Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
L 209 Bilag 2
Offentligt
1754771_0001.png
 L 209 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
1754771_0002.png
mio. kr. til forskel mellem RLTN og PLO’s forslag, hvillet ikke står mål med at foretage et
lovindgreb. PLO bemærker, at lovforslaget vil stille parterne forskelligt, da RLTN’s
incitament til at forhandle vil svækkes grundet budgetsikkerhed.
PLO finder desuden, at lovforslaget er udtryk for indgreb i parternes grundlæggende
autonomi i overenskomstsystemet og henviser i den forbindelse til, at Danmark i flere
tilfælde har modtaget kritik fra ILO for gennem lovgivning at have tilsidesat retten til at
føre frie forhandlinger, jf. ILO-konvention 98, der er ratificeret af Danmark. PLO anfører, at
konventionen også omfatter sammenslutninger af selvstændige erhvervsdrivende samt at
tilsvarende rettigheder kan udledes af Det Europæiske Sociale Charters art. 28, der med
Lissabon traktaten er bindende for EU’s medlemsstater på traktatniveau.
PLO finder, med henvisning til U87.1H (lægehonorar-sagen), at et eventuelt lovforslag om
forlængelse af økonomiprotokollatet for almen praksis, tidligst kan få virkning fra 1. januar
2018, idet den pågældende dom efter PLO’s opfattelse fastslår, at ændringer i
overenskomstfastsatte honorarer alene kan ske fremadrettet og med et varsel svarende til
overenskomstens opsigelsesvarsel.
FYAM bemærker, at det er at vigtigt signal for kommende almen medicinere, at parterne
selv kan forhandle en aftale på plads uden lovindgreb, og at det er et vigtigt signal, at der
støttes op om en fremtid for almen praksis med vækst og udvikling på stabile vilkår.
Kommentar
Overenskomst om Almen Praksis kan efter Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse ikke
direkte sammenlignes med en overenskomst på lønmodtagerområdet, da der er tale om
en aftale mellem det offentlige og private erhvervsdrivende, repræsenteret ved deres
brancheforening (PLO). Sundheds- og Ældreministeriet deler således ikke PLO’s vurdering
af, at fremsættelsen af lovforslaget er et udtryk for indgriben i parternes autonomi i
overenskomstsystemet.
For så vidt angår henvisningen til U 87.1H bemærkes, at Højesteret i det hele frifandt
staten for sagsøgtes påstande.
Med lovforslaget foreslås økonomiprotokollatet for almen praksis, som er indeholdt i det
gældende økonomiprotokollat, der udløber 31. august 2017, forlænget. Herved sikres, at
der stadig findes en økonomisk ramme efter udløbet af det gældende økonomiprotokollat.
Det foreslås, at den økonomiske ramme i forlængelsesperioden forbliver uændret.
Regionerne har efter sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1188 af 24. september 2016
med senere ændringer, myndighedsforpligtelsen til at yde borgerne vederlagsfri
behandling hos alment praktiserende læger. Regionerne opfylder bl.a. denne forpligtelse
ved at tilbyde behandling hos alment praktiserende læger, der arbejder efter
Overenskomst om almen praksis, som er indgået mellem Regionernes Lønnings- og
Takstnævn (RLTN) og PLO. I forbindelse med seneste aftale om fornyelse af overenskomst
om almen praksis, som blev indgået den 1. marts 2014, med virkning fra 1. september
2014, blev det aftalt, at næste forhandling af aftalen på uopsagt grundlag bør være
gennemført til ikrafttræden 1. september 2017.
Selve overenskomsten løber videre, indtil den evt. opsiges af én af overenskomstens parter,
hvilket kan ske med et varsel på 6 måneder. Økonomiprotokollatet, som fastlægger den
øvre ramme for udgifterne på området, udløber imidlertid den 31. august 2017, hvorefter
Side 2
 L 209 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
1754771_0003.png
regionerne ikke har sikkerhed for, at den økonomiske ramme, der er fastsat for sektoren,
overholdes.
RLTN og PLO indledte som planlagt forhandlingerne om fornyelse af Overenskomst om
almen praksis i efteråret 2016, men det er ikke lykkedes parterne at indgå en aftale inden
for den tidshorisont, som på forhånd var fastlagt.
Med lovforslaget foreslås økonomiprotokollatet forlænget. Herved sikres, at sektoren ikke
står uden økonomisk ramme efter udløbet af det gældende økonomiprotokollat, og at
RLTN og PLO får tid til at afslutte forhandlingerne.
Bemærkningerne har ikke ført til ændring af lovforslaget.
4. Tillid til almen praksis som en central del af sundhedsvæsen
DSAM finder, at lovforslaget udfordrer tilliden blandt de nuværende og kommende alment
praktiserende læger til, at almen praksis fortsat kan være en krumtap i det danske
sundhedsvæsen. DSAM bemærker endvidere, at lovforslaget ses som en markering af, at
udviklingen af almen praksis ikke er baseret på tillid, og at de kommende generationer af
almen medicinere afventer et signal om fra myndighederne om, at almen praksis fortsat er
en central medspiller i sundhedsvæsen.
FYAM bemærker, at 85% af de kommende speciallæger i almen medicin ønsker at blive
praktiserende læger med egen praksis, men de yngre læger siden konflikten i 2013 har
været påvirket af politisk uro og mistillid, som har præget samarbejdet mellem de
praktiserende læger og de offentlige myndigheder, og det har påvirket de kommende
praktiserende læger negativt. FYAM bemærker, at denne situation skaber uvished, som
ikke motiverer til at investere i egen praksis.
Kommentar:
Som det fremgår af RLTN’s forhandlingsoplæg til overenskomstforhandlingerne, anser
RLTN almen praksis som en helt central del af det danske sundhedsvæsen. Det fremgår
således af forhandlingsoplægget, at RLTN netop ønsker at udvikle almen praksis, så
sektoren i fremtiden spiller en endnu mere central rolle i det samlede sundhedsvæsen.
Bemærkningerne har ikke ført til ændring af lovforslaget.
5. Lægedækning og udvikling i primærsektoren
FYAM anfører, at der er allerede nu er akut mangel på alment praktiserende læger i store
dele af landet og mener, at den vigtigste opgave de næste fem år er at rekruttere nye
unge læger til almen praksis. FYAM bemærker, at politisk uro og usikkerhed om fremtiden
for de praktiserende læger er uattraktiv og medfører, at de unge læger ikke tør nedsætte
sig i egen praksis. FYAM bemærker endvidere, at yderligere nedprioritering af almen
praksis vil være ødelæggende for rekrutteringen af både medicinstuderende og yngre
læger til almen praksis, især til de lægedækningstruede områder.
PLO udtrykker, at der med lovforslaget er risiko for at gøre skade på ambitionen om at
sikre lægedækning i primærsektoren. For at sikre rekruttering og fastholdelse, er det
afgørende, at de praktiserende læger kan regne med, at de indgåede aftaler ikke ændres
ved lov. Manglende stabilitet på området, gør det svært at formå læger til at forpligte sig
som praktiserende læger.
Side 3
 L 209 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
1754771_0004.png
DSAM bemærker, at primærsektoren skal overtage mange opgaver fra sygehusene, hvilket
kræver en særlig indsats. DSAM anfører, at dette kun vil kunne lade sig gøre, hvis der
investerer massivt i almen praksis.
Kommentar:
Udfordringer i lægedækningen i Danmark er et af temaerne i RLTN’s forhandlingsoplæg til
overenskomstforhandlingerne for almen praksis. Det fremgår, at RLTN og PLO i
samarbejde skal udvikle og bruge de modeller, som overenskomstsystemet giver mulighed
for. Det fremgår endvidere, at RLTN ønsker at udvikle paletten af muligheder for at sikre
bedre lægedækning.
Det kan desuden bemærkes, at det af forhandlingsoplægget fremgår, at RLTN ser et behov
for en ændret opgavevaretagelse i almen praksis, som skal implementeres i løbet af
overenskomstperioden. Formålet er at sikre patienten et nært, sammenhængende tilbud,
og at tilgængelige ressourcer målrettes de opgaver, som mest hensigtsmæssigt løses i
almen praksis. En tilpasning af de praktiserende lægers rolle og opgaver skal også styrke
den fortsatte faglige udvikling af almen praksis.
Bemærkningerne har ikke ført til ændring af lovforslaget.
6. Demografisk udvikling
PLO finder, at lovforslaget som minimum må tage højde for den demografiske udvikling og
den stigning i antallet af borgere i Danmark, der må forventes i de kommende år. PLO
anfører, at dette bør gælde for både gruppe 1-sikrede og det stigende antal ældre. PLO
anfører, at der i det gældende økonomiprotokollat er indarbejdet en rammeforøgelse med
baggrund i et stigende antal gruppe 1-sikrede, som ikke er medtaget i lovforslaget.
Kommentar:
Efter forslagets stk. 1 forlænges økonomiprotokollat af 1. september 2014, som udløber
den 31. august 2017, jf. bilag 1.
Den foreslåede bestemmelse vil alene indebære, at økonomiprotokollatet kan anvendes i
en længere periode end først tiltænkt, hvorimod der ikke sker indholdsmæssige ændringer i
forhold til den økonomiske ramme, mekanismerne for modregning m.v. i forhold til det
gældende økonomiprotokollat, som udløber den 31. august 2017. Forlængelsen af
protokollatet ved lov indebærer med andre ord, at de rettigheder og pligter, der følger af
protokollatet, er gældende i forlængelsesperioden.
Det indebærer bl.a., at den pris- og lønregulering, der ifølge protokollatet skal tillægges
den samlede ramme, fortsat er gældende i forlængelsesperioden. Det fremgår af det
gældende økonomiprotokollat, som udløber den 31. august 2017, at der ud over pris- og
lønregulering til rammen lægges 43 mio. kr. pr. 1. oktober 2014, 78 mio. kr. pr. 1. oktober
2015 og 120 mio. kr. pr. 1. oktober 2016. Disse midler, som relaterer sig til den konkrete
tidsperiode, er allerede udløst, og rammen tillægges ikke nye midler i forlængelses-
perioden.
Dette var en del af den konkrete forhandling mellem RLTN og PLO i 2014 om den samlede
økonomiske ramme for sektoren ved forhandlingen om den gældende overenskomst for
almen praksis som relaterede sig til perioden 1. september 2014- 31. august 2017.
Bemærkningerne har ikke ført til ændring af lovforslaget.
Side 4
 L 209 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
1754771_0005.png
7. Forlængelsesperiodens ophør
PLO udtrykker, at det er problematisk, at der i lovforslaget ikke er opereres med en
ophørsdato for forlængelsen af økonomiprotokollatet, da denne fastsættes af
sundhedsministeren. PLO forstår dette som en manglende deadline for et
forhandlingsresultat, hvilket efter PLO’s opfattelse dermed svækker PLO som
forhandlingspart, ligesom RLTN mister et væsentlig incitament til at nå frem til et
forhandlingsresultat.
I forlængelse heraf bemærker PLO endvidere, at det er vigtigt, at opgørelsen for en
økonomi i kortere tid end ét år baserer sig på ydelsesmønstret over et år og ikke kun over
den periode, hvor økonomiprotokollatet evt. forlænges.
PLO foreslår desuden, at lovforslaget ændres, så Folketinget beslutter ophørsdatoen.
Kommentar
Med lovforslaget foreslås det, at sundhedsmisteren fastsætter tidspunktet for lovens
ophør. Økonomiprotokollatet, som foreslås at finde anvendelse i forlængelsesperioden, jf.
bilag 1, knytter sig til den sundhedsfaglige aktivitet, herunder lægernes faste honorering
pr. tilmeldt patient m.v., der udøves i henhold til Overenskomst om almen praksis, som
senest fornyet ved aftale af 1. marts 2014. Det indebærer bl.a., at anvendelsen af
økonomiprotokollatet, jf. lovforslagets bilag 1, vil ophøre, når en aftale om fornyelse af
overenskomsten er trådt i kraft. Det indebærer endvidere, at anvendelsen af
økonomiprotokollatet i forlængelsesperioden vil ophøre, hvis Overenskomst om almen
praksis er udløbet efter evt. opsigelse af én af overenskomstens parter.
Sundhedsministeren vil på den baggrund anvende bemyndigelsen til administrativt at
fastsætte, at loven ophører fra det tidspunkt, hvor en aftale om fornyelse af
Overenskomsten for almen praksis træder i kraft, eller hvor Overenskomst om almen
praksis er udløbet efter evt. opsigelse af én af overenskomstens parter.
Det er Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse, at såvel RLTN som PLO har et incitament
til at genoptage og afslutte forhandlingerne om en fornyelse af overenskomsten for almen
praksis for derved at fastlægge den økonomiske ramme for sektoren i de kommende år.
Fsva. den økonomiske beregning af en forlængelse af protokollatet på under et år,
bemærkes det, at der er taget højde for dette i lovforslaget. Af bemærkningernes punkt
2.1.3 fremgår, at ”Den årlige økonomiske ramme, der vil være gældende i den periode,
hvor den økonomiske ramme fastlægges i henhold til den lovbestemte forlængelse, skal
svare til den ramme, som er fastsat i økonomiprotokollatet,
dog tilpasset forholdsmæssigt
i tilfælde af, at udgifterne opgøres for en varighed på under ét år.
Det betyder, at
udgifterne fortsat opgøres årligt (for perioden 1. september – 31. august), og at der med
virkning fra den 1. oktober sker en modregning efter principperne i økonomiprotokollatet,
hvis de årlige udgifter til almen praksis overstiger den aftalte ramme.”
Bemærkningerne har ikke ført til ændring af lovforslaget.
8. Afklaring af teknisk korrektion for ændringer i omfanget af leverandører
Danske Regioner finder behov for afklaring af, at når det i økonomiprotokollatet fremgår,
at den økonomiske ramme korrigeres teknisk for ændringer i omfanget af andre
leverandører (private klinikker og regionsklinikker), så refererer dette til tilbud oprettet og
hjemlet såvel i medfør af sundhedslovens § 227 som § 233.
Side 5
 L 209 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
1754771_0006.png
Kommentar:
Af det gældende økonomiprotokollat for almen praksis, der udløber den 31. august 2017,
som foreslås forlænget med lovforslaget, fremgår, at den økonomiske ramme korrigeres
teknisk for bl.a. ændringer i omfanget af andre leverandører (private klinikker og
regionsklinikker).
Hertil bemærkes, at det er Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse, at den økonomiske
ramme bl.a. skal korrigeres for såvel etablering af udbudsklinikker, jf. sundhedslovens §
227, stk. 3 og 4, og regionsdrevne klinikker, jf. sundhedslovens § 227, stk. 5 og 6, som for
ændringer, der følger af ministeriets eventuelle godkendelse af forsøg, der har til formål at
fremme omstilling i sundhedsvæsenet, herunder med nye organisationsformer, jf.
sundhedslovens § 233.
Bemærkningerne har ikke ført til ændring af lovforslaget.
Side 6