Det sidste punkt på dagsordenen er:

8) 1. behandling af lovforslag nr. L 209:

Forslag til lov om forlængelse af økonomiprotokollatet for almen praksis.

Af sundhedsministeren (Karen Ellemann, fg.).

(Fremsættelse 03.05.2017).

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører er hr. Flemming Møller Mortensen fra Socialdemokratiet. Velkommen.

Tak for det, formand. Socialdemokratiet støtter det her lovforslag. Lovforslaget handler om økonomirammen for de praktiserende lægers virke. Parterne, Danske Regioner og Praktiserende Lægers Organisation, har igennem nogle måneder forhandlet en ny overenskomst, men i øjeblikket er overenskomstforhandlingerne mellem Praktiserende Lægers Organisation og Danske Regioner afbrudt. Den aftale, der ligger nu, løber frem til udgangen af august måned i år.

Det, lovforslaget handler om, er, at vi skal sikre, at der er en økonomisikkerhed for aktiviteterne i almen praksis også efter den 1. september 2017. Det, der ligger i det fremsatte lovforslag, er, at vi skal tage stilling til at sikre en budgetsikkerhed for den tidsmæssige del, men der er ikke noget i lovforslaget, som omhandler indholdsmæssige ændringer. Det er også sådan, at den forlængelse, der lægges op til her, bortfalder, når en ny aftale er faldet på plads, eller hvis en af parterne – det kan være Danske Regioner eller Praktiserende Læger – opsiger den aftale, der er.

Socialdemokraterne støtter forslaget, og det gør vi, fordi vi synes, det er ansvarligt politisk at sikre, at almenpraksis ikke kommer til at stå i en situation, hvor der ikke er et loft over økonomirammen – vi forvalter jo skattekronerne, og det gør vi altid med stor omhyggelighed og påpasselighed – og det er altså den situation, man kan risikere at komme til at stå i efter den 1. september i år. Som sagt støtter Socialdemokratiet lovforslaget, og jeg vil gerne benytte lejligheden her som det sidste til at sige tak til den vikarierende og fungerende sundhedsminister for at rigtig godt samarbejde de sidste måneder. Tak.

Også tak herfra. Det udfordrer ikke nogen kolleger, så vi går videre til fru Liselott Blixt fra Dansk Folkeparti.

Nu hørte vi, at den forrige ordfører sagde, at ordføreren var garant for alle høringssvarene i dag. Også for det her forslag? Det må jeg lige starte med at spørge om. Der er nogle høringssvar, hvori det kommer til udtryk, at man i hvert fald ikke er enig i, at vi skal sige ja til at få en forlængelse af økonomiprotokollatet. Jeg vil også sige, at det bestemt ikke er noget, som vi i Dansk Folkeparti gør med vores gode vilje. Jeg synes, det havde været mere på sin plads, at man havde sikret den aftale, som Danske Regioner og Praktiserende Læger var i gang med. Jeg synes, det er sørgeligt, at vi når dertil, at vi skal stå her og lave en lov for at sikre, at vi har de penge til vores sundhedsvæsen, som vi regner med at have. For vi skal sikre, at der er økonomi til at hjælpe de patienter, som har brug for hjælp, og derfor kan vi heller ikke risikere, at vi efter den 1. september står uden et økonomiloft i almenpraksis, for det ville være det samme som at udstede en blankocheck.

Når det så er sagt, vil jeg sige, at det også undrer os, at man ikke fra ministeriets side har sat en forligsmand ind. Jeg har stillet et spørgsmål til netop det, for om noget må det være sundhedsministeren, der må sikre, at vi har et sundhedsvæsen, der er der for borgernes skyld. Det er det, man skal være, når vi taler om lighed i sundhed, og at alle har ret. Jeg håber ikke, vi kommer dertil, at der er nogen, der opsiger en overenskomst, fordi man ikke kan blive enige eller ser sig mere og mere sure på hinanden. For det her gælder jo både for almen praksis, sådan at de praktiserende læger kan få ro til at passe deres arbejde, og det sikrer, at der kan komme flere kompetencer ind i praksisserne, så lægerne, som vi desværre mangler en del af, aflastes. Jeg undrer mig over, at man ikke kan finde sammen.

I forhold til hvor mange penge vi bruger i sundhedsvæsenet, lyder det til, at det er 125 mio. kr., som skiller parterne ad på det sidste år, som de forhandler. Det er jo ikke mange penge, i forhold til hvad vi ellers taler om. Vi har tidligere set problemer på området, og sidste gang udløste det en overenskomst, som blev trukket hen over hovederne på lægerne, og det ønsker vi bestemt ikke. Jeg vil appellere til de to parter om at gå sammen: Vis nu, at begge parter vil det bedste for danskerne, så vi sikrer, at vi får en aftale, som begge parter kan leve med.

Jeg kunne håbe på, at bare en af parterne tog fat og inviterede til et nyt forhandlingsmøde og eventuelt beder om at få en af statens forligsmænd med. De er vant til forhandlinger og kan eventuelt finde en løsning, som begge kan nikke ja til. Så igen er min appel her fra talerstolen: Vær nu et mandfolk, stop med skuespillet, tænk på patienterne, som holdes som gidsler. Tak.

Selv tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Flemming Møller Mortensen.

Tak for det. Jeg bliver nødt til at stille et spørgsmål, for der er simpelt hen noget, jeg ikke begriber i Dansk Folkepartis ordførers fremlæggelse af det her. Ordføreren siger, at vi burde fra Folketingets side give ro til forhandlingerne. Ordføreren siger også, at det undrer hende, at parterne ikke kan finde sammen. Og så er mit spørgsmål: Hvori er det, at det her lovforslag ikke respekterer eller påvirker forhandlingsklimaet? Jeg mener, at det her blot er et politisk træk for at sikre, at der er en budgetdækning og et loft i forhold til udgifterne.

Jeg synes, at ordføreren får det til at lyde, som om vi er nogle, der ikke ønsker, at forhandlingen skal falde på plads, og som om Dansk Folkeparti vil noget andet. Det vil jeg rigtig gerne have ordføreren til at forklare.

Ordføreren.

Jeg ved ikke, hvad for et øre ordføreren lytter med. Altså, det er bestemt ikke ment på den måde. Jeg mener, at jeg udtrykte flere gange, at det er de to parter, som har svært ved at finde hinanden. Og jeg synes, det er sørgeligt, at vi bliver nødt til at sikre, at der er et økonomisk loft – for hvor lang tid trækker det ellers ud? Det er da en uholdbar situation for lægerne ikke at vide, hvor lang tid der går – og også for regionen for den sags skyld.

Så det er da bestemt ikke en kritik. For så ville jeg da stemme nej og sige, at jeg ikke ville være med til det her forslag. Jeg siger, at det er nødvendigt, og det tror jeg da alle ordførerne er enige om.

Spørgeren.

Det er godt. Det var en nødvendig præcisering, synes jeg. Jeg syntes bare, at den stod og flakkede en lillebitte smule, og at det var, som om Dansk Folkeparti på en eller anden måde ikke rigtig havde lyst, men gjorde det alligevel. Nu er jeg blevet bekræftet i, at Dansk Folkeparti har den samme holdning til det: at det her er nødvendigt, men at man naturligvis har et ønske om, at parterne finder en god aftale til glæde for patienterne og for vores samfund. Så der er ingen spørgsmål, men en tak for det.

Ordføreren.

Jamen tak. Altså, det lød, som om jeg ikke var glad for det, siger man. Jeg er heller ikke glad for det, for jeg havde hellere set, at de to parter havde fundet hinanden. Det sagde jeg i min tale, og det mener jeg stadig væk. Tak.

Tak til fru Liselott Blixt, og hjertelig velkommen til fru Jane Heitmann fra Venstre, Danmarks liberale parti.

Tak for det. Vi behandler i dag et lovforslag, som desværre er blevet aktuelt, fordi de praktiserende lægers organisation og regionernes lønnings- og takstnævn ikke har været i stand til at opnå enighed i overenskomstforhandlingerne for almen praksis. Lovforslaget her er en midlertidig teknisk forlængelse af det eksisterende økonomiprotokollat. Når lovforslaget behandles nu, er det, fordi økonomiprotokollatet, som fastlægger den øvre ramme for udgifterne til almen praksis, udløber til august, og for at opnå en budgetsikkerhed, er det afgørende, at vi her i Folketinget viser rettidig omhu og får behandlet lovforslaget inden udløbet.

Det er vigtigt for mig at understrege, at det udelukkende er en tidsmæssig forlængelse af det eksisterende økonomiprotokollat, som vi behandler i dag, og som ophører, når de praktiserende læger har opnået enighed med regionerne om en ny overenskomst. Der er altså ikke indholdsmæssige ændringer.

De praktiserende læger er den forreste fremskudte del af vores sundhedsvæsen, og mange har et tæt og godt forhold til deres læge. Det giver tryghed, og sådan skal det være. Jeg håber, at det hurtigst muligt lykkes parterne at opnå enighed om en ny overenskomst, så vi i fremtiden vil opleve ro på området. Det tror jeg at mange patienter vil glæde sig over. Venstre kan støtte som fremsat.

Tak til fru Jane Heitmann og hjertelig velkommen til fru Stine Brix, Enhedslisten.

Tak for det. Ja, baggrunden for lovforslaget her er jo det sammenbrud, som der er i forhandlingerne mellem de praktiserende læger og Danske Regioner. Det eksisterende loft, som er over økonomien i almen praksis, udløber, som flere allerede har sagt, den 31. august, så uanset hvornår forhandlingerne om en ny overenskomst mellem Danske Regioner og PLO, Praktiserende Lægers Organisation, slutter, kan vi altså risikere at stå i en situation, hvor der ikke er en økonomisk ramme omkring almen praksis.

Jeg havde helst set, at parterne selv havde indgået en aftale om en midlertidig forlængelse af økonomiprotokollatet, men jeg kan forstå, at det har man ikke kunnet nå til enighed om, til trods for at man har forsøgt på det. Jeg vil da gerne opfordre til, at man forsøger igen. Det kan man jo sådan set godt nå, hvis man er hurtig, inden det her lovforslag er færdigbehandlet. Det er jo bare om at få arrangeret et møde og se, om man kan lave en aftale. Så ville det jo give ro, når man selv aftalte rammerne, at der var et økonomiprotokollat, og så kunne man forhandle videre.

Jeg kan forstå, at årsagen til, at det ikke kan lykkes, er, at de praktiserende læger mener, at det er et problem, at man ikke tager højde for befolkningstilvæksten og ændringen i demografien fra regionernes side i sådan en midlertidig aftale, og det synes de også er et problem med det lovforslag, der ligger her. Jeg forstår sådan set godt det synspunkt, men det er jo kun aktuelt, hvis det er noget, man forestiller sig skal løbe i meget lang tid. Hele hensigten her er jo, at man forhåbentlig skal lave en aftale hurtigt, og så er der jo ikke sådan nogle væsentlige forandringer i befolkningstilvæksten eller i demografien.

Omvendt kan jeg også godt forstå, at man fra de praktiserende lægers side er bekymret for, at det her lovforslag principielt set kan løbe i mange år fremover, og så er der ikke taget højde for det. Omvendt peger regionerne på, at det ville være vanskeligt at færdiggøre nogle forhandlinger, hvis man arbejder de ting ind, som er i nogle forhandlinger, man allerede har nu i de overenskomstforhandlinger, der pågår, om, hvordan man skal justere på de her ting. Det forstår jeg sådan set også godt. Derfor kunne jeg godt tænke mig at diskutere i Sundhedsudvalget, om en mulig løsning kunne være, at man tilføjer en solnedgangsklausul til det her lovforslag, så man i hvert fald sender et kraftigt signal om, at vi opfatter det som en midlertidig ting. Det kunne være den 31. december eller noget andet. Det ville jo selvfølgelig så give en mulighed for, at man kunne forlænge det, hvis parterne aldrig nogen sinde kan blive enige, men så kunne man jo i den sammenhæng diskutere, om man så skulle tage højde for befolkningstilvæksten, den demografiske udvikling osv., så vi sikrer, at der ikke er en udsultning af almen praksis. Det er i hvert fald et spørgsmål, som jeg gerne vil forfølge i debatten.

Men jeg vil gerne sige, at ideen om at lave et økonomiprotokollat og ideen om at sørge for, at der er budgetsikkerhed, støtter vi fra Enhedslistens side. Jeg vil også gerne tilføje her til sidst, at det fra vores side på ingen måde er udtryk for mistillid, og det tror jeg heller ikke at det er fra nogle andre partier i Folketingets side, til parterne. Vi synes, det er uhyre vigtigt at understrege, at vi har tillid til almen praksis. De udfører et vigtigt og yderst kompetent arbejde i vores sundhedsvæsen. Vi kan slet ikke undvære dem i forhold til den store rolle, de spiller for de kroniske patienter, og det ansvar, de løfter over for de patienter, som har svært ved at finde rundt i sundhedsvæsenet. Så det synes jeg er vigtigt at tilføje i debatten her i dag.

Tak til fru Stine Brix, velkommen til fru May-Britt Kattrup fra Liberal Alliance.

Tak for det. Jeg kan da så fortælle det meste af det en gang til, så har alle vel forstået det. Det er jo bekendt, at de praktiserende læger og regionerne i flere måneder har forhandlet om en ny overenskomst for almen praksis. De har desværre ikke kunnet blive enige, selv om det lader til, at de er kommet meget tæt på hinanden. Da de nu er så tæt på hinanden, håber jeg også, at de vil forsøge igen og blive enige om en god aftale. Familielægen er et godt system til glæde for borgere og samfund, og de privatpraktiserende læger udfører en stor og vigtig opgave.

Lægerne sætter stor pris på at være selvstændigt erhvervsdrivende, og det skal vi ikke kun respektere, men også værdsætte. For mig og Liberal Alliance er det vigtigt, at almenpraktiserende læger fortsætter med at fungere i privat regi og ikke pludselig ender som regionsansatte. Det er vigtigt at sikre, at det er attraktivt for den enkelte læge eller for en privat virksomhed at investere i en lægeklinik, så vi ikke ad bagvejen får gjort alle private klinikker til regionsklinikker, og så den private og almen praksis ikke, inden vi får set os om, er overgået til offentligt regi og monopollignende forhold.

Men selv om lægerne i dag fungerer som private erhvervsdrivende, betales en stor del af ydelserne af det offentlige. Derfor kan man ikke helt sammenligne denne forhandlingssituation med andre overenskomster på det private arbejdsmarked. Pengene, som regionerne betaler lægerne med, er penge indbetalt af borgerne i skat. Derfor har vi pligt til at have styr på udgifterne. Det, der styrer økonomien her, er det såkaldte økonomiprotokollat, der fungerer som økonomiloft. Uden det vil der ikke være kontrol over udgifterne. Den 31. august udløber økonomiprotokollatet, mens overenskomsten mellem regioner og læger løber videre, medmindre en af parterne opsiger den med 6 måneders varsel. Så selv om man ikke er enig om en ny overenskomst, fortsætter den gamle altså indtil videre. Det er jo glædeligt, og jeg håber inderligt, at parterne bliver enige om at forny den. Men i mellemtiden er vi nødt til at have styr på udgiftsloftet, og jeg kan derfor ikke se anden udvej end at forlænge protokollatet.

Det er vigtigt at understrege, at der ikke ændres på indholdet i aftalen, men at vi blot forlænger den eksisterende aftale for at give parterne tid til i fred og ro at fortsætte forhandlingerne. Ydelser og honorarer fastsættes i selve overenskomsten og berøres derfor ikke af lovforslaget. Det er mit håb, at PLO og regionerne på denne måde får den fornødne tid til at blive enige om en god overenskomst uden indblanding. Liberal Alliance støtter derfor lovforslaget.

Tak til fru May-Britt Kattrup. Og velkommen til hr. Roger Matthisen fra Alternativet.

Tak for det, formand. Igen skal jeg lige kort informere om, at jeg er standin for fru Pernille Schnoor, vores sundhedsordfører, ved behandlingen af L 209. Der har allerede været en fin gennemgang af dette forslag til lov om forlængelse af økonomiprotokollatet for almen praksis, og nu vil jeg se, om jeg kan lade være med at sige økonomiprotokollat mere i ordførertalen.

Vi er i Alternativet af den opfattelse, at det selvfølgelig er en meget uheldig situation, vi er havnet i her, for forhandlingsparterne – både for de praktiserende læger, for regionerne og også for de danske patienter. De har ikke kunnet nå til enighed, og derfor vil vi egentlig også rose regeringen for lovforslaget og for, at det i lovforslaget også tilkendegives, at det kun er en midlertidig løsning. Jeg er også enig i Enhedslistens ordførers betragtning om, at man måske kunne lave en solnedgangsklausul i lovforslaget. I hvert fald er det vigtigt for os, at det bliver understreget, at det er en midlertidig løsning, som bortfalder, lige så snart parterne når til enighed, hvilket de forhåbentlig gør, når de nu igen sætter sig til bordet lige om lidt.

Alt i alt bakker vi op om lovforslaget, og vi ser frem til den videre behandling. Tak for ordet.

Tusind tak til hr. Roger Matthisen. Og så er jeg galt glad for at byde velkommen til fru Lotte Rod fra Det Radikale Venstre (bruger sønderjysk dialekt).

Jamen det bliver bedre og bedre.

Overenskomstforhandlingerne mellem de praktiserende læger er strandet, og derfor har regeringen bedt os om at bakke op om at forlænge det såkaldte økonomiprotokollat, sådan at pengene ikke pludselig stopper. Det vil vi i Radikale Venstre gerne tage ansvar for, men jeg vil også gerne bruge min taletid på at sige til parterne: Sæt jer nu sammen, find en fælles løsning – og jo meget gerne så hurtigt, at det her lovforslag faktisk slet ikke kommer i spil.

Til allersidst vil jeg sige, at det her jo er det sidste, vi har med den fungerende sundhedsminister at gøre, altså som fungerende sundhedsminister. Jeg vil derfor gerne sige tusind tak for samarbejdet. Det har været en stor fornøjelse, og det virker også, som om den fungerende minister ikke er sluppet igennem det her uden at blive en lille smule bidt af området. Så vi siger: Kom bare igen.

Tak til fru Lotte Rod, og hjertelig velkommen til fru Kirsten Normann Andersen fra Socialistisk Folkeparti.

Tak for det. I SF tror vi på, at de praktiserende lægers organisationer og Danske Regioner også denne gang vil nå hinanden, når der skal indgås en endelig aftale om afregning m.v. Vi har noteret os, at der heldigvis er mere, der samler, end der skiller parterne. Det er altså godt. De bedste aftaler er trods alt dem, som parterne selv kan blive enige om. Derfor stemmer SF også for økonomiprotokollatet for almen praksis.

Jeg vil også gerne benytte lejligheden til at sige tak til den fungerende sundhedsminister for et blændende godt samarbejde. Tusind tak.

Tak til fru Kirsten Normann Andersen, og velkommen til fru Brigitte Klintskov Jerkel fra Det Konservative Folkeparti.

De praktiserende læger har en meget vigtig rolle i det danske sundhedsvæsen. De påtager sig hver dag et stort ansvar i behandlingen af deres patienter, og både en god forebyggende indsats og behandlingen bygger på tillid og tryghed mellem patient og læge. Rigtig mange danskere lægger stor vægt på og er meget glade for, at de har deres egen læge, der både kender dem selv og deres børn og familie rigtig godt. En af forudsætningerne for det er et langvarigt patient-læge-forhold, som skaber et detaljeret kendskab til familien, som medvirker til sammenhæng, tryghed og en helhedsorienteret behandlingsindsats. Det er vigtigt, at vi fra Folketingets side sender et signal om, at vi bakker op om den almene praksis og den store indsats, de praktiserende læger yder hver dag, og at vi gerne vil medvirke til, at flere vil uddanne sig til alment praktiserende læger, sådan som vi også gjorde i forbindelse med den brede politisk aftale, vi lavede, om lægedækningen. Det er vigtigt, at vi fremover har de almenpraktiserende læger, som vi har brug for, i takt med at vi bliver flere ældre og lever længere.

Formålet med lovforslaget her at forlænge det såkaldte økonomiprotokollat for almen praksis, indtil en aftale om fornyelse af overenskomsten om almen praksis er trådt i kraft. Herved sikres, at der stadig findes en økonomisk ramme for sektoren efter udløbet af det gældende økonomiprotokollat, og at Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Praktiserende Lægers Organisation får tid til at forhandle en aftale på plads. Det er vigtigt for mig at understrege, at dette ikke er et lovindgreb i forhandlingerne. Vi blander os ikke i overenskomsten. Det lovforslag, vi vedtager, har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for de privatpraktiserende læger, staten, kommunerne eller regionerne. Der er alene tale om en videreførelse af de gældende økonomiske rammevilkår i økonomiprotokollatet af 2014 til overenskomsten, som udløber her den 31. august 2017

Økonomiprotokollatet bortfalder, når en aftale om fornyelse af overenskomsten er trådt i kraft, eller når overenskomsten eventuelt er ophørt efter opsigelse fra en af overenskomstens parter, hvilket kan ske med et varsel på 6 måneder. Fra konservativ side håber vi på, at der snart kan landes en aftale, og det lyder til, at det er ganske lidt, der skiller parterne ad. Vi kan støtte en forlængelse af økonomiprotokollatet, så parterne får tid til at forhandle en aftale på plads. Hvis de indgår en aftale, så den kan nå at træde i kraft inden den 1. september, bliver der ikke brug for forlængelsen her, og så bortfalder den lov, vi nu vedtager.

Til slut vil jeg også sige tak til den fungerende sundhedsminister for et rigtig godt samarbejde. Jeg er jo så heldig, at jeg også møder dig i din funktion som ligestillingsminister, da jeg også er ordfører på det område.

Ordføreren er så heldig, at hun også møder hende . Men det andet virker mere personligt, det er fuldstændig rigtigt.

Jeg vil gerne have lov til at byde sundhedsministeren velkommen på talerstolen.

Tak til formanden, tak til ordførerne og selvfølgelig tak for bemærkningerne til det her lovforslag. Jeg er naturligvis taknemlig over, at så mange støtter det her lovforslag, for med de strandede forhandlinger mellem regionerne og Praktiserende Lægers Organisation, er det helt korrekt, at vi faktisk står i en situation, hvor den gældende overenskomst for almen praksis løber videre, indtil den eventuelt opsiges af en af parterne. Men den økonomiske ramme, altså det såkaldte økonomiprotokollat, kører ikke bare videre – jeg trak på smilebåndet, da Alternativets ordfører tydeligt sagde, at nu ville han ikke sige økonomiprotokollat længere, det er ikke noget særlig venligt ord, meget teknisk, men det hedder altså økonomiprotokollatet. Den økonomiske ramme udløber som nævnt den 31. august, og det er derfor helt nødvendigt for regeringen, at vi får skabt sikkerhed for den økonomiske ramme for almen praksis, altså at den simpelt hen bliver overholdt. Derfor er jeg meget taknemlig over, at samtlige partier her giver udtryk for, at man er med til at løfte det ansvar.

Det gør vi så med førstebehandlingen af det fremsatte lovforslag, som forlænger den nuværende økonomiske ramme for almen praksis og derved sikrer en stabil økonomisk situation, frem til en ny overenskomstaftale træder i kraft. Det giver så regionerne og Praktiserende Lægers Organisation tid til at afslutte forhandlingerne om en ny overenskomst for almen praksis. Så tak for de gode bemærkninger, tak for den velfungerende tid her, og det er fuldstændig rigtigt, at sundhedsområdet godt nok kryber ind under huden på en. Rigtig god arbejdslyst videre. Naturligvis vil sundhedsministeren være til rådighed under lovbehandlingen og vil selvfølgelig besvare de uddybende udvalgsspørgsmål, der måtte være.

Det ser ud til, at vi lige skal tage et par stykker i aften, der er i hvert fald et par korte bemærkninger. Den første er fra fru Liselott Blixt, værsgo.

Ministeren skal jo ikke slippe så let. Til det første møde, jeg havde med den fungerende sundhedsminister, skældte jeg ud, så det vil jeg selvfølgelig ikke gøre nu. Jeg vil bare sige tak for samarbejdet. Jeg er sikker på, at vi får svar på de spørgsmål, vi ønsker i forhold det her lovforslag, af den sundhedsminister, der kommer tilbage i morgen. Det var bare det. Tak.

Ministeren.

Det kan være, at den fungerende sundhedsminister ikke er så velopfattende. Jeg oplevede jo ikke, at Dansk Folkepartis ordfører skældte ud. Jeg oplever, at Dansk Folkepartis ordfører er meget tydelig, meget ambitiøs og meget optaget af området, så fuld respekt for det engagement og tak for samarbejdet.

Den næste er fru May-Britt Kattrup.

Jeg vil også gerne benytte lejligheden til at sige tak for et godt samarbejde med den fungerende sundhedsminister, og at jeg har været rigtig glad for det. Nu er jeg også så heldig, at jeg er ligestillingsordfører, så vi får jo lov at fortsætte samarbejdet, og da der skal være et spørgsmål, må jeg spørge: Er ministeren lige så glad for det, som jeg er?

Ministeren.

Ministeren får helt lyst til en spændende debat om store ligestillingsspørgsmål, for der er heldigvis også masser at tage fat på politisk på ligestillingsområdet. Og som jeg har sagt ved flere lejligheder, har det været en fornøjelse at være fungerende minister på områder, hvor der både er penge og paragraffer, og på ligestillingsområdet er der masser af værdier og masser af vigtige diskussioner, og dem glæder jeg mig til at fortsætte med samtlige af Folketingets partier. For der er rigtig meget arbejde at lave her både nationalt og i særdeleshed internationalt. Tak.

Tak for det, og tak til ministeren for dagens indsats.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Sundheds- og Ældreudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.