Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
L 209
Offentligt
1761373_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 15-05-2017
Enhed: AELSAM
Sagsbeh.: SUMLFI
Sagsnr.: 1703615
Dok. nr.: 364206
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 10. maj 2017 stillet følgende spørgs-
mål nr. 3 (L 209 – Lov om forlængelse af økonomiprotokollatet for almen praksis) til
sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Sti-
ne Brix (EL).
Spørgsmål nr. 3:
”Ministeren bedes kommentere muligheden for, at der i forslaget tilføjes en udløbs-
dato, f. eks. 31. december 2017.”
Svar:
Det er mit håb, at partnerne – Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Praktiserende
Lægers Organisation – vil udvise handling og snarest mulig genoptage forhandlinger-
ne om en ny overenskomst for almen praksis. Jeg har en klar forventning om, at par-
terne er motiverede for at nå til enighed om en aftale for, hvordan almen praksis skal
udvikles både i forhold til opgaver og økonomi.
Med lovforslaget foreslås det, at sundhedsministeren fastsætter tidspunktet for
lovens ophør. Dette er i praksis en klausul, der sikrer, at loven ophæves så snart en ny
overenskomst om almen praksis er indgået og trådt i kraft.
Bemyndigelsen i loven om, at sundhedsministeren fastsætter tidspunktet for lovens
ophævelse, vil derfor blive anvendt, så sundhedsministeren i en bekendtgørelse fast-
sætter, at loven ophører fra det tidspunkt, hvor en aftale om fornyelse af
Overenskomst for almen praksis træder i kraft, eller hvor Overenskomst om almen
praksis er udløbet efter evt. opsigelse af én af overenskomstens parter.
Det, mener jeg, er en mere fleksibel og hensigtsmæssig løsning end en fast udløbsda-
to for loven, som vi – hvis tilfældet måtte være, at parterne ikke har indgået en ny af-
tale inden – ville være nødt til at forlænge med fremsættelse af et nyt lovforslag.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Louise Filt