L 211 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 12: Spm. om kommentar til henvendelsen af 29/5-17 fra Bech-Bruun Advokatfirma, til skatteministeren

Skatteudvalget 2016-17
L 211
Offentligt

2. juni 2017

J.nr. 2017-1440

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Vedrørende L 211 - Forslag til ejendomsvurderingsloven

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 12 af 29. maj 2017.

Karsten Lauritzen

/ Morten Jensen

L 211 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 12: Spm. om kommentar til henvendelsen af 29/5-17 fra Bech-Bruun Advokatfirma, til skatteministeren

Spørgsmål

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 29. maj 2017 fra Bech-Bruun Advokat-

firma, jf. L 211

–

bilag 14.

Svar

Bech-Bruun Advokatfirma rejser seks spørgsmål vedrørende vurdering af landbrugsejen-

domme, herunder i forbindelse med generationsskifte.

Indledningsvist kan der henvises til svaret på spørgsmål 6 til L 211, FT 2016-17, hvor der

er kommenteret på en henvendelse fra Landbrug og Fødevarer om en række tilsvarende

emner, hvor der bl.a. er anført, at landbrugserhvervet sammen med øvrige interessenter

vil blive inddraget ved den kommende revision af værdiansættelsescirkulæret, da cirkulæ-

ret har væsentlig betydning for betingelserne for generationsskifte. Herudover bemærkes

følgende til de rejste spørgsmål:

1) Det kan bekræftes, at den ejendomsværdi, der skal ansættes til brug ved generations-

skifte, skal ansættes inden for rammerne af lovens generelle vurderingsnorm, jf. lovforsla-

gets § 15. Værdien skal således ansættes som den forventelige kontantværdi i fri handel

for en sådan landbrugsejendom under hensyn til alder størrelse, beliggenhed og øvrige ka-

rakteristika. Der er foreslået visse nødvendige præciseringer i forhold til den gældende

vurderingsnorm for ejendomsværdien, men grundlæggende er der i begge tilfælde tale om

en vurderingsnorm, hvor vurderingerne skal afspejle markedsværdien, hvorfor skiftet i

vurderingsnormen ikke i sig selv forventes at medføre væsentlige ”spring” i vurderin-

gerne.

Det er således ikke hensigten eller ønsket med skiftet af vurderingsnorm at forøge genera-

tionsskiftebeskatningen af de familieejede landbrugs- og skovbrugsvirksomheder.

2) De nye ejendomsvurderinger skal være retvisende og skal afspejle den fastsatte vurde-

ringsnorm, jf. ovenfor. Det kan derfor ikke udelukkes, at vurderingen af en landbrugs-

ejendom fremadrettet vil blive anderledes, end den ville være blevet med anvendelse af de

hidtidige systemer og metoder. Dette er dog en følge af, at de nye vurderinger skal være

mere retvisende end de nuværende, som netop har været kritiseret på dette punkt. Gene-

relt skal vurderingsmyndigheden anvende markedskonforme metoder ved fastsættelse af

de særskilte vurderinger. I den forbindelse kan omkostningsmetoden for tekniske anlæg

baseres på opførelsesomkostningerne fratrukket nedskrivninger anvendes, mens land-

brugsarealerne kan vurderes med udgangspunkt i handelspriserne i lokalområdet. I den

særskilte ejendomsvurdering indgår den fastsatte ejendomsværdi af stuehuset, jf. nærmere

nedenfor under 5).

Det vil sige, at den samlede vurdering af landbrugsejendomme i forbindelse med generati-

onsskifte vil baseres på den allerede kendte og løbende stuehusvurdering, der bliver fast-

sat hvert andet år, en vurdering af driftsbygningerne, mens landbrugsarealerne vurderes

med udgangspunkt i handelspriserne i lokalområdet.

Side 2 af 4

L 211 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 12: Spm. om kommentar til henvendelsen af 29/5-17 fra Bech-Bruun Advokatfirma, til skatteministeren

Ved den samlede vurdering inddrages således den allerede fastsatte stuehusværdi, hvorfor

der ved den særskilte vurdering ikke sker en revurdering heraf, hvilket sikrer ensartethed i

vurderingerne.

Det bemærkes samtidig, at det med lovforslagene er sikret, at værdien af produktionsjor-

den, som vil ligge til grund for den løbende beskatning i form af grundskyld, fortsat vil

være ansat på det nuværende lave niveau i forhold til jordens reelle handelsværdi. De nu-

værende vurderinger,

som er fastsat efter ”bondegårdsreglen”, vil

således blive fastholdt

og alene fremskrevet i takt med prisudviklingen på landbrugsjord.

Det kan herudover tilføjes, at landbrugsejendomme og skovejendomme i forhold til den

løbende beskatning endvidere vil være omfattet af den skatterabatordning, som er aftalt

mellem partierne bag forliget om tryghed om boligbeskatningen.

3) Det kan ikke bekræftes, at det hidtil anvendte tillægsparcelværdiprincip vil blive videre-

ført. Vurderingsmyndigheden skal grundlæggende have metodefrihed i vurderingsarbej-

det, hvilket også er gældende for vurdering af andre ejendomstyper. Det afgørende er, at

vurderingsmyndigheden når frem til en vurdering, der afspejler det fastsatte vurderings-

norm, jf. 1) og 2) ovenfor og 5) nedenfor.

4) I det nye ejendomsvurderingssystem er der på en række områder lagt op til forenklin-

ger. På denne baggrund skønnes det ikke hensigtsmæssigt at lade vurderingen af en bolig

–

her i form af ansættelsen af en grundværdi

–

bero på, om boligen er udlejet eller ej, da

denne status bl.a. kan skifte løbende. I lovforslaget gøres der for udlejede ejerlejligheder

også op med dette princip.

Som nævnt ovenfor vil landbrugsejendomme og skovejendomme dog være omfattet af

den skatterabatordning, som er aftalt mellem partierne bag forliget om tryghed om bolig-

beskatningen, hvorved en tryg overgang til det nye ejendomsvurderingssystem er sikret.

5) Ejendomsværdien af boliger (stuehuse) på landbrugsejendomme skal efter lovforslaget

ansættes på samme måde, som hvis den pågældende bolig havde været en frit omsættelig

bolig beliggende det pågældende sted med de mulige ulemper, der er forbundet med be-

liggenhed tæt på en landbrugsbedrift, en evt. atypisk stor størrelse af boligen og umo-

derne indretning med væsentlige udgifter til vedligeholdelse og opvarmning mv. Den be-

regnede ejendomsværdi reduceres dog med 5 pct., da de pågældende boliger netop ikke er

frit omsættelige.

6) Som nævnt under nr. 3 ovenfor har vurderingsmyndigheden grundlæggende metodefri-

hed. Det afgørende i vurderingsarbejdet er, at vurderingsmyndigheden når frem til en vur-

dering, der afspejler den fastsatte vurderingsnorm. De ejendomsværdier, der ansættes til

brug for generationsskifte m.v. efter den generelle og markedskonforme vurderingsnorm,

vil herefter kunne påklages og påses af en klagemyndighed med en styrket specialisering,

Side 3 af 4

L 211 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 12: Spm. om kommentar til henvendelsen af 29/5-17 fra Bech-Bruun Advokatfirma, til skatteministeren

hvorved de retssikkerhedsmæssige hensyn ved disse særskilte vurderinger vurderes at

være tilgodeset.

Side 4 af 4