L 206 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
L 206 Bilag 1
Offentligt

Enhed

Udsatte Voksne

og Civilsamfund

Sagsbehandler

Karina Grimstad

Svenningsen

Koordineret med

Udkast til kommenteret høringsnotat over forslag til lov

om ændring af lov om social service og lov om retssik-

kerhed og administration op det sociale område (Udvi-

delse af reglerne om optagelse i særlige botilbud uden

samtykke ved væsentlig fare for andre eller særligt tru-

ende eller chikanerende adfærd)

Hørte myndigheder og organisationer

Et udkast til lovforslag blev den 22. december 2016 sendt i første høring hos:

Advokatrådet, Ankestyrelsen, Bedre Psykiatri, Dansk Erhverv, Dansk Handicapfor-

bund, Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Psykologforening, Dansk Selskab for Psyko-

social Rehabilitering, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Sygeplejeråd, Danske

Advokater, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Den Danske Dommer-

forening, Det Sociale Netværk, Domstolsstyrelsen, FOA, Foreningen af Socialchefer i

Danmark, Foreningen af Statsforvaltningsjurister, HK/kommunal, Institut for Menne-

skerettigheder, KL, Kristelig Fagbevægelse, Landsforeningen af tidligere og nuværen-

de Psykiatribrugere, LOS – de private sociale tilbud, Lægeforeningen, Psykiatrifonden,

Rådet for Socialt Udsatte, Samtlige byretter, SIND, Selveje Danmark, Socialpædago-

gernes Landsforbund, Socialt Lederforum, Statsforvaltningen, Vestre Landsret, Østre

Landsret

Et revideret udkast til lovforslag blev den 17. februar 2017 sendt i anden høring hos:

Advokatrådet, Ankestyrelsen, Bedre Psykiatri, Dansk Erhverv, Dansk Handicapfor-

bund, Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Psykologforening, Dansk Selskab for Psyko-

social Rehabilitering, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Sygeplejeråd, Danske

Advokater, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Den Danske Dommer-

forening, Det Sociale Netværk, Domstolsstyrelsen, FOA, Foreningen af Socialchefer i

Danmark, Foreningen af Statsforvaltningsjurister, HK/kommunal, Institut for Menne-

skerettigheder, KL, Kristelig Fagbevægelse, Landsforeningen af tidligere og nuværen-

de Psykiatribrugere, LOS – de private sociale tilbud, Lægeforeningen, Psykiatrifonden,

Rådet for Socialt Udsatte, Samtlige byretter, SIND, Selveje Danmark, Socialpædago-

gernes Landsforbund, Socialt Lederforum, Statsforvaltningen, Vestre Landsret, Østre

Landsret

Børne- og Socialministeriet har ved første høring modtaget svar fra:

Advokatsamfundet, Ankestyrelsen, Bedre Psykiatri, Dansk Selskab for Psykosocial

rehabilitering, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Handicaporganisationer, Danske

Regioner, FOA, Foreningen af Socialchefer i Danmark, Institut for Menneskerettighe-

der, KL, LAP, LOS, Psykiatrifonden, Rådet for Socialt Udsatte, SIND, Selveje Dan-

mark, Socialpædagogernes Landsforbund, Statsforvaltningen.

Børne- og Socialministeriet har ved anden høring modtaget svar fra:

Sagsnr.

2016 - 8170

Doknr.

446347

Dato

23-04-2017

L 206 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

Ankestyrelsen, Bedre Psykiatri, Danske Regioner, Dansk Handicapforbund, Dansk

Selskab for Psykosocial Rehabilitering, FOA, Foreningen af Socialchefer i Danmark,

Institut for Menneskerettigheder, KL, LAP- Landsforeningen af tidligere og nuværende

psykiatribrugere, LOS- de private sociale tilbud, Lægeforeningen, Psykiatrifonden,

Rådet for Socialt, Udsatte, SIND, Selveje Danmark, Socialpædagogernes Landsfor-

bund, Statsforvaltningen

Endvidere har følgende organisationer svaret ved første høring, men ikke haft be-

mærkninger:

Vestre Landsret, Østre Landsret, Københavns Byret, Den Danske Dommerforening

Endelig bemærkes det, at alle de organisationerne, som har svaret ved anden høring,

har haft bemærkninger.

Høringsnotatet skal læses som et samlet høringsnotat på baggrund af første og anden

høring. Nedenfor gennemgås de indkomne høringssvar inddelt i overordnede temaer.

Der skelnes mellem høringssvarene fra første og anden høring, således at det tydeligt

fremgår i hvilken høring bemærkningerne stammer fra. Hvert tema afsluttes med Bør-

ne- og Socialministeriets overvejelser på baggrund af de indkomne høringssvar.

Generelle bemærkninger

Første høring

Hovedparten af høringsparterne udtrykker enighed i intentionerne bag lovforslaget om,

at beboere og medarbejdere på landets botilbud skal være trygge og sikre i deres

hverdag.

Blandt de afgivne høringssvar kan der dog identificeres en gruppe, der udtrykker be-

kymring for, om den i lovforslaget foreslåede mulighed for at flytte og optage beboere

uden samtykke er det rette redskab til at sikre denne tryghed og sikkerhed - særligt

set i lyset af, at der er tale om et betydeligt indgreb i den enkelte borgers selvbestem-

melse.

Enkelte høringsparter kommenterer på formålet, som det er angivet i lovforslaget.

Rådet for Socialt Udsatte sætter således spørgsmålstegn ved fremhævelsen af, at et

af formålene med lovforslaget er at tilgodese retsfølelsen, mens FOA foreslår, at for-

målsbeskrivelsen udvides med, at formålet også er at flytte personer til tilbud, der i

højere grad kan afhjælpe personens udfordringer.

Det bemærkes desuden, at der for en del af høringsparternes vedkommende er sket

en sammenblanding mellem nærværende lovforslag og lovforslaget om oprettelsen af

specialiserede socialpsykiatriske afdelinger, herunder optagelsen i disse uden sam-

tykke, som ligeledes udløber af den politiske aftale om en handlingsplan til forebyg-

gelse af vold på botilbud. Således har en del høringsparter haft den opfattelse, at

nærværende lovforslag handler om optagelse uden samtykke i de nye specialiserede

socialpsykiatriske afdelinger, hvilket ses at have haft indflydelse på høringssvarene.

Anden høring

Hovedparten af høringssvarene udtrykker tilfredshed med det reviderede lovforslag,

og flere af parterne kvitterer for, at det reviderede lovforslag imødekommer fremsatte

bemærkninger ved første høring.

Der kan forsat identificeres en gruppe blandt de afgivne høringssvar, hvor der udtryk-

kes bekymring for, om den i lovforslaget foreslåede mulighed for at flytte og optage

beboere uden samtykke er det rette redskab til at sikre den efterspurgte tryghed og

2

L 206 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

sikkerhed - særligt set i lyset af, at der er tale om et betydeligt indgreb i den enkelte

borgers selvbestemmelse.

Det bemærkes, at der ved anden høring forsat er nogle høringsparter som har haft

den opfattelse, at nærværende lovforslag handler om optagelse uden samtykke i de

nye specialiserede socialpsykiatriske afdelinger, hvilket ses at have haft indflydelse på

høringssvarene.

Børne- og Socialministeriets overvejelser:

På baggrund af en række tragiske sager med drab, overgreb og vold på botilbud blev

satspuljepartierne enige om en handlingsplan til forebyggelse af vold på botilbud som

en del af Aftale om satspuljen 2017-2020.

Udgangspunktet for lovforslaget er således et politisk ønske om at sikre et behand-

lingsmiljø på landets botilbud, som er forsvarligt både i forhold til den sociale indsats,

der leveres på botilbuddene, og sikkerhedsmæssigt for såvel beboere som personale.

Med lovforslaget er det foreslået, at personer med en betydelig og varigt nedsat psy-

kisk funktionsevne som følge af en sindslidelse, som er til væsentlig fare for eller udvi-

ser særligt truende eller chikanerende adfærd over for øvrige beboere eller personale,

i særlige tilfælde kan optages uden samtykke i botilbud efter servicelovens §§ 107 og

108.

Lovforslaget har således til formål at forebygge vold, overgreb og trusler på botilbud,

og samtidig skal det værne om og sikre retssikkerheden for den pågældende beboer,

som indgrebet efter lovforslaget er rettet mod. Det er imidlertid ikke nødvendigvis

modsatrettede hensyn. At flytte en beboer, som er til væsentlig fare for eller udviser

særligt truende eller chikanerende adfærd over for øvrige beboere og/eller personale

uden samtykke, har til formål dels at sikre, at den pågældende beboer modtager den

nødvendige indsats i forhold til at afhjælpe beboerens udfordringer, og dels at sikre et

konstruktivt og sikkerhedsmæssigt forsvarligt socialfagligt miljø for den berørte bebo-

er, men også for de øvrige beboere og personalet.

Udgangspunktet for lovforslaget er således, at det hverken gavner den pågældende

beboer eller de øvrige beboere, at miljøet bliver påvirket i en sådan grad, at det ikke

længere er sikkerhedsmæssigt forsvarligt for hverken personale eller beboere.

Det er i den forbindelse væsentlig at slå fast, at der ikke er tale om strafforanstaltnin-

ger, og at der alene kan blive tale om en flytning uden samtykke, hvis det er absolut

nødvendigt, og det kan sikres, at den pågældende beboer på det nye botilbud i højere

grad kan modtage den nødvendige hjælp.

Lovforslaget har således også til formål at understøtte, at der kan ydes hjælp efter

servicelovens formål over for både den konkrete borger og for botilbuddenes øvrige

beboere. Og dertil skal lovforslaget sikre, at personalet har gode rammer for at yde

den sociale indsats.

På baggrund af høringssvarene tydeliggøres det i bemærkningerne til lovforslaget, at

formålet med lovforslaget dels er at forebygge vold, overgreb og trusler på botilbud,

dels at sikre den nødvendige støtte til den enkelte beboer, herunder den beboer der

flyttes uden samtykke.

Høringsparternes øvrige bemærkninger centrerer sig om følgende konkrete elemen-

ter:

1. Målgruppen

2. Specifikke betingelser for flytning

3. Tidligere bolig

4. Afgrænsning af botilbud til §§ 107 og 108

3

L 206 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

5.

6.

7.

8.

9.

Krav til indstillingen til Statsforvaltningen

Værgemål

Forholdet til Danmarks internationale forpligtelser

Klageadgang

Evaluering

Ad 1 om målgruppen

En række organisationer (Ankestyrelsen, Socialchefforeningen (FSD), KL, Danske

Regioner og Rådet for Socialt Udsatte) satte ved første høring spørgsmålstegn ved

afgrænsningen og definitionen af målgruppen samt ved, om denne er tilstrækkeligt

præcist angivet.

Danske Handicaporganisationer udtrykker i sit høringssvar tilfredshed med afgræns-

ningen af målgruppen.

Der er forsat parter ved anden høring, som udtrykker bekymring for definitionen af

målgruppen.

Børne- og Socialministeriets overvejelser

Som nævnt i Børne- og Socialministeriets kommentar til de generelle bemærkninger

fra høringsparterne udspringer lovforslaget af den politiske aftale om en handlingsplan

til forebyggelse af vold på botilbud (satspuljeaftalen for 2017), som blev indgået på

baggrund af en række tragiske sager med drab, overgreb og vold på botilbud.

Udgangspunktet for lovforslaget er således et politisk ønske om at sikre et miljø på

landets botilbud, som er forsvarligt både i forhold til den sociale indsats, der leveres på

botilbuddene, og sikkerhedsmæssigt for såvel beboere som personale.

Med lovforslaget gives adgang til i særlige tilfælde, og når visse betingelser er opfyld-

te, at optage en beboer på et botilbud uden samtykke. Der er tale om et indgribende

redskab, hvilket er søgt afgrænset i definitionen af de kriterier, der skal være opfyldt

for, at redskabet kan finde anvendelse, herunder i definitionen af målgruppen.

Børne- og Socialministeriet udfolder på baggrund af høringssvarene i bemærkninger-

ne til lovforslaget, hvad der karakteriserer målgruppen, herunder målgruppens adfærd,

samt giver eksempler herpå.

Ad 2 om specifikke betingelser

Første høring

Flere høringsparter har kommenteret kriterierne for optagelsen uden samtykke i § 129

a, stk. 1, herunder kriteriernes tydelighed. Fx efterspørger SIND og Bedre Psykiatri

generelt tydeligere og mere veldefinerede kriterier, mens Danske Handicaporganisati-

oner, Socialpædagogerne og Danske Regioner mere specifikt efterlyser en nærmere

definition af kriteriet i bestemmelsens nr. 1 om at udvise ”særligt truende eller chikane-

rende adfærd”.

Bedre Psykiatri har i sit høringssvar endvidere fremsat ønske om, at kriteriet angåen-

de det nye tilbuds egnethed skærpes (nr. 3), og at misbrug bør indgå som et kriterium.

LOS bemærker, at det bør tydeliggøres, at bestemmelsen alene bør finde anvendelse,

såfremt det ikke har været muligt at motivere borgeren til samtykke.

Anden høring

Flere høringsparter har forsat kommenteret kriterierne for optagelsen uden samtykke i

§ 129 a, stk. 1, herunder kriteriernes tydelighed. Fx påpeger Selveje Danmark og So-

cialpædagogernes Landsforbund, at chikanerende adfærd fremstår uklart og ikke i sig

4

L 206 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

selv bør kunne begrunde en tvangsmæssig flytning, mens Dansk Selskab for Psyko-

social Rehabilitering er bekymret for, hvornår det er tilstrækkeligt klart, at den hidtidige

indsats ikke har leveret tilstrækkelige resultater.

Børne- og Socialministeriets overvejelser

Det er en forudsætning for anvendelsen af den i lovforslaget foreslåede indgrebsmu-

lighed, at mindre indgribende foranstaltninger altid anvendes, hvis de er tilstrækkelige.

Flytning af en person fra et bosted og optagelse uden samtykke i et andet bestemt

tilbud skal efter den foreslåede bestemmelse udøves så kortvarigt og skånsomt som

muligt og med størst mulig hensyntagen til den pågældende og andre tilstedeværen-

de, således at der ikke forvoldes unødig krænkelse eller ulempe. Det betyder herun-

der, at selve flytningen, det vil sige fuldbyrdelsen af afgørelsen, skal være kortvarig.

På baggrund af høringssvarene fra første høring præciserer og uddyber Børne- og

Socialministeriet i lovforslagets bemærkninger, hvad der menes med farlig, truende

eller chikanerende adfærd. Herunder udfolder Børne- og Socialministeriet en karakte-

ristik af målgruppen og dennes adfærd.

På baggrund af høringssvarene fra anden høring vil Børne- og Socialministeriet i den

kommende vejledning yderligere uddybe og præcisere, hvad der menes med chikane-

rende adfærd. Endvidere er der tilføjet i selve lovteksten, at der er tale om en særligt

chikanerende adfærd.

Det er desuden tilføjet i selve lovteksten, at indgrebet i det enkelte tilfælde skal være

absolut påkrævet i forhold til at opnå formålet med lovforslaget. I bemærkningerne til

et revideret lovforslag er det ligeledes præciseret, at indgrebet skal overholde gæl-

dende proportionalitetsprincip. Det vil sige, at indgrebet til enhver tid skal stå mål med

det, der er årsagen til indgrebet og det, der ønskes opnået for den enkelte borger.

Endvidere er det på baggrund af første høring blevet præciseret i § 129 a, nr. 4, at det

skal godtgøres, at det nye botilbud, som borgeren efter lovforslagets indgrebsmulig-

hed flyttes til, skal imødekomme den pågældendes støttebehov og i højere grad end

det tidligere botilbud kunne afhjælpe personens udfordringer.

Ad 3 om den tidligere bolig

Første høring

Flere af høringsparterne, herunder SIND, Rådet for Socialt Udsatte og Danske Handi-

caporganisationer, har kommenteret lovforslagets bemærkninger om flytning af borge-

re fra private boliger og efterspurgt en tydeliggørelse af den foreslåede ordning herom

i henhold til, hvordan dette skal forstås.

KL har ligeledes i sit høringssvar adresseret behovet for en tydeliggørelse af, hvilke

boliger en borger kan flyttes fra, og har i den forbindelse fremsat ønske om, at der

sikres en hjemmel til at opsige borgerens nuværende bolig (uanset hvilken det er).

Danske Regioner har i sit høringssvar spurgt ind til servicelovens § 111, stk. 2, og

sammenhængen mellem nærværende lovforslag og denne bestemmelse. Servicelo-

vens § 111 slår fast, at boformer efter serviceloven ikke er omfattet af lejelovgivnin-

gen.

Anden høring

Selveje Danmark påpeger, at borgere efter gældende regler allerede i dag kan udskri-

ves fra et tilbud efter § 107, som ikke længere opfylder borgerens behov for hjælp og

støtte, og i stedet blive indskrevet i et andet tilbud.

5

L 206 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

Børne- og Socialministeriets overvejelser

På baggrund af høringssvarene fra første høring er det præciseret i bemærkningerne

til et revideret lovforslag, at der med forslaget alene kan ske flytning uden samtykke

fra et botilbud efter servicelovens §§ 107 og 108 til et bestemt botilbud efter servicelo-

vens § 108. Det har ikke været hensigten med lovforslaget, at borgere med dette for-

slag skulle kunne flyttes fra en privatbolig og optages uden samtykke i et botilbud.

Det bemærkes endvidere, at boformer efter serviceloven ikke er omfattet af lejelovgiv-

ningen, jf. servicelovens § 111, og at der ikke med dette lovforslag sker ændringer

heri.

Endeligt bemærkes det, at der efter gældende regler alene kan ske optagelse i særli-

ge botilbud uden samtykke efter servicelovens § 129. Magtanvendelsesreglerne skal

således anvendes, såfremt en kommune ønsker at optage en borger uden samtykke i

et botilbud. Servicelovens § 129 om optagelse i særlige botilbud uden samtykke giver

ikke mulighed for at flytte en borger uden samtykke på baggrund af, at vedkommende

er til fare for eller udviser særligt truende eller chikanerende adfærd over for andre.

Ad 4 om afgrænsning af bestemte botilbud

Første høring

Med udkastet til lovforslaget, som det er sendt i høring, har der været lagt op til, at

optagelse i botilbud uden samtykke for den angivne målgruppe har kunnet ske på

botilbud efter servicelovens §§ 107 og 108. Flere høringsparter har kommenteret den-

ne afgrænsning. LOS bifalder afgrænsningen, mens Socialchefforeningen og KL øn-

sker en udvidelse, så bestemmelsen også omfatter muligheden for at optage beboer-

ne i botilbud efter almenboliglovens § 105 uden samtykke. Socialchefforeningen har

dog samtidig stillet spørgsmålstegn ved, om definitionen af målgruppen hænger sam-

men med en visitation til et § 107-tilbud.

Anden høring

Med det reviderede udkast til lovforslaget, som er sendt i anden høring, er det ind-

snævret, at muligheden for at optage uden samtykke af alene omfatter optagelse i

tilbud efter servicelovens § 108. Flere høringsparter har kommenteret denne afgræns-

ning. Fx bifalder SIND afgrænsningen, mens Selveje Danmark og KL ønsker en udvi-

delse, så bestemmelsen også omfatter muligheden for at optage beboere efter al-

menboliglovens § 105 og servicelovens § 107 uden samtykke.

Selveje Danmark har endvidere haft kommentarer til suspendering af det frie valg for

målgruppen, herunder at dette udgør et væsentligt indgreb i den enkelte borgers selv-

bestemmelsesret.

Børne- og Socialministeriets overvejelser

På baggrund af høringssvarene vurderer Børne- og Socialministeriet, at det af hensyn

til den identificerede målgruppes funktionsevne og behov for socialfaglige indsatser er

relevant at indsnævre muligheden til alene at omfatte tilbud efter servicelovens § 108,

Dette er således ændret i lovforslagets § 129 a og tilhørende bemærkninger.

Under hensyn til målgruppen for bestemmelsen, jf. afsnit nr. 2 og herunder kriteriet

om, at borgeren skal have en varig og betydelig nedsat funktionsevne som følge af en

sindslidelse, er det endvidere Børne- og Socialministeriets vurdering, at muligheden

for at flytte en borger uden samtykke bør begrænses til udelukkende at omfatte tilbud

efter serviceloven, idet et tilbud efter almenboliglovens § 105 forudsætter, at en borger

evner at varetage både de rettigheder og forpligtelser, der følger af lejelovens be-

stemmelser. Der foretages på denne baggrund ikke en udvidelse af de i lovforslaget

omfattede boformer.

6

L 206 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

For så vidt angår borgerens ret til frit valg af botilbud i forbindelse med optagelse uden

samtykke på et tilbud efter § 108, vil børne- og socialministeren i henhold til lovforsla-

get blive bemyndiget til i en bekendtgørelse at fastsætte nærmere regler for, i hvilket

omfang bestemmelsen i § 108, stk. 2, om frit valg af boform skal finde anvendelse for

personer, der optages i særlige botilbud uden samtykke efter § 129 a. Det bemærkes i

den forbindelse at bekendtgørelsen vil blive sendt i ekstern høring. Hensynet til såvel

borgeren som øvrige beboere og personale tilsiger, at der udvælges et bestemt botil-

bud, der vurderes bedre egnet end det botilbud, som borgeren aktuelt er visiteret til, til

at imødekomme borgerens støttebehov og til at forebygge og håndtere den farlige,

truende eller chikanerende adfærd. For at kunne udvælge et bestemt og særligt egnet

botilbud er der derfor behov for, at kommunalbestyrelsen i de her særlige tilfælde ikke

skal iagttage reglerne om frit valg.

Ad 5 om krav til indstilling til Statsforvaltningen

Første høring

Med udkastet til lovforslaget, som det er sendt i høring, har der været lagt op til, at

kommunalbestyrelsens indstilling til Statsforvaltningen om optagelse i botilbud uden

samtykke skulle følge den eksisterende § 131 i serviceloven om indstilling til optagelse

uden samtykke efter servicelovens § 129, dog med tilføjelsen af et nyt stk. 3, hvori der

blev fastsat særlige krav til den redegørelse, som skal vedlægges en indstilling efter §

129 a.

Flere høringsparter har fremsat ønske om en mere udtømmende liste over, hvilken

dokumentation der skal vedlægges i indstillingen til Statsforvaltningen. Herunder har

FOA i sit høringssvar adresseret behovet for, at der i indstillingen til Statsforvaltning

beskrives, hvilke tiltag til misbrugsbehandling der har været, såfremt den pågældende

borger er i målgruppen herfor, samt en beskrivelse af, hvordan et eventuelt misbrugs-

problem skal adresseres på et nyt botilbud.

Desuden har Socialpædagogerne anbefalet, at VISO inddrages i sager forud for en

indstilling til Statsforvaltningen med henblik på at rådgive om, hvordan indsatsen kan

tilrettelægges for at imødekomme borgerens behov.

I øvrigt har der med lovforslaget, som det er sendt i høring, været lagt op til, at kom-

munalbestyrelsen ved indstilling om flytning skal anmode Statsforvaltningen om at

beskikke en værge efter værgemålsloven. Dette har givet anledning til flere kommen-

tarer fra høringsparterne, herunder at det er uklart, hvornår der er brug for, at en bor-

ger bliver beskikket en værge (Danske Regioner og Statsforvaltningen), om en værge

skal kunne anvendes til at skrive under på lejekontrakter (såfremt loven også kom til at

omfatte flytning til botilbud efter almenboliglovens § 105) (KL og Socialchefforenin-

gen).

Ankestyrelsen har desuden i sit høringssvar bemærket, at spørgsmålet om beskikkel-

se af værge kan være relevant i forbindelse med opkrævning af egenbetaling og klage

over kommunens fastsættelse af egenbetaling.

Anden høring

På baggrund af høringssvarene ved første høring er der i det reviderede lovforslag,

som er sendt i anden høring, indsat en ny selvstændig bestemmelse § 131 a om ind-

stillingen til Statsforvaltningen. Flere høringsparter, herunder Statsforvaltningen og KL,

finder denne ændring positiv og hensigtsmæssig.

Endvidere har blandt andet Statsforvaltningen og LOS (de sociale private tilbud) frem-

hævet, at det er hensigtsmæssigt, at der efter det reviderede lovforslag ikke længere

skal ske automatisk anmodning til Statsforvaltningen om værgebeskikkelse. Endelig

vil processen for en eventuel værgebeskikkelse blive uddybet i en kommende vejled-

ning.

7

L 206 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

Børne- og Socialministeriets overvejelser

Det er Børne- og Socialministeriets vurdering, at det ikke er muligt eller hensigtsmæs-

sigt at give en udtømmende liste over den nødvendige dokumentation, som skal ved-

lægges indstillingen til Statsforvaltningen. Der vil være tale om, at der skal foretages

en samlet faglig vurdering af den konkrete borgers situation og udfordringer i forbin-

delse med en eventuel anvendelse af den foreslåede indgrebsmulighed. Heraf følger

også, at det vil afhænge af den konkrete borgers adfærd, situation og behov, hvilken

dokumentation der er relevant og nødvendig i forhold til den konkrete indstilling.

Det er på baggrund af høringssvarene fra første høring uddybet i lovforslagets be-

mærkninger, hvilke dokumenter det typisk vil kunne være relevant at inddrage i forbin-

delse med indstillingen til Statsforvaltningen.

For så vidt angår forslaget om at inddrage VISO i sager om flytning uden samtykke,

bemærkes det, at kommunerne allerede i dag har mulighed for at kontakte VISO i

sager, hvor en borger ikke trives på et botilbud, og hvor den socialfaglige indsats ikke

er dækkende for borgerens behov. Det er på den baggrund tilføjet bemærkningerne i

det reviderede lovforslag, at man også i sager om flytning uden samtykke efter dette

lovforslag, hvor man har brug for supplerende faglig viden, altid kan søge rådgivning

og sparring hos VISO.

For så vidt angår spørgsmålet om værgebeskikkelse er det Børne- og Socialministeri-

ets opfattelse, at mange i målgruppen vil modsætte sig flytning uden samtidig at

mangle evnen til at give et informeret samtykke. På den baggrund vil der typisk ikke

være grundlag for værgebeskikkelse efter værgemålslovens § 5, fordi den pågælden-

de ikke er omfattet af personkredsen.

På baggrund af høringssvarene vurderer Børne- og Socialministeriet således, at det er

uhensigtsmæssigt at videreføre reglerne om blandt andet værgebeskikkelse efter

servicelovens § 131.

Der er i det reviderede lovforslag i stedet indført en ny bestemmelse om de specifikke

krav til kommunalbestyrelsens indstilling til Statsforvaltningen om optagelse uden

samtykke i et bestemt tilbud efter servicelovens § 108 i relation til den omfattede mål-

gruppe. Her indgår det blandt andet, at kommunalbestyrelsen ikke automatisk skal

anmode om værgebeskikkelse, sådan som det gælder efter den gældende § 131,

hvorefter kommunalbestyrelsen i de tilfælde, hvor borgeren ikke har en værge, har

pligt til at anmode herom. I stedet vil der i en ny § 131 a blive tale om, at kommunal-

bestyrelsen i det konkrete tilfælde skal vurdere behovet herfor.

Det bemærkes i øvrigt, at reglerne om egenbetaling, jf. Bekendtgørelse om betaling

for botilbud m.v. efter servicelovens kapitel 20 (nr. 1387 af 12/12/2006), er uændrede.

Dertil kommer, at de borgere, der kan flyttes efter den foreslåede indgrebsmulighed i

et revideret lovforslag, allerede vil være omfattet af reglerne om egenbetaling, idet de

flyttes fra et botilbud til et andet efter serviceloven.

Ad 6 om forholdet til Danmarks internationale forpligtelser

Første høring

Institut for Menneskerettigheder bemærker, at Børne- og Socialministeriet ikke ses at

have gjort sig overvejelser om, hvorvidt lovforslaget er i overensstemmelse med Dan-

marks internationale forpligtelser, herunder FN’s Handicapkonvention og Den Euro-

pæiske Menneskerettighedskonvention.

Flere høringsparter efterlyser overvejelser om nødvendigheden og proportionaliteten i

forhold til, at der er tale om et indgreb i personers selvbestemmelsesret.

8

L 206 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

Anden høring

Flere høringsparter har forsat kommentarer til lovforslagets forhold til Danmarks inter-

nationale forpligtelser, herunder har Bedre Psykiatri og Institut for Menneskerettighe-

der udtrykt bekymring i forhold til, hvorvidt lovforslaget er foreneligt med FN’s Handi-

capkonvention, herunder særligt forbuddet med forskelsbehandling af personer med

handicap i konventionens artikel 5.

Børne- og Socialministeriets bemærkninger

Børne- og Socialministeriets overvejelser om lovforslagets forhold til Danmarks inter-

nationale forpligtelser fremgår ikke af lovforslagets bemærkninger. Det har blandt an-

det givet anledning til, at flere høringsparter har haft bemærkninger til de menneske-

retlige konsekvenser af lovforslaget.

Det er Børne- og Socialministeriets vurdering, at lovforslaget er i overensstemmelse

med Danmarks internationale forpligtelser, idet der blandt andet er lagt vægt på at

afgrænse målgruppen væsentligt og sikre, at indgrebsmuligheden står proportionelt i

forhold til både årsagen til indgrebet og formålet med indgrebet i forhold til den konkre-

te borger. Herunder er der endvidere lagt vægt på, at en borger, som indgrebsmulig-

heden kan blive relevant over for, skal sikres et tilbud, der ikke alene imødekommer

borgerens behov for hjælp og støtte, men som også vurderes i højere grad at kunne

afhjælpe borgerens udfordringer.

Det er Børne- og Socialministeriets opfattelse, at den foreslåede ordning er nødvendig

og egnet i forhold til at forebygge vold på botilbud og til at sikre, at både den pågæl-

dende beboer og de øvrige beboere på botilbuddet kan modtage den hjælp og støtte,

der er formålet med opholdet, herunder at personalet har gode og sikre rammer for at

levere den sociale indsats. Der er i den forbindelse lagt vægt på, at det er en klar for-

udsætning for forslagets anvendelse, at mindre indgribende foranstaltninger anven-

des, hvis de vurderes tilstrækkelige. En flytning af en beboer fra et botilbud med opta-

gelse i et andet uden samtykke skal efter den foreslåede bestemmelse på samme vis

som efter de gældende regler for flytning uden samtykke udøves så skånsomt og

kortvarigt som muligt og med størst mulig hensyntagen til den pågældende og andre

tilstedeværende, således at der ikke forvoldes unødig krænkelse eller ulempe.

Dertil kommer, at der er stillet klare krav til den kommunale indstilling til statsforvalt-

ningen i forhold til, at såvel beboerens adfærd som den hidtidige indsats for at imøde-

komme beboerens behov kan dokumenteres. Og endelige etableres der en klagead-

gang og adgang til domstolsprøvelse, der vurderes at stå mål med indgrebsmulighe-

den i forhold til at sikre beboerens retssikkerhed.

Flytning af en beboer uden samtykke er et væsentligt indgreb i selvbestemmelsesret-

ten og den enkelte beboers retssikkerhed. Ministeriet vurderer derfor, at det endvidere

er afgørende, at der opstilles klare kriterier, så bestemmelsen udelukkende anvendes i

særlige tilfælde, herunder når hjælp, socialpædagogisk bistand og øvrige indsatser

ikke har været tilstrækkelige til at forebygge den farlige, truende eller chikanerende

adfærd, og hvor det ikke har været muligt at motivere den pågældende til frivilligt at

flytte.

På baggrund af høringssvarene fremhæves og tydeliggøres i lovforslaget proportiona-

litetsprincippet i forhold til den konkrete indgrebsmulighed, som lovforslaget indebæ-

rer. Dertil vil det blive præciseret, at en borger, der flyttes uden samtykke, skal sikres

et tilbud, der modsvarer borgerens behov og kan afhjælpe borgerens udfordringer. Og

endelig vurderes den etablerede klageadgang at sikre borgerens retssikkerhed. Dette

skal sikre, at lovforslagets formål og rækkevidde tydeliggøres i relation til Danmarks

internationale forpligtelser.

9

L 206 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

Ad 7 om klageadgang

KL og LOS kommenterer begge sagsbehandlingstiden i forbindelse med klager ud fra

en forståelse af, at der kan være tale om akutte situationer, ligesom Danske Regioner

foreslår en tidsfrist for sagsbehandlingen i Ankestyrelsen.

Børne- og Socialministeriets bemærkninger

På baggrund af høringssvarene vil Børne- og Socialministeriet præcisere i reviderede

bemærkninger til lovforslaget, at det ikke er hensigten med forslaget, at det skal finde

anvendelse ved akut opståede situationer på botilbud. I akut opståede situationer skal

almindelig procedure følges, herunder kontakt til politiet m.fl.

Det er Børne- og Socialministeriets vurdering, at den etablerede klageadgang og pro-

cedure vedrørende indstilling til Statsforvaltningen og efterfølgende mulighed for klage

over afgørelsen til Ankestyrelsen er nødvendig i forhold til at sikre den pågældende

borgers retssikkerhed. Hensynet bag den foreslåede klageadgang er netop at sikre, at

indgrebsmuligheden over for en borger ikke akut kan bringes i anvendelse, ligesom

klageadgangen skal sikre, at borgeren har mulighed for at klage og få medhold, inden

indgrebsmuligheden konkret er bragt i anvendelse.

På baggrund af høringssvarene fra første høring er det gjort tydeligere i bemærknin-

gerne til lovforslaget, at Statsforvaltningen efter retssikkerhedslovens § 72, stk. 5, har

mulighed for at ophæve den opsættende virkning og iværksætte flytningen straks efter

Statsforvaltningens afgørelse, såfremt at særlige forhold gør det påkrævet.

Ad 8 om evaluering

Danske Regioner og Socialpædagogerne opfordrer til, at der følges op på lovforslaget

i forhold til, hvor ofte muligheden for at flytte en beboer uden samtykke anvendes.

Børne- og Socialministeriets overvejelser

Hertil bemærker Børne- og Socialministeriet, at det ikke indgår i den politiske aftale, at

der skal ske evaluering af bestemmelsen. Børne- og Socialministeriet vil følge op på

ordningen efter 3 år.

10