbart realiserbar, og på kort

sigt vil den oprindelige ejer blot få

større omkostninger i form af sti-

gende grundskyld. Det er denne

stigning i grundskylden, som kom-

munen ifølge lovforslaget vil

kunne meddele fritagelse for.

Som følge af, at fritagelsen efter

lovforslaget bortfalder efter 10 år,

eller hvis ejendommen sælges, vil

den nye ejer få en stigning i grund-

skylden, men den nye ejer er vi-

dende om, at der kan realiseres en

kapitalgevinst på et tidspunkt.

Side 13 af 85

L 212 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Denne kapitalgevinst vil den nye

ejer kunne indregne i sine forven-

tede indtægter og udgifter, og den

vil derfor indgå i den pris, som den

nye ejer er villig til at betale for

grunden. Det betyder, at den op-

rindelige ejer vil realisere kapitalge-

vinsten ved ejerskiftet, også

selvom anvendelsen er uændret.

Tilbagebetalingsordningen

DE mener, at tilbagebetaling af

grundskyld efter tilbagebetalings-

ordningen skal fordeles med ud-

gangspunkt i overtagelsesdagen og

ikke med udgangspunkt i betalte

rater og deres forfaldstidspunkter.

Tilbagebetalingsordningen skal

være et alternativ til en egentlig

klagebehandling af de videreførte

vurderinger. Ordningen skal såle-

des stille ejendomsejerne, som hvis

de havde fået nedsat vurderingen

efter en egentlig klagebehandling.

Tilbagebetaling skal derfor ske til

de ejere, til hvem overskydende

ejendomsværdiskat og oversky-

dende grundskyld kunne være til-

bagebetalt med frigørende virk-

ning.

Overskydende grundskyld kan

med frigørende virkning tilbagebe-

tales de ejere, hos hvem grundskyl-

den er opkrævet af kommunen.

Det forhold, at en del af den op-

krævede grundskyld efterfølgende

kan være refunderet til de pågæl-

dende af f.eks. efterfølgende ejere,

ændrer ikke herved. Kommunen

kan ikke uden videre med frigø-

rende virkning tilbagebetale over-

skydende grundskyld til ejerne ef-

ter deres forholdsmæssige ejerperi-

ode. Tilbagebetalingsordningen

indrettes derfor på samme vis.

Side 14 af 85

L 212 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Dansk Skovforening

Grundværdi

DSF finder det uacceptabelt, at

lovforslaget ikke løser det pro-

blem, at skovenes grundværdier

fortsat vil indeholde herligheds-

værdier

–

et forhold, som Lands-

skatteretten i en kendelse i 2009

har udtalt ikke er lovligt. Dette

problem kan alene løses ved en in-

dividuel klage fra samtlige skov-

ejere i en 3 måneders frist efter

meddelelsen af de nye vurderinger

for skove i 2020.

Landsskatteretskendelsen er afsagt

den 3. marts 2009. SKAT har ef-

terfølgende fastsat normalværdi-

erne efter en handelsværdi, og

grundværdien er fastsat ved at

gange med grundværdiprocenten

på 25. Denne praksis har været lagt

til grund for de efterfølgende vur-

deringer i såvel 2010 som i 2012.

Disse vurderinger har allerede

kunnet påklages.

De videreførte vurderinger, som

typisk er videreførte 2012-vurde-

ringer, vil kunne påklages samtidig

med de første vurderinger foreta-

get efter den nye lov. Den grund-

værdi, der skal indgå som grundlag

for de kommende fremskrivninger,

vil være den sidst ansatte grund-

værdi efter den nuværende lov,

dvs. efter behandlingen af eventu-

elle klager.

Regulering af grundværdien

DSF finder det stærkt utilfredsstil-

lende og misvisende, at forslaget

lægger op til, at skovbrugets

grundværdier skal reguleres med

samme faktor som landbrugets

jorder. Der bør iflg. DSF udarbej-

des et særligt driftsøkonomisk in-

deks alene gældende for skovene.

Fremskrivningsordningen har til

formål at fastholde det eksiste-

rende generelle niveau for grund-

værdier for det, der i lovforslaget

benævnes produktionsjord, jf. for-

liget af 18. november 2016 om et

nyt ejendomsvurderingssystem. De

hidtidige vurderinger af skovarea-

ler har haft en parallelitet til vurde-

ringen af landbrugsarealer, idet

vurderingerne af skovarealer har

skullet svare til vurderingen af

landbrugsarealer af ringe bonitet.

Dette forhold fastholdes ved at

Side 15 af 85

L 212 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

bruge et prisindeks for landbrugs-

ejendomme til de fremadrettede

vurderinger af skovejendomme.

For at imødekomme udsving i

landbrugspriserne på lokalt niveau

er lovforslaget dog tilrettet, så

skovejendomme fremskrives efter

det landsdækkende indeks for

landbrugsejendomme.

Klagemulighed

DSF finder det ikke rimeligt, at

klagemuligheden i fremtiden for-

svinder.

Grundværdiansættelsen vil ske i

form af en fremskrivning af alle-

rede eksisterende vurderinger ba-

seret på ejendomsprisindeks, der

udarbejdes af Danmarks Statistik.

De statistiske og objektive bereg-

ninger vil ikke kunne påklages.

Ejendomsvurdering ved generationsskifte

DSF anfører, at den værdiansæt-

telse af skovejendomme, der ifølge

forslaget til en ny ejendomsvurde-

ringslov fremover kan blive foreta-

get ved et generationsskifte, bør

ske med udgangspunkt i, at der er

meget begrænsede/ingen mulighe-

der for udstykning, dels af ejerboli-

gen, dels af skovene i øvrigt, og at

værdiansættelsen herefter vil

kunne ske med efterfølgende regu-

lering i intervallet +/- 20 pct. efter

værdiansættelsescirkulæret.

Den ejendomsværdi, der kan an-

sættes i forbindelse med generati-

onsskifte m.v., skal ansættes inden

for rammerne af den foreslåede

vurderingsnorm, og inden for det

spænd, der er indeholdt heri.

Ejendomsværdierne skal således

ansættes som den forventelige

kontantværdi i fri handel for en

ejendom af den pågældende type

under hensyn til alder, størrelse,

beliggenhed og øvrige karakteri-

stika m.v.

Vurderingen af den samlede ejen-

dom vil tage udgangspunkt i ud-

stykningsmulighederne. I forhold

til værdiansættelsen af ejerboligen

Side 16 af 85

L 212 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

henvises til bemærkningerne til hø-

ringssvaret fra Landbrug & Føde-

varer.

Inden for rammerne af værdian-

sættelsescirkulæret vil ejendommen

herefter kunne overdrages til den

fastsatte ejendomsværdi +/- 20

pct.

Boliger

DSF finder det urimeligt, at boli-

ger, der skal have fastsat en ejen-

domsværdi, skal ansættes som om

der var tale om selvstændige ejen-

domme. Der vil i altovervejende

grad være tale om ejendomme, der

ikke lovligt kan udstykkes, hvorfor

prisfastsættelsen under alle om-

stændigheder skal ske under dette

forbehold.

Der henvises til bemærkningerne

til høringssvaret fra Landbrug &

Fødevarer.

Grundstørrelse, boliger

DSF gengiver reglerne for de nor-

male grundstørrelser, og nævner

muligheden i § 31, stk. 1, om at

vurderingsmyndigheden kan fast-

sætte større grundarealer end ud-

gangspunktet. DFS nævner, at ved

større grunde bør det være en for-

udsætning, at der ikke fastsættes en

høj grundværdi for hele arealet,

men at der som i dag ansættes en

højere grundværdi for de normale

grundstørrelser, mens der for den

resterende del af arealet fastsættes

en betydeligt lavere pris pr. areal-

enhed.

De pågældende grundværdier skal

ansættes ud fra en markedsbaseret

vurderingsnorm. Dette gælder

uanset størrelse på grunden. Det

vil således være op til markedsfor-

holdene, hvilken grundværdi der

skal fastsættes. Vurderingsmyndig-

heden vil have metodefrihed til at

komme frem til retvisende vurde-

ringer inden for vurderingsnor-

men. Hvis ejendomsejeren herefter

ikke finder vurderingen retvisende,

vil den efterfølgende naturligvis

kunne påklages.

Side 17 af 85

L 212 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Nye skovejendomme

Forslaget fører til stærkt misvi-

sende grundværdier for nytilplan-

tede skovejendomme. DSF henvi-

ser til § 15, stk. 3, i den eksiste-

rende vurderingslov, hvor der ta-

ges højde for dette.

Grundværdien for en skovejen-

dom vil i den foreslåede vurde-

ringsordning være den samme pr.

hektar, uanset om skoven er nytil-

plantet, eller den er hugstmoden.

Dette er en følge af den objektive

vurderingsnorm, der er valgt for

landbrugs- og skovejendomme. På

baggrund af bemærkningerne fra

DFS er lovforslaget dog justeret,

så der indføres en indfasning af

beskatningsgrundlaget, hvorefter

der er en overgangsperiode, når

der rejses skov på arealer, der ikke

hidtil har været undergivet fred-

skovpligt.

Samlet vurdering

Initiativ til samlet vurdering bør

iflg. DSF ikke tillægges vurderings-

myndigheden. Dette skyldes, at

der ved samlet vurdering af to

selvstændige ejendomme vil kunne

opstå problemer med efterføl-

gende udstykning.

En samlet vurdering er alene en

vurderingsfaglig beslutning, og

denne beslutning ændrer ikke på

udstykningsmulighederne for de

enkelte ejendomme, hvorfor be-

mærkningen ikke giver anledning

til ændring i lovforslagene.

Fordeling af fradrag i grundværdi

DSF anfører, at en forholdsmæssig

fordeling af fradraget for grund-

forbedringer fører til et urimeligt

resultat ved en evt. efterfølgende

udstykning til sammenlægning

med anden ejendom.

De foreslåede regler er en uændret

videreførelse af de regler, der siden

2013 har været gældende. Grund-

forbedringsfradrag blev givet til

ejendommen som helhed og er

ikke øremærket til bestemte dele af

ejendommen.

Ikke-fredsskovpligtig skov og naturarea-

ler

DSF finder det urimeligt, at grund-

værdien for ikke-fredskovpligtig

skov sættes til samme værdi som

Efter den hidtil gældende ”bonde-

gårdsregel” ansættes værdien af

landbrugsjord til omkring 1/3 af

Side 18 af 85

L 212 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

landbrugsjord, da det årlige mulige

udbytte er langt lavere end for

landbrugsjord. DSF finder endvi-

dere ikke, at prisudviklingen for

naturarealer er den samme som for

produktionsjord.

jordens faktiske handelsværdi. Ef-

ter de gældende regler ansættes

grundværdien af jord tilhørende

skovejendomme på et niveau, der

svarer til landbrugsjord af ringe

bonitet.

Der er et ønske om at fastholde

disse niveauer for grundværdian-

sættelsen. Derfor kan den gene-

relle markedsbaserede vurderings-

norm ikke anvendes. I stedet er

der valgt en objektiv vurderings-

norm, hvor de eksisterende vurde-

ringer fremskrives efter et prisin-

deks, som udarbejdes af Danmarks

Statistik.

Grundlaget herfor vil være gen-

nemsnitlige hektarpriser for den

enkelte ejendom. Hvis en ejendom

har jord af ringe bonitet, og dette

er kommet til udtryk i form af la-

vere vurderinger, vil dette lave ni-

veau reducere de gennemsnitlige

hektarpriser for den pågældende

ejendom.

Ikke afgrænsede arealer

DSF konstaterer, at lovforslagets §

29, stk. 3, forudsætter en bebyggel-

sesprocent på 45 i situationer,

hvor de omtalte arealer ikke er af-

grænsede. DSF anfører, at sådanne

arealer derfor ikke kan omfatte

arealer uden særskilt benyttelse,

f.eks. naturarealer eller lignende

ikke dyrkbare arealer.

Den pågældende bestemmelse,

som i det fremsatte lovforslag fin-

des i § 29, stk. 2, har til formål at

definere grundarealets størrelse i

tilfælde, hvor en del af en land-

brugsejendom eller skovejendom

anvendes til andre formål end

landbrug eller skovbrug, og hvor

et sådant areal ikke er afgrænset.

I et sådant tilfælde tages udgangs-

punkt i den bygning eller de byg-

ninger, der anvendes til andre for-

mål end landbrug eller skovbrug

Side 19 af 85

L 212 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

(bortset fra boliger, hvor grundare-

alets størrelse reguleres i lovforsla-

gets § 31).

Ved beregningen af grundarealets

størrelse regnes ”baglæns” fra stør-

relsen af bygningsarealet, idet der

forudsættes en bebyggelsesprocent

på 45, jf. bygningsreglementets mi-

nimumsbestemmelser. Dette gæl-

der, uanset hvor på landbrugsejen-

dommen eller skovejendommen,

bygningerne er beliggende.

Findes der ikke bygninger på area-

let, ansættes arealets størrelse

skønsmæssigt.

Dansk Told & Skatte-

forbund

Ressourcer til opgaverne på ejendomsvur-

deringsområdet

DTS understreger vigtigheden af,

at der afsættes de nødvendige res-

sourcer til opgaverne på ejen-

domsområdet for at imødekomme

de krav lovforslagene medfører.

Regeringen er opmærksom på be-

hovet for ressourcer til et kvalitets-

løft af vurderingsopgaven, hvorfor

der i forbindelse med forliget af

18. november 2016 er afsat finan-

siering hertil.

Datatilsynet

Persondataloven og sikkerhedsbekendt-

gørelsen

Datatilsynet har ikke bemærknin-

ger til følgelovforslaget og henle-

der vedrørende ejendomsvurde-

ringsloven opmærksomheden på,

at behandling af personoplysnin-

ger skal ske under behørig iagtta-

gelse ad persondatalovens og sik-

kerhedsbekendtgørelsens regler

Det kan bekræftes, at behandling

af personoplysninger vil ske under

iagttagelse af persondatalovens og

sikkerhedsbekendtgørelsens regler.

DI har en række bemærkninger

om behovet for en reform af ejen-

domsskatterne. DI argumenterer i

Der henvises til forliget om tryg-

hed om boligbeskatningen.

Side 20 af 85

L 212 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

tilknytning hertil for en ophævelse

af dækningsafgiften, og at dæk-

ningsafgiften bør omfattes af over-

gangsordninger (skatterabatter).

DI finder det uhensigtsmæssigt, at

den nye vurderingslov sendes i hø-

ring, inden at der er opnået enig-

hed om satserne og eventuelle

overgangsordninger, herunder

skatterabatter.

DI bemærker følgende om de

spørgsmål, der indgår i de lov-

forslag, der er sendt i høring:

Provenubemærkningerne

Af provenubemærkningerne til

ejendomsvurderingsforslaget frem-

går det, at lovforslaget leder til et

mindreprovenu fra dækningsaf-

giftspligten. DI anmoder Skattemi-

nisteriet begrunde beregningen.

Provenuvurderingerne er udtryk

for et skøn over, hvor stor betyd-

ning ændringen af vurderingsme-

toder har for provenuet. Konkret

er provenuvurderingerne for er-

hvervsdækningsafgiften foretaget i

forhold til en teknisk fremskriv-

ning af de nuværende beskatnings-

grundlag (SKATs 2012-vurderin-

ger for erhvervsejendomme).

Når der skønnes et lille mindre-

provenu i 2020 og 2021, skyldes

det, at der er indikation på, at ejen-

domsvurderingerne vil blive øget

lidt mindre end grundvurderin-

gerne. Dermed reduceres den så-

kaldte forskelsværdi, der udgør be-

skatningsgrundlaget for erhvervs-

dækningsafgiften, i et mindre om-

fang. Det skal understreges, at pro-

venuvirkningerne er forbundet

med betydelig usikkerhed og kan

være anderledes, når de kom-

mende endelige 2019-vurderinger

lægges til grund.

Side 21 af 85

L 212 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Der henvises i øvrigt til forliget

om tryghed om boligbeskatningen.

Tilbagebetalingsordningen, dækningsaf-

gift

DI mener, at tilbagebetalingsord-

ningen også bør omfatte den kom-

munale dækningsafgift. DI finder

ingen saglige argumenter for at

undlade dette.

Der henvises til kommentaren til

høringssvar fra Dansk Byggeri.

Vurderingsmetoden

DI anmoder Skatteministeriet be-

kræfte, at formuleringen i § 34 i

forslaget til ejendomsvurderingslo-

ven om principperne for værdi-

fastsættelse af erhvervsejendomme

grundlæggende dækker over, at

vurderingen af erhvervsejen-

domme skal ske med anvendelse

af markedskonforme metoder.

Det kan bekræftes, at formulerin-

gen i § 34 i forslaget til ejendoms-

vurderingsloven om principperne

for værdifastsættelse af erhvervs-

ejendomme grundlæggende dæk-

ker over, at vurderingen af er-

hvervsejendomme som udgangs-

punkt skal ske med anvendelse af

markedskonforme metoder, jf. ne-

denfor om vurderingsmetoder.

Valg af vurderingsmetode

DI mener, at der bør kunne klages

over den metode, som vurderings-

myndigheden anvender ved vurde-

ringen af erhvervsejendomme med

henvisning til, at metoden ikke er

markedskonform. Det bør iflg. DI

præciseres, at vurderingsmyndig-

heden ikke har metodefrihed, men

altid skal anvende markedskon-

forme metoder.

Det afgørende er, at vurderings-

myndigheden finder frem til en

vurdering, der ligger inden for den

fastsatte vurderingsnorm. For at

sikre gennemsigtighed og genken-

delse hos ejendomsejerne er det

helt klare udgangspunkt også, at

der skal anvendes markedskon-

forme vurderingsmetoder.

Det er dog også situationen, at er-

hvervsejendomme kan have en

meget forskelligartet karakter, og

vurderingsmyndigheden skal have

mulighed for at vurdere alle ejen-

domme.

Side 22 af 85

L 212 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Vurderingsmyndigheden har såle-

des metodefrihed til at komme

frem til et retvisende resultat inden

for vurderingsnormens rammer og

inden for de retningslinjer, som

ejendomsvurderingsloven i øvrigt

angiver.

Denne metodefrihed er også gæl-

dende under den hidtidige vurde-

ringsordning, hvilket blev bekræf-

tet af Højesteret ved en dom af 3.

december 2013 (sag 371/2011).

Det blev heri fastslået, at en

grundejer ikke havde krav på, et en

grund skulle vurderes efter et be-

stemt princip. Det afgørende var,

at grunden var vurderet til han-

delsværdien.

Om anvendelsen og indsamlingen af data

DI er bekymret for, om der i for-

bindelse med indhentning af bil-

ledmateriale af ejendommen kan

blive optaget billeder, der afslører

forretningshemmeligheder.

Genstanden for indsamling af bil-

ledmateriale vil være ejendomme,

herunder bygninger. I sagens natur

vil billedmateriale også kunne in-

deholde andre elementer end ejen-

domme som f.eks. mennesker og

biler. I forbindelse med indsamling

af billedmateriale af ejendomme

optaget fra luften eller fra offent-

ligt tilgængelige steder på jorden vil

beskyttelsen af borgernes privatliv

blive sikret. Det vurderes, at der

ikke vil blive tilvejebragt billedma-

teriale af væsentlige objekter, som

ikke allerede i dag kan ses på of-

fentligt tilgængeligt billedmateriale

fra eksempelvis Kortforsyningen

eller Google Maps, hvorfor de på-

gældende objekter ikke kan betrag-

tes som forretningshemmelighe-

der.

Side 23 af 85

L 212 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Genstanden for fotografisk doku-

mentation fra positioner på en

konkret grund eller ved indvendig

besigtigelse vil ligeledes være byg-

ningsdele og lignende forhold,

som indgår ved vurderingen. Der-

imod vil driftsmateriel, inventar og

andre indretninger, som er nød-

vendige for bygningens anvendelse

til det specifikke erhvervsmæssige

formål ikke indgå ved vurderingen

og dermed ikke være genstand for

fotografisk dokumentation. Ved

fotografisk dokumentation fra po-

sitioner på en konkret grund eller i

forbindelse med en indvendig be-

sigtigelse vil vurderingsmyndighe-

den samtidig skulle iagttage den

skærpede tavshedspligt efter skat-

teforvaltningsloven. Det vurderes

derfor, at der ikke er grundlag for

en ændring af bestemmelserne om

indsamling af billedmateriale.

Grundværdier, bedste økonomiske an-

vendelse

DI anfører, at lovforslaget vil føre

til store opjusteringer af grundvær-

dien for ejerlejligheder i de større

byer. Potentielt kan det føre til

mange klagesager, når vurderings-

myndigheden skal fastsætte, hvad

der er den bedste økonomiske an-

vendelse af en grund. DI beder

Skatteministeriet om at overveje

en løsning, hvorefter erhvervs-

grunde i stedet værdiansættes efter

den faktiske anvendelse.

Princippet om at ansætte grund-

værdier efter bedste økonomiske

anvendelse er

–

som også anført af

–

en videreførelse af et allerede

gældende princip.

I overensstemmelse med det ind-

gåede forlig om et nyt ejendoms-

vurderingssystem videreføres dette

princip. Bemærkningen giver såle-

des ikke anledning til ændringer på

dette punkt.

Side 24 af 85

L 212 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Omvurdering for forurening

DI udtrykker bekymring for, at

alene ikke hidtil kendt forurening

skal give anledning til en omvurde-

ring af grunden. Det er

DI’s opfat-

telse, at kortlægning af forurening

altid bør lede til en omvurdering.

Forurening og afhjælpning af foru-

rening skal efter forslaget give an-

ledning til en omvurdering, hvis

værdipåvirkningen er væsentlig.

Det er omfanget og dokumentatio-

nen for omfanget af forureningen,

der skal være ny, hvis der skal fo-

retages en omvurdering. Det er

ikke af betydning, at forureningen

har været kendt, men hvor videns-

niveauet om forureningens alvor-

lighed ikke tidligere har været til

stede. Lovforslagets bemærkninger

er tilpasset i overensstemmelse

hermed.

Genindførelse af grundforbedringsfradra-

get

DI ønsker grundforbedringsfra-

draget genindført fremadrettet

bl.a. med den begrundelse, at no-

get sådant vil kunne tilskynde til

afhjælpning af fx forureninger.

Grundforbedringsfradraget blev

afskaffet med virkning fra 2013,

dog således at allerede eksisterende

fradrag fik lov at fortsætte til ud-

løb. Regeringen har ingen planer

om at søge grundforbedringsfra-

draget genindført.

Nye erhvervsvurderingsmodeller

DI er bekymret for, at normtal og

erhvervsvurderingsmodeller ikke

er endeligt udviklet. DI vil i den

forbindelse have særligt fokus på

de kommende forrentningskrav,

hvor de ønsker at påpege, at for-

rentningen særligt for ejendomme

med branchespecifikke karakteri-

stika bør afspejle den risiko, der er

forbundet med den givne er-

hvervsaktivitet.

Det kan tiltrædes, at det er en helt

central opgave at få etableret de

endelige data og modeller til vur-

dering af erhvervsejendomme.

Side 25 af 85

L 212 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Indbyggede produktionsapparater

DI beder Skatteministeriet be-

kræfte, at der ikke pålægges dæk-

ningsafgiftspligt af den del af in-

ventar og/eller installationer, der

er indlagt til brug for en særlig er-

hvervsmæssig udnyttelse af byg-

ningen.

Det bekræftes, at inventar og in-

stallationer, der er indlagt til brug

for en særlig erhvervsmæssig ud-

nyttelse af bygningen ikke indgår i

ejendomsvurderingen, og dermed

ikke pålægges dækningsafgiftspligt.

Opførelsesomkostninger

DI anbefaler, at der i de alminde-

lige bemærkninger s. 76, 5. afsnit, i

definitionen af opførelsesomkost-

ninger ændres, således at ”bygher-

reprofit” ændres til ”omkostninger

til bygherrestyrring”.

Lovforslagets bemærkninger er ju-

steret i henhold til anbefalingen fra

DI.

Nedskrivningsfaktor

Af eksemplet s. 73 i de almindelige

bemærkninger fremgår det, at ned-

rivningsprofilen bl.a. afhænger af

bygningernes alder i forhold til

den forventede levetid. DI vil bede

Skatteministeriet uddybe, hvorle-

des dette princip kan lede til en

nedrivningsfaktor på 50 pct. i ek-

semplet s. 74, fjerde afsnit.

Eksemplet er justeret, så der er

sammenhæng mellem bygningens

restlevetid og nedskrivningsfakto-

ren.

Administrative omkostninger af opkræv-

ning af dækningsafgift

DI mener, at det skal sikres, at

kommunerne medregner de admi-

nistrationsomkostninger, der er

forbundet med opkrævningen af

dækningsafgift.

Regeringen har ikke til hensigt at

ændre på, at staten afholder udgif-

terne til de løbende ejendomsvur-

deringer.

Side 26 af 85

L 212 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Vurderingsankenævnsstruktur

Den foreslåede vurderingsanke-

nævnsstruktur er efter DI’s opfat-

telse et skridt i den rigtige retning,

men der er efter DI’s opfattelse

behov for, at klager over vurderin-

gen af erhvervsejendomme be-

handles af et professionelt sam-

mensat vurderingsankenævn uden

lægmænd. Vurdering af erhvervs-

ejendomme bør varetages af speci-

alister, der er bekendt med de mar-

kedskonforme vurderingsmetoder.

Det bør derfor overvejes at samle

vurderingsankenævnsbehandlingen

for erhvervsejendomme i centrale

enheder. Det skyldes ikke mindst,

at antallet af klager må forventes at

blive reduceret. Få og professio-

nelle vurderingsankenævn vil sikre

en væsentlig højere kvalitet i de

udførte værdiansættelser og en

hurtigere sagsbehandling.

I de nye vurderingsankenævn vil

der blive etableret voteringsgrup-

per, herunder specialiserede vote-

ringsgrupper, fx vedr. bestemte ty-

per af erhvervsejendomme, hvilket

skal bidrage til en høj kvalitet i kla-

gesagsbehandlingen. Den nærmere

organisering af vurderingsanke-

nævnene, opdelingen i voterings-

grupper m.v. vil blive fastsat i for-

retningsordenen. Finans Danmark

og Dansk Ejendomsmæglerfor-

ening vil endvidere ved indstillin-

gen af ordinære nævnsmedlemmer

have mulighed for at indstille er-

hvervskyndige medlemmer.

Klagebehandlingstid

DI påpeger, at det med ændringen

af ankesystemet bør tilstræbes, at

alle klager afgøres inden for en

tidsfrist på 12 måneder.

Det fremgår af forliget om et nyt

ejendomsvurderingssystem, at vur-

deringsankenævnene og Skattean-

kestyrelsen dimensioneres, så kla-

gerne over de videreførte vurde-

ringer og klagerne over de nye vur-

deringer som udgangspunkt for-

ventes afgjort, før de næste almin-

delige vurderinger for ejerboliger

sendes ud i februar 2021 og for

øvrige ejendomme i 2022. Dermed

kan der tages højde for klagesa-

gens resultat ved den næste almin-

delige vurdering.

Kvaliteten af de næste almindelige

vurderinger vil dermed blive hævet

Side 27 af 85

L 212 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

og antallet af klager vil blive mind-

sket. Skønnet over antallet af kla-

ger er forbundet med stor usikker-

hed, og der skal derfor gennemfø-

res en evaluering af bl.a. dimensio-

neringen af klagestrukturen samt

klagebehandlingen, når antallet af

de første faktiske klager over ejer-

boliger foreligger i efteråret 2019.

Såfremt antallet af klager afviger

væsentligt i forhold til det forud-

satte, har forligspartierne forpligtet

sig til at drøfte håndteringen heraf

i efteråret 2019.

Digitaliseringsstyrelsen

Digitaliseringsstyrelsen er helt

overordnet positivt indstillet over

for tiltag, der understøtter mere di-

gitaliseringsklar lovgivning og gen-

brug af data.

Digitaliseringsstyrelsen har ingen

bemærkninger i relation til følge-

lovforslaget.

Generelle bemærkninger

I relation til informationssikkerhed

og databeskyttelse i den forbin-

delse bemærkes det generelt i for-

hold til destruering og/eller bort-

skaffelse af oplysninger, at oplys-

ninger, der opbevares i krypteret

form, ikke nødvendigvis kan anses

for destrueret, selvom krypterings-

nøglen er bortskaffet. Der vil sta-

dig være mulighed for at tilgå op-

lysninger, hvis nogen kan beregne

algoritmen, der er brugt til at låse

data, hvorefter de låste data vil

være fuldt tilgængelige igen.

Digitaliseringsstyrelsens bemærk-

ninger angående informationssik-

kerhed og databeskyttelse noteres.

Der vil i relation til informations-

sikkerhed og databeskyttelse blive

implementeret tekniske såvel som

organisatoriske sikkerhedsforan-

staltninger med udgangspunkt i

gældende lovgivning, den internati-

onale standard for informations-

sikkerhed ISO27001:2003 samt ud

fra en konkret risikovurdering.

Side 28 af 85

L 212 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Konkrete bemærkninger

§ 55 bør præciseres, da den med

sin nuværende formulering giver

SKAT hjemmel til at oprette regi-

strere sideløbende med de eksiste-

rende registre, og Digitaliserings-

styrelsen foreslår, at der sidst i §

55, stk. 1 tilføjes

”og i øvrigt ikke

kan indhentes fra eksisterende of-

fentlige registre”.

Det er nødvendigt at bibeholde §

55 i sin nuværende form. Formålet

med bestemmelsen er, at der i

nogle tilfælde vil være behov for at

oprette registre sideløbende med

de eksisterende registre. Dette

skyldes, at ikke alle eksisterende re-

gistre indeholder tilstrækkelig op-

lysninger til brug for vurderingsar-

bejdet, og at de nye grunddataregi-

stre ikke understøtter dobbelthi-

storik, som modelleres ved hjælp

af bitemporale egenskaber.

Lovforslagets bemærkninger er ju-

steret i overensstemmelse med det

anførte.

Digitaliseringsstyrelsen bemærker,

at side 97: ”ESR udfases og bliver

fremover en del af de kommende

grunddataregistre” bør modificeres

og foreslår som ny formulering:

”ESR udfases og en række data

herfra bliver fremover en del af de

kommende grunddataregistre”.

Digitaliseringsstyrelsen foreslår i

forbindelse med afsnittet på side

98: ”Vurderingsmyndigheden…

…Ejendomsstamregistret (ESR)

m.v. En række af de nævnte regi-

stre vil fremadrettet blive erstattet

af de kommende grunddataregi-

stre”, at sidste punktum formule-

res således: "En række af de

nævnte registre eller data herfra vil

fremadrettet fungere som grund-

dataregistre i henhold til grundda-

taprogrammet".

Digitaliseringsstyrelsen anfører, at

det er misvisende at skrive, at

grunddataprogrammet ikke er sat i

værk. Alle typer af fast ejendom er

Lovforslagets bemærkninger er ju-

steret i overensstemmelse med det

anførte.

Lovforslagets bemærkninger er ju-

steret i overensstemmelse med det

anførte.

Side 29 af 85

L 212 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

ikke overført til matriklen i pro-

duktion, fordi programmet og re-

gistrene stadig er under udvikling.

Samtlige data er ikke tilgængelige

på Datafordeleren endnu, men

programmet er sat i værk, hvilket

bl.a. omfatter løbende udvikling.

Digitaliseringsstyrelsen foreslår

derfor en ny formulering på side

125:

”Dette sker som led i grund-

dataprogrammet, som på tids-

punktet for fremsættelsen endnu

ikke har fået samtlige data tilgæn-

gelig via Datafordeleren”.

Digitaliseringsstyrelsen bemærker,

at det er vigtigt at pointere, at ejen-

domsvurderingssystemet og

grunddataprogrammet udvikles

parallelt og uafhængigt af hinan-

den, og rettelig bør grunddatapro-

grammet erstattes af Datafordele-

ren. Som ny formulering foreslås

(side 125): ”Ejendomsvurderings-

systemet vil således fremover

skulle bruge grunddata, der frem-

over udstilles i nye formater via

Datafordeleren som distributions-

kanal”.

Digitaliseringsstyrelsen foreslår

samme ændring af sidste punktum

i afsnit på side 206 som ensly-

dende afsnit på side 98: ”En række

af de nævnte registre eller data

herfra vil fremadrettet fungere

som grunddataregistre i henhold til

grunddataprogrammet”.

Lovforslagets bemærkninger er ju-

steret med følgende modifikatio-

ner: ”Ejendomsvurderingssystemet

vil forventelig fremover skulle

bruge grunddata, der fremover ud-

stilles via Datafordeleren som di-

stributionskanal”.

Lovforslagets bemærkninger er ju-

steret i overensstemmelse med det

anførte.

Domstolsstyrelsen

Ingen bemærkninger

Side 30 af 85

L 212 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Ejendomsforeningen

Danmark

Ejendomsforeningen Danmark

(ED) er generelt meget positivt

indstillet over for lovforslagene.

Foreningens bemærkninger kan i

øvrigt sammenfattes som følger:

Markedskonforme metoder

ED har med glæde noteret formu-

leringerne i § 34 til vurderingslo-

ven, hvorefter værdiansættelsen

skal ske på grundlag af faktuelle

oplysninger i offentlige registre og

en række oplysninger om lejeni-

veauer, driftsomkostninger mv. af

væsentlig betydning for vurderin-

gen. ED mener, at den valgte for-

mulering på passende vis dækker

det grundsynspunkt om, at vurde-

ringen af erhvervsejendomme skal

ske via markedskonforme meto-

der. ED har noteret sig, at der af

bemærkningerne til lovforslaget

fremgår, at der skal anvendes en

afkastbaserede metode baseret på

normtal.

Valg af vurderingsmetode

ED finder det vigtigt at under-

strege, at vurderingsmyndigheden

ikke har metodefrihed til at vælge

de vurderingsmetoder, der måtte

findes mest hensigtsmæssige, da

vurderingsmetoderne skal være

markedskonforme.

Der henvises til kommentaren til

høringssvar fra DI.

Sproglige justeringer til vurderingslovens

§ 5, stk. 1.

ED finder bestemmelsen uklart

formuleret.

Bestemmelsens ordlyd er ændret.

Side 31 af 85

L 212 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Hjemmel til indsamling af datamateriale

ED anbefaler, at det overvejes, om

der er tilstrækkelig hjemmel til at

indsamle relevant datamateriale.

Det vurderes, at der i lovforsla-

gene er tilstrækkelig hjemmel til

indsamling af nødvendige data.

Udvikling af normtal

ED anfører, at arbejdet med ud-

vikling af normtal og den statisti-

ske model til beregning af ejen-

doms- og grundværdier for er-

hvervsejendomme må have høje-

ste prioritet i de kommende år.

Denne opgave er uden tvivl helt

central for etableringen af nyt ejen-

domsvurderingssystem.

Tilbagebetalingsordningen, dækningsaf-

gift

ED mener, at det må bero på en

fejl, at tilbagebetalingsordningen

ikke omfatter den kommunale

dækningsafgift. ED finder ingen

saglige argumenter for dette, da

beregningsgrundlaget

–

iflg. ED

–

er det samme for såvel grundskyld

som for dækningsafgift.

Der henvises til kommentaren til

høringssvar fra Dansk Byggeri.

Anvendelse af grunde

ED har en række betragtninger til

§§ 18-20 om anvendelse af grunde,

herunder optimal anvendelse og

faktisk anvendelse.

Der henvises til kommentaren til

høringssvar fra Dansk Byggeri.

Opførelsesomkostninger

ED anbefaler, at der i de alminde-

lige bemærkninger s. 76, 5. afsnit, i

definitionen af opførelsesomkost-

ninger ændres, således at ”bygher-

reprofit” ændres til ”omkostninger

til bygherrestyrring”.

Lovforslagets bemærkninger er ju-

steret i henhold til anbefalingen fra

ED.

Side 32 af 85

L 212 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Ophævelse af fritvalgsordningen

ED beklager, at ejendomsejere

fremadrettet ikke kan vælge, om

en sag skal behandles ved et vur-

deringsankenævn eller Landsskat-

teretten.

Det foreslås i overensstemmelse

med det politiske forlig, at klager

over selve vurderingen

–

det be-

løbsmæssige værdiskøn

–

fremad-

rettet skal behandles af vurderings-

ankenævn, der er lokalt forankrede

og kan etableres med et antal med-

lemmer, som muliggør, at klagesa-

ger kan behandles og afsluttes in-

den for rimelig tid.

Vurderingsankenævnene vil samti-

dig med deres vurderingssagkyn-

dige islæt være velegnede til at af-

gøre netop klager over værdiskøn-

net. Omvendt skal klagesager, der i

overvejende grad angår retlige

spørgsmål, der indebærer afklaring

af spørgsmål om lovfortolkning,

behandles af Landsskatteretten.

Ophævelsen af fritvalgsordningen

er en konsekvens af denne foreslå-

ede klagestruktur.

Vurderingsankenævnsstruktur

ED vurderer, at forslaget til den

nye vurderingsankenævnsstruktur

formodentlig vil være en god løs-

ning for ejerboliger, men at der for

erhvervsejendomme er behov for

ét (alternativt flere) professionelt

sammensatte nævn uden læg-

mænd, hvor vurderingskyndige

medlemmer fra Finans Danmark,

Dansk Ejendomsmæglerforening

og Ejendomsforeningen Danmark

kan foretage værdiansættelse på

grundlag af en faglig viden om de

anvendte markedskonforme vur-

deringsmetoder. Det er

ED’s

vur-

dering, at der herved kan opnås

I de nye vurderingsankenævn vil

der blive etableret voteringsgrup-

per, herunder specialiserede vote-

ringsgrupper, fx vedr. bestemte ty-

per af erhvervsejendomme, hvilket

skal bidrage til en høj kvalitet i kla-

gesagsbehandlingen, jf. bemærk-

ningerne til høringssvaret til DI.

Side 33 af 85

L 212 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

væsentligt højere kvalitet og en

hurtigere sagsbehandling.

Klagesagsbehandlingstid

ED tilkendegiver, at det i det nye

klagebehandlingssystem bør til-

stræbes, at alle klager afgøres in-

den for en tidsfrist på 12 måneder.

Det fremgår af aftalen om et nyt

ejendomsvurderingssystem, at vur-

deringsankenævnene og Skattean-

kestyrelsen dimensioneres, så kla-

gerne over de videreførte vurde-

ringer og klagerne over de nye vur-

deringer som udgangspunkt for-

ventes afgjort, før de næste almin-

delige vurderinger for ejerboliger

sendes ud i februar 2021 og for

øvrige ejendomme i 2022, jf. be-

mærkningerne til høringssvaret til

DI.

Pligt til genoptagelse af nyere vurderinger

efter endt klagesag

ED anser det for positivt, at told-

og skatteforvaltningen kan genop-

tage nyere vurderinger efter endt

klagesagsbehandling, jf. § 34 i æn-

dringsforslaget til Skatteforvalt-

ningsloven. ED imødeså dog

gerne, at told- og skatteforvaltnin-

gen blev pålagt at genoptage så-

danne sager.

Vurderingsmyndigheden vil lige

som i dag skulle genoptage nyere

vurderinger af en ejendom, hvis en

klagebehandling af en ældre vurde-

ring af denne ejendom giver anled-

ning hertil.

Erhvervsstyrelsen

–

Team Effektiv Regule-

ring

TER vurderer, at forslaget til ny

ejendomsvurderingslov medfører

administrative konsekvenser under

4 mio. kr. årligt for erhvervslivet.

For følgelovforslaget vurderer

TER ligeledes, at forslaget medfø-

rer administrative konsekvenser

under 4 mio. kr. årligt for er-

hvervslivet.

Side 34 af 85

L 212 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Finans Danmark

Lånetilbudsdata

Finans Danmark mener, det er en

ubetinget vigtig opgave i det dan-

ske samfund at få udviklet et mo-

derne ejendomsvurderingssystem

og har derfor accepteret at stille de

lånetilbud, som realkreditinstitut-

terne indberetter til Finanstilsynet,

til rådighed.

Finans Danmark pointerer dog, at

datasættet for lånetilbud er udvik-

let til et andet formål, og data der-

for skal anvendes med omtanke i

forhold til ejendomsvurderingsop-

gaven, og anbefaler derfor, at der

frem mod, at de første vurderinger

gennemføres, arbejdes grundigt

med data i forhold til at højne an-

vendeligheden.

Endvidere har Finans Danmark

betinget sig, at data skal anvendes i

aggregeret form, så observationer

om enkeltejendomme ikke lægges

til grund i en konkret vurdering.

Det er Finans Danmarks indtryk,

at ovenstående er imødekommet

gennem lovforslaget.

Opbygningen af et nyt ejendoms-

vurderingssystem er, som påpeget

af Finans Danmark, en helt central

samfundsopgave.

Det er en betingelse for at løse

denne opgave, at der både tilveje-

bringes nye data, og at der gen-

nemføres en række forbedringer af

eksisterende datakilder.

Der ses derfor også med meget

stor tilfredshed på, at det i det

kommende arbejde bliver muligt at

inddrage data om lånetilbud fra Fi-

nans Danmark.

Der er fuld opmærksomhed på det

kommende arbejde med at højne

anvendeligheden af disse data.

Vurderingsankenævnsstruktur

Finans Danmark påtager sig gerne

at indstille medlemmer med ek-

spertviden til de nye vurderingsan-

kenævn, og sektoren støtter gene-

relt op om, at nogle af eksperterne

udpeges fra virksomhederne i den

finansielle sektor. Finans Danmark

henstiller dog til en fornuftig ba-

lance i udpegningen af medlem-

mer, og til at opbygningen af de

Et velfungerende klagesystem ud-

gør en vigtig del af det samlede

nye ejendomsvurderingssystem.

Det er derfor også meget positivt,

at Finans Danmark gerne påtager

sig at indstille medlemmer med ek-

spertviden til rådighed for de nye

vurderingsankenævn.

Side 35 af 85

L 212 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

nye vurderingsankenævn ikke

hæmmer realkreditinstitutter og

pengeinstitutters adgang til at vare-

tage deres forretning.

Der er opmærksomhed på, at det

er centrale ressourcer fra bran-

chen, der skal udpeges som med-

lemmer.

Hensigten med det nye klagesy-

stem er, at arbejdet skal tilrettelæg-

ges så hensigtsmæssigt som muligt.

Det indgår derfor i modellen, at

der kan sammensættes effektive og

specialiserede voteringsgrupper,

der som udgangspunkt foretager

skriftlig votering. Endvidere vil det

være Skatteankestyrelsen, der står

for sekretariatsbetjeningen af de

nye vurderingsankenævn.

Finanstilsynet

Ingen bemærkninger

FSR

–

Danske Reviso-

rer

Bemærkninger til ejendomsvurde-

ringsloven:

Generelle bemærkninger

FSR ser positivt på en revurdering

af ejendomsvurderingsloven, da

der længe har været et stort behov

herfor.

Forslaget indeholder ifølge FSR

flere positive elementer, herunder,

at erhvervsejendomme oftest vil

blive ansat efter den afkastbase-

rede metode.

FSR føler sig dog ikke helt overbe-

viste om, at hensigten med et for-

bedret system, som borgerne har

tillid til, vil blive opnået med de

fremlagte forslag. FSR finder det

stærkt betænkeligt, at vurderings-

systemet ikke er færdigudviklet el-

ler afprøvet, mens der samtidigt

Side 36 af 85

L 212 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

foreslås en lang række retssikker-

hedsmæssige forringelser for kla-

ger over fremtidige vurderinger.

Modelberegninger

FSR har en række bemærkninger

til modelberegningerne og det sta-

tistiske grundlag herfor.

FSR bemærker, at det ud fra lov-

bemærkningerne forekommer

overordentlig vanskeligt for ejen-

domsejere at bevise, at modelbe-

regningen afviger fra den faktiske

værdi. FSR opfordrer derfor til, at

det i lovbemærkningerne tydelig-

gøres, hvornår og på hvilket

grundlag modelberegningen kan

fraviges.

Det nye ejendomsvurderingssy-

stem bygger på bedre beregnings-

modeller og på langt bedre data.

Modelberegningerne forventes på

denne baggrund at skulle danne

baggrund for en væsentlig andel af

vurderingerne i omkostningseffek-

tivt nyt vurderingssystem.

Modelberegningerne giver generelt

en ensartethed og samtidig høj

træfsikkerhed. De kan dog ikke stå

alene. Derfor er der også lagt op til

en række nye tiltag, herunder skrå-

fotos af alle danske ejendomme, så

ejendommens særlige karakteri-

stika kan inddrages i vurderingen,

hvis det vurderes nødvendigt i en

manuel kontrol.

Endvidere er der lagt op til at ind-

føre en særlig deklarationsproce-

dure, hvorefter vurderingsmyndig-

heden forud for vurderingen ud-

stiller de væsentlige oplysninger,

der forventes lagt til grund for vur-

deringen. Ejendomsejeren har

endvidere mulighed for at supplere

disse oplysninger.

Det er ikke muligt at fremlægge en

konkret liste over, hvad der skal til

for at ændre en vurdering baseret

på en modelberegning, men der

kan selvfølgelige være særlige for-

hold ved den konkrete ejendom,

der påvirker vurderingen, og ejen-

Side 37 af 85

L 212 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

domsejeren får som nævnt anled-

ning til at gøre vurderingsmyndig-

heden opmærksom herpå.

Omkostningsmetoden for erhvervsejen-

domme

FSR har indvendinger mod, at

fastsættelsen af ejendomsværdien

for erhvervsejendomme efter om-

kostningsmetoden medfører en ri-

siko for, at beskatning ikke sker

med udgangspunkt i den faktiske

værdi i fri handel, men i stedet

med udgangspunkt i en kunstigt

beregnet værdi. Fx vil der være en

risiko for, at ejendomme, som har

været dyre at opføre, og som er

beliggende i områder uden et ef-

fektivt marked, vil blive værdiansat

for højt. Dette vil stride mod for-

slagets § 15, hvori det fastslås, at

ejendommen skal ansættes til den

forventelige kontantværdi i fri han-

del og ikke til opførelsesomkost-

ningerne.

Vurderingsmyndigheden vil be-

nytte forskellige metoder, der alle

skal bidrage til at sætte så retvi-

sende vurderinger som muligt

–

gi-

vet den usikkerhed, der altid vil

være ved vurderingerne.

Som anført ovenfor kan vurde-

ringsmodellerne ikke stå alene, og

der vil i en række tilfælde være be-

hov for at give manuelle tillæg og

nedslag til modelberegningerne, så

de endelige vurderinger ligger in-

den for vurderingsnormen.

Ejendomme undtaget fra vurdering

FSR finder det kritisabelt, at der

for en række ejendomme ikke læn-

gere skal fastsættes en ejendoms-

værdi, herunder erhvervsejen-

domme, hvor der på vurderings-

tidspunktet ikke skal svares dæk-

ningsafgift. FSR bemærker således,

at den offentlige ejendomsvurde-

ring anvendes til en række andre

formål end opkrævning af ejen-

domsskatter fx i forbindelse med

dødsboer, generationsskifter, fami-

lieoverdragelser og ved beregning

af frikøbsbeløb ift. kommunal

hjemfaldspligt.

Med forslagene undtages ejen-

domme fra vurdering, hvis vurde-

ringen ikke anvendes til at op-

kræve løbende ejendomsskatter.

Det fastholdes, at der ikke skal an-

vendes ressourcer både til vurde-

ring og klagebehandling af sådanne

vurderinger.

Forslaget viderefører ikke den mu-

lighed for at få foretaget vurderin-

ger uden for terminerne for de al-

mindelige vurderinger, der fulgte

af den tidligere vurderingslov.

Side 38 af 85

L 212 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

FSR foreslår derudover, at en ge-

nerel mulighed for at få foretaget

vurderinger uden for vurderings-

terminer genindføres.

Vurderingsmyndigheden har

grundlæggende til opgave at værdi-

ansætte fast ejendom, når værdian-

sættelsen er nødvendig for skatte-

og afgiftsansættelser, og der kan i

visse særlige situationer være be-

skatningsmæssigt behov for vur-

dere ejendomme, der ikke længere

vurderes systematisk. Der kan der-

for anmodes om en særskilt vurde-

ring, hvis vurderingen er nødven-

dig for skatte- og afgiftsansættelser

ved generationsskifte m.v.

På denne baggrund fører bemærk-

ningen ikke til ændring af forslaget.

Grundvurderinger

FSR ser forbedringer i tilgangen til

de nye grundvurderinger, men fo-

reslår, at der indføres en indfas-

ningsperiode af de skattemæssige

konsekvenser.

Der findes efter gældende regler

en stigningsbegrænsning for

grundskylden. Der henvises endvi-

dere til forliget om tryghed om bo-

ligbeskatningen, hvor der indgår

en skatterabat i form af en moder-

niseret stigningsbegrænsningsregel

for erhvervsejendomme og en

skatterabat for ejerboliger.

Besigtigelse

FSR stiller sig kritisk over for, at

vurderingsmyndigheden uden rets-

kendelse og mod ejers ønske kan

foretage udvendig besigtigelse af

ejendomme fra positioner inde på

den pågældende ejendoms grund.

FSR foreslår derfor, at dette side-

stilles med indvendig besigtigelse,

som kun kan foretages mod ejers

ønske, hvis vurderingsmyndighe-

den har en retskendelse.

Vurderingsmyndigheden har efter

den gældende vurderingslov ad-

gang til at foretage fornødne besig-

tigelser i forbindelse med en vur-

dering af ejendomme omfattet af

loven.

I den nye ejendomsvurderingslov

foreslås en opdeling baseret på

proportionalitet, således at vurde-

ringsmyndigheden først og frem-

mest skal foretage en ”kantstens-

vurdering” fra offentlige positioner

Side 39 af 85

L 212 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

uden for den pågældende ejen-

dom, hvilket i sådanne tilfælde kan

ske uden forudgående underret-

ning.

Der kan forekomme særlige til-

fælde, hvor besigtigelse i form af

en ”kantstensvurdering” foretaget

fra offentligt tilgængelige positio-

ner uden for ejendommen ikke er

tilstrækkeligt til, at der vil kunne

foretages en retvisende vurdering.

Dette kunne være tilfældet, hvis

ejendommen ligger helt eller del-

vist skjult og således ikke vil kunne

besigtiges fra offentligt tilgængelige

steder.

Det er en betingelse for denne

form for besigtigelse, at besigtigel-

sen er nødvendig for vurderingen

af den besigtigede ejendom, og at

det altid sker efter forudgående

varsel.

Det er forventningen, at bestem-

melsen kun vil få et begrænset an-

vendelsesomfang, og skal ses i ly-

set af, at lignende bestemmelser

findes i udstykningsloven og BBR-

loven, hvorefter nogle af de andre

væsentlige data, der ligeledes an-

vendes til vurderingerne, kan kon-

trolleres af offentlige myndigheder

ved besigtigelse inde på grunden,

men efter forudgående varsel.

De differentierede regler om besig-

tigelse er som nævnt foreslået med

henblik på at iagttage det proporti-

onalitetsprincip, der bl.a. følger af

lov om retssikkerhed ved forvalt-

Side 40 af 85

L 212 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

ningens anvendelse af tvangsind-

greb og oplysningspligter (retssik-

kerhedsloven).

Det er vurderingsmyndigheden,

der foretager en vurdering af, om

en udvendig besigtigelse af ejen-

dommen fra ejendommens uden-

dørs arealer må anses for et nød-

vendigt sagsbehandlingsskridt. En

sådan besigtigelse er ikke omfattet

af retssikkerhedslovens regler om

varsling af tvangsindgreb, men da

der i bestemmelsen stilles krav om

forudgående underretning, vil rets-

sikkerhedslovens varslingsregler

blive fulgt.

Tilbagebetalingsordningen, dækningsaf-

gift

FSR finder, at tilbagebetalingsord-

ningen for erhverv også bør om-

fatte tilbagebetaling af for meget

betalt dækningsafgift.

Der henvises til bemærkningerne

til høringssvaret fra Dansk Byggeri

herom.

Bemærkninger til følgelovforsla-

get:

Generelle bemærkninger

FSR hilser en nyt system med en

ordentlig og effektiv klagebehand-

ling meget velkommen.

FSR betragter endvidere deklarati-

onsproceduren og nye regler for

beregning af tinglysningsafgift som

Side 41 af 85

L 212 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

eksempler på andre gode elemen-

ter i lovforslaget.

Vurderingsankenævnene

FSR hilser den vurderingsfaglige

styrkelse af vurderingsankenæv-

nene velkommen. FSR har dog en

række indvendinger mod en række

af elementerne i den nye klage-

struktur, selvom FSR har forstå-

else for, at der er behov for tiltag

på klageområdet for ejendomsvur-

dering.

FST fremhæver særligt ophævelse

af fritvalgsordningen, før det viser

sig, at kvaliteten af afgørelserne fra

vurderingsankenævnene er væsent-

ligt forøget.

FSR mener således, at en ny og

forbedret ejendomsvurdering ikke

bør følges op af forringet retssik-

kerhed i form af en forringet kla-

geadgang, som det er tilfældet i det

fremsendte forslag.

Et velfungerende klagesystem ud-

gør en vigtig del af det samlede

nye ejendomsvurderingssystem

Som det også nævnes af FSR, styr-

kes fagligheden i vurderingsanke-

nævnene væsentligt samtidig med,

at den lokale forankring bibehol-

des. Denne sammensætning gør

vurderingsankenævnene velegnede

til at træffe afgørelser i vurderings-

sager. Opdelingen af nævnene i

voteringsgrupper muliggør endvi-

dere dannelsen af voteringsgrup-

per, der kan opbygge en højt speci-

aliseret viden inden for specifikke

ejendomstyper.

Vurderingsankenævnsformændene

skal endvidere have såvel vurde-

ringsfagligt indsigt som indsigt i

konkret retsanvendelse, herunder i

forhold til sagsbehandling, afgø-

relse, vejledning og høring m.v.

Endvidere vil det være Skatteanke-

styrelsen, der sekretariatsbetjener

Landsskatteretten, der ligeledes

skal sekretariatsbetjene de nye vur-

deringsankenævn, og dermed skal

være med til at sikre en ensartet

kvalitet i forberedelsen af klagerne.

Samlet vurderes det, at den nye an-

kenævnsstruktur, der er aftalt i for-

liget om et nyt ejendomsvurde-

ringssystem, vil kunne understøtte

en effektiv klagebehandling med

Side 42 af 85

L 212 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

en høj kvalitet i afgørelserne, hvor-

for bemærkningerne fra FSR ikke

giver anledning til ændring i den i

forliget aftalte klagestruktur.

Juridiske kompetencer

FSR er bl.a. betænkelig ved, om

kompetencerne i vurderingsanke-

nævnene er tilstrækkelige til at

danne baggrund for vurdering af

retlige spørgsmål.

FSR mener på den baggrund, at

retlige spørgsmål som det helt

klare udgangspunkt bør vurderes

af Landsskatteretten.

Der henvises til bemærkningen

ovenfor om vurderingsankenævns-

formændenes kompetencer og den

løbende sekretariatsbetjening fra

Skatteankestyrelsen.

Lægmandselementet ved vurdering af er-

hvervsejendomme

FSR anfører, at lægmandselemen-

tet i forhold til vurdering af er-

hvervsejendomme ikke har værdi,

da værdiansættelse af erhvervs-

ejendomme kræver fagligt rele-

vante kompetencer, og FSR anbe-

faler således et 100 pct. fagligt

sammensat ankenævn, men finder

lægmandselementet acceptabelt

ved vurdering af boliger og som-

merhuse m.m.

Det følger af forliget om et nyt

ejendomsvurderingssystem, at de

vurderingsfaglige kompetencer i

vurderingsankenævnene styrkes

ved, at 50 pct. af vurderingsanke-

nævnenes ordinære medlemmer

udpeges på baggrund af vurde-

ringsfaglige kompetencer efter ind-

stilling fra realkreditbranchen og

ejendomsmæglerbranchen, mens

50 pct. udpeges efter indstilling fra

kommunalbestyrelsen. Med en li-

gelig fordeling af medlemmerne

skønnes nævnene at få en balance-

ret sammensætning, men som det

er anført ovenfor, er det tanken, at

der inden for vurderingsankenæv-

nene kan dannes specialiserede vo-

teringsgrupper, der kan opbygge

en højt specialiseret viden inden

for specifikke ejendomstyper,

hvorfor bemærkningerne fra FSR

Side 43 af 85

L 212 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

ikke giver anledning til ændring i

den aftalte klagestruktur.

Behandling af klager ved formænd

FSR anfører, at det synes at udhule

borgernes retssikkerhed yderligere,

at vurderingsankenævnene kan be-

myndige én person

–

formanden

eller en ansat i skatteforvaltningen

–

til egenrådigt at træffe endelig af-

gørelse i en klagesag, særligt når

det ikke er muligt at påklage denne

til en administrativ klageinstans.

Det er udgangspunktet i den nye

klagestruktur, at medlemmerne af

de nye vurderingsankenævn skal

deltage i afgørelsen af vurderings-

klager.

Der forventes imidlertid en meget

stor mængde klager, når adgangen

til at klage over de videreførte vur-

deringer åbner samtidig med, at de

første nye vurderinger kan påkla-

ges, og det forventes, at der i den

forbindelse vil være flere klager

vedrørende samme ejendom og

flere klager vedrørende samme

overordnede spørgsmål.

For at sikre optimal udnyttelse af

ankenævnsmedlemmernes kompe-

tencer og ressourcer skal det være

muligt for ankenævnene at dele-

gere kompetencen til at træffe af-

gørelse om klager vedrørende

spørgsmål, som er afgjort af anke-

nævnene, til vurderingsankenævns-

formanden. For at sikre optimal

udnyttelse af formændenes kom-

petencer og ressourcer skal for-

manden endvidere kunne videre-

delegere afgørelseskompetencen til

én eller flere konkrete ansatte i

Skatteankestyrelsen.

De nævnte delegationsmuligheder

er nødvendige for, at der kan di-

mensioneres en klagestruktur, der

inden for rimelig tid kan behandle

og afgøre den forventede mængde

klager.

Side 44 af 85

L 212 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Henset hertil og til, at der ikke kan

opstilles et generelt krav om, at af-

gørelser, der ikke kan påklages til

anden administrativ instans, skal

afgøres ved nævnsbehandling, gi-

ver bemærkningen ikke anledning

til ændring af de foreslåede regler.

Offentlig digital post

FSR finder, at et krav om anven-

delse af Offentlig Digital Post

umiddelbart synes velbegrundet,

men når konsekvenserne på brud

på de formelle regler (afvisning)

tages i betragtning, kan kravet sy-

nes urimeligt bebyrdende.

FSR anbefaler således, at det ikke

skal gøres til et ultimativt krav

med afvisning som konsekvens i

tilfælde af brud på de formelle reg-

ler.

Et væsentligt element i at sikre en

effektiv klagesagsbehandling er, at

klager indgives digitalt. Forslaget

har imidlertid ikke betydning for

mulighederne for at søge om und-

tagelse efter reglerne om Offentlig

Digital Post. Derudover får klage-

myndigheden mulighed for at se

bort fra manglende overholdelse af

regler om digital klage, hvis særlige

omstændigheder taler herfor.

Dette vil også gælde ved vurderin-

gen af, om der er grundlag for at

afvise en klage, der ikke er indgået

af anvist digital kanal.

De foreslåede regler vurderes der-

for tilstrækkelige til at udgå urime-

lige situationer, hvorfor bemærk-

ningerne fra FSR ikke giver anled-

ning til ændring af de foreslåede

regler.

Afskaffelse af sagsfremstilling og adgan-

gen til at forelægge en klagesag for anke-

nævnets medlemmer ved et nævnsmøde

FSR er af den opfattelse, at klage-

rens mulighed for at forholde sig

til et forslag til afgørelse og for at

argumentere sin sag over for et an-

kenævn bør opretholdes, da det gi-

Inden omlægningen af klagestruk-

turen pr. 1. januar 2014, blev der i

vurderingsankenævnssager fore-

taget partshøring efter forvalt-

ningsloven, og ikke efter de særlige

regler i skatteforvaltningsloven.

Side 45 af 85

L 212 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

ver mulighed for fx at rette åben-

lyse fejl, som vil give en forkert af-

gørelse, som ikke kan påklages til

en administrativ myndighed.

Tilbagevenden til denne tidligere

retstilstand vil øge mulighederne

for at tilrettelægge en effektiv for-

beredelse af vurderingsankenævns-

sager betydeligt, uden at indebære

risiko for borgernes retssikkerhed,

der sikres ved forvaltningslovens

regler om partshøring.

På denne baggrund giver bemærk-

ningen ikke grundlag for en æn-

dring af forslaget.

Med henblik på at optimere udnyt-

telsen af vurderingsankenævnenes

kompetencer og ressourcer skal

vurderingsankenævnene kunne

træffe afgørelser ved skriftlig vote-

ring. Borger skal dog kunne bede

om at få mulighed for at fremføre

sin sag ved et nævnsmøde. En så-

dan anmodning skal kun kunne af-

slås, hvor fremgangsmåden efter

forholdene må anses for overflø-

dig. Hermed ensrettes de regler,

der vil gælde for vurderingsanke-

nævnene med de regler, der gælder

for Landsskatteretten.

De foreslåede regler vurderes til

fulde at sikre borgernes retssikker-

hed, og bemærkningen giver såle-

des ikke anledning til ændring af

forslaget.

Spændet på +/- 20 pct.

FSR finder, at forslaget om at en

klage kun kan medføre en ny vur-

dering, hvis klageinstansen finder

grundlag for at ændre vurderingen

med mere end +/- 20 pct. kan

medføre situationer, som er i di-

rekte strid med de grundlæggende

Det nye ejendomsvurderingssy-

stem skal højne træfsikkerheden

og sikre mere ensartede vurderin-

ger.

Side 46 af 85

L 212 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

principper i forvaltningsretten om

ret til lige behandling af lige til-

fælde. Det anføres, at dette kan

ske i tilfælde, hvor identiske ejen-

domme er vurderet forskelligt.

Det anføres videre, at reglen alene

synes indført for at mindske antal-

let af klager.

Det er imidlertid væsentligt at være

opmærksom på, at det er et grund-

vilkår, at vurdering af ejendomme

altid er forbundet med en vis usik-

kerhed, og at en ejendom ikke har

én eksakt handelspris.

Det er derfor ved det politiske for-

lig af 18. november 2016 aftalt, at

den fremtidige vurderingsnorm i

lyset af den naturlige usikkerhed

om vurderingerne indebærer, at et

spænd på plus/minus 20 pct. om-

kring de nye vurderinger kan an-

vendes.

Begrænsningen af klagemyndighe-

dens adgang til at ændre vurderin-

gerne skal ses i lyset heraf.

Det vil være en opgave for vurde-

ringsmyndigheden ved vurderin-

gerne i højest mulig grad at sikre li-

gebehandlingen af ejendomsejerne.

Vurderingsmyndighedernes ad-

gang til at revidere vurderinger er

af samme grund foreslået udvidet.

Bemærkningen giver således ikke

anledning til ændring af forslaget.

Fritagelsesordningen

FSR anfører, at den foreslåede be-

stemmelse om, at kommunalbesty-

relsen kan meddele hel eller delvis

fritagelse for stigninger i grund-

skylden som følge af en ændret lo-

kalplan, er fornuftig, men at frita-

gelsesbestemmelsen bør ændres

fra en ”kan” til en ”skal”-bestem-

melse. FSR anfører, at der i mod-

sat fald skabes for stor usikkerhed

Der henvises til kommentarerne til

høringssvaret fra Dansk Byggeri.

Side 47 af 85

L 212 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

for ramte ejere, der ikke nyder

godt af ændrede planforhold på

grund af uændret faktisk anven-

delse.

Overgangsordning ift. grundværdier

FSR opfordrer til, at der også ind-

føres en fritagelsesordning til ejere,

der rammes af de nye grundvurde-

ringer, idet talrige ejere i modsat

fald vil blive ramt af væsentlige

skattestigninger uden nogen form

for indfasning.

Der findes efter gældende regler

en stigningsbegrænsning for

grundskylden. Der henvises endvi-

dere til forliget om tryghed om bo-

ligbeskatningen, hvor der indgår

en skatterabat i form af en moder-

niseret stigningsbegrænsningsregel

for erhvervsejendomme og en

skatterabat for ejerboliger.

Geodatastyrelsen

Geodatastyrelsen er fremkommet

med forskellige bemærkninger og

forslag af teknisk karakter.

Geodatastyrelsens forslag og be-

mærkninger er noteret. Lovforsla-

get er på forskellige punkter juste-

ret i overensstemmelse hermed.

KL støtter op om den intention

om forenkling og effektivisering,

der ligger bag det hovedprincip, at

der kun skal foretages vurderinger,

når disse lægges til grund for be-

skatning. KL har samtidig en

række bemærkninger til lovforsla-

gets udmøntning af disse hensyn.

Vurdering af kommunernes egne ejen-

domme

Kommunale ejendomme, som er

udlagt til udstykning mv. med hen-

blik på salg, bør omfattes af de of-

fentlige vurderinger. Dette vil

skabe større sikkerhed om beskat-

ningsniveau for køberne.

En kommunalt ejet ejendom vil i

en salgssituation kunne vurderes

mod et gebyr. Det vil også gælde

en ubebygget grund.

Side 48 af 85

L 212 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Vurdering ved salg eller udleje af kom-

munale ejendomme

Indhentning af vurdering ved salg

eller udleje af kommunale ejen-

domme indebærer en ny admini-

strativ proces for kommunerne og

indebærer en merudgift. KL fore-

slår, at kommunerne undtages fra

at betale dette gebyr.

KL anfører endvidere, at vurderin-

gerne skal kunne indhentes med

kort varsel og have skattemæssig

virkning med det samme.

Gebyret har til formål at kompen-

sere for det ressourceforbrug, der

er forbundet med de pågældende

vurderinger. På denne baggrund

foreslås gebyret fastholdt.

Vurderingerne kan foretages, når

grundlaget for en undtagelse fra

vurdering ophører, men det vil i

den fremsatte ejendomsvurde-

ringslov blive fastsat, at vurderin-

gen vil blive betragtet som en vur-

dering pr. seneste forudgående 1.

september. Vurderingerne vil her-

efter danne grundlag for opkræv-

ning af grundskyld i overensstem-

melse med reglerne herom i den

kommunale ejendomsskattelov.

Dækningsafgift

KL anfører, at kommunerne op-

kræver dækningsafgifter af andre

parter i kommunens ejendomme i

andre situationer end ved er-

hvervsmæssig udleje. Dækningsaf-

gifterne svares helt eller delvist af

brugere og/eller medtages i tak-

ster, refusion eller lignende. Når

disse ejendomme fremover undta-

ges fra vurdering, vil kommunen

lide et provenutab.

Videre nævner KL, at landbrugs-

ejendomme og skovejendomme

fremover ikke vil kunne pålignes

dækningsafgift, da der ikke længere

skal ansættes en ejendomsværdi

for sådanne ejendomme. Ændrin-

gen indebærer desuden en forde-

lingsmæssig effekt kommunerne

KL’s bemærkning om dækningsaf-

gift af egne ejendomme omhandler

ikke forhold, der er reguleret af

den kommunale ejendomsskatte-

lov og må derfor betragtes som in-

terne opkrævninger. Hovedprin-

cippet for det nye vurderingssy-

stem er, at der kun skal foretages

vurderinger, hvis det har et beskat-

ningsmæssigt formål.

Der henvises til bemærkningerne

til høringssvaret fra advokat Tho-

mas Booker, Advokat, LETT Ad-

vokatpartnerselskab.

Side 49 af 85

L 212 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

imellem, idet der er betydelige for-

skelle på omfanget af skovarealer i

kommunerne, og idet grundlaget

for kommunal dækningsafgift ikke

indgår i den mellemkommunale

udligning, mens grundlaget for

grundskylden indgår.

Sikkerhedsklassificerede ejendomme

KL ønsker omfanget og konse-

kvenserne af at undtage ejen-

domme omfattet af reglerne om

beskyttelse af informationer mod

videregivelse til tredjepart belyst.

Det anføres i lovforslagets be-

mærkninger i den udgave, der har

været på høring, at et begrænset

antal ejendomme (ca. 700 offent-

lige ejendomme og ca. 300 private

ejendomme) forventes omfattet af

denne undtagelse. I det fremsatte

lovforslag justeres undtagelsesbe-

stemmelsen, så de sikkerhedsklas-

sificerede private ejendomme (ca.

300) ikke undtages fra vurdering.

Opkrævning af rottebekæmpelsesgebyr,

gebyr for vejbelysning m.v.

KL anfører, at f.eks. rottebekæm-

pelsesgebyr og gebyr for vejbelys-

ning fordeles mellem de relevante

ejendomme på baggrund af ejen-

domsværdierne. Uden ejendoms-

værdier vil ikke alle kunne opkræ-

ves deres andel af gebyrerne, og

følgelig vil gebyrerne for f.eks. par-

celhuse stige.

Opkrævningen af de nævnte geby-

rer må evt. tilrettelægges på en ny

måde, hvilket kan afsøges frem

mod ikrafttrædelsen af den nye

vurderingsordning. Fordeling af

gebyrer for rottebekæmpelse og

vejbelysning udgør ikke et tilstræk-

kelig begrundelse for, at vurde-

ringsmyndigheden skal ansætte

ejendomsværdier, der ikke tjener et

beskatningsmæssigt formål.

Kolonihavehuse på fremmed grund

KL bemærker, at forslaget om ikke

at vurdere kolonihavehuse på

fremmed grund i praksis vil inde-

bære, at kommunerne vil være for-

pligtet til at ophæve ydede lån til

Lovforslaget er ændret, så det sik-

res, at pensionister kan optage lån

og efterfølgende omlægge disse ef-

Side 50 af 85

L 212 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

betaling af ejendomsbidrag (ejen-

domsskatter), ligesom kommu-

nerne ikke fremover vil kunne yde

sådanne lån. Pensionister m.v.,

som har sådanne lån i deres kolo-

nihavehus, vil blive tvunget til at

indfri lånene og kan ikke få nye lån

fremover. Der er eksempler på ko-

lonihavehuse, som er vurderet til

1,2 mio. kr.

ter lov om lån til betaling af ejen-

domsskatter i samme omfang som

hidtil.

Forslaget om ikke at vurdere kolo-

nihavehuse på fremmed grund vil

ikke have indflydelse på mulighe-

den for at indefryse grundskyld, da

ejeren af et kolonihavehus på

fremmed grund netop ikke ejer

grunden, og der derfor heller ikke

vil være nogen grundskyld at inde-

fryse. Ejerne af kolonihavehuse på

fremmed grund vil endvidere ikke

blive tvunget til at indfri allerede

optagne lån, idet det efter lov om

lån til betaling af ejendomsskatter

ikke et krav, at allerede optagne lån

forbliver inden for ejendomsvær-

dien.

Pensionister kan imidlertid, efter

lov om lån til betaling af ejen-

domsskatter § 1, stk. 1, nr. 2, hhv.

§ 1, stk. 2, opnå lån til betaling af

tilslutningsudgifter og ejendomsbi-

drag, der hæfter på ejendommen.

Optagelse eller omlægning af lån

til betaling af sådanne beløb er be-

tinget af, at der er friværdi i den

pågældende ejendom. Når koloni-

havehuse på fremmed grund frem-

over ikke vurderes, vil der ikke

være nogen ejendomsværdi, hvil-

ket vil medføre, at det ikke vil være

muligt at vurdere, om optagelse el-

ler omlægning af lån holder sig in-

den for ejendomsværdien.

Det foreslås derfor i lovforslaget,

at kravet om, at optagelse af nye

lån og låneomlægninger skal kunne

holde sig inden for ejendomsvær-

Side 51 af 85

L 212 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

dien, ikke skal gælde for lån til be-

taling af tilslutningsudgifter og

ejendomsbidrag vedrørende kolo-

nihavehuse på fremmed grund.

Pensionister vil dermed også frem-

over kunne indefryse sådanne af-

gifter og ejendomsbidrag.

Umatrikulerede arealer

Videre anfører KL, at det vil med-

føre et provenutab, når umatriku-

lerede arealer ikke længere vurde-

res.

De fleste umatrikulerede arealer er

offentligt ejede. Det skal dog be-

mærkes, at der også findes et for-

mentlig beskedent antal private

arealer, der ikke er matrikuleret.

De provenumæssige konsekvenser

vil således være meget beskedne.

Fritagelsesordning

KL fraråder, at der introduceres en

fritagelsesordning som foreslået.

Det anføres, at ordningen bryder

med planlovens bestemmelser om,

at planlægning som udgangspunkt

er erstatningsfri regulering.

Ifølge den foreslåede fritagelses-

ordning kan kommunen meddele

fritagelse for stigninger i grund-

skylden som følge af en ændret lo-

kalplan. I det omfang ordningen

anvendes i kommunen, og frita-

gelse meddeles, bortfalder fritagel-

sen efter maksimalt 10 år og vil

endvidere bortfalde, hvis ejeren af-

står ejendommen.

Det vil være op til kommunalbe-

styrelsen i den enkelte kommune

at træffe beslutning om, hvorvidt

adgangen til at meddele ejendoms-

ejere fritagelse skal anvendes i

kommunen eller ej. Det skal ses i

sammenhæng med, at det er den

enkelte kommune, der er ansvarlig

for den kommunale planlægning.

KL anfører, at den foreslåede kan-

bestemmelse medfører, at borgere

Det er korrekt, at beskatningen vil

kunne variere fra kommune til

Side 52 af 85

L 212 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

og virksomheder fremover vil

kunne blive beskattet forskelligt

som følge af nye planforhold af-

hængigt af, hvilken fritagelsesmo-

del den enkelte kommune vælger.

kommune afhængig af, om den en-

kelte kommuner beslutter at be-

nytte fritagelsesordningen, og

hvordan kommunerne, der måtte

anvende ordningen, nærmere væl-

ger at udmønte den.

Kommunen skal dog overholde al-

mindelige forvaltningsretlige

grundsætninger, bl.a. lighedsgrund-

sætningen og kravet om saglig for-

valtning. Beskatningen kan derfor

som anført variere fra kommune

til kommune, hvilket imidlertid

også er tilfældet, for så vidt angår

eksempelvis grundskyldspromillen

og dækningsafgift, samt fritagelse

efter lov om kommunal ejendoms-

skat § 8.

Endvidere anføres det, at ordnin-

gen medfører en problematisk for-

skydning af rollefordelingen mel-

lem kommunerne og SKAT, fordi

kommunerne får en ny opgave

med at vurdere, hvem der skal fri-

tages for beskatning, og hvem der

ikke skal. Det anføres, at spørgs-

mål om beskatning af borgere og

virksomheder i dag er placeret hos

vurderingsmyndigheden, og denne

opgavedeling efter KL’s opfattelse

bør fastholdes, også når det gælder

fritagelsesordningen.

Det anføres også, at fritagelsesbe-

stemmelsen medfører en række

administrative opgaver, som kom-

munerne fremover skal varetage.

Det fremhæves, at det bl.a. vil

være en omfattende opgave for

kommunerne at foretage vurderin-

gen af, hvorvidt ejeren har ændret

Som nævnt vil det være op til

kommunalbestyrelsen i den enkelte

kommune at bestemme, om ord-

ningen skal finde anvendelse i

kommunen eller ej. Det svarer til

kommunernes administration af

eksempelvis fritagelse efter lov om

kommunal ejendomsskat § 8.

Som KL er inde på, vil der

–

i det

omfang en kommune vælger at an-

vende ordningen

–

være admini-

strative konsekvenser for kommu-

nen i forbindelse med, at kommu-

nen skal tage stilling til anmodnin-

ger om fritagelse og påse, at betin-

gelserne for fritagelse overholdes.

Side 53 af 85

L 212 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

anvendelsen af ejendommen i en

sådan grad, at fritagelsen bortfal-

der, f.eks. gennem løbende besigti-

gelse eller anden form for til-

syn/overvågning via byggesagsbe-

handlingen, for at vurdere, om eje-

ren er korrekt beskattet.

Endelig anføres det, at det er

uklart for den enkelte borger og

virksomhed, hvorvidt kommunale

afgørelser i forbindelse med frita-

gelsesordningen er omfattet af kla-

geadgang, eller hvor og hvordan

sådanne klager i så fald skal be-

handles, og at dette også skaber

usikkerhed om lovens virkning for

kommunerne.

Af lovforslaget fremgår, at det er

kommunalbestyrelsen, der træffer

afgørelse om meddelelse af frita-

gelse. En sådan afgørelse vil ikke

være undergivet rekurs til anden

myndighed, men afgørelsen vil

kunne indbringes for domstolene.

Det svarer til andre afgørelser,

som kommunerne træffer efter

f.eks. § 8 i lov om kommunal ejen-

domsskat.

Asymmetrisk termin for den skattemæs-

sige virkning af dækningsafgift

KL finder den foreslåede ændring

af reglerne om indtræden og ud-

træden af dækningsafgiftspligt pro-

blematisk. Efter forslaget kan dæk-

ningsafgiftspligt kun indtræde én

gang om året pr. 1. oktober, mens

udtræden af dækningsafgiftspligt

som hidtil kan ske hvert kvartal.

Ikke mindst finder KL det proble-

matisk, at kommunerne hermed

fratages muligheden for at indføre

dækningsafgift med virkning for

hele det kommende budgetår.

Forslaget om, at dækningsafgifts-

pligt kan indtræde én gang om året

og ikke som hidtil hvert kvartal,

fastholdes. Det vil ikke være mu-

ligt at praktisere en ordning, hvor-

efter dækningsafgiftspligten som i

dag kan indtræde hvert kvartal.

Dette vil medføre behov for et

stort antal individuelle vurderinger,

ikke mindst hvis en kommune

måtte ønske at indføre en dæk-

ningsafgift med virkning fra et

kommende årsskifte.

Forslaget er dog ændret, således at

indtræden af dækningsafgiftspligt

sker med virkning fra det skatteår,

der tager sin begyndelse i det ka-

lenderår, der følger efter det, i hvil-

ken vurderingen (pr. 1. september)

Side 54 af 85

L 212 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

er foretaget. For ejendomme, der

har været undtaget fra vurdering

efter forslag til en ny ejendomsvur-

deringslovs § 12 (visse offentligt

ejede ejendomme) eller § 13 (visse

andre ejendomme), indtræder dæk-

ningsafgiftspligten dog fra udgan-

gen af det kvartal, hvor betingel-

serne for undtagelse fra vurdering

ikke længere er opfyldt.

Udtræden af dækningsafgiftsplig-

ten

–

f.eks. ejendommens over-

gang til anden anvendelse

–

vil

som i dag derimod fortsat kunne

ske med virkning fra et kvartals-

skifte, da en erhvervsdrivende i

modsat fald vil kunne blive fast-

holdt i dækningsafgiften i en læn-

gere periode, selvom den dæk-

ningsafgiftspligtige virksomhed er

ophørt.

Vurderingsmyndighedens anvendelse af

data

KL bemærker, at der i videst mu-

ligt omfang bør etableres automa-

tiske datatræk i tråd med de fælles-

offentlige principper om at

fremme digitale sammenhænge

mellem myndigheder og domæner.

KL ønsker endvidere, at det frem-

går tydeligere, hvad meddelelses-

pligten for offentlige myndigheder

og institutioner af oplysninger til

vurderingsmyndigheden nærmere

indebærer for kommunerne. Kom-

munerne forudsættes kompenseret

for administrative meropgaver.

KL bemærker desuden, at det er

helt centralt for kommunerne, at

For at tilvejebringe de nødvendige

data i et nyt ejendomsvurderings-

system er det helt centralt, at der

gennemføres en række dataforbed-

ringsprojekter med automatiske

dataudtræk fra diverse kildedata.

Der er tale om en videreførelse af

en eksisterende bestemmelse.

Vurderingsmyndigheden vil ind-

drage KL, herunder drøfte admini-

strative meropgaver, hvis vurde-

ringsmyndigheden agter at an-

vende bestemmelsen systematisk

på et nyt område.

Side 55 af 85

L 212 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

plandataleverancerne tilrettelæg-

ges, så formålet med planloven og

planlægningen ikke eroderes som

følge af vurderingsmyndighedens

behov for andre typer af data.

I et nyt ejendomsvurderingssystem

er det nødvendigt for vurderings-

myndigheden at have kendskab til

de potentielle anvendelses- og ud-

nyttelsesmuligheder for en grund.

Det er desuden helt centralt, at der

skabes en større gennemskuelig-

hed for ejendomsejer i forhold til

det grundlag, der ligger bag ansæt-

telsen af ejendomsværdierne.

Skatteministeriet stiller sig positivt

over for en øget kommunikation

mellem kommunerne og vurde-

ringsmyndigheden. Dette vil blive

taget med i det videre arbejde.

KL opfordrer desuden til, at der

etableres en formel kanal til di-

rekte kontakt, så kommunerne kan

kontakte vurderingsmyndigheden

direkte, når kommunerne får mis-

tanke om fejl i vurderinger eller

deres grundlag.

KL foreslår derudover, at der in-

troduceres en skærpet sanktion for

ejendomsejer i de tilfælde, hvor

ejer ikke overholder sin pligt til at

indberette til BBR.

Eventuelle skærpede sanktioner i

relation til BBR falder uden for

forliget om det nye ejendomsvur-

deringssystem.

Kommunernes rolle i klagebehandlingen

KL påpeger, at der med vurde-

ringsmyndighedens anvendelse af

kommunale plandata kan opstå til-

fælde, hvor der beskattes på

grundlag af en vurdering af en op-

timal anvendelse af en grund, der

flere år senere viser sig ikke at

være mulig. Det må forventes at

føre til klager. Det bør derfor klart

fremgå, hvordan kommunernes

forventes inddraget i en eventuel

sagsoplysning og klagebehandling,

herunder at kommunerne ikke har

ansvar for vurderingsmyndighe-

dens brug af kommunale data og

ej heller for de økonomiske konse-

Kommunerne skal med det nye

Plandataregister bidrage til at tilve-

jebringe oplysninger til brug for

vurderingsmyndighedens ejen-

domsvurderinger om plandata. Re-

gistreringen i Plandataregisteret er

en vejledende fortolkning uden

selvstændig retsvirkning. Vurde-

ringsmyndigheden og Skatteanke-

styrelsen vil i nødvendigt omfang

rette henvendelse til den pågæl-

dende kommune for en udtalelse

om eventuelle indsigelser vedrø-

rende de registrerede oplysninger.

Kommunen skal i så fald afgive en

udtalelse og kan i den forbindelse

forholde sig til indsigelserne.

Side 56 af 85

L 212 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

kvenser heraf. Kommunerne for-

udsættes endvidere kompenseret

for en administrativ meropgave og

en potentiel økonomisk risiko i

forbindelse med klagebehandlin-

gen.

Det er derimod vurderingsmyndig-

heden, der som led i vurderingen

træffer afgørelse om, hvilke anven-

delses- og udnyttelsesmuligheder

der skal lægges til grund for en

grundvurdering. Denne forudsæt-

ning for vurderingen kan bestrides

i en klage over vurderingen, og det

er vurderingsmyndigheden og

Skatteankestyrelsen, der er vareta-

ger dialogen med ejendomsejer om

rigtigheden af de registrerede op-

lysninger.

Tilbagebetalingsordningen

KL forventer, at SKAT inden ud-

betaling til ejendomsejer sikrer sig,

at der ikke bør ske modregning,

hvis ejeren har skyldige beløb til

kommune eller stat. Det kan imid-

lertid overvejes, om borgere med

indefrosne ejendomsskatter skal

have tilbud om reduktion i gælden

i stedet for udbetaling.

Det bekræftes, at det er hensigten

at modregne skyldige beløb i for-

bindelse med tilbagebetalingsord-

ningen.

Grundværdier, bedste økonomiske an-

vendelse

KL bemærker i forhold til den al-

mene sektor, at en stigning i

grundværdierne for almennyttige

ejendomme umiddelbart vil inde-

bære mærkbare huslejestigninger

for beboere i alment byggeri.

Der henvises til bemærkningerne

til høringssvaret fra BL - Dan-

marks Almene Boliger.

Fordelingsmæssige konsekvenser for

kommunernes provenu

KL bemærker, at lovforslagene vil

have vidtrækkende konsekvenser

for den enkelte kommunes øko-

nomi, idet forskellen mellem nye

Lovforslaget vil påvirke kommu-

nernes indtægter fra grundskylden.

Som følge af at det samlede blok-

tilskud til kommunerne fastsættes,

Side 57 af 85

L 212 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

og gældende vurderinger vil vari-

ere betydeligt kommunerne imel-

lem. KL understreger vigtigheden

af hurtigst muligt at skabe sikker-

hed for den enkelte kommunes

økonomiske rammer.

så der under ét sikres balance mel-

lem de kommunale indtægter og

udgifter, vil ændrede indtægter fra

grundskylden isoleret set ikke på-

virke kommunernes økonomi un-

der ét. Ændringer i indtægterne fra

grundskylden mellem kommu-

nerne vil dog isoleret set have be-

tydning for den kommunale udlig-

ning, hvor lavere grundvurderinger

som udgangspunkt (efter alminde-

lige regler) vil udløse større udlig-

ningstilskud til kommunen, og

omvendt. Hvis kommunerne ejer

bygninger i andre kommuner, vil

det kunne påvirke den enkelte

kommunes nettoindtægter fra de

kommunale ejendomsskatter. For

kommunerne under ét neutralise-

res virkninger fra ændring i pro-

venu fra dækningsafgiften ved

modgående ændringer i bloktil-

skuddet.

Konkurrence- og Forbru-

gerstyrelsen

Ingen bemærkninger

Københavns Byret

Ingen bemærkninger

Landbrug & Fødevarer

L&F sætter pris på, at rammerne

for et nyt ejendomsvurderingssy-

stem nu er ved at være på plads.

Generelt ser L&F meget positivt

på de elementer i det nye ejen-

domsvurderingssystem, der nu er

lagt frem. L&F ser helst jordskat-

terne afskaffet, men ser dog meget

positivt på den tryghed, der ligger i

videreførelsen af bondegårdsreg-

len.

Side 58 af 85

L 212 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Til de enkelte dele af lovforslagene

bemærker L&F følgende:

Vurdering af jord tilhørende medarbej-

derboliger

Efter lovforslaget skal jord tilhø-

rende medarbejderboliger frem-

over vurderes efter en markeds-

norm og ikke som hidtil efter bon-

degårdsreglen. L&F finder, at dette

strider mod det politiske forlig fra

november 2016, hvoraf bl.a. frem-

går, at de nuværende vurderinger

efter den såkaldte bondegårdsregel

videreføres. L&F foreslår, at sådan

jord fortsat vurderes efter bonde-

gårdsreglen som produktionsjord.

Under den hidtidige vurderings-

ordning blev jord tilhørende en

medarbejderbolig på en landbrugs-

ejendom vurderet efter bonde-

gårdsreglen. Var boligen udlejet,

blev den i stedet vurderet efter en

markedsnorm. Det er ikke muligt i

en automatiseret vurderingsord-

ning at skelne mellem udlejede og

ikke udlejede boliger på landbrugs-

ejendomme, da sådanne forhold

ikke er registreret. Derfor foreslås

det, at grundværdien af alle boliger

på landbrugsejendomme

–

bortset

fra stuehuset

–

ansættes efter en

markedsnorm.

Gennemsnitspriser

L&F anfører, at gennemsnitlige

hektarpriser for en ejendom vil

medføre, at jord af forskellig boni-

tet vurderes til samme beløb pr.

arealenhed. L&F foreslår, at man

opretholder opdelingen i jordstyk-

ker efter deres bonitet, således at

der er en vis sammenhæng mellem

grundskyldens størrelse og jordens

beskaffenhed.

Det bemærkes, at fremskrivnings-

ordningen ikke er en markeds-

norm, hvorefter der skal findes en

handelsværdi. Fremskrivningsord-

ningen er derimod en objektiv vur-

deringsnorm, hvor en allerede ek-

sisterende ”bondegårdsregelvurde-

ring” skematisk fremskrives efter

et prisindeks udarbejdet af Dan-

marks Statistik. Bemærkningen fø-

rer ikke til ændringer af den fore-

slåede vurderingsordning.

De grundværdier, der efter lov-

forslaget skal ansættes for produk-

tionsjord, vil ikke være baseret på

en vurdering af jordens markeds-

værdi, men på en statistisk baseret

L&F anfører videre, at det bør

være muligt at korrigere den gen-

nemsnitlige hektarpris, hvis f.eks.

en del af en mark oversvømmes.

Side 59 af 85

L 212 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

fremskrivning af de allerede eksi-

sterende lave værdier, der er ansat

efter den hidtidige bondegårdsre-

gel. Det vil i en sådan skematisk

ordning ikke være muligt at give

individuelle tillæg eller nedslag,

f.eks. i forbindelse med oversvøm-

melse, da der ikke findes en mar-

kedsværdibaseret vurdering, et

nedslag kan relateres til.

Prisindeks

L&F anser det for meget vigtigt, at

erhvervet bliver inddraget i arbej-

det med udviklingen og vedlige-

holdelsen af det fremtidige indeks

for regulering af værdien af land-

brugsjord. Samtidig foreslår L&F,

at der indføres en form for tryg-

hed for landbrugsejendomsejerne i

form af et årligt loft over den pro-

centuelle stigning i indekseringen.

Danmark Statistik skal efter forsla-

get udarbejdet en statistik for land-

brugsejendomme baseret på salg af

landbrugsejendomme. Statistikken

skal udarbejdes på så lavt et geo-

grafisk niveau som muligt. Dan-

marks Statistik skal på tilsvarende

vis udarbejde indeks for ejerboliger

og øvrige erhvervsejendomme. For

at sikre ensartethed foreslås Dan-

marks Statistiks rolle, som leveran-

dør af statistik fastholdt.

Samlet ejendomsværdi for landbrugsejen-

domme

L&F finder det problematisk, at

der efter forslaget ikke længere

skal ansættes samlede ejendoms-

værdier for landbrugsejendomme.

Det skyldes ikke mindst hensynet

til generationsskifter, hvor der kan

opstå usikkerhed om vurderingsni-

veauet ved manglende løbende an-

sættelser.

Det fastholdes, at der ikke skal an-

sættes ejendomsværdier for land-

brugsejendomme, da sådanne an-

sættelser ikke danner grundlag for

løbende beskatning. I tilfælde af

generationsskifte m.v. kan der ef-

ter forslaget foretages en vurdering

(ansættelse af ejendomsværdi),

hvor vurderingsmyndigheden vil

skulle ansætte den forventelige

kontantværdi for ejendommen, jf.

den generelle vurderingsnorm og

det spænd, som er indbygget heri.

Side 60 af 85

L 212 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Klage over en samlet vurdering

L&F beder om en bekræftelse på,

at det fremover vil være muligt at

klage over en samlet ejendoms-

værdi indhentet i forbindelse med

et generationsskifte. Samtidig fore-

slår L&F en ændring på afgræns-

ningen af klagemyndighedens af-

gørelseskompetence, så ændringer

på minimum mere end 2 mio. kr.

altid kan foretages af klagemyndig-

heden, selvom denne ændring af

vurderingen skulle være mindre

end 20 pct.

Det kan bekræftes, at en samlet

vurdering kan påklages i samme

omfang som de ordinære vurderin-

ger. Der ses ikke at være en be-

grundelse for, at den markedsmæs-

sige usikkerhed ved vurdering af

landbrugsejendomme skulle være

mindre end for andre ejendomme,

hvorfor den generelle afgrænsning

af klagemyndighedens afgørelses-

kompetence foreslås fastholdt også

for landbrugsejendomme.

Vurderingsprincipper

L&F har en række bemærkninger

vedrørende vurderingsmetoden til

fastsættelse af de samlede ejen-

domsvurderinger. Det anføres

bl.a., at det er afgørende, at en ind-

hentet vurdering ikke bliver en re-

vurdering af alle dele af ejendom-

men.

Det vurderes ikke hensigtsmæssigt

at fastslå en endelig og entydig me-

tode til vurdering af landbrugs

ejendomsværdi. Det skyldes, at

vurderingsmyndigheden, lige som

det er gældende ved vurdering af

andre ejendomstyper, skal have

metodefrihed. Generelt skal vurde-

ringsmyndigheden dog som ud-

gangspunkt anvende markedskon-

forme metoder. I den forbindelse

kan omkostningsmetoden for tek-

niske anlæg baseres på opførelses-

omkostningerne fratrukket ned-

skrivninger anvendes. Den sær-

skilte vurdering skal afspejle den

samlede ejendomsværdi og vil ikke

få betydning for de løbende vurde-

ringer, der danner grundlag for be-

skatning.

Det kan tilføjes, at lovforslagene er

justeret således, at værdien af stue-

huset ved en særskilt vurdering an-

sættes til et beløb svarende til den

Side 61 af 85

L 212 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

ejendomsværdi, der er ansat for

stuehuset, jf. lovforslagets § 30.

Gebyr for samlet vurdering af landbrugs-

ejendomme

L&F beder Skatteministeriet be-

kræfte, at gebyret for at få foreta-

get en samlet vurdering for land-

brugsejendomme på 3.000 kr.

(2017-niveau) gælder for hele den

ejendom, der skal generationsskif-

tes.

Gebyret på 3.000 kr. gælder pr.

vurderingsejendom. Det bemærkes

i den forbindelse, at vurderings-

myndigheden med forslaget som

noget nyt får mulighed for at sam-

vurdere landbrugsejendomme, hvis

de udgør en samlet enhed og har

samme ejere.

Vurdering af stuehuse

L&F mener, at manglende fri om-

sættelighed for stuehuse vil have

en værdiforringende betydning i

forhold til frit omsættelige ejen-

domme. L&F beder desuden om

at få bekræftet, at ulemper ved at

bo tæt på selve landbrugsbedriften

også vil indgå i vurderingen.

Det kan bekræftes, at de nævnte

ulemper ved at bo tæt på land-

brugsbedriften vil indgå i vurderin-

gen.

Det indgår som en del af lovforsla-

gene, at vurderingen af stuehuse

skal foretages, som om det var en

selvstændig ejendom. I dag fast-

sættes stuehusenes værdi efter en

fordeling af den samlede ejen-

domsværdi for hele landbrugsejen-

dommen. Den selvstændige vurde-

ring vil typisk føre til højere vurde-

ringer end ved en fordeling, hvilket

skyldes, at den samlede ejendom

udgør en meget større økonomisk

enhed, der skal rejses kapital til at

købes samlet. Den fordelte værdi

til stuehusene under den nuvæ-

rende vurderingsordning er derfor

også typisk lidt lavere end ejen-

domsværdien for tilsvarende frit-

liggende og frit omsættelige parcel-

huse. Det bemærkes i den forbin-

Side 62 af 85

L 212 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

delse, at stuehuse på landbrug ty-

pisk ikke kan udstykkes efter gæl-

dende regler.

Imidlertid kan det være vanskeligt

at værdiansætte ulempen ved den

manglende frie omsættelighed.

Det foreslås derfor, at vurderin-

gerne af landbrugets stuehuse (og

ejerboliger på skovejendomme) re-

duceres med 5 pct., så der er klare

og gennemsigtige regler herfor.

Dette skal ske som led i vurderin-

gen og derfor adskilt fra den for-

ventede generelle reduktion på 20

pct. af de markedskonforme vur-

deringer, jf. forsigtighedsprincip-

pet, der indgår i forliget om tryg-

hed om boligbeskatningen.

Den nye selvstændige vurdering af

landbrugets stuehuse fører princi-

pielt også til, at der skal beregnes

en ny skattestopsværdi herfor. I de

tilfælde, hvor ejendommen er uæn-

dret, vurderes det ikke hensigts-

mæssigt at ændre skattestopsbereg-

ningen alene fordi, der er foreslås

en ny vurderingstilgang. Lovforsla-

gene er derfor tilpasset, så der ikke

foretages nye skattestopsberegnin-

ger i disse tilfælde.

Klassificering af landbrug

L&F har en række bemærkninger

om afgrænsningen mellem land-

brug og private boliger. Herunder

er L&F overordnet set positive

over for afskaffelsen af formod-

ningsreglen, hvorefter ejendomme

med et areal over 5,5 hektar anto-

I lovforslagene er de væsentlige

kriterier for afgrænsningen mellem

landbrug og boliger angivet.

Side 63 af 85

L 212 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

ges at være et landbrug, mens ejen-

domme under 5,5 hektar antoges

at være en privat ejendom.

L&F opfordrer til, at der i lov-

forslaget angives mere konkrete

retningslinjer for den fremtidige

afgrænsning, da en overgang fra

klassificering som landbrug til

klassificering som privat bolig kan

have negativ konsekvenser for

ejendomsejerne.

Ændring af værdiansættelsescirkulæret

L&F finder det hensigtsmæssigt, at

der i forbindelse med, at værdian-

sættelsescirkulæret ændres, således

at spændet på plus/minus 15 pct.

ændres til et spænd på plus/minus

20 pct., udstikkes nærmere ret-

ningslinjer for, hvornår cirkulærets

hovedregel undtagelsesvist kan fra-

viges. Der henvises til, at det på

baggrund af praksis er uklart,

hvornår der er tilstrækkeligt grund-

lag for at fravige den offentlige

vurdering plus/minus 15 pct., og

om der fx gælder noget forskelligt

i levende live og ved dødsfald.

Ifølge en højesteretsdom fra 2016

(SKM2016.279.HR) skal SKAT

acceptere en værdiansættelse efter

+/- 15 pct.-reglen, medmindre der

foreligger særlige omstændigheder.

Fastsættelse af nærmere retnings-

linjer (dvs. de særlige omstændig-

heder) vil imidlertid ikke kunne

ske udtømmende. Sådanne ret-

ningslinjer vil således reelt inde-

bære et retskrav på anvendelse af

+/- 15 pct.-reglen i de situationer,

der ikke er omfattet af opregnin-

gen, hvorved afgiftsberegningen

vil ske på grundlag af en værdi, der

kan afvige fra handelsværdien, som

ifølge boafgiftsloven skal lægges til

grund.

Tilbagebetalingsordningen

L&F ønsker præciseret, hvordan

tilbagebetalingsordningen finder

anvendelse på landbrugets stue-

huse.

Tilbagebetalingsordningen finder

ikke anvendelse på landbrugets

stuehuse. På tilsvarende vis er ejer-

boligdelen på øvrige erhvervsejen-

domme heller ikke omfattet af til-

bagebetalingsordningen. Hvis den

enkelte ejendomsejer ikke er til-

Side 64 af 85

L 212 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

freds med den nuværende videre-

førte vurdering, vil der naturligvis

være mulighed for at klage her-

over, når klageadgangen genåbnes.

Udveksling af data mellem myndigheder

L&F har forståelse for, at den

øgede dataudveksling er nødven-

dig for at sikre det faktuelle grund-

lag for retvisende ejendomsvurde-

ringer. L&F anfører i den forbin-

delse, at vurderingsmyndigheden

ikke uden videre skal kunne for-

lade sig på realkreditinstitutternes

vurderinger, selvom skattemyndig-

hederne får adgang til lånetilbuds-

data fra Finanstilsynet.

Oplysninger fra realkreditinstitut-

terne skal alene anvendes til kvali-

tetssikring, udvikling eller forbed-

ring af metoder og modeller til

vurdering af ejendomme, jf. også

bemærkningerne til høringssvaret

fra Finans Danmark.

Klagestruktur

L&F anbefaler, at der ansættes et

tilstrækkeligt antal medarbejdere

med de nødvendige faglige kom-

petencer til at håndtere sagsmæng-

den i forbindelse med klagebe-

handlingen.

Det fremgår af aftalen om et nyt

ejendomsvurderingssystem, at vur-

deringsankenævnene og Skattean-

kestyrelsen dimensioneres, så kla-

gerne over de videreførte vurde-

ringer og klagerne over de nye vur-

deringer som udgangspunkt for-

ventes afgjort, før de næste almin-

delige vurderinger for ejerboliger

sendes ud i februar 2021 og for

øvrige ejendomme i 2022, jf. nær-

mere kommentar til høringssvaret

fra Dansk Byggeri.

En række elementer i den nye vur-

deringslov fastlægges objektivt i

lovgivningen, så der er klare og en-

tydige regler herfor, hvorfor der

ikke er klageadgang herover.

Det vil være sædvanlig klagead-

gang over alle skønsmæssige vur-

deringer. Det er vurderingen, at

L&F finder det betænkeligt, at kla-

geadgangen afskæres i forhold til

bl.a. klassificering som landbrugs-

ejendom, gennemsnitlige hektar-

priser, Danmarks Statistiks prisin-

deks og den manglende adgang til

deltagelse i tilbagebetalingsordnin-

Side 65 af 85

L 212 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

gen. Det findes endvidere betæn-

keligt, at der ikke er adgang til om-

kostningsgodtgørelse.

vurderingsankenævnene, der er lo-

kalt forankrede og med deres vur-

deringssagkyndige islæt, vil være

velegnede til at afgøre netop klager

over værdiskønnet. Omvendt skal

klagesager, der i overvejende grad

angår retlige spørgsmål, der inde-

bærer afklaring af spørgsmål om

lovfortolkning, behandles af

Landsskatteretten, hvor der vil

være omkostningsgodtgørelse.

Landsskatteretten

Ny klagestruktur

Den nye klagestruktur er efter

Landsskatterettens opfattelse for-

ståelig under hensyntagen til kla-

gernes typiske karakter m.v.

Muligheden for at få prøvet mere

klassiske lovfortolkningsspørgsmål

i Landsskatteretten er vigtig.

Retten er derfor umiddelbart enig i

de foreslåede henvisningsregler i

udkastet til følgeændringslov § 1,

nr. 4 og 7. Det kan være vanskeligt

mere præcist at forudse klagerens

typiske karakter og sammensæt-

ning, ligesom en ny ejendomsvur-

deringslov i sagens natur vil give

anledning til flere fortolknings-

spørgsmål, hvorfor vurderingen af

henvisningsreglernes hensigtsmæs-

sighed ikke er ganske sikker.

Det er vurderingen, at den nye kla-

gestruktur har en fornuftig ba-

lance, hvor klagesager, der overve-

jende angår retlige spørgsmål, og

som indebærer en afklaring af

spørgsmål om fortolkning af lov-

givningsmæssig karakter, vil blive

henvist til Landsskatteretten.

Lejernes LO

Klageberettigelse

Lejernes LO oplever, at private

udlejere ikke klager over en for høj

grundvurdering, da ”regningen”

ifølge lovgivningen kan sendes vi-

dere til lejerne, jf. lejelovens §§ 50-

51, endda med tilbagevirkende

I forslag til ændring af skattefor-

valtningsloven er det foreslået, at

en ejendomsvurdering fremover

vil kunne påklages af ejeren af

ejendommen og andre, der over

for stat eller kommune hæfter for

Side 66 af 85

L 212 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

kraft, og fordi en højere vurdering

giver en højere salgspris og for-

bedrer udlejers lånemuligheder.

Lejernes LO foreslår derfor, at det

præciseres, at lejerne og/eller deres

repræsentanter

–

beboerrepræsen-

tationen

–

kan klage over en vur-

dering.

skatter, der opkræves på grundlag

af den pågældende vurdering.

Ovenstående ligger i forlængelse af

den nuværende retstilstand, som

denne er kommet til udtryk i

Landsskatterettens afgørelse af 9.

marts 2017, der er offentliggjort

som SKM 2017.221 LSR.

SEGES

Kategorisering

SEGES finder det betænkeligt, at

ejeren ikke direkte kan klage over

ejendommens kategorisering. SE-

GES finder det dog hensigtsmæs-

sigt og naturligt, at der generelt

sker en udvidelse af landbrugskate-

gorien.

Kategorisering af en ejendom er

ikke en selvstændig afgørelse, men

indgå som del af det vurderings-

mæssige skøn. Det fastholdes på

denne baggrund, at beslutninger

herom ikke kan påklages særskilt,

men kan påses som led i en klage

over vurderingen.

Kriterier for kategorisering

SEGES antager, at der med de nye

kriterier for kategorisering vil være

en risiko for, at mindre landejen-

domme uden dyrehold beliggende

i nærheden af storbyer o.l., i højere

grad end tidligere vil blive katego-

riseret som ejerboliger, hvilket kan

medføre, at disse ejendomme vil

falde i værdi.

I lovforslagene er de væsentlige

kriterier for afgrænsningen mellem

landbrug og boliger angivet. Disse

kriterier foreslås bibeholdt.

Afskaffelsen af en samlet vurdering af

land- og skovbrugsejendomme

SEGES finder det uhensigtsmæs-

sigt, at der ikke foretages en samlet

ejendomsvurdering for land- og

skovbrugsejendomme, særligt når

der henses til planlægningen af ge-

nerationsskifte, og at muligheden

Der henvises til bemærkningerne

til høringssvaret fra Landbrug &

Fødevarer. For så vidt angår

spørgsmålet om indskud på virk-

somhedsordningen, kan der henvi-

ses til kommentaren nedenfor.

Side 67 af 85

L 212 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

for at anvende ejendomsvurderin-

gen ved indskud på virksomheds-

ordningen forsvinder.

Særskilte vurderinger § 13

SEGES finder det hensigtsmæs-

sigt, at der ”genindføres” mulighed

for at få foretaget en vurdering

uden for de almindelige vurde-

ringsterminer. SEGES foreslår

derfor, at henvisningen til ansæt-

telse af boafgift undlades i lovtek-

sten.

SEGES anmoder Skatteministeriet

bekræfte følgende:

En landbrugsejendom er ved vur-

deringen pr. 1. september 2019

ikke vurderet med en samlet ejen-

domsværdi, jf. lovforslagets § 10. I

forbindelse med et kommende salg

af landbrugsvirksomheden i april

2020 til ejerens søn anmoder eje-

ren om at få foretaget en § 13-vur-

dering. SKAT fastsætter herefter

en samlet ejendomsværdi på 10

mio. kr. med udgangspunkt i pris-

niveauet den 1. september 2019.

Da der er tale om salg af land-

brugsejendommen til en person

omfattet af boafgiftslovens § 22,

skal SKAT herefter acceptere, at

ejendommen kan overdrages til en

pris mellem 8 mio. kr. og 12 mio.

kr.

SEGES påpeger, at det ikke er an-

ført, hvor længe ejendommen kan

støtte ret på § 13-vurderingen.

Det vurderes ikke hensigtsmæssigt

at genindføre den nuværende mu-

lighed for at få foretaget en vurde-

ring uden for de almindelige vur-

deringsterminer, der har været su-

spenderet siden 2013. Derfor fore-

slås det at fastholde bestemmel-

sens ordlyd.

Fordi der er tale om salg af en

ejendom til en person omfattet af

boafgiftslovens § 22, vil SKAT

som udgangspunkt skulle accep-

tere værdiansættelsen inden for

rammerne af værdiansættelsescir-

kulærerne.

Det bemærkes, at de foreslåede

ændringer af værdiansættelsescir-

kulæret endnu ikke er trådt i kraft,

men med dette forbehold kan ek-

semplet bekræftes.

Der henvises i øvrigt til kommen-

tarerne til høringssvaret fra Land-

brug & Fødevarer.

Det er præciseret i lovforslaget, at

en særskilt vurdering efter § 13 vil

have virkning frem til næste ordi-

nære vurderingstermin.

Side 68 af 85

L 212 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

SEGES påpeger, at gebyret var

væsentligt lavere ved de tidligere §

4-vurderinger (500 kr.), og at geby-

ret for bindende svar ligeledes er

væsentligt lavere. Det foreslås der-

for, at gebyret fastsættes til samme

niveau, som gælder ved anmod-

ning om bindende svar.

Størrelsen på gebyret for de sær-

skilte vurderinger er fastsat ud fra

de gennemsnitlige omkostninger

forbundet med vurderingen. Der

ses således ikke grundlag for at æn-

dre på gebyrets størrelse.

Ejendomsværdi

Det ønskes tydeliggjort, at der ikke

er tiltænkt ændringer i forhold til

sondringen mellem fast ejendom

på den ene side og driftsmateriel

på den anden side. Det ønskes

endvidere oplyst i hvilket omfang

beplantninger (f.eks. juletræer) der

ikke tilhører ejeren af jorden, skal

medtages ved fastsættelsen af ejen-

domsværdien.

Det kan bemærkes, at inventar,

løsøre og installationer, der er ind-

lagt til brug for en særlig erhvervs-

mæssig udnyttelse af bygningen,

ikke indgår i ejendomsvurderingen.

Beplantning vil indgå, når den har

en mere varig karakter og efter

normale markedsmæssige forhold

vil indgå som et parameter i han-

delsværdien. Om juletræer, der

ikke tilhører ejeren af jorden, vil

indgå, vil bero på en konkret vur-

dering, hvor bl.a. også afregnings-

forhold m.v. må indgå.

Vurdering af produktionsjord

SEGES har en række bemærknin-

ger om udarbejdelse af indeks til

brug for de statistiske fremskriv-

ninger. Endvidere finder SEGES

det uhensigtsmæssigt, at det ikke

vil være muligt at give nedslag for

fremtidige begivenheder som f.eks.

nyopstået forurening eller over-

svømmelse på landbrugsarealer el-

ler ved fremtidige rådighedsind-

skrænkninger.

Der henvises til bemærkningerne

til høringssvaret fra Landbrug &

Fødevarer.

Side 69 af 85

L 212 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

§ 82 og § 83 (Overgangsordning)

SEGES finder, at den foreslåede

overgangsordning er hensigtsmæs-

sig. Denne bør dog udvides, såle-

des at der ved succession efter kil-

deskattelovens § 33 C af en ejen-

dom, der hidtil har været vurderet

som en landbrugsejendom, bør

være mulighed for, at køberen af

ejendommen kan vælge, at ejen-

dommen fortsat skal vurderes som

en landbrugs- eller skovejendom.

Formålet med den foreslåede over-

gangsordning er at sikre, at nuvæ-

rende ejere af ejendomme, som

tidligere var kategoriseret som

landbrugsejendomme, men som

fremover skal kategoriseres som

ejerboliger, fortsat kan få ejendom-

men vurderet som landbrugsejen-

dom. Dette vil også gælde i rela-

tion til parcelhusreglen og stuehus-

reglen i ejendomsavancebeskat-

ningsloven.

En fremtidig køber vil på forhånd

vide, at ejendommen skal kategori-

seres som en ejerbolig. På denne

baggrund giver forslaget om suc-

cession ikke anledning til ændrin-

ger af lovforslaget.

Ejendomsavancebeskatningsloven

Skatteministeriet opfordres til at

redegøre for konsekvenserne af de

nye regler om kategorisering af

ejendomme i relation til parcelhus-

reglen og stuehusreglen i ejen-

domsavancebeskatningsloven.

I udkastet til lovforslaget foreslås

en ændring af ejendomsvurde-

ringsavancebeskatningslovens § 5,

stk. 6, 1. pkt., således at både land-

brugsejendomme og skovejen-

domme er omfattet. SEGES me-

ner ikke, at ændringen kan anses

for at være en konsekvensændring.

Der henvises til bemærkningerne

til høringssvaret fra Landbrug &

Fødevarer samt til bemærknin-

gerne ovenfor vedrørende §§ 82

og 83 (overgangsordningen).

Ejendomsvurderingsavancebeskat-

ningslovens § 5, stk. 6, 1. pkt., skal

fortsat kun omfatte landbrugsejen-

domme. Der er således tale om en

fejl, som er ændret i det fremsatte

lovforslag.

Virksomhedsskatteloven

SEGES anfører, at fordi der ikke

længere vil blive foretaget en an-

sættelse af ejendomsværdien af

Lovforslaget er ændret, således at

det fremgår af virksomhedsskatte-

lovens regler, at den erhvervsmæs-

sige del af en blandet benyttet

Side 70 af 85

L 212 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

landbrugs- og skovbrugsejen-

domme, bør det overvejes at om-

skrive virksomhedsskattelovens §

1, stk. 3, 2. pkt., så det fremgår, at

den erhvervsmæssige del af land-

brugs- og skovbrugsejendomme

også fremover vil indgå i virksom-

hedsordningen.

SEGES bemærker endvidere, at

der ved opgørelsen af indskuds-

kontoen i de nugældende regler

kan vælges mellem den kontante

anskaffelsessum for fast ejendom

eller den ved indkomstårets begyn-

delse fastsatte ejendomsværdi.

SEGES mener, at der bør ske en

tilpasning af virksomhedsskattelo-

vens § 3, stk. 4, 1. pkt., hvis det

fastholdes, at der fremadrettet ikke

vil blive foretaget en samlet ejen-

domsvurdering af landbrugs- og

skovbrugsejendomme.

ejendom vil kunne indgå i virk-

somhedsordningen, hvis den er-

hvervsmæssige benyttelse er af væ-

sentligt omfang. Landbrugs- og

skovejendomme vil være omfattet

af disse regler.

Bestemmelsen i virksomhedsskat-

telovens § 3, stk. 4, 1. pkt., som

vedrører opgørelsen af indskud i

virksomhedsordningen, vil stadig

være relevant for de ejendomme,

hvor der også fremadrettet foreta-

ges en fordeling af ejendomsvær-

dien på henholdsvis boligdelen og

den del, der anvendes erhvervs-

mæssigt. Ved denne vurderingsfor-

deling vil der således ske en opgø-

relse af den erhvervsmæssige del,

der kan indgå i virksomhedsord-

ningen. For så vidt angår land-

brugs- eller skovbrugsejendom,

hvor der fremadrettet ikke vil blive

foretaget en sådan vurderingsfor-

deling, fremgår det af bestemmel-

sen, at det vil være den kontante

anskaffelsessum eller handelsvær-

dien pr. seneste 1. september

forud for indkomstårets begyn-

delse

–

evt. med tillæg af evt. ikke

medregnede ombygninger og for-

bedringer - der vil skulle anvendes.

Skatteankestyrelsen

Skatteankestyrelsen kan på det helt

overordnede plan tilslutte sig den

grundlæggende model for et nyt

ejendomsvurderingssystem, herun-

der den nye klagestruktur, som

denne model kommer til udtryk i

udkastene til ny ejendomsvurde-

ringslov og tilhørende følgeænd-

ringslov.

Side 71 af 85

L 212 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Styrelsen har på det overordnede

plan særligt hæftet sig ved, at ejen-

domsvurderingerne fremadrettet

foretages efter en vurderingsnorm,

der grundlæggende og eksplicit an-

erkender, at der ikke for en ejen-

dom kan siges at eksistere en ek-

sakt værdi for ejendommen, men

derimod snarere et værdispænd.

Det værdiskøn, som ejendomsvur-

deringen er udtryk for, antager

derfor også karakteren af et

spænd.

Ny ejendomsvurderingslov

Styrelsen skal gøre opmærksom

på, at der i udkastet til § 3 anven-

des termen

”afgørelse”, selvom det

tydeligt fremgår af både kontekst

og udkast til lovbemærkninger, at

der ikke er tale om en afgørelse i

forvaltningsretlig forstand, der kan

gøres til genstand for separat prø-

velse. Rent sprogligt ville det må-

ske være mere retvisende her at

anvende f.eks. termen ”beslut-

ning”.

Beslutninger som nævnt i lov-

forslagets § 3 er ikke og skal ikke

kunne kvalificeres som afgørelser i

forvaltningsretlig forstand.

Lovforslaget er derfor justeret i

overensstemmelse med det an-

førte.

Særskilt vurdering § 13 (der er blevet til

§ 11)

I udkastet til lovbemærkninger til §

13 anføres blandt andet, at en an-

sættelse kan foretages på foranled-

ning af en anden part med inte-

resse i ejendommen, og der er her

tale om den personkreds, der vil

skulle betale boafgift. Imidlertid

forholder det sig sådan, at denne

personkreds ikke nødvendigvis

kan anses for parter i forhold til en

ansættelse af ejendomsværdi for

ejendommen, jf. herved f.eks.

Lovforslaget er justeret i overens-

stemmelse med det anførte.

Side 72 af 85

L 212 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

FOB 2003.345 om arvinger og ud-

kastet til almindelige bemærknin-

ger til følgeændringslov afsnit 2.5.

Hvis der er et ønske om, at denne

personkreds uanset status i øvrigt

efter forvaltningsretten og skatte-

forvaltningsretten skal kunne initi-

ere en sådan ansættelse, synes det

derfor mest hensigtsmæssigt at

lade ordet ”part” udgå af

bestem-

melsen i § 13 og bemærkningerne

hertil.

§ 15

Udkastet til § 15 om den grund-

læggende vurderingsnorm og an-

sættelser i form af grundværdi og

ejendomsværdi kan styrelsen til-

slutte sig. Af udkastet til alminde-

lige bemærkninger afsnit 2.2.3

fremgår, at det værdispænd, som

vurderingsnormen er udtryk for,

vil have betydning for reguleringen

af klagemyndighedernes reaktions-

muligheder. Af hensyn til klarhed

og administration af loven bør

medtages et eksempel.

Bemærkningerne i følgelovforsla-

get, der regulerer klagemyndighe-

dens afgørelseskompetence, er ud-

bygget med eksempler.

Vurderingsmodeller m.v.

Styrelsen efterspørger en uddyb-

ning af forholdet mellem IT-un-

derstøttelsen i det fremtidige vur-

deringssystem og selve vurderin-

gerne. Styrelsen forudsætter i den

forbindelse, at IT-understøttelsen

og de anvendte metoder og prin-

cipper ikke er afgørelser eller ud-

tryk for egentlig normering, men

alene er tekniske hjælpemidler til at

understøtte vurderingsarbejdet

med henblik på at opnå værdian-

Det bekræftes, at it-systemer og

beregningsmodeller er støtteværk-

tøjer for vurderingsmyndigheden,

der skal træffe afgørelser i henhold

til vurderingsnormen, som den er

angivet i lovforslaget. Hovedpar-

ten af vurderingerne af f.eks. ejer-

boliger forventes dog at være base-

ret på it-understøttede modelbe-

regninger. Dette skal ses i lyset af

den forventede kvalitet og træfsik-

kerhed i beregningsmodellerne.

Vurderingsmyndigheden skal på

Side 73 af 85

L 212 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

sættelser, der er i overensstem-

melse med den retlige vurderings-

norm.

baggrund af it-understøttede og

manuelle udsøgninger kontrollere

de modelbaserede beregninger i

nødvendigt omfang.

Grundværdiansættelse

Styrelsen bemærker, at retlig

contra faktisk udnyttelse af en

grund i forhold til grundværdien

set fra styrelsens synsvinkel er en

væsentlig anderledes tilgang og en

væsentlig mere kompleks tilgang

end hidtil, hvor klagemyndighe-

derne har lagt vægt på den retlige

udnyttelse. Bestemmelsen i § 19

om såkaldt ”flydende plangrund-

lag” ses ligeledes at være udtryk

for en højere kompleksitet end i

dag.

Principperne for ansættelser af

grundværdier foreslås justeret på

enkelte punkter i forhold til gæl-

dende regler, hvilket på visse

punkter øger kompleksiteten, men

som på den anden side skal med-

føre mere retvisende vurderinger.

Bemærkningen giver således ikke

anledning til ændring af lovforsla-

get.

Det bemærkes endvidere, at der i

bemærkningerne til lovforslagets §

19 findes eksempler til illustration

af de foreslåede regler.

Markedskonforme metoder

I udkastet til almindelige bemærk-

ninger afsnit 2.7.2.1 om metoder

for vurdering af erhvervsejen-

domme er blandt andet anført, at

den afkastbaserede metode for-

ventes at gøre vurderingerne mere

gennemsigtige for ejerne, ligesom

det også vil gøre afviklingen af kla-

geprocessen mere gennemskuelig

og effektiv end i dag. Styrelsen er

ikke umiddelbart klar over, hvad

der her mere præcis sigtes til i for-

hold til klageprocessen, og styrel-

sen kan ikke umiddelbart gen-

kende, at klageprocessen skulle

Den markedskonforme vurde-

ringstilgang skal lette dialogen mel-

lem vurderingsmyndighederne og

ejerne og gøre vurderingerne mere

gennemsigtige og forståelige. Den

markedskonforme tilgang forven-

tes tilsvarende at lette dialogen

mellem klagemyndigheden og

ejerne, da ejeren mere præcist kan

angive, hvad, han mener, der ikke

er retvisende i grundlaget for vur-

deringen.

Endvidere vil de faglige medlem-

mer af vurderingsankenævnene

være bekendt med de markedskon-

Side 74 af 85

L 212 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

blive mere gennemskuelig og ef-

fektiv.

forme vurderingsmetoder og såle-

des have gode forudsætninger for

at kunne sætte sig ind i de offent-

lige vurderinger.

Afrundingsregel

Afrundingsreglen i udkastet til §

50, stk. 2, forudsættes alene at

være udtryk for netop en afrun-

dingsregel og således ikke udtryk

for præcisionsgraden i vurderin-

gerne.

Det bekræftes, at der alene er tale

om en afrundingsregel. Vurderin-

ger vil, som en konsekvens af mar-

kedsforholdene, altid være skøns-

mæssige og påvirket af en naturlig

usikkerhed, hvorfor en ejendom

ikke kan siges at have én eksakt

handelspris.

Følgeændringslov

Styrelsen skal i relation til spørgs-

målet om partsstatus og klagebe-

rettigelse, jf. f.eks. afsnit 2.5 i ud-

kastet til almindelige bemærknin-

ger, henlede opmærksomheden på

SKM 2017.221 LSR vedrørende

manglende klageberettigelse for en

lejer.

SKM 2017.221 LSR er offentlig-

gjort efter udarbejdelsen af det

lovforslag, der har været udsendt i

høring, men er nu indarbejdet i be-

mærkningerne til lovforslaget.

Deklarationsproces

Styrelsen har en forventning om,

at deklarationsprocessen ud over

en styrkelse af transparensen i

ejendomsvurderingssystemet for

borgere og virksomheder, også

kan være med til at begrænse an-

tallet af klager.

Deklarationsprocessen har til hen-

sigt at give ejendomsejerne mulig-

hed for at indsende supplerende

data og oplysninger, inden vurde-

ringen foretages, så disse kan blive

så retvisende som muligt. På

denne baggrund forventes deklara-

tionsprocessen, som også anført af

styrelsen, at føre til færre klager

over vurderingerne.

Forvaltningslovens § 21

Som anført i udkastet til alminde-

lige bemærkninger afsnit 2.7, kan

Bemærkningerne til lovforslaget er

justeret på baggrund af det anførte,

Side 75 af 85

L 212 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

forvaltningslovens § 21, stk. 1,

overvejes i forhold til at afgive en

mundtlig udtalelse til en klagesag

vedrørende ejendomsvurdering.

da lovforslaget ikke regulerer bor-

gernes rettigheder i henhold til for-

valtningslovens § 21.

Genoptagelse og revision

Udkastet til bestemmelser og be-

mærkninger vedrørende genopta-

gelse og revision af ejendomsvur-

deringer, jf. f.eks. afsnit 2.10 i ud-

kastet til almindelige bemærknin-

ger, kan efter styrelsens opfattelse

overvejes i forhold til, at ejen-

domsvurderingen består af sepa-

rate ansættelser i form af grund-

værdi henholdsvis ejendomsværdi

samt f.eks. fordelinger.

Selve lovteksten vedrørende gen-

optagelse og revision kunne såle-

des måske være mere tydelig i for-

hold til, at der ikke nødvendigvis

sker genoptagelse af ejendomsvur-

deringen i sin helhed, men der-

imod kun af f.eks. en ansættelse el-

ler en fordeling. For så vidt angår

lovbemærkningerne på dette

punkt, er det styrelsens opfattelse,

at der med fordel kunne tages ud-

gangspunkt i udkastet til bemærk-

ninger vedrørende § 15, stk. 2, i

den nye ejendomsvurderingslov,

hvor ansættelser, fordelinger og

eventuelle sammenhænge mellem

disse er beskrevet lidt nærmere.

Lovforslagets bemærkninger er ju-

steret på baggrund af det anførte.

Lovforslagets bemærkninger er ju-

steret på baggrund af det anførte.

Administrative bemærkninger

Som det fremgår af begge lovud-

kasts afsnit til administrative be-

mærkninger, vil det nye ejendoms-

vurderingssystem medføre meget

Det bekræftes, at det nye ejen-

domsvurderingssystem vil medføre

betydelige opgaver, ændringer og

kapacitetsbehov hos styrelsen. Der

Side 76 af 85

L 212 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

betydelige opgaver, ændringer og

kapacitetstræk hos styrelsen.

henvises til bemærkningerne. I for-

liget af 18. november 2016 er der

afsat finansiering til de øgede ad-

ministrative omkostninger, som

dog skal konsolideres nærmere.

Grundvurderinger

Styrelsen gør opmærksomhed på,

at de komplekse regler vedrørende

retlig og faktisk udnyttelse af

grunde og flydende plangrundlag

er egnet til at øge ressourceforbru-

get i klagebehandlingen.

Som nævnt ovenfor er der i forli-

get af 18. november 2016 afsat fi-

nansiering til de øgede administra-

tive omkostninger, som dog skal

konsolideres nærmere.

Videreførte vurderinger

Styrelsen gør også opmærksom på,

at der i forhold til klagebehandlin-

gen af de videreførte vurderinger

og de nye vurderinger vil skulle

ske klagebehandling efter to for-

skellige materielle regelsæt, og at

behandlingen heller ikke vil foregå

efter helt samme processuelle re-

gelsæt.

Styrelsen vil skulle klagebehandle

de videreførte vurderinger efter

det tidligere gældende materielle

regelsæt og de nye vurderinger ef-

ter de foreslåede materielle regler.

De foreslåede processuelle regler

vil have virkning for alle vurde-

ringsklager, der ikke er afgjort pr.

1. januar 2019. Dog vil de foreslå-

ede regler til afgrænsning af kred-

sen af klageberettigede og af klage-

myndighedens muligheder for at

ændre påklagede vurderinger alene

have virkning for klager over de

nye vurderinger, og sager, der pr.

1. januar 2019 er visiteret til

Landsskatteretten, færdigbehand-

les af Landsskatteretten, uanset om

de efter de foreslåede regler skal

visiteres til vurderingsankenævnet.

Som nævnt ovenfor er der i forli-

get af 18. november 2016 afsat fi-

Side 77 af 85

L 212 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

nansiering til de øgede administra-

tive omkostninger, som dog skal

konsolideres nærmere.

Styrelsen for Arbejds-

marked og Rekruttering

Lov om individuel boligstøtte

Ingen bemærkninger i forhold til

lov om individuel boligstøtte.

Thomas Booker, advo-

kat, LETT Advokat-

partnerselskab

Dækningsafgift på statsskov

Lovforslaget vil iflg. advokat Tho-

mas Booker medføre, at kommu-

ner, der har opkrævet dækningsaf-

gift af statsligt ejede skovejen-

domme, vil få et væsentligt prove-

nutab som følge af, at kommu-

nerne ikke fremover vil kunne op-

kræve dækningsafgift af disse ejen-

domme. Dette rammer kommuner

med statsskov, hvilket primært er

kommunerne i Sønderjylland,

Midt- og Vestjylland samt de

nordsjællandske kommuner.

Der er iflg. advokaten ikke tale

om, at kommunerne har ændret

deres praksis for opkrævning af

ejendomsskat af bl.a. statslige area-

ler, der anvendes til skov- og land-

brug. Overgangen til opkrævning

af dækningsafgift skyldes iflg. ad-

vokaten, at lovgiver har reguleret

Naturstyrelsens måde at drive

statsskov, så driften af statssko-

vene ikke længere skal være er-

hvervsmæssig.

Advokaten er ikke enig i det, der

er anført i lovbemærkningerne om,

at den foreslåede ændring er i

overensstemmelse med hensigten

Visse kommuner er i stigende grad

begyndt at opkræve dækningsafgift

af statsligt ejede skovejendomme,

hvilket ikke er i overensstemmelse

med hensigten bag reglerne om

opkrævning af ejendomsskat, som

har været, at der som det klare ud-

gangspunkt skal betales grundskyld

af offentligt ejede skov- og land-

brugsejendomme, jf. også bemærk-

ningerne til lovforslaget.

Det har desuden ikke været hen-

sigten med ejendomsskatteloven,

at kommunerne skulle kunne op-

kræve dækningsafgift i det niveau,

som det er tilfældet, hvor dæk-

ningsafgiften normalt væsentligt

overstiger grundskylden. Der er så-

ledes eksempel på, at dækningsaf-

giften af statsskov har været fem

gange højere, end grundskylden af

samme ejendom.

Det betyder, at kommunerne i

2017 skønnes at opnå isolerede

merindtægter på op til 100 mio. kr.

i forhold til det forudsatte. Disse

merindtægter har der ikke været ta-

get højde for ved fastsættelse af

det kommunale bloktilskud for

2017. Det betyder, at staten (Na-

Side 78 af 85

L 212 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

bag reglerne om opkrævning af

ejendomsskat.

turstyrelsen) vil få tilsvarende mer-

udgifter. Det har derfor været nød-

vendigt at øge Naturstyrelsens be-

villing med 100 mio. kr. i 2017 fi-

nansieret af TB-reserven, da finan-

sieringen skulle findes, efter 2017

var påbegyndt.

Med lovændringen kommer reg-

lerne for opkrævning af ejendoms-

skat for offentlige skov- og land-

brugsejendomme m.v. til at svare

til reglerne for privatejede ejen-

domme, der anvendes til disse for-

mål, hvor der kun er adgang til op-

krævning af grundskyld, men ikke

dækningsafgift.

Lovændringen skal ses i sammen-

hæng med, at der som følge af for-

liget om et nyt ejendomsvurde-

ringssystem, fra 2019 generelt ikke

vil blive ansat ejendomsværdier for

skov- og landbrugsejendomme.

Det skyldes, at et bærende princip

ved det nye vurderingssystem er, at

der ikke skal foretages vurderinger,

der ikke udgør et beskatnings-

grundlag. Med den foreslåede op-

hævelse af adgangen til at opkræve

dækningsafgift af statens skove, vil

vurderingerne tilsvarende ikke

danne grundlag for beskatningen

af statsskove.

Økonomiske konsekvenser

Det anføres, at hvis øvelsen for

staten er, at det for staten skal

være en udgiftsneutral løsning, så

ville det være mere rimeligt og

hensigtsmæssigt, at det samlede

Som det ligeledes fremgår af be-

mærkningerne til lovforslaget, vil

kommunerne

–

set under ét

–

fra

2018 blive kompenseret gennem

det kommunale bloktilskud.

Side 79 af 85

L 212 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

bloktilskud fra staten til kommu-

nerne reduceres med den merud-

gift, som overgang til opkrævning

af dækningsafgift medfører.

Advokat Booker stiller tre spørgs-

mål om de økonomiske konse-

kvenser:

1) Hvordan har lovgiver tænkt sig

at kompensere de berørte kommu-

ner for tab af provenu?

2) Skal lovforslagets bemærkninger

(pkt. 3.1.3) forstås sådan, at statens

merudgifter krone-for-krone ville

reducere det samlede bloktilskud

fra staten til kommunerne således,

at det for staten ville være udgifte-

neutralt?

3) Hvorfor vælger staten ikke at

reducere det samlede bloktilskud?

Lovændringen vil således være ud-

giftsneutral for kommunerne set

under ét, idet det kommunale

bloktilskud fastsættes således, at

der sikres balance mellem kommu-

nernes udgifter og indtægter sam-

let set (balanceprincippet).

Lovændringen vil alt andet lige in-

debære mindre fordelingsmæssige

konsekvenser mellem kommu-

nerne. Det skyldes, at hvis der var

adgang til opkrævning af dæk-

ningsafgift, så ville det fremover

have medført et lidt lavere bloktil-

skud for alle kommuner, mens den

højere indtægt fra dækningsafgift

kun ville tilfalde det mindre antal

kommuner, der besidder skovarea-

ler.

En stigning i kommunernes ind-

tægter som følge af opkrævning af

dækningsafgift af offentlige ejen-

domme vil som anført alt andet

lige indebære et tilsvarende lavere

statsligt bloktilskud til kommu-

nerne som følge af balanceprincip-

pet, hvorved statens samlede ud-

gifter ville være uændrede.

Tinglysningsretten

Oplysninger til vurderingsmyndigheden

fra andre offentlige myndigheder

Tinglysningsretten finder, at be-

stemmelsen i ejendomsvurderings-

lovens § 56 er meget vidtgående,

når der ikke samtidig er taget

højde for de økonomiske konse-

kvenser.

Vurderingsmyndigheden vil i vur-

deringsarbejdet i vid udstrækning

basere sig på oplysninger indhentet

fra offentlige registre og fra offent-

lige myndigheder. Det er imidlertid

ikke alene nødvendigt at trække på

oplysninger til konkrete vurderin-

ger. Der vil desuden være behov

Side 80 af 85

L 212 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

for en løbende udvikling og for-

bedring af de metoder og model-

ler, som anvendes i forbindelse

med vurderingerne, ligesom der vil

være andre opgaver, som er nød-

vendig for, at vurderingsmyndig-

heden skal kunne foretage retvi-

sende vurderinger.

Vurderingsmyndigheden vil ind-

drage berørte myndigheder, herun-

der drøfte administrative meropga-

ver, hvis vurderingsmyndigheden

agter at anvende bestemmelsen sy-

stematisk på et nyt område.

Vurderingsankenævns-

foreningen

Spændet på +/- 20 pct.

Vurderingsankenævnsforeningen

finder, at spændet på +/- 20 pct.

er for stort, og at det bør nedsæt-

tes til 10 pct., alternativt 15 pct.

Samtidig mener VAF, at grænsen i

skatteforvaltningsloven for ekstra-

ordinær genoptagelse bør fasthol-

des på 15 pct. og ikke øges til 20

pct.

Det anvendte spænd på +/- 20

pct. er en del af det politiske forlig

af 18. november 2016, og skal ses i

lyset af den naturlige usikkerhed

ved vurderingerne, og hvad der er

realistisk at opnå i et nyt ejen-

domsvurderingssystem. Bemærk-

ningen fra Vurderingsankenævns-

foreningen giver ikke anledning til

ændringer i lovforslagene.

Kredsinddelingen

Vurderingsankenævnsforeningen

finder det positivt, at den kom-

mende klagestruktur bevarer vur-

deringsankenævnene, og anbefaler,

at alle kommuner får mulighed for

at indstille kandidater til vurde-

ringsankenævnene ved den kom-

mende kredsinddeling.

Kredsinddelingen, antallet af med-

lemmer af de enkelte vurderings-

ankenævn samt antallet af med-

lemmer fra de enkelte kommuner i

en vurderingskreds, vil blive fastsat

i en ny kredsinddelingsbekendtgø-

relse efter lovens vedtagelse. Vur-

deringsankenævnsforeningens be-

mærkninger vil blive bragt videre

til dette arbejde.

Side 81 af 85

L 212 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Bemærkningen giver således ikke

anledning til ændring af forslaget.

Sammensætningen af de nye vurderings-

ankenævn

Vurderingsankenævnsforeningen

foreslår, at 60 pct. af de ordinære

medlemmer i de nye vurderingsan-

kenævn skal være lægmænd med

interesse for området, men ikke

nødvendigvis med forudgående

kendskab til lovgivningens indhold

m.v., og at de medlemmer, der ud-

nævnes efter indstilling fra Finans

Danmark og Dansk Ejendoms-

mæglerforening alene skal udgøre

40 pct. af de ordinære medlemmer.

Vurderingsankenævnsforeningen

bemærker, at udpegningen af læg-

mænd kan ske efter andre model-

ler end den foreslåede, f.eks. ved

at kommunalbestyrelsen udpeger

flere kandidater til hver af kom-

munens pladser i nævnet, hvoraf

én kan udvælges evt. efter et inter-

view.

Det er i forliget af 18. november

2016 aftalt, at de vurderingsfaglige

kompetencer i vurderingsankenæv-

nene skal styrkes ved, at 50 pct. af

vurderingsankenævnenes ordinære

medlemmer udpeges på baggrund

af vurderingsfaglige kompetencer

efter indstilling fra realkreditbran-

chen og ejendomsmæglerbran-

chen, mens lægmandselementet bi-

beholdes, idet 50 pct. af de ordi-

nære medlemmer skal udpeges ef-

ter indstilling fra de kommuner,

der er omfattet af vurderingsanke-

nævnskredsen. Denne sammensæt-

ning giver den tilsigtede balance i

nævnene, og bemærkningen giver

således ikke anledning til ændring

af forslaget.

Vederlag

Foreningen bemærker desuden, at

det forventes, at vederlagene vil

være af samme størrelse for læg-

mænd som for medlemmer med

vurderingsfaglige kompetencer.

Vederlaget til de ordinære vurde-

ringsankenævnsmedlemmer vil ef-

ter forslaget være ens for alle de

ordinære medlemmer. Bemærknin-

gerne giver således ikke anledning

til ændringer af forslaget.

Side 82 af 85

L 212 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Sammensætningen af de nye voterings-

grupper

Vurderingsankenævnsforeningen

ønsker, at der i alle voteringsgrup-

per deltager lægfolk.

I de nye vurderingsankenævn vil

der blive etableret voteringsgrup-

per med formanden og minimum

to medlemmer pr. gruppe. Den

nærmere organisering af vurde-

ringsankenævnene, opdelingen i

voteringsgrupper m.v. vil blive

fastsat i forretningsordenen.

Adgangen til at forelægge en klagesag for

ankenævnets medlemmer ved et nævns-

møde

Vurderingsankenævnsforeningen

er af den opfattelse, at klagerens

mulighed for et fremmøde for et

ankenævn bør opretholdes, og at

klageren fortsat skal vejledes om

denne mulighed.

Der henvises til kommentaren til

FSR om samme emne.

Ældre Sagen

Modelberegninger

Ældre Sagen bemærker, at de nye

vurderinger i høj grad er baseret på

automatiserede beregninger, der

vil være vanskelige at gennemskue

for almindelige borgere.

I det nye ejendomsvurderingssy-

stem foretages vurderingerne med

udgangspunkt i blandt andet kon-

staterede priser i fri handel, oplys-

ninger om grundareal og bygnings-

areal, oplysninger om ejendom-

mens karakteristika m.v. Derud-

over skal der i øvrigt tages hensyn

til forhold, som må antages at være

af væsentlig betydning for den for-

ventelige kontantværdi af en ejen-

dom.

I det nye ejendomsvurderingssy-

stem lægges der endvidere op til en

særlig deklarationsproces, hvor

vurderingsmyndigheden inddrager

ejendomsejere i forhold til at tyde-

liggøre, hvilke oplysninger der lig-

ger til grund for vurderingen og til-

Side 83 af 85

L 212 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

vejebringe evt. yderligere oplysnin-

ger af væsentlig karakter for vurde-

ringen.

Det er således hensigten med det

nye vurderingssystem, at vurderin-

gerne både bliver mere retvisende

og forståelige for ejendomsejerne.

Spændet på +/- 20 pct.

Ældre Sagen finder, at forslaget

om at en klage kun kan ændres,

hvis klageinstansen finder grund-

lag for at ændre vurderingen med

+/- 20 pct. er for stort. Det frem-

går endvidere ikke, hvorvidt bor-

gere, der klager over en vurdering,

får oplyst, om klagemyndigheden

er enig i, at vurderingen er for

høj/lav, men ikke kan ændres,

fordi ændringer er mindre end 20

pct.

Det anvendte spænd på +/- 20

pct. er en del af det politiske forlig

af 18. november 2016, og skal ses i

lyset af den naturlige usikkerhed

ved vurderingerne, og hvad der er

realistisk at opnå i et nyt ejen-

domsvurderingssystem.

Hvis klagemyndigheden ikke kom-

mer frem til en ændring på mere

end 20 pct., vil klagemyndigheden

ikke fastsætte en anden vurdering,

men stadfæste den påklagede vur-

dering. Klagemyndighedens kom-

petence til ændringer skal således

ses i forhold til de ansatte vurde-

ringer.

Klagegebyr

Ældre Sagen finder, at det vil ud-

fordre retssikkerheden, at gebyret

for at klage over vurderingerne i

det nye ejendomsvurderingssystem

ændres væsentligt fra 500 kr. til

1.000 kr.

Klagegebyret fastsættes til 1.000

kr. (2017-pl) for de nye vurderin-

ger, mens klagegebyret for at klage

over de videreførte vurderinger

fastsættes til 500 kr. (2017-pl) for

hver vurdering, der klages over.

Dette skal ses i forhold til, at kla-

gesagsbehandling i gennemsnit ko-

ster ca. 8.500 kr. pr. sag, og at kla-

gegebyret tilbagebetales ved helt

eller delvist medhold i klagen.

Side 84 af 85

L 212 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Tilbagebetalingsordningen

Iflg. Ældre Sagen bør der også

kunne foretages tilbagebetalinger

til afsluttede dødsboer.

Tilbagebetaling til et dødsbo for-

udsætter, ligesom en klage fra et

dødsbo, at dødsboet ikke er afslut-

tet, eller at boet er genoptaget.

Genoptagelse kan besluttes af Skif-

teretten, der herefter skal opgøre

boet på ny.

En åbning af boet kan medføre

udgifter, der ikke står mål med de

tilbudte beløb fra tilbagebetalings-

ordningen. Ved ikke at påtvinge

åbninger af afsluttede dødsboer,

sikres det, at arvingerne ikke på-

tvinges udgifter til genoptagelse,

medmindre det konkret vurderes,

at tilbagebetalingen står mål her-

med.

Side 85 af 85