Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
L 204 Bilag 9
Offentligt
1761087_0001.png
Social- og
Indenrigsministeriet
Til samtlige kommuner
Til KL
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sim.dk
Sagsnr.
2015-9324
Doknr.
Meddelelse om servicelovens anvendelsesområde i forhold til asylansøgere og
udlændinge uden lovligt ophold
1. Indledning
Der har i praksis været tvivl om, hvorvidt asylansøgere er omfattet af servicelovens
anvendelsesområde.
Der har endvidere været tvivl om, hvordan kommunerne i praksis set i lyset af Udlæn
dingestyrelsens forsørgelsespligt skal håndtere iværksættelse af sociale foranstaltnin
ger, hjælp eller støtte over for asylansøgere og udlændinge med ulovligt ophold her i
landet.
Social- og Indenrigsministeriet har derfor i samarbejde med Udlændinge-, Integrati
ons- og Boligministeriet, Ud lænd ingestyrelsen og Ankestyrelsen udarbejdet dette
brev.
Brevet har til formål at hjælpe kommunerne med håndteringen af reglerne om iværk
sættelse af sociale foranstaltninger, hjælp eller støtte til asylansøgere og udlændinge
uden lovligt ophold her i landet. Brevet omhandler således alene de situationer, hvor
Udlændingestyrelsen efter udlændingeloven har forsørgelsespligt over for udlændin
gen.
Brevet er udarbejdet på baggrund af en analyse af området, som ministeriet i samar
bejde med relevante ministerier og Ankestyrelsen har udarbejdet i foråret 2016. Ana
lysen er tilgængelig på ministeriets hjemmeside.
I brevet redegøres for den gældende retstilstand, herunder hvilke muligheder hen
holdsvis kommunerne og udlændingemyndighederne har for at iværksætte sociale
foranstaltninger, hjælp eller støtte og på hvilket retsgrundlag foranstaltningerne, hjæl
pen eller støtten kan iværksættes.
Med brevet præciseres alene det retlige grundlag for at undgå usikkerhed om den
gældende retstilstand.
2. Udlændingestyrelsens forsørgelsespligt
En udlænding, der opholder sig her i landet og enten har indgivet ansøgning om asyl
eNer ikke har ret til at opholde sig her i landet, får udgifterne til underhold og nødven
dige sundhedsmæssige ydelser dækket af Udlændingestyrelsen. Forsørgelsespligten
gælder for asylansøgerne indtil udrejse eller udsendelse eller i tilfælde af opholdstil
-
364836
Dato
01072016
 L 204 - 2016-17 - Bilag 9: Hyrdebrev om servicelovens anvendelsesområde i forhold til asylansøgere og udlændinge uden lovligt ophold, fra social- og indenrigsministeren
1761087_0002.png
ladelse indtil udgangen af første hele måned efter tidspunktet for afgørelsen om visi
tering til en bestemt kommune. For udlændinge uden lovligt ophold gælder forsørgel
sespligten, hvis det er nødvendigt af hensyn til forsørgelsen af udlændingen. Se ud
lændingelovens
§
42 a, stk. i og 2.
-
Der er en række undtagelser fra udlændingelovens forsørgelsesprincip for udlændin
ge, der enten er asylansøgere eller ikke har ret til at opholde sig her i landet. Se ud
31,
lændingelovens
§
42 a, stk.
Udlændingestyrelsens forsørgelsespligt omfatter også nødvendige sociale foranstalt
ninger, hjælp eller støtte. Forsørgelsespligten indebærer, at Udlændingestyrelsen
godkender betaling af foranstaltninger og den hjælp eller støtte, der iværksættes over
for denne gruppe.
3. Servicelovens anvendelsesområde
Servicelovens
§
2, stk. 1, lyder som følger: “Enhver, der opholder sig lovligt her i lan
det, har ret til hjælp efter denne lov”.
Ved vurderingen af, om en udlænding har lovligt ophold i servicelovens forstand, må
der lægges vægt på, om udlændingen har lovligt ophold i udlændingelovens forstand.
Ministeriets opfattelse af gældende ret er således følgende:
1.
Enhver udlænding, der efter udlændingelovens regler har lovligt ophold her
i landet, har et lovligt ophold i servicelovens forstand. Dvs, at en udlænding med
en opholdstilladelse eller et visum, der ikke er udløbet, en udlænding, hvis visum
frie periode ikke er udløbet, en nordisk statsborger eller en EU-borger, der efter
EU-retten har en umiddelbar ret til at opholde sig her i landet, har et lovligt ophold
her i landet i servicelovens forstand. Dette gælder uanset ophoidstilladelsens eller
visummets karakter.
En udlænding med processuelt ophold, dvs, en asylansøger eller ikke
asylansøger, der efter udlændingelovens regler har ret til at opholde sig her i lan
det, mens udlændingens ansøgning om opholdstilladelse behandles, har et lovligt
ophold her i landet i seMcelovens forstand.
En udlænding, der mister sit opholdsgrundlag her i landet, f.eks. ved, at ud
lændingen har fået afslag på en ansøgning om opholdstilladelse, har fået afslag
på forlængelse af opholdstilladelse eller har fået inddraget sin opholdstilladelse,
har herefter ikke lovligt ophold i servicelovens forstand. Dette gælder både i den
situation, hvor udrejsefristen er overskredet, og i den situation, hvor udrejsefristen
endnu ikke er udløbet.
En udlænding, der er idømt frihedsstraf og samtidig udvist, og hvis visum og
opholdstilladelse er bortfaldet med udvisningen, jf. udlændingelovens
§
32, stk. 1,
har som følge af bortfaldet af sit lovlige opholdsgrundlag ikke lovligt ophold her i
landet i seMcelovens forstand. Dette gælder, selv om udlændingen holdes fri
hedsberøvet med henblik på strafafsoning og først udsendes derefter.
En udlænding på tålt ophold. En udlænding, der er udelukket fra opholdstilla
delse på grund af kriminalitet eller lignende, men som ikke må udsendes på grund
2.
3.
4.
5.
Forsørgelsespligten omfatter ifølge udlændingelovens
§
42 a, stk. 3, således ikke udlændinge, har op
holdstilladelse efter visse bestemmelser i udlændingeloven (nr. 1), udlændinge, der indgår ægteskab med
en herboende person, medmindre særlige grunde foreligger (nr. 2), udlændinge, hvis opholdssted ikke er
kendt (nr. 3) og udlændinge, der har ret til forsørgelse efter anden lovgivning end aktivloven (nr. 4). udviste
udlændinge, der afsoner straf eller i øvrigt er frihedsberøvede eller er undergivet sygehusbehandling, har ret
til forsørgelse efter anden lovgivning end aktivloven og er derfor ikke omfattet af Udlændingestyrelsens
forsørgelsespligt.
2
 L 204 - 2016-17 - Bilag 9: Hyrdebrev om servicelovens anvendelsesområde i forhold til asylansøgere og udlændinge uden lovligt ophold, fra social- og indenrigsministeren
1761087_0003.png
af udlændingelovens refoulementsforbud2, opholder sig her i landet på tålt ophold
og har ikke lovligt ophold i setvicelovens forstand
Udlændinge med lovligt ophold i servicelovens forstand er direkte omfattet af service-
lovens regler, og kommunen træffer over for denne gruppe af udlændinge afgørelse
efter servicelovens regler. Generelt gælder, at hjælp efter servicelovens regler skal
gives efter en konkret og individuel vurdering, og at hjælpen skal være afpasset den
midlertidige status, som udlændingen måtte have. Det gælder både i forhold til hjælp
til voksne og hjælp til børn og unge.
Dog gælder der i forhold til gruppen af asylansøgere, der har lovligt ophold i servicelo
vens forstand, men som samtidig er omfattet af Udlændingestyrelsens forsørgelses
pligt,
jf.
afsnit 2, en særlig procedure for iværksættelse af foranstaltninger, hjælp eller
støtte. Se herom afsnit 7.
4. Om kommunens tilsynspligt med børn og unge
Efter servicelovens
§
146 skal kommunen føre tilsyn med de forhold, hvorunder børn
og unge under 18 år samt vordende forældre i kommunen lever. Tilsynet skal føres på
en sådan måde, at kommunen så tidligt som muligt kan få kendskab til tilfælde, hvor
der må antages at være behov for særlig støtte til et barn eller en ung under 18 år,
eller hvor det må antages, at der kan opstå et behov for særlig støtte til et barn umid
delbart efter fødslen. For voksne gælder der ikke på samme måde en tilsynsforpligtel
se for kommunen.
Kommunens tilsynspligt efter servicelovens
§
146 med de forhold, hvorunder børn og
unge under 18 år samt vordende forældre i kommunen lever, gælder alle børn og
unge under 18 år uanset deres opholdsgrundlag og uanset, om barnet eller den unge
har lovligt ophold eller ej. Kommunens tilsynspligt omfatter således også børn og unge
i kommunen, der ikke opholder sig lovligt her i landet i servicelovens forstand. Kom
munens tilsynspligt gælder også, når barnet eller den unge opholder sig på et asylcen
ter.
Det forhold, at kommunens tilsynspligt også omfatter børn og unge i kommunen, der
ikke opholder sig lovligt her i landet i servicelovens forstand, indebærer ikke i sig selv,
at sociale foranstaltninger i medfør af serviceloven kan iværksættes over for denne
persongruppe. Se herom afsnit 5.
5. Iværksættelse af sociale foranstaltninger, hjælp eller støtte uden for service-
lovens anvendelsesområde
Uden for servicelovens anvendelsesområde falder som ovenfor nævnt blandt andet
udlændinge, der har fået endeligt afslag på asyl eller opholdstilladelse på andet grund
lag, og udlændinge, der har fået inddraget opholdstilladelsen. Kommunen kan derfor
som udgangspunkt ikke over for disse personer iværksætte foranstaltninger, hjælp
eller støtte med hjemmel i serviceloven.
I særlige tilfælde må det dog antages, at kommunen med henvisning til principperne i
serviceloven kan iværksætte sociale foranstaltninger, hjælp eller støtte over for en
udlænding, der på grund af sit ulovlige ophold ikke direkte er omfattet af serviceloven.
Dette gælder bl.a. i tilfælde, hvor der er en åbenbar risiko for, at et barns sundhed
eller udvikling lider alvorlig skade på grund af utilstrækkelig omsorg for eller behand
ling af barnet eller på grund af overgreb, som barnet har været udsat for3.
2
Det følger af udlændingelovens
§
31, stk. 1, at en udlænding ikke må udsendes til et land, hvor den på
gældende risikerer dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende be
handling eller straf, eller hvor udlændingen ikke er beskyttet mod videresendelse til et sådant land.
Byretten i Hillerød har
i
en dom den 12. maj 2016 i sag BS 47-127/2016 og sag nr. BS 47-128 fundet, at
børn og unge-udvalget efter principperne i servicelovens kapitel 11, herunder lovens
§
58, har haft det
3
 L 204 - 2016-17 - Bilag 9: Hyrdebrev om servicelovens anvendelsesområde i forhold til asylansøgere og udlændinge uden lovligt ophold, fra social- og indenrigsministeren
1761087_0004.png
Det bemærkes, at der i de tilfælde, hvor der vurderes behov for anbringelse af et barn
uden for hjemmet, ikke i praksis vil være forskel på kravene til at kunne gennemføre
en anbringelse uden samtykke fra forældremyndighedens indehaver eller den unge på
15 år eller derover, uanset om der er tale om børn med lovligt eller ulovligt ophold.
Der kan i den forbindelse henvises til, at der efter Danmarks internationale forpligtel
ser efter omstændighederne vil være en positiv pligt til gennem tvangsfjernelse at
beskytte børn mod van røgt og overgreb fra deres forældres side.
Efter børnekonventionens artikel 3 gælder der en forpligtelse til at sikre børn den be
skyttelse og omsorg, der er nødvendig for deres trivsel under hensyntagen til de ret
tigheder og pligter, der gælder for barnets forældre, værge eller andre personer med
juridisk ansvar for barnet. Efter børnekonventionens artikel 19 gælder der en forplig
telse til bla. at træffe alle passende sociale forholdsregler til beskyttelse af børn mod
alle former for fysisk eller psykisk vold, skade eller misbrug, vanrøgt eller forsømmelig
behandling, mishandling eller udnyttelse, herunder seksuel misbrug, mens de er i
forældrenes, værgens eller andre personers varetægt.
Efter handicapkonventionens artikel 7 skal det endvidere sikres, at børn med handicap
fuldt ud kan nyde alle menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder på
lige fod med andre børn. Efter handicapkonventionens artikel 16 skal der træffes alle
passende foranstaltninger, også af administrativ art, til at beskytte personer med han
dicap mod enhver form for udnyttelse, vold og misbrug. Relevante konventionsbe
stemmelser kan endvidere være handicapkonventionens artikel 17 om beskyttelse af
personlig integritet og artikel 20 om personlig mobilitet, som både omfatter børn og
voksne.
De anførte folkeretlige forpligtelser gælder også i forhold til udlændinge, der ikke har
lovligt ophold i Danmark, men som befinder sig her i landet, og der er ikke grundlag for
at antage, at der med dansk lovgivning på området har været tilsigtet at fravige disse
folkeretlige forpligtelser.
Det forhold, at det er muligt at iværksætte sociale foranstaltninger, hjælp eller støtte
efter principperne i serviceloven støttes også af almindelige uskrevne retsgrundsæt
ninger om nødret4, som det bla. omtales i Social- og Indenrigsministeriets besvarelse
af 23. februar 2016 af spørgsmål nr. 310 (Alm.del) fra Udlændinge-, Integrations- og
Boligministeriet.
Den endelige vurdering af dette spørgsmål henhører dog under domstolene.
6. Forholdet mellem Udlændingestyrelsens forsørgelsespligt efter udlændinge-
loven og serviceloven
Asylansøgere med processuelt ophold
At asylansøgere med processuelt ophold har lovligt ophold i servicelovens forstand, er
ikke ensbetydende med, at serviceloven finder anvendelse i fuld udstrækning og på
samme vis som for andre personer med lovligt ophold. Det skyldes, at asylansøgere
er omfattet af udlændingelovens regler om Udlændingestyrelsens forsørgelsespligt.
nødvendige grundlag for uden samtykke fra forældremyndighedens indehaver at træffe afgørelse om an
bnngelse af børn, der ikke har lovligt ophold i landet. Det bemærkes, at Procesbevillingsnævnet i et brev af
23. juni 2016 i medfør af servicelovens
§
171 har meddelt tilladelse til anke til østre Landsret.
Social- og indenrigsministeren og udlændinge-, integrations- og boligministeren har den 23. febwar og
den 28. februar 2016 i besvarelse af udvalgsspørgsmål
UUI
alm. del 310 og 224, udtalt, at kommunerne har
“mulighed for at handle ud fra de almindelige uskrevne retsgrundsætninger om nødret i tilfælde, hvor der
opstår et akut behov for anbringelse af et bam uden lovligt ophold, og hvor det det ikke er
muligt
at opnå
samtykke fra forældremyndighedsindehaveren (tvangsanbringelse).”
4
 L 204 - 2016-17 - Bilag 9: Hyrdebrev om servicelovens anvendelsesområde i forhold til asylansøgere og udlændinge uden lovligt ophold, fra social- og indenrigsministeren
1761087_0005.png
Det er ministeriets opfattelse, at serviceloven må betragtes som en generel lov, der
kan fraviges i anden lovgivning, der indeholder bestemmelser om foranstaltninger,
hjælp eller støtte af tilsvarende art til bestemte grupper af borgere.
Udlændingeloven betragtes i den sammenhæng som en særlov. Serviceloven finder
således ikke anvendelse i det omfang, udlændingemyndighederne inden for asylsy
stemet kan imødekomme eventuelle behov. I det omfang, der er behov for yderligere
foranstaltninger, hjælp eller støtte efter serviceloven, er det Udlændingestyrelsen, der
godkender betalingen.
Udlændinge uden lovligt ophold
Som nævnt under afsnit 2 gælder Udlændingestyrelsens forsørgelsespligt også over
for udlændinge uden lovligt ophold, som ikke er omfattet af serviceloven. Kommuner
ne skal således ikke iværksætte sociale foranstaltninger, hjælp eller støtte i det om
fang, udlændingemyndighederne inden for asylsystemet kan imødekomme eventuelle
behov, I det omfang, der er behov for sociale foranstaltninger, hjælp eller støtte, er det
Udlændingestyrelsen, der godkender betalingen.
Det nærmere samarbejde mellem kommunen, asylcentrene og Udlændingestyrelsen
over for asylansøgere og udlændinge med ulovligt ophold er beskrevet i afsnit 7.
Bemærk, at der som nævnt i afsnit 2 er særlige grupper af udlændinge, som Udlæn
dingestyrelsen ikke har forsørgelsespligt over for. Disse grupper af udlændinge er ikke
omfattet af afsnit 7.
7. Samarbejdet mellem kommunen, asylcentrene og Udlændingestyrelsen
7.1. Udlændingestyrelsen godkender betaling
Asylansøgere og udlændinge uden lovligt ophold får udgifterne til underhold og nød
vendige sundhedsmæssige ydelser dækket af Udlændingestyrelsen. Udlændingesty
relsens forsørgelsespligt omfatter som nævnt ovenfor også nødvendige sociale foran
staltninger, hjælp eller støtte.
Kommunerne skal således ikke iværksætte sociale foranstaltninger, hjælp eller støtte
over for asylansøgere og udlændinge uden lovligt ophold i det omfang, udlændinge-
myndighederne inden for asylsystemet kan imødekomme eventuelle behov.
Kommunerne skal heller ikke iværksætte sociale foranstaltninger, hjælp eller støtte
over for asylansøgere og udlændinge uden lovligt ophold, uden at kommunen forinden
har forelagt sagen for Udlændingestyrelsen, og Udlændingestyrelsen forinden har
godkendt betaling af foranstaltningen, hjælpen eller støtten,
jf.
afsnit 7.4. I helt akutte
situationer, hvor kommunen er nødt til at handle straks, kan kommunen dog efterføl
gende hurtigst muligt forelægge sagen for Udlændingestyrelsen.
Alle sociale foranstaltninger, hjælp eller støtte, der iværksættes af kommunerne, skal
være afpasset den midlertidige status, udlændingen har som asylansøger eller som
udlænding uden lovligt ophold i Danmark.
Bemærk, at der som nævnt i afsnit 2 er særlige grupper af udlændinge, som Udlæn
dingestyrelsen ikke har forsørgelsespligt over for. Disse grupper af udlændinge er ikke
omfattet af afsnit 7.
7.2. Underretninger om bekymrende forhold for et barn
I de tilfælde, hvor indkvarteringsoperatøren (asylcentret) finder, at der er grundlag for
at foretage en underretning på grund af bekymring for et barn, skal dette ske til den
kommune, hvor centret ligger. Udlændingestyrelsen skal samtidig hermed orienteres
om underretningen ved at modtage en kopi af denne.
5
 L 204 - 2016-17 - Bilag 9: Hyrdebrev om servicelovens anvendelsesområde i forhold til asylansøgere og udlændinge uden lovligt ophold, fra social- og indenrigsministeren
1761087_0006.png
7.3. Faglig vurdering efter henvendelse fra udlændingemyndighederne
Både indkvarteringsoperatøren og Udlændingestyrelsen kan bede kommunen om at
foretage en faglig vurdering med henblik på afklaring af, hvilke sociale foranstaltnin
ger, hjælp eller støtte, der bør iværksættes. Dette gælder både i forhold til voksne og
børn og i forhold til asylansøgere og udlændinge uden lovligt ophold.
Kommunen skal på baggrund af udlændingemyndighedernes henvendelse iværksætte
en børnefaglig undersøgelse
(
50-undersøgelse) for så vidt angår børn af asylansø
gere med processuelt ophold eller iværksætte en tilsvarende faglig undersøge for så
vidt angår børn og unge uden lovligt ophold. Iværksættelse af en
§
50-undersøgelse
forudsætter ikke Udlændingestyrelsens godkendelse.
Kommunen kan på baggrund af udlændingemyndighedernes henvendelse på tilsva
rende vis foretage en faglig vurdering, hvis det drejer som om voksne asylansøgere
eller voksne uden lovligt ophold.
7.4. Forelæggelsen af den faglige vurdering for Udlændingestyrelsen
Når kommunen har foretaget en faglig vurdering, skal kommunen forelægge sagen for
Udlændingestyrelsen og anmode om Udlændingestyrelsens godkendelse af betaling
af den foranstaltning, kommunen vurderer, der er behov for.
Det sker ved, at den faglige vurdering med de nødvendige sagsoplysninger sendes til
indkvarteringsoperatøren med kopi til Udlændingestyrelsen. E-mailadressen til Ud
lændingestyrelsen er forsorqeIseskontoret2us.dk.
lndkvarteringsoperatøren sender herefter en ansøgning til Udlændingestyrelsen med
henblik på betaling af den sociale foranstaltning.
I praksis tilsidesætter Udlændingestyrelsen aldrig kommunens faglige vurdering af
behovet for iværksættelse af sociale foranstaltninger, hjælp eller støtte, idet Udlæn
dingestyrelsen intet fagligt grundlag har herfor. Der vil således ikke i praksis opstå
sager, hvor myndighederne ikke når til enighed om, hvorvidt der skal iværksættes
foranstaltninger (herunder anbringelser).
7.5. Iværksættelse af sociale foranstaltninger
7.5.1. Asylansøgere med processuelt ophold
Når Udlændingestyrelsen har godkendt betaling af en social foranstaltning, hjælp eller
støtte, træffer kommunen afgørelse efter servicelovens regler, når det drejer sig om
asylansøgere med processuelt ophold eller børn af asylansøgere med processuelt
ophold.
Kommunens børn og unge-udvalg træffer afgørelse i de sager, hvor det efter service-
lovens regler er børn og unge-udvalget, der træffer afgørelse,
jf.
servicelovens
§
74.
Det gør børn og unge-udvalget eksempelvis ved beslutninger om anbringelse af børn
og unge uden samtykke fra forældremyndighedens indehaver eller den unge på 15 år
eller derover og ved andre beslutninger i tilknytning til en anbringelse, hvor der ikke
kan opnås samtykke fra forældremyndighedens indehaver eller den unge på 15 år
eller derover.
7.5.2. Afviste asylansøgere og udlændinge uden lovligt ophold
Når Udlændingestyrelsen har godkendt betaling af en social foranstaltning, hjælp eller
støtte, træffer kommunen afgørelse efter principperne i serviceloven,
jf.
afsnit 5.
Hvis der er tale om foranstaltninger i forhold til børn og unge uden samtykke, træffer
kommunens børn og unge-udvalg afgørelse efter principperne i serviceloven,
jf.
afsnit
5.
6
 L 204 - 2016-17 - Bilag 9: Hyrdebrev om servicelovens anvendelsesområde i forhold til asylansøgere og udlændinge uden lovligt ophold, fra social- og indenrigsministeren
1761087_0007.png
8. Henvendelser til kommunen fra andre end udlændingemyndighederne
8.1. Henvendelser om hjælp til børn og unge omfattet af Udlændingestyrelsens
forsørgelsespligt
Dette afsnit handler om de tilfælde, hvor kommunen modtager en anmodning fra an
dre end udlændingemyndighederne om iværksættelse af en social foranstaltning til en
udlænding under 18 år, der er omfattet af Udlændingestyrelsens forsørgelsespligt. I
disse tilfælde er der tale om iværksættelse af sociale foranstaltninger til en asylansø
ger, en afvist asylansøger eller en anden udlænding med ulovligt ophold, der er un
derl8 år.
Dette afsnit handler også om de tilfælde, hvor kommunen modtager oplysninger fra
andre end udlændingemyndighederne af relevans for iværksættelse af en social for
anstaltning til en udlænding under 18 år, der er omfattet af Udlændingestyrelsens
forsørgelsespligt.
Kommunen kan efter omstændighederne i disse tilfælde tage initiativ til uden at Ud
lændingestyrelsen har anmodet herom at foretage en socialfaglig vurdering, herun
der træffe afgørelse om at iværksætte en børnefaglig undersøgelse (en
§
50-
undersøgelse) for asylansøgerbørn med processuelt ophold, hvis sagens omstændig
heder gør dette påkrævet. Iværksættelse af en
§
50-undersøgelse skal i disse tilfælde
ikke forelægges til godkendelse hos Udlændingestyrelsen. Kommunen kan med fordel
orientere Udlændingestyrelsen om iværksættelsen af undersøgelsen.
—
—
Finder kommunen ikke anledning til at iværksætte foranstaltninger efter serviceloven,
herunder iværksætte en børnefaglig undersøgelse
(
50-undersøgelse), kan kommu
nen vælge at henvise asylansøgeren eller dennes kontaktperson til Udlændingestyrel
sen.
Hvis kommunen finder anledning til at udrede sagen
(
50-undersøgelse) og ud fra en
socialfaglig vurdering finder, at en social foranstaltning bør iværksættes, skal kommu
nen forelægge sagen for Udlændingestyrelsen. Kan Udlændingestyrelsen godkende
betaling af den foreslåede foranstaltning, træffer kommunen herefter afgørelse om
iværksættelse af foranstaltningen. Er der tale om en foranstaltning i forhold til børn og
unge uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren eller den unge på 15 år
eller derover, vil sagen skulle forelægges for børn og unge-udvalget, hvis afgørelse vil
kunne påklages til Ankestyrelsen. Se afsnit 7.5.
Kommunen skal som udgangspunkt tage kontakt til Udlændingestyrelsen med henblik
på godkendelse af betaling for foranstaltningen, inden kommunen eller kommunens
børn og unge-udvalg træffer afgørelse. I akutte tilfælde kan kontakten dog ske efter
følgende.
Kommunens eller kommunens børn og ungeudvalgs afgørelse træffes efter servicelo
ven, hvis der er tale om en asylansøger med processuelt ophold,
jf.
afsnit 7.5.1., og
efter principperne i serviceloven, hvis der er tale om en afvist asylansøger eller anden
udlænding med ulovligt ophold, jf. afsnit 7.5.2.
I praksis tilsidesætter Udlændingestyrelsen aldrig kommunens faglige vurdering af
behovet for iværksættelse af sociale foranstaltninger, idet Udlændingestyrelsen intet
fagligt grundlag har herfor. Der vil således ikke i praksis opstå sager, hvor myndighe
derne ikke når til enighed om, hvorvidt der skal iværksættes foranstaltninger (herunder
anbringelser).
7
 L 204 - 2016-17 - Bilag 9: Hyrdebrev om servicelovens anvendelsesområde i forhold til asylansøgere og udlændinge uden lovligt ophold, fra social- og indenrigsministeren
1761087_0008.png
8.2. Henvendelser om hjælp til voksne omfattet af Udlændingestyrelsens for
sørgelsespligt
Dette afsnit handler om de tilfælde, hvor kommunen modtager en anmodning fra an
dre end udlændingemyndighederne om ydelse af hjælp eller støtte til en udlænding,
der er 18 år eller derover, og som er omfattet af Udlændingestyrelsens forsørgelses
pligt, I disse tilfælde er der tale om ydelse af hjælp eller støtte til en asylansøger, en
afvist asylansøger eller en anden udlænding med ulovligt ophold, der er 18 år eller
derover.
Dette afsnit handler også om de tilfælde, hvor kommunen modtager oplysninger fra
andre end udlændingemyndighederne af relevans for ydelse af hjælp eller støtte til en
udlænding, der er 18 år eller derover, og som er omfattet af Udlændingestyrelsens
forsørgelsespligt.
I disse tilfælde bør kommunen som udgangspunkt videresende henvendelsen til ud
lændingemyndighederne, som har handlepligten på området, og som derfor er rette
myndighed,
jf.
forvaltningslovens
§
7. Henvisningen til udlændingemyndighederne kan
ikke betragtes som et afslag på hjælp eller støtte (en afgørelse) og kan derfor heller
ikke påklages til Ankestyrelsen. Vælger kommunen alligevel at foretage en indledende
socialfaglig vurdering, skal kommunen, inden der kan træffes afgørelse, forelægge
sagen for Udlændingestyrelsen. Kan Udlændingestyrelsen godkende betaling af den
foreslåede ydelse eller hjælp eller støtte, træffer kommunen herefter afgørelse om
iværksættelse af foranstaltningen.
Kommunens afgørelse træffes efter serviceloven, hvis der er tale om en asylansøger
med processuelt ophold,
jf.
afsnit 7.5.1., og efter principperne i serviceloven, hvis der
er tale om en afvist asylansøger eller anden udlænding med ulovligt ophold, jf. afsnit
7.5.2.
I praksis tilsidesætter Udlændingestyrelsen aldrig kommunens faglige vurdering af
behovet for iværksættelse af sociale foranstaltninger i form af hjælp eller støtte, idet
Udlændingestyrelsen intet fagligt grundlag har herfor. Der vil således ikke i praksis
opstå sager, hvor myndighederne ikke når til enighed om, hvorvidt der skal iværksæt
tes hjælp eller støtte).
I praksis er der dog sjældent behov for, at kommunen involveres i sager om hjælp til
voksne, da indkvarteringsoperatørerne og Udlændingestyrelsen som oftest har mulig
hed for at iværksætte den nødvendige hjælp eller støtte inden for eget regi.
9. Ankestyrelsens rolle
I sager om iværksættelse af en social foranstaltning, hjælp eller støtte til en asylansø
ger træffer Ankestyrelsen afgørelse efter servicelovens regler.
Ankestyrelsen har udover rollen som ankeinstans kompetence til af egen drift at
tage sager op om særlig støtte til børn og unge efter servicelovens kapitel 11.
—
—
Hvis Ankestyrelsen ud fra en egen drift beføjelse tager en sag op og finder, at barnet
eller den unge ud fra en socialfaglig vurdering har behov for en bestemt foranstaltning,
kan Ankestyrelsen,
jf.
servicelovens
§
65, stk. 1, pålægge kommunen at træffe de
fornødne afgørelser, ellerjf. servicelovens
§
65, stk. 2, træffe en foreløbig afgørelse
om, at kommunen skal iværksætte foranstaltninger efter servicelovens
§
52 eller 52
a, eller, jf. servicelovens
§
65, stk. 3, træffe afgørelse om foranstaltninger efter ser
vicelovens
§S
51, 58, 63 og 68 a.
8
 L 204 - 2016-17 - Bilag 9: Hyrdebrev om servicelovens anvendelsesområde i forhold til asylansøgere og udlændinge uden lovligt ophold, fra social- og indenrigsministeren
1761087_0009.png
Ankestyrelsen kan således af egen drift efter servicelovens
§
65 træffe afgørelse om
at give kommunen pålæg om at iværksætte en
§
50-undersøgelse. Iværksættelse af
en
§
50-undersøgelse skal ikke forelægges til godkendelse hos Udlændingestyrelsen.
Ankestyrelsen kan også af egen drift træffe afgørelse om andre foranstaltninger uden
samtykke, f.eks. anbringelse af et barn uden for hjemmet uden samtykke fra foræl
dremyndighedens indehaver eller den unge på 15 år eller derover. Hvis hensynet til
barnets eller den unges øjeblikkelig behov ikke kan afvente, at sagen behandles i
kommunens børn og unge-udvalg, kan Ankestyrelsen på samme måde som forman
den eller i dennes fravær næstformanden for børn og unge-udvalget træffe foreløbige
afgørelser. Det følger af servicelovens
§
75. Kommunen skal i disse tilfælde hurtigst
muligt tage kontakt til Udlændingestyrelsen med henblik på godkendelse af betaling
for foranstaltningen.
Hvis kommunen ikke allerede har indhentet betalingstilsagn fra Udlændingestyrelsen,
bør det fremgå af Ankestyrelsens afgørelse, at Ankestyrelsens pålæg til kommunen
om at gennemføre afgørelsen er betinget af, at kommunen forelægger sagen til god
kendelse af betalingen hos Udlændingestyrelsen. Udlændingestyrelsen tilsidesætter i
praksis aldrig kommunens eller Ankestyrelsens faglige vurdering af behovet for iværk
sættelse af hjælpeforanstaltninger, idet Udlændingestyrelsen intet fagligt grundlag har
herfor.
I sager om iværksættelse af en social foranstaltning, hjælp eller støtte til en afvist
asylansøger eller anden udlænding med ulovligt ophold træffer Ankestyrelsen afgørel
se efter principperne i serviceloven,
jf.
afsnit 5.
Ankestyrelsen træffer afgørelse i de sager, hvor det efter servicelovens regler er
kommunen eller børn og unge-udvalget, der træffer afgørelse. Det gælder også Anke
styrelses egen drift-beføjelse. Det gælder også, selv om udlændingen ikke er omfattet
af serviceloven.
10. Afklaring af lovligt eller ulovligt ophold
Kommunen kan kontakte Udlændingestyrelsens Forsørgelseskontor på telefonnum
mer 35 30 86 75 i de tilfælde, hvor der er behov for en afklaring af, hvorvidt en udlæn
ding befinder sig i landet på lovligt eller ulovligt ophold i forhold til servicelovens
§
2.
Social- og Indenrigsministeriet, den 1. juli 2016
Hans B. Thomsen
Afdelingschef
9
 L 204 - 2016-17 - Bilag 9: Hyrdebrev om servicelovens anvendelsesområde i forhold til asylansøgere og udlændinge uden lovligt ophold, fra social- og indenrigsministeren
1761087_0010.png