Skatteudvalget 2016-17
L 211 Bilag 17
Offentligt
1764535_0001.png
Dato
Side
31. maj 2017
1 af 2
Skatteudvalget
Christiansborg
1240 København K
Brevet er oversendt elektronisk.
Bemærkninger til L211 - Tydeliggørelse af regler for omkategorisering af landbrug
Af L211 fremgår det af bemærkningerne til § 3 en række kriterier for, hvornår ejendomme fremover
skal klassificeres som tilhørende et landbrug. Generelt lægger udkastet op til at afskaffe den
hidtidige formodningsregel, hvorefter ejendomme med et areal over 5,5 hektar antoges at være
landbrug, mens ejendomme med et areal under 5,5 hektar antages at være bolig. Landbrug &
Fødevarer er overordnet set positive over for afskaffelsen af formodningsreglen, og at
minkproduktioner og dambrug fremover sidestilles med husdyrbrug.
Men desværre angives i udkastet til lovforslaget følgende om den samlede, konkrete vurdering af,
hvornår der er tale om et landbrug:
”Bedømmelsen vil være en afvejning af, om beboelseselementet eller landbrugselementet i det
enkelte tilfælde vejer tungest:”
Mens at de øvrige bemærkninger under § 3 er i tråd med gældende praksis, kan ovenstående
sætning være en opstramning i forhold til gældende regler. I den nuværende praksis, som er
fastlagt på baggrund af Ligningsrådets afgørelse i 1990-erne fastslås, at:
”Sammenfattende kan anføres, at hvis
den landbrugsmæssige benyttelse af ejendommen efter en
konkret afvejning
[…]
er helt underordnet i forhold til beboelsesmomentet, må ejendommen
karakteriseres som en beboelsesejendom”. (egen understegning)
Kontrasten mellem de to tekststykker kunne indikere en skærpelse af reglerne. Landbrug &
Fødevarer kan ikke forestilles sig, at det har været intentionen, at hobby- eller deltidslandbrug ikke
længere skal kunne kategoriseres som landbrug. I bemærkningerne nævnes udelukkende
”hesteejendomme” og ”lystejendomme”, som eksempler på ejendomme, der ikke længere skal
kunne kategoriseres som landbrug.
Skatteministeren skriver selv til besvarelse af L211, spørgsmål 2, at ændringerne vil medføre, at
”et
antal ejendomme, der hidtil har været vurderet som landbrugsejendomme m.v., fremover vil blive
kategoriseret som beboelsesejendomme. Tilsvarende kan der være et antal ejendomme, der skifter
kategori fra beboelse til landbrug.”
Tolkes den nye formulering om en afvejning af landbrugselementet overfor boligelementet som en
balance, kan man risikere, at mange nuværende landbrug vil blive omkategoriseret til beboelse,
hvilket kan have væsentlig negativ betydning for liv og bosætning i landområderne. Landbrug &
Fødevarer kan ikke forestille sig, at det har været hensigten med lovforslaget.
L 211 - 2016-17 - Bilag 17: Henvendelse af 31/5-17 fra Landbrug og Fødevarer
1764535_0002.png
Side 2 af 2
Landbrug & Fødevarer vil derfor bede om, at ovenstående sætning under lovforslagets
bemærkninger til §
3 ændres,
så den
flugter med
eksisterende praksis, hvor
den
landbrugsmæssige benyttelse af ejendommen skal være helt underordnet i forhold til
beboelsesmomentet
før en ejendom omkategoriseres til beboelse. Alternativt bør det meget klart
tilkendegives, at hobby- og deltidslandbrugsejendomme ikke vil blive omkategoriseret som følge af
lovændringen.
Med venlig hilsen
Morten Holm Østergaard
Erhvervspolitisk chef
Erhvervspolitik, Afd. for Erhvervs- & Fødevarepolitik
D +45 3339 4517
M +45 3137 3111
E [email protected]