Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
10. november 2016
Besvarelse af spørgsmål 3 ad L 21 stillet af udvalget den 18. oktober
2016 efter ønske fra Pelle Dragsted (EL).
Spørgsmål:
Ministeren bedes redegøre for lovforslagets eventuelle konsekvenser for
den 10 årige forældelsesfrist.
Svar:
Spørgsmålet vedrører reglerne om forældelse, der henhører under
Justitsministeriet. Der er derfor indhentet en udtalelse fra Justitsministeri-
et, der oplyser følgende, hvilket jeg henholder mig til:
”Som det fremgår af pkt. 2.9.1.1 i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger, finder forældelseslovens regler i dag anvendelse på erstatningskrav
som følge af konkurrenceretsovertrædelser, jf. konkurrencelovens § 25,
stk. 1. Det betyder, at forældelsesfristen er 3 år. For fordringer på erstat-
ning uden for kontraktforhold regnes fristen fra tidspunktet for skadens
indtræden. For fordringer som følge af misligholdelse af kontrakt regnes
fristen fra misligholdelsen. Hvis fordringshaveren (den skadelidte) var
ubekendt med fordringen eller skyldneren, regnes forældelsesfristen dog
først fra den dag, da fordringshaveren fik eller burde have fået kendskab
hertil.
Den 3-årige forældelsesfrist suppleres af en 10-årig absolut frist for,
hvornår forældelse senest indtræder. For fordringer på erstatning for ska-
de begået uden for kontraktforhold regnes fristen fra den skadevoldende
handlings ophør, mens fristen regnes fra tidspunktet for misligholdelsen i
forhold til fordringer på erstatning opstået ved misligholdelse af kontrakt.
Efter erstatningsdirektivets
1
artikel 10, stk. 3, skal medlemsstaterne sikre,
at forældelsesfristen for erstatningssøgsmål er mindst 5 år. Det følger der-
for af lovforslaget, at krav på erstatning som følge af overtrædelser af
konkurrenceretten forældes efter 5 år. Fristen regnes fra overtrædelsens
ophør og det tidspunkt, hvor den skadelidte har eller med rimelighed kan
forventes at have fået kendskab til overtrædelsen og konsekvenserne her-
af samt overtræderens identitet.
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
33 12 37 78
10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
www.evm.dk
1
Direktiv 2014/104/EU af 26. november 2014 om visse regler for søgsmål i henhold til
national ret angående erstatning for overtrædelser af bestemmelser i medlemsstaternes
og Den Europæiske Unions konkurrenceret