Social-, Indenrigs- og Børneudvalget
Til:
Dato:
Børne- og socialministeren
11. maj 2017
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
L 206
Forslag til lov om ændring af lov om social service og lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område. (Udvidelse af reglerne om optagelse i et
bestemt botilbud uden samtykke m.v.).
Af børne- og socialministeren (Mai Mercado)
Spørgsmål 11
Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at det enkelte bosted skal have
forsøgt at forebygge en beboers farlige, truende eller chikanerende adfærd
med socialpædagogiske metoder og øvrige indsatser på anden og mindre
indgribende vis, inden en beboer kan flyttes fra bostedet uden beboerens
samtykke. Ministeren bedes redegøre for, hvordan bostederne konkret skal
registrere og dokumentere, at de rent faktisk har afprøvet mindre indgribende
metoder, og hvem der skal føre tilsyn med, at bostederne gør dette.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
På udvalgets vegne
Troels Ravn
formand
1/1