L 211 - 2016-17 - Bilag 6: Henvendelse af 17/5-17 fra Dansk Skovforening

Skatteudvalget 2016-17
L 211 Bilag 6
Offentligt

Vi har i vores gennemgang lagt stor vægt på følgebrevets forudsætninger om, at der med forslaget

til ny vurderingslov følger et omfattende arbejde med endelig udvikling af metoder, data, vurde-

ringstilgange, teknisk systemudvikling m.v., idet vi finder betydelige udfordringer i forbindelse med

værdisætningen af

–

og fremskrivningen af

–

skovenes grundværdier i det fremsatte forslag. Vi øn-

sker og forventer at blive inddraget i arbejdet med udviklingen af de fremtidige metoder m.m.

Grundværdi, skov

Med forslaget vil der blive taget udgangspunkt i skovbrugets allerede eksisterende grundværdier,

som herefter skal følge landbrugets regulering af grundværdier. Dette fører til tre uacceptable for-

hold:

For det første

skal forslaget efter Skovforeningens klare opfattelse tage højde for Landsskatteret-

tens kendelse af 3. marts 2009, der fastslår, at skovenes grundværdier ikke må indeholde elemen-

ter af ejendommenes herlighedsværdier. Disse herlighedsværdier er indeholdt i de nuværende

vurderinger. Her er ca. 25 % af ejendommens samlede herlighedsværdi henført til skovenes grund-

værdi.

En fremskrivning af de nuværende grundværdier, som der lægges op til i forslaget, vil fastholde

denne ulovlige praksis. Dette bør undgås.

Vi finder det samtidig retssikkerhedsmæssigt uantageligt, at en eventuel opretning på årtiers fejl-

fortolkning af skovbrugets grundværdier alene kan ske ved, at

alle

skovejere individuelt

–

og inden

for en frist på 3 måneder - skal påklage den vurdering, der modtages for 2020. Dette problem bør

være løst med lovforslaget, således at grundværdifastsættelsen ved vurderingen, som skovene får

i 2020, er uden en herlighedsværdi.

For det andet

er vi ikke enige i forslagets forudsætning om, at skovbrugets grundvurderinger skal

følge prisudviklingen i landbrugets grundværdier, jf. forslagets §45, stk. 1, nr. 4.

Der er så mange faktorer, der påvirker land- og skovbrugets drifts- og indtjeningspotentialer for-

skelligt, at en forudsætning om en ens prisudvikling ikke vil være rimelig.

Dette bliver særligt mærkbart, hvis der

–

som forslaget i øvrigt foreskriver

–

skal udarbejdes et in-

deks for landbrugets grundværdiudvikling på så små geografiske områder som muligt. Disse kan

for landbrugsejendomme være ganske begrænsede landsdele. For skovejendomme beliggende i et

landbrugslandskab, hvor de lokale priser for landbrugsjord

kan

stige (og visse steder

steget) ek-

splosivt vil det betyde en urimelig og uforholdsmæssig påvirkning af skovenes grundværdier.

For det tredje

vil forslaget

i betydelig grad hæmme private ejeres mulighed for samt incitamenter

til at efterleve samfundets stigende ønsker om udlæg af skov med særlig drift, urørt skov o.l., idet

indtjeningspotentialet fra sådanne arealer falder betydeligt/helt forsvinder, mens der stadig vur-

deringsmæssigt er en forudsætning om, at sådanne arealer drives forstmæssigt optimalt.

Dansk Skovforening - skovbrugets brancheorganisation

L 211 - 2016-17 - Bilag 6: Henvendelse af 17/5-17 fra Dansk Skovforening

Klagemulighed

Vi finder det

–

også af ovennævnte grund - meget betænkeligt

helt

at afskaffe en klagemulighed

for ejendommenes grundværdier ud i al fremtid. Der bør

–

især hvis der sker betydelige ændrin-

ger, jf. ovennævnte

–

kunne ske påklage af grundværdien.

Opsummerende mener vi, at der ved vurderingen i 2020 skal ansættes en driftsøkonomisk grund-

værdi for skovene, og at dennes regulering skal følge et særligt prisindex for skove. Eksempelvis

kunne skovenes bruttofaktorindkomst ved

træproduktion

lægges til grund for skovbrugets grund-

værdiindeksering. For at mindske udsving i forbindelse med betydelige stormfald, bør der løbende

udarbejdes indeks eksempelvis som gennemsnit af de seneste 10 års udvikling i bruttofaktorind-

komsten ved træproduktion. Vi indgår gerne i en dialog om fastsættelse af et prisindeks for de

fremtidige reguleringer er grundværdierne for skovejendomme.

Ejendomsvurdering ved generationsskifter

Efter forslaget skal der ikke længere udarbejdes ejendomsvurderinger for land- og skovbruget, da

sådanne vurderinger ikke anvendes i forbindelse med en løbende beskatning (ejerboliger dog und-

taget). Således anvendes ejendomsværdien for disse ejendomskategoriers vedkommende stort set

kun i forbindelse med generationsskiftebeskatning inden for familien. Der vil i denne situation

blive ansat en ejendomsværdi for den samlede ejendom.

Efter forslaget skal denne værdiansættelse ske efter en markedsnorm. Vi mener, at værdiansæt-

telsen bør ske med udgangspunkt i, at der er meget begrænsede/ingen muligheder for udstykning

dels af ejerboligen dels af skovene i øvrigt. Værdiansættelsen kan

herefter

ske med efterfølgende

regulering i intervallet +/- 20%.

Boliger

Undtaget fra reglen om, at der ikke skal fastsættes en ejendomsværdi, er beboelser ejet af ejen-

dommens ejer samt boliger, der stilles til

rådighed som led i et ansættelsesforhold, hvis den an-

satte er direktør eller anden medarbejder, der har en væsentlig indflydelse på egen aflønnings-

form. Her skal der

–

som grundlag for ejendomsværdiskatten

–

fastsættes såvel en grundværdi

som en ejendomsværdi.

Efter § 30, stk. 2 skal boliger beliggende på land- og skovbrugsejendomme ansættes i værdi, som

om de pågældende boliger havde været selvstændige ejerboliger. Vi er uenig i denne præmis, da

de omfattede boliger kun

yderst

sjældent lovligt vil kunne udstykkes fra driftsejendommen og sæl-

ges i almindelig fri handel.

Værdiansættelsen bør derfor fastsættes efter forudsætningen, at der

ikke

vil kunne ske et frit salg

af boligen. Dette vil føre til en væsentligt lavere vurdering end hvis boligen kunne afsættes på det

frie ejendomsmarked.

Da kapitel 6 (§§ 28-33) i sin helhed vedrører vurdering af land- og skovbrugsejendomme, er det

ulogisk, at boliger på skovejendomme, som bebos af ejeren eller af den personkreds, der er omfat-

tet af ligningslovens §16, stk. 9 eller § 16A, stk. 5, er omfattet af de foreslåede bestemmelser i §

Dansk Skovforening - skovbrugets brancheorganisation

L 211 - 2016-17 - Bilag 6: Henvendelse af 17/5-17 fra Dansk Skovforening

29, stk. 1, mens de ikke er omfattet af § 30, stk. 3, der i øvrigt henviser til § 29, stk. 1. I § 30, stk. 3

omtales kun boliger på

landbrug.

Hvorimod der i § 31 omtales boliger på såvel land- som skov-

brugsejendomme.

Grundværdi/-størrelser boliger

I § 31 angives retningslinjerne for havearealets udstrækning på 2.000 m

for boliger beboet af

ejere (stk. 1) og for andre boliger 1.000 m

(stk. 2). Herudover giver stk. 3 mulighed for at vurde-

ringsmyndigheden kan fastsætte større grundarealer end dem, der er nævnt i stk. 1 og stk. 2.

Vi går ud fra, at der bl.a. tænkes på større parkanlæg e.l. Det bør i den sammenhæng være en for-

udsætning, at der ikke fastsættes en høj grundværdi for

hele

arealet, men at der som i dag ansæt-

tes en højere grundværdi for de første 2.000 m

hhv. 1.000 m

mens der for den resterende del af

arealet fastsættes en betydeligt lavere pris pr. arealenhed.

Nye ejendomme

I §33 beskrives en situation, hvor der etableres en ny land- eller skovbrugsejendom. Den gennem-

snitlige ha-pris for ejendommens produktionsjord ansættes her til samme niveau som den gen-

nemsnitlige ha-pris for omkringliggende land- eller skovbrugsejendomme.

Dette giver et helt forkert og misvisende resultat i situationer, hvor fx en landbrugsejendom ved

tilplantning overgår til at blive en skovejendom. Her vil der gå mange årtier, førend ejendommen

kan komme op på den ha-værdi, der er gældende for eksisterende omkringliggende skovejen-

domme. Dette er også årsagen til formuleringerne i den eksisterende ejendomsvurderingslovs §

15, stk. 3, der netop for grundværdiens vedkommende tager højde for den lange periode, der går

indtil skoven har opnået en normalværdi. Her skal grundværdien fastsættes til 25% af ejendom-

mens handelsværdi, indtil handelsværdien når op på ejendommens normalværdi.

Herudover er der samme problem som nævnt i afsnittet

”Gru dværdi for skov”.

Samvurdering

Vi kan ikke gå ind for, at det efter lovforslaget er myndighederne, der tager initiativ til en eventuel

samvurdering af to ejendomme. Dette skyldes, at der ved samvurdering af 2 selvstændige nabo-

skovejendomme tilhørende samme ejer vil kunne opstå problemer med efterfølgende udstykning,

da udstykning af samlede fredskovsstrækninger i udgangspunktet er forbudt efter skovloven.

Fradrag i grundværdi

I §23 fastsættes, at der ved udstykning af ejendomme, hvor der er foretaget fradrag for gennem-

førte grundforbedringer, sker en forholdsmæssig fordeling af fradraget mellem de nyopståede

ejendomme. Det vil dog oftest være sådan, at der kun på en del af en ejendom er foretaget grund-

forbedringer, der indrømmes fradrag for, hvorfor en forholdsmæssig fordeling af fradraget fører til

et urimeligt resultat ved en eventuel efterfølgende udstykning til sammenlægning med anden

ejendom.

Dansk Skovforening - skovbrugets brancheorganisation

L 211 - 2016-17 - Bilag 6: Henvendelse af 17/5-17 fra Dansk Skovforening

Produktionsjord/naturarealer

I §28, stk. 2 defineres produktionsjord som arealer i landzone tilhørende landbrugsejendomme el-

ler skovejendomme,

” år såda e arealer a ve des til la dbrugs æssige for ål eller er u dergi-

vet fredskovspligt.”

Efter lovforslaget ansættes grundværdien for ikke-fredskovspligtig skov til samme værdi som land-

brugsjord. Dette på trods af, at det årlige, mulige udbytte fra skov er

langt

lavere end for land-

brugsjord.

Samme sted nævnes, at naturarealer i landzone betragtes på samme betingelser som produktions-

jord. Skovforeningen går selvfølgelig ud fra, at vurderingen af sådanne arealer er

langt

lavere end

gældende for produktionsjorden, jf. bestemmelserne i §§17-20. Uanset dette finder Skovforenin-

gen denne kobling forkert, idet værdien af sådanne arealer ikke kan have en prisudvikling som

den, der er gældende for landbrugets produktionsjord. Naturarealer i landzone vil som oftest ikke

indgå i nogen form for produktion, fx arealer omfattet af naturbeskyttelseslovens §3.

Ikke afgrænsede arealer

I § 29, stk. 3 forudsættes en bebyggelsesprocent på 45 i situationer, hvor de omtalte arealer ikke

er afgrænsede. Sådanne arealer kan derfor ikke omfatte arealer uden særskilt benyttelse fx natur-

arealer eller lignende ikke dyrkbare arealer.

Med venlig hilsen

Hans M. Hedegaard

Dansk Skovforening - skovbrugets brancheorganisation