Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
L 204 Bilag 5
Offentligt
1756624_0001.png
S U P P L E R E N D E K O M M E N T E R E T H Ø R I N G S O V E R S I G T (II)
om
forslag til lov om ændring af udlændingeloven, lov om voksenansvar for anbrag-
te børn og unge og lov om socialtilsyn (Ro og orden på indkvarteringssteder for
uledsagede mindreårige udlændinge m.v.)
1. Hørte myndigheder og organistrationer mv.
Et udkast til § 1, 2, 4 og 5 i lovforslaget har i perioden fra den 9. februar til den 9.
marts 2017 været sendt i høring.
Der henvises til den kommenterede høringsoversigt om forslag til lov om ændring
af udlændingeloven, lov om voksenansvar for anbragte børn og unge og lov om
socialtilsyn (Ro og orden på indkvarteringssteder for uledsagede mindreårige ud-
lændinge m.v.), der den 27. april 2017 blev fremsendt til Udlændinge- og Integra-
tionsudvalget.
Et udkast til lovforslagets § 3 i lovforslaget har i perioden den 24. april til den 1.
maj 2017 været sendt i høring.
Der henvises til den supplerende kommenterede høringsoversigt om forslag til lov
om ændring af udlændingeloven, lov om voksenansvar for anbragte børn og unge
og lov om socialtilsyn (Ro og orden på indkvarteringssteder for uledsagede min-
dreårige udlændinge m.v.), der den 4. maj 2017 blev fremsendt til Udlændinge- og
Integrationsudvalget.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har efter fristens udløb modtaget hørings-
svar fra:
Danske Regioner
og
Den Katolske Kirke i Danmark.
Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.
Udlændinge- og Integrationsministeriets kommentarer til høringssvarene er an-
ført i kursiv.
9. maj 2017
Humanitært ophold
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
Sagsbehandler
Freia Kirkeskov-Hansen
Tel.
Mail
Sags nr.
Akt-id
61 98 34 43
[email protected]
2016 - 12986
234863
Side
1/2
L 204 - 2016-17 - Bilag 5: Supplerende høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
Bemærkninger af generel politisk karakter samt forslag og bemærkninger, der ikke
vedrører lovforslaget, indgår ikke i høringsoversigten. Udlændinge- og Integrati-
onsministeriet kan for en fuldstændig gennemgang af samtlige synspunkter henvi-
se til høringssvarene, som er sendt til Folketingets Udlændinge- og Integrations-
udvalg.
2. Høringssvarene
2.1. Indledning
Den Katolske Kirke i Danmark
har ingen bemærkninger til lovforslaget.
2.2. Det faglige tilsyns omfang og indhold
Danske regioner
anfører, at det følger af lovforslaget, at Udlændingestyrelsens
tilsyn består af faglige tilsyn med fokus på konkrete ydelser. Danske regioner fin-
der, at det skal uddybes, hvad ydelserne består i, og at det kan overvejes, at det
skrives ind i lovforslagets § 3. Danske Regioner finder endvidere, at det faglige
tilsyn skal udfoldes yderligere, f.eks. hvorvidt det faglige tilsyn indeholder tilsyn
med de metoder, herunder pædagogikken, der anvendes på indkvarteringsste-
derne. I forlængelse heraf finder Danske Regioner, at det skal præciseres, hvad
den helhedsorienterede indsats, som uledsagede mindreårige udlændinge mod-
tager på indkvarteringsstederne, indebærer, og hvilke kriterier der indgår i vurde-
ringen af indsatsen.
Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at det faglige tilsyn
omfatter tilsyn med indkvarteringsstedernes omsorg og støtte til gruppen af uled-
sagede mindreårige udlændinge.
Udlændinge- og Integrationsministeriet skal endvidere bemærke, at der i forbin-
delse med lovforslagets udmøntning udarbejdes et tilsynskoncept, der nærmere vil
fastlægge indholdet og omfanget af tilsynsopgaven, herunder de konkrete ydelser.
Tilsynskonceptet vil blive udarbejdet med udgangspunkt i Udlændingestyrelsens
tilsynsforpligtelse og kontrakterne med indkvarteringsoperatøren.
2.3. Ét eller flere socialtilsyn
Danske Regioner
anfører, at det fremgår af lovforslaget, at Udlændingestyrelsen
kan vælge at indgå aftale med ét eller flere socialtilsyn om udførelsen af det fagli-
ge tilsyn på indkvarteringsstederne. Danske Regioner finder, at der bør udvælges
ét socialtilsyn til at varetage opgaven, således at det sikres, at det faglige tilsyn
udføres med en ensartethed og samme kvalitet på alle indkvarteringsstederne.
Udlændinge- og Integrationsministeriet er enig i, at der skal sikres en ensartet
udførelse af det faglige tilsyn. Det må dog bero på en konkret vurdering fra Ud-
lændingestyrelsen, hvorvidt dette bedst opnås ved, at ét eller flere socialtilsyn
udfører tilsynet.
Side
2/2