L 211 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteudvalget 2016-17
L 211 Bilag 2
Offentligt

Ad v o k a t r å d e t

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402 København K

KRONPRINSESSEGADE 28

1306 KØBENHAVN K

TLF.

33 96 97 98

DATO: 20. april 2017

SAGSNR.: 2017 - 977

ID NR.: 458124

[email protected]

Høring - over forslag til ny ejendomsvurderingslov og følgelov

Ved e-mail af 21. marts 2017 har Skatteministeriet anmodet om Advokatrådets

bemærkninger til ovennævnte forslag.

Advokatrådet har følgende bemærkninger:

Udkast til ejendomsvurderingsloven:

Ifølge § 1 angår loven kun fast ejendom beliggende i Danmark.

I det omfang, at det af skattemæssige grunde er relevant at udfinde en

ejendomsvurdering for udenlandske ejendomme, kunne det overvejes at indskrive

bestemmelser herom i loven.

I § 17 er grundværdien defineret som værdien af grunden i ubebygget stand under

den forudsætning, at grunden vil blive anvendt til det bedste formål i økonomisk

henseende.

Hvis loven har til hovedformål at genoprette tilliden til ejendomsvurderingssystemet,

bør det overvejes at ansætte grundværdien i overensstemmelse med den faktiske

anvendelse, og ikke en fiktiv anvendelse, i hvert fald hvis grunden rent faktisk er

permanent bebygget til en specifik anvendelse.

Angående besigtigelsesbestemmelsen i § 62 er det angivet i lovforslagets særlige

bemærkninger, at ”ejeren (eller andre) vil ikke separat kunne påklage de

sagsbehandlingsskridt, der er foretaget undervejs.”

Advokatrådet finder, at bemærkningerne kan give anledning til usikkerhed om

retstilstanden. Advokatrådet forudsætter således, at en borger – uanset ovenstående

lovbemærkninger – kan klage over told- og skatteforvaltningens beslutning om at

[email protected]

www.advokatsamfundet.dk

L 211 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Ad v o k a t r å d e t

foretage besigtigelse efter § 62, i de tilfælde, hvor borgeren mener, at betingelserne

for at foretage besigtigelse ikke er opfyldt.

Endvidere forudsætter Advokatrådet – uanset ovenstående lovbemærkninger – at der

vil kunne indgives klager til Retssikkerhedschefen i forbindelse med sager om

besigtigelse.

Advokatrådet skal opfordre til, at dette præciseres i bemærkningerne.

Endvidere skal Advokatrådet opfordre til, at det i bemærkningerne præciseres, hvad

der ligger i ”forudgående underretning” i § 62, stk. 1. Er det således tilstrækkeligt for

at opfylde dette krav, at told- og skatteforvaltningen i forbindelse med den faktiske

besigtigelse umiddelbart samtidig med besigtigelsen underretter beboeren om, at man

nu vil foretage besigtigelse fra grunden? Eller kræver det et egentligt skriftligt

varsel?

Henset til indgrebets karakter, jf. grundlovens § 72, skal Advokatrådet opfordre til, at

det præciseres, at besigtigelse ikke kan ske uden et egentlig forudgående varsel.

Udkast til ny vurderingsankenævnsstruktur m.v.:

I § 1, nr. 55, foreslås indsat i skatteforvaltningslovens § 35 h, stk. 2, at en klage kun

er relevant, hvis den resulterer i en ændring på mere end 20 % i forhold til den

påklagede afgørelse.

I lovforslagets bemærkninger kædes de nævnte 20 % sammen med

vurderingsnormen i vurderingsloven, hvorefter en vurdering altid er rigtig inden for

et spænd på +/÷ 20 %.

Eksempelvis kan vurderingen være 100, og den ”rigtige” markedspris kan herefter

svinge mellem 80 og 120.

Det må imidlertid forventes, at klager over vurderingen vil være de situationer, jf.

eksemplet, hvor vurderingen er ansat til 120, og hvor klageren mener, at den korrekte

vurdering er 100.

En ændring fra 120 til 100 er imidlertid en ændring på 16,66 % i forhold til den

påklagede afgørelse (de 120). I forhold hertil vil en ændring på 20 % medføre et krav

om, at klage skal medføre en vurdering, som er lavere end 96.

Af hensyn til den erklærede målsætning om at kæde klagebehandlingen sammen med

vurderingsnormen, foreslås det, at de angivne 20 % sættes i forhold til resultatet af

klagen, og ikke i forhold til den påklagede afgørelse.

[email protected]

www.advokatsamfundet.dk

L 211 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Ad v o k a t r å d e t

Det foreslås endvidere, at vurderingsmyndigheden på begæring, inklusive forud for

en klage, skal beregne hvilken procentuel ændring et eller flere klagepunkter vil

resultere i.

Udkast til ny vurderingsstruktur:

Advokatrådet hilser det velkomment, at det vurderingsfaglige element foreslås

styrket i det foreslåede ankenævnssystem. Der er netop tale om vurderinger, hvor

faglig indsigt og lokalkendskab har stor betydning for forståelsen af prisudvikling og

værdiansættelser, og dette må antages at styrke retssikkerheden. For at lette

klagesystemet kunne Advokatrådet forestille sig, at en række langvarige klager over

vurderingerne kunne undgås, hvis klager skulle indgives til told- og

skatteforvaltningen, som så skal have mulighed for at genbehandle vurderingen

sammen med sagkyndige, der skal udpeges af organisationerne – dvs.

FinansDanmark og Dansk Ejendomsmæglerforening – til at bistå forvaltningen med

vurderingsfaglig viden, inden en sag evt. sendes videre gennem ankenævnssystemet.

Det forudsættes dog herved, at man i de forskellige klageniveauer ikke anvender de

samme sagkyndige. Det er Advokatrådets opfattelse, at en sådan ordning kunne

udgøre et værn mod fejl og dermed styrke træfsikkerheden og retssikkerheden

yderligere.

Med venlig hilsen

Torben Jensen

[email protected]

www.advokatsamfundet.dk

L 211 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

St udiest r æde 50, 1554 Københav n V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, w w w.bl.dk , em ail [email protected]

20. apr il 2017

H ør in g ov e r for sla g t il e j e n dom sv ur de r ingslove n og for sla g t il lov om æ ndr ing a f sk a t -

t e for va lt ningslov e n, lov om k om m una l e j e n dom ssk a t , e j e n dom sv æ r disk a t t e lov e n og

for sk e llige a ndr e lov e ( N y v ur de r ingsa nk e næ vnsst r uk t u r , r e gle r om k la ge sa gsbe ha n d-

ling for vur de r ingssa ge r og æ ndr inge r som følge a f n y e j e n dom sv u r de r ingslov m .v.)

Skat t em inist er iet har den 21. m art s anm odet om bem ærkninger t il udk ast t il forslag t il ej en-

dom svurderingsloven og forslag t il lov om ændring af skat t eforvalt ningslov en, lov om kom m unal

ej endom sskat , ej endom sværdiskat t eloven og forskellige andre love.

Lovudkast et udm ønt er et forlig indgået m ellem et flert al af Folket inget s part ier om , at der skal

udvik les et m oderne ej endom svurderingssy st em , og at hele om rådet sk al have et bet ydeligt

kvalit et sløft både i forhold t il drift og k lagesagsbehandling. Med forslaget ønsker regeringen at

genopret t e t illiden t il de offent lige ej endom svurderinger og sikre, at vurderingerne k om m er så

t æt som m uligt på en forvent elig handelsv ærdi.

Ge n e r e lle be m æ r k ninge r

Nærværende lovforslag er om fat t ende og kom pliceret , og vi m ener ikke at en t idsfrist på 4 uger

er lang t id, når et så vigt igt forslag sk al gennem gås. Det t e kom pliceres yderligere af, at det i

forbindelse m ed flere v æsent lige elem ent er i forslaget anføres, at disse før st vil blive konkret ise-

ret på et senere t idspunk t . Endvidere har regeringen endnu ikke frem lagt sit endelige skat t eud-

spil, hvilket også giver en st ørre usikkerhed i forhold t il lovudk ast et .

M a r k a nt æ ndr ing a f v u r de r ingspr incip

I det nuværende vurderingssyst em er vurderingsnorm en, at vurderingen skal ” …foret ages på

grundlag af værdien i handel og vandel, såfrem t vurderingssum m en skulle erlægges kont ant .”

For udlej ningsboliger fast sæt t es ej endom sværdien ud fra en forudsæt ning om sædvanlige udlej -

ningsforhold.

Som et vigt igt redskab i vurderingen er Danm ark opdelt i 65.000 grundv ærdiom råder for at sik-

re, at grunde m ed ensart ede forhold m ed hensyn t il beliggenhed, planforhold et c. skal hav e

sam m e grundværdi. Et grundværdiom råde m å k un om fat t e ej endom m e m ed sam m e t ype af

planlagt anvendelse og m å kun om fat t e ej endom m e i sam m e kom m une.

Det foreslåede nye vurderingssyst em t ager udgangspunkt i en sit uat ion, hvor grundværdien

vurderes ud fra en indt ægt sm aksim ering, idet der t ages udgangspunkt i, at der opføres den i

økonom isk henseende bedst e ej endom givet planforholdene m .v.

Tæ nk t e k se m pe l

For at belyse effekt en af det t e nye vurder ingssyst em kan t ages udgangspunkt i et t ænkt ek-

sem pel: Et grundst ykke i København, hvor der er lokalplanlagt beboelse m ed en bebyggelses-

procent på 150.

L 211 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

side

Den i økonom isk henseende bedst e anvendelse af det t e grundst ykke vil ant agelig være at opfø-

re et ageboliger udlej et m ed fri huslej efast sæt t else, da det vil m aksim ere indt j eningen på grund-

st ykket .

Vurderingsm yndighederne baserer deres ej endom svurdering på denne m aksim ering af indt j e-

ning, og grundværdien beregnes så residualt som denne sam lede ej endom sværdi m inus en be-

regning af opførelsesom k ost ningerne for disse et ageboliger.

Uanset den fakt iske bebyggelse på grunden skal m yndighederne ifølge forslaget således bereg-

ne denne m aksim ale grundværdi, som v il udgøre skat t egrundlaget for beregning af ej endom s-

skat t erne.

M a r k a nt e st igninge r i gr u ndv æ r die r i bye r n e

Det er oplagt , at grundv ærdierne sær ligt i de st ore byer m ed pres på ej endom sm arkedet vil bli-

ve m eget høj e. Det v il også gælde for de grunde, hvorpå der er opført alm ene boliger, og hvor

der net op ikke sker en m aksim ering af huslej erne, m en hvor m ålet t v ært im od er at sikre r im eli-

ge huslej er, så fam ilier m ed alm indelige indkom st er også kan bo i de st ore byom råder.

Forslaget t il det nye vurderingssyst em indebærer således det m eget st ore paradoks, at grund-

værdierne skal vur deres ud fra den bedst e ( m est indt j eningsm aksim erende) økonom iske anven-

delse også i sit uat ioner, hvor det polit isk net op er priorit eret ikke at opføre boliger, som m aksi-

m erer lej eindt ægt erne. Eksem pelv is alm ene boliger, som net op skal fungere som et korrekt iv i

forhold t il den rene m ark edslej e.

Ka n m oda r be j de billige bolige r

I anvendelse af denne nye vurderingsnorm ligger også en dynam isk bet ragt ning, idet der af de

generelle bem ærkninger side 109 frem går:

•

” … det vil være op t il v urderingsm yndighedernes vurderingsfaglige skøn at fast sæt t e,

hvad der anses for at v ære det bedst e form ål i økonom isk henseende. Udgangspunkt et

for bedøm m elsen af det t e beror på, at alm indelige m arkedsm ekanism er v il sikre, at an-

vendelsen af grunde i et om råde over t id går i ret ning af anvendelse t il det bedst e form ål

i økonom isk henseende” .

Eller sagt m ed andre ord – grundv ærdierne fast sæt t es ud fra et princip om indt j eningsm aksim e-

ring, og det forvent es, at beskat ning ud fr a en fikt iv høj indt j ening også på sigt v il føre t il, at

grundarealet anvendes t il det m est profit able form ål.

Tolket ud fra disse bem ærkninger sk al det nye vurderingssyst em bl.a. m edvirke t il, at beboel-

sesej endom m e m ed lav reguleret lej e, som i alm ene boliger, på sigt anvendes t il det bedst e

form ål i økonom isk henseende, dvs. ej endom m e m ed m arkedslej e.

Det synes opsigt svækkende, hvis der via et nyt vurderingssyst em således bevidst indbygges en

m ekanism e, der på sigt skal frem m e høj ere huslej er særligt i de st ore byom råder. Tvært im od

har de polit iske signaler j o været , at der skal sikres boliger m ed lave huslej er, som fam ilier m ed

L 211 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

side

alm indelige indkom st er k an bet ale, og der er også gennem ført ændr inger i planloven, som skal

sikre, at der k an reserveres op t il 25 pct . af et ny byggeri t il alm ene boliger.

H øj e r e husle j e r

På baggrund af ovenst ående kan det heller ikke undre, at det i opgørelsen af forslaget s økono-

m iske konsekvenser konkluderes, at det vil føre t il høj ere huslej er. Det t e er en logisk følge af, at

grundværdierne vurderes langt høj ere ud fra en t eoret isk ant agelse om , at grundværdierne skal

fast lægges ud fra bedst e økonom iske anvendelse.

Pla nlov e n

I lovforslaget underst reges, at opgørelsen af ej endom sværdien ved bedst e økonom iske anven-

delse sk al t age høj de for lokalplaner m .v. I lok alplaner er om r åder t ypisk blevet udlagt t il fx be-

boelse, m en det frem går ikke, hvilken t ype beboelse, det drej er sig om . Det giver net op rum

for, at der i en opgørelse af den økonom iske bedst e anvendelse kan t ages udgangspunkt i en

sit uat ion m ed m arkedslej e, m ens der på grundarealet er opført alm ene boliger m ed en reguleret

lej e.

I m idlert id blev der ved den senest e ændr ing af planloven giv et m ulighed for, at der i et om r åde

udlægges op t il 25 pct . alm ene boliger. En logisk følge af en sådan planbest em m else k an v ære,

at de alm ene boliger i et sådan om råde net op vur deres ud fra deres fakt iske anvendelse, nem lig

som alm ene boliger.

Hvis denne t olkning er korrekt , så kan der opst å en sit uat ion, hvor alm ene boliger af næst en

sam m e t y pe og m ed næst en sam m e placer ing k an få m eget forskellige ej endom svurderinger,

fordi plangrundlaget er lidt forskelligt .

Ændr in g a f for sla ge t

Det forekom m er ikke logisk, at der i forslaget arbej des m ed et princip om økonom isk bedst e an-

vendelse uden hensyn t il, hvilke andre polit isk e beslut ninger, der er t aget om kring et grund-

st ykkes anvendelse.

Når en kom m une har beslut t et , at der på et grundst ykke fx sk al opføres alm ene fam ilieboliger,

så er det j o sket ud fra polit iske overvej elser om , at der skal sikres boliger m ed en huslej e, som

også k an bet ales af lav ere indkom st er. Herunder har kom m unerne j o boligsocial anv isning t il

hver fj erde bolig og oft e en st ørre andel.

Huslej en i de alm ene boliger er fast sat som en balancelej e, hvor beboerne bet aler om kost nin-

gerne forbundet m ed drift og vedligehold af en boligafdeling.

Det forekom m er således ikke gennem t ænkt , at gr undst ykket under en alm en boligafdeling sk al

vurderes ud fra en t eoret isk forudsæt ning om et helt andet lej eniveau. For det først e er de al-

m ene boliger net op opfør t , fordi der sigt es eft er en lavere lej e end m arkedslej e, og der skal løf-

t es en boligsocial opgave. For det andet er det slet ikke m uligt indenfor lov ens ram m er at forøge

huslej en i ret ning af en m arkedslej e.

L 211 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

side

Sa m m e t r y gh e d for le j e r e , som for e j e r e

Det er BL’s vurder ing, at lej erne i de alm ene boliger bliver ram t af ændr ingerne i lovforslaget ,

da konsekvensen m eget let kan blive st igninger ej endom ssk at t erne, som overst iger st igningen i

deres indkom st er. Det fr em går også af opgørelsen af forslaget s økonom iske konsekvenser, at

det vil føre t il høj ere huslej er, og er en logisk følge af, at grundv ærdierne vurderes langt høj ere

ud fra en t eoret isk ant agelse om , at grundværdierne skal fast lægges ud fr a bedst e økonom iske

anvendelse.

Sam t idig v il der v ære bet ydelige geografiske for skelle. Forvent ningen er, at grundpr iserne vil

st ige m arkant for et ageboliger t æt på og i de st ørre byer, og her kan den afledt e effekt af det

foreslåede vurder ingssyst em således v ære ganske bet ydelige huslej est igninger.

BL vil derfor henst ille t il, at der skabes sikkerhed i forhold t il vurderingerne for det alm ene seg-

m ent , således at alm ene lej ere får en t ryghed om k ring deres boligudgift er.

Kla ge a dga ng

I et forsøg på at skabe en ordent lig og effekt iv klagesagsbehandling, ændres også k lagest rukt u-

ren, således at klager over ej endom svurderinger som udgangspunkt skal behandles af lokale

vurderingsankenævn. Behandlingen ved vurderingsankenævn bet yder, at der ikke v il v ære ret

t il om kost ningsgodt gørelse, og klagegebyret ved klage over de nye ej endom svurderinger andra-

ger 1.000 kr., m ens k lager over vurderinger eft er nugældende regler udgør 500 kr. Det foreslås

desuden, at k lager over selve vurderingen – det beløbsm æssige v ærdiskøn – frem adret t et skal

behandles af vurderingsankenævn, og klagesager, der vedrører egent lig lovfort olkning, skal be-

handles af Landsskat t eret t en. Klagefr ist en vil for både nye og gam le vurderinger blive begr æn-

set t il t re m åneder fra m odt agelsen af de nye ej endom svurderinger.

BL finder det posit ivt , at der et ableres nye vurderingsankenævn m ed lokal forankring og høj

vurderingsfaglighed, sam t idig m ed at lægm andselem ent et fort sat bevares. Dog er BL noget be-

kym rede for, om det nye vurderingssy st em m ed langt m ere m at em at isk m ekaniske vurderinger,

kan få den uheldige konsekvens, at m an i vurderingsankenævnene ikke t ager alle sær lige for-

hold m ed i vurder ingen af de enkelt e k lager. Det vil v ære noget uhensigt sm æssigt , hv is speciel-

le forhold og alm indelig sund fornuft ikke indgår i vurderingerne.

BL indgår m eget gerne i dialog om nærværende lovforslag, da det som nævnt er et lovforslag,

som vi m ener, har afgør ende bet ydning for den alm ene sekt or og t rygheden om kring huslej en i

de alm ene boliger. Derfor st år vi selvfølgelig t il r ådighed, såfrem t ovennævnt e giver anledning

t il spørgsm ål.

Med venlig hilsen

Bent Madsen

L 211 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteministeriet

Nikolai Eigtveds Gade 28

DK-1402 København K

Sendt pr. mail til:

[email protected]

m.fl.

18. april 2017

Høring vedr. forslag til ejendomsvurderingslov og skatteforvaltningsloven mv.

Skatteministeriet har den 21. marts 2017 anmodet om bemærkninger til ovenstående lov-

forslag, der udmønter forliget af 18. november 2016 mellem den daværende V-regering og

LA, K, S, DF og RV om et nyt ejendomsvurderingssystem.

J-nr.: 2017-1044

Lovforslagene skal danne den lovgivningsmæssige ramme om et nyt og forbedret ejendoms-

vurderingssystem. Lovforslagene fastlægger de grundlæggende vurderingsregler og den

fremtidige klagesagsbehandling. Med lovforslagene følger et omfattende arbejde med den

endelige udvikling af metoder, data, vurderingstilgange m.v. med henblik på, at nye ejen-

domsvurderinger kan udsendes for ejerboliger i 2019 og for øvrige ejendomme i 2020.

Generelle bemærkninger

Dansk Byggeri finder det positivt, at der i november 2016 blev indgået bredt politisk forlig i

denne sag, hvis betydning det er svært at overvurdere. Forhåbentlig følges dette snart af en

tilsvarende bred aftale om ny boligbeskatning.

Når Dansk Byggeri gerne ser både grundskyld og ejendomsværdiskat fastholdt som grund-

piller i det danske skattesystem, skyldes det bl.a. at det er de mest fremtidssikre skattehånd-

tag overhovedet, idet skattegrundlaget i sin natur er immobilt. Vi anerkender, at der er en

samfundsøkonomisk effektivitetsgevinst ved en (moderat) provenuneutral skatteomlægning

fra skat på arbejde til skat på fast ejendom, om end vi finder, at bl.a. DØR´s aktuelle opgø-

relse af ”neutral ejendomsværdiskat” er uden hold i virkeligheden og i de aktuelle renteni-

veauer. Vi finder det helt afgørende, at man erstatter nominalprincippet med en fastlåsning i

procent, så det sikres, at provenuet fra boligbeskatningen følger med konjunkturerne både

op og ned. Når der forhåbentlig inden for overskuelig fremtid indgås en bred politisk aftale,

der respekterer ovennævnte punkter, bør den politiske flirt med avancebeskatning samtidig

også være lagt effektivt i graven i en lang årrække fremover.

Hele forudsætningen for, at der kan ske fremadrettede ændringer i boligskatten er dog, at

tilliden til de løbende årlige ejendomsvurderinger genskabes. En evt. lidt højere boligbeskat-

ning efter 2020 - mod til gengæld lavere skat på arbejde og kapital - skal ske ad hoveddøren

og ikke ad bagdøren pga. fejlbehæftede vurderinger.

Nørre Voldgade 106

1358 København K

Telefon: 72 16 00 00

CVR-nr.:26 91 11 25

www.danskbyggeri.dk

[email protected]

Jyske Bank:

5032 - 0001028719

L 211 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Specifikke bemærkninger I, dækningsafgiften bør afskaffes

Dansk Byggeri anbefaler, at regeringen benytter boligskattereformen til at afskaffe dæk-

ningsafgiften. Den er en kommunal særskat på erhvervsejendomme, som ca. en fjerdedel af

kommunerne vælger at opkræve, og som

–

trods en klar nedadgående tendens

–

fortsat i

2017 indbringer et provenu på over 2 mia. kr.

Dansk Byggeri mener, at dækningsafgiften er en skatteskrue, som skævvrider balancen mel-

lem kommunerne og mellem erhverv lokaliseret i bymidten og erhverv i udkanten af byen.

Dækningsafgiften bør også ophæves, fordi den gør det dyrere for virksomhederne at udvide

eller forbedre deres bygninger. I modsætning til afkastet fra ejerboligerne beskattes afkastet

fra erhvervsbygninger også ved fravær af dækningsafgift (selskabskat hhv. beskatning via

virksomhedsordningen). Der er således ikke den samme teoretiske begrundelse for dæk-

ningsafgiften, som der er for ejendomsværdiskatten. Dækningsafgiften udgør snarere en

merbeskatning af afkastet fra erhvervsbygninger og er dermed med til at forvride kapitalap-

paratet. En ophævelse af dækningsafgiften vil også effektivt løse det problem, at det er me-

get vanskeligt at foretage retvisende vurderinger af grundlaget for dækningsafgiften.

Specifikke bemærkninger II, dækningsafgiften bør som minimum omfattes af over-

gangs- og tilbagebetalingsordning

Som minimum bør der for dækningsafgiftens vedkommende

–

ligesom for grundskyld og

ejendomsværdiskat

–

sikres, at overgangen til det nye system ikke medfører pludselige stig-

ninger i den samlede skattebetaling.

Lovforslaget til en ny ejendomsvurderingslov indeholder bestemmelser om tilbagebetaling af

for meget betalt ejendomsskatter som følge af for høje vurderinger. Der er også en tilbagebe-

talingsbestemmelse i forhold til erhvervsejendomme, men på side 105 fremgår det, at denne

alene er begrænset til tilbagebetaling af for meget betalt grundskyld. Der er således ikke en

tilbagebetalingsbestemmelse i forhold til dækningsafgift, hvilket er uacceptabelt.

Specifikke bemærkninger III, kommunerne bør selv afholde administrative omkostnin-

ger ved dækningsafgiften

Af lovforslaget fremgår det, at der som udgangspunkt alene foretages ejendomsvurdering af

erhvervsejendomme i kommuner, der opkræver dækningsafgift, idet ejendomsværdien som

udgangspunkt alene anvendes til at fastslå skattegrundlaget for dækningsafgiften.

Dansk Byggeri mener, at det i vurderingsloven eksplicit skal sikres, at kommunerne medreg-

ner de administrationsomkostninger, der er forbundet med opkrævningen af dækningsafgif-

ten, når de beslutter sig for at udskrive denne skat. Derfor bør de pågældende kommuner i

fællesskab efter en passende fordelingsnøgle finansiere udviklingen og driften af den del af

vurderingssystemet, der er relateret til dækningsafgiften (inklusiv de relevante dele af klage-

systemet).

Specifikke bemærkninger IV, metodevalg for vurdering af erhvervsejendomme

Det er en overordentlig vanskelig opgave at vurdere værdien af erhvervsejendomme. Rege-

ringen har vurderet, at det ikke er muligt at opstille en vurderingsmodel for erhvervsejen-

domme, der er direkte baseret på handelspriser for erhvervsejendomme. I stedet vil der blive

anvendt to (skematiske) metoder, der er kendt af ejendomsbranchen: Den afkastbaserede

og den omkostningsbaserede metode. Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår det, at

ejendomsværdien for erhvervsejendomme som udgangspunkt vil blive fastlagt efter den så-

kaldt afkastbaserede metode, mens ejendomme med særlige karakteristika vil blive vurderet

efter den omkostningsbasserede metode.

Side 2 af 4

L 211 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

På side 70 i lovforslagets bemærkninger lægges der op til, at en ejendomsejer ikke kan klage

over den vurderingsmetode, som vurderingsmyndighederne vælger at anvende.

Det er i langt de fleste tilfælde ikke et væsentligt problem, så længe vurderingsmyndigheder-

ne følger de principper, der er anført i lovens § 34, hvorefter vurderingen af erhvervsejen-

domme skal ske med anvendelse af markedskonforme metoder, og når der samtidig findes

lignende ejendomme, der handles, og dermed en markedspris, der kan henvises til.

Men retssikkerhedsmæssige hensyn tilsiger ifølge Dansk Byggeri, at der for de erhvervs-

ejendomme, der kommer i klemme, også sikres klageadgang vedr. vurderingsmetode. Det vil

især være aktuelt for erhvervsejendomme, der sjældent handles, og hvor ejendomsejeren,

således kun vanskeligt vil kunne påvise, at handelsprisen ligger uden for det tilladte spænd

på +/-20 pct.

Eksempelvis bør der kunne klages over metoden, såfremt vurderingsmyndighederne har

anvendt den afkastbaserede metode, når dette ikke er den markedskonforme metode. Ejen-

domsejer bør således principielt gives adgang til at kunne klage med henvisning til, at der

ikke findes et effektivt marked for en ejendom lig den, der skal vurderes, og at de normtal,

der ligger til grund for den afkastbaserede metode, derfor ikke er retvisende.

Specifikke bemærkninger V, forsigtighedsprincip i forhold til ”bedst økonomisk an-

vendelse” af grundene

Med lovforslaget videreføres et princip om, at vurderingen af en erhvervsgrund ikke nødven-

digvis skal ske efter grundens faktiske anvendelse, men i stedet skal fastlægges som værdi-

en af grunden i ubebygget stand under en forudsætning om, at grunden vil blive anvendt til

det i økonomisk henseende bedste formål.

Princippet om vurderingen af den bedste økonomiske anvendelse er bestemt ikke nyt, men

det bør ifølge Dansk Byggeri tages med i overvejelserne, at det kan få en meget større be-

tydning fremadrettet, jf. at lovforslaget leder til meget store opjusteringer af grundværdien for

ejerlejligheder i de større byer. Når samtidig det er op til vurderingsmyndighedens vurde-

ringsfaglige skøn at fastsætte, hvad der for en specifik erhvervsgrund må anses for at være

det økonomisk bedste formål, må man indenfor dette isolerede felt forudse mange klagesa-

ger, der potentielt kan undergrave det nye vurderingssystems legitimitet.

Princippet om den bedste økonomiske anvendelse kan potentielt lede til store stigninger i

grundskylden for erhvervsdrivende i boligområder, hvilket potentielt kan lede til, at små er-

hvervsdrivende må flytte ud af hovedstadsområdet. Problemet vil dog i nogen grad blive af-

hjulpet, såfremt der indføres en overgangsordning (skatterabat) for grundskyldsbetalingerne.

Men de foreslåede skatterabatter, der hidtil har været bragt i spil, sikrer imidlertid ikke er-

hvervsdrivende mod konsekvenser af fremtidige ændringer af planloven mv. Derfor er det

positivt, at der på side 64 foreslås, at der indføres adgang til, at kommunalbestyrelsen frivil-

ligt kan meddele hel eller delvis fritagelse for stigning i grundskyld til ejere af ejendomme,

hvor grundværdien er væsentligt ændret som følge af ændrede planforhold, f.eks. en ændret

lokalplan. Dansk Byggeri mener, at denne ordning bør være obligatorisk, så aktuelle ejere af

erhvervsejendomme automatisk sikres mod pludselige stigninger i grundskylden som følge af

ændringer i planloven.

Mere generelt - og under hensyn til de trods alt forventeligt begrænsede makroøkonomiske

provenueffekter - anbefaler Dansk Byggeri forligsparterne at genoverveje, om ikke grunde

under erhvervsejendomme bør værdiansættes efter den faktiske økonomiske anvendelse,

som minimum i en overgangsperiode. En sådan model vil - udover at skærme stores såvel

som små erhvervsdrivende mod pludselige stigninger i grundskylden

–

have den indlysende

fordel, at den er meget simplere at administrere.

Side 3 af 4

L 211 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Specifikke bemærkninger VI, grundforbedringsfradrag bør genindføres

Kombinationen af det nye forslag til vurderingslov og afskaffelsen af grundforbedringsfradra-

get fra 2012/2013 har flere problematiske virkninger. Bl.a. fjernes den privatøkonomiske til-

skyndelse til frivilligt at afhjælpe forurening på en given grund, idet forureningsoprensningen

vil få grundværdien til at stige, uden at grundejeren samtidig skattemæssigt får lov at fradra-

ge udgifterne forbundet med at fjerne forureningen.

Med lovudkastet vil afhjælpning af forurening dermed primært være foranlediget af, at det

offentlige påbyder grundejeren dette. I denne situation vil grundejeren ikke alene modtage et

påbud, men også fremover komme til at betale mere i grundskyld, uden at der samtidig tages

hensyn til de udgifter, påbuddet har foranlediget.

Dansk Byggeri anbefaler at genindføre fradraget for grundforbedringer, der var gældende

indtil 2013. Det blev afskaffet for at bidrage til finansieringssiden af skattereformen aftalt mel-

lem den daværende S-R-SF-regering samt V og K i 2012. Incitamentsmæssigt er det dog

særdeles uheldigt

–

og det er oplagt at genindføre, når nu hele ejendomsskattekomplekset

alligevel står foran en række gennemgribende ændringer.

Specifikke bemærkninger VII, hurtigere sagsbehandling

Antallet af klager over de fremtidige vurderinger af erhvervsejendomme bør med de nye vur-

deringsprincipper falde markant. Derfor bør der et passende sted i lovkomplekset eksplicit

indføres en formulering om, at det med ændringen af ankesystemet tilstræbes, at alle klager

afgøres inden for en tidsfrist på maksimalt 12 måneder.

Det er forbundet med betydelige administrative omkostninger for erhvervslivet og ejendoms-

branchen, at mange klagesager hidtil først er blevet afgjort efter 3-4-5 år.

Venlig hilsen

Dansk Byggeri

Bo Sandberg

Cheføkonom

Side 4 af 4

L 211 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Fra:

Simon Bay Nielsen [mailto:[email protected]]

Sendt:

18. april 2017 18:09

Til:

JP-Lovgivning og Økonomi <[email protected]>; Stine Kvist Kristiansen <[email protected]>;

Erik Jørgensen <[email protected]>

Cc:

Eva Voigt <[email protected]>

Emne:

Vedr. j.nr. 2017-1044 Dansk Ejendomsmæglerforenings høringsvar vedr. forslag til

ejendomsvurderingsloven og øvrige love som følge heraf - vort j.nr. H.23-651

Dansk Ejendomsmæglerforening har med tak modtaget ovenstående i høring, og har følgende

bemærkninger til det fremsendte og foreslåede:

Som det fra Ministeriets side er tiltænkt, ser foreningen den foreslåede vurderingsnorm som en præcisering

af ejendomsvurderingen som fastsættelsen af et beskatningsgrundlag. Dermed frigøres

ejendomsvurderingen (yderligere) fra forventningen om, at vurderingen skal være en indikation af den

aktuelle markedspris for den enkelte ejendom.

Der er i forslaget ejendomstyper, der undtages ejendomsværdifastsættelse jf. forslagets § 10, stk. 1, med

bl.a. et indlejret argument om en manglende nødvendighed af en ejendomsværdi for den pågældende type,

idet beskatning ikke skal finde sted. Dog fastholdes den fastsættelse af ejendomsværdi for ejendomme ejet

af andelsboligforeninger, under henvisning til hensynet til andelenes værdi, idet den offentlige

ejendomsværdi kan benyttes ved fastsættelse af andelskronen jf. andelsboligforeningslovens § 5, stk. 2, c).

I forlængelse af dette, tillader foreningen sig at henlede opmærksomheden på, at såfremt vurderingsnormen

reelt fremadrettet er tænkt som en fastsættelse af et beskatningsgrundlag, nærmere end en prisindikation,

synes det modstridende at fastholde muligheden i andelsboligforeningslovens § 5 for fastsættelse af en

andelsboligforenings formue (og dermed den enkelte andelsboligs pris) ud fra en ejendomsværdi, der reelt

er fastsat som et beskatningsgrundlag.

En tilretning ift. ovenstående ville i foreningens optik ligge i tråd med såvel formålet med

ejendomsvurderingsloven og andelsboligforeningsloven, og det ville ikke blive nødvendigt at fastsætte

ejendomsværdi for erhvervsejendomme, der er ejet af andelsboligforeninger. Grundværdi må selvsagt fortsat

fastsættes af hensyn til grundskyldsbetalingen.

Foreningen er bekendt med, at der pågår et arbejde omkring prisfastsættelse af andelsboliger, og dette

sammenfald af processer kunne muligvis udnyttes konstruktivt iht. ovenstående.

Herudover skal foreningen nævne, at det kunne synes formålstjenstligt, om muligheden for den (10-årige)

fritagelse for grundskyld, som en kommune kan tildele ved planændringer, der smitter af på grundværdien,

ikke skulle bortfalde ved afståelse. Således ville de negative effekter for en grundejer ved en kommunes

planændringer - effekter som søges imødekommet ved nærværende lovforslag - mindskes yderligere. Det

synes tiltænkt, at en grundejer ikke skal belastes væsentligt ved planændringer, og der er taget hensyn til de

løbende omkostninger. Der er dog ikke taget højde for den omkostning, at en grundejer ved salg, alt andet

lige, må beregne sig en lavere handelspris hos en køber, jo højere de løbende omkostninger er.

Endvidere skal foreningen henstille til, at refusion af evt. for meget betalt grundskyld som følge af

tilbagebetalingsordningen, sker direkte til den pågældende ejer og fordeles med udgangspunkt i

overtagelsesdagen, fremfor, som der er lagt op til, med udgangspunkt i de betalte rater og deres

forfaldstidspunkter. Parterne i de historiske handler vil med altovervejende sandsynlighed have refunderet

grundskyld med overtagelsesdagen som skæringsdato, og da en overtagelsesdag med tilsvarende

sandsynlighed vil være en tinglyst oplysning, synes muligheden for en præcis tilbagebetaling for parternes

respektive ejerperiode, at være tilstedeværende.

Foreningen er, som nævnt ved tidligere lejligheder, positivt indstillet overfor det nye vurderingssystem, og ser

frem til den nært forestående afklaring af såvel ejendomsvurderings- som ejendomsbeskatningssystemet. Vi

står til rådighed i det omfang, det måtte ønskes, såfremt vi kan være behjælpelige.

Undertegnede er til rådighed ved spørgsmål eller kommentarer til ovenstående.

L 211 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

God dag.

Med venlig hilsen

Simon Bay Nielsen

Ejendomsmægler MDE

Mæglerfaglig konsulent

Dansk Ejendomsmæglerforening

Islands Brygge 43

2300 København S

Tlf.nr.: 70 25 09 99, Direkte: 32 64 45 31, e-mail:

[email protected]

L 211 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

L 211 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Vi har i vores gennemgang lagt stor vægt på følgebrevets forudsætninger om, at der med forslaget

til ny vurderingslov følger et omfattende arbejde med endelig udvikling af metoder, data, vurde-

ringstilgange, teknisk systemudvikling m.v., idet vi finder betydelige udfordringer i forbindelse med

værdisætningen af

–

og fremskrivningen af

–

skovenes grundværdier i det fremsatte forslag. Vi øn-

sker og forventer at blive inddraget i arbejdet med udviklingen af de fremtidige metoder m.m.

Grundværdi, skov

Med forslaget vil der blive taget udgangspunkt i skovbrugets allerede eksisterende grundværdier,

som herefter skal følge landbrugets regulering af grundværdier. Dette fører til tre uacceptable for-

hold:

For det første

skal forslaget efter Skovforeningens klare opfattelse tage højde for Landsskatteret-

tens kendelse af 3. marts 2009, der fastslår, at skovenes grundværdier ikke må indeholde elemen-

ter af ejendommenes herlighedsværdier. Disse herlighedsværdier er indeholdt i de nuværende

vurderinger. Her er ca. 25 % af ejendommens samlede herlighedsværdi henført til skovenes grund-

værdi.

En fremskrivning af de nuværende grundværdier, som der lægges op til i forslaget, vil fastholde

denne ulovlige praksis. Dette bør undgås.

Vi finder det samtidig retssikkerhedsmæssigt uantageligt, at en eventuel opretning på årtiers fejl-

fortolkning af skovbrugets grundværdier alene kan ske ved, at

alle

skovejere individuelt

–

og inden

for en frist på 3 måneder - skal påklage den vurdering, der modtages for 2020. Dette problem bør

være løst med lovforslaget, således at grundværdifastsættelsen ved vurderingen, som skovene får

i 2020, er uden en herlighedsværdi.

For det andet

er vi ikke enige i forslagets forudsætning om, at skovbrugets grundvurderinger skal

følge prisudviklingen i landbrugets grundværdier, jf. forslagets §45, stk. 1, nr. 4.

Der er så mange faktorer, der påvirker land- og skovbrugets drifts- og indtjeningspotentialer for-

skelligt, at en forudsætning om en ens prisudvikling ikke vil være rimelig.

Dette bliver særligt mærkbart, hvis der

–

som forslaget i øvrigt foreskriver

–

skal udarbejdes et in-

deks for landbrugets grundværdiudvikling på så små geografiske områder som muligt. Disse kan

for landbrugsejendomme være ganske begrænsede landsdele. For skovejendomme beliggende i et

landbrugslandskab, hvor de lokale priser for landbrugsjord

kan

stige (og visse steder

steget) ek-

splosivt vil det betyde en urimelig og uforholdsmæssig påvirkning af skovenes grundværdier.

For det tredje

vil forslaget

i betydelig grad hæmme private ejeres mulighed for samt incitamenter

til at efterleve samfundets stigende ønsker om udlæg af skov med særlig drift, urørt skov o.l., idet

indtjeningspotentialet fra sådanne arealer falder betydeligt/helt forsvinder, mens der stadig vur-

deringsmæssigt er en forudsætning om, at sådanne arealer drives forstmæssigt optimalt.

Dansk Skovforening - skovbrugets brancheorganisation

L 211 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Klagemulighed

Vi finder det

–

også af ovennævnte grund - meget betænkeligt

helt

at afskaffe en klagemulighed

for ejendommenes grundværdier ud i al fremtid. Der bør

–

især hvis der sker betydelige ændrin-

ger, jf. ovennævnte

–

kunne ske påklage af grundværdien.

Opsummerende mener vi, at der ved vurderingen i 2020 skal ansættes en driftsøkonomisk grund-

værdi for skovene, og at dennes regulering skal følge et særligt prisindex for skove. Eksempelvis

kunne skovenes bruttofaktorindkomst ved

træproduktion

lægges til grund for skovbrugets grund-

værdiindeksering. For at mindske udsving i forbindelse med betydelige stormfald, bør der løbende

udarbejdes indeks eksempelvis som gennemsnit af de seneste 10 års udvikling i bruttofaktorind-

komsten ved træproduktion. Vi indgår gerne i en dialog om fastsættelse af et prisindeks for de

fremtidige reguleringer er grundværdierne for skovejendomme.

Ejendomsvurdering ved generationsskifter

Efter forslaget skal der ikke længere udarbejdes ejendomsvurderinger for land- og skovbruget, da

sådanne vurderinger ikke anvendes i forbindelse med en løbende beskatning (ejerboliger dog und-

taget). Således anvendes ejendomsværdien for disse ejendomskategoriers vedkommende stort set

kun i forbindelse med generationsskiftebeskatning inden for familien. Der vil i denne situation

blive ansat en ejendomsværdi for den samlede ejendom.

Efter forslaget skal denne værdiansættelse ske efter en markedsnorm. Vi mener, at værdiansæt-

telsen bør ske med udgangspunkt i, at der er meget begrænsede/ingen muligheder for udstykning

dels af ejerboligen dels af skovene i øvrigt. Værdiansættelsen kan

herefter

ske med efterfølgende

regulering i intervallet +/- 20%.

Boliger

Undtaget fra reglen om, at der ikke skal fastsættes en ejendomsværdi, er beboelser ejet af ejen-

dommens ejer samt boliger, der stilles til

rådighed som led i et ansættelsesforhold, hvis den an-

satte er direktør eller anden medarbejder, der har en væsentlig indflydelse på egen aflønnings-

form. Her skal der

–

som grundlag for ejendomsværdiskatten

–

fastsættes såvel en grundværdi

som en ejendomsværdi.

Efter § 30, stk. 2 skal boliger beliggende på land- og skovbrugsejendomme ansættes i værdi, som

om de pågældende boliger havde været selvstændige ejerboliger. Vi er uenig i denne præmis, da

de omfattede boliger kun

yderst

sjældent lovligt vil kunne udstykkes fra driftsejendommen og sæl-

ges i almindelig fri handel.

Værdiansættelsen bør derfor fastsættes efter forudsætningen, at der

ikke

vil kunne ske et frit salg

af boligen. Dette vil føre til en væsentligt lavere vurdering end hvis boligen kunne afsættes på det

frie ejendomsmarked.

Da kapitel 6 (§§ 28-33) i sin helhed vedrører vurdering af land- og skovbrugsejendomme, er det

ulogisk, at boliger på skovejendomme, som bebos af ejeren eller af den personkreds, der er omfat-

tet af ligningslovens §16, stk. 9 eller § 16A, stk. 5, er omfattet af de foreslåede bestemmelser i §

Dansk Skovforening - skovbrugets brancheorganisation

L 211 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

29, stk. 1, mens de ikke er omfattet af § 30, stk. 3, der i øvrigt henviser til § 29, stk. 1. I § 30, stk. 3

omtales kun boliger på

landbrug.

Hvorimod der i § 31 omtales boliger på såvel land- som skov-

brugsejendomme.

Grundværdi/-størrelser boliger

I § 31 angives retningslinjerne for havearealets udstrækning på 2.000 m

for boliger beboet af

ejere (stk. 1) og for andre boliger 1.000 m

(stk. 2). Herudover giver stk. 3 mulighed for at vurde-

ringsmyndigheden kan fastsætte større grundarealer end dem, der er nævnt i stk. 1 og stk. 2.

Vi går ud fra, at der bl.a. tænkes på større parkanlæg e.l. Det bør i den sammenhæng være en for-

udsætning, at der ikke fastsættes en høj grundværdi for

hele

arealet, men at der som i dag ansæt-

tes en højere grundværdi for de første 2.000 m

hhv. 1.000 m

mens der for den resterende del af

arealet fastsættes en betydeligt lavere pris pr. arealenhed.

Nye ejendomme

I §33 beskrives en situation, hvor der etableres en ny land- eller skovbrugsejendom. Den gennem-

snitlige ha-pris for ejendommens produktionsjord ansættes her til samme niveau som den gen-

nemsnitlige ha-pris for omkringliggende land- eller skovbrugsejendomme.

Dette giver et helt forkert og misvisende resultat i situationer, hvor fx en landbrugsejendom ved

tilplantning overgår til at blive en skovejendom. Her vil der gå mange årtier, førend ejendommen

kan komme op på den ha-værdi, der er gældende for eksisterende omkringliggende skovejen-

domme. Dette er også årsagen til formuleringerne i den eksisterende ejendomsvurderingslovs §

15, stk. 3, der netop for grundværdiens vedkommende tager højde for den lange periode, der går

indtil skoven har opnået en normalværdi. Her skal grundværdien fastsættes til 25% af ejendom-

mens handelsværdi, indtil handelsværdien når op på ejendommens normalværdi.

Herudover er der samme problem som nævnt i afsnittet

”Gru dværdi for skov”.

Samvurdering

Vi kan ikke gå ind for, at det efter lovforslaget er myndighederne, der tager initiativ til en eventuel

samvurdering af to ejendomme. Dette skyldes, at der ved samvurdering af 2 selvstændige nabo-

skovejendomme tilhørende samme ejer vil kunne opstå problemer med efterfølgende udstykning,

da udstykning af samlede fredskovsstrækninger i udgangspunktet er forbudt efter skovloven.

Fradrag i grundværdi

I §23 fastsættes, at der ved udstykning af ejendomme, hvor der er foretaget fradrag for gennem-

førte grundforbedringer, sker en forholdsmæssig fordeling af fradraget mellem de nyopståede

ejendomme. Det vil dog oftest være sådan, at der kun på en del af en ejendom er foretaget grund-

forbedringer, der indrømmes fradrag for, hvorfor en forholdsmæssig fordeling af fradraget fører til

et urimeligt resultat ved en eventuel efterfølgende udstykning til sammenlægning med anden

ejendom.

Dansk Skovforening - skovbrugets brancheorganisation

L 211 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Produktionsjord/naturarealer

I §28, stk. 2 defineres produktionsjord som arealer i landzone tilhørende landbrugsejendomme el-

ler skovejendomme,

” år såda e arealer a ve des til la dbrugs æssige for ål eller er u dergi-

vet fredskovspligt.”

Efter lovforslaget ansættes grundværdien for ikke-fredskovspligtig skov til samme værdi som land-

brugsjord. Dette på trods af, at det årlige, mulige udbytte fra skov er

langt

lavere end for land-

brugsjord.

Samme sted nævnes, at naturarealer i landzone betragtes på samme betingelser som produktions-

jord. Skovforeningen går selvfølgelig ud fra, at vurderingen af sådanne arealer er

langt

lavere end

gældende for produktionsjorden, jf. bestemmelserne i §§17-20. Uanset dette finder Skovforenin-

gen denne kobling forkert, idet værdien af sådanne arealer ikke kan have en prisudvikling som

den, der er gældende for landbrugets produktionsjord. Naturarealer i landzone vil som oftest ikke

indgå i nogen form for produktion, fx arealer omfattet af naturbeskyttelseslovens §3.

Ikke afgrænsede arealer

I § 29, stk. 3 forudsættes en bebyggelsesprocent på 45 i situationer, hvor de omtalte arealer ikke

er afgrænsede. Sådanne arealer kan derfor ikke omfatte arealer uden særskilt benyttelse fx natur-

arealer eller lignende ikke dyrkbare arealer.

Med venlig hilsen

Hans M. Hedegaard

Dansk Skovforening - skovbrugets brancheorganisation

L 211 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Fra:

Merete Berdiin [

mailto: [email protected]]

Sendt :

11. april 2017 13: 55

Til:

JP-Lovgivning og Økonomi

Cc:

Allan Christensen; Hanne Mortensen; Jørn Rise Andersen (DTS)

Emne:

SV: Høring vedr. ny ej endomsvurderingslov og følgelov

Under henvisning til nedenstående lovforslag, har Dansk Told & Skatteforbund følgende generelle

bemærkninger.

Det er for forbundet, væsentligt at understrege vigtigheden af at der afsættes de nødvend ige ressourcer til

opgaverne på ejendomsvurderingsområdet, da det ikke ellers er muligt at imødekomme de kvalitets og

kvantitetskrav der pålægges. Endvidere er det af stor vigtighed at der afsættes, det nødvendige antal

ressourcer til oplæring af nye medarbejdere, så det ikke går ud over den almindelige produktion og hermed

kvalitet og kvantitet i sagsbehandlingen. Ejendomsvurdering skal over den kommende tid, modtage og

oplære et meget stort antal nye medarbejdere, hvilket kommer til at kræve store ressourcer fra de allerede

ansatte. Ressourcer som vil gå fra den almindelige produktion, hvorfor der skal tages højde herfor ved

tildeling af ressourcer til ejendomsvurderingen.

Med venlig hilsen

Merete Keller Berdiin

Advokat

Dansk Told & Skatteforbund

Hjalmar Brantings Pl. 8

2100 København Ø

Tlf. 35254492

L 211 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402 København K

Sendt til:

[email protected],

[email protected], [email protected], databeskyttel-

[email protected]

11. april 2017

Vedrørende høring over udkast til forslag til Ejendomsvurderingsloven

Ved e-mail af 21. marts 2017 har Skatteministeriet anmodet om Datatilsynets

eventuelle bemærkninger til ovennævnte udkast til lovforslag.

1. Datatilsynet skal generelt understrege, at behandling af personoplysninger

skal ske under behørig iagttagelse ad persondatalovens

og sikkerhedsbe-

kendtgørelsens

regler.

Datatilsynet kan navnlig pege på nedenstående regler i persondataloven:



Grundbetingelserne i persondatalovens § 5 om god databehandlings-

skik, saglighed, proportionalitet, datakvalitet og sletning

Behandlingsbetingelserne i persondatalovens § 6 om almindelige per-

sonoplysninger, §§ 7 og 8 om følsomme personoplysninger samt § 11

om personnumre

Reglerne om de registrerede personers rettigheder i kapitel 8-10, her-

under den dataansvarliges oplysningspligt ved indsamling og modta-

gelse af oplysninger, samt den registreredes ret til indsigt i oplysnin-

ger, som behandles om den pågældende

Reglerne om datasikkerhed i §§ 41 og 42, herunder kravet om fornød-

ne sikkerhedsforanstaltninger, skriftlige databehandleraftaler og kon-

trol med databehandlerne

Reglerne om anmeldelse til og tilladelse/udtalelse fra Datatilsynet i

kapitel 12 og 13 samt reglerne om tilladelse fra Datatilsynet i bl.a. §

10, stk. 3 og § 27, stk. 4.

Datatilsynet

Borgergade 28, 5.

1300 København K

CVR-nr. 11-88-37-29

Telefon 3319 3200

Fax 3319 3218

E-mail

[email protected]

www.datatilsynet.dk

J.nr. 2017-112-0689

Dok.nr. 425654

Sagsbehandler

Amanda Lærke Vad

Direkte 3319 3221



2. Datatilsynet kan herudover henvise til tilsynets tidligere høringssvar af 30.

november 2016 vedrørende høring over udkast til forslag til lov om ændring

Lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger med senere ændringer

Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 528 af 15. juni 2000, som ændret ved bekendtgørelse

nr. 201 af 22. marts 2001, om sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af personoplysninger,

som behandles for den offentlige forvaltning

L 211 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

af lov om vurdering af landets faste ejendomme, lov om kommunal ejen-

domsskat og lov om finansiel virksomhed. Høringssvaret vedlægges for god

ordens skyld som bilag.

3. Flere af lovforslagets bestemmelser indebærer en bemyndigelse til at fast-

sætte nærmere regler for behandling af personoplysninger.

Datatilsynet skal for god ordens skyld bemærke, at tilsynet forventer at blive

hørt forud for udstedelse af en eventuel bekendtgørelse, som indebærer en

behandling af personoplysninger, jf. persondatalovens § 57.

Kopi af dette brev er sendt til orientering til Justitsministeriets Lovafdeling og

Databeskyttelseskontor.

Med venlig hilsen

Lena Andersen

Kontorchef

Bilag: Datatilsynets høringssvar af 30. november 2016

L 211 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402 København K

Sendt til:

[email protected],

[email protected], [email protected]

databeskyttel-

[email protected]

30. november 2016

Datatilsynet

Borgergade 28, 5.

1300 København K

CVR-nr. 11-88-37-29

Telefon 3319 3200

Fax 3319 3218

E-mail

[email protected]

www.datatilsynet.dk

J.nr. 2016-112-0624

Sagsbehandler

Bjarke Sejer Bro

Direkte 3319 3217

Vedrørende høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om

vurdering af landets faste ejendomme, lov om kommunal ejendomsskat

og lov om finansiel virksomhed - j.nr. 16-0315436

Ved e-mail af 22. november 2016 har Skatteministeriet anmodet om Datatil-

synets eventuelle bemærkninger til ovennævnte udkast til lovforslag.

Datatilsynet har – henset til den givne tidsfrist – følgende bemærkninger:

1. Digital indberetning af oplysninger om servitutter

1.1.

Det følger af udkastets § 1, nr. 10, at der ved tinglysning af servitutter

skal foretages digital indberetning af oplysninger om servituttens indhold,

som kan have betydning for ejendomsvurdering.

Datatilsynet forudsætter, at den digitale indberetning vil ske under iagttagelse

af persondatalovens

og sikkerhedsbekendtgørelsens

regler, herunder forplig-

telsen til ved transmission via det åbne net f.eks. internettet, at foretage en

risikovurdering omfattende alle elementer i løsningen, at der implementeres

de fornødne sikkerhedsforanstaltninger til imødegåelse af de foreliggende

risici, herunder brug af kryptering, hvis fortrolige eller følsomme personop-

lysninger overføres via internet, og sikring af sikkerhed for autenticitet (af-

sender og modtagers identitet) og integritet (de transmitterede oplysnings

ægthed) i fornødent omfang ved anvendelse af passende sikkerhedsforanstalt-

ninger.

Datatilsynet skal endvidere henlede Skatteministeriets opmærksomhed på, at

databeskyttelsesforordningen

, som får virkning fra den 25. maj 2018, bl.a.

indebærer krav om databeskyttelse gennem design og databeskyttelse gennem

standardindstillinger, hvorefter de grundlæggende principper for databehand-

ling skal indtænkes ved udviklingen af nye eller ændring af eksisternede it-

systemer, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 25.

Lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger med senere ændringer

Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 528 af 15. juni 2000, som ændret ved bekendtgørelse

nr. 201 af 22. marts 2001, om sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af personoplysninger,

som behandles for den offentlige forvaltning.

http://eur-lex.europa.eu/legal-

content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32016R0679&qid=1480413160948&from=DA

L 211 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

2. Oprettelse af registre

2.1.

Det følger af lovforslagets § 1, nr. 12, at:

”§

48.

Skatteministeren kan indhente data og føre registre over oplysninger om

ejendomme, handelspriser, ejerforhold, udlejningsforhold, jordbundsforhold,

stand og forhold i øvrigt, når sådanne oplysninger er af betydning for udvik-

ling eller forbedring af metoder og modeller for ejendomsvurdering.

Stk. 2.

Skatteministeren kan samkøre egne registeroplysninger med oplysnin-

ger i andre offentlige registre eller alene samkøre oplysninger fra andre offent-

lige registre, når dette er af betydning for udvikling eller forbedring af metoder

og modeller for ejendomsvurdering.

Stk. 3.

Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om oprettelsen og driften

af registre som nævnt i stk. 1.”

Af de almindelige bemærkninger i afsnit 2.3.2.2.1., at:

”Såvel udviklingsarbejdet som det kommende vurderingsarbejde vil i vid ud-

strækning basere sig på oplysninger indhentet fra offentlige registre og fra of-

fentlige myndigheder, dvs. Bygnings- og Boligregistret (BBR), matriklen,

Plansystem. dk, oplysninger om geodata fra Geodatastyrelsen, Det Centrale

Personregister (CPR), Det Centrale Virksomhedsregister (CVR), Tinglys-

ningsregistret, Danmarks Adresse Register (DAR), Ejendomsstamregistret

(ESR) m.v. Nogle af disse registre vil fremadrettet blive erstattet af de kom-

mende grunddataregistre.”

Det følger endvidere af afsnit 2.3.2.2.2., at:

”Det foreslås derfor, at ICE får en generel hjemmel til at indhente data og føre

registre med de oplysninger som nævnt i § 48, som er af betydning for arbejdet

med at udvikle eller forbedre metoder og modeller for ejendomsvurdering. Vi-

dere foreslås det, at ICE kan give de indhentede oplysninger videre til vurde-

ringsmyndigheden, og at vurderingsmyndigheden kan anvende de indhentede

oplysninger i vurderingsarbejdet. Efter udviklingsarbejdet vil ICE herefter

kunne overdrage det samlede data- og registermateriale til vurderingsmyndig-

heden, således at materialet vil kunne anvendes af vurderingsmyndigheden ved

overgang til drift.”

Datatilsynet skal indledningsvist bemærke, at tilsynet umiddelbart forstår

ovennævnte bestemmelse således, at Skatteministeriet vil være dataansvarlige

for de oplysninger, der indsamles med henblik på udvikling og forbedring af

metoder og modeller for ejendomsvurdering, og at der efter udviklingsarbej-

det vil ske en videregivelse af oplysninger til vurderingsmyndigheden.

Efter Datatilsynet opfattelse må det bero på en politisk vurdering, hvilke

myndigheder, der skal forestå administration og sagsbehandling på de sags-

områder, som er omfattet af lovforslaget.

I forhold til databeskyttelsesreglerne, er det imidlertid en afgørende forudsæt-

ning, at de myndigheder, som skal varetage de omhandlende opgaver, ikke

behandler eller har adgang til oplysninger, som de ikke har behov for i forbin-

delse med deres konkrete myndighedsudøvelse.

L 211 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Datatilsynet kan i den anledning oplyse, at i det omfang indsamlingen af al-

mindelige personoplysninger er omfattet af persondatalovens § 6, vil såvel

persondatalovens § 6 som databeskyttelsesdirektivets artikel 7 indeholde krav

nødvendighed

i forhold til databehandling uden samtykke. En bestemmel-

se, hvorefter oplysninger skal indsamles, når sådanne oplysninger ”er af be-

tydning” lever efter Datatilsynets opfattelse ikke op til dette krav.

Datatilsynet skal herudover henstille, at Skatteministeriet foretager en vurde-

ring af, om de påtænkte overdragelser har hjemmel i persondatalovens § 6.

3. Fravigelse af persondatalovens ”krigsregel”

3.1.

Af lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.3.2.2.4. følger det,

at:

”Det følger af persondatalovens § 41, stk. 4, at der med hensyn til oplysninger,

som behandles for den offentlige forvaltning, og som er af særlig interesse for

fremmede magter, skal træffes foranstaltninger, der muliggør bortskaffelse el-

ler tilintetgørelse i tilfælde af krig eller lignende forhold.

Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen – den såkaldte »krigsregel« – at

navnlig de større landsdækkende administrative systemer, som f.eks. Det Cen-

trale Personregister (CPR) og centrale skattesystemer vil være omfattet af be-

stemmelsen, jf. Folketingstidende 1999-2000, side 4094.

I forbindelse med udviklingen og driften af ejendomsvurderingssystemet be-

handles omfattende oplysninger om personer og virksomheder, herunder op-

lysninger fra Det Centrale Personregister, samt detaljerede oplysninger om

ejerforhold, ejendomsdata og geografiske oplysninger vedrørende faste ejen-

domme i Danmark. De nævnte oplysninger vil i udviklingsfasen omfatte et be-

tydeligt antal personer og i driftsfasen størstedelen af landets befolkning.

I betragtning heraf og i betragtning af, at det nye ejendomsvurderingssystem

bliver et centralt skattesystem, vurderer Skatteministeriet, at nogle af de regi-

stre, der vil indgå i udviklingen af ejendomsvurderingssystemet og den efter-

følgende drift, sammen og/eller hver for sig kan have en sådan karakter og et

sådant omfang, at de er omfattet af den såkaldte »krigsregel« i persondatalo-

vens § 41, stk. 4.

Ved Folketingets behandling af forslag til persondataloven var det forudsat, at

de registre, der er omhandlet i »krigsreglen « i persondatalovens § 41, stk. 4,

ikke kunne føres uden for Danmarks grænser, jf. besvarelsen af spørgsmål 25,

27, 64 og 69 vedr. lovforslag L 44 (1998-99).

For at understøtte øget omkostningseffektivitet og driftsstabilitet i forhold til

opbevaringen af data i det nye system er det nødvendigt at anvende nyere tek-

nologiske løsninger, herunder cloud computing, der vil kunne indebære, at da-

ta helt eller delvist opbevares i udlandet.

L 211 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Ved nærværende lovforslag foreslås det derfor, at bestemmelsen i § 41, stk. 4,

fraviges, således at registrene kan føres i andre lande end Danmark. Det forud-

sættes i denne forbindelse, at registrene alene vil blive ført inden for EU eller

EØS. Det eneste, der fraviges, er forudsætningen i § 41, stk. 4, om, at visse re-

gistre ikke vil kunne føres uden for Danmark. Der vil således stadig skulle

træffes foranstaltninger, der muliggør bortskaffelse eller tilintetgørelse i tilfæl-

de af krig eller lignende forhold, i forhold til de registre, der er omfattet af per-

sondatalovens § 41, stk. 4.

Der er således sket en betydelig teknologisk udvikling siden vedtagelsen af

persondataloven i 2000, hvorefter den fysiske driftsafvikling af et system in-

den for Danmarks grænser ikke længere er en forudsætning for at sikre bort-

skaffelse eller tilintetgørelse i tilfælde af krig eller lignende forhold.

ICE kan sikre bortskaffelse eller tilintetgørelse af de oplysninger, der er inde-

holdt i registrene ved at anvende en sikkerhedsmodel, der eksempelvis er base-

ret på stærk kryptering. ICE kan således f.eks. kryptere data, der behandles

uden for Danmark, og opbevare dekrypteringsnøglen under strenge kontrolfor-

anstaltninger i Danmark. Når nøglen slettes, vil data være utilgængeliggjort.

Bortskaffelsen eller tilintetgørelsen af oplysningerne vil hermed de facto være

gennemført.”

3.2.

Datatilsynet har noteret sig, at der med det ovenfor nævne er tilsigtet en

fravigelse af persondatalovens § 41, stk. 4. Datatilsynet bemærker i den for-

bindelse, at § 41, stk. 4, er en dansk regel, som ikke følger af det direktiv, der

ligger bag persondataloven. Det vil således være muligt at fravige reglen i

anden lovgivning.

En fravigelse af persondataloven bør kun tilvejebringes, hvis vægtige sam-

fundsmæssige hensyn taler herfor. Datatilsynet finder ikke at burde udtale sig

om, hvorvidt dette i den aktuelle sammenhæng er tilfældet.

3.3.

Derimod kan i øvrigt henvises til tilsynets tidligere udtalelser i konkrete

sager vedrørende brugen af cloud-løsinger

. I disse udtalelser har Datatilsynet

bl.a. udtalt sig om den dataansvarliges forpligtelser til at sikre, at der træffes

de fornødne sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med brug af cloud-

løsninger, herunder at sikkerhedsbekendtgørelsen skal iagttages for så vidt

angår offentlige dataansvarlige. Datatilsynet har endvidere udtalt sig om de

problematikker, der gør sig gældende med hensyn til overførsel af personop-

lysninger til tredjelande.

Se nogle af Datatilsynets udtalelser om cloud-løsninger her:

https://www.datatilsynet.dk/afgoerelser/afgoerelsen/artikel/udtalelse-i-forbindelse-med-

anmeldelse-af-google-apps-online-kontorpakke-med-kalender-og-dokument/

https://www.datatilsynet.dk/afgoerelser/afgoerelsen/artikel/behandling-af-personoplysninger-

i-cloud-loesningen-office-365/.

L 211 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

I den anledning skal Datatilsynet henlede Skatteministeriets opmærksomhed

på, at Artikel 29-gruppen

i sin udtalelse om cloud computing bl.a. peger på

utilstrækkelige informationer om selve databehandlingsopgaven (manglende

gennemsigtighed) ved, at den dataansvarlige ikke har kendskab til, at person-

oplysninger videregives til tredjelande uden for EØS samt involvering af flere

forskelle databehandlere, som specifikke cloud computing-risici

Datatilsynet skal understrege, at det er den dataansvarlige, som har ansvaret

for, at personoplysninger behandles og beskyttes i overensstemmelse med

persondataloven og sikkerhedsbekendtgørelsen

, uanset hvor data lagres.

4. Lovforslagets § 48 C

4.1.

Efter lovforslagets § 48 C, stk. 1, kan Skatteministeren uden forudgående

underretning indsamle billedmateriale af ejendomme optaget fra luften eller

fra offentligt tilgængelige steder på jorden.

Af bemærkningerne til lovforslagets § 48 C, følger det bl.a., at:

”Billedmaterialet vil alene blive taget fra luften eller fra offentligt tilgængelige

steder på jorden, og der vil således f.eks. ikke kunne tages billeder fra positio-

ner inde fra bygningen ved denne generelle indsamling af billedmateriale.

Billedmateriale vil også indeholde andre elementer end bygninger og grunde

som f.eks. mennesker og biler. ICE vil sikre, at eksterne leverandører gennem-

fører relevant sløring af billederne med henblik på at sikre beskyttelsen af bor-

gernes privatliv.”

Det står ikke Datatilsynet klart i hvilket omfang Skatteministeriet vil være

dataansvarlig i forbindelse med ovennævnte indsamling af billedmateriale.

I det omfang Skatteministeriet som dataansvarlig benytter eksterne leverandø-

rer, vil disse umiddelbart være databehandlere for myndigheden, og Skattemi-

nisteriet vil være forpligtet til at indgå skriftlige databehandleraftaler.

Datatilsynet skal under henvisning til grundbetingelserne i persondatalovens §

5 om saglighed, proportionalitet og sletning understrege vigtigheden af, at

Skatteministeriet sikrer sig, at behandlingen af billeder med personoplysnin-

ger begrænses til det nødvendige, og at der hos leverandørerne anvendes så

korte slettefrister for disse billeder som muligt.

Artikel 29-gruppen, som er nedsat i medfør af databeskyttelsesdirektivet, er rådgivende og

uafhængig og består af en repræsentant for den eller de tilsynsmyndigheder, som hver med-

lemsstat har udpeget, og af en repræsentant for den eller de myndigheder, der er oprettet for

fællesskabsinstitutionerne og -organerne, samt af en repræsentant for Kommissionen.

http://ec.europa.eu/justice/data-protection/article-29/documentation/opinion-

recommendation/files/2012/wp196_en.pdf

Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 528 af 15. juni 2000, som ændret ved bekendtgørelse

nr. 201 af 22. marts 2001, om sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af personoplysninger

som behandles for den offentlige forvaltning.

L 211 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Tilsynet forudsætter endvidere, at Skatteministeriet sikrer sig, at behandlingen

hos leverandørerne også lever op til de øvrige regler i persondataloven, her-

under reglerne om de registrerede personers rettigheder, og at leverandørerne

skal beskytte oplysningerne med de fornødne sikkerhedsforanstaltninger som

krævet efter persondataloven og sikkerhedsbekendtgørelsen.

5. Afsluttende bemærkninger

5.1.

Flere af lovforslagets bestemmelser indebærer en bemyndigelse til, at

fastsætte nærmere regler for behandling af personoplysninger.

Datatilsynet skal for god ordens skyld bemærke, at tilsynet forventer at blive

hørt forud for udstedelse af en eventuel bekendtgørelse, som indebærer en

behandling af personoplysninger, jf. persondatalovens § 57.

En kopi af dette brev er dags dato sendt til Justitsministeriets Lovafdeling og

Databeskyttelseskontor.

Med venlig hilsen

Lena Andersen

Kontorchef

L 211 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402 København K

Sendt til:

[email protected],

[email protected], [email protected], databeskyttel-

[email protected]

11. april 2017

Datatilsynet

Borgergade 28, 5.

1300 København K

CVR-nr. 11-88-37-29

Telefon 3319 3200

Fax 3319 3218

E-mail

[email protected]

www.datatilsynet.dk

J.nr. 2017-112-0690

Dok.nr. 425655

Sagsbehandler

Amanda Lærke Vad

Direkte 3319 3221

Vedrørende høring over udkast til forslag til lov om ændring af skatte-

forvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskat-

teloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, reg-

ler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge

af ny ejendomsvurderingslov m.v.)

Ved e-mail af 21. marts 2017 har Skatteministeriet anmodet om Datatilsynets

eventuelle bemærkninger til ovennævnte udkast.

Udkastet giver ikke umiddelbart Datatilsynet anledning til bemærkninger.

Kopi af dette brev er sendt til orientering til Justitsministeriets Lovafdeling og

Databeskyttelseskontor.

Med venlig hilsen

Amanda Lærke Vad

L 211 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

18 . apr il 20 17

KALA

DI -2017-04278

Skatteministeriet

Erik Jørgensen og Stine Kvist Kristiansen

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402 København K

Sendes pr. e-mail:

[email protected], [email protected]

[email protected]

Høringssvar: Høring over forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til

lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat,

ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love, j.nr. 2017-1044.

Skatteministeriet har den 21. marts 2017 anmodet om eventuelle bemærkninger til

ovenstående lovforslag, der udmønter forliget af 18. november 2016 mellem regerin-

gen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet,

Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om et nyt ejendomsvurderingssystem.

Lovforslagene skal danne den lovgivningsmæssige ramme om et nyt og forbedret ejen-

domsvurderingssystem. Lovforslagene fastlægger de grundlæggende vurderingsregler

og den fremtidige klagesagsbehandling. Med lovforslagene følger et omfattende ar-

bejde med den endelige udvikling af metoder, data, vurderingstilgange, teknisk sy-

stemudvikling m.v. med henblik på, at nye ejendomsvurderinger kan udsendes for

ejerboliger i 2019 og for øvrige ejendomme i 2020.

Lovforslagene indeholder endvidere en afledt ændring i tinglysningsafgiftsloven ved-

rørende erhvervsejendomme.

Generelle bemærkninger

Dansk I ndustri støtter ambitionen om en reform af ejendomsskatterne, herunder op-

krævningen af ejendomsværdiskatten, grundskylden og dækningsafgiften. Der er et

stort behov for at reformere den nuværende ejendomsbeskatning, så boligskatterne

igen kommer til at lægge en dæmper på udsving i boligpriserne og dermed på kon-

junkturudsvingene.

DI mener dog, at regeringen bør benytte lejligheden til at ophæve dækningsafgiften i

forbindelse med boligskattereformen. Dækningsafgiften er en frivillig kommunal er-

hvervskat på erhvervsbygninger. Siden 2012 har 32 af de 47 kommuner, der dengang

opkrævede dækningsafgift, sænket afgiften (heraf har 10 kommuner afskaffet afgif-

ten). I ngen kommuner har i samme periode valgt at sætte afgiften op. Alene i budget-

tet for 2017 har 18 kommuner valgt at sænke afgiften. Der opkræves dog stadig 2,3

mia. kr. i dækningsafgift på landsplan.

*SAG*

*SAGDI-2016-04918*

L 211 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Dækningsafgiften bør ophæves, fordi den gør det dyrere for virksomhederne at udvide

og forbedre deres bygninger. I modsætning til afkastet fra ejerboligerne beskattes af-

kastet fra erhvervsbygninger også ved fravær af dækningsafgiften (afkastet selskabs-

beskattes eller beskattes i virksomhedsordningen). Der er således ikke den samme te-

oretiske begrundelse for dækningsafgiften, som der f.eks. er for ejendomsværdiskat-

ten. Dækningsafgiften udgør snarere en merbeskatning af afkastet fra erhvervsbyg-

ninger og er dermed med til at forvride det indenlandske kapitalapparat.

En ophævelse af dækningsafgiften vil også løse det problem, at det er meget vanskeligt

at foretage retvisende vurderinger af grundlaget for dækningsafgiften.

Af provenubemærkninger til ejendomsvurderingslovforslaget fremgår det, at lov-

forslaget leder til et mindreprovenu fra dækningsafgiften. DI vil gerne bede Skattemi-

nisteriet begrunde denne beregning. Hvis der er tale om en fejl, vil DI gerne pointere,

at dette i sig selv illustrerer den store usikkerhed, der er forbundet med vurderingen

af konsekvenserne af lovforslaget for den skattebetaling, som erhvervsejendommene

pålægges.

Usikkerheden understreges også af, at det af bemærkningerne til ejendomsvurde-

ringslovforslaget fremgår, at det ikke på nuværende tidspunkt er muligt at skønne

over, hvilke konsekvenser de nye metoder til vurdering af erhvervsejendomme vil have

for de enkelte erhvervsejendomme. DI vil i den forbindelse gerne pointere, at regerin-

gen ikke alene bør fokusere på de gennemsnitlige stigninger i skattebetalingen, når

konsekvenserne for erhvervsejendommene skal afdækkes. Omfanget af afvigelserne

fra den gennemsnitlige ændring i den samlede skattebetaling er mindst lige så vigtig.

Selvom de nye skattesatser måtte blive reguleret, så den gennemsnitlige skattebetaling

i den enkelte kommune ikke stiger, vil der stadig forekomme store forskydninger i

skattebetalingen for enkelte erhvervsejendomme.

DI ønsker i den forbindelse at pointere det uhensigtsmæssige i, at den nye ejendoms-

vurderingslov er sendt i høring inden, der er opnået enighed om satserne og eventuelle

overgangsordninger (skatterabatter). Overgangsordninger, der skal skabe tryghed for

bolig- og ejendomsejerne, så overgangen til det nye system ikke medfører pludselige

stigninger i den samlede skattebetalingen.

DI finder det i videre meget uhensigtsmæssigt, at den daværende V-regering med ud-

spillet

”Tryghed

for boligejerne”

fra oktober 2016 ikke lagde op til,

at dækningsafgiften

skulle omfattes af en overgangsordning (de såkaldte skatterabatter).

DI vil pointere, at det

også

er helt nødvendigt med en passende overgangsordning for

dækningsafgiften, så de nye ejendomsvurderinger ikke kommer til at lede til store

pludselige (diskretionære) stigninger i dækningsafgiften. Behovet for overgangsord-

ninger skyldes ikke mindst, at virksomhederne også betaler dækningsafgift i de situa-

tioner, hvor deres erhvervsaktivitet ikke givet et egentlig overskud.

Page 2 of 9

L 211 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

D er bør også sikr es tilbagebetaling af for m eget betalt dækningsafgift

Lovforslaget til en ny ejendomsvurderingslov indeholder bestemmelser om tilbagebe-

taling af for meget betalt ejendomsskat som følge af historiske fejlagtige vurderinger.

Der er også en tilbagebetalingsbestemmelse i forhold til erhvervsejendomme, men af

lovforslagets almindelige bemærkninger side 105 fremgår det, at den alene er begræn-

set til tilbagebetaling af for meget betalt grundskyld. Der er således ikke en tilbagebe-

talingsbestemmelse i forhold til dækningsafgiften.

DI mener ikke, at der er saglige argumenter for at undlade at etablere en tilbagebeta-

lingsordning af for meget betalt dækningsafgift og da slet ikke, når der med lovforsla-

get etableres en tilbagebetalingsordning af for meget betalt grundskyld for erhvervs-

ejendommene. På ejerboligområdet vil der ske en fuld tilbagebetaling af for meget

indbetalt ejendomsskat, hvilket der tilsvarende bør tilstræbes på erhvervsejendoms-

området.

På denne baggrund finder DI , at der også bør etableres en tilbagebetalingsordning af

for meget betalt dækningsafgift.

I det følgende anføres

DI’s

bemærkninger til lovforslagets enkelte elementer.

Om forslag til ejendomsvurderingsloven

DI vil bede Skatteministeriet bekræfte, at formuleringerne i § 34 i forslaget til ejen-

domsvurderingslov om principperne for værdiansættelse af erhvervsejendomme

grundlæggende dækker over, at vurderingen af erhvervsejendomme skal ske med an-

vendelse af markedskonforme metoder.

Det er en overordentlig vanskelig opgave at vurdere værdien af erhvervsejendomme.

Regeringen har vurderet, at det ikke er muligt at opstille en vurderingsmodel for er-

hvervsejendomme, der er direkte baseret på handelspriser for erhvervsejendomme.

I stedet vil der blive anvendt to (skematiske) metoder, der er kendt af ejendomsbran-

chen: Den afkastbaserede metode og den omkostningsbaserede metode. Af bemærk-

ningerne til lovforslaget fremgår det, at ejendomsværdien for erhvervsejendomme

som udgangspunkt vil blive fastlagt efter den såkaldt afkastbaserede metode, mens

ejendomme med særlige karakteristika vil blive vurderet efter den omkostningsbase-

rede metode.

For er hver vsejendom m e bør der kunne klages over vur der ingsm etoden

Det er som allerede angivet vanskeligt at vurdere værdien af erhvervsejendomme.

Netop af denne grund er DI imidlertid ekstra bekymret for retssikkerheden for er-

hvervsejendomme.

På side 70 i lovforslagets bemærkninger anføres det, at forslaget lægger op til, at en

ejendomsejer ikke vil kunne klage over den vurderingsmetode, som vurderingsmyn-

dighederne vælger at anvende. Det er i langt de fleste tilfælde ikke et væsentligt pro-

blem, så længe vurderingsmyndighederne følger de principper, der er anført i lovens

Page 3 of 9

L 211 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

§ 34, hvorefter vurderingen af erhvervsejendomme skal ske med anvendelse af mar-

kedskonforme metoder, og når der samtidig findes lignende ejendomme, der handles,

og der kan identificeres en markedspris.

Der kan imidlertid opstå et særligt problem i forhold til erhvervsejendomme, hvor det

–

som anført af Skatteministeriet

–

er vanskeligt at identificere en egentlig markeds-

pris, og hvor ejendomsejeren derfor kun vanskeligt vil kunne påvise, at handelsprisen

ligger uden for det tilladte spænd på plus/ minus 20 pct.

Det er på denne baggrund DI’s opfattelse, at der for

erhvervsejendomme bør kunne

klages over den metode, som vurderingsmyndighederne har valgt at anvende med

henvisning til, at metoden ikke er markedskonform. Eksempelvis bør der kunne kla-

ges over metoden, såfremt vurderingsmyndighederne har anvendt den afkastbaserede

metode, når dette ikke er den markedskonforme metode. Ejendomsejeren bør kunne

klage med henvisning til, at der ikke findes et effektivt marked for en ejendom lig den,

der skal vurderes, og at de normtal, der ligger til grund for den afkastbaserede metode,

derfor ikke er retvisende.

DI mener også, at det bør præciseres, at vurderingsmyndighedernes medarbejdere

ikke har metodefrihed, men altid skal følge § 34, dvs. anvende markedskonforme me-

toder.

Om anvendelsen og indsam lingen af data

Af kapitel 11 (§§ 55

–

58) i forslaget til ejendomsvurderingslov fremgår det, at der til

brug for de fremtidige ejendomsvurderinger skal ske indsamling af data og føres regi-

stre over oplysninger om ejendomme, handelspriser, ejerforhold m.v.

DI noterer sig med tilfredshed lovforslagets § 58, stk. 2, hvoraf det fremgår, at told-

og skatteforvaltningen er afskåret fra at lægge data på individniveau fra Danmarks

Statistiks database til grund for vurderingen af enkelt ejendomme, når disse data er

indhentet til statistiske formål.

I § 59, stk. 3 er der en hjemmel til, at told- og skatteforvaltningen kan bemyndige ejen-

domsmæglere, landinspektører eller andre med den fornødne faglige baggrund til at

foretage dataindsamlinger. Der er alene tale om en visuel indsamling af data set fra

ejendommens udvendige side. Tilsvarende er der i § 60 en hjemmel til at indsamle

billedmateriale, herunder ved overflyvning med droner. DI er bekymret for, om der i

den forbindelse kan blive optaget billeder, der afslører forretningshemmeligheder.

Det bør sikres, at alle sådanne aktiviteter sløres på de optagede billeder.

Pr incippet om den bedste økonom iske anvendelse

Med lovforslaget videreføres et hidtil gældende princip om, at vurderingen af en er-

hvervsgrund ikke nødvendigvis skal ske efter grundens faktiske anvendelse, men i ste-

det skal fastlægges som værdien af grunden i ubebygget stand under en forudsætning

om, at grunden vil blive anvendt til det bedste formål i økonomisk henseende.

Selvom princippet om vurderingen af den bedste økonomiske anvendelse ikke er nyt,

vil DI gerne understrege, at det fremadrettet kan få en meget større betydning. Det

Page 4 of 9

L 211 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

skal ses i sammenhæng med, at lovforslaget leder til meget store opjusteringer af

grundværdien for ejerlejligheder (i de større byer).

Samtidig anser DI det for problematisk, at det af bemærkningerne til lovforslaget

fremgår, at det vil være op til vurderingsmyndighedens vurderingsfaglige skøn at fast-

sætte, hvad der for en konkrete erhvervsgrund må anses for at være det bedste formål

i økonomiske henseende. Dette vil potentielt kunne lede til mange klagesager og un-

dergrave det nye vurderingssystems legitimitet.

DI vil bede Skatteministeriet angive, hvorledes virksomhederne kan løfte bevisbyrden,

såfremt de er uenige med vurderingsmyndighedens vurdering af, hvad der udgør den

mest optimale økonomiske anvendelse af grunden.

DI vil gerne medgive, at en erhvervsgrunds faktisk anvendelse ikke

–

særligt på kort

sigt

–

altid svarer til det formål, der giver det højeste økonomiske afkast. Det må imid-

lertid antages, at almindelige markedsmekanismer vil sikre, at den faktiske anven-

delse af grunde i et område over tid går i retning af anvendelse til det bedste formål i

økonomisk henseende.

Princippet om den bedste økonomiske anvendelse kan potentielt set lede til meget

store ikke forventede stigninger i grundskylden for erhvervsdrivende i områder, hvor

der etableres nye boliger eller bygninger med et meget højere afkast end det, der ellers

har kendetegnet ejendommene i området. Det kan potentielt lede til, at blandt andet

små erhvervsdrivende tvinges til at sælge deres ejendom.

Problemet vil dog i nogen grad blive afhjulpet, såfremt der indføres en overgangsord-

ning (en skatterabat) for grundskyldsbetalingerne, som det blev foreslået af den da-

værende V-regering med udspillet

”Tryghed

for boligejerne”

fra oktober 2016.

Den foreslåede skatterabat sikrer imidlertid ikke erhvervsdrivende mod konsekvenser

af fremtidige ændringer af planloven m.v.

DI hilser det derfor velkomment, at regeringen synes at være opmærksom på denne

problematik. I

”Lov om ændring af skatteforvaltningsloven,

lov om kommunal ejen-

domsskat,

ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love”

side 64 foreslås det

således, at der indføres adgang til, at kommunalbestyrelsen frivilligt kan meddele hel

eller delvis fritagelse for stigning i grundskyld til ejere af ejendomme, hvor grundvær-

dien er væsentligt ændret som følge af ændrede planforhold, f.eks. en ændret lokal-

plan. DI mener, at denne ordning bør være obligatorisk, så erhvervsejendomme auto-

matisk sikres mod pludselige stigninger i grundskylden som følge af ændringer i plan-

loven.

Mere generelt vil DI bede Skatteministeriet overveje, om ikke grunde under erhvervs-

ejendomme bør værdiansættes efter den faktiske økonomiske anvendelse. De prove-

numæssige konsekvenser vil formentlig ikke blive meget anderledes end tilfældet,

hvor vurderingerne foretages efter princippet om den bedste økonomiske anvendelse,

og hvor erhvervsdrivende samtidig skærmes mod pludselige stigninger i grundskylden

Page 5 of 9

L 211 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

via forskellige overgangsordninger. Modellen vil imidlertid være langt simplere at ad-

ministrere og gennemskue.

Øvr ige bem ær kninger i for hold til vær diansættelsen af gr unde

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 6 (side 141), at en væsentlig forure-

ning på en ejendom kan være værdipåvirkende i negativ retning. Tilsvarende vil af-

hjælpning af forurening alt andet lige være værdipåvirkende i positiv retning.

Det præciseres imidlertid i bemærkningerne, at alene ikke hidtil kendt forurening skal

give anledning til en omvurdering af grunden. Formuleringen ”kendt forurening” er

bekymrende. En stor del af Storkøbenhavn er kategoriseret som forurenet (V2). Der-

med vil der så, uanset den efterfølgende nærmere

undersøgelse, være tale om ”kendt”

forurening.

Med henblik på at tilskynde til afhjælpning af forurening, er det DI’s opfattelse,

kortlægning af forurening altid bør lede til en omvurdering.

Gr undfor bedr ingsfr adr ag bør genindfør es fr em adr ettet

Som ovenfor angivet finder DI , at kortlægning af eksisterende forurening fremover

skal give anledning til en omvurdering af grunden.

DI vil påpege, at kombinationen af den nye vurderingslov og afskaffelsen af grundfor-

bedringsfradraget i høj grad fjerner den privatøkonomiske tilskyndelse til

–

frivilligt

–

at afhjælpe forurening på en given grund. Det skal ses i sammenhæng med, at af-

hjælpningen af forureningen vil få grundværdien til at stige uden, at grundejeren sam-

tidig får lov til at fradrage udgifterne forbundet med at fjerne forureningen.

På denne måde vil den nuværende lovgivning reducere den privatøkonomiske tilskyn-

delse til afhjælpning af forurening.

Med lovudkastet vil afhjælpning af forurening dermed primært være foranlediget af,

at det offentlige påbyder grundejeren dette. I denne situation vil grundejeren ikke

alene modtage et påbud, men også fremover komme til at betale mere i grundskyld,

uden at der samtidig tages hensyn til de udgifter, som påbuddet har foranlediget.

DI vil gerne påpege, at det er mere hensigtsmæssigt, hvis grundforbedringsfradraget

fremadrettet genindføres (for såvel private som for virksomheder) som led i den meget

omfattende ejendomsskattereform. Kun dermed sikres, at grundskyldsbeskatningen

ikke forvrider tilskyndelsen til grundforbedringer, herunder at beskatningen ikke stil-

ler sig direkte hindrende i vejen for afhjælpning af forurening.

Da den daværende regering (Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og Sociali-

stisk Folkeparti), Venstre og Det Konservative Folkeparti afskaffede fradraget for

grundforbedringer i forbindelse med Skattereformen fra 2012, var det primært be-

grundet med administrative hensyn. Skatteministeriet bør således tilstræbe at udvikle

en model for et administrerbart grundforbedringsfradrag.

Page 6 of 9

L 211 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Bem ær kninger til vur der ingen af ejendom svær dien for er hver vsejendom m e

Det er bekymrende, at de normtal, som skal danne grundlag for at fastsætte de faktiske

ejendomsvurderinger, endnu ikke er udviklet. Det understreger endnu engang beho-

vet for, at der også etableres overgangsordninger for betaling af dækningsafgiften.

DI vil have stor fokus på, hvilket forrentningskrav regeringen ender med at anvende

ved beregningen af ejendomsværdien via den afkastbaserede metode. DI ønsker at på-

pege, at forrentningen særligt for ejendomme med branchespecifikke karakteristika

bør afspejle den risiko, der er forbundet med den givne erhvervsaktivitet.

Endvidere mener DI , at regeringen bør sigte mod at afgiftsfritage den del af produkti-

onsapparatet, der er integreret i erhvervsbygningerne. Af bemærkningerne til lov-

forslaget fremgår det, at værdien af maskiner og andet driftsmateriel ikke skal med-

regnes i ejendomsværdien. DI vil gerne bede Skatteministeriet præcisere, at dette be-

tyder, at der ikke pålægges dækningsafgift af den del af inventar og/ eller installatio-

ner, der er indlagt til brug for en særlig erhvervsmæssig udnyttelse af bygningen.

Sær ligt om den om kostningsbaser ede m etode

Den omkostningsbaserede metode tager udgangspunkt i opførelsesomkostningerne.

Beskrivelsen i lovforslagets almindelige bemærkninger til punkt 2.7.2.7.1. (side 76,

femte afsnit) er ikke markedskonform, herunder skal ordet

”bygherreprofit” omfor-

muleres til for eksempel ”omkostninger til bygherrestyring”. En ejendom

opføres ofte

i samarbejde med en ejendomsdeveloper, finansielle partnere eller finansielle virk-

somheder m.v. Teksten bør afspejle at alene omkostningerne til opførslen af bygnin-

gen skal indgå i ejendomsvurderingen, og at der eksempelvis ikke skal betales dæk-

ningsafgift af finansieringsomkostningerne.

Afskrivningsraten for bygningerne eller den såkaldte nedrivningsfaktor får en afgø-

rende betydning for fastlæggelsen af ejendomsværdien i tilfældet med den omkost-

ningsbaserede metode. Af eksemplet side 73 i de almindelige bemærkninger fremgår

det, at nedrivningsprofilen blandt andet afhænger af bygningens alder sat i forhold til

den forventede levetid. DI vil gerne bede Skatteministeriet uddybe, hvorledes dette

princip kan lede til en nedrivningsfaktor på 50 pct. i eksemplet side 74 fjerde afsnit,

hvor bygningen kun har få år tilbage af sin forventede levetid.

Kom m uner bør afholde dækningsafgiftens adm inistr ationsom kostninger

Af lovforslaget fremgår det, at der som udgangspunkt alene vil blive foretaget en ejen-

domsvurdering i kommuner, der opkræver dækningsafgift, idet ejendomsværdien

som udgangspunkt alene anvendes til at fastslå skattegrundlaget for dækningsafgif-

ten.

DI ønsker at fremhæve, at det kommende vurderingssystem bør sikre, at de pågæl-

dende kommuner medregner de administrationsomkostninger, der er forbundet med

opkrævningen af dækningsafgiften, når kommunerne beslutter sig for at udskrive

denne skat.

Page 7 of 9

L 211 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

På denne baggrund forslår DI , at de kommuner, der vælger at opkræve dækningsaf-

gift, finansierer udviklingen og driften af den del af vurderingssystemet, der er relate-

ret hertil. Ligeledes bør de finansiere det tilhørende klagesystem.

Om forslaget til ændring af skatteforvaltningsloven m.fl.

Princippet om en ny vurderingsnorm udgør et helt centralt element i den nye ejen-

domsvurderingslov.

Vurderingsnormen afspejler, at der ikke findes

en ”rigtig” pris

på en given ejendom,

og at en vurdering derfor skal kunne befinde sig inden for et vist spænd uden af denne

grund at være forkert. Det er i forslaget til ejendomsvurderingsloven foreslået, at et

spænd på plus/ minus 20 pct. i forhold til handelsprisen kan anvendes. Det tilvejebrin-

ges ved, at klagemyndigheden kun ændrer en vurdering, hvis ændringen er på mindst

20 pct. Dette vil gælde for såvel ejendomsværdi som for grundværdi.

Klagemyndigheden får på denne måde en helt central rolle i form af at sikre, at de

udviklede vurderingsmetoder og modeller rammer den forventede markedspris, hvor-

for det særligt for erhvervsejendommene, der kun sjældent handles, er helt afgørende

at sikre professionalismen i den nye klagestruktur.

Med lovforslaget vil klager over selve vurderingen

–

det beløbsmæssige værdiskøn

–

fremadrettet skulle behandles af en række vurderingsankenævn. Omvendt skal klage-

sager, der i overvejende grad angår retlige spørgsmål, behandles af Landsskatteretten.

Forslaget bibeholder et lægmandselement i forhold til selve vurderingen, idet det fo-

reslås, at 50 pct. af vurderingsankenævnenes ordinære medlemmer udnævnes efter

indstilling fra kommunalbestyrelserne i de kommuner, som vurderingsankenævns-

kredsen omfatter m.v. Samtidig foreslås de vurderingsfaglige kompetencer i vurde-

ringsankenævnene dog styrket ved, at 50 pct. af vurderingsankenævnenes ordinære

medlemmer udnævnes på baggrund af vurderingsfaglige kompetencer og lokalkend-

skab efter indstilling fra FinansDanmark og Dansk Ejendomsmæglerforening.

Selvom det er et skridt i den rigtige retning,

er det DI’s

opfattelse, at modellen ikke

sikrer et tilstrækkeligt fagligt grundlag for vurderingsankenævnene, så de kan vurdere

de ofte meget komplicerede erhvervsejendomme.

Efter DI’s

opfattelse er der behov for at klager over vurderingen af erhvervsejen-

domme behandles af et professionelt sammensat vurderingsankenævn uden læg-

mænd. Vurdering af erhvervsejendomme bør varetages af specialister, der er bekendt

med de markedskonforme vurderingsmetoder.

I forlængelse af dette bør det overvejes at samle vurderingsankebehandlingen for er-

hvervsejendomme i centrale enheder. Det skyldes ikke mindst, at antallet af klager må

forventes at blive reduceret. Få og professionelle vurderingsankenævn vil sikre en væ-

sentlig højere kvalitet i de udførte værdiansættelser og en hurtigere sagsbehandling.

I forlængelse af dette bør det med ændringen af ankesystemet tilstræbes, at alle klager

afgøres inden for en tidsfrist på 12 måneder.

Page 8 of 9

L 211 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Med venlig hilsen

Kathrine Lange

Seniorchefkonsulent

Page 9 of 9

L 211 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Digitaliseringsstyrelsen · Landgreven 4 · Postboks 2193 · 1017 København K

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402, København K

10. april 2017

JSE/stlni

Svar på høring over forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag

til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal

ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre

love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbe-

handling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejen-

domsvurderingslov m.v.)

Til Skatteministeriet

Hermed fremsendes høringssvar fra Digitaliseringsstyrelsen på ovennævnte hø-

ring. Digitaliseringsstyrelsen er helt overordnet positivt indstillet over for tiltag,

der understøtter mere digitaliseringsklar lovgivning og genbrug af data.

Digitaliseringsstyrelsen har enkelte generelle bemærkninger af mere afklarings-

mæssig og forståelsesmæssig karakter til forslag til ejendomsvurderingsloven.

Digitaliseringsstyrelsen har ingen bemærkninger i relation til følgelovforslaget.

Generelle bemærkninger

I relation til informationssikkerhed og databeskyttelse i den forbindelse bemærkes

det generelt i forhold til destruering og/eller bortskaffelse af oplysninger, at op-

lysninger, der opbevares i krypteret form, ikke nødvendigvis kan anses for destru-

eret, selvom krypteringsnøglen er bortskaffet. Der vil stadig være mulighed for at

tilgå oplysninger, hvis nogen kan beregne algoritmen, der er brugt til at låse data,

hvorefter de låste data vil være fuldt tilgængelige igen.

Konkrete bemærkninger

§55

”Told-

og skatteforvaltningen kan indhente data og føre registre over oplysninger om ejendomme,

handelspriser, ejerforhold, udlejningsforhold, jordbundsforhold, stand og forhold i øvrigt, når

sådanne oplysninger er nødvendige for vurderingsarbejdet.”

Bemærkning: § 55 bør præciseres, da den med sin nuværende formulering giver

SKAT hjemmel til at oprette registre sideløbende med de eksisterende registre.

Digitaliseringsstyrelsen · Landgreven 4 · Postboks 2193 · 1017 København K · 3392 5200 · www.digst.dk

L 211 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Side 2 af 3

Forslag til ny formulering: Derfor foreslås at indsætte følgende sætning sidst i § 55

(markeret med kursiv):

§ 55.

Told- og skatteforvaltningen kan indhente data og føre registre over oplys-

ninger om ejendomme, handelspriser, ejerforhold, udlejningsforhold, jordbunds-

forhold, stand og forhold i øvrigt, når sådanne oplysninger er nødvendige for vur-

deringsarbejdet

og i øvrigt ikke kan indhentes fra eksisterende offentlige registre.

Side 97

”ESR udfases og bliver fremover en del af de kommende grunddataregistre.”

Bemærkning: Bør modificeres, da det ikke er hele ESR, der udfases som følge af

grunddataprogrammet. Samtidig er det kun registerdelen af det nuværende ESR,

der bliver en del af de kommende grunddataregistre.

Forslag til ny formulering:

”ESR udfases og en række data herfra bliver fremover

en del af

de kommende grunddataregistre.”

Side 98

”Vurderingsmyndigheden vil i vurderingsarbejdet i vid udstrækning basere sig på oplysninger

indhentet fra offentlige registre og fra offentlige myndigheder, dvs. Bygnings- og Boligregistret

(BBR), matriklen, plansystem.dk, Geodatastyrelsen, Styrelsen for Dataforsyning og Effektivise-

ring, Det Centrale Personregister (CPR), Det Centrale Virksomhedsregister (CVR), Tinglys-

ningsregistret, Danmarks Adresse Register (DAR), Ejendomsstamregistret (ESR) m.v. En

række af de nævnte registre vil fremadrettet blive erstattet af de kommende grunddataregistre.”

Bemærkning: Fremstår upræcist i forhold til, hvilke registre der bliver erstattet af

nye registre. Eksempelvis bliver BBR, matriklen, CPR og CVR ikke erstattet af

nye registre, men tilpasset til at kunne levere data til Datafordeleren. Samtidig bør

det påpeges, at DAR er et helt nyt register.

Forslag til ny formulering:

”En række af de nævnte registre eller data herfra vil fremadrettet

fungere som grunddataregistre

i henhold til grunddataprogrammet.”

Side 125

”Dette sker som led i grunddataprogrammet, som på tidspunktet for fremsættelsen af dette lov-

forslag endnu ikke er sat i værk.”

Bemærkning: Det er misvisende at skrive, at grunddataprogrammet ikke er sat i

værk. Alle typer af fast ejendom er ikke overført til matriklen i produktion, fordi

programmet og registrene stadig er under udvikling. Samtlige data er ikke tilgæn-

gelige på Datafordeleren endnu, men programmet er sat i værk, hvilket bl.a. om-

fatter løbende udvikling.

Forslag til ny formulering:

”Dette sker som led i grunddataprogrammet, som på tidspunktet

for fremsættelsen endnu ikke har fået samtlige data tilgængelig via Datafordeleren.”

L 211 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Side 3 af 3

Side 125

”Grunddataprogrammet

vil således fremover være en væsentlig leverandør af data til brug for

ejendomsvurderingerne.”

Bemærkning: Ved at fremstille grunddataprogrammet som en væsentlig leveran-

dør af data, får ejendomsvurderingssystemet gjort sig afhængige af grunddatapro-

grammet. Det er vigtigt at pointere, at ejendomsvurderingssystemet og grunddata-

programmet udvikles parallelt og uafhængigt af hinanden. Retteligt bør grundda-

taprogrammet desuden erstattes med Datafordeleren, som er distributionskanalen

af grunddata.

Forslag til ny formulering:

”Ejendomsvurderingssystemet vil således fremover skulle bruge

grunddata, der fremover udstilles i nye formater via Datafordeleren som distributionskanal.”

Side 206

”Vurderingsarbejdet vil i vid udstrækning basere sig

på oplysninger indhentet fra offentlige regi-

stre og fra offentlige myndigheder, dvs. Bygnings- og Boligregistret (BBR), matriklen, Plansy-

stem.dk, oplysninger om geodata fra Geodatastyrelsen, Det Centrale Personregister (CPR), Det

Centrale Virksomhedsregister (CVR), Tinglysningsregistret, Danmarks Adresseregister

(DAR), Ejendomsstamregistret (ESR) m.v. Nogle af disse registre vil fremadrettet blive erstat-

tet af de kommende grunddataregistre.”

Bemærkning: Her optræder samme uklarhed som side 98: Fremstår upræcist i

forhold til, hvilke registre, der bliver erstattet af nye registre. Eksempelvis bliver

BBR, matriklen, CPR og CVR ikke erstattet af nye registre, men tilpasset til at

kunne levere data til Datafordeleren. Samtidig bør det påpeges, at DAR er et helt

nyt register.

Forslag til ny formulering:

”En række af de nævnte registre eller data herfra vil fremadrettet

fungere som grunddataregistre i henhold til grunddataprogrammet

Med venlig hilsen

Stig Løjborg-Nielsen

Fuldmægtig

L 211 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402 København K

18. april 2017

J.nr. 2017-4102-0036-4

Sagsbehandler:

Maiken Michelsen

Dir.tlf. 99 68 43 07

Mail: [email protected]

Domstolsstyrelsens høringssvar på Skatteministeriets j.nr.: 2017-1044

Ved en mail af 21. marts 2017 har Skatteministeriet anmodet om eventuelle bemærkninger til

høring over udkast til forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af

skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og

forskellige andre love (Ny vurderingsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager

og ændring som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.).

Domstolsstyrelsen har ikke bemærkninger til de fremsendte udkast.

Med venlig hilsen

Maiken Michelsen

DOMSTOLSSTY RELSEN

–

STORE KONGENSGADE 1-3

–

1264 K

–

TELEFON 70 11 33 22 - POST@DOMSTOLSSTY RELSEN.DK

CVR-NR. 21659509

–

EAN.NR. 5798000161184

L 211 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

DOMSTOLSSTY RELSEN

–

STORE KONGENSGADE 1-3

–

1264 K

–

TELEFON 70 11 33 22 - POST@DOMSTOLSSTY RELSEN.DK

CVR-NR. 21659509

–

EAN.NR. 5798000161184

L 211 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteministeriet

Att: Stine Kvist Kristiansen

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402 København K

Dato 12. april 2017

Ref: ToC

Administrerende direktør

Torben Christensen

Telefon +45 33 12 03 30

[email protected]

Høring over forslag til ejendomsvurderingsloven og for-

slag tn ændring af-skatteforvaltningsloven m.fl. (ny vurde-

ringsankestruktur, regler om klagesagsbehandling for vur-

deringssager og ændringer som følge af ny ejendomsvur-

deringslov m.v.)

Skatteministeriet har i skrivelse af 21. marts 20 17 sendt forslag til ejendomsvurderingsloven

og forslag til ændring af skatteforvaltningsloven m.fl. (ny vurderingsankestmktur, regler om

klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderings-

lov m.v.) i høring.

Ejendomsforeningen Damnark gør opmærksom på, at foreningen ikke har bemærkninger til

ejerboligområdet bortset fra ejerlejlighedsområdet, idet foreningens medlemmer ikke tæller

parcelhusejere. Derimod er Ejendomsforeningen Damnark sekretariat for Ejerlejlighedernes

Landsforeningen, hvorfor dette område indgår i dette høringsbrev.

Ejendomsforeningen Danrnark har generelt et yderst positivt indtryk af lovforslagene, der i

meget betydeligt omfang dækker de problemstillinger, som tidligere har været årsag til den

betydelige kritik af de offentlige ejendomsvurderinger. Hvis lovforslagene i hovedtrækkene

gennemføres, som de fremstår, så er der efter Ejendomsforeningen Danrnarks opfattelse skabt

et fundament under de fremtidige ejendomsvurderinger af erhvervsejendomme, der kan byg-

ges videre på. Der vil dog forsat være behov for et betydeligt udviklingsarbejde, og der skal

indsamles de nødvendige markedsdata for at sikre, at de enkelte vurderinger bedre kommer

til at afspejle de faktiske værdier i markedet.

I det følgende anføres Ejendomsforeningen Damnarks bernærkninger til lovforslagets enkelte

elementer, ligesom der gives nogle forslag til præciseringer af enkelte bestemmelser.

EJENDOMSFORENINGEN DANMARK

Nørre Voldgade 2 l l 358 København Kl +45 33 l 2 03 30i www.ejendomsforeningen.dkl CVR-nr. 10 39 02 14

L 211 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Om forslag til ejendomsvurderingsloven

Ejendomsforeningen Danmark har med glæde noteret sig formuleringerne i § 34 i forslaget til

ejendomsvurderingslov om principperne for værdiansættelse af erhvervsejendomme. Heraf

fremgår det, at værdiansættelsen skal ske på grundlag af faktuelle oplysninger i offentlige re-

gistre og en række oplysninger om lejeniveauer, driftsomkostninger m.v. af væsentlig betyd-

ning for vurderingen. Det er Ejendomsforeningen Damnarks opfattelse, at den valgte forrnu-

lering på passende vis dækker det grundsynspunkt, at vurderingen af erhvervsejendomme

skal ske med anvendelse af markedskonforme metoder. Det indgår i den tilkendegivelse, at vi

har noteret, at det i bemærkningerne til lovforslaget fra side 68 (startende med afsnit 2.7.2. 1)

og frem fremgår, at der skal anvendes en afkastbaseret metode baseret på norrntal.

På side 70 i lovforslagets bemærkninger anføres det, at man som ejendomsejer ikke kan klage

over den vurderingsmetode, som vurderingsmyndighederne vælger at anvende. Det er i sig

selv ikke et væsentligt problem, så længe vurderingsmyndighederne følger de principper, der

er anført i lovens § 34, hvorefter vurderingen af erhvervsejendomme skal ske med anvendelse

af markedskonforrne metoder, herunder anvendelsen af den afkastbaserede metode. Når man

hertil lægger, at ejendomsejeren kan påklage selve vurderingen, så er forrnuleringen til at leve

med. Såfremt der i fremtiden bliver anvendt metoder af vurderingsmyndighederne, der ikke

(mere) er markedskonforme, kan der dog opstå problemer i forhold til at afskære ejendoms-

ejeren fra at klage over vurderingsmetoden. Det er vigtigt at understrege, at vurderingsmyn-

dighedernes medarbejdere således ikke har metodefrihed til at vælge de metoder, som de

måtte finde hensigtsmæssige.

I e) 5 stk. l beskrives, hvorledes ejerboliger skal vurderes i lige år, og andre ejendomme skal

vurderes i ulige år. Metoden er yderst fornuftig og formuleringen er juridisk også rigtig nok.

Bestemmelsen er blot sprogligt meget uklart formuleret. Specielt brugen af en negation og en

implicit negation i bestemmelsens andet led gør den vanskelig at forstå. Bestemmelsen lyder:

" § 5. Der foretages almindelig vurdering af fast ejendom, jf. dog § 9, hvert an-

det år. Ejerboliger vurderes i lige år, når ejendommens gmndareal ikke udgør to

hektar eller mere, eller der på ejendommen er registreret bygningsarealer til er-

hvervsmæssig anvendelse. Andre ejerboliger og ejendomme, som ikke er ejer-

boliger, vurderes i ulige år".

Vi skal foreslå, at hele bestemmelsen i § 5 i stedet formuleres således:

"§ 5. Der foretages almindelig vurdering af fast ejendom, jf. dog § 9, hvert an-

det år. Ejerboliger vurderes i lige år. Dog vurderes ejerboliger med et areal på to

hektar eller mere i ulige år samtidigt med ejendomme, hvor der er registreret

L 211 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

bygningsarealer til erhvervsmæssig anvendelse og ejendomme, der ikke er e3cr-

boliger?.

Af kapitel 1l (§§ 55 - 58) i forslaget til ejendomsvurderingslov fremgår det, at der til brug

for de fremtidige ejendomsvurderinger skal ske indsamling af data og føres registre over op-

lysninger om ejendomme, handelspriser, ejerforhold m.v. Imidlertid fremgår det også af lov-

forslaget, at der alene er hjemmel til at indsamle oplysninger fra offentlige myndigheder og

institutioner.

Der er som supplement hertil i § 59, stk. 3 en hjemmel til, at Told- og skatteforvaltningen kan

bemyndige ejendomsmæglere, landinspektører eller andre med den fornødne faglige bag-

grund til at foretage dataindsamlinger. Men denne hjemmel knytter sig alene til § 59, stk. 1,

der handler om udvendige besigtigelser fra offentligt tilgængelige positioner. Altså en visuel

indsamling af data. Tilsvarende er der i § 60 en hjernmel til at indsamle billedmateriale. Der

er i disse bestemmelser primært sigtet på at indsamle oplysninger om parcelhuse. I den ud-

strækning at der ikke er tilstrækkelig hjemmel til at indsamle sådanne oplysninger i gældende

lov, jf. bemærkningerne til § 60 på side 213, vil Ejendomsforeningen Danrnark forudsætte, at

der tilvejebringes en sådan hjemmel.

Ejendomsforeningen Danrnark har med Skatteministeriet drøftet en frivillig indsamling af

statistiske oplysninger fra ejere af erhvervsejendomme. Der ses ikke i lovforslaget at være

særlige bestemmelser i forhold hertil, men da der er tale om en frivillig indberetning af stati-

stiske oplysninger fra Ejendomsforeningen Danrnarks Markedsstatistik kræver denne for-

mentlig ikke særskilt hjemmel bortset fra, at der skal være hjemmel for Skatteministeriet til at

erhverve de aftalte statistiske oplysninger.

Udviklingen af normtal som gmndlag for at udarbejde de faktiske ejendomsvurderinger spil-

ler en central rolle i lovforslaget. Det anføres også, at der ikke på nuværende tidspunkt er ud-

viklet en statistisk model til beregning af ejendoms- og grundværdier for erhvervsejen-

domme. Ejendomsforeningen Danrnark er enig i begge elementer og skal gøre opmærksom

på, at arbejdet med at udvikle normtallene og den statistiske model til beregning af ejendoms-

og grundværdier for erhvervsejendomme må have højeste prioritet i de kommende år.

Ejendomsforeningen Danmark har noteret sig lovforslagets 83 58, stk. 2, hvoraf det fremgår, at

Told- og skatteforvaltningen er afskåret fra at lægge data på individniveau fra Danmarks Sta-

tistiks database til grund for vurderingen af enkeltejendomme, når disse data er indhentet til

statistiske formål. En tilsvarende bestemmelse i § 59, stk. 2 er la'iyttet til § 60 om indsamling

af billedmateriale. Ejendomsforeningen Danrnark er tilfreds med den løsning.

L 211 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

§ 62 beskriver, hvorledes man kan foretage udvendige besigtigelser uden retskendelse og

mod behørig legitimation. Hvis der skal foretages indvendige besigtigelser, kan det kun ske

ved forudgående kontakt til ejeren af ejendommen, og besigtigelser uden ejers ønske kan kun

ske med retskendelse. Ejendomsforeningen Danmark er tilfreds med den løsning, idet indven-

dig besigtigelse mod ejers ønske under normale omstændigheder ikke bør forekomme.

Ejendomsforeningen Danmark har noteret sig, at der i lovforslaget er indeholdt bestemmelser

om tilbagebetaling af for meget betalte ejendomsskatter som følge af for høje vurderinger. Vi

har også noteret, at der også er indeholdt en tilbagebetalingsbestemmelse i forhold til er-

hvervsejendomme, men at denne alene er begrænset til tilbagebetaling af for meget betalt

grundskyld, jf. lovforslaget side 105. Der ses således ikke at være en tilbagebetalingsbestem-

melse i forhold til dækningsafgift, hvilket må bero på en fejl. Der er ingen saglige argumenter

for ikke at etablere en tilbagebetalingsordning i forhold til for meget betalt dækningsafgift

som følge af for høje ejendomsvurderinger. Beregningsgrundlaget for gmndskylden og be-

regningsgrundlaget for dækningsafgiften er præcis det sammen, hvorfor der naturligvis også

skal tages den samme konsekvens af for høje ejendomsvurderinger på de to områder. Drager

man parallellen over til ejerboligområdet, sker der her en fuld tilbagebetaling af for meget

indbetalt ejendomsskat, hvilket man tilsvarende må sikre sker på erhvervsejendomsområdet,

så der ikke opstår en urimelig forskelsbehandling.

Det vil endvidere været nødvendigt med en passende overgangsordning for dækningsafgiften,

hvis der på grund af nye ejendomsvurderinger sker en væsentlig stigning i den fremtidige

dækningsafgift. Private firmaer planlægger deres økonomi og foretager deres dispositioner i

tiltro til et stabilt og fomdsigeligt skattesystem. Kan de ikke det, kan det give de enkelte virk-

somheder væsentlige problemer, hvilket kan føre til skade på samfundsøkonomien.

I § § 18 - 20 angives en hjemmel til at ændre på værdiansættelsen af ejendomme som følge af

bestemmelser i planloven eller i anden lovgivning. Denne bestemmelse er meget central i for-

hold til den ændring af planloven, der blev gennemført i20l5 og videreført i en politisk aftale

mellem den daværende regering, SocialdemoJcratiet, Dansk Folkeparti og Det Konservative

Folkeparti i juni 2016. En ændring, som gav kommunerne mulighed for at beslutte, at en pri-

vat gmndejer skulle sælge op til 25 pct. af sin byggejord til en almen boligorganisation til en

pris, der svarede til, hvad den almene boligorganisation kunne betale. Denne ændring af plan-

loven har betydet tab for mange private grundejere, og det er et lille plaster på såret, at den

værdiforringelse, der ligger i at skulle sælge en del af sin erhvervede byggejord til anden side,

afspejler sig i en reduceret ejendomsvurdering.

L 211 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Særligt i forhold til lovforslagets § 18, stk. 2 omkring optimal anvendelse af grunden, der re-

laterer sig til lovforslagets § 20, kan det give anledning til usikkerhed, om vurderingsmyndig-

hederne kan vælge den for placeringen mest optimale udnyttelse som grundlag for vurderin-

gen, når der de facto er en anvendelse, der måske ikke er den mest optimale. Bemærknin-

gerne på side 167 giver dog anledning til at håbe på, at vurderingsmyndighederne vil tage ud-

gangspunkt i den faktiske anvendelse og sikre, at der kommer markedskonforme vurderinger,

der beror på forudsætninger, der kan realiseres.

Ejendomsforeningen Damnark har noteret sig, at man i lovforslaget har ændret vurderings-

normen fra "den kontante handelsværdi" til "den forventede handelsværdi?. Det virker for-

nuftigt i lys?et af den usikkerhed, der altid vil være forbundet med at vurdere samtlige danske

ejendomme. Hertil kommer, at der lægges op til, at vurderingerne kan afvige med +/- 20 pct.

fra de faktisk handlede værdier. Lovforslaget lægger op til at kompensere for dette ved at re-

ducere den beregnede handelsværdi med 20 pct., når vurderingen udarbejdes. Ejendomsfor-

eningen Danmark kan tiltræde denne løsning.

På side 76 beskrives i5. afsnit opførelsesomkostningerne. Beskrivelsen i lovforslaget er for

så vidt rigtig nok, men den beskrevne model er ikke markedskonform, når der er tale om op-

førelse af erhvervsejendomme. Det er her beskrevet meget specifikt, og ordet ?bygherrepro-

fit" skal under alle omstændigheder omformuleres til for eksempel "ornkostninger til bygher-

restyring". Problemet er, at en nøglefærdig ejendom ofte laves i samarbejde med en ejen-

domsdeveloper, finansielle partnere eller finansielle virksomheder og andre, og der er således

også omkostninger til at betale developer og omkostninger til finansiering. Det foreslås i ste-

det at omforrnulere afsnittet, så det bliver mere generelt.

Om forslaget til ændring af skatteforvaltningsloven m.fl.

Efter gældende regler kan en ejendomsejer, der ønsker at klage over en ejendomsvurdering,

beslutte, at sagen i stedet for behandling i et vurderingsankenævn eller et skatteankenaevn

skal behandles i Landsskatteretten, jf. skatteforvaltningslovens § 35 b, stk. 6. Denne mulig-

hed bortfalder efter det nye lovforslag til ændring af skatteforvaltningsloven m.fl. Det skal

Ejendomsforeningen Damnark beklage, idet mange af foreningens medlemmer har oplevet, at

de opnår en langt mere kvalificeret behandling i Landsskatteretten end i vurderingsankenæv-

nene.

Som erstatning for den nuværende fritvalgsmodel foreslås det i samlingen af lovforslag til

ændring af skatteforvaltningsloven m.fl., at der etableres en ny vurderingsankenævnsstruktur,

hvor der oprettes en række nye vurderingsankenævn. Man ønsker at bibeholde et lægmands-

L 211 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

element og en lokal forankring, hvorfor det foreslås at 50 pct. af vurderingsankenævnenes or-

dinære medlemmer udnævnes efter indstilling fra kommunalbestyrelserne i de kommuner,

som vurderingsankenævnskredsen omfatter m.v.

Samtidig foreslås de vurderingsfaglige kompetencer i vurderingsankenævnene styrket ved, at

50 pct. af vurderingsankenævnenes ordinære medlemmer udnævnes på baggrund af vurde-

ringsfaglige kompetencer og lokalkendskab efter indstilling fra FinansDanmark og Dansk

Ejendomsmæglerforening, der hver udpeger 25 pct.

Disse tiltag er et skridt i den rigtige retning og vil formodentlig være en god løsning for vur-

dering af ejerboliger. Men i relation til værdiansættelse af erhvervsejendomme, sikrer det

fortsat ikke et tilstrækkeligt fagligt grundlag til, at vurderingsankenævnene kan vurdere de

langt mere komplicerede erhvervsejendomme, hvoraf nogle kan have en værdi på et trecifret

millionbeløb.

Efter Ejendomsforeningen Danrnarks opfattelse er der behov for et professionelt sammensat

vurderingsankenævn uden lægmænd, når det gælder vurdering af erhvervsejendomme. Vur-

dering af erhvervsejendomme er en opgave for specialister, der er bekendt med de markeds-

konforme vurderingsmetoder, der er beskrevet i ejendomsvurderingslovens F§ 34, og som der-

for er de metoder, der skal følges af vurderingsmyndighederne og derved også af vurderings-

ankenævnene.

Ejendomsforeningen Danrnark har tidligere argumenteret for, at kommunalpolitikere ikke er

de mest velegnede til at træffe beslutning om værdiansættelsen af erhvervsejendomme. Det

skyldes to ting: De har ikke de nødvendige faglige forudsætninger for at foretage værdiansæt-

telsen efter markedskonforme metoder, og de har en selvstændig interesse i værdiansættel-

serne, idet værdiansættelserne bruges som grundlag for opkrævning af kommunale skatter.

Da antallet af klager over de fremtidige vurderinger af erhvervsejendomme med de nye prin-

cipper for vurderinger forventeligt bliver reduceret, bør det overvejes at samle vurderingsan-

kebehandlingen for erhvervsejendomme i centrale enheder, hvor vurderingssagkyndige fra

FinansDamnark, Dansk Ejendomsmæglerforening og Ejendomsforeningen Danmark kan fo-

retage værdiansættelsen på grundlag af en faglig viden om de anvendte markedskonforme

vurderingsmetoder. Med et (eller alternativt nogle få) professionelt sammensat vurderingsan-

kenævn for erhvervsejendomme er det Ejendomsforeningen Danrnarks vurdering, at der kan

opnås en væsentlig hø3ere kvalitet i de udførte værdiansættelser og en hurtigere sagsbehand-

ling.

L 211 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Der bør i lovforslaget eksplicit tages stilling til spørgsmålet om en passende honorering af de

udpegede vurderingssagkyndige medlemmer af et eller flere vurderingsankenævn for er-

hvervsejendomme.

Det bør i øvrigt med ændringen af ankesystemet tilstræbes, at alle klager afgøres inden for en

tidsfrist på 12 måneder. Det er forbundet med betydelige administrative omkostninger for

ejendomsbranchen, at mange klagesager hidtil først er blevet afgjort efter 3 til 4 år.

Erfaringerne med det nuværende vurderingssystem har været, at vurderingsmyndighederne

ikke efterfølgende indarbejdede de afgørelser, der blev truffet af vurderingsankenævnene og

Landsskatteretten i de fremtidige vurderinger. Således kunne en ejendomsejer komme ud for

at skulle klage over den sarmne vurdering år efter år. Det er derfor glædeligt, når det af § 1,

pkt. 33 i lovforslag til ændring af skatteforvaltningsloven m.fl. fremgår, at Told- og skattefor-

valtningen, når et vurderingsankenævn, skatteankeforvaltningen, Landsskatteretten eller en

domstol har truffet afgørelse, kan genoptage nyere vurderinger af den pågældende ejendom,

hvis afgørelsen giver anledning hertil. Det er positivt, men vi havde dog foretrukket, at Told-

og skatteforvaltningen fik en pligt til at genoptage sådanne sager.

Særligt om ejerlejlighedsområdet

Generelt giver forslaget om ændring af ejendomsvurderingsloven ikke anledning til tekniske

bemærkninger i forhold til ejerlejlighedsområdet. Der ses ikke større ændringer med henblik

på beskatnirigsgrundlaget for ejerlejligheder og øvrige ejerboliger. Skatten er stadigvæk for-

delt på henholdsvis en grundskyld og en ejendomsværdiskat.

Venlig hilsen

,/;';

!#.

'ffl«'?

L 211 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Fra:

Thomas Tolstrup Jensen [mailto:[email protected]]

Sendt:

27. april 2017 13:50

Til:

Simon Krøyer <[email protected]>; Sune Fomsgaard <[email protected]>

Cc:

Bjarke Thorbjørn Petersen <[email protected]>; Nicolaj Sylvester Brarup <[email protected]>; Anne Christine

Kjer Hansen <[email protected]>; Morten Vestergaard Hansen <[email protected]>; Elisabeth Dencker Løwe

Jacobsen <[email protected]>; Thomas Tolstrup Jensen <[email protected]>; 1 - ERST Høring <[email protected]>;

Morten Jensen <[email protected]>

Emne:

TER revideret høringssvar - Forslag til Ejendomsvurderingsloven og følgelovforslag (forslag til Lov om

ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og

forskellige andre love)

Kære Sune og Simon

Hermed mit opdaterede høringssvar vedr. ejendomsvurderingsloven og følgelovforslaget - tak fordi I sendte

det samlede følgelovforslag til min vurdering. Der er ikke ændret i vurderingen fsva bagatelgrænsen på den 4

mio. kr. årligt i det adminsitrative.

I er meget velkomne til at kontakte mig, hvis I har spørgsmål.

@ERST Team Jura - jeg har sendt det reviderede svar direkte, da der er tale om en hastesag.

Med venlig hilsen

Thomas Tolstrup Jensen

REVIDERET Høringssvar vedrørende forslag til Ejendomsvurderingsloven og følgelovforslag (forslag til

Lov

ændring

skatteforvaltningsloven,

lov

kommunal

ejendomsskat,

ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love)

Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER) har modtaget de to forslag i fornyet høring i en revideret

form, hvorfor der sendes et revideret høringssvar. Vurderingen af de to lovforslag fremgår individuelt

nedenfor.

Såfremt der foretages yderligere ændringer i forslaget med administrative konsekvenser, tages der

forbehold for, at nedenstående vurdering ikke nødvendigvis er retvisende.

Forslag til Ejendomsvurderingsloven

TER vurderer, at lovforslaget medfører administrative konsekvenser under 4 mio. kr. årligt for

erhvervslivet. De bliver derfor ikke kvantificeret yderligere.

Følgeloven - Forslag til Lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat,

ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om

klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af en ny ejendomsvurderingslov m.v.)

Ændring af skatteforvaltningsloven mv. (indførelse af en deklarationsmeddelelse mv.)

Lovforslaget medfører en deklarationsprocedure, hvor ejendomsejer kan kontrollere og korrigere data,

som vurderingsmyndigheden påtænker at lægge til grund for vurderingsmyndighedens

L 211 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

ejendomsvurdering. Ejendomsejer modtager derfor en deklarationsmeddelelse, hvor dette data fremgå r,

og kan herefter indsende oplysninger til myndigheden, der kan ligge til grund for en korrektion.

Denne ændring medfører negative administrative konsekvenser for erhvervslivet for så vidt angår, at

erhvervsmæssige ejendomsejere nu vil kunne indsende yderligere oplysninger, såfremt datagrundlaget for

vurderingen skal korrigeres. Dette er frivilligt, men proceduren vil udgøre en negativ administrativ

konsekvens for den andel af ejendomsejerne, der vælger at benytte sig af muligheden. Det var tidligere

nødvendigt at indgive en klage for at korrigere oplysningerne. Proceduren vil derfor ligeledes medføre

mindre positive konsekvenser for den del af ejendomsejerne, der ønsker at korrigere det data, der ligger

til grund for vurderingen.

Dertil kommer, at ejendomsejer nu både vil modtage en deklarationsmeddelelse og en

vurderingsmeddelelse, som de skal forholde sig til. Det vurderes dog, at oplysningerne for langt

størstedelen af ejendommene vil være ens i de to meddelelser. Konsekvenserne heraf vil derfor væ re

begrænsede.

Ændring af virksomhedsskatteloven

Ændring af virksomhedsskatteloven medfører, at der for landbrugs- og skovejendomme fremover ikke

foretages en vurdering med efterfølgende fordeling af ejendomsværdien mellem den erhvervsmæssige del

og privatdelen. Med lovforslaget vil ejendomsejere fremover selv skulle foretage en fordeling med

udgangspunkt i enten den kontante anskaffelsessum eller handelsværdien for ejendommen ved indtræden

i virksomhedsordningen.

Det er oplyst, at den skattepligtige ejendomsejer som alt overvejende hovedregel vil indtræde i

virksomhedsordningen, når vedkommende har overtaget en ejendom. Dertil er det oplyst, at der i

forbindelse med overtagelse af en ejendom vil skulle foretages en vurdering efter afskrivningslovens

regler, og i den forbindelse vil der ske en fordeling af overdragelsessummen på de aktiver, herunder grund

og bolig, der overdrages. Denne vurdering vil herefter kunne benyttes til indtrædelse i

virksomhedsordningen. Det vurderes derfor til at være begrænset antal selvstændige vurderinger, der vil

følge direkte af nærværende lovforslag.

På ovenstående baggrund vurderer TER, at lovforslaget samlet medfører administrative konsekvenser

under 4 mio. kr. årligt for erhvervslivet. De bliver derfor ikke kvantifi ceret yderligere.

Med venlig hilsen

Thomas Tolstrup Jensen

Fuldmægtig

Tlf. direkte 3529 1885

E-post

[email protected]

L 211 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

L 211 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

L 211 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

L 211 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Fra:

Finanstilsynet - Ministerbetjening [mailto:[email protected]]

Sendt:

24. marts 2017 15:39

Til:

JP-Lovgivning og Økonomi <[email protected]>

Cc:

Morten Thaarup <[email protected]>; Heidi Ravnholt (FT) <[email protected]>; Ministerbetjening (FT)

<[email protected]>

Emne:

SV: Høring vedr. ny ejendomsvurderingslov og følgelov

Kære Stine Kvist Kristiansen og Erik Jørgensen

Finanstilsynet har ikke nogen bemærkninger til det fremsendte materiale.

Med venlig hilsen

Søren Nue Clausen

Chefkonsulent

Juridisk Kontor

__________________________________________________

Århusgade 110, 2100 København Ø

Tlf.: +45 33 55 82 82 / Fax: +45 33 55 82 00

Direkte tlf.: +45 61 93 07 85

mailto:[email protected]

www.finanstilsynet.dk

L 211 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

L 211 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Det nye vurderingssyst em er alt så endnu ikke færdigudviklet eller afprøvet . Det er

derfor st ærkt bet ænkeligt , at der allerede nu foreslås en lang række

ret ssikkerhedsm æssige forringelser for klager over frem t idige vurderinger fra

det t e endnu ikke udviklede og afprøvede syst em . De ret ssikkerhedsm æssige

forringelser om fat t er bl.a., at hovedprincippet for frem t idige ej endom svurderinger

er at ramme ”en forventelig handelspris”, der ikke kan ændres ved påklage,

m edm indre det skønnes, at den foret agne ej endom svurdering er udover et spænd

på + / -

20 % af den ”korrekte værdi”. Endvidere strammes klagemulighederne,

herunder ved kort ere klagefrist , forøget klagegebyr, indskrænkning af m uligheden

for m øde m ed sagsbehandler og indskrænkning i m uligheden for frit valg m ellem

vurderingsankenævn og Landsskat t eret t en.

FSR

–

danske revisorer har forst åelse for, at de foreslåede t ilt ag på klageom rådet

for ej endom svurdering kan være yderst påkrævende i forhold t il effekt ivisering af

klageom rådet , m en det m å kræve, at det i så fald sker på baggrund af indførelse

af et vurderingssyst em , der er færdigudviklet og afprøvet i praksis.

Usikkerheden om t ræfsikkerheden, som selv påpeget af Skat t em inist eriet j f.

ovenfor, skal også ses i for hold t il den foreslåede t ilbagebet alingsordning, der

ifølge udkast t il forslag om en ny ej endom svurderingslov t ager udgangspunkt i

de vurderinger, der vil blive foret aget pr. 1. sept em ber 2018 henholdsvis 1.

sept em ber 2019.

Side 2

Kom m e nt a r e r t il lovfor sla ge t s be m æ r k ninge r om

M ode lbe r e gn in g

Det frem går af udkast t il ej endom svurderingslovens § 15, at en ej endom ansæt t es

t il den forvent elige kont ant værdi i fri handel for en ej endom af den pågældende

t ype under hensyn t il alder, st ørrelse, beliggenhed og øvrige karakt erist ika, og at

vurderingen kan afvige fra en fakt isk konst at eret handelspris for den pågældende

ej endom . Hovedsigt et m ed den ny ej endom svurderingslov er derm ed, at de

frem t idige ej endom svurderinger beror på et syst em , hvor ej endom sværdien for en

ej endom beregnes på et st at ist isk grundlag, og hvor beregningen skal føre t il, at

ej endom m en ansæt t es t il en værdi, der ligger inden for et spænd på + / - 20 % af

den ”rigtige” værdi, som ikke ifølge lovudkastet nødvendigvis er ejendommens

fakt iske handelspris.

Det anerkendes i lovbem ærkningerne, at der kan vær e t ilfælde, hvor der er behov

for at eft erprøve en vurdering foret aget i form af m odelberegningen.

L 211 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Hvis ej endom m ens fakt iske handelspris afviger væsent ligt fra værdien eft er

m odelberegningen, kan der være grundlag for en eft erprøvelse af

m odelberegningen. En væsent lig afvigelse er en fakt isk handelspris på + / - 20 %

fra værdien eft er m odelberegningen.

Modelberegningen t ager udgangspunkt i kvadrat m et erpriserne for frie salg af

sam m enlignelige ej endom m e, som er handlet inden for en t idsm æssig afgrænset

periode på seks år op t il vurderingst erm inen. Det er forst åeligt , at der kræves et

vist om fang af st at ist isk grundlag for m odelberegningen, og at det derfor er

nødvendigt at inddrage handler i en vis periode for at opnå det nødvendige

st at ist iske grundlag. Der kan dog på seks år ske særdeles st ore prisudsving på

ej endom sm arkedet , der kan m edføre, at ej endom s værdi eft er m odelberegningen

ligger langt fra ej endom m ens fakt iske værdi på vur deringst idspunkt et . Med seks

år forekom m er det derfor um iddelbart bet ænkeligt , at en konst at eret handelspris

ikke i sig selv er t ilst rækkeligt t il at underbygge, at m odelberegningen skal

fraviges. I følge lovebem ærkningerne er det end ikke t ilst rækkeligt t il m ed

sikkerhed at få eft erprøvet m odelberegningen, m en det giver blot en indikat ion af,

at der kan være grundlag for en eft erprøvelse.

Det forekom m er ud fra lovbem ærkningerne, som om det vil blive overordent ligt

vanskeligt for ej endom sej ere at bevise at m odelberegningen afviger fra den

fakt iske værdi. Det er m eget svært at se ud fra lovbem ærkningerne, hvad der skal

til for at dokumentere at modelberegningen er ”forkert”. FSR –

danske revisorer

skal derfor opfordre t il, at det i lovbem ærkningerne t ydeliggøres, hvornår og på

hvilket grundlag m odelberegningen kan fraviges. Det er endvidere FSR

–

danske

revisorers opfat t else, at en fakt isk konst at eret handelspris, der afviger m ere end

20 % fra m odelberegningen, er t ilst rækkeligt t il at underbygge, at

modelberegningen er ”forkert”, medmindre det kan påvises at den pågældende

ej endom er handlet på helt særlige vilkår og om st ændigheder.

Set i lyset af, at der t ilsigt es et frem t idigt syst em , hvor ej endom svurderinger

foret ages på en st at ist isk baseret m odel, som det synes m eget vanskelig at kunne

afvige fra, er der behov for høj grad af gennem sigt ighed m ed henblik på at skabe

t illid t il syst em et . Vi skal derfor anbefale, at der i t ilknyt ning t il indførelse af en ny

ej endom svurderingslov udarbej des en det alj eret vej ledning for, hvorledes

vurderinger af forskellige t yper ej endom m e frem over bliver fast sat , således at det

for den enkelt e ej endom sej er bliver t ydeligt og let gennem skueligt , hvorledes

ej endom svurderingen er fast sat . Det bør endvidere i vej ledningen præciseres,

hvornår og på hvilket grundlag, at m odelberegningen kan fr aviges.

Side 3

L 211 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Kom m e n t ar e r t il lovfor sla ge t s be m æ rk n in ge r om

a n ven de lse a f om k ost n in gsm e t oden for

e r hve r vse j e n dom m e

FSR har indvendinger m od forslaget vedrørende fast sæt t else af ej endom sværdien

eft er om kost ningsm et oden, da der vil være risiko for, at beskat ningen ikke sker

m ed udgangspunkt i den fakt iske værdi i fri handel, m en i st edet m ed

udgangspunkt i en kunst igt beregnet værdi. Eksem pelvis vil der være en risiko for,

at ej endom m e, som har været dyre at opføre, og som er beliggende i om råder

uden et effekt ivt m arked, vil blive værdiansat for høj t . Det t e st rider direkt e i m od

forslaget s § 15, hvori det fast slås, at ej endom m en skal ansæt t es t il den

forvent elige kont ant værdi i fri handel for en ej endom af den pågældende t ype

under hensyn t il alder, st ørrelse, beliggenhed og øvrige karakt erist ika. Således er

handelsværdien vurderingsnorm en og ikke opførelsesom kost ningerne.

Side 4

Kom m e n t ar e r t il forsla ge t s § 1 0

FSR finder det krit isabelt , at der for en række ej endom m e ikke længere skal

fast sæt t es en ej endom sværdi j f. for slaget s § 10, herunder erhvervsej endom m e,

hvor der på vurderingst idspunkt et ikke skal svares dækningsafgift . Det er FSR

–

danske revisorers opfat t else, at der ikke er t aget hensyn t il de m angeart ede

konsekvenser af en m anglende ansæt t else af en offent lig ej endom sværdi.

Den offent lige ej endom svurdering anvendes t il en række andre form ål end alene

som grundlag for opkrævning af ej endom sskat t er, herunder dækningsafgift .

Ej endom svurderingen anvendes eksem pelvis i forbindelse m ed dødsboer,

generat ionsskift er og fam ilieoverdragelser

–

m en også i andre sam m enhænge kan

den offent lige ej endom svurdering indgå som et elem ent , eksem pelvis i forbindelse

m ed beregning af frikøbsbeløb ift . kom m unal hj em faldspligt .

Derudover er praksis for akt ivit et er, der ikke er om fat t et af § 23 A i lov om

kom m unal dækningsafgift ( dækningsafgift sfrie akt ivit et er) , under konst ant

forandring. Hvis der ikke ansæt t es en ej endom sværdi for den enkelt e ej endom , så

vil det således ikke være m uligt for bl.a. ej ere og lej ere at forholde sig t il denne

ekst ra om kost ning i t ilfælde af ændret praksis.

Såfrem t et væsent ligt ant al ej endom m e ikke vil få ansat en ej endom sværdi, vil det

ligeledes bet yde m indre sam m enligningsgrundlag og således m indre t ransparens.

For de i selskabsskat t elovens § 1, st k. 1, nr. 3 nævnt e andelsforeninger udgør den

skat t epligt ige

indkom st

procent del

foreningens

form ue.

Jf.

L 211 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

selskabsskat t elovens § 14, st k. 5 m edregnes fast ej endom t il den fast sat t e

ej endom sværdi

–

i t ilfælde hvor der ikke er ansat en ej endom sværdi anvendes

handelsværdien. Forslaget vil således m edføre en væsent lig adm inist rat iv byrde

for ovennævnt e andelsforeninger, idet langt flere ej endom m e end t ilfældet i dag

skal have fast sat en handelsværdi hvert år.

Den hidt idige vurderingslov indeholder en generel m ulighed for at få foret aget

vurderinger udenfor de alm indelige vurderingst erm iner, j f. lovens § 4. Denne

m ulighed har dog været suspenderet siden 1. j anuar 2014 og foreslås ikke

genindført . Det er FSR- danske revisorers opfat t else, at denne m ulighed bør

genindføres, således det sikres, at der alt id er m ulighed for at få ansat en

ej endom sværdi, som ikke alene er beregnet på baggrund af st at ist iske beregninger

og m askinelle frem skrivninger. Herved sikres det , at skat t eyder i de t ilfælde, hvor

det er relevant , alt id kan få konkret sikkerhed for, at den ej endom svurdering, som

lægges t il grund, er ret visende. FSR foreslår, at der kan fast sæt t es et gebyr for

denne t ype vurderinger svarende t il det , som frem går af forslaget s § 13, st k. 2. I

forslaget s § 13 gives m ulighed for en " her og nu" vurdering

–

dog kun når det t e

har bet ydning for ansæt t elsen af boafgift en, hvilket eft er FSR

–

danske revisorers

opfat t else ikke er t ilst rækkeligt .

Side 5

Kom m e n t ar e r t il forsla ge t s § 1 9 , st k . 2

Det foreslås i § 19, st k. 2, at den fakt iske udnyt t else lægges t il grund ved

grundværdiansæt t elsen, hvis denne for en grund er st ørre end det som ud fra en

gennem snit sbet ragt ning ellers vil være m uligt . FSR

–

danske revisorer er enig i,

at et beskat ningsgrundlag beregnet ud fra den fakt iske benyt t else, hvor denne er

st ørre end det gennem snit lige m ulige, er m ere ret visende end den nuværende

form , hvor beskat ningsgrundlaget opgøres ud fra en gennem snit sbet ragt ning.

Ændringen vil dog have om fat t ende konsekvenser for både ej ere og evt . lej ere af

ej endom m e, som ram m es af denne ændring. De løbende om kost ninger t il

grundskyld kan således blive væsent ligt forøget , og sam t idig vil værdien af

ej endom m en ligeledes blive reduceret , da et øget om kost ningsniveau vil have en

negat iv effekt på ej endom m ens værdi. Grundet disse væsent lige økonom iske

konsekvenser foreslår FSR

–

danske revisor er , at der indføres en

indfasningsperiode af de skat t em æssige konsekvenser , således ej ere og lej ere af

de berørt e ej endom m e har m ulighed for at t ilpasse sig disse.

Kom m e n t ar e r t il forsla ge t s § 6 2

FSR

–

danske revisorer st iller sig krit iske overfor, at vurderingsm yndigheden

uden ret skendelse og m od ej ers ønske kan foret age udvendig besigt igelse af

L 211 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

ej endom m e fra posit ioner inde på den pågældende ej endom s grund. Der kan

være en række forhold på den enkelt e ej endom , som gør, at skat t eyder bør

kunne sikre sig, at der er det fornødne grundlag for en besigt igelse på den

pågældende grund.

FSR

–

danske revisorer foreslår derfor, at udvendig besigt igelse fra den

pågældende grund sidest illes m ed indvendig besigt igelse j f. forslaget § 62, st k. 2,

hvoraf det frem går, at indvendig besigt igelse af ej endom m en m od ej ers ønske kun

kan foret ages, hvis vurderingsm yndigheden har en ret skendelse, der beret t iger

hert il.

Side 6

Kom m e n t ar e r t il forsla ge t s § 6 4

Den foreslåede t ilbagebet alingsordning om fat t er

alene grundskyld

ej endom sværdiskat

–

og således ikke t ilbagebet aling af dækningsafgift .

I det t ilbagebet alingsordningen t illige om fat t er erhvervsej endom m e, så finder FSR

ingen grund t il, at t ilbagebet alingsordningen ikke også om fat t er t ilbagebet aling af

event uelt for m eget bet alt dækningsafgift .

Tilbagebet aling af for m eget bet alt dækningsafgift bør således behandles på

sam m e m åde som t ilbagebet aling af for m eget bet alt ej endom sværdiskat og

grundskyld.

Giver ovenst ående anledning t il spørgsm ål, er Skat t em inist eriet velkom m en t il at

kont akt e os for uddybende forklaring.

Med venlig hilsen

Bj arne Gim sing

Form and for skat t eudvalget

Met t e Bøgh Larsen

Skat t echef

L 211 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

L 211 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

FSR finder det st ærkt bet ænkeligt , at det er vurderingsankenævnene, der er t illagt

beslut ningskom pet ence ift . ret lige spørgsm ål, hvor under hvor vidt der i en sag

foreligger t ilst rækkeligt praksis fra ent en Landsskat t eret t en eller dom st olene.

Sådanne spørgsm ål bør afgøres af Landsskat t eret t en, m edm indre skat t eyderen

konkret ønsker den henlagt t il ankenævnet . Der henvises t il en uddybning

nedenfor.

FSR

–

danske revisorer har herudover væsent lige indvendinger m od de ændringer

klagest rukt uren,

der

følger

forslagene

t il

ændringer

t il

skat t eforvalt ningsloven. Disse dele af forslaget udgør endnu et t ilt ag indenfor en

kort ere årrække, der forringer ret ssikkerheden på vur deringsom rådet . Tidligere er

m uligheden for prøvelse ved t o adm inist rat ive klageinst anser blevet afskaffet og

genopt agelsesm ulighederne forringet . Nu fj ernes yderligere valgfriheden m ellem

klagebehandling i vurderingsankenævnet og Landsskat t eret t en, ligesom der

foreslås en række yderligere forringelser af ret ssikkerheden ( kort ere klagefrist ,

forøget klagegebyr, indskr ænkning af m uligheden for m øde m ed sagsbehandler) .

FSR

–

danske revisorer har forst åelse for, at der er behov for t ilt ag på

klageom rådet for ej endom svurdering. Forslagene indebærer im idlert id væsent lige

forringelser af borgernes ret ssikkerhed, og gennem førelse af sådanne forringelser

m å som absolut m inim um forudsæt t e, at frem t idige ej endom svurderinger kom m er

t il at bero på et vurderingssyst em , der er færdigudviklet og afprøvet i praksis, og

som fører t il en m eget høj grad af korrekt e vurderinger. De foreslåede forringelser

m å endvidere forudsæt t e, at de sker på baggrund af erfaring, der viser , at

kvalit et en af afgørelserne fra vurderingsankenævnene er væsent ligt forøget i

forhold t il t idligere, således at kvalit et en af vurderingsankenævnenes afgørelser

kom m er op på sam m e faglige niveau som Landsskat t eret t ens afgørelser. Vi kan

have t vivl om , i hvilken grad disse t o grundlæggende forudsæt ninger vil blive

opfyldt .

I den forbindelse henvises t il bem ærkningerne t il forslag om en ny

ej endom svurderingslov, hvor det af de indledende bem ærkninger, j f. side 29,

frem går at

”Der udestår fortsat et

frem adret t et arbej de m ed den t ekniske

syst em udvikling og m ed den fort sat t e udvikling af m et oder, dat a,

vurderingst ilgange

drift sorganisat ion,

således

frem t idige

ej endom svurderinger

vil

kunne

få

den

fornødne

t ræfsikkerhed

gennem sigt ighed, og bor gernes t illid t il ej endom svurderingerne vil kunne

genoprettes.”

Side 2

L 211 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Det virker ret ssikkerhedsm æssigt bet ænkeligt at indsnævre klagem ulighederne

sam t idig m ed indførelse af et vurderingssyst em , som endnu ikke færdigudviklet

eller afprøvet . Vi er endvidere bet ænkelige ved i hvilket om fang

vurderingsankenævnene bliver t ildelt de nødvendige ram m er for at anvende der es

forøgede ekspert ise t il at t ræffe afgørelser om de ej endom svurderinger, der

fast sæt t es på grundlag af det nye syst em , der t ilsigt es indført m ed den nye

ej endom svurderingslov.

FSR

–

danske revisorer har i høringssvaret t il udkast t il ny Ej endom svurderingslov

opfordret t il, at det i lovbem ærkningerne t ydeliggøres, hvornår og på hvilket

grundlag m odelberegningen kan fraviges, og der opfordres i denne sam m enhæng

t il, at det underst reges, at vurderingsankenævnene har vide ram m er for at

anvende den særlige ekspert ise, som de bliver t ilført , når der skal pådøm m es en

klage over en ej endom svurdering. I m odsat fald bliver t ilførslen af faglig

kom pet ence illusorisk. Vi er ligeledes bet ænkelige ved, at j uridiske spørgsm ål

frem over i bet ydelig grad vil blive afgj ort af vurderingsankenævnene.

FSR

–

danske revisorer er som nævnt posit iv overfor deklarat ionsproceduren, m en

det t e t ilt ag oppevej er ikke den forringede ret ssikkerhed ved forringende

klagem uligheder.

Vi skal i det følgende uddybe disse kom m ent arer.

Side 3

Kom m e n t ar e r t il forsla ge t s § 1 n r . 2

Tilliden t il det adm inist rat ive klagesyst em er en væsent lig fakt or t il sikring af

borgernes ret ssikkerhed.

Førhen var

der

m ulighed for

påklage

vurderingsankenævnenes afgørelser t il Landsskat t eret t en, m en denne m ulighed er

dog allerede t idligere blevet afskaffet og erst at t et m ed en frit valgsordning for

borgerne, hvoreft er de frit har kunnet vælge, om de ville indbringe deres sag for

vurderingsankenævnene eller Landsskat t eret t en.

Denne frit valgsordning foreslås nu ophævet .

Borgerne frat ages således den frie m ulighed for akt ivt at t ilvælge, at deres

vurderingssag skal behandles ved den m yndighed, der af borgerne vurderes m est

kom pet ent

i forhold t il afgørelse af vurderingsklager.

Det

ret ssikkerhedsm æssigt m eget bet ænkeligt , at borgerne pålægges sådanne

begrænsninger i deres m ulighed for adgang t il at klage t il Landsskat t eret t en.

Frem adret t et vil der kun kunne klages t il Landsskat t eret t en i t ilfælde, hvor

L 211 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skat t eankest yrelsen finder bet ingelserne herfor opfyldt . Overordnet set bet yder

det t e, at Landsskat t eret t en kun anvendes som klageinst ans i t ilfælde, hvor der er

t ale om først e eller fornyet prøvelse af ret lige lovfort olkningsspørgsm ål, eller i

t ilfælde af afslag på genopt agelse af en vurderingsklage, hvor Skat t eankest yrelsen

finder, at klagen i overvej ende grad angår ret lige spørgsm ål, og der i praksis ikke

t idligere er t aget st illing t il det pågældende lovfort olkningsspørgsm ål. St ørst edelen

af alle frem t idige klager frem sat eft er de forslåede regler vil således blive henvist

t il behandling i vurderingsankenævnene eller alt ernat ivt Skat t eankest yrelsen, som

også i et vist om fang t illægges kom pet ence t il at t ræffe afgørelse i m ere

adm inist rat ivt bet onede sager.

Landsskat t eret t ens afgørelser nyder bred anerkendelse og st or t illid grundet denne

klageinst ansens sam m ensæt ning. Trods forslaget om ændret sam m ensæt ning af

landet s vurderingsankenævn er der endnu ikke grundlag for at konkludere, at

vurderingsankenævnenes kendelser vil nå op på sam m e høj e faglige niveau som

Landsskat t eret t ens afgørelser. Høj faglighed m å anses for alt afgørende i forhold t il

den foreslåede st rukt urering af de adm inist rat ive klageinst anser, idet borgerne

m ed den foreslåede klagest rukt ur kun får adgang t il prøvelse af deres

vurderingssag ved én adm inist rat iv klageinst ans.

Hvis det fast holdes, at den nuværende frit valgsordning skal fj ernes, er det derfor

helt afgørende, at det sikres, at frem t idige afgørelser fra vurderingsankenævnene

kom m er op på sam m e faglige niveau som Landsskat t eret t ens afgørelser.

Det er i denne sam m enhæng posit ivt , at vurderingsankenævnenes nuværende

sam m ensæt ning foreslås ændret , således at fagligheden og kendskabet t il

vurderinger t illægges st ørre værdi.

Henset t il, at klagest rukt uren ændres således, at vurderingsankenævnene blandt

andet skal være m ed t il at t ræffe beslut ning om henvisning t il Landsskat t eret t en,

er det dog fort sat ut ilst rækkeligt , at der ikke skabes st ørre sikkerhed for, at der

rekrut t eres vurderingsankenævnsm edlem m er m ed egent lig t eknisk og j uridisk

viden. Kendskab t il de prakt iske aspekt er i forbindelse m ed fast sæt t else af

ej endom svurderinger og erfaring m ed værdiansæt t else er ikke i sig selv

t ilst rækkeligt t il at sikre, at den indkom ne sagsm ængde dist ribueres korrekt

m ellem

henholdsvis

Skat t eankest yrelsen,

Landsskat t eret t en

vurderingsankenævnene.

Side 4

L 211 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

En ny og forbedret ej endom svurdering j f. sam t idig udsendt høring af lovforslag om

vurderingsloven bør ikke følges op af forringet ret ssikkerhed i form af en forringet

klageadgang, som det er t ilfældet i det frem sendt e forslag.

FSR

–

danske revisorer har i bem ærkninger t il høring af udkast t il ny klagest rukt ur

i 2013, H015- 13, redegj ort for vurderingsankenævnenes m eget dårlige result at er.

På vurderingsom rådet ændrede Landsskat t eret t en vurderingsankenævnenes

afgørelse i 80% af sagerne i 2012. Vurderingsankenævnenes årsberet ninger t aler

deres t ydelige sprog. Det er ikke uden gr und, at vurderingsankenævnene eft er

valgfrihed af klageinst ans blev indført , er blevet fravalgt i langt de flest e sager

vedrørende erhvervsej endom m e. Det t e skyldes prim ært m anglende t illid t il

korrekt e afgørelser i vurderingsankenævnene. Den foreslåede ændring af

sam m ensæt ning og procedure ved vurderingsankenævnene kan ikke m ed

sikkerhed vurderes at ændre på det t e forhold.

Side 5

Kom m e n t ar e r t il forsla ge t s § 1 n r . 7

Der er særdeles bet ænkeligt , at vurderingsankenævnene t illægges kom pet ence t il

at afgøre sager om ret lige spørgsm ål i de t ilfælde, hvor der allerede foreligger

t ilgængelig praksis fra ent en Landsskat t eret t en eller dom st olene, i hvilken der er

t aget st illing t il det pågældende lovfort olkningsspørgsm ål. Selvom det foreslås at

ændre

sam m ensæt ningen

vurderingsankenævnene,

således

vurderingsankenævnsm edlem m erne er personer m ed t eoret isk eller prakt isk viden

om ej endom svurderinger, kom pet encer eller lokalkendskab, kan sådanne

kundskaber ikke anses for t ilst rækkelige t il at danne baggrund for vurderingen af

ret lige spørgsm ål.

Vurderingen af ret lige spørgsm ål baserer sig i høj grad på anvendelsen af

lovgivningen og fort olkningen heraf. Sværhedsgraden af den j uridisk e disciplin bør

ikke undervurderes, og j uridiske spørgsm ål og problem st illinger kan ikke

varet ages af personer, der alene besidder prakt isk viden om kring fast sæt t elsen af

ej endom svurderinger eller lignende, uden yderligere kendskab eller erfaring m ed

fort olkning af lov og dom spraksis.

At henlægge sager vedrørende ret lige spørgsm ål om lovfort olkning t il

vurderingsankenævnene m å derfor anses som en kom prom isløsning, hvor

hensynet t il kort ere sagsbehandlingst id og effekt ivisering vægt es høj ere end

borgernes ret ssikkerhed. Sam m ensæt ningen af Landsskat t eret t en m edfører , at

ret sm edlem m erne

har

baggrund,

der

høj ere

grad

end

for

vurderingsankenævnsm edlem m er kvalificerer dem t il at t ræffe afgørelser om

L 211 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

j uridiske spørgsm ål. Det t e underbygges af, at vurderingssager hist orisk set først

har fundet deres rigt ige afgørelse i Landsskat t eret t en.

Det j uridiske elem ent , i såvel kvalifikat ionen af klagens egent lige problem st illinger

såvel som i gennem gangen af t idligere ret spraksis, bør ikke undervurderes. Ret lige

spørgsm ål bør således alene henlægges t il Landsskat t eret t en, hvis ikke borgerne

t ildeles m ulighed for selv at vælge klageinst ans.

Vurderingsankenævnene t ildeles, j f. den foreslåede § 6a, st k. 1, sidst e pkt .,

kom pet ence t il at henvise klager t il Landsskat t eret t en i t ilfælde, hvor der foreligger

særlige om st ændigheder . På baggrund af bem ærkningerne t il best em m elsen synes

m uligheden for at henvise en sag t il afgørelse hos Landsskat t eret t en nærm est

udelukket på forhånd, idet anvendelsesom rådet fast sæt t es m eget snævert .

Anvendelsesom rådet for vurderingsankenævnenes kom pet ence t il at henvise

klager t il Landsskat t eret t en på baggrund af særlige om st ændigheder om fat t er end

ikke t ilfælde, hvor en afgørelse i den pågældende sag vil kunne få konsekvenser

for et st ørre ant al skat t epligt ige, eller hvor sagen vedrører st ørre økonom iske

værdier. Sådanne sager skal frem adret t et henvises t il behandling ved

vurderingsankenævnene,

m edm indre

sam t idig

angår

lovfort olkningsspørgsm ål, som hverken Landsskat t eret t en eller dom st olene

t idligere har t aget st illing t il, eller som der er blevet t aget st illing t il, m en som

kræver fornyet prøvelse.

Ret lige spørgsm ål bør således som det helt klare udgangspunkt vurderes af

Landsskat t eret t en, uanset allerede eksist erende praksis fra Landsskat t eret t en og

dom st olene, m edm indre borgeren akt ivt har valgt , at sagen skal behandles af et

vurderingsankenævn. Borgerens ret ssikkerhed bør ikke t ilsidesæt t es for hensynet

t il m ere effekt iv sagsbehandling, m ed m indre at vedkom m ende selv akt ivt har

valgt at få sin sag behandlet af et nævn.

Side 6

Kom m e n t ar e r t il forla ge t s § 1 n r . 1 1

Ved vurdering af erhvervsej endom m e har lægm andselem ent et i lovforslaget ingen

værdi, da værdiansæt t else af erhvervsej endom m e kræver fagligt relevan t e

kom pet encer. FSR - danske revisorer foreslår derfor overordnet :



At der for erhvervsej endom m e ( alle vurderinger i ulige år) bibeholdes en

m ulighed

for

valgfrihed

m ellem

vurderingsankenævn

Landsskat t eret t en, og



At lægm andselem ent et fj ernes fuldst ændigt for så vidt angår behandling

af klager vedrørende erhvervsej endom m e

L 211 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

FSR

–

danske revisorer finder for så vidt lægm andselem ent et vedrørende

klagebehandling af boliger, som m erhuse m .m . for accept abelt , m en FSR

–

danske

revisorer anbefaler et 100% fagligt sam m ensat ankenævn t ilsvarende

m ot orankenævnene. Lokalkendskabet kan sagt ens opnås ved et lokalt sam m ensat

professionelt fagligt ankenævn.

Side 7

Kom m e n t ar e r t il forsla ge t s § 1 n r . 1 7

Foruden t idligere nævnt e bet ænkeligheder ved, at langt st ørst edelen af alle

frem t idige vurderingsklager skal afgøres af vurder ingsankenævnene, skal det

endvidere underst reges, at bem yndigelsen t il vur deringsankenævnsform anden

eller en ansat i skat t eforvalt ningen i den foreslåede § 10 a, st k. 5 t il egenrådigt at

t ræffe afgørelse i vurderingssager kun synes at udhule borgernes ret ssikkerhed

yderligere.

Selvom

det

kræver

bem yndigelse

fra

beslut ningsdygt igt

vurderingsankenævn at t ildele form anden kom pet encen hert il, synes det alligevel

urim eligt , at én person egenrådigt kan t ræffe endelig afgørelse i vurderingssager,

særligt når der ikke er m ulighed for påklage af denne t il en adm inist rat iv

klageinst ans. Det t e gælder i særdeleshed, hvor bem yndigelsen er blevet givet

generelt for en række af sager af sam m e t ype.

Bem yndigelsen t ildeles ud fra et hensigt sm æssighedskrav. Der er således en reel

risiko for t ilsidesæt t else af borgernes ret ssikkerhed, idet frem gangsm åden er et

udt ryk for m anglende behandling af de enkelt e klagesager. Grundlæggende

forvalt ningsret t ilsiger, at hver afgørelse skal t ræffes på baggrund af en konkret

vurdering.

forsøg

på

pulj e

ensart ede

sager

henlægge

afgørelseskom pet encen i relat ion t il disse t il vurderingsankenævnsform anden

alene, er i st rid m ed de forvalt ningsret lige grundsæt ninger. Der gøres her ved

forskel på de enkelt e borgere, der påklager en m odt aget vurdering eller lignende.

Selve st rukt uren, der følger af indholdet af den foreslåede best em m else, risikerer

at m edføre en væsent lig indskrænkning af den enkelt es ret t il at få prøvet sin sag,

idet der ikke i t ilfælde hvor vurderingsform anden alene t ræffer afgørelse, finder en

egent lig vot ering st ed. Vot eringen kan have afgørende bet ydning for sagens

udfald, og vil dert il alt andet lige m edføre en st igning i det faglige niveau, idet der

ved en vot ering skal argum ent eres for og im od de enkelt e synspunkt er, før der

afsiges kendelse. En lige så grundig argum ent at ionen og gennem gang af sagens

forskellige aspekt er kan um uligt ant ages at finde st ed, når sagen varet ages og

afgøres af én person alene.

L 211 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Side 8

Kom m e n t ar e r t il forsla ge t s § 1 n r . 4 1 og 4 2

På baggrund af adm inist rat ive hensyn synes et event uelt ønske om , at klager

frem adret t et skal indsendes digit alt via Offent lig Digit al Post , um iddelbart

velbegrundet .

Dog er konsekvensen ved m anglende opfyldelse af det t e form elle krav for

vidt rækkende og synes i øvrigt i st rid m ed de adm inist rat ive offent lige organers

vej ledningspligt i m edfør af forvalt ningsloven, herunder pligt en t il at videresende

m odt agne dokum ent er t il ret t e offent lige m yndighed. Det foreslås, at en

vurderingsklage kan afvises af Skat t eankest yrelsen, såfrem t klagen ikke er

indgivet som anvist i reglerne om digit al kom m unikat ion ( som skal fast sæt t es

nærm ere af skat t em inist eren) . Sam m e konsekvens foreslås at skulle finde

anvendelse, hvor klager ikke senest sam t idig m ed indbringelse af en digit al klage

indbet aler det t ilhørende klagegebyr.

Når afvisning af klagen i sin helhed bliver konsekvensen af brud på sådanne

form elle regler, synes kravet om anvendelse af Offent lig Digit al Post og indbet alin g

af klagegebyr sam t idig m ed indgivelse urim eligt bebyrdende. Det t e på t rods af

m yndighedernes m uligheder for at oplyse borgerne om , hvordan klage skal

indgives, og hvornår klagegebyr kræves indbet alt i forbindelse m ed udsendelsen

af vurderingsm eddelelserne.

FSR

–

danske revisorer anbefaler således, at ovenst ående alene skal frem gå som

vej ledende ret ningslinj er for indsendelse af klager og bet aling af klagegebyrer,

m en at det t e ikke skal udgøre et ult im at ivt krav m ed afvisning som konsekvens i

t ilfælde af brud. Frist en for indsendelse af klagegebyret findes at skulle fast sæt t es

på sam m e m åde som for borgere, der kan frit ages for at benyt t e Offent lig Digit al

Post , idet der ikke findes at være grundlag for den forskelsbehandling , der ellers

vil finde st ed. Bet aling af gebyret vil net op foregå på sam m e vis ( bankoverførsel)

uanset om klage indsendes digit alt eller fysisk m v.

Kom m e n t ar e r t il forsla ge t s § 1 n r . 5 0 - 5 3

I følge gældende ret er Skat t eankest yrelsen som udgangspunkt forpligt et t il at

udarbej de en sagsfrem st illing m ed et forslag t il afgørelse, inden der t ræffes

afgørelse i en sag vedrørende en vurderingsklage, j f. skat t eforvalt ningslovens §

19, dog m ed visse m odifikat ioner.

L 211 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Lovgivningen foreslås ændret , således at Skat t eankest yrelsens pligt hert il

ophæves for sager , der skal behandles af vurderingsankenævnene eller

Skat t eankest yrelsen selv. Der er således t ale om en ændring , der vil have

indvirkning på en lang række af sager, idet det forvent es at langt st ørst edelen af

alle

frem t idige

ej endom svurderingssager

skal

behandles

ved

vurderingsankenævnene.

De nuværende regler sikrer endvidere en udvidet part shøring af borgerne i

t ilfælde, hvor ej endom svurderinger påklages. Ret t en t il udvidet part shøring,

herunder ret t en t il at anm ode om et kont orm øde m ed sagsbehandleren i

Skat t eankest yrelsen

eller

vurderingsankenævnet ,

velbegrundet

ret ssikkerhedsm æssigt et vigt igt elem ent , også for at undgå forkert e afgørelser .

Ophævelse af de nævnt e regler m edfører, at borgerne ikke frem adret t et har ret t il

at udt ale sig m undt lig i forbindelse m ed et kont orm øde ved Skat t eankest yrelsen

eller ved et m øde for vurderingsankenævnene. Sam t idig vil de fakt iske

oplysninger, som sagen afgøres på grundlag af, ikke længere blive opsum m eret i

et udkast t il afgørelse, inden der t ræffes afgørelse. Det t e indebærer, at klageren

ikke får m ulighed for

–

inden afgørelsen t ræffes

–

at sikre at sagen afgøres på

grundlag af en korrekt forst åelse af sagens relevant e fakt uelle oplysninger.

Det springende punkt i ovenst ående er afgj ort forslaget om , at ret t en t il at udt ale

sig m undt ligt for de t o adm inist rat ive klageinst anser, afskaffes. Det kan vise sig at

gøre et væsent ligt udslag i konkret e sager, at klager gives lej lighed t il at forklare

sig m undt ligt . En generel afskaffelse af denne m ulighed udgør således en

væsent lig forringelse af borgernes ret ssikkerhed, sær ligt henset t il, at henholdsvis

Skat t eankest yrelsens sam t vurderingsankenævnenes afgørelser ikke kan påklages

t il anden adm inist rat iv m yndighed, m en alene t il landet s dom st ole. Afskaffelsen vil

også m edføre flere forkert e afgørelser, da åbenlyse fej l ikke bliver ret t et i

processen. Forkert e afgørelser som i øvrigt ikke kan påklages t il en adm inist rat iv

klageinst ans.

FSR anbefaler således at ret t en t il at udt ale sig m undt ligt bibeholdes.

Side 9

Kom m e n t ar e r t il forsla ge t s § 1 , n r . 5 5

Det foreslås at begrænse de adm inist rat ive klageinst ansers reakt ionsm uligheder,

således at der frem adret t et alene bliver m ulighed for at korrigere ej endom s- og

grundværdiansæt t elser , for så vidt der er grundlag for at ændre den pågældende

konkret e ansæt t else m ed m ere end 20 % .

L 211 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Forslaget er direkt e i st rid m ed de grundlæggende principper i forvalt ningsret t en

om forskelsbehandling i m edfør af principperne om ret t il lige behandling af lige

t ilfælde. Det t e kan eksem plificeres m ed følgende t aleksem pel:

Person A og Person B ej er t o fuldst ændig ident iske rækkehuse på X- vej ( hus A og

hus B) , hvis reelle m arkedsværdi udgør 1.000.000 kr., og ej endom svurderingerne

i m edfør af den nye ej endom svurderingslov under behandling, ser ud som følger:



Hus A

–

ej endom sværdi 1.200.000 kr.



Hus B- ej endom sværdi 800.000 kr.

Hus A har således en ej endom svurdering, der ligger 20 % over den reelle

m arkedsværdi, m ens Hus B er blevet t ildelt en ej endom svurdering, der ligger 20

% under ej endom m ens værdi i handel og vandel.

Såfrem t en af de t o ej ere vælger at påklage deres ej endom svurdering, vil den

pågældende klageinst ans uanset om den pågældende vurderingsklage ender ved

Skat t eankest yrelsen, vur deringsankenævnene eller Landsskat t eret t en, skulle

afvise den pågældende klage, idet der ikke qua m arkedsværdien på 1 m io. , vil

være grundlag for at ændr e de respekt ive ej endom sværdier m ed m ere end 20 % .

Rent økonom isk vil ej er af Hus A blive opkrævet skat af et beskat ningsgrundlag ,

der er 50 % høj ere end for Hus B. Det t e på t rods af, at de t o ej endom m e er

fuldkom m en ident iske.

Den væsent lige begrænsning af klageinst ansernes m ulighed for at reagere på

forkert fast sat t e ej endom svurderinger risikerer at m edføre sit uat ioner, hvor de

begrænsede klagem uligheder viser sig direkt e i st rid forvalt ningsret t ens

lighedsprincipper og den generelle ret sfølelse, som vist ovenfor.

Det er således m od al rim elighed at indlægge en generel begrænsning på 20 % i

den alm indelige klageadgang. Begrænsningen synes alene indført for at m indske

ant allet af klager. Ant allet af klager bør m indskes v ed en bedre ej endom svurdering

og et effekt ivt klagesyst em , ikke ved at indføre begrænsninger i klageadgangen.

Side 10

Kom m e n t ar e r t il forsla ge t s § 2 n r . 1 1

Den foreslåede best em m else er fornuft ig, m en best em m elsen bør ændres fra en

”kan” til en ”skal” bestemmelse.

I m odsat fald skabes for st or usikker hed for ram t e

ej ere, der ikke nyder godt af ændrede planforhold på grund af uændret fakt isk

anvendelse.

L 211 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

FSR

–

danske revisorer skal opfordre t il, at hel eller delvis frit agelse også gives t il

ej ere, der ram m es negat ivt af den foreslåede best em m else om vurdering af

grundværdi i § 18 i vurderingsloven. Uden en overgangsordning vil t alrige ej ere

blive ram t af væsent lige skat t est igninger uden nogen form for indfasning. Der er

m asse lokalplansom råder alene i København, hvor den nye best em m else vil

m edføre enorm e om fordelinger af bet albar grundskyld. For nogen ej ere kan

skat t en st ige m ed over 100% . Det t e er ikke rim eligt , da ej ere kan t abe hele sin

invest ering/ værdi på grund af best em m elsen. § 18 i den foreslåede vurderingslov

er eft er FSRs opfat t else bedre end den nugældende grundværdiansæt t else i

vurderingsloven, m en der bør indføres overgangsordning t ilsvarende § 7 B i lov

om kom m unal ej endom sskat .

Side 11

Giver ovenst ående anledning t il spørgsm ål, er Skat t em inist eriet velkom m en t il at

kont akt e os for uddybende forklaring.

Med venlig hilsen

Bj arne Gim sing

Form and for skat t eudvalget

Met t e Bøgh Larsen

Skat t echef

L 211 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

DK 1402

–

København K

Om råde

Ejendomme og Jura

Dato

6. april 2017

J nr.

121-0021

/ JOESK

Høringssvar vedr. forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til

lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal

ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love

(Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klage-sagsbehandling

for vurderingssager og ændringer som følge af ny

ejendomsvurderingslov m.v.)

Geodatastyrelsen har med interesse læst Skatteministeriets forslag til

ejendomsvurderingslov og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven m.fl.

Nedenfor følger Geodatastyrelsens bemærkninger til de to lovforslag

1. Bemærkninger til forslag til Ejendomsvurderingslov

Vurderingsejendom

§ 2,

stk. 3.

Stk . 3. Told- og sk atteforvaltningen k an som led i vurderingen bestemme, at

flere ejendomme, der udgør en samlet enhed, sk al samvurderes under ét, når

ejendommene har samme ejer eller ejere. Er der flere ejere, sk al ejerforholdet

være det samme for hver af de samvurderede ejendomme.

I grunddataprogrammet har været diskuteret at anvende eet fælles

ejendomsbegreb ”Bestemt fast ejendom”. Geodatastyrelsen noterer sig, at

begrebet vurderingsejendom stadig vil blive anvendt i vurderingsarbejde.

Hidtil har den primære kilde for administrative oplysninger om ejerskab så vidt

styrelsen er bekendt, været det fælleskommunale ejendomssystem ESR. ESR er

på vej mod en udfasning og det er for Geodatastyrelsen uklart, hvilket register eller

hvilken administrativ platform, der vil være det administrative grundlag for de tre

nye ejendomsvurderingsmodellers anvendelse af ejeroplysninger og

ejerskabsoplysninger. Geodatastyrelsen vil som led i ejendomsdataprogrammet

etablere og drive et nyt register, Ejerfortegnelsen, som baseres på ESR’s

ejeroplysninger og som vil understøtte den administrative anvendelse, som ESR

hidtil har understøttet.

”Foreløbig registrering i matriklen”

§ 7,

stk . 2.

Ændringer som nævnt i § 6, stk . 1, nr. 2, anses for indtruffet på det tidspunk t,

hvor den pågældende ændring er registreret som gældende i matrik len. Ved

Geodatastyrelsen

Lindholm Brygge 31

9400 Nørresundby

T: 72 54 50 00

E: [email protected]

Side 1/4

www.gst.dk

L 211 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

ændring af grundareal ved ek spropriation eller jordfordeling anses ændringen

dog for indtrådt, når foreløbig registrering i matrik len er foretaget. Ændringer

som nævnt i § 6, stk . 1, nr. 4-7, anses for indtruffet på det tidspunk t, fra hvilk et

den pågældende ændring registreres som gældende hos rette offentlige

myndighed, jf. dog § 52.

”Foreløbig

registrering

i matriklen”

er ikke et begreb, som anvendes i matriklen og i

de matrikulære regler (udstykningsloven). Der kan i matriklen foretages en tidlig

udstilling (tilgængeliggørelse) af matrikulære oplysninger, jf. udstykningslovens §

47b. Blandt ejendomsdataprogrammets interessenter har der været interesse for

tidligt at få kendskab til de ændringer, der i en sag er på vej i matriklen. Derfor

indføres med idriftsættelse af ejendomsdataprogrammet en ”tidlig udstilling af

ændringer på vej i matriklen”, hvorved

brugere på grunddataprogrammets

Datafordeler kan få adgang til data om de ændringer, der er på vej. I efteråret 2014

havde SKAT og Geodatastyrelsen drøftelser om dette og konklusionen blev, at

SKAT (told- og skatteforvaltningen) kan anvende tidlig udstilling, men at SKAT selv

skal sikre, at den beskikkede landinspektør foretager udstillingen tidligt i

ekspropriationsprocessen.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser: Til § 7

Der fremgår:

Såvel ved ek spropriation som ved jordfordeling k an der i prak sis gå gansk e lang

tid, før de endelige registreringer er på plads i matrik len, selv om

ek spropriationen eller jordfordelingen i prak sis allerede er gennemført. Derfor

foreslås det at anvende tidspunk tet for den foreløbige registrering i matrik len

som sk æringsdato.

Hvorvidt det tidsmæssigt vil være hensigtsmæssigt at anvende tidspunktet for den

tidlige udstillingen af de matrikulære ændringer i matriklen vil afhænge af, hvor

hurtigt ekspropriationsmyndigheden / jordfordelingsmyndigheden vil pålægge den

beskikkede landinspektør at udføre det arbejde, der er nødvendigt for, at de

matrikulære ændringer kan udstilles og hvor hurtigt det lader sig gøre i praksis.

Geodatastyrelsen kan ikke vurdere, om det er hensigtsmæssigt at anvende dette

tidspunkt som skæringsdato men indgår gerne i en nærmere drøftelse af, hvordan

en løsning bedst etableres.

Under Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser er til § 7 anvendt

betegnelsen ”landinspektør”. Landinspektør er en fagbetegnelse.

Landinspektører,

der må udføre matrikulært arbejde, betegnes ”beskikkede landinspektører”,

jf.

udstykningslovens § 13, stk. 1, hvorfor

”beskikket

landinspektør” vil være en mere

korrekt betegnelse i loven og i lovbemærkningerne generelt.

Begrebsanvendelse: Matrikler eller jordstykker

I lovforslaget anvendes flere steder begrebet ”matrikel eller matrikler”, som fx:

§ 32.

Produk tionsjord, som overdrages fra en ejendom til en anden, og som

såvel før som efter overdragelsen udgør en selvstændig matrik el, bibeholder

Side 2/4

L 211 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

den gennemsnitlige hek tarpris, der er fastsat for den pågældende matrik el

umiddelbart forud for overdragelsen. Sammenlægges matrik ler med forsk ellige

gennemsnitlige hek tarpriser, beregnes en ny gennemsnitlig hek tarpris for den

sammenlagte matrik el.

Geodatastyrelsen

forstår i ovennævnte sammenhæng ”matrikel”,

som det der i

matrikulær sammenhæng er

”jordstykker”.

Det anvendes fx til at definere, at en

samlet fast ejendom kan bestå af et eller flere jordstykker. Jordstykke er objektet og

”matrikelbetegnelsen” (et

matrikelnummer) er et jordstykkets identifikation i

matriklen. I ejendomsvurderingsloven kunne eventuelt overvejes at anvende

samme begreber som i matrikulær sammenhæng jf. udstykningsloven.

Oplysninger nødvendig for vurderingsarbejdet

§ 56.

Offentlige myndigheder og andre offentlige institutioner m.v. sk al meddele

told- og sk atteforvaltningen oplysninger, der er nødvendige for

vurderingsarbejdet.

Stk . 2. Sk atteministeren k an fastsætte regler om, hvilk e oplysninger der sk al

meddeles, og hvilk e myndigheder og offentlige institutioner m.v., der sk al

meddele oplysningerne. Sk atteministeren k an desuden fastsætte nærmere

regler om meddelelse af oplysninger, herunder regler om tidsfrister og form for

meddelelse af oplysningerne.

Geodatastyrelsen har noteret sig dette pålæg om at meddele oplysninger, der er

nødvendig for vurderingsarbejdet. Da matrikeldata indgår i beregning af en

vurdering af fast ejendom, og da Geodatastyrelsen herved vil komme til at indgå i

ansvaret for datas anvendelse og deres evt. fejlindvirkning på en

vurderingsberegning, finder styrelsen det nødvendigt, at styrelsen fra start af de

nye vurderingsmodellers anvendelse får et klart og forståeligt indblik i, hvordan

styrelsens data indgår i beregning i de tre nye vurderingsmodeller og hvad der

eventuelt i øvrigt kunne være nødvendigt af styrelsens data.

De første vurderinger for ejerboliger skal foretages 1. september 2018. Som

Geodatastyrelsen forstår de to lovforslag, vil dataanvendelse være baseret på de

nye processer, modeller og infrastruktur, der etableres med grunddataprogrammet.

Grunddataprogrammet går i drift sommeren 2018. Ved implementering af store

digitaliseringsprogrammer viser erfaringen desværre en risiko for, at en

idriftsættelse kan blive senere end planlagt. Hvilke planer har Skatteministeriet i det

tilfælde, at grunddataprogrammet skulle forsinket og overskride deadlines, der er

nødvendige for, at den nye ejendomsvurderingsmodel for ejerboliger kan gøre brug

af data fra grunddataprogrammet?

De matrikeldata, der må forventes at indgå i vurderingen af fast ejendom, er

frikøbte og vil, når Grunddataprogrammet træder i kraft i sommeren 2018, være

tilgængelige gennem Datafordeleren. Geodatastyrelsen forudsætter således , at de

af de matrikeldata, der er nødvendige for vurderingsarbejdet, hentes gennem

Datafordeleren.

Side 3/4

L 211 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Bemærkninger til lovforslaget

3.2.2. Klagestruktur, klagebehandling og processuelle regler for

vurderingsmyndigheden

Et vigtigt element i et nyt samlet ejendomsvurderingssystem er en ordentlig og

effek tiv k lagesagsbehandling. Følgelovforslaget indeholder en ændring af

sk atteforvaltningsloven med indførelse af en ny k lagestruk tur, der sk al bidrage

til en effek tivisering af k lagesagsbehandlingen, som samtidig sk al være af høj

k valitet. Klagesager over ejendomsvurderingerne sk al således fremadrettet

primært behandles i nye vurderingsank enævn. S. 116n.

Den nye databaserede og i mange tilfælde automatiserede ejendomsvurdering,

hvor der gøres brug af data fra andre myndigheder jf. § 56 m.fl. kunne medføre den

tanke, at andre myndigheder som dataformidlere kunne blive involveret i tvivls - og

klageforhold i forbindelse med en ejendomsvurdering. Efter at have læst

ovenstående og hele afsnit 3.2.2 synes det imidlertid at stå klart, at

klagesagsbehandling i fuldt omfang vil blive varetaget indenfor Skatteministeriets

ressort, hvilket Geodatastyrelsen kan tilslutte sig.

2. Bemærkninger til forslag til lov om ændring af

skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat m.fl.

§ 1 Skatteforvaltningsloven

22.

Efter § 20 indsættes som nyt kapitel:

”Kapitel 7 a

Frist for afgørelse om vurdering, deklaration og afgørelsesperiode

Geodatastyrelsen noterer sig, at der bliver tale om vurdering, deklaration og

afgørelsesperiode. En deklarationsproces forud for den egentlige

ejendomsvurdering virker som en meget konstruktiv fremgangsmåde til at reducere

mængden af massehenvendelser ved de første ejendomsvurderinger fra

september 2018.

Med venlig hilsen

Jørgen Skrubbeltrang

Side 4/4

L 211 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteministeriet

Att. Stine Kvist Kristiansen og Erik Jørgensen

Høringssvar på ændring af vurderingsloven med følgelove

KL har den 21. marts 2017 modtaget forslag til lov om ændring af

ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af

skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat,

ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny

vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for

vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov

m.v.) i høring. Høringsfristen er angivet til den 18. april 2017.

KL skal indledningsvist bemærke, at høringsfristen er beklageligt kort i

lys af lovforslagenes omfattende karakter, i alt ca. 500 sider. Af samme

årsag har det ikke været muligt for KL at behandle lovforslagene politisk

inden for høringsfristen, hvorfor KL må tage forbehold for evt. politiske

bemærkninger, som vil blive fremsendt efterfølgende.

Færre ejendomme bliver vurderet

Et hovedprincip i lovforslagene synes at være, at SKAT kun skal ansætte

ejendomsvurderinger, når disse lægges til grund for beskatning. KL

støtter op om den formodede intention om forenkling og effektivisering

bag dette princip. KL vil samtidigt kvittere for, at regeringen ikke som

tidligere foreslået generelt har undtaget offentlige ejendomme fra

vurdering, og for at der er givet mulighed for, at en kommune kan

indhente en ejendomsvurdering ved behov.

Dato: 18. april 2017

Sags ID: SAG-2017-02049

Dok. ID: 2339371

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3795

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 1 af 6

KL har dog en række bemærkninger til lovforslagets udmøntning af disse

hensyn:



Kommunale ejendomme, som er udlagt til udstykning mv. med

henblik på salg, bør omfattes af de offentlige vurderinger. Dette

vil skabe større sikkerhed om beskatningsniveau for køberne,

hvorved man kan undgå, at den manglende vurdering forringer

ejendommens salgsværdi. Samtidig undgår man et provenutab,

indtil vurderingen er indhentet.



Indhentning af ejendomsvurderinger eksempelvis ved salg eller

udleje af kommunale ejendomme indebærer en ny administrativ

proces for kommunerne, ligesom vurderingsgebyret indebærer en

kommunal merudgift og i sig selv indebærer administrative

processer i kommuner såvel som i SKAT ift. fakturering mv. KL vil

foreslå, at kommunerne i loven undtages fra at betale dette

gebyr, hvilket vil give mindre administration i kommuner såvel

som i stat. Der er i lovforslaget allerede angivet rammer inden for

hvilke, kommunen kan indhente en vurdering. Ved at fritage

L 211 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren



kommunerne fra gebyret vil man desuden undgå et dilemma i

tilfælde, hvor vurderingsgebyret overstiger det skattemæssige

provenu.

En vurdering, der indhentes efter de nye regler, bør kunne

indhentes med kort varsel, fx en måned. Vurderingen bør

desuden have skattemæssig virkning med det samme. Begge

forhold er vigtige for at mindske det potentielle kommunale

provenutab.

Kommunerne opkræver efter gældende lov offentlige

dækningsafgifter af andre parter i kommunens ejendomme, også

i situationer hvor der ikke er tale om erhvervsmæssig udlejning

fra kommunen. Dækningsafgifterne svares helt eller delvist af

brugere og/eller medtages i takster, refusion eller lignende. Når

disse ejendomme fremover undtages fra vurdering, vil kommunen

lide et provenutab.

Landbrugs- og skovejendomme undtages fra ejendomsvurdering

og kan dermed fremover kun pålignes grundskyld og ikke

dækningsafgift. Dette indebærer et provenutab for kommunerne.

Ændringen indebærer desuden en fordelingsmæssig effekt

kommunerne imellem, idet der er betydelige forskelle på

omfanget af skovarealer i kommunerne, og idet grundlaget for

kommunal dækningsafgift ikke indgår i den mellemkommunale

udligning, mens grundlaget for grundskylden indgår. Herudover

vil det nye vurderingsprincip for grundværdierne for landbrugs- og

skovejendomme baseret på en mekanisk fremskrivning af

gældende, lavere jordværdier også have fordelingsmæssige

effekter for kommunerne.

Det foreslås at undtage ejendomme omfattet af reglerne om

beskyttelse af informationer mod videregivelse til tredjepart.

Skatteministeriet har ikke kunnet oplyse over for KL, om dette vil

indebære, at flere ejendomme end i dag undtages fra beskatning.

KL ønsker dette belyst bl.a. for at kunne vurdere, om

kommunernes grundlag for dækningsafgift herved reduceres.

En række faglovgivninger angiver, at ejendomsbidrag, som

kommunen fastsætter og opkræver, fx rottebekæmpelsesgebyr

og gebyr for vejbelysning, skal fordeles mellem de relevante

ejendomme på baggrund af ejendomsværdierne. Når regeringen

med lovforslaget reducerer antallet af ejendomme med

ejendomsvurdering og i endnu højere grad de vurderede samlede

ejendomsværdier, vil dette mærkbart ændre fordelingen af de

kommunale ejendomsbidrag. Eksempelvis vil offentlige

ejendomme ikke kunne opkræves deres andel af gebyrerne, og

følgelig vil gebyrerne for fx parcelhuse stige.

Regeringen foreslår at undtage alle kolonihavehuse på fremmed

grund fra vurdering. KL bemærker, at det i praksis vil indebære,

at kommunerne vil være forpligtet til at ophæve ydede lån til

betaling af ejendomsbidrag, ligesom kommunerne ikke fremover

vil kunne yde sådanne lån, når der ikke er fastsat en

ejendomsværdi, som kan lægges til grund for et tinglyst

skadesløshedsbrev. Pensionister mv. som har sådanne lån i

deres kolonihavehus vil altså blive tvunget til at indfri lånene og

kan ikke få nye lån fremover. Der er eksempler på

Dato: 18. april 2017

Sags ID: SAG-2017-02049

Dok. ID: 2339371

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3795

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 2 af 6

L 211 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren



kolonihavehuse, som er vurderet til 1,2 mio. kr. Forslaget har

desuden fordelingsmæssige effekter kommunerne imellem.

Regeringen foreslår at undtage umatrikulerede arealer fra

vurdering og dermed fra beskatning. Dette vil indebære et

provenutab for de berørte kommuner og dermed

fordelingsmæssige effekter kommunerne imellem.

Dato: 18. april 2017

Sags ID: SAG-2017-02049

Dok. ID: 2339371

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3795

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 3 af 6

KL forudsætter, at kommunerne kompenseres for de økonomiske og

administrative konsekvenser af lovforslagene, og at regeringen tager

hånd om de byrdefordelingsmæssige konsekvenser af ændringerne.

Ny fritagelsesordning ved ændrede planforhold

KL har allerede i et brev af 17. januar 2017 frarådet at introducere en

fritagelsesordning, hvor kommunen kan kompensere ejendomsejere for

de skattemæssige konsekvenser af ændrede planforhold. Baggrunden for

KL’s modstand er bl.a., at det bryder med planlovens bestemmelser om,

at planlægning som udgangspunkt er erstatningsfri regulering, samt at

ordningen medfører, at kommunerne reelt pålægges at varetage en

vurderingsopgave. På baggrund af det konkrete lovforslag har KL

følgende bemærkninger til fritagelsesordningen:

Med lovforslaget er der lagt op til, at kommunerne langt hen ad vejen

bestemmer, hvilken beskatning den enkelte ejendomsejer underlægges,

når der tilvejebringes en ny plan. Konsekvensen er, at borgere og

virksomheder fremover vil kunne blive beskattet ganske forskelligt som

følge af nye planforhold afhængigt af, hvilken fritagelsesmodel der

vælges i den enkelte kommune. Dette er efter KL’s vurdering ikke i tråd

med forligskredsens ønske om, at tilvejebringe et mere standardiseret og

gennemsigtigt ejendomsvurderingssystem.

I forlængelse af ovenstående skal det endvidere pointeres, at den

foreslåede ordning indebærer en problematisk forskydning af

rollefordelingen mellem kommunerne og SKAT, idet kommunerne får en

ny opgave med at vurdere, hvem der skal fritages for beskatning, og

hvem der ikke skal. Spørgsmål vedr. beskatning af borgere og

virksomheder er i dag placeret hos vurderingsmyndigheden, og denne

opgavedeling bør efter KL’s opfattelse fastholdes, også når det gælder

fritagelsesordningen.

Med den nye bestemmelse følger som nævnt en række administrative og

vurderingsmæssige opgaver, som kommunerne fremover pålægges at

varetage. Det gælder blandt andet den løbende vurdering af, hvorvidt

ejeren ”i videre omfang har ændret anvendelsen af ejendommen”. Dette

ses at være en meget omfattende opgave som til eksempel kan indebære

løbende besigtigelse af ejendommen samt anden form for

tilsyn/overvågning via fx byggesagsbehandlingen, alene med det formål

at vurdere om en ejendomsejer er korrekt beskattet.

De nye vurderingslove indeholder en modernisering af klagestrukturen i

forbindelse med det nye ejendomsvurderingssystem. Det fremgår

imidlertid ingen steder, hvorvidt kommunale afgørelser i forbindelse med

fritagelsesordningen er omfattet af klageadgang, eller hvor og hvordan

sådanne klager i så fald tænkes behandlet. Dette medfører en uklar

L 211 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

retsstilling for den enkelte borger og virksomhed, samt usikkerhed om

lovens virkning for kommunerne.

Asymmetrisk termin for den skattemæssige virkning af

dækningsafgift

Regeringen foreslår at ændre reglerne om opkrævning af dækningsafgift,

sådan at indtræden i afgiftspligten kun kan ske én gang om året, nemlig

pr. 1. oktober. Sker der ændringer i afgiftspligten, f.eks. fordi en større

eller mindre del af ejendommen end hidtil omfattes afdækningsafgift, vil

dette også kun kunne ske med virkning pr. 1. oktober. Er der derimod

tale om ophør af afgiftspligt, vil dette efter forslaget som hidtil kunne ske

med virkning fra førstkommende kvartalsskifte. I dag kan såvel indtræden

som udtræden ske med virkning fra førstkommende kvartalsskifte.

Dato: 18. april 2017

Sags ID: SAG-2017-02049

Dok. ID: 2339371

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3795

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 4 af 6

KL finder det for det første stærkt problematisk, at regeringen herved

reelt fratager kommunerne muligheden for med budgettet at indføre

dækningsafgift med virkning for hele det kommende budgetår. Fremover

kan en sådan beslutning kun få ¼ virkning i det første år. Dette er en

indskrænkning af det kommunale selvstyre og den skatteudskrivningsret,

der ligger heri. Desuden vil ændringen medføre et provenutab for

kommuner, som vil indføre dækningsafgift.

KL finder det for det andet problematisk, at der indføres asymmetri

mellem indtræden og udtræden af pligten til dækningsafgift. Såfremt

SKAT af tekniske årsager ønsker at begrænse indtræden til én gang

årligt, bør det samme være tilfældet for udtræden af ordningen. I modsat

fald vil ændringen indebære et provenutab for kommunerne.

Vurderingsmyndighedens anvendelse af data

Det fremgår af teksten vedrørende anvendelse af offentlige registre, at

vurderingsmyndigheden i vid udstrækning vil basere sig på oplysninger

indhentet fra offentlige registre og offentlige myndigheder. KL bemærker

hertil, at der i videst muligt omfang bør etableres automatiske datatræk i

tråd med de fællesoffentlige principper om at fremme digitale

sammenhænge mellem myndigheder og domæner.

Endvidere omtales i lovforslaget til ændring af vurderingsloven en

meddelelsespligt for offentlige myndigheder og institutioner af

oplysninger til vurderingsmyndigheden, som er af betydning for

vurderingsarbejdet. KL vil gerne have uddybet, hvad denne bestemmelse

nærmere indebærer for kommunerne. Det er i denne sammenhæng helt

centralt for kommunerne, at de varslede plandataleverancer

tilrettelægges på en måde, så formålet med planloven og planlægningen

ikke eroderes som følge af vurderingsmyndighedens behov for andre

typer af data. Hertil skal bemærkes, at det flere steder fremgår, at det

nuværende plangrundlag er ’flydende’ og ’upræcis’. Set fra et kommunalt

synspunkt og i forhold til at tilvejebringe en god langtidsholdbar og

rummelig planlægning, er dette ikke et problem, men i nogle tilfælde et

mål i sig selv.

Med afsæt i en uddybning af de kommende dataleverancekrav til

kommunerne vil KL drøfte meddelelsespligtens økonomiske

L 211 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

konsekvenser for kommunerne med Skatteministeriet, idet KL

forudsætter, at ministeriet kompenserer kommunerne herfor.

For at understøtte korrekte data og korrekt brug af data til vurderingen vil

KL desuden opfordre til at etablere en formel kanal, hvorigennem

kommunerne kan kontakte vurderingsmyndigheden direkte, når

kommunen får mistanke om fejl i vurderingen eller dennes grundlag. Det

er i såvel statslig som kommunal interesse at sikre et korrekt

beskatningsgrundlag.

KL foreslår, at der introduceres en skærpet sanktion over for ejer i de

tilfælde, hvor ejer ikke overholder sin pligt til at indberette til BBR. Med

BBR-datas betydning for det nye vurderingssystem, er det vigtigt, at ejers

pligt til at indberette korrekte data er tydelig.

Kommunernes rolle i klagesagsbehandlingen

Med vurderingsmyndighedens anvendelse af kommunale plandata kan

der opstå tilfælde, hvor der beskattes på grundlag af en vurdering af den

optimale økonomiske anvendelse

af en grund, men hvor denne

anvendelse flere år senere viser sig ikke at være mulig, eksempelvis på

grund af miljømæssige hensyn. Borgere og virksomheder vil næppe

acceptere at have betalt skat af fx en bebyggelsesprocent, som ikke kan

realiseres, og det må forventes at føre til en løbende og betydelig

klagevirksomhed.

Det er imidlertid usikkert, hvad kommunernes rolle i

klagesagsbehandlingen er i forbindelse med oplysningen af sagerne

samt behandlingen af eventuelle klager. Spørgsmålet er relevant i de

tilfælde, hvor klagen vedrører oplysninger, som er leveret af kommunen,

og som SKAT har anvendt ved fastlæggelsen af grundens optimale

økonomiske anvendelse.

Det bør fremgå klart, hvordan kommunerne forventes inddraget i en

eventuel sagsoplysning henholdsvis klagesagsprocedure.

Dato: 18. april 2017

Sags ID: SAG-2017-02049

Dok. ID: 2339371

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3795

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 5 af 6

KL vil opfordre til, at det tydeligt fremgår, at kommunerne

ikke

har ansvar

for vurderingsmyndighedens brug af kommunale data og ej heller for de

økonomiske konsekvenser heraf. Dette hænger naturligt sammen med

den formodede kompleksitet samt graden af bearbejdede data, som

kommunerne skal levere til vurderingsmyndigheden.

KL forudser desuden en betydelig klagesagsbehandling ved

implementeringen af det nye vurderingssystem. KL opfordrer til, at der

fastsættes retningslinjer for kommunernes bidrag til den statslige

klagesagsbehandling, så der er klarhed om forventningerne fra statslig

side.

Samlet forudser KL en administrativ meropgave for kommunerne og en

potentiel økonomisk risiko i forbindelse med klagesagsbehandlingen. KL

forudsætter, at kommunerne kompenseres herfor.

Tilbagebetalingsordningen

KL noterer sig, at staten selv vil udmønte den lovede tilbagebetaling af

ejendomsskatter i de tilfælde, hvor den nye vurdering tilsiger, at ejeren

har betalt for meget i ejendomsskat i årene med fastlåst vurdering. KL

L 211 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

forventer i den sammenhæng, at SKAT inden udbetaling til ejeren sikrer

sig, at der ikke bør ske modregning i fald, ejeren har skyldige beløb til

kommune eller stat, eksempelvis ikke-betalte ejendomsskatter.

KL gør desuden opmærksom på, at det kan overvejes, om borgere med

indefrosne ejendomsskatter skal have tilbud om reduktion i gælden i

stedet for udbetaling. Dette vil dog nødvendiggøre en snitflade til de

kommunale systemer for ejendomsskattelån.

Generelt højere vurderinger vil øge beskatningen af almene boliger

Det fremgår af lovforslaget, at det nye vurderingssystem forventes

generelt at generere højere ejendoms- og især grundværdier end i dag,

og at dette særligt vil være tilfældet for ejerlejligheder. KL bemærker

hertil, at også almene boliger og andelsboliger betaler kommunal

grundskyld. I almene boliger betales grundskylden ligesom i lejeboliger

over huslejen. Det nye vurderingssystems konsekvenser fra denne type

boliger fremgår ikke af lovforslaget.

Dato: 18. april 2017

Sags ID: SAG-2017-02049

Dok. ID: 2339371

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3795

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 6 af 6

KL bemærker i forhold til den almene sektor, at en stigning i

grundvurderingerne for almennyttige ejendomme på linje med de

estimerede stigninger for ejerlejligheder på gennemsnitligt 330 pct.

umiddelbart vil indebære mærkbare huslejestigninger for beboere i

alment byggeri.

Nye vurderinger har byrdefordelingsmæssige konsekvenser

Lovforslagene vil som grundlag for det kommende, nye vurderingssystem

have vidtrækkende konsekvenser for den enkelte kommunes økonomi,

idet forskellen mellem nye og gældende vurderinger vil variere betydeligt

kommunerne imellem. Det foreslåede nye vurderingsprincip for

landbrugs- og skovejendomme må formodes generelt at forstærke disse

forskelle.

Regeringen har tilkendegivet at ville håndtere de

byrdefordelingsmæssige konsekvenser, bl.a. gennem analyser i

Finansieringsudvalget under Økonomi- og Indenrigsministeriet. KL må

afslutningsvist understrege vigtigheden af hurtigst muligt at skabe

sikkerhed for den enkelte kommunes økonomiske rammer, herunder ved

snarest at finde bred opbakning i Folketinget til den fremtidige

boligbeskatning.

Med venlig hilsen

Morten Mandøe

L 211 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Fra:

Karen Berg [mailto:[email protected]]

Sendt:

6. april 2017 16:05

Til:

JP-Lovgivning og Økonomi <[email protected]>; Stine Kvist Kristiansen <[email protected]>;

Erik Jørgensen <[email protected]>

Cc:

1-DEP Høringer <[email protected]>; Simen Karlsen <[email protected]>; Tina Madsen <[email protected]>

Emne:

SV: Høring vedr. ny ejendomsvurderingslov og følgelov

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har ingen bemærkninger til de fremsendte forslag til ny

ejendomsvurderingslov og følgelov.

Venlig hilsen

Karen Berg

Fuldmægtig

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Direkte: 4171 5142

E-mail: [email protected]

Carl Jacobsens Vej 35

2500 Valby

Tlf.: +45 4171 5000

Vi arbejder for velfungerende markeder

L 211 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Københavns Byret

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402 København K

Præsidenten

Domhuset, Nytorv 25

1450 København K.

Tlf. 99 68 70 15

CVR 21 65 9509

[email protected]

nr.

9099.2017.29

Den 7. april 2017

Ved en mail af 29.

marts

2017 har Skatteministeriet anmodet om eventuelle bemærkninger til

høring over udkast til forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skat

teforvaitningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige

andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderings

sager og ændring som følge af fly ejendomsvurderingslov m.v.).

Jeg skal i den anledning på byretspræsidenternes vegne oplyse, at udkastet ikke giver byret

terne anledning til at fremkomme med bemærkninger.

Der henvises til J.nr. 201

7-1

044.

Med

L 211 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Dato

Side

18. april 2017

1 af 9

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402 København K

Høringssvaret er sendt elektronisk til

[email protected]

samt

[email protected]

[email protected].

Høring af udkast til forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af

skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og

forskellige andre love, sagsnummer 2017-1044

Landbrug & Fødevarer takker for muligheden for at afgive bemærkninger til udkast til forslag til

ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om

kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love, som er sendt i

høring den 21. marts 2017.

Vores overordnede bemærkninger fremgår nedenfor. Vi vedlægger desuden tekniske

bemærkninger fra vores rådgivningscenter, SEGES.

Generelle bemærkninger

Landbrug & Fødevarer sætter pris på, at rammerne for et nyt ejendomsvurderingssystem nu er ved

at være på plads. Det har været en lang rejse siden Rigsrevisionen kritiserede det gamle system

tilbage i 2013, og der er fortsat lang vej endnu, inden det nye vurderingssystem tages i brug første

gang i 2018 (for ejerboliger) og 2019 (for erhvervsejendomme, herunder landbrugsejendomme).

De to udkast til lovforslag, der er sendt i høring, er et stort skridt på vejen til at etablere et

velfungerende og fremtidssikret vurderingssystem og

–

lige så vigtigt

–

genskabe skatteydernes

tillid til systemet og accept af ejendomsbeskatningen.

Generelt ser Landbrug & Fødevarer meget positivt på de elementer i det nye vurderingssystem, der

nu er lagt frem. Der er lagt op til et system, der med mere retvisende data og højere

gennemsigtighed kan skabe mere korrekte ejendomsvurderinger og større tillid til, at vurderingerne

er foretaget på det rette grundlag. På området for landbrugsejendomme har man desuden med

lovforslagene bibeholdt en forsigtig beskatning af landbrugsbedrifternes produktionsjord. Landbrug

& Fødevarer havde dog hellere set denne særskat på landbrugets produktionsapparat helt fjernet.

Det står klart, at selvom de overordnede rammer nu er ved at være på plads, udestår der i de

kommende år meget udviklingsarbejde i forhold til fx at fastlægge de mest optimale og rimelige

vurderingsmodeller, teste systemer, sikre databeskyttelse, mv. Landbrug & Fødevarer har sat stor

pris på den hidtidige dialog med Skatteministeriet om det fremtidige vurderingssystem, og vi vil

opfordre til et fortsat samarbejde om udviklingen af systemet. På landbrugsområdet vil der i mange

tilfælde være tale om atypiske ejendomme. Derfor er det vigtigt, at der tages højde for de konkrete

forhold på ejendommene.

Landbrug & Fødevarer anser det for afgørende, at vurderingsmyndighederne ved vurdering af

samtlige ejendomme i landet anlægger et forsigtighedsprincip. Et forsigtighedsprincip er afgørende

for at sikre skatteyderne tillid til

et system, der skal vurdere ejendomme i fraværet af en ”rigtig”

L 211 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Side 2 af 9

handelsværdi. Forsigtighedsprincippet er derfor også en del af aftalen om ejendomsvurderingerne

indgået i november 2016, og det er afgørende, at princippet udmøntes tydeligt og konkret i de

kommende lovforslag.

Vurdering og beskatning af produktionsjord

Landbruget er det eneste erhverv i Danmark, der er underlagt en løbende skat på

produktionsapparatet. Grundskylden på produktionsjord udgør en betydelig omkostning for

landbrugsvirksomhederne og svækker deres konkurrenceevne. Grundskylden på produktionsjord

bør derfor afskaffes.

Det statslige mindreprovenu ved en afskaffelse af skatten på produktionsjord vil være begrænset,

bl.a. fordi grundskylden i dag er fradragsberettiget i landbrugsvirksomhedernes erhvervsmæssige

indkomst, og fordi en afskaffelse vil kunne øge investeringerne i sektoren grundet de dynamiske

effekter af en forbedret likviditet. Mindreprovenuet for staten vil samtidigt være begrænset set i

forhold til lettelsen af omkostninger i virksomhederne og lettelsen af administrative byrder både i

virksomhederne og hos myndighederne.

I det fremlagte forslag videreføres den eksisterende ”bondegårdsregel”, som sikrer en relativt

forsigtig vurdering af værdien af produktionsjord. Landbrug & Fødevarer havde helst set

jordskatterne afskaffet, men vi ser dog meget positivt på den tryghed, der ligger i videreførelsen af

”bondegårdsreglen”.

Vurdering af jord tilhørende medarbejderboliger

Jord, der tilhører en landbrugsbedrift, men hverken er produktionsjord eller hører til stuehuset, vil

blive vurderet særskilt i det nye ejendomsvurderingssystem. Hvis der på jorden er placeret en

medarbejderbolig, er grunden hidtil

blevet vurderet efter ”bondegårdsreglen”.

Er der i stedet en

bygning udlejet til tredjemand, er jorden blevet vurderet efter markedsværdien. Dette har været en

rimelig løsning, der tager højde for, at medarbejderne er afgørende for landbrugsproduktionen, og

at deres boliger derfor kan betragtes som en slags produktionsbygninger.

Lovforslagene, som er sendt i høring, indebærer imidlertid, at jord, hvorpå der er placeret en

medarbejderbolig, fremover skal vurderes som ”udlejningsjord”

og sættes til markedsværdi. For

driften af mange landbrugsbedrifter er det nødvendigt, at medarbejdere har mulighed for at bo tæt

på arbejdspladsen. Det vil derfor være en uomgængelig meromkostning for mange landbrug, hvis

beskatningen øges på medarbejderboliger.

Landbrug & Fødevarer finder, at dette principskifte er i strid med den politiske aftale fra november

2016, der i pkt. 1.1 fastslår, at: ”De

nuværende vurderinger efter den såkaldte bondegårdsregel

videreføres”.

Samtidig vurderer Landbrug & Fødevarer, at principskiftet også vil være i strid med

regeringens skattestop.

Landbrug & Fødevarer foreslår derfor, at udkastet til lovforslaget justeres, så det sikres, at jord

tilhørende medarbejderboliger fortsat beskattes som produktionsjord, da det er en integreret del af

produktionen.

Gennemsnitspriser og prisindeks

Udkastet til forslag til ejendomsvurderingsloven lægger op til, at de nuværende vurderinger af

landbrugsbedrifters produktionsjord

foretaget efter ”bondegårdsreglen” skal omregnes til en

gennemsnitspris for hele bedriften. Denne gennemsnitspris skal derefter fremskrives efter et indeks

L 211 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Side 3 af 9

over solgte landbrugsejendomme udarbejdet af Danmarks Statistik. Fremskrivningsmetoden er

beskrevet nærmere på side 61 og fremefter i lovforslaget.

Anvendelsen af gennemsnitspriser på en samlet bedrift risikerer at få uhensigtsmæssige

konsekvenser, når landbrugsarealer købes og sælges. Mange landbrugsbedrifter har i dag deres

landbrugsarealer opdelt i jordstykker, der kan være spredt ud over et større geografisk område. På

disse jordstykker kan der være betydelig variation i bonitet, hvilket også er grunden til, at

”bondegårdsreglen” tager hensyn til netop boniteten.

Ved indførelsen af gennemsnitlige hektarpriser vil jordstykker af stærkt varierende bonitet imidlertid

få samme hektarpris. Udkastet til lovforslag lægger op til, at hektarprisen følger med ved salg.

Resultatet bliver derfor, at jord af ringe bonitet kan blive pålagt relativt høj grundskyld, og omvendt.

Hvis en landmand på et senere tidspunkt via køb og salg (eventuelt som led i

jordfordelingsprojekter) får samlet sin jord på et sammenhængende geografisk areal, kan

hektarpriserne ende med at være stærkt varierende og uden sammenhæng med jordens bonitet.

Landbrug & Fødevarer foreslår derfor, at man opretholder opdelingen i jordstykker efter deres

bonitet, således at der er en vis grad af sammenhæng mellem grundskyldens størrelse og jordens

beskaffenhed.

Der er visse andre udfordringer forbundet med den foreslåede model, hvilket ikke mindst skyldes,

at der kun lægges op til at korrigere gennemsnitsprisen efter det nævnte indeks for salgspriser. Der

vil derfor ikke være mulighed for at få korrigeret den gennemsnitlige hektarpris, hvis fx en del af

marken oversvømmes og derfor mister værdi, eller hvis der kommer en ændret miljøvurdering på

en del af marken. Dette vil efterlade landmænd med et fald i produktion og en ringere jordværdi, der

ikke modsvares af et fald i jordskatterne. Det vil også underminere lysten til frivilligt at indgå i fx

vådområdeprojekter, fordi der ikke korrigeres for nedgang i værdi på den del af arealet, der overgår

til vådområde.

Landbrug & Fødevarer anser det desuden for meget vigtigt, at erhvervet bliver inddraget i arbejdet

med udviklingen og vedligeholdelsen af det fremtidige indeks for regulering af værdien af

landbrugsjord. Indekset vil have væsentlig betydning for alle danske landmænd. Det er vigtigt, at

det pågældende indeks kun baseres på handelspriser for selve landbrugsjorden og ikke baseres på

handelspriser, der inkluderer fx driftsbygninger, vindmøller og lignende.

Det kræver et kenskab til landbrugsbedrifter at kunne vurdere, hvilke typer salg, der er relevante i

forhold til fastlæggelse af et indeks, og hvornår der eventuelt skal korrigeres for særtilfælde. Det er

således uheldigt, at der i udkastet fx lægges op til, at man vil udvide det geografiske område, hvis

mængden af salg inden for et givent lokalområde ikke er tilstrækkeligt stort til at fastlægge et

indeks.

Dette indebærer en åbenlys risiko for, at værdierne i et givent område påvirkes at værdistigninger i

et helt andet geografisk område, hvor markedsforholdene måske er væsentligt anderledes. I

indekseringsmodellen bør særtilfælde eller outliers frasorteres, så fx kapitalstærke udenlandske

købere og/eller liebhavere erhverver ejendomme til priser, der er væsentligt over aktuelt

markedsniveau i et givent område, ikke påvirker det generelle prisindeks. Her vil relativt få handler

risikere at trække jordskatterne op for alle landmænd i lokalområdet.

Landbrug & Fødevarer foreslår på den baggrund, at Landbrug & Fødevarer inddrages i

udarbejdelsen og vedligeholdelsen af prisindekset for jordpriser, og at outliers og særtilfælde ikke

L 211 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Side 4 af 9

indgår i modellen. Landbrug & Fødevarer foreslår også, at der indføres en form for tryghed for

landbrugsejendomsejerne for at beskytte dem mod pludselige og uforudsete grundskyldsstigninger.

Det vil således være hensigtsmæssigt med et årligt loft over den procentuelle stigning i

indekseringen.

Samlet vurdering af landbrugsejendomme – generelle bemærkninger

Den politiske aftale fra

november 2016 om et nyt ejendomsvurderingssystem fastslår i pkt. 1.1: ”Der

ansættes fortsat en selvstændig ejendomsværdi og en selvstændig grundværdi”

og ”Ved

ejendomsværdien forstås værdien af ejendommen i dens helhed, dvs. den samlede værdi af

grundareal og bygninger”.

Det foreliggende udkast til lovforslag lægger imidlertid op til, at der fremover ikke skal foretages en

samlet vurdering af landbrugsejendomme i forbindelse med de løbende ejendomsvurderinger. Med

det foreslåede system vil ejendomsejerne ikke løbende få hverken en samlet vurdering af hele

landbrugsejendommen eller en specifik vurdering af fx medarbejderboliger og driftsbygninger.

Landbrug & Fødevarer finder det uheldigt og problematisk, at forslaget på den måde går ud over

rammerne for den politiske aftale.

Dette gælder ikke mindst i lyset af, at det foreslåede system vil have flere negative virkninger:

For det første vil fraværet af en løbende samlet ejendomsvurdering skabe en betydelig usikkerhed

og mangel på forudberegnelighed. Det har fx i forbindelse med planlægning af et generationsskifte

stor betydning, hvordan den samlede ejendom skal værdiansættes skattemæssigt. Uden en

løbende samlet ejendomsvurdering vil den skattemæssige værdiansættelse af en samlet

landbrugsvirksomhed være behæftet med væsentlig usikkerhed. Dermed vil ejerne af de

omhandlede ejendomme stå i en meget mere usikker situation end ejere af alle andre ejendomme.

Dette udgør et retssikkerhedsmæssigt problem.

For det andet vil der være en meget betydelig risiko for, at en samlet vurdering foretaget af SKAT i

forbindelse med et konkret forestående generationsskifte reelt vil ske på et meget konkret grundlag

og derfor baseret på et helt andet princip end det statistiske princip, der vil blive anvendt ved de

løbende vurderinger af alle andre ejendomme. Dette udgør også et åbenbart

retssikkerhedsproblem. I lyset af, at det i forvejen er overordentligt vanskeligt at få domstolene til at

efterprøve SKATs skøn, må det forventes at blive nærmest umuligt at få domstolene til at

tilsidesætte et skatteskøn, når der er usikkerhed om det underliggende principgrundlag.

For det tredje er der risiko for, at konsekvensen af en sådan konkret vurdering bliver en væsentlig

højere værdi, end hvis der foretages løbende vurdering baseret på det statistiske princip. Ud over

det retssikkerhedsmæssige problem heri, vil dette medføre en forøget generationsskiftebeskatning.

Vel at mærke en helt utilsigtet forøget beskatning.

For det fjerde vil det

–

med det foreslåede system

–

være nødvendigt at bruge tid og omkostninger

på at indhente en vurdering, inden man går i gang med at planlægge et generationsskifte. Ofte vil

planlægningsfasen tage adskillige år. Det kan derfor være nødvendigt at bruge tid og omkostninger

på at indhente flere vurderinger, og der vil kunne opstå usikkerhed om, hvorvidt vurderingen vil

have ændret sig. Dette kan skabe usikkerhed hos både ejeren og næste generation

–

og måske

kreditorerne

–

om, hvorvidt generationsskiftet i det hele taget lader sig gennemføre.

L 211 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Side 5 af 9

Landbrug & Fødevarer har noteret sig

–

og støtter

–

at regeringen ønsker at prioritere hensynet til

familievirksomhedernes retssikkerhed i forbindelse med generationsskifte, således som det fremgår

af lovforslag nr. L 183 (2016-17) om nedsættelse af bo-

og gaveafgiften: ”Det

er samtidigt

væsentligt, at der er gennemsigtighed og forudberegnelighed for virksomhederne i forhold til

principperne og retningslinjerne for værdiansættelsen af virksomheden af hensyn til at

generationsskifte kan gennemføres så enkelt som muligt”.

Det er Landbrug & Fødevarers opfattelse, at præcis de samme hensyn taler med stor vægt for, at

det kommende lovforslag justeres, så familievirksomheder indenfor landbruget sikres samme

”gennemsigtighed og forudberegnelighed”.

Dette sker bedst ved, at forslaget holdes inden for den

politisk aftalte ramme.

Landbrug & Fødevarer bemærker i tilknytning hertil, at fraværet af en løbende samlet vurdering

også er meget uhensigtsmæssig i andre sammenhænge. Fx vil dette være problematisk for

andelsbeskattede selskaber, eftersom disse selskabers skattepligtige indkomst opgøres på

baggrund af selskabets formue. Her vil selskabernes ejendomme i mange tilfælde være værdisat

efter den offentlige vurdering. Ligeledes vil fraværet af en samlet vurdering også være

uhensigtsmæssig i forhold til erhvervsdrivendes indtræden i virksomhedsordningen, hvor man hidtil

har haft mulighed for at vælge at anvende enten den kontante anskaffelsessum eller den seneste

offentlige vurdering som indgangsværdi for ejendommen.

Sammenholdt med disse væsentlige problemstillinger finder Landbrug & Fødevarer, at besparelsen

ved at undlade at foretage løbende samlede vurderinger på ejendomme absolut ikke står mål med

den usikkerhed, det vil skabe. Det er vigtigt at bemærke, at de løbende samlede vurderinger af alle

landbrugsejendomme også er med til at sikre faglige kompetencer til vurderingsarbejdet hos

vurderingsmedarbejderne. Hvis disse faglige kompetencer svækkes, fordi der kun skal vurderes

landbrugsejendomme i forbindelse med fx generationsskifte, vil det skabe yderligere usikkerhed for

ejendomsejerne.

Landbrug & Fødevarer foreslår derfor, at det endelige lovforslag justeres, så der sker løbende

samlet vurdering af alle landbrugsejendomme.

Samlet vurdering af landbrugsejendomme – vurderingsprincipper

Hvis Skatteministeriet måtte vælge at fastholde forslaget, som det foreligger, bør det præciseres, at

en samlet vurdering skal ske efter de principper, der ville have været anvendt, hvis værdien var

fastsat løbende, og herunder at der kun skal ske særvurdering af de dele af ejendommen, der ikke

allerede er ansat ved den almindelige, løbende vurdering. Det er afgørende, at en indhentet

vurdering ikke bliver en revurdering af alle dele af ejendommen.

Samtidig bør det præciseres, at principperne for samlet vurdering af landbrugsejendomme ikke

ændres ved overgangen til nyt ejendomsvurderingssystem, men at der fortsat for en almindelig

landbrugsejendom opereres med henholdsvis en stuehusværdi, en værdi af jorden (som

udgangspunkt ansat

efter ”bondegårdsreglen”), en tillægsparcelværdi og en værdi af

driftsbygningerne/øvrige bygninger. Landbrug & Fødevarer beder også Skatteministeriet bekræfte,

at driftsbygninger ligesom hidtil skal vurderes ud fra et afsæt i opførelsesomkostningerne med et

afskrivningsmæssigt fradrag, der afspejler den tekniske nedslidning.

Udkastet til lovforslag lægger op til, at en samlet vurdering af landbrugsejendomme skal koste

3.000 kr. (2017-niveau). Landbrug & Fødevarer beder venligst Skatteministeriet præcisere, at

denne pris gælder for hele den ejendom, der skal generationsskiftes. En ejendom kan således

L 211 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Side 6 af 9

være opdelt i mange forskellige enheder, i nogle tilfælde helt ned på matrikelniveau, og en betaling

af 3.000 kr. pr. enhed kan vise sig at være ganske bekostelig.

Landbrug & Fødevarer beder også Skatteministeriet bekræfte, at det fremover vil være muligt at

klage over en samlet ejendomsværdi indhentet i forbindelse med et generationsskifte. I dén

forbindelse foreslår Landbrug & Fødevarer, at der indføres en undtagelse til det foreslåede princip

om, at en skatteyder kun kan få medhold i en klage over en ejendomsvurdering, hvis

klageinstansen finder, at værdien afviger fra ejendomsvurderingen med mere end +/- 20 pct.

Strukturudviklingen i landbrugserhvervet har medført, at mange landbrugsejendomme i dag har

værdier, der adskiller sig væsentligt fra fx parcelhuse. Her vil en ufravigelig +/- 20 pct.-regel have

den konsekvens, at selv store nominelle afgivelser fra ejendomsvurderingen ikke anerkendes. For

en almindelig ejendom med en værdi på 30 mio. kr. vil en klager således kun kunne få medhold,

hvis ejendomsvurderingen afviger med minimum 6 mio. kr. Landbrug & Fødevarer foreslår derfor,

at klagere altid vil kunne få medhold, hvis det medfører en ændring i værdien på mere end 2 mio.

kr. Dette vil ikke medføre en øget klageadgang for almindelige parcelhusejere.

Vurdering af stuehuse

Stuehuse på landbrugsejendomme er en blanding af meget forskellige typer bygninger, der varierer

betydeligt i både størrelse, stand, anvendelighed, beliggenhed i forhold til landbrugsbedrift mv.

Landbrug & Fødevarer understreger derfor behovet for, at man i det nye

ejendomsvurderingssystem foretager konkrete vurderinger, der tager højde for de specifikke forhold

på ejendommen. Vi ser meget positivt på, at de udsendte lovforslag overordnet set lægger op til

sådanne konkrete vurderinger.

Det er afgørende, at de relevante omstændigheder på bedrifterne både identificeres og

værdisættes korrekt, da der ofte kan være tale om væsentlige værdiforringende faktorer set i

forhold til fritliggende parcelhuse. Væsentligheden understreges af, at SKAT tidligere opererede (og

i et vist omfang tilsyneladende stadig opererer) med en praksis, hvorefter værdien af et stuehus

som udgangspunkt blev sat til 20 pct. under værdien af et tilsvarende fritliggende parcelhus.

I SKATs Juridiske Vejledning H.A.2.2.1.4 er angivet, at følgende momenter inddrages i det

nuværende vurderingssystem ved vurdering af stuehuse:



de ulemper, der er forbundet med at have sin bolig i umiddelbar forbindelse med de

landbrugsmæssige driftsbygninger”

I udkastet til lovforslag nævnes den manglende fri omsættelighed som et moment, der eventuelt

kan tillægges betydning. Landbrug & Fødevarer mener, at en sådan begrænset omsættelighed som

klart udgangspunkt vil have værdiforringende betydning, og at dette bør tydeliggøres i lovforslaget.

Stuehuse erhverves som udgangspunkt ikke på grund af deres selvstændige værdi, men fordi de

tilhører en landbrugsbedrift, der er interessant at erhverve ud fra en landbrugsfaglig betragtning.

Landbrug & Fødevarer beder desuden venligst Skatteministeriet bekræfte, at ulemper forbundet

med at bo tæt på selve landbrugsbedriften også vil indgå i vurderingen.

Udover de ovenfor nævnte momenter, kan der være en række andre momenter, der efter

omstændighederne bør tillægges betydning ved vurdering af et stuehus. Det fremgår ikke af



”at

stuehuse ikke kan afhændes selvstændigt

L 211 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Side 7 af 9

udkastene til lovforslag, om disse momenter indgår som faste bestanddele af de påtænkte

vurderingsmodeller. Landbrug & Fødevarer anmoder venligst Skatteministeriet om at be- eller

afkræfte, at følgende momenter indgår i modellerne og eventuelt beskrive, hvordan de indgår:



Faldende værdi af kvadratmetre for større stuehuse. Stuehuse vil i mange tilfælde være relativt

store, men størrelsen er ofte historisk betinget og har ikke en reel værdi for ejeren.

Vurderingsmodellen bør tillægge kvadratmetrene en faldende værdi, og man kan desuden



Ofte vil stuehuse ikke blive vedligeholdt i samme omfang som parcelhuse, og

vedligeholdelsesomkostningerne vil generelt være højere. Vurderingsmodellen bør tage højde

for dette, alternativt bør der være en generel brug af skråfotos og eventuelt besigtigelser til at

korrigere for standen.

Klassificering som landbrug

I udkastet til forslag til ejendomsvurderingsloven er i bemærkningerne til § 3 (s. 129f) angivet en

række kriterier for, hvornår ejendomme fremover skal klassificeres som tilhørende et landbrug.

Generelt lægger udkastet op til at afskaffe den hidtidige formodningsregel, hvorefter ejendomme

med et areal over 5,5 hektar antoges at være landbrug, mens ejendomme med et areal under 5,5

hektar antoges at være privat ejendom.

Landbrug & Fødevarer er overordnet set positive over for afskaffelsen af formodningsreglen. Det er

hensigtsmæssigt med en mere konkret vurdering af, hvornår der er tale om en landbrugsejendom.

Vi er desuden meget positive over for, at minkproduktioner og dambrug fremover sidestilles med

husdyrbrug, og dermed også kan anses for landbrugsvirksomheder.

I udkastet til lovforslaget er angivet følgende om den samlede, konkrete vurdering af, hvornår der er

tale om et landbrug:

”Bedømmelsen vil være en afvejning

af, om beboelseselementet eller landbrugselementet i det

enkelte tilfælde vejer tungest:”

Landbrug & Fødevarer opfordrer til, at der i lovforslaget udtrykkeligt angives mere konkrete

retningslinjer for den fremtidige vurdering. Fx om vurderingen skal baseres på aktivernes størrelse,

virksomhedens omsætning eller noget andet. Det vil også være relevant at angive, hvordan

vurderingen specifikt vil være anderledes end den vurdering, der i dag foretages, når

formodningsreglen skal be- eller afkræftes. Landbrug & Fødevarer ser positivt på, at det i udkastet

angives, at det ikke er afgørende, om driften er overskudsgivende.

En overgang fra klassificering som landbrug til klassificering som privat bolig kan have væsentlige

negative konsekvenser for ejendomsejerne. Der kan i dén forbindelse blive tale om både en

væsentligt forøget grundskyldsbetaling, betaling af dækningsafgift, fx på udlejede bygninger, mv.

Selvom udkastet til lovforslag indeholder mulighed for, at berørte ejere kan vælge at fortsætte med

den nuværende klassificering indtil et salg, vil en ændret klassificering kunne have en betydelig

negativ indvirkning på ejendommens handelsværdi og reelt gøre den usælgelig. Landbrug &

Fødevarer mener, at de negative konsekvenser forbundet med en eventuelt skærpet vurdering vil

være i strid med hensigterne bag den ny planlov, der bl.a. åbner op for udvikling i landdistrikterne.

overveje, om boligareal over en vis grænse skal tillægges en værdi på 0.

L 211 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Side 8 af 9

Værdiansættelsescirkulæret

I udkastet til forslag til ejendomsvurderingsloven henvises i bemærkningerne til § 13 (s. 157f) til

værdiansættelsescirkulæret (cirkulære nr. 185 af 17. november 1982). Værdiansættelsescirkulæret

fastslår, at den offentlige ejendomsvurdering plus/minus 15 pct. som hovedregel accepteres som

udtryk for handelsværdi i forbindelse med familieoverdragelser. I lovforslaget er anført, at

”det er

hensigten at ændre værdiansættelsescirkulæret, således at spændet på plus/minus 15 pct. ændres

til et spænd på plus/minus 20 pct., når denne lov træder i kraft.”

Der har de seneste år været noget usikkerhed om værdiansættelsescirkulærets fremtid. Det er

meget positivt, at man nu tilkendegiver at ville ændre og på sin vis fremtidssikre

værdiansættelsescirkulæret.

Det vil være hensigtsmæssigt i dén forbindelse at udstikke nærmere retningslinjer for, hvornår

cirkulærets hovedregel undtagelsesvist kan fraviges. Det er på baggrund af praksis noget uklart,

hvornår der er tilstrækkeligt grundlag for at fravige den offentlige vurdering plus/minus 15 pct., og

om der fx gælder noget forskelligt i levende live og ved dødsfald.

Landbrug & Fødevarer mener derudover, at det vil være rimeligt at indføre en form for

overgangsordning for de mange virksomhedsejere, der er i færd med at planlægge

generationsskifte. Ligesom man påtænker politisk at skabe tryghed for boligejerne, så de ikke

risikerer at stige i skat på grund af de nye vurderinger, bør man også skabe tryghed for

virksomhedsejerne, så de ikke ved et generationsskifte risikerer at stige i skat i forhold til i dag.

Landbrug & Fødevarer foreslår derfor, at virksomhedsejere i en given overgangsperiode får

udtrykkelig mulighed for at vælge at generationsskifte med værdiansættelse efter

værdiansættelsescirkulæret til de nuværende ejendomsvurderinger plus/minus 15 pct. En sådan

overgangsperiode kan fx løbe frem til 31. december 2020, så der er faste retningslinjer frem til

omkring det tidspunkt, hvor de nye ejendomsvurderinger tages i brug.

Landbrug & Fødevarer henviser i øvrigt til bemærkningerne ovenfor om samlede vurderinger af

landbrugsejendomme, herunder behovet for præcisering af, at de fremtidige samlede vurderinger

kun bør angå de elementer, der ikke vurderes løbende.

Tilbagebetalingsordning

I udkastet til forslag til ejendomsvurderingsloven er på s. 105 angivet følgende om

tilbagebetalingsordningen:

”Tilbagebetalingsordningen

skal efter lovforslaget gælde for ejerboliger (ejendomsværdiskat og

grundskyld) og for erhvervsejendomme (grundskyld). Tilbagebetalingsordningen skal dog ikke

gælde for landbrugsejendomme og skovejendomme, da der foreslås indført en særlig

fremskrivningsordning for produktionsjord tilhørende sådanne ejendomme. Ordningen skal efter

lovforslaget heller ikke omfatte offentligt ejede ejendomme og ejendomme, som under den hidtidige

ordning er blevet vurderet som landbrugsejendomme eller skovejendomme, og som fremover skal

vurderes som ejerboliger.”

Landbrug & Fødevarer beder venligst Skatteministeriet præcisere, hvordan

tilbagebetalingsordningen finder anvendelse for fx stuehuse på landbrugsejendomme. Sådanne

stuehuse er ejerboliger ligesom almindelige parcelhuse og bør have adgang til den samme

tilbagebetalingsordning.

L 211 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Side 9 af 9

Det er desuden vigtigt, at tilbagebetalingsordningen også er tilgængelig for tidligere ejere af

ejendommen.

Udveksling af data mellem myndigheder

Med lovforslagene lægges der op til en øget grad af udveksling af data mellem myndigheder.

Landbrug & Fødevarer har forståelse for, at den øgede dataudveksling er nødvendig for at sikre det

faktuelle grundlag for retvisende ejendomsvurderinger. Vi vil imidlertid understrege behovet for

beskyttelse af ejendomsejerne. Dels er det afgørende, at datasikkerheden er på plads, når data

udveksles og anvendes. Dels er det afgørende, at data kun anvendes i en sammenhæng, der er

relevant.

Fx vil data fra Finanstilsynet fremover tilgå visse dele af Skatteministeriet og/eller SKAT. Man kan

godt forestille sig, at oplysninger om realkreditinstitutters vurderinger af værdien af

landbrugsejendomme kan afvige fra skattemyndighedernes vurdering. Det skal imidlertid ikke være

sådan, at skattemyndighederne uden videre forlader sig på realkreditinstitutternes vurderinger,

hverken i forbindelse med konkrete vurderinger af ejendomme eller ved udvikling af

vurderingsmodeller. Der kan være mange årsager til forskellige vurderinger, ikke mindst en

”forsigtig” vurderingstilgang fra myndighedernes side set i forhold til en mere ”optimistisk”

vurderingstilgang fra realkreditinstitutternes side.

Klagestruktur

Landbrug & Fødevarer har forståelse for, at der i SKATs klagesystem og ved Landsskatteretten for

øjeblikket er en betydelig sagspukkel, og at denne formentlig kun vil vokse i forbindelse med det

nye ejendomsvurderingssystem.

Efter vores opfattelse må løsningen imidlertid primært være ansættelse af et tilstrækkeligt antal

medarbejdere til at håndtere sagsmængden. Det er helt afgørende, at antallet af medarbejdere og

deres faglige kompetencer er på det nødvendige niveau. At afskære klagemuligheden bør være

den klare undtagelse. Det er derfor retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, at lovforslagene lægger op

til at afskære adgangen til klage over fx klassificering som landbrugsejendom, gennemsnitlige

hektarpriser, Danmarks Statistiks prisindeks, manglende adgang til deltagelse i

tilbagebetalingsordning, mv.

Landbrug & Fødevarer mener desuden, at det er retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, at der ikke er

adgang til omkostningsgodtgørelse ved påklage til vurderingsankenævnene.

Ønskes ovenstående uddybet er I velkomne til at kontakte undertegnede.

Med venlig hilsen

Frederik Waaben

Seniorkonsulent

Erhvervspolitik, Afd. for Erhvervs- & Fødevarepolitik

D +45 3339 4678

M +45 2939 2503

E [email protected]

L 211 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

L 211 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

L 211 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Lejernes Landsorganisation

Sekretariatet

Deres ref.

Vor ref.

Dato

18. april 2017

J.nr. 2017-1044

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

DK 1402

–

København K

Telefon +45 33 92 33 92

Mail

[email protected],

w w w .skm.dk

Bemærkninger sendt til [email protected], samt [email protected] og

[email protected] med angivelse af sagsnummer 2017-1044.

Høring over forslag til ejendom svurderingsloven og forslag til lov om ændring af

skatteforvaltningsloven, lov om kom m unal ejendom sskat, ejendom sværdi-

skatteloven og forskellige andr e love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler

om klage-sagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny

ejendom svurderingslov m .v.)

Lejernes LO takker for at have modtaget ovennævnte forslag i høring.

Ifølge forslaget gøres der følgende overvejelser om retten til at klage over en vurdering:

”2.5.

Klageberettigelse

2.5.1. Gældende ret

Efter skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 2, 2. pkt., kan vurderingsklager indgives ”af

ejeren af den faste ejendom og af andre, der har en væsentlig, direkte, retlig interesse i

vurderingens resultat”.

Det beror således i dag på en konkret vurdering, hvem der er berettiget til at klage over en

ejendomsvurdering, og det skal derfor i forbindelse med en vurderingsklage konkret

vurderes, om den, der har indgivet en klage, er klageberettiget. Det skal under

Adresse

Telef on

Bank

Telef ax

Reventlowsgade 14

[email protected]

1651 København V

33 86 09 10

5301 0381423

33 86 09 20

w w w .lejerneslo.dk

L 211 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

klagesagsbehandlingen tillige vurderes, om det er nødvendigt at gennemføre partshøring

m.v. i forhold til andre eventuelle parter vedrørende den påklagede vurdering.

I relation til vurderingsklagesager opstår behovet for afgrænsning af de klageberettigede

oftest i relation til lejere, for hvem den offentlige vurdering kan have visse mere eller mindre

indirekte og økonomiske konsekvenser i de tilfælde, hvor f.eks. grundskylden er væltet

over på lejerne via lejefastsættelsen i henhold til den indgåede lejekontrakt.

Praksis for fastlæggelsen af kredsen af klageberettigede er ikke helt entydig. Det illustreres

blandt andet af den beskrivelse af praksis, der er indarbejdet i Juridisk Vejledning, afsnit

A.A.10.2.1.

Det beror efter gældende ret på en konkret vurdering, om en lejer måtte være

klageberettiget i forhold til ejendomsvurderingen. Imidlertid synes det efter gældende ret at

forholde sig således, at en bruger eller lejer næppe kan anses for klageberettiget i andet

end ganske ekstraordinære tilfælde. Det skyldes, at en bruger eller lejer som udgangspunkt

ikke har en direkte og retlig interesse i vurderingen, men alene en indirekte og økonomisk

interesse som følge af en aftale mellem ejer og lejer. F.eks. om, hvem der i deres indbyrdes

forhold skal bære udgiften til f.eks. grundskyld, jf. herved også Københavns Byrets dom af

30. juni 2014 i sagen BS 38A-5737/2012.

Arvinger og aktionærer anses efter praksis heller ikke i sig selv for at være

klageberettigede, da arvinger og aktionærer heller ikke har en væsentlig, direkte, retlig

interesse i udfaldet af sagen. Dette fremgår af, fra skatteområdet, FOB 2003.345

vedrørende arvinger henholdsvis SKM 2007.289 LSR vedrørende aktionærer.

2.5.2. Lovforslaget

Det foreslås, at kredsen af klageberettigede i forhold til konkrete vurderingssager

fastlægges i skatteforvaltningsloven, således at der ikke hersker tvivl om, hvem der er

berettiget til at klage over en ejendomsvurdering, og at kredsen af klageberettigede

afgrænses til ”ejeren af den faste ejendom og andre, der i forhold til stat eller kommune

hæfter for skatter, der opkræves på grundlag af den pågældende ejendomsvurdering”.

Det kan under henvisning til den foreliggende praksis, der ikke er helt entydig, ikke

udelukkes, at den foreslåede ændring af kredsen af klageberettigede i visse tilfælde vil

kunne medføre, at fysiske eller juridiske personer der efter en konkret vurdering, vil være

klageberettiget efter gældende ret, ikke vil blive anset som klageberettigede efter den

foreslåede definition af kredsen af klageberettigede.

Det vurderes imidlertid, at den foreslåede afgrænsning af kredsen af klageberettigede vil

være forenelig med det offentligretlige partsbegreb, der er udviklet i praksis og bl.a. er

beskrevet i punkt 49-55 i vejledning nr. 11.740 af 4. december 1986 om forvaltningsloven.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 37.

L 211 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Den foreslåede ændring af kredsen af klageberettigede i vurderingssager vil alene være

gældende for afgrænsningen af kredsen af klageberettigede i forhold til klager over

afgørelser efter den nye ejendomsvurderingslov.

Den hidtil gældende afgrænsning af kredsen af klageberettigede i skatteforvaltningslovens

§ 35 a, stk. 2, og hidtil gældende praksis vil fortsat være gældende for afgrænsningen af

kredsen af klageberettigede i forhold til klager over de videre-førte vurderinger. Der vil

således ikke med den foreslåede ændring ske ændring af kredsen af klageberettigede i

forhold til de videreførte vurderinger.”

Lejernes LO oplever, at den private udlejer ikke klager over en for høj grundvurdering, fordi

det ikke er dennes interesse, idet ”regningen”

- grundskatten

–

straks ifølge lovgivningen

kan sendes videre til lejerne, jf. lejelovens §§ 50-51, endda med tilbagevirkende kraft, og

fordi en højere vurdering giver en højere salgspris og forbedrer udlejers lånemuligheder.

Udlejer har en økonomisk interesse i at lade en for høj vurdering være upåklaget.

Udlejers ret til at lade lejerne betale for ændringer i skatter og afgifter, gælder uden aftale

herom, da lejelovens §§ 50-51 er deklaratorisk. Kun i de meget sjældne tilfælde, hvor

parterne har aftalt at der ikke kan foretages lejestignigner efter lejelovens §§ 50-51, er

udlejer forhindret heri.

På den baggrund er det klart, at det både er i lejernes økonomiske interesse og retlige

interesse, at vurderingen bliver korrekt. LLO forslår derfor, at det præciseres, at lejerne

og/eller deres repræsentanter

–

beboerrepræsentationen

–

kan klage over en vurdering.

Med venlig hilsen

Helene Toxværd, Formand

Jesper Larsen, Cheføkonom, cand. polit.

Anders Svendsen, Juridisk og Politisk konsulent, cand. jur.

L 211 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

L 211 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

L 211 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

L 211 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

L 211 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

L 211 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

L 211 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

L 211 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

L 211 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

L 211 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

L 211 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

L 211 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Fra:

Sofie Klæsøe Egmose [

mailto:[email protected]]

Sendt:

18. april 2017 14:30

Til:

JP-Lovgivning og Økonomi; Stine Kvist Kristiansen; Erik Jørgensen

Cc:

Jane Vitu; Ministersager STAR

Emne:

Høringssvar fsva boligstøtte vedr. ny ejendomsvurderingslov og følgelov - SKM's

sagsnummer 2017-1044.

Til Skatteministeriet

I forhold til lov om individuel boligstøtte har Beskæftigelsesministeriet ingen bemærkninger til høringen

vedr. ny ejendomsvurderingslov og følgelov.

Med venlig hilsen

Sofie Klæsøe Egmose

Fuldmægtig

Sociale Ydelser

Direkte telefon: 72 21 76 88

E-mail:

[email protected]

Styrelsen for

Arbejdsmarked og Rekruttering

Njalsgade 72 A

2300 København S.

Tlf.: +45 72 14 20 00

Sikker e-mail:

[email protected]

Hjemmeside:

www.star.dk

Danish Agency for

Labour Market and Recruitment

Njalsgade 72 A

2300 København S.

Phone: +45 72 14 20 00

Secure e-mail:

[email protected]

Website:

www.star.dk

L 211 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

L 211 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

L 211 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

L 211 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

L 211 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Fra:

Sørup Hansen [

mailto: [email protected]]

Sendt :

10. april 2017 11: 25

Til:

JP-Lovgivning og Økonomi; Stine Kvist Kristiansen; Erik Jørgensen

Emne:

Høring - j.nr. 2017-1044

Til Skatteministeriet

Ved skrivelse af 21. marts 2017 har Skatteministeriet hørt Tinglysningsretten over forslag til

ejendomsvurderingsloven og forslag til ændring af en række følgelove.

Tinglysningsretten skal i den forbindelse oplyse, at vi alene har bemærkninger til ejendomsvurderingslo vens

§ 56, idet denne bestemmelse findes meget vidtgående, når der ikke samtidig er taget højde for de

økonomiske konsekvenser. Især sidste led i stk. 2, kan - med den helt generelle formulering - vise sig at

være endog meget omkostningstung for de berørte myndigheder. Tinglysningsretten skal derfor anbefale, at

der indsættes nogle bemærkninger om omfanget og økonomien i forslaget specielle bemærkninger.

Samtidig skal Tinglysningsretten - blot som et godt forslag - anbefale, at bestemmelsen i forslagets § 50,

stk. 2, ændres fra "afrunding" til "op-" eller "nedrunding", idet "afrunding" tidligere har givet os tekniske

udfordringer.

Med venlig hilsen

Sørup Hansen

[email protected]

Tinglysningsret t en

Majsmarken 5

9500 Hobro

Tlf. + 45 99 68 58 00

www.tinglysningsretten.dk

L 211 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

L 211 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

L 211 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteministeriet

[email protected]

18. april 2017 · cb

Høringssvar vedr. forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om æn-

dring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat og forskellige

andre skattelove

Ældre Sagen noterer sig, at lovforslagene er en udmøntning af den aftale om et nyt ejendomsvur-

deringssystem, der blev indgået i november 2016 mellem den daværende regering (Venstre), So-

cialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Radikale Venstre og Det Konservative

Folkeparti.

Formålet med lovforslagene er ifølge lovbemærkningerne at skabe bedre og mere retvisende vur-

deringer. Samtidig fremstår det imidlertid som et

grundvilkår

i det nye system, at der vil være en

usikkerhed i ejendomsvurderingen på plus eller minus 20 pct. i forhold til handelsværdien af en

ejendom. Dvs. at en ejendom med en handelsværdi på 1 mio. kr. vil kunne vurderes til 800.000

kr. som følge af usikkerheden på 20 pct., mens en anden ejendom ligeledes med en handelsværdi

på 1 mio. kr. vil kunne blive vurderet til 1,2 mio. kr. som følge af den generelle usikkerhed. Med

andre ord: Det er et

grundvilkår,

at vurderingen af en ejendom kan være op til 50 pct. højere end

for en anden ejendom med samme værdi. Og dermed også, at beskatningen kan være op til 50

pct. højere for en ejendom end for en anden ejendom med tilsvarende værdi.

Ældre Sagen finder det meget problematisk, at der - indbygget i systemet - kan være et så stort

spænd i skattebetalingen for ejendomme, der har præcis samme værdi. Det vil kunne udfordre

borgernes opfattelse

af, at de betaler en ”retfærdig” skat, især når mulighederne for at klage over

vurderingen samtidig begrænses for at understøtte den foreslåede vurderingsnorm.

Det understreges endvidere med forslaget, at ejendomsvurderingerne sker i form af ”masseadmi-

nistration” baseret på automatiserede modelberegninger, der trækker på oplysninger fra en ræk-

ke registre.

Efter Ældre Sagens opfattelse vil det udfordre borgernes opfattelse af retssikkerheden,



at den nye vurdering i høj grad er baseret på automatiserede beregninger, der vil være

vanskelige at gennemskue for almindelige borgere



at klagereglerne indrettes,

så ”ejere, der ikke selv har en forventning om en væsentlig æn-

dring af vurderingen, undlader at klage”



at det ikke vil være muligt for klagemyndighederne at ændre en vurdering, medmindre

ændringen er større end plus/ minus 20 pct. i forhold til den vurdering, der klages over , og

at det ikke af lovforslaget fremgår, om borgere, der klager over vurderingen, får oplyst om

Ældre Sagen

Nørregade 49

1165 København K

Tlf. 33 96 86 86

[email protected]

www.aeldresagen.dk

Protektor:

Hendes Majestæt

Dronning Margrethe II

Gavebeløb til Ældre Sagen

kan fratrækkes efter gældende skatte-

regler · Giro 450-5050

L 211 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren



klagemyndigheden er enig i, at vurderingen er for høj/ lav, men at den ikke kan ændres,

fordi ændringen er mindre end 20%, eller om borgeren blot får at vide, at vurderingen ik-

ke ændres

at gebyret for at klage hæves væsentligt

–

fra 500 kr. til 1.000 kr.

For de nuværende ejendomsvurderinger af ejerboliger, der er en videreførelse af 2011-

vurderingen, og som det ikke har været muligt at klage over, foretages der automatisk en ”genbe-

regning” med udgangspunkt i den nye vurdering (fratrukket 20 pct.), og hvis det medfører, at der

er betalt for meget i grundskyld, sker der automatisk tilbagebetaling. I følge lovforslaget skal der

dog ikke ske tilbagebetaling til dødsboer, der er afsluttet. Set i lyset af det lange tidsrum, hvor det

ikke har været muligt at klage over vurderingen, finder Ældre Sagen det problematisk, at der ikke

kan ske tilbagebetaling til afsluttede dødsboer. Selvom det er dødsboer, er der dog tale om borge-

re, der har betalt - i nogle tilfælde ganske betydelige beløb - for meget i grundskyld.

Venlig hilsen

Michael Teit Nielsen

Underdirektør

Side 2 af 2