Det næste punkt på dagsordenen er:

24) 1. behandling af lovforslag nr. L 211:

Forslag til ejendomsvurderingsloven.

Af skatteministeren (Karsten Lauritzen).

(Fremsættelse 03.05.2017).

Sammen med dette punkt foretages:

25) 1. behandling af lovforslag nr. L 212:

Forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love. (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af en ny ejendomsvurderingslov m.v.).

Af skatteministeren (Karsten Lauritzen).

(Fremsættelse 03.05.2017).

Forhandlingen er åbnet, og det er først hr. Jesper Petersen, Socialdemokratiet.

Tak for det. De seneste års massive problemer og skandalesager på stribe har blotlagt, at der er dybe problemer hos SKAT. Det har gjort, at borgernes og virksomhedernes tillid til, at vores skattevæsen fungerer, er svækket, og det er dybt problematisk for et skattefinansieret velfærdssamfund som det danske. Det er en pligtopgave, det må og skal vi rette op på.

Et af de store problemer, der har været i vores skattesystem i en årrække, er problemerne med fejlbehæftede ejendomsvurderinger, faktisk så problematiske, at den tidligere regering tilbage i 2013 måtte beslutte at suspendere systemet og videreføre vurderingerne, indtil et nyt system var på plads. Vi er så heldigvis nået til nu at behandle den lovgivning, der udmønter aftalen om et nyt system til vurdering af ejendomme.

Ejendomsbeskatningen er en betydelig skattekilde, der giver godt 40 mia. kr. om året i skatteindtægter til at drive vores velfærdssamfund for. For den enkelte kan det også være et betydeligt beløb, man betaler i skat. Det er jo helt uholdbart, at vi har været i en situation, hvor grundlaget for skattebetalingen har været så upræcis, som det var, og hvor det ikke har været muligt at klage over ejendomsvurderingen, og det er på en eller anden måde lidt mærkeligt, at folk tilsyneladende i Danmark bare vænnede sig til, at sådan var det, selv om det jo altså er et meget stort problem og ikke noget, der hører hjemme i et velordnet samfund som vores.

Så jeg glæder mig – blandt mange andre, tror jeg – over, at et bredt flertal af Folketingets partier i november 2016 indgik aftalen om et nyt og langt mere retvisende og gennemskueligt ejendomsvurderingssystem. En større skade på soklen til vores skattesystem bliver nu udbedret, inden det går helt galt, til gavn for alle, der på en eller anden måde betaler ejendomsskat, og det er jo langt de fleste af os, og til gavn for retssikkerheden på skatteområdet.

Oven på det gennemføres så en ny boligbeskatning, som der som bekendt er blevet indgået aftale om for en uge siden. Det skal vi ikke behandle i dag, men det hører med til billedet af, at der bliver skabt ordnede forhold, forudsigelighed og tryghed omkring ejendomsbeskatningen og boligejernes økonomi. Det er vi glade for som socialdemokrater.

Lovforslagenes omfang afspejler, at det er et større maskineri, vi arbejder med her, men tilsammen skaber de altså de lovgivningsmæssige rammer for videreudviklingen af det nye vurderingssystem, der vil blive mere træfsikkert, gennemskueligt og retfærdigt. Nogle nedslagspunkter i forslagene starter altså med træfsikkerheden.

Vurderingen af huse og ejendomme er ikke en eksakt videnskab. Der vil altid være et element af skøn, i forhold til hvad der er den helt rigtige pris for et hus eller en ejendom, og når først tingene kører på markedet og en sælger skal finde en køber, kan der jo være alle mulige forhold, der gør sig gældende, som gør, at et bestemt hus eller lejlighed bliver solgt lidt anderledes, end man måske lige skulle tro. Så der er ikke på den måde en eksakt pris, men med det nye system baseret på faktiske handelspriser i et område forbedres træfsikkerheden mærkbart.

Der indføres en vurderingsnorm, en usikkerhedsmargin på +/- 20 pct., som vurderingen skal ligge inden for. Ejeren får mulighed for at komme med supplerende oplysninger om ejendommen, som vil bidrage til præcisionen i vurderingen.

Med forslaget bliver der også lagt grunden for mere ensartede vurderinger. Det nye system vil give en langt større ensartethed og sikre, at ejendomsejerne får en bedre indsigt i, hvordan vurderingen af deres ejendom er foretaget. Til det formål indføres en deklarationsprocedure, så man kan se, hvilke oplysninger der har betydning for vurderingen af ens ejendom, og som noget nyt får man også mulighed for at supplere med nye oplysninger, før vurderingen foretages. På den måde skal vurderingen af et hus fremover kunne begrundes og forklares for den enkelte ejer og være væsentlig mere gennemsigtigt end i dag, og det er også positivt.

Forslaget tager også fat på et af de åbenlyse problemer, som det gamle system har efterladt, nemlig at der er boligejere, der har betalt for meget i skat, fordi vurderingerne har været forkerte og altså jo så er blevet videreført i en årrække. Med forslaget her får dem, der har betalt skat af en for høj vurdering, automatisk betalt det for meget betalte skat tilbage med et procenttillæg, og det er kun rimeligt. Ikke mindst på Socialdemokratiets foranledning, og også andre partier er gået op i det, er det også besluttet at lave en tilbagebetalingsordning for lejere og andelshavere, så præcis som det nu kan lade sig gøre. Tilbagebetaling vil typisk ske i landdistrikter og i mindre byer, hvor vurderingerne har været for høje.

I forhold til landbrug bl.a. er der jo en forenkling, som ligger i lovforslaget, hvor man kan lave en fremskrivning af grundenes værdi. I høringsfasen er der så kommet et ekstra element med, som regeringen har ønsket, omkring en ekstra 5-procentsnedsættelse af beskatningsgrundlaget. Det er et element, vi godt vil granske nærmere i udvalgsbehandlingen, som ikke var en del af forhandlingerne i første omgang.

Med lovforslagene foreslås også nye regler for klagesagsbehandlingen. Klager over vurderingssager skal fremover hovedsagelig behandles af en række nye vurderingsankenævn, der skal forankres lokalt og have en høj faglighed. Her har det været vigtigt for os at fastholde et lægmandselement, og der udestår jo stadig væk også en diskussion om, præcis hvordan den bekendtgørelse, ministeren udsteder for at sige, hvordan de nye nævn skal være struktureret, ser ud, og der er det altså som sagt vigtigt for os at fastholde et lægmandselement og en forståelse for lokale forhold.

Det fastslås også, at det koster 1.000 kr. at klage over sin ejendomsvurdering, og her synes jeg at det er vigtigt at få sagt, at der altså så er en deklarationsprocedure, en større gennemsigtighed i, hvordan man når frem til den vurdering, man er nået frem til, en større træfsikkerhed i systemet generelt, et 20-procentsforsigtighedsprincip og forhåbentlig et mindre behov for at klage.

Det er selvfølgelig en af de bekymringer, man godt kan have, altså om der er dimensionering til at håndtere de klager, der vil være, men jeg synes, at man må sige, at man altså får et system, der er væsentlig mere retvisende, og at der er skabt en øget gennemsigtighed som borger for, at der kan blive et mindre klageniveau. Ikke desto mindre er der en opgave i at sørge for, at borgerne stoler på det, og at systemet kommer til at fungere så godt, at man kan stole på det. Herudover foreslås initiativer, der skal højne kvaliteten af behandlingen af klagerne og samtidig gøre behandlingen mere effektiv.

Det nye system vil blive anvendt første gang til vurderingen af ejerboliger i 2018 og ved vurdering af øvrige ejendomme, herunder erhvervsejendomme og også almennyttige boligejendomme og andelsboliger, i 2019.

Med lovforslagene sikrer vi de lovgivningsmæssige rammer, der skal til, for at vi nu kan etablere et vurderingssystem, der skal give mere retvisende vurderinger end hidtil, og som altså bliver en solid basis for at opkræve de godt 42 mia. kr., som borgere og virksomheder årligt betaler i ejendomsskatter. Her må man sige, at der er tale om et virkeligt og vigtigt problem, som Folketinget løser i den her valgperiode. Det har altså som sagt været helt uholdbart, at vurderingen af fast ejendom var så ukorrekt og siden hen måtte helt suspenderes. Det er kun godt og retfærdigt, at vi nu får et system, der er mere til at stole på.

Vi er, som det fremgår, tilhængere af forslagene og vil stemme for begge de lovforslag, vi sambehandler her.

Tak til hr. Jesper Petersen. Der er ikke nogen, der vil på med en kort bemærkning, så vi går videre til den næste ordfører, og det er hr. Dennis Flydtkjær fra Dansk Folkeparti. Velkommen.

Jeg vil starte med historikken bag, at vi står her i dag, for det er egentlig en sag, der har stået på rigtig lang tid, ikke selve lovforslaget, men problematikken. For den bunder i, at Rigsrevisionen tilbage i august 2013 slog fast, at 75 pct. af ejendomsvurderingerne var forkerte. Nogle var for høje, og nogle var for lave, og der var en oplevelse af, at selv ens huse blev vurderet forskelligt. Det var naturligvis ikke holdbart, og derfor blev der sat gang i en proces for at lave et nyt ejendomsvurderingssystem. Og det er så derfor, vi står her i dag, nemlig for at udmønte det i et lovforslag, som så skal danne grundlag for det. Der er en bred aftale bag, og det synes jeg også er værd at understrege, for det er ganske positivt, at man som boligejer kan have tryghed ved, at den formentlig kan danne grundlag rigtig mange år fremadrettet, og at der ikke bliver ændret på den efter et valg eller om to valg.

Det handler som sagt om nye ejendomsvurderinger, hvor rammerne for, hvordan ejendomme bliver vurderet, mere præcist bliver fastlagt her, hvilket jo sker ud fra en lang række parametre. Nogle vil opleve, at der kommer stigende vurderinger, og andre vil opleve, at der kommer faldende vurderinger. De stigende vurderinger vil typisk være i de større byer og i hovedstadsområdet, hvor de faldende vurderinger typisk vil være i landdistrikterne. Der, hvor man får en lavere vurdering, betyder det så også, at man før har betalt for meget i boligskat, og derfor synes jeg, det er vigtigt, at det bliver sagt, som det også blev sagt af den foregående ordfører, at med det her lovforslag sikrer vi også, at de boligejere, der har betalt for meget, får pengene tilbage. Og det er selvfølgelig kun rimeligt.

Det afgørende ved det system, vi behandler i dag med forslaget til en ejendomsvurderingslov, er jo, at vi får nogle mere præcise vurderinger, og at folk fremadrettet kan have tillid til, at man får en vurdering, som nogenlunde rammer inden for det, som man tror man kan få for sit hus. Og dermed er også sagt, at man aldrig rammer hundrede procent rigtigt, og det har vi sådan set også erkendt med den lovgivning, vi har lavet, ved at vi har indført et forsigtighedsprincip på 20 pct. Det betyder, at har man et hus, der f.eks. er vurderet til 1 mio. kr., betaler man ejendomsskat af 20 pct. mindre end det, altså 800.000 kr. Det er sådan set også rimeligt, for den usikkerhed, der er, ved at vurderingen ikke rammer præcist, skal selvfølgelig komme borgeren til gode. Og derfor er det kun rimeligt, at borgeren så også betaler skat af et mindre beløb.

Vi har fået at vide under forhandlingerne, at ca. 70 pct. af alle boligvurderinger vil ramme inden for det her spænd på plus/minus 20 pct., og det betyder selvfølgelig meget logisk, at der er nogle, der vil ramme uden for. Derfor vil der selvfølgelig også være nogle boliger, som bliver manuelt vurderet fremadrettet, simpelt hen fordi det kan være svært at vurdere dem, hvis der ikke har været noget nabosalg, eller hvis huset ligger langt fra alle andre huse. Det kan også være en meget speciel ejendom som et slot eller andre ting.

En vigtig ting i det her lovforslag synes jeg er det, som hedder deklarationsprocessen, altså hvor der bliver en mulighed for, at man som boligejer får et informationsdokument sendt ud, hvor man kan se, hvad der danner grundlag for den vurdering, huset får, og at man så også der får mulighed for at give nogle input, hvis der er nogle ting, nogle faktorer, der ikke er taget hensyn til. Det tror jeg faktisk er supergodt, både for at give et bedre indblik i, hvordan myndigheden er kommet frem til en vurdering, men også fordi det kan tage toppen af behovet for at klage, at man tidligt i processen kan melde ind, hvis der er nogle ting, som måske er faktuelt forkerte, eller hvis ens hus måske ligger tæt på en vindmølle eller andre ting, som man nu ikke ved om kan få indflydelse på den pris, man kan få for huset, og dermed også vurderingen.

Noget af det, som jeg tror bliver afgørende i den her proces, er, at det bliver let at forstå. Jeg tror, de fleste boligejere inklusive mig selv ikke kan finde hoved og hale i, hvordan man kommer frem til den vurdering, der er i dag. Altså, det er simpelt hen umuligt for en ganske almindelig dansker at gennemskue det, og jeg tror, det er afgørende, at man med det nye system kan se, om det f.eks. er et nabosalg, der har været, der danner grundlag, eller det er, hvor langt der er skønnet at huset ligger fra vand, eller hvor stort det er, så det er åbenlyst, hvilke parametre der er brugt. Det er simpelt hen afgørende, så man på den måde også kan have tillid til, at der er brugt de rigtige data til at komme til det mest kvalificerede gæt, kan man næsten sige – altså vurderingen af ejendommen, for det rammer aldrig hundrede procent. Det synes jeg er helt afgørende.

Men når det er sagt, er det klart, at der også vil være nogle, som ikke føler, de får den rigtige vurdering, og som stadig væk har behov for at klage. Så derfor er en god klageadgang selvfølgelig rent retssikkerhedsmæssigt helt afgørende. Og der synes jeg i hvert fald, det har været vigtigt, at vi har prøvet på at holde klagegebyret nede. Det er nede på omkring 1.000 kr., som selvfølgelig skal sammenlignes med, at det i gennemsnit koster 8.500 kr. at behandle en klage. Og som det er blevet sagt, får man selvfølgelig de 1.000 kr. tilbage, hvis man vinder klagesagen.

Vi behandler jo to lovforslag, og det andet lovforslag, altså L 212, er det forslag, der mest omhandler klageadgangen. Og der er sat en del tekst ind om det fremtidige vurderingsankenævns struktur, hvor strukturen fremadrettet bliver sådan, at vi får nogle fagfolk med ind i det, som skal udgøre 50 pct. af medlemmerne. Det tror jeg er supergodt. Det kan være med til at hæve fagligheden. Der har jo tidligere været nogle tal fremme om, at af de sager, der blev afgjort i vurderingsankenævnet, var det 73 pct., der blev omgjort, når de kom videre til Landsskatteretten. Det kunne godt tyde på, at der var et behov for en styrkelse af fagligheden.

Men vi synes, det er vigtigt, at der stadig væk er en form for lægmandsstruktur over det, så der er noget lokalkendskab, som jo også er afgørende, altså hvis det f.eks. er en ejendomsmægler, der bliver sat ind som fagmand, at han så selv er fra det område, hvor han skal vurdere ejendomme. Så derfor synes vi, det er vigtigt, som Jesper Petersen også sagde i sin ordførertale, at vi både sikrer den lokale repræsentation og inddelingen i kredse. Hvor store skal de være? Giver det mening, hvis der er en afstand på mere end 100 km fra den ene ende til anden, at sige, at der stadig væk er en lokal repræsentation, eller skal der måske være mindre kredse? Det synes vi også er værd at få kigget nærmere på.

Så vil jeg endelig slutte af med at sige, at der er en lille ting, som også er med i lovforslaget, og som jeg synes er værd at bemærke, nemlig at der tidligere har været den udfordring, at når en kommune ændrede en lokalplan, altså grundlaget for, hvad bebyggelsesprocenten f.eks. må være i et område, eller når et område blev lagt ud til centerformål, jamen så blev en grund meget mere værd. Og så sad boligejeren med den problematik, at man fik en meget højere grundskyld uden nødvendigvis at kunne gøre noget ved det. For det kunne jo være, at man f.eks. efter 10 år, hvor man har haft en højere grundskyld, finder ud af, at der så ikke skal være den anden benyttelse af grunden, hvorefter lokalplanen bliver ændret tilbage. Altså, man har måske aldrig nået at få en gevinst af, at der var en anden benyttelsesgrad.

Der bliver lagt ind i det her lovforslag, at der kommer en »kan«-bestemmelse, så kommunerne kan fritage en ejer for den her stigning i grundskylden, mens der bliver lavet en ændring i plangrundlaget. Det synes vi sådan set er ganske rimeligt, for man har jo købt et hus under den forudsætning, at man kan sidde der i mange år. Og at der så kommer nogle udefra med en ændret lokalplan, kan den boligejer jo ikke gøres ansvarlig for. Så derfor synes jeg, det er ganske udmærket, at vi har fået den »kan«-bestemmelse ind, og at kommunerne kan fritage boligejere for de stigninger i grundskylden.

Afslutningsvis skal jeg sige, at vi er en del af den aftale, der er lavet, både om vurderingerne, men også om den anden del med beskatningen, som kommer senere. Og derfor kan vi selvfølgelig støtte det her lovforslag.

Tak til hr. Dennis Flydtkjær, og velkommen til hr. Jakob Ellemann-Jensen, Venstre.

Tak for det, formand, og tak for ordet. Den kvikke tilhører vil bemærke, at Venstres skatteordfører ikke er blevet klippet. Jeg står her altså i stedet for fru Louise Schack Elholm, som er optaget andetsteds.

Så er dagen endelig kommet, hvor vi kan behandle forslaget om det her nye ejendomsvurderingssystem. Det er godt, at vi er nået hertil, for hele vores system til ejendomsvurderinger har ikke blot været en udfordring, det har været et problem, som har krævet en gennemgribende løsning. Det er efterhånden længe siden, vi blev bekendt med, at det nuværende system ikke udregner vurderingerne helt korrekt. Rigsrevisionen påpegede allerede i 2013, at der var ikke så små problemer med ejendomsvurderingerne. Systemet er helt enkelt forældet og misvisende. Det blev man selvfølgelig gjort opmærksom på dengang, men det valgte den daværende regering at lade være med at reagere på, så det var en af de opgaver, som lå og ventede på Venstreregeringen, da den overtog ansvaret i 2015.

Der må jeg sige, at jeg er glad for, at det lykkedes for regeringen at sikre et så bredt flertal – og også en stor anerkendelse for det – hvor Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre er med til at tage ansvar. For det er helt afgørende, at vi har en bred og solid politisk aftale om det her.

Det nye vurderingssystem betyder for nogle, at de indtil nu har betalt for meget i skat, og de skal selvfølgelig have pengene tilbage. Naturligvis skal vi ikke beholde folks penge i statskassen, hvis ikke de hører til der, og derfor er tilbagebetalingsordningen også en del af lovforslaget. For andre betyder det måske, at de har betalt for lidt i skat, men det ville trods alt være urimeligt at lade skatteborgerne bøde for, at systemet ikke har fungeret. Derfor kommer vi ikke til at bede dem, der har betalt for lidt, hvor det ikke er deres egen skyld, om at betale det tilbage, som de har betalt for lidt.

Med forslaget om lov om vurderingsankenævn sikrer vi, at vi fremover får en mere effektiv og ordentlig klagestruktur. Det har heller ikke indtil videre været godt nok. Den nye klagestruktur skal bl.a. bidrage til at genoprette tilliden til det offentlige ejendomsvurderingssystem, og de nye vurderingsankenævn vil fortsat have en lægmandsinstans, som vi kender det i dag, og den vil blive suppleret med fagfolk fra ejendomsmæglerbranchen. Det sker for at imødekomme den kritik, der har været rejst, om en manglende faglighed i vurderingsankenævnene.

Den nye vurderingsnorm indeholder også et forsigtighedsprincip, som også skal være med til at holde hånden under boligejerne. Der vil altid være en vis usikkerhed forbundet med en vurdering, det er derfor, man kalder det en vurdering, og det skal ikke komme boligejerne til last. Derfor foreslås et spænd på 20 pct., som skal trækkes fra vurderingen af ejendomme og grunde, før skatten bliver beregnet.

Vi er i fællesskab kommet frem til mange rigtig gode tiltag. De her to nye lovgivninger er vigtige elementer i et meget, meget afgørende arbejde for at genopbygge tilliden til SKAT. Derfor stemmer Venstre naturligvis for lovforslagene, og jeg skal hilse fra vores kollega fra Det Konservative Folkeparti og sige, at det gør de også. Han har desværre været forhindret i at nå frem. Tak for ordet.

Der er en kort bemærkning fra fru Lisbeth Bech Poulsen.

Tak, og tak for talen. Jeg er faktisk enig i flere af de bemærkninger, der kom, og også i, at der er behov for at genoprette folks tillid til vurderingerne, og at der skal være en forsigtighedsmargen i det nye vurderingssystem. Men hvorfor lige 20 pct.? Hvorfor er man landet på 20 pct.?

Ordføreren.

Det er et godt spørgsmål. Man skal have en sikkerhedsmargen et sted, og jeg skal ikke gøre mig klog på, hvorfor den lige er landet på de 20 pct. Det beklager jeg at jeg ikke kan give et fyldestgørende svar på. Jeg er ikke ordfører på området. Men jeg er sikker på, at skatteministeren vil kunne svare på det senere.

Jeg synes, det er rimeligt, at vi har det her forsigtighedsprincip og siger til folk: Det er en vurdering. Om det ikke er målt i hele træskolængder, så er det jo en vurdering. For den eneste måde, man kan opgøre et hus' reelle værdi på, er ved at sælge det. Og det er trods alt en meget billig os alle sammen om lige at rykke et hus til højre på at finde ud af, hvor meget det egentlig er værd.

Tak til hr. Jakob Ellemann-Jensen, og velkommen til hr. Rune Lund fra Enhedslisten.

De her to lovforslag indeholder jo forskellige elementer, og jeg vil vælge at fokusere på de ting, som gør, at vi er kritiske over for lovforslagene, som selvfølgelig også skal ses i sammenhæng med den boligskatteaftale, som er blevet indgået her i sidste uge.

Specielt i forhold til vurderingsnormen på plus/minus 20 pct., som så skal afspejle den usikkerhed, der er i vurderingerne, har vi den holdning, at vi synes, at det er alt for stort. Vores grundlæggende holdning er, at man i stedet for at lave og operere med en masse usikkerhedsmargener bør lave et vurderingssystem, som i udgangspunktet er præcist, og at man derudover muliggør en rigtig god klageadgang. Det vil være den optimale løsning for os at se.

Så synes vi, at en anden problematisk ting ved det her forslag er, at der for landbrugs- og skovejendomme foreslås en videreførelse af de nuværende vurderinger efter den såkaldte bondegårdsregel i en ny fremskrivningsordning. Bondegårdsreglen medfører i praksis, at landbrugsjord vurderes til et langt lavere beløb end jordens faktiske handelsværdi. Det skyldes jo ikke primært bondegårdsreglen i sig selv, idet denne, bortset fra ordlyden om den middelstore bondegård, grundlæggende er baseret på at skulle ramme de aktuelle handelspriser. De lave vurderinger skyldes derimod, at ansættelser efter bondegårdsreglen siden 1992 er blevet foretaget i form af fremskrivninger af hektarprisen. Og de fremskrivninger har været meget forsigtige, og resultatet er derfor, at vurderingerne efter bondegårdsreglen kun ligger på omkring en tredjedel af den pris, det kan konstateres at man handler for, når landbrugsjord handles i fri handel. Vi har fra Enhedslistens side tidligere stillet spørgsmål om, hvad provenuet ville være, hvis man så at sige afskaffede bondegårdsreglen, og vi snakker om et beløb på omkring 1 mia. kr. om året, som kunne bruges til at finansiere velfærdsinitiativer.

Endvidere foreslås det, at der etableres tilbagebetalingsordninger vedrørende ejerboliger og erhverv, som skal sikre, at ejendomsejere, der har betalt skat efter en for høj vurdering, automatisk får tilbagebetalt skatten. Og det er selvfølgelig fuldstændig logisk, at man, hvis man har betalt for meget i skat på et forkert grundlag, skal have sine penge tilbage. Så den del af forslaget er selvfølgelig fuldstændig logisk, og den kan Enhedslisten støtte.

Samlet set ser vi gerne et velfungerende ejendomsskattesystem, men at man indfører en 20 pct.s usikkerhed som standard, mener vi ikke er tilfredsstillende. Derudover er vi ganske utilfredse med, at man fastholder bondegårdsreglen, som er en helt urimelig skattebegunstigelse.

Så har vi en lang række tekniske spørgsmål om den måde, som vurderingerne skal beregnes på, så i den sammenhæng kommer der nogle spørgsmål fra min side i forbindelse med udvalgsarbejdet. Og så får vi jo senere lejlighed til at diskutere selve boligskatteaftalen og den skævhed, der er indbygget i det, i forhold til bl.a. den skatterabat, som der bliver indført med forsigtighedsprincippet på 20 pct., som jo betyder, at en millionvilla nord for København til 15 mio. kr. vil få et fradrag på 3 mio. kr., mens et hus i Næstved til 1 mio. kr. f.eks. kun vil få et fradrag på 200.000 kr.

Så det er en boligskatteaftale, som vi hellere så udformet på en helt anden måde, nemlig ved at man sådan set bare udfasede skattestoppet, og det gælder både skattestoppet for ejendomsværdiskatten og stigningsbegrænsningen af grundskylden. Vi har jo tidligere fået tal på, at stigningsbegrænsningen af grundskylden og skattestoppet for ejendomsværdiskatten samlet set beløber sig til en pris på 11 mia. kr. i 2015. Og det er klart, at hvis man udfasede det skattestop, ville man frigøre milliarder af kroner til velfærd. Det kunne så samtidig kombineres med en indefrysningsordning a la den, der er foreslået, som vil sikre, at man som boligejer ikke vil kunne blive beskattet ud af sin bolig på grund af den løbende beskatning. Så kombinationen af en udfasning og en indefrysningsordning ville kunne løse mange problemer. Det ville kunne løse tre centrale ting for Enhedslisten: 1) at vi får et boligskattesystem uden prisboble, 2) at vi får en retfærdig beskatning af samfundsskabte værdier, og 3) at vi får et boligskattesystem, hvor vi minimerer risikoen for, at folk bliver beskattet ud af deres boliger på grund af en løbende boligbeskatning.

Så Enhedslisten er negativt indstillet over for de to forslag.

Tak til hr. Rune Lund. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går over til hr. Joachim B. Olsen, Liberal Alliance.

Tak for det. Det er et ganske omfattende lovforslag, som vi behandler nu. Det er jo, som andre også har været inde på, en udmøntning af det forlig, som blev indgået mellem den tidligere V-regering og de øvrige borgerlige partier samt Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre.

Der ligger et meget stort arbejde bag begge de her lovforslag, idet det at lave et offentligt vurderingssystem ikke er nogen let opgave. Der er rigtig mange mennesker, som har arbejdet i meget lang tid, i mange år, på det her nye system. Det synes jeg egentlig de fortjener en tak for. Dem glemmer vi jo nogle gange at takke. En tak synes jeg de fortjener i den her sammenhæng.

Men det er som sagt kompliceret og svært at lave et offentligt ejendomsvurderingssystem, fordi det jo dybest set handler om at gætte markedsprisen på en ejendom. Markedsprisen på ejendommene er jo afhængig af en lang række forhold, herunder noget så simpelt som sælgerens situation, lokale forhold, konjunkturerne i økonomien generelt. Det er ikke ukompliceret.

Når man politisk har besluttet, at borgerne skal beskattes på baggrund af værdien af deres bolig, er det selvfølgelig rimeligt, at borgerne kan forvente, at den offentlige ejendomsvurdering rammer så præcist, som det er muligt. Det at fratage borgerne deres penge, er noget af det allermest indgribende, vi politikere kan foretage os. Så borgerne skal kunne have tillid til ejendomsvurderingen samt til, at eventuelle klager over vurderingen behandles seriøst og professionelt og hurtigt.

Borgerne skal også kunne gennemskue, hvorfor deres bolig er blevet vurderet, som den er. Det er rimeligt, da vurderingen som sagt har stor betydning for borgernes økonomi. Tvivlen skal også komme borgerne til gode, og derfor er det også svært at se det her lovforslag uafhængigt af den aftale, som vi netop har indgået, om selve ejendomsbeskatningen, hvori selve beskatningsgrundlaget jo udgør den offentlige ejendomsvurdering minus 20 pct.

De offentlige ejendomsvurderinger har været suspenderet siden 2013, og det er et udtryk for, at det offentlige ejendomsvurderingssystem reelt er brudt sammen. Det er i sig selv en bemærkelsesværdig situation i et ellers så højt udviklet samfund som det danske. Men nu får vi altså et nyt ejendomsvurderingssystem, og vi får et nyt klagesystem.

Jeg synes også, vi skal være ærlig og sige, at det nok ikke er muligt at lave et helt perfekt ejendomsvurderingssystem. Der vil være fordele, og der vil være ulemper. Det nye system er efter vores opfattelse heller ikke perfekt. Der er nemlig forskellige hensyn, som skal vægtes mod hinanden. Det synes jeg vi skal være ærlige om. Der vil nok også fortsat være borgere, som vil undre sig over deres boligs vurdering, særlig hvis de får ret i, at deres bolig er vurderet for højt, men ikke får ændret den offentlige ejendomsvurdering, fordi den ligger inden for usikkerhedsspændet på plus/minus 20 pct. Men det er altså et udtryk for, at den offentlige ejendomsvurdering er et skøn. Markedsprisen på det samme hus kan variere fra uge til uge og endda mellem relativt ens huse.

Men når det så er sagt, er det vores opfattelse, at man med det nye ejendomsvurderingssystem har fået lavet det bedst mulige ejendomsvurderingssystem, og jeg tror også, at man med sikkerhed kan sige, at det endda nok bliver et af de bedste i måske hele verden. Det kan vi være stolte af. Det håber jeg i hvert fald vil vise sig. Men jeg er ikke så naiv, at jeg tror, at vi ikke vil opleve problemer i fremtiden, eller at diskussionen stopper, når det bliver implementeret. Vi vil nok fortsat skulle diskutere det her og nok også fortsat komme til at arbejde med det. Men de helt overordnede rammer ligger nu fast, og dem er vi glade for. Så vi støtter naturligvis lovforslaget. Tak.

Tak til hr. Joachim B. Olsen, og velkommen til hr. René Gade fra Alternativet.

Tak for det. Min overordnede melding her fra talerstolen i dag vil være: Hold da op, hvor ville vi i Alternativet gerne have været med til forhandlingerne. Vi ser faktisk ingen grund til, at man holder det i en snæver forligskreds, når man skal nærme sig noget og blive klogere på et så væsentligt område, hvor det sluttelig er rigtig interessant, om vi kan få så mange partier som muligt til at bakke op, så vi ikke ender med at stå i en situation, hvor man af politiske årsager skyder på noget, som er så hamrende vigtigt for Danmark. Jeg har en opfordring, og jeg oplever, at skatteministeren tit er lydhør over for de opfordringer, man kommer med. Så jeg har en opfordring til, når det er muligt, at invitere os med. Så må vi blive sat uden for døren til sidst, hvis der ikke er enighed. Det ville i det her tilfælde gøre, at jeg måske ikke behøvede at bede om en teknisk gennemgang, som jeg i den grad gerne vil have. Jeg ved ikke p.t., om det lader sig gøre, men det plejer der også at være stor lydhørhed over for.

For det her forslag er vi gennemgående meget positive over for i Alternativet, når vi afkobler det politiske element. Altså, der er behov for et nyt ejendomsvurderingssystem. Det vil vi bakke op om at få lavet. Derfor har vi også bakket op om alle de aktstykker, der skal bruges til at finansiere det her, og vil også gøre det i fremtiden. De monstrøse it-systemer, der skal sikre, at det her måske, som hr. Joachim B. Olsens siger, bliver verdens bedste ejendomsvurderingssystem. Det vil vi godt være med til at finansiere. Vi vil godt være et af de ansvarlige partier. Det tror jeg faktisk der er rigtig mange partier der gerne vil, hvis man ellers får muligheden for det, eksempelvis i et forhandlingslokale.

Vi bakker op om de to forslag. Ikke mindst er det væsentligt, at man får klageinstansen tilpasset det nye system. Det ser jeg i lovforslag L 211, må det være. Den barriere, der lige skal overvindes i udvalgsarbejdet, er netop den boligbeskatningsaftale, der blev indgået i sidste uge. Vi er meget uenige i, at det på lang sigt er det rigtige for Danmark. Vi synes, det er godt, vi får gjort op med boligskattestoppet. Vi synes, der går lidt for lang tid, hvor man fastholder det. Og så er der en progression i beskatningen, som vi godt kunne tænke os var helt anderledes. Vi synes, den boligbeskatningsaftale på mange måder er lagt skævt. Men der er stor opbakning til den.

Som jeg også har sagt tidligere, er det egentlig en sejr for demokratiet, når der er så mange partier, der bakker op om boligbeskatningsaftalen. At vi så ikke kan være med i Alternativet, er så et aber dabei. Men det er godt, at der er så mange danskere, der får opfyldt deres ønsker i den boligbeskatningsaftale, der kom i sidste uge. Vi er som sagt uenige. Vi kan ikke bakke den op.

Men vi har kigget isoleret på de her to lovforslag og sagt, at vi godt vil være med til at bakke op om et ejendomsvurderingssystem på trods. Det vil vi gerne. Men jeg skal så lige ind i den tekniske gennemgang og se de 20 pct., der er sat op som fejlmargen. Betaler man for meget eller for lidt i skat? Jeg tænker, at den er enormt stor. Jeg kunne godt tænke mig, at man i de eksempler, der kommer forbindelse med den nye boligbeskatningsaftale, laver et simpelt regnestykke. Hvis det er en bolig til 7,5 mio. kr., kan den eksempelvis blive vurderet til 6 mio. kr. Det var et af regnestykkerne fra ministeriet. Det er ret mange penge. Forholdsmæssigt kunne jeg godt tænke mig at finde ud af, om der ligger en tilsigtet eller utilsigtet skattebegunstigelse af nogle grupper i det spænd, der er så stort. Jeg har læst, at provenuet egentlig skulle være uændret, så det gør der sikkert ikke, men det er noget af det, jeg gerne vil have gennemgået.

Så opbakning til aftalen og ikke mindst skatteministerens fortsatte arbejde for at få styrket SKAT og tilliden til SKAT. I Alternativet vil vi rigtig gerne kigge mere bagud og finde ud af, hvordan fejlene er opstået. Men der er et kæmpe behov for, at vi bakker op om den siddende skatteminister og om den åbenhed for at gøre det godt fremadrettet.

Tak til hr. René Gade. Der er ingen korte bemærkninger, så vi går videre til hr. Andreas Steenberg, Radikale Venstre.

I Radikale Venstre har vi betragtet det som en bunden opgave at finde et ejendomsvurderingssystem, som virker. Vi sad selv i regering, da det nuværende system blev suspenderet, simpelt hen fordi det kort og godt var forkert og ikke vurderede boligerne korrekt. Uanset hvad det er for en skat, borgerne skal betale, skal det selvfølgelig være sådan, at den bliver udregnet så korrekt som muligt og så fair som muligt over for borgerne, som skal aflevere nogle af deres penge til fællesskabet. Der må man bare sige, at det skattesystem, der har været på boligområdet, ikke har været fair og rimeligt over for borgerne.

Det system, vi laver nu, er efter vores opfattelse væsentlig bedre, væsentlig mere fair, væsentlig mere korrekt end det system, der er. Det følger anbefalingerne fra det såkaldte Engbergudvalg, som sad og prøvede at finde ud af, hvordan man kunne lave et ordentligt system. Vi har også lavet et helt nyt system til at vurdere ejendommene. Det er et system, som kommer tættere på borgerne, ud i lokalområderne, og dermed skulle det gerne være sådan, at dem, der vurderer ejendommene, er tættere på de enkelte områder, de enkelte markeder og dermed kan lave en vurdering, der er meget mere korrekt end i dag. Det er også sådan, at de borgere, der har betalt for meget, kan få deres penge tilbage uden at skulle klage og igennem en stor proces. Det er vi også rigtig glade for.

Samlet set mener vi, at vi nu får lavet et ordentligt system. Der bliver flere ansatte til at vurdere; man laver vurderinger, der er bedre; og borgerne står bedre i systemet. Det er vi rigtig glade for i Radikale Venstre. Ligesom en række af mine kollegaer vil jeg også gerne takke de partier, der har været med til at lave det her system. Det synes jeg er et vigtigt arbejde. Jeg synes, det er vigtigt, at vi her i Folketinget har kunnet blive enige om det og der ikke er gået fnidder i det. Det, borgerne har været stillet over for, har været for dårligt.

Vi støtter de to lovforslag og er rigtig glade for at gøre det og er rigtig glade for, at den politiske aftale blev lavet.

Tak til hr. Andreas Steenberg. Heller ikke her er der korte bemærkninger, så vi går videre til fru Lisbeth Bech Poulsen fra SF, Socialistisk Folkeparti.

For nogle år siden kom Rigsrevisionen jo med en sønderlemmende kritik af vurderingssystemet; det er ikke nogen overdrivelse. Kritikken gik på, at Skatteministeriet havde forvaltet området for ejendomsvurdering meget kritisabelt, velvidende at området længe havde været problemfyldt. Rigsrevisionen sagde også, at ministeriet faktisk havde været vidende om problemerne på vurderingsområdet, siden man hjemtog det i 2003, og helt konkret siden 2007. Så der var nærmest ingen ende på den kritik, der kom fra Rigsrevisionen: at området var problemfyldt, at der i tre ud af fire tilfælde var forkerte vurderinger, at man havde været bevidst om problemerne i årevis og ikke gjort nok ved det. Og den her diskussion kom jo faktisk inden en masse af de andre sager på skatteområdet; man kan sige, at det lidt var det, der kickstartede det. Det er der mange der har ansvaret for, og derfor er der også mange, der skal tage ansvaret for at rydde op.

Derfor vil jeg gerne starte ud med at sige, at vi også fra SF's side støtter op om de her to lovforslag, vi behandler i dag. For vi skal selvfølgelig have et nyt vurderingssystem, som folk kan stole på. Jeg har mødt mange mennesker, som alle sammen mener, at de har betalt for meget. Jeg har ikke mødt nogen, der mener, at de lige præcis er dem, der har betalt for lidt. Og det er jo nok en helt naturlig tilgang at have: at det er man meget bekymret over, også fordi det er en stor del af ens privatøkonomi. Men problemet er jo, at der både har været for lave vurderinger og for høje vurderinger, og at det grundlæggende har givet mere end ridser i lakken på befolkningens tiltro til både vurderingssystemet og SKAT generelt. Derfor skulle der også ryddes op, og det oprydningsarbejde har været i gang i flere år. Det er nu under den nuværende skatteministers ansvar, og det synes jeg også han har taget på sig.

Hvad angår vurderingssystemet, handler det jo ikke kun om at vurdere ejendomme korrekt, det har også en lang række andre konsekvenser. Altså, ud over at danne grundlag for ejendoms- og boligskatter har det jo også konsekvenser for tinglysningsafgift, bo- og arveafgift, beskatning af fri bolig, beregning af kapitalafkast osv. osv. Så der er mange afledt effekter af at have forkerte vurderinger.

Mine kolleger fra Enhedslisten har sagt, at i den bedste af alle verdener skulle man have et helt præcist system. Så må jeg bare sige – det har heller ikke hørt nogen af mine andre kolleger sige, for vi skal ikke stikke befolkningen blår i øjnene – at det kommer ikke til at ske, ikke et hundrede procent sikkert system, og derfor skal der selvfølgelig også være en sikkerhedsmargen. Vi synes fra SF's side, at 20 pct. måske er sat lige lovlig højt, men vi er med på selve princippet om, at der skal være en sikkerhedsmargen. Vi kommer ikke til at lave et hundrede procent sikkert vurderingssystem, for det her er ikke fuldstændig objektivt. Altså, det kan svinge fra den ene uge til den næste og afhænge af, hvad der bliver bygget i nærheden, den lokale søs vandtilstand osv. osv.

Det her bliver et meget bedre system – det er jeg overbevist om – og derfor vil vi også fortsat støtte op om det, også i forbindelse med de aktstykker, der skal gives i Finansudvalget. For jeg er overbevist om, at det bliver meget bedre. Men vi skal også være ærlige over for befolkningen og sige, at det bliver bedste mands bedste bud, ikke gæt, og at der bliver også taget en lang række grunde ud til helt manuel kontrol så at sige – og at den her sikkerhedsmargen bliver lagt ind. Man kan så sige, at den 20-procentssikkerhedsmargen kommer til at gælde – det var en af mine andre kollegaer også inde på – både for det billige hus i Sønderjylland og for liebhavervillaen i Nordsjælland. Og derfor bliver vurderingen i forholdet mellem de meget forskellige grunde eller boliger, der er på grundene, ikke nødvendigvis mere retfærdig, men for den enkelte vil det opfattes mere retfærdigt.

Det andet forslag er om et nyt vurderingsankenævn og andre tiltag, der skal muliggøre en mere effektiv og forbedret klagebehandling. Og det er jo også noget, vi har diskuteret længe: Hvordan kan man sikre folks ret til at klage, til at anke, og samtidig sikre, at det skrøbelige skattesystem, som vi også nu, hvor det skal genopbygges, bliver nødt til at passe på ikke bliver væltet af millioner af klagere, der alle sammen er overbevist om, at de har betalt for meget.

Så når alle de hensyn er lagt sammen, synes jeg, det er et godt stykke arbejde, der er blevet lavet. Der vil givetvis være en fordel i forhold til sikkerhedsmargenen for dem, der har de dyreste boliger, men på den anden side kan man sige, at der har været en slags omvendt Robin Hood-princip i de her vurderinger, fordi der har været meget billige grunde, huse, i landdistriktsområder, som har betalt uforholdsmæssig meget. Så der er ting, der stritter i forskellige retninger. Det har været en meget svær opgave for dem, der har lavet forslaget til det her system, og jeg synes, at man har ramt det så godt, som det overhovedet er muligt.

Min afsluttende kommentar er egentlig bare, at selv om SF ikke er en del af aftalen, har jeg ikke på noget tidspunkt lagt skjul på, at vi selvfølgelig også mener, at vi bærer en del af ansvaret, og derfor også gerne vil være med til at rette op på den skade, der er sket, og sikre, at vi igen får et ejendomsvurderingssystem, som folk kan have tillid til.

Tak til SF's ordfører. Og som rosinen i pølseenden – havde jeg nær sagt – er sidste person på talerstolen skatteministeren. Velkommen.

Tak for ordet, formand. Det er jo egentlig synd og ærgerligt, at sådan et lovforslag skal behandles en tirsdag aften så sent, for det er en historisk aftale, der er lavet om boligskatten, og det er en historisk aftale, der er lavet om ejendomsvurderinger. Det er to aftaler, der betyder, at begrundelsen for at opkræve ejendomsskatter som den indtægtskilde, ejendomsskatterne jo er for staten, så vi kan bruge pengene til vores velfærdssamfund, bliver rimelig og retfærdig over for landets boligejere. Jeg vælger ikke at tage det sene tidspunkt, vi behandler det her lovforslag, som udtryk for, hvordan det bliver prioriteret, og jeg vil i stedet glæde mig over de positive meldinger, der er kommet fra de ordførere, der har været oppe på talerstolen. Der har været en overvejende positiv modtagelse, ikke blot fra de partier, der er med i aftalen – det er meget naturligt, at partier, der er med i et forlig, også omtaler forliget og følgelovgivningen positivt, for andet ville være mærkeligt – men også fra en række andre partier, som ikke er med i forliget.

Det er en helt afgørende samfundsopgave, at tilliden til de offentlige ejendomsvurderinger genoprettes. Ejendomsejerne skal have tillid til de ejendomsvurderinger, der bliver foretaget, og de skal have adgang til at klage under ordentlige og rimelige vilkår, for det skylder vi boligejerne i forhold til at opkræve ejendomsskatterne på et retvisende grundlag. Efter min opfattelse som skatteminister kan vi simpelt hen ikke være bekendt at køre længere med et system, hvor der er så stor usikkerhed omkring det, der er udgangspunktet for beskatningen, altså boligskatten. Vi har det jo sådan, når vi beskatter løn, at der ved folk, hvad de får udbetalt løn, og vi har også et ret firkantet, skematisk system for, hvad man så skal betale af forskellige skattesatser, afhængig af hvad man så får i løn. Det er til at forholde sig til, det er ret og rimeligt over for alle. Så kan man diskutere skattesatserne, det er rimeligt nok, men grundlaget for opkrævningen af indkomstskat og personskatter er i orden.

Når man beskatter noget løbende, kan man diskutere rimeligheden og retfærdigheden i det, og når man beskatter noget på baggrund af en vurdering, kan man i særdeleshed problematisere det, og når vi nu står i en situation, hvor vi ved, at de ejendomsvurderinger, vi har i dag, ikke er gode nok og ikke hviler på et retvisende nok grundlag, skylder vi naturligvis som ansvarlige politikere at gå sammen og finde et bedre system til at vurdere, hvad man så skal betale i boligskat. Og det er det, vi har gjort i fællesskab.

Det er et projekt, der i virkeligheden startede under den tidligere regering, da daværende skatteminister, hr. Benny Engelbrecht, nedsatte Engbergudvalget, der skulle se på en model til det her. Udvalget kom ikke frem til nogen stor, forkromet løsning, men kom dog frem til et godt, fagligt, solidt udgangspunkt, så man kunne arbejde videre for at komme med et nyt system, der vurderede boligerne mere rigtigt og mere retvisende. Det har vi så arbejdet videre med i mine halvandet år som skatteminister, og det endte så i aftalen om et nyt ejendomsvurderingssystem, som et bredt flertal i Folketinget står bag, og den aftale blev indgået før jul. Grundlaget for genetableringen af den tillid, som har lidt et knæk, er sikret med de her to lovforslag – er i hvert fald sikret med gennemførelse og implementering af de to lovforslag.

Ejendomsvurderingerne kan fremover foretages på et meget bedre grundlag og med en højere træfsikkerhed, samtidig med at ejendomsejerne bliver inddraget i en form for deklarationsproces, hvor de får indsigt i grundlaget for vurderingerne. Man får simpelt hen et forslag til en vurderingsmeddelelse ind ad sin brevsprække eller i sin e-postkasse, og der har man mulighed for at kigge på den og se på, hvad der ligger til grund for den vurdering, som SKAT er kommet med, udfordre den og deklarere de ting, skattevæsenet og vurderingsmyndigheden ikke måtte have fået med. Samtidig får ejendomsejerne mulighed for at afgive de her supplerende oplysninger. Forhåbentlig vil det føre til, at man oplever et mere gennemsigtigt og mere retvisende vurderingssystem end det, vi har i dag.

Samtidig indeholder lovforslagene også en tilbagebetalingsordning, som er historisk, så de ejendomsejere, der har betalt skat af en for høj vurdering, får helt automatisk skatterne tilbage uden at skulle klage. Det er 9 mia. kr., vi sender tilbage til helt almindelige danskere – typisk dem, der bor i det mindre hus uden for de større byer – der har betalt for meget i skat, fordi de har betalt skat af en forkert og af en for høj vurdering. Det er kun ret og rimeligt, at de får pengene tilbage.

Det falder uden for de behandlede lovforslag, men jeg vil også gerne lige komme med et par korte bemærkninger om det nye boligbeskatningssystem, som den samme kreds af partier er blevet enige om. Det handler nemlig om, at danskerne får tryghed ikke bare i forhold til vurderingen, men også i forhold til beskatningen.

Jeg vil godt sige tak for det samarbejde, vi har haft, om vurderingen og i forhold til beskatningen. Det har været en lang proces på tværs af skiftende regeringer. Det var først den smalle Venstreregering og så den nye, større og bedre regering og den proces, der har fulgt af det. Vi har haft nogle gode lange drøftelser, hvor vi er kommet i bund med både vurderings- og beskatningsdelen og har nået hinanden i det, der efter min opfattelse er et godt og fornuftigt kompromis, som alle de deltagende partier kan se sig selv i, og som i de her tider, hvor folkestyret er udfordret rundtomkring i verden, viser, at vi i Danmark, når det gælder vigtige ting, kan finde ud af at samarbejde til fællesskabets og til Danmarks bedste og altså om noget, som i hvert fald en bred kreds af partier kan se sig selv i. Det synes jeg egentlig er ganske bemærkelsesværdigt. Det er i hvert fald noget, som jeg som skatteminister er stolt af.

Jeg står naturligvis til rådighed, hvis der skulle være nogle spørgsmål her i salen i dag. Ellers er der jo en udvalgsbehandling, som vi skal nå, inden lovforslaget skal vedtages, inden Folketinget går på sommerferie.

Jeg vil lige til sidst sige, selv om det selvfølgelig ikke så pænt, når jeg kan forstå, at ordføreren for Enhedslisten ikke kan være til stede i salen længere, at jeg har lidt svært ved at forstå, at man kan være modstander af det. Jeg kan godt forstå, at man kan være modstander af det beskatningssystem, vi foreslår, men det er jo ikke det, vi skal stemme om her. Men jeg forstår grundlæggende ikke, at man kan være imod et system, hvor vi får mere rigtige og retvisende vurderinger. Og det er det, vi får. Det er i hvert fald efter min opfattelse helt og aldeles uholdbart at køre videre med det system, vi har.

Derfor vil jeg opfordre de partier, der er skeptiske, til at tænke sig grundigt om, inden de vælger at stemme rødt til det her forslag. Man kan så vælge at stemme rødt til beskatningsdelen, når vi skal lovgive om den, i takt med at vi nærmer os 2020 og 2021, men et nyt og bedre vurderingssystem, hvor vi sikrer et mere rigtigt grundlag for, hvad der skal beskattes, er altså svært at være imod.

Tak til skatteministeren. Det bliver så i udvalget, debatten fortsætter, for der er ikke nogen korte bemærkninger.

Der er heller ikke flere, der har bedt om ordet, og forhandlingen er derfor afsluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ikke nogen af jer gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er så vedtaget.