L 209 - 2016-17 - Bilag 3: Henvendelse af 10/5-17 fra Praktiserende Lægers Organisation

Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
L 209 Bilag 3
Offentligt

PRAKTISERENDE

LÆGERS

ORGANISATION

Dato 8. maj 2017

Sagsnr.

2017 - 3498

Aktid.

Notat

585131

Sagsbehandler

Jonas Heltberg

Høringssvar fra PLO til forslag til lov om forlængelse af økonomiprotokolla-

tet for almen praksis

Praktiserende Lægers Organisation (PLO) kvitterer for modtagelse af forslag til

lov om forlængelse af økonomiprotokollatet for almen praksis. Nedenfor følger

PLO’s bemærkninger til lovforslaget.

PLO mener ikke, der bør lovgives

PLO mener helt overordnet ikke, at der er nogen rimelig grund til, at Folketinget

griber ind i aftalevilkårene for almen praksis, idet området pt. er reguleret af en

ikke-opsagt overenskomst, der i 2014 er indgået mellem PLO og Regionernes

Lønnings- og Takstnævn (RLTN).

Med lovforslaget griber regeringen og Folketinget ind i en igangværende overens-

komstforhandling. RLTN og PLO har forhandlet om en fornyelse af overenskom-

sten siden efteråret 2016 og har i den forbindelse opnået betydelige fremskridt.

Således er parterne stort set enige om en visionær overenskomstfornyelse, som ta-

ger hånd om en lang række af de akutte udfordringer, det danske samfund står

over for. Det pt. foreliggende udkast til overenskomstfornyelsen indeholder bl.a.

initiativer, der skal forbedre lægedækningen og højne patientsikkerheden ved

overgang fra sygehus til eget hjem, øge indsatsen for kronisk syge og udflytte op-

gaver vedrørende diabetes, KOL og kræft fra sygehusene til almen praksis. Ende-

lig er den måde, hvorpå almen praksis skal arbejde med kvalitet og efteruddan-

nelse og dele data, gentænkt.

Senest har parterne på et forhandlingsmøde i slutningen af april haft held til at

indsnævre den økonomi, der skiller parterne ad, således at der nu kun er ca. 125

mio. kr. til forskel på RLTN’s og PLO´s forslag til overenskomst for perioden

2017-2020. Der er endda alene tale om forskellen i sidste overenskomstår, idet

forskellen i årene indtil da er mindre. En forskel på ca. 125 mio. kr. i forhold til et

budget for drift af almen praksis i Danmark på over 9 mia. kr. om året må siges at

være minimal, og spørgsmålet er, om en sådan begrænset økonomisk afstand i for-

handlingerne står mål med det alvorlige skridt, som det er at foretage et lovind-

greb?

Kristianiagade 12

2100 København Ø

Tlf 3544 8477

Tlf (direkte)

E-post [email protected]

E-post (direkte)

Fax 3544 8599

www.laeger.dk

L 209 - 2016-17 - Bilag 3: Henvendelse af 10/5-17 fra Praktiserende Lægers Organisation

2/5

Med to ligeværdige parter i et løbende overenskomstforhold forekommer det uri-

meligt, at den ene part ved lovforslagets vedtagelse opnår en bedre forhandlings-

position på den anden parts bekostning. Folketingets indgriben vil indebære, at

RLTN’s incitament til at forhandle bliver svækket, da man fra regionernes side ad

lovgivningsvejen har udsigt til at opnå et betydeligt mål med de strandede for-

handlinger, nemlig budgetsikkerhed gennem et fremtidigt loft over sektorens sam-

lede økonomi.

PLO skal i stedet opfordre til, at man respekterer den igangværende forhandlings-

proces.

PLO har også i forbindelse med den igangværende forhandlingsproces foreslået,

at parterne indgår aftale om et midlertidigt økonomiprotokollat. Et sådant bør

være justeret i forhold til stigningen i antal nye danskere og den demografiske æn-

dring i befolkningen i retning af flere ældre, der trækker mere på sundhedsydel-

serne. En sådan aftale ville give parterne mere tid til forhåbentlig at opnå enighed

om vilkårene for en overenskomstfornyelse. RLTN har dog ikke ønsket at med-

virke til en aftale om et midlertidigt økonomiprotokollat på disse betingelser.

Det skal understreges, at RLTN kunne have opsagt overenskomsten (med tilhø-

rende økonomiprotokollat) som et sædvanligt led i forhandlingsforløbet, og at

denne mulighed fortsat eksisterer. En opsigelse vil alene have den konsekvens, at

der i efteråret 2017 vil være ganske få måneder, hvor overenskomsten fortsat er

gældende, men økonomiprotokollatet udløbet. Til dette scenarie bemærker PLO,

at en sådan kortvarig periode alene kunne betyde en helt minimal overskridelse af

det nugældende økonomiprotokollat, om overhovedet nogen.

Regeringen og Folketinget opfordres til at fastholde RLTN på forhandlingssporet

og henvise RLTN til allerede aftalte opsigelsesbestemmelser.

Folketinget opfordres til at respektere overenskomstsystemet

PLO skal i øvrigt gøre opmærksom på, at skiftende regeringer har modtaget kritik

for ikke at respektere parternes grundlæggende autonomi i overenskomstsystemet.

Således har Danmark i flere tilfælde modtaget kritik fra ILO (International Labour

Organization) for gennem lovgivning at have tilsidesat retten til at føre frie for-

handlinger, som knæsat gennem ILO-konvention 98, der er ratificeret af Dan-

mark. Denne konventions gyldighedsområde kan også udstrækkes til sammenslut-

ninger af selvstændige erhvervsdrivende, se fx udtalelse fra ILO´s applikationsko-

mités 100. Samling i Genève, 2011, rapport III, afsnit 1A, s. 123-124 (Kongeriget

Holland). http://www.ilo.org/wcmsp5/groups/public/@ed_norm/@relconf/docu-

ments/meetingdocument/wcms_151556.pdf

Lignende rettigheder kan udledes af Det Europæiske Sociale Charters artikel 28,

der med Lissabon-traktaten nu er bindende for EU´s medlemsstater på traktatni-

veau, jf. EU-traktaten artikel 6, stk. 1.

L 209 - 2016-17 - Bilag 3: Henvendelse af 10/5-17 fra Praktiserende Lægers Organisation

3/5

Også på denne baggrund opfordrer PLO til, at Folketinget undlader ved lov at

gribe ind i en pågående overenskomstforhandling.

Endelig fastslog Landsretten i lægehonorar-sagen, U 1987.1H, at ændringer i

overenskomstens honorarer skulle ske fremadrettet og med et varsel svarende til

overenskomstens opsigelsesfrister. Uanset at sagen fik et andet udfald ved Høje-

steret, ses Højesteret ikke at have gjort op med dette synspunkt, da den endelige

dom primært var begrundet i forståelse for regeringens adgang til at føre en gene-

rel indkomstpolitik. Med det aktuelle lovforslag respekterer lovgiver ikke parter-

nes mulighed for at indrette sig, da parterne ikke har mulighed for at opsige den

gældende overenskomst, før loven træder i kraft den 1. september 2017.

Hvis regeringen på trods af indsigelserne fortsat ønsker at fremsætte dette lov-

forslag, bør det derfor ikke have virkning tidligere end 1. januar 2018.

Loven mangler en ophørsdato

I forlængelse af ovenstående skal PLO desuden gøre gældende, at det er proble-

matisk, at der i det foreliggende lovforslag ikke opereres med nogen ophørsdato

for økonomiprotokollatet, idet denne kan fastsættes af sundhedsministeren. Det vil

sige, at der ikke er nogen deadline på at nå et forhandlingsresultat. Det betyder

igen, at den ene part i forhandlingerne

–

PLO

–

svækkes, idet den anden part

–

RLTN

–

fratages et væsentligt incitament til at nå frem til en forhandlingsløsning.

RLTN består som bekendt af både Danske Regioner, KL, Sundheds- og Ældremi-

nisteriet samt Finansministeriet. Lovforslaget indebærer derfor reelt, at den ene

part i forhandlingerne bemyndiges af Folketinget til at beslutte, hvad tidshorison-

ten for loven om en økonomisk ramme for almen praksis skal være. Dette medfø-

rer i sagens natur en væsentlig fordel for den ene forhandlingspart, hvilket ikke er

befordrende for at afslutte forhandlingerne.

PLO vil derfor foreslå, at lovforslaget ændres, således at Folketinget beslutter op-

hørsdatoen i stedet for, at det overlades til sundhedsministeren.

PLO finder det endvidere problematisk, at økonomien skal opgøres forholdsmæs-

sigt i forhold til en ukendt udløbsdato. Den nuværende honorering afspejler, hvor-

når patienterne henvender sig i praksis, og typisk i sommermånederne er aktivite-

ten lavere end i perioder uden ferier. Derfor er det vigtigt, at en eventuel opgørelse

for en økonomi med kortere varighed end ét år tager højde for dette og fx baserer

sig på ydelsesmønsteret sidste år af gældende overenskomst.

Et nyt økonomiprotokollat bør tage højde for en stigning i antal gruppe 1-

sikrede

Hvis Folketinget insisterer på ved lov at diktere et økonomiprotokollat for almen

praksis, bør det som minimum udformes på en sådan måde, at det tager højde for

de kommende års betydelige stigning i antallet af borgere i Danmark.

L 209 - 2016-17 - Bilag 3: Henvendelse af 10/5-17 fra Praktiserende Lægers Organisation

4/5

Der er i det nuværende økonomiprotokollat indarbejdet en rammeforøgelse med

baggrund i et stigende antal gruppe 1-sikrede. Denne forøgelse er fjernet i det nye

lovforslag. Det fremgår imidlertid af bemærkningerne,

s.7, at ”Forlængelsen

protokollatet ved lov indebærer med andre ord, at de rettigheder og pligter, der

følger af protokollatet, er gældende i forlængelsesperioden.”

PLO’s

rettighed til

kompensation som følge af en stigning i antallet af gruppe 1-sikrede bør således

videreføres, såfremt ”rettigheder og pligter” skal være gældende i en forlængel-

sesperiode.

PLO stiller sig helt uforstående over for, at der i lovforslaget lægges op til en så-

dan forringelse af det eksisterende økonomiprotokollat, som i praksis betyder, at

adgangen til at modtage lægehjælp fra egen læge reduceres for befolkningen i

Danmark.

I det første år af det foreslåede nye økonomiprotokollat, perioden fra september

2017 til august 2018, forventer Danmarks Statistik, at den danske befolkning vil

stige med næsten 45.000 flere borgere, svarende til et ekstra træk på almen prak-

sis’ ydelser på ca. 62 mio. kr.

i denne etårige periode, hvis der regnes ud fra en

gennemsnitsbetragtning.

Lovforslaget indebærer således i sin nuværende udformning en serviceforringelse

i adgangen til egen læge på ca. 62 mio. kr. om året. PLO vil kraftigt tilråde, at lov-

forslaget ændres på dette punkt.

Et nyt økonomiprotokollat bør tage højde for stigende antal ældre

Hvis Folketinget ved lov vil fastsætte et økonomiprotokollat, bør det også regule-

res, så det tager højde for stigningen i antallet af ældre borgere. Ældre har væsent-

ligt større behov for at se deres læge end resten af befolkningen, og den ældre be-

folkning stiger i disse år, hvilket vil bidrage til, at det samlede antal ydelser, al-

men praksis skal levere, vil stige. Hvis økonomirammen ikke reguleres, så der ta-

ges højde for dette, vil det

–

igen

–

være ensbetydende med en markant service-

forringelse for den danske befolkning.

Et manglende løft af økonomirammen

–

for stigende befolkningstal og et stigende

antal ældre

–

vil betyde, at den enkelte patient vil opleve en serviceforringelse i al-

men praksis, da det bliver sværere at komme til sin læge, end tilfældet er i dag.

Det koblet med, at der flere steder i Danmark er store problemer med lægemangel,

kan få uhensigtsmæssige konsekvenser for patienternes muligheder for at se egen

læge, specielt i lægedækningstruede områder, og kan i yderste konsekvens betyde

flere indlæggelser og dermed forøgede sundhedsudgifter samlet set.

Et uheldigt politisk signal

Udover ovenstående aftalemæssige, juridiske og økonomiske problemer ved et

lovindgreb i en bestående, ikke-opsagt aftale vil PLO gøre opmærksom på to an-

dre uheldige effekter:

L 209 - 2016-17 - Bilag 3: Henvendelse af 10/5-17 fra Praktiserende Lægers Organisation

5/5

- Folketinget risikerer ved et indgreb, hvor man på ubestemt tid låser økonomien i

almen praksis fast, at signalere, at man understøtter den ubalance mellem syge-

husvæsenet og almen praksis, som de fleste sundhedseksperter er enige om er et

problem i dag.

- I forhold til ambitionen om at sikre fremtidig lægedækning i primærsektoren ri-

sikerer et lovindgreb at gøre umådelig stor skade. For at sikre fastholdelse og re-

kruttering til almen praksis er det afgørende, at både praktiserende læger, andre

speciallæger i almen medicin samt yngre læger og lægestuderende oplever, at man

kan regne med indgåede aftaler, og at disse ikke løbende ændres ved lov. Ved

manglende stabilitet og ro på området er det svært at formå både yngre og ældre

læger til at investere og forpligte sig som praktiserende læger.