L 204 - 2016-17 - Bilag 3: Supplerende høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
L 204 Bilag 3
Offentligt

SUPPLERENDE KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT

forslag til lov om ændring af udlændingeloven, lov om voksenansvar for anbrag-

te børn og unge og lov om socialtilsyn (Ro og orden på indkvarteringssteder for

uledsagede mindreårige udlændinge m.v.)

1. Hørte myndigheder og organistrationer mv.

Et udkast til § 1, 2, 4 og 5 i lovforslaget har i perioden fra den 9. februar til den 9.

marts 2017 været sendt i høring.

Der henvises til den kommenterede høringsoversigt om forslag til lov om ændring

af udlændingeloven, lov om voksenansvar for anbragte børn og unge og lov om

socialtilsyn (Ro og orden på indkvarteringssteder for uledsagede mindreårige ud-

lændinge m.v.), der den 27. april 2017 blev fremsendt til Udlændinge- og Integra-

tionsudvalget.

Et udkast til lovforslagets § 3 i lovforslaget har i perioden den 24. april til den 1.

maj 2017 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

Aalborg Universitet (Juridisk Institut), Aarhus Universitet (Juridisk Institut), Advo-

katrådet, Advokatsamfundet, Amnesti Nu, Amnesty International, Ankestyrelsen,

Asylret, Bedsteforældre for Asyl, BUPL - Forbundet af Pædagoger og Klubfolk,

Børnehjælpsdagen, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børne- og Kulturcheffor-

eningen, Børn og Familier, Børns Vilkår, Centralorganisationernes Fællesudvalg

CFU, Copenhagen Business School (Juridisk Institut), Danmarks Biblioteksforening,

Danmarks Lærerforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Rejsebureau For-

ening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Detail, Dansk Erhverv, Dansk Flygtnin-

gehjælp, Dansk Industri, Dansk Journalistforbund, Dansk Socialrådgiverforening,

Dansk Sygeplejeråd, Danske Advokater, Danske Handicaporganisationer, Danske

Medier, Danske Regioner, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Den Danske

Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, Den Danske Præsteforening, Den Ka-

tolske Kirke i Danmark, Det Centrale Handicapråd, Det Etiske Råd, Det Kriminal-

præventive Råd, DIGNITY – Dansk Institut mod Tortur, Direktoratet for Kriminal-

forsorgen, Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination,

Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, DUKH, Faaborg-Midtfyn

1. maj 2017

Humanitært ophold

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

Sagsbehandler

Freia Kirkeskov-Hansen

Tel.

Mail

Sags nr.

Akt-id

61 98 34 43

[email protected]

2016 - 12986

229806

Side

1/17

L 204 - 2016-17 - Bilag 3: Supplerende høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Kommune (Socialtilsyn Syd), Fabu, Fagligt Fælles Forbund (3F), Fagligt selskab for

sundhedsplejersker, Finansrådet, Finanstilsynet, Flygtningenævnet, FOA – Fag og

Arbejde, Foreningen af fængsels- og arresthuspræster, Foreningen af Socialchefer

i Danmark, Foreningen af statsforvaltningsjurister, Foreningen af Udlændingerets-

advokater, Foreningen for ledere af sundhedsordninger for børn og unge, Foræl-

dreLANDSforeningen (FBU), Frederiksberg Kommune (Socialtilsyn Hovedstaden)

Færøernes Landsstyre, Hjørring Kommune (Socialtilsyn Nord), HK Danmark,

HK/kommunal, HK Landsklubben for Danmarks Domstole, HK Landsklubben for

Kriminalforsorgen, HK Landsklubben for Politiet, Holbæk Kommune (Social-tilsyn

Øst), Indvandrermedicinsk Klinik, Odense Universitetshospital, Indvandrerrådgiv-

ningen, Institut for Menneskerettigheder, Justitia, KFUMs Sociale Arbejde, KL,

Kriminalforsorgsforeningen, Kristelig fagbevægelse, Københavns Universitet (Det

Juridiske Fakultet), Landsforeningen af kvindekrisecentre – LOKK, Landsforeningen

Adoption og Samfund, Landsforeningen Bopam, Landsforeningen Børn og Foræl-

dre, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsforeningen af Socialpædagoger,

Landsforeningen KRIM, Landsklubben af socialrådgivere ansat i Kriminalforsorgen,

Livsværk, LOS, Lægeforeningen, Naalakkersuisut (Grønlands Selvstyre), Offerråd-

givningerne i Danmark, PRO-Vest, Plejefamiliernes Landsforening, Politidirektør-

foreningen, Politiets Efterretningstjeneste, Politiforbundet i Danmark, Præsiden-

ten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, RCT – Rehabiliterings- og

Forskningscentret for Torturofre, Red Barnet, Refugees Welcome, Retspolitisk

Forening, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Røde Kors, Rådet for Etniske Minoriteter,

Rådet for Socialt Udsatte, Samtlige byretter, SAVN, Silkeborg Kommune (Socialtil-

syn Midt), Sjældne Diagnoser, Socialpædagogernes Landsforbund, Socialstyrelsen,

SOS mod Racisme, Syddansk Universitet (Juridisk Institut), Sø- og Handelsretten,

TABUKA, Tilsynet med Efterretningstjenesterne, Ungdommens Røde Kors, Ung-

dommens Vel, Ungdomsringen, UNHCR Regional Representation for Northern

Europe,

UNICEF Danmark,

Ægteskab uden grænser.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har modtaget høringssvar fra:

Ankestyrelsen, Børne- og Kulturchefforeningen, Børnerådet, Børns Vilkår, Dansk

Erhverv, Dansk Flygtningehjælp, Datatilsynet, Det Kriminalpræventive Råd,

Flygtningenævnet, Foreningen af Socialchefer i Danmark, Færøernes Landsstyre,

KL, Politiforbundet, Red Barnet, Retspolitisk Forening, Røde Kors, Rådet for Etni-

ske Minoriteter, Rådet for Socialt Udsatte, Socialpædagogerne, Socialtilsyn Ho-

vedstaden, Socialtilsyn Nord, Socialtilsyn Syd, Socialtilsyn Øst, SOS mod racisme,

Sø- og Handelsretten, Tilsynet med Efterretningstjenesterne, Udlændingenæv-

net.

Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.

Udlændinge- og Integrationsministeriets kommentarer til høringssvarene er an-

ført i

kursiv.

Bemærkninger af generel politisk karakter samt forslag og bemærkninger, der ikke

vedrører lovforslaget, indgår ikke i høringsoversigten. Udlændinge- og Integrati-

Side

2/17

L 204 - 2016-17 - Bilag 3: Supplerende høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

onsministeriet kan for en fuldstændig gennemgang af samtlige synspunkter henvi-

se til høringssvarene, som er sendt til Folketingets Udlændinge- og Integrations-

udvalg.

2. Høringssvarene

2.1. Indledning

Ankestyrelsen, Dansk Erhverv, Datatilsynet, Flygtningenævnet, Foreningen af

Socialchefer i Danmark, Færøernes Landsstyre, Politiforbundet, Retspolitisk For-

ening, Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for Socialt Udsatte, Sø- og Handels-

retten, Tilsynet med Efterretningstjenesterne

har ingen bemærkninger til lov-

forslaget.

Vestre Landsret

Østre Landsret

ønsker ikke at udtale sig om lovforslaget.

2.2. Høringsfristens længde

anfører, at fristen for afgivelse af høringssvar er alt for kort, og at det supple-

rende lovforslag bærer præg af at være udarbejdet på kort tid.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at det oprindelige

lovforslag ikke indeholdt en bestemmelse om, at udførelsen af tilsynet kunne over-

lades til socialtilsynet. Ministeriet har, efter at lovforslaget blev sendt i høring og

på baggrund af de modtagne høringssvar, fundet det mest hensigtsmæssigt at

indsætte en bestemmelse herom. Under hensyntagen til fremsættelsestidspunktet

for lovforslaget har det ikke været muligt at lade fristen for afgivelse af hørings-

svar være længere.

2.3. Generelle bemærkninger

Børns Vilkår

er glade for tilføjelsen til lovforslaget, som, mener Børns Vilkår, er

egnet til at styrke den beskyttelse, uledsagede mindreårige udlændinge får.

Børnerådet

anfører, at Børnerådet i høringssvar af 9. marts 2017 har givet udtryk

for, at tilsynet med indkvarteringsstederne bør placeres hos socialtilsynet, hvorfor

Børnerådet som udgangspunkt kan tilslutte sig det nærværende forslag.

Dansk Flygtningehjælp

sætter stor pris på den foreslåede tilføjelse, hvorefter

socialtilsynet udfører fagligt tilsyn på børnecentrene samt de særlige afsnit for 17-

årige på de øvrige indkvarteringssteder. Dansk Flygtningehjælp finder, at et uaf-

hængigt fagtilsyn er en forudsætning for lovforslagets beføjelser til sanktioner,

magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Dansk Flygtninge-

hjælp finder endvidere, at et fagkompetent og uafhængigt tilsyn kan sikre, at der

på det enkelte center eller afsnit ikke udvikles en uhensigtsmæssig kultur, og at

indkvarteringsstederne generelt arbejder ud fra en professionel, helhedsoriente-

ret og tillidsskabende pædagogisk praksis.

Side

3/17

L 204 - 2016-17 - Bilag 3: Supplerende høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Det Kriminalpræventive Råd

finder, at det er positivt, at der indsættes en ny § 3 i

lovforslaget, således at socialtilsynet på vegne af Udlændingestyrelsen kan udføre

fagligt tilsyn med indkvarteringsstederne. Det er Det Kriminalpræventive Råds

vurdering, at en sådan ordning generelt vil styrke kvaliteten af tilsynet.

Institut for Menneskerettigheder

finder det positivt, at det faglige tilsyn med

indkvarteringssteder med uledsagede mindreårige udlændinge foreslås udført af

socialtilsynet på vegne af Udlændingestyrelsen.

Red Barnet

finder det positivt, at Udlændinge- og Integrationsministeriet har valgt

at indarbejde et afsnit om socialtilsyn/fagligt tilsyn i loven. Red Barnet ser frem til

endelig vedtagelse af denne ændring til loven og tror på, at det vil bidrage til at

øge kvaliteten af det faglige arbejde med de uledsagede mindreårige udlændinge,

der er helt afhængige af, at de får den rigtige og den bedst mulige støtte under

deres ophold på eller i regi af børnecentrene.

Røde Kors

hilser lovforslaget velkomment, idet socialtilsynene er de rigtige til at

foretage tilsyn med uledsagede mindreårige udlændinges indkvarteringsforhold.

Røde Kors finder, at det er et væsentligt hensyn, at tilsynsopgaven udføres af en

instans, der generelt fører tilsyn med børns tarv, og dermed vil de oparbejdede

metoder og faglighed i opgavevaretagelsen sikre, at det faglige blik på børns vilkår

og trivsel vil være det samme, uanset opholdsstatus. Røde Kors finder, at socialtil-

synene vil bidrage med stor kvalificeret faglighed og vigtig erfaring med at vurdere

børns tarv og nødvendige indsatser.

Socialpædagogerne

kvitterer for, at der lægges op til, at udførelsen af tilsynsop-

gaven i forhold til indkvarteringssteder, hvor der er indkvarteret uledsagede min-

dreårige udlændinge, skal varetages af instanser, der besidder særlig kundskab på

området, og at denne instans er socialtilsynet.

Socialtilsyn Nord

ser positivt på forslaget om, at socialtilsynene, efter aftale med

Udlændingestyrelsen, kan udføre fagligt tilsyn med indkvarteringssteder efter

udlændingeloven.

Socialtilsyn Hovedstaden og Socialtilsyn Øst

finder, at det er vigtigt, at tilsyn med

børnecentrene placeres i en socialfaglig organisation, som har både de socialfagli-

ge og tilsynsmæssige kompetencer til at udøve et kvalificeret tilsyn.

SOS mod Racisme

finder, at det er godt, at der i det mindste kommer en form for

tilsyn med indkvarteringsstederne.

Udlændinge- og Integrationsministeriet er generelt enig i de anførte bemærknin-

ger.

Side

4/17

L 204 - 2016-17 - Bilag 3: Supplerende høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

2.4. Bemærkninger til de enkelte dele af den foreslåede tilsynsbestemmelse

2.4.1. Anvendelsesområdet for reglerne

Red Barnet

finder det positivt, at reglerne finder anvendelse på såvel børnecentre

som på de særlige afdelinger på voksencentre, hvor de 17-årige opholder sig og i

f.eks. plejefamilier og andre anbringelsessteder, hvor uledsagede mindreårige

udlændinge gives ophold.

anbefaler, at det tydeliggøres, hvilke afsnit eller afdelinger samt private ind-

kvarteringssteder uden for det ordinære indkvarteringssystem der er omfattet af

den foreslåede bestemmelse i § 3, stk. 3, i socialtilsynsloven. KL ønsker, at det

tydeliggøres, om tilsynet kun omfatter afsnit eller afdelinger, hvor der er indkvar-

teret 17-årige, eller om de uledsagede udlændinge på afsnittene eller afdelinger-

ne kan være yngre end 17 år. KL finder endvidere, at det bør tydeliggøres, om

socialtilsynet også skal føre tilsyn med uledsagede mindreårige udlændinge på

privatadresser hos f.eks. den uledsagede mindreårige udlændings herboende

familiemedlemmer, hvis Udlændingestyrelsen efter udlændingelovens § 42 l har

truffet afgørelse om, at den uledsagede mindreårige udlænding må tage ophold

der. KL anbefaler, at der i lovforslaget henvises til den konkrete hjemmel, hvoraf

det fremgår, at et privat indkvarteringssted, hvor der er indkvarteret uledsagede

mindreårige udlænding, er tilknyttet et børnecenter.

Dansk Flygtningehjælp

finder det fortsat uklart, hvorvidt beføjelserne til magtan-

vendelse mv. også gælder for personalet på voksencentre, hvor der er oprettet

enheder for 17-årige uledsagede udlændinge, hvorfor det også er uklart, om soci-

altilsynet kan og skal føre tilsyn med magtanvendelser på disse enheder.

Røde Kors

anbefaler, at området for tilsynene udvides til ikke alene at gælde

uledsagede mindreårige udlændinge indkvarteret på børnecentre, andre opholds-

steder og i privat indkvartering, men også gælder for mindreårige udlændinge, der

er i Danmark med en ledsager, der ikke er forældremyndighedsindehaver. Røde

Kors anfører hertil, at mindreårige udlændinge i såkaldte ledsagerrelationer typisk

indkvarteres på opholdsentre for voksne sammen med deres myndige ledsager.

Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at den foreslåede be-

stemmelse tilstrækkeligt klart og præcist fastlægger bestemmelsens anvendelses-

område. Som det fremgår af bestemmelsens ordlyd og af bemærkningerne hertil,

omfatter bestemmelsen overladelse af tilsynet med indkvarteringssteder, hvor der

alene er indkvarteret uledsagede mindreårige udlændinge, og med særlige afsnit

eller afdelinger på andre indkvarteringssteder end børnecentre, hvor der opholder

sig uledsagede mindreårige udlændinge.

På baggrund af KL’s bemærkninger kan det anføres, at bestemmelsen ikke omfat-

ter tilsyn med selve det private indkvarteringssted efter udlændingelovens § 42 l.

Udlændingestyrelsen vil således ikke kunne overlade tilsynet med et sådant privat

indkvarteringssted til et socialtilsyn. En uledsaget mindreårig udlænding, der er

Side

5/17

L 204 - 2016-17 - Bilag 3: Supplerende høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

privat indkvarteret, vil dog samtidig være tilknyttet et børnecenter eller et indkvar-

teringssted med særlige afsnit eller afdelinger, hvor der opholder sig uledsagede

mindreårige udlændinge. Overlader Udlændingestyrelsen tilsynet med de pågæl-

dende indkvarteringssteder til socialtilsynet, vil indkvarteringsstedets tilbud mv. til

den privat indkvarterede udlænding være omfattet af tilsynet.

På baggrund af KL’s bemærkninger om, hvorvidt bestemmelsen omfatter særlige

afsnit eller afdelinger, hvis der opholder sig uledsagede mindreårige udlændinge

under 17 år, kan det anføres, at det følger af ordlyden af den foreslåede bestem-

melse, at bestemmelsen omfatter overladelse af tilsynet med særlige afsnit eller

afdelinger på andre indkvarteringssteder end børnecentre, hvor der opholder sig

uledsagede mindreårige udlændinge. Der følger således ikke af bestemmelsens

ordlyd nogen aldersgrænse for, hvilke uledsagede mindreårige udlændinge der

kan være indkvarteret på et særligt afsnit eller en særlig afdeling.

Det bemærkes i den forbindelse, at uledsagede udlændinge under 17 år i dag ikke

bliver indkvarteret på særlige afsnit eller afdelinger på andre indkvarteringssteder

end børnecentre. Såfremt det skulle blive besluttet at indkvartere uledsagede ud-

lændinge under 17 år på særlige afsnit eller afdelinger på andre indkvarterings-

steder end børnecentre, vil Udlændingestyrelsen også kunne overlade tilsynsopga-

ven med denne gruppe til socialtilsynet.

For så vidt angår det af Dansk Flygtningehjælp anførte om målgruppen for de

foreslåede regler om magtanvendelse og anvendelsesområdet for de foreslåede

tilsynsregler skal Udlændinge- og Integrationsministeriet anføre, at de foreslåede

bestemmelser om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten

finder anvendelse for uledsagede mindreårige udlændinge, uanset om de er ind-

kvarteret på et børnecenter eller et almindeligt indkvarteringssted. Der vil således

også skulle føres tilsyn med almindelige indkvarteringssteders brug af magt og

andre indgreb i selvbestemmelsesretten, hvis der er indkvarteret uledsagede min-

dreårige udlændinge.

Endelig bemærkes det, at den foreslåede bestemmelse indgår i et lovforslag, der

vedrører uledsagede mindreårige udlændinge, og den foreslåede bestemmelse

omfatter af den grund ikke en regulering af, hvorvidt socialtilsynene skal kunne

udføre tilsyn med andre indkvarteringssteder.

2.4.2. Geografisk kompetence

Socialtilsyn Nord

anfører, at det fremgår af lovforslaget, at Udlændingestyrelsen

kan vælge at indgå aftale med ét socialtilsyn, der udfører tilsyn med alle de på-

gældende indkvarteringssteder, eller med flere socialtilsyn. Socialtilsyn Nord fin-

der, at kompetencen til at føre fagligt tilsyn på vegne af Udlændingestyrelsen bør

begrænses i overensstemmelse med de geografiske betingelser i socialtilsynslo-

vens § 2, stk. 2, for at sikre et kontinuerligt, stabilt tilsyn af høj kvalitet, som er i

overensstemmelse med den aktuelle geografiske afgrænsning af tilkøbsydelser, jf.

socialtilsynslovens § 3, stk. 2.

Side

6/17

L 204 - 2016-17 - Bilag 3: Supplerende høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Socialtilsyn Hovedstaden

er enig i, at Udlændingestyrelsen ikke bør få mulighed

for frit at vælge, hvilket socialtilsyn, der indgås aftale med, men at det afgrænses

tilsvarende socialtilsynets geografiske kompetenceområde.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal bemærke, at Udlændingestyrelsen

efter den foreslåede bestemmelse kan beslutte at overlade tilsynsopgaven til et

eller flere socialtilsyn. Et socialtilsyn kan således få overladt tilsynsopgaven også,

selvom socialtilsynet skal føre tilsyn med et indkvarteringssted, der ligger uden for

det geografiske kompetenceområde, der følger af socialtilsynslovens § 2, stk. 2.

Bestemmelsen er således ikke til hinder for, at et socialtilsyn varetager tilsyn, der

ligger uden for socialtilsynets geografiske kompetenceområde.

Spørgsmålet om, hvorvidt tilsynsopgaven skal overlades til et eller flere socialtil-

syn, vil bero på en konkret vurdering. I denne vurdering skal det indgå, om tilsynet

mest hensigtsmæssigt gennemføres af et enkelt socialtilsyn, uanset om nogle af

indkvarteringsstederne ligger uden for det pågældende socialtilsyns geografiske

kompetenceområde. Det kan således f.eks. være hensigtsmæssigt at samle tilsynet

hos ét enkelt socialtilsyn for at sikre, at der opbygges den fornødne viden hos dette

socialtilsyn, frem for at fordele tilsynet på flere socialtilsyn.

2.4.3. Placering af ansvaret for tilsynet

anfører, at der i lovforslaget lægges op til, at ansvaret for tilsynet fortsat er

placeret i Udlændingestyrelsen, og at det kan få den betydning, at der vil kunne

opstå uhensigtsmæssige situationer, hvor det umiddelbart kan være svært at pla-

cere ansvaret i den konkrete situation. KL finder, at det bør stå helt klart, at ansva-

ret utvetydigt er Udlændingestyrelsens, og at de kommunale socialtilsyn udeluk-

kende kan bidrage med en vurdering af et øjebliksbillede af en mindre del af den

samlede drift, når de udfører tilsynet på Udlændingestyrelsens vegne. Det er KL’s

vurdering, at det er helt afgørende, at ansvaret er placeret entydigt ved Udlæn-

dingestyrelsen, da der er tale om, at et kommunalt tilsyn rettet mod socialområ-

det fører tilsyn med staten.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil anføre, at ansvaret for det fag-

lige tilsyn fortsat vil henhøre under Udlændingestyrelsen, og at det alene er den

praktiske tilsynsopgave, som socialtilsynet skal udføre på vegne af Udlændingesty-

relsen. Der er således ikke tale om delegation af myndighedsopgaven, men alene

om, at den faktiske udførelse af tilsynsopgaven overlades til socialtilsynet.

2.4.4. Udlændingestyrelsens overladelse af tilsynet til socialtilsynet

Børnerådet

havde gerne set, at reglerne blev enslydende med de regler, der gæl-

der for anbringelsesområdet og kan ikke tilslutte sig, at udgangspunktet er et afta-

lebaseret tilsyn, idet det overlades til Udlændingestyrelsen og Socialtilsynet at

aftale de nærmere vilkår for tilsyn med det enkelte indkvarteringssted, hvilket

Side

7/17

L 204 - 2016-17 - Bilag 3: Supplerende høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

ikke er hensigtsmæssigt. Børnerådet anfører, at der bør opstilles en række mini-

mumskriterier for tilsynet, så en tilstrækkelig standard for tilsynet sikres.

Det Kriminalpræventive Råd

anbefaler, at det ved udarbejdelsen af aftaler mel-

lem Udlændingestyrelsen og socialtilsynet sikres, at der sker erfaringsudveksling

mellem de forskellige tilsyn, således at der kan ske læring om, hvordan særlige

problemstillinger for denne gruppe håndteres bedst.

anfører, at det ikke fremgår, hvorvidt socialtilsynene kan sige nej til at indgå en

aftale med Udlændingestyrelsen. KL anbefaler, at det kommer til at fremgå af

lovforslaget, at de sociale tilsyn kan sige nej til en aftale, herunder hvis aftalevilkå-

rene f.eks. ikke er i overensstemmelse med den opgave, der ønskes løst, hvis op-

gaven viser sig at være større, end hvad Udlændingestyrelsen vil betale for, og

hvis de sociale tilsyn vurderer, at de ikke har ressourcerne til at udføre opgaven.

KL anfører hertil, at lovforslaget lægger op til, at socialtilsynenes udførelse af op-

gaver for Udlændingestyrelsen baseres på den gældende § 23, stk. 4, i socialtil-

synsloven, og at opgaver, der udføres efter denne bestemmelse, er frivillige for

socialtilsynene. KL foreslår, at omfanget og indholdet i tilsynsopgaven skal fremgå

af den konkrete aftale mellem socialtilsynet og Udlændingestyrelsen, herunder,

hvad der ligger i omfang og indhold af tilsynet. KL finder, at det bør gøres klart,

hvilken aftalekonstruktion der er tale om, herunder om det er en aftale, der ind-

gås årligt, eller om det er en aftale, der indgås fra gang til gang.

Socialtilsyn Nord

finder, at det bør uddybes, hvad der som minimum skal fremgå

af en indgået aftale mellem socialtilsynet og Udlændingestyrelsen.

Socialtilsyn Syd

lægger til grund for deres høringssvar, at der i lighed med øvrige

ydelser i henhold til socialtilsynslovens § 3 er tale om en opgave, som et eller flere

socialtilsyn kan indgå en aftale med Udlændingestyrelsen om at løse, såfremt der

er politisk vilje hertil i de respektive kommunalbestyrelser. Socialtilsyn Syd anfø-

rer, at såfremt hensigten er at forpligte socialtilsynene til at indgå en aftale med

Udlændingestyrelsen, skal dette fremgå tydeligt af lovforslaget, således at der er

mulighed for en åben politisk drøftelse af det, der i så fald er et ønske om kom-

munalt tilsyn med en statslig opgave, jf. herved udlændingelovens § 42 a, uanset

at denne er overladt til eksterne operatører. Socialtilsyn Syd finder, at det er godt,

at lovforslaget giver Udlændingestyrelsen mulighed for at vælge at indgå aftale

med ét socialtilsyn og dermed optimere ressourcerne.

Socialtilsyn Hovedstaden og Socialtilsyn Øst

finder det uklart, hvordan tilsynet

skal føres, og hvorvidt der er tale om en tvungen delegation, eller om socialtilsy-

net kan sige nej til opgaven.

Børne- og Kulturchefforeningen

finder, at det kan være uhensigtsmæssigt, at

socialtilsynet skal forestå tilsynet på vegne af Udlændingestyrelsen. Børne- og

Kulturchefforeningen anfører, at det sociale tilsyn primært drives af kommunerne,

og hvis staten skal til at være bestiller i samme konstruktion, kan der opstå uhen-

sigtsmæssigheder i den samlede tilsynsopgave.

Side

8/17

L 204 - 2016-17 - Bilag 3: Supplerende høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

SOS mod Racisme

finder ikke, at lovforslaget sikrer, at socialtilsynet er uafhængigt

af Udlændingestyrelsen.

Som led i udmøntningen af lovforslaget skal der udarbejdes et tilsynskoncept, der

nærmere fastlægger tilsynets omfang og indhold og dermed de opgaver, som so-

cialtilsynet skal udføre på vegne af Udlændingestyrelsen. Socialtilsynene vil blive

inddraget i udarbejdelsen af tilsynskonceptet, og der vil blive sikret klarhed over

den tilsynsopgave, som socialtilsynene skal varetage.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at socialtilsynet – på grundlag af aftalen

med Udlændingestyrelsen – udfører det faglige tilsyn på vegne af Udlændingesty-

relsen. Som det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, har socialtilsynet

pligt til at udføre tilsynet på vegne af Udlændingestyrelsen.

Det nærmere omfang af opgaven vil blive fastlagt af Udlændingestyrelsen i sam-

arbejde med socialtilsynet. På baggrund heraf vil de samlede omkostninger, der er

forbundet med socialtilsynets varetagelse af opgaven, kunne fastlægges. Omfan-

get af opgaven, indholdet af opgaven og betalingen herfor vil skulle fremgå af den

konkrete aftale mellem Udlændingestyrelsen og socialtilsynet. Det forudsættes i

den forbindelse, at socialtilsynet skal opgøre de faktiske udgifter, der er forbundet

med tilsynet, svarende til, hvad der gælder ved varetagelse af særlige opgaver

efter socialtilsynslovens § 23, stk. 4.

Udlændinge- og Integrationsministeriet er enig i, at det ved udarbejdelsen af afta-

ler mellem Udlændingestyrelsen og socialtilsynet skal sikres, at der sker erfarings-

udveksling mellem de forskellige tilsyn.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal for så vidt angår spørgsmålet om

socialtilsynets uafhængighed bemærke, at socialtilsynet vil skulle udføre en til-

synsopgave på vegne af Udlændingestyrelsen, og at de nærmere opgaver og om-

fanget af tilsynet fastlægges af Udlændingestyrelsen i samarbejde med socialtilsy-

net. Der er således ikke tale om, at socialtilsynet udfører opgaven uafhængigt af

Udlændingestyrelsen, men det forudsættes naturligvis, at tilsynet gennemføres

objektivt og sagligt inden for de anførte rammer.

2.4.5. Socialtilsynenes rolle

anfører, at det supplerende lovforslag flere steder er upræcist i forhold til,

hvad de kommunale socialtilsyn forventes at skulle præstere. KL finder ikke, at

lovforslaget indeholder en beskrivelse af, hvordan det faglige tilsyn skal udføres,

hvilket KL anbefaler, at det bør.

Røde Kors

anbefaler, at det fremgår af lovforslaget, at socialtilsynene får mandat

til ikke alene at vurdere, om de tilbud, der gives til uledsagede mindreårige ud-

lændinge, svarer til indkvarteringsoperatørernes kontraktmæssige forpligtelser,

men også til at vurdere om de rammer, der gives uledsagede mindreårige udlæn-

Side

9/17

L 204 - 2016-17 - Bilag 3: Supplerende høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

dinge, svarer til deres behov. Røde Kors finder, at der dermed vil blive ført tilsyn

med alle væsentlige forhold, der er afgørende for, om de uledsagede mindreårige

udlændinge er sikret deres behov for beskyttelse, omsorg og udvikling.

Socialtilsyn Øst

anfører, at uledsagede mindreårige udlændinge ikke er visiteret til

indkvarteringsstederne, og at der ikke ligger handleplaner eller lignende på dem.

Socialtilsyn Øst finder, at det således bliver vanskeligt som socialtilsyn at forholde

sig til, hvad de egentlige formål med indkvarteringsstederne er, og hvad de skal

kunne i forhold til målgruppens egenart, herunder stedernes arbejde med de

uledsagede mindreårige udlændinges udvikling.

Børnerådet

savner klare formuleringer i lovforslaget vedrørende de beskyttelses-

hensyn over for børnene, der skal opfyldes af indkvarteringsstedet.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at der i forbindelse

med lovforslagets udmøntning udarbejdes et tilsynskonceptet, der nærmere vil

fastlægge indholdet og omfanget af tilsynsopgaven.

2.4.6. Fagligt tilsyn

Børns Vilkår

finder, at det er en forudsætning for, at socialtilsynets opgave med

børnecentrene bliver løst tilfredsstillende, at der afsættes ressourcer til at opkvali-

ficere tilsynsmedarbejderne, således at de også på dette område kender til den

nyeste viden.

anfører, at det ikke fremgår af lovforslaget, hvad formålet med det faglige til-

syn med indkvarteringsstederne er, og at dette bør fremgå. KL anfører endvidere,

at det er besynderligt, at formålet med socialtilsynene ikke er beskrevet i lov-

forslaget. KL finder, at der i forhold til forudsætningen om, at de kommunale soci-

altilsyn besidder en ”særlig sagkundskab”, er behov for at gøre det klart, hvori

denne særlige sagkundskab består. KL finder ikke, at det er en del af socialtilsy-

nets normale virksomhed, at socialtilsynet skal føre et tilsyn med operatørens

overholdelse af kontrakten med Udlændingestyrelsen, hvorfor socialtilsynene ikke

har ”særlig sagkundskab” til at føre et kontrakttilsyn. KL anbefaler på den bag-

grund, at det bliver tydeligt, hvor formålet med tilsynet er, og at det bør beskrives

i lovforslaget, hvad den ”særlige sagkundskab”, som socialtilsynet forventes at

besidde, består i. KL anbefaler desuden, at det kommer til at fremgå af lovforsla-

get, hvad der menes med, at det faglige tilsyn indgår i Udlændingestyrelsens sam-

lede tilsynsvirksomhed. KL anfører endvidere, at det faglige tilsyn ikke altid kan

adskilles fra ændre væsentlige dele af et samlet tilsyn med indkvarteringssteder-

ne, som lovforslaget ellers lægger op til.

SOS mod Racisme

finder endvidere ikke, at det er klart, hvorvidt det vil blive sik-

ret, at der sker brug af tolke i tilstrækkelig grad til, at personer fra socialtilsynet

kan kommunikere i dybden med de uledsagede mindreårige udlændinge og høre

deres mening.

Side

10/17

L 204 - 2016-17 - Bilag 3: Supplerende høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at den foreslåede

bestemmelse indebærer, at socialtilsynene kan udføre det faglige tilsyn med ind-

kvarteringsstederne.

På baggrund af KL’s bemærkninger kan det anføres, at det faglige tilsyn omfatter

tilsyn med indkvarteringsstedernes omsorg og støtte til gruppen af uledsagede

mindreårige udlændinge. Det nærmere omfang af tilsynsopgaven vil blive fastsat i

det tilsynskoncept, der skal udarbejdes. Tilsynskonceptet vil blive udarbejdet med

udgangspunkt i Udlændingestyrelsens tilsynsforpligtelse og kontrakterne med

indkvarteringsoperatøren. Det er ministeriets opfattelse, at der hermed kan sikres

en klar afgrænsning af det faglige tilsyn, som skal udføres af socialtilsynet, over

for de andre tilsynsopgaver, der forsat vil skulle udføres af Udlændingestyrelsen.

Særligt for så vidt angår socialtilsynenes særlige sagkundskab sigtes der her dels

til, at socialtilsyn som tilsynsmyndighed har en særlig indsigt i udførelsen af til-

synsopgaven, dels til socialtilsynenes særlige socialfaglige kompetence.

Spørgsmålet om, i hvilket omfang der skal anvendes tolke, vil blive fastlagt i afta-

len mellem Udlændingestyrelsen og socialtilsynet.

2.4.6.1. Kvalitetsmodellen

anfører, at indkvarteringsstederne efter KL’s opfattelse ikke er at sammenligne

med sociale institutioner som f.eks. døgninstitutioner, hvor kommunerne i dag

anbringer børn og unge med særlige behov. KL finder, at de nævnte anbringelses-

steder alle er godkendt ud fra en række kriterier (kvalitetsmodellen), som skal

være til stede, hvis tilbuddet skal godkendes, og at de kriterier også bliver om-

drejningspunktet i det tilsyn, der efterfølgende føres med stederne. KL anbefaler

på den baggrund, at det tydeligt fremgår, hvordan socialtilsynet skal udføre det

foreslåede faglige tilsyn.

Socialpædagogerne

finder, at det bør præciseres i loven, at aftalen mellem Ud-

lændingestyrelsen og socialtilsynet om udførelsen af tilsynet skal have karakter af

den kvalitetsmodel, der ligger i socialtilsynet. Socialpædagogerne anfører, at det

giver socialtilsynet redskaberne til at have de uledsagede mindreårige udlændin-

ges trivsel, brug af magtanvendelse, den pædagogiske indsats og personalets fag-

lige kompetencer i fokus.

Socialtilsyn Hovedstaden

finder det problematisk, at det fremgår af lovforslaget,

at det ikke vil være socialtilsynslovens regler, der finder anvendelse ved udførel-

sen af tilsynsopgaven med indkvarteringsstederne, men at indholdet og omfanget

af tilsynsopgaven skal fremgå af den konkrete aftale mellem socialtilsynet og Ud-

lændingestyrelsen. Socialtilsyn Hovedstaden finder, at det uden en tilsvarende

kvalitetsmodel tilpasset indkvarteringsstederne bliver vanskeligt for socialtilsyne-

ne at måle og vurdere kvaliteten, og at der er risiko for, at bedømmelserne ikke

sker på et ensartet grundlag.

Side

11/17

L 204 - 2016-17 - Bilag 3: Supplerende høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Socialtilsyn Nord

finder, at socialtilsynets tilsyn med indkvarteringssteder for

uledsagede mindreårige udlændinge bør ske med udgangspunkt i kvalitetsmodel-

lens emner, struktur og indhold. Socialtilsyn Nord finder, at det vil sikre, at det

faglige tilsyn for Udlændingestyrelsen svarer til socialtilsynets aktuelle tilsynsop-

gave, så socialtilsynets særlige sagkundskab i videst muligt omfang kan komme i

spil.

Socialtilsyn Øst

finder det meget uklart, hvad der skal være de gældende kvali-

tetskrav og -kriterier for børnecentrene. Socialtilsyn Øst anfører, at det fremgår af

lovforslaget, at socialtilsynslovens regler ikke finder anvendelse, når socialtilsynet

udfører tilsynsopgaven, og at kvalitetsmodellen således ikke kan benyttes.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at tilsynskonceptet

og aftalen mellem Udlændingestyrelsen og socialtilsynet vil fastlægge det nærme-

re indhold og omfang af det faglige tilsyn.

2.4.7. Det faglige tilsyns omfang og indhold

Institut for Menneskerettigheder

anfører, at indholdet af tilsynsopgaven synes

klart overladt til den konkrete aftale og anbefaler, at det præciseres, hvad aftaler-

ne skal indeholde, for at sikre ensartethed og klarhed i relation til tilsynet.

Socialpædagogerne

finder, at det er helt essentielt, at operatørkontrakterne klart

definerer operatørernes forpligtelse til at tilbyde en helhedsorienteret indsats

med de uledsagede mindreårige udlændinges trivsel og udvikling i centrum samt

krav til personalets faglige kompetence.

SOS mod Racisme

anfører, at det er en misforståelse, at tilsynet skal koncentreres

om, hvorvidt indkvarteringsoperatøren har opfyldt de formelle krav i kontrakten

eller ej.

Socialtilsyn Øst

foreslår, at der indgås konkrete aftaler i forhold til de enkelte

indkvarteringssteder om omfanget af tilsynet på baggrund af oplysninger om de

uledsagede mindreårige udlændinges belastningsgrad, herunder om der er behov

for specifik viden og kvalifikationer for at udføre et kvalificeret tilsyn.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal bemærke, at tilsynskonceptet og afta-

len mellem Udlændingestyrelsen og socialtilsynet vil fastlægge det nærmere ind-

hold og omfang af det faglige tilsyn.

2.4.8. Indberetning og registrering

Dansk Flygtningehjælp

finder det positivt, at det sociale tilsyn også skal føre tilsyn

med brugen af magtanvendelse på indkvarteringssteder. Dansk Flygtningehjælp

finder dog fortsat, at indkvarteringsstederne på linje med de øvrige opholdsste-

der, som socialtilsynet fører tilsyn med, også skal indberette magtanvendelser

direkte til det relevante socialtilsyn og ikke udelukkende til Udlændingestyrelsen.

Side

12/17

L 204 - 2016-17 - Bilag 3: Supplerende høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Dansk Flygtningehjælp foreslår desuden fortsat, at indberetninger af magtanven-

delse mv. også skal ske til den beliggenhedskommune, hvor centret er placeret, da

denne kommune efter servicelovens § 146 har den generelle tilsynsforpligtelse

med alle uledsagede mindreårige udlændinge på asylcentre.

Red Barnet

finder, at socialtilsynet i forbindelse med varetagelsen af tilsynsopga-

ven, altid bør få adgang oplysninger fra modtagne indberetninger – både om

magtanvendelse og fra personalet – som det er gældende praksis for socialtilsynet

i øvrigt på anbringelsessteder. Red Barnet finder, at det bør være en forudsætning

for, at socialtilsynet kan udføre tilsynsopgaven, at socialtilsynet har adgang til alle

relevante oplysninger forud for og i forbindelse med gennemførelsen af tilsynet.

Socialpædagogerne

er enige i, at inddragelsen af oplysningerne fra modtagne

indberetninger om magtanvendelse og oplysninger fra personalet og indkvartere-

de uledsagede mindreårige udlændinge, ikke blot kan, men skal være en del af

aftalen.

Institut for Menneskerettigheder

anbefaler, at indberetninger om magtanvendel-

se og andre indgreb i selvbestemmelsesretten også skal sendes til socialtilsynet

med henblik på at sikre, at socialtilsynet kan udføre det fornødne faglige tilsyn.

Socialtilsyn Syd

finder, at det vil være hensigtsmæssigt, at den foreslåede be-

stemmelse i udlændingelovens § 62 j anvendes til på bekendtgørelsesniveau at

fastlægge krav til registrering og indberetning, herunder fremsendelse af indbe-

retninger til orientering af det socialtilsyn, som Udlændingestyrelsen har meddelt

indkvarteringsoperatøren, at der er indgået aftale med.

Ansvaret for tilsynet ligger hos Udlændingestyrelsen, og det er derfor Udlændinge-

styrelsen, som skal modtage indberetninger om magtanvendelse fra indkvarte-

ringsstederne. Det forudsættes, at Udlændingestyrelsen – når tilsynsopgaven er

overladt til ét eller flere socialtilsyn – kan videregive sådanne indberetninger til

socialtilsynene, såfremt det findes relevant for udførelse af det faglige tilsyn. Det

forudsættes endvidere, at Udlændingestyrelsen kan videregive andre relevante

oplysninger til socialtilsynet. Herudover vil socialtilsynet skulle indhente oplysnin-

ger om forholdene på indkvarteringsstederne i forbindelse med tilsynets gennem-

førelse.

Ministeriet kan generelt oplyse, at den foreslåede bestemmelse i udlændingelo-

vens § 62 j vil blive anvendt til at fastsætte nærmere regler om krav til registrering

og indberetning.

2.4.9. Hyppigheden af faglige tilsyn

Børnerådet

anfører, at tilsynshyppigheden ikke er beskrevet i lovforslaget. Børne-

rådet finder, at kravet om et fagligt kvalificeret tilsyn bør betyde, at det som mi-

nimum føres to gange om året, og at det ene tilsyn foretages uanmeldt. Børnerå-

Side

13/17

L 204 - 2016-17 - Bilag 3: Supplerende høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

det tilslutter sig forslaget om, at tilsynshyppigheden og – intensiteten kan øges,

hvis forholdene konkret tilsiger det.

Røde Kors

anfører, at det fremgår af lovforslaget, at tilrettelæggelsen af tilsynene

skal ske gennem en aftale mellem det eller de relevante socialtilsyn og Udlændin-

gestyrelsen. Røde Kors finder, at det for at sikre, at formålet med de foreslåede

tilsyn opnås, og for at sikre, at tilsyn med indkvarteringsforhold for uledsagede

mindreårige udlændinge svarer til det, der gælder for anbragte danske børn og

unge, bør det tilføjes til lovforslaget, at tilsynene skal gennemføres årligt, som det

fremgår af socialtilsynslovens § 7.

SOS mod racisme

er enig i, at hyppigheden med tilsynet skal defineres. SOS mod

racisme finder, at tilsynet bør ske mindst 1 gang om året og derudover ekstra risi-

kobaserede tilsyn.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at den foreslåede

bestemmelse ikke ændrer ved, i hvilket omfang og med hvilken hyppighed der skal

gennemføres tilsyn. Det nærmere omfang heraf vil blive fastlagt i tilsynskonceptet,

og i den aftale, der skal indgås mellem Udlændingestyrelsen og socialtilsynet. Det

er hensigten, at det i aftalen mellem socialtilsynet og Udlændingestyrelsen kan

indgå, i hvilket omfang socialtilsynet, hvis forholdet på det enkelte indkvarterings-

sted tilsiger det, kan beslutte at gennemføre tilsyn med større hyppighed og inten-

sitet.

2.4.10. Resultatet af den faglige undersøgelse

Børnerådet

finder, at Udlændingestyrelsens mulige sanktioner i forbindelse med

tilsynets eventuelle påtale af uacceptable forhold bør beskrives klart i lovforsla-

get. Børnerådet finder endvidere, at det bør fremgå klart af lovforslaget, at til-

synsrapporterne skal offentliggøres.

SOS mod Racisme

er enige i, at socialtilsynets rapporter skal offentliggøres. SOS

mod Racisme finder, at dette bør ske, så snart socialtilsynet har udarbejdet dem,

og at de også bør fremsendes til Folketingsmedlemmerne i Udlændinge- og Inte-

grationsudvalget.

Dansk Flygtningehjælp

spørger, hvorvidt Udlændingestyrelsen forventer at følge

socialtilsynets udtalelse. Dansk Flygtningehjælp anfører i den forbindelse, at det

kun er den faktiske udførelse af tilsynet, der overlades til socialtilsynet, og at der

således ikke er tale om delegation af myndighedsopgaven. Dansk Flygtningehjælp

opfatter det anførte i lovforslaget som om, at socialtilsynets udtalelse på bag-

grund af det udførte tilsyn alene er vejledende for Udlændingestyrelsen. Såfremt

socialtilsynets udtalelse alene er vejledende, finder Dansk Flygtningehjælp, at der

udformes en hensigtserklæring om, at Udlændingestyrelsen i praksis aldrig tilside-

sætter kommunens faglige vurdering af behovet for iværksættelse af sociale for-

anstaltninger, hjælp eller støtte. Dansk Flygtningehjælp finder det uklart, hvorvidt

Side

14/17

L 204 - 2016-17 - Bilag 3: Supplerende høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

socialtilsynets rapporter og udtalelse om de enkelte indkvarteringssteder vil være

offentlige tilgængelige, hvilket Dansk Flygtningehjælp finder, at de bør være.

Institut for Menneskerettigheder

finder, at det er uklart, om Udlændingestyrel-

sen vil følge socialtilsynets vurderinger, og Institut for Menneskerettigheder anbe-

faler, at det i lovforslaget præciseret, hvorvidt Udlændingestyrelsen vil følge soci-

altilsynets vurderinger, og hvis ikke, under hvilke omstændigheder Udlændinge-

styrelsen kan tilsidesætte socialtilsynets vurderinger.

anfører, at lovforslaget kan læses således, at socialtilsynet skal forholde sig

passivt efter udførelsen af tilsynet og alene afgive en udtalelse til Udlændingesty-

relsen. KL anbefaler, at det nærmere beskrives i lovforslaget, hvilke foranstaltnin-

ger Udlændingestyrelsen kan træffe beslutning om, og at det bør fremgå klart,

hvordan socialtilsynet skal forholde sig ude på indkvarteringsstedet, hvis tilsynet

har bemærkninger og forslag til stedet faglige indhold og eventuelle udvikling. KL

vil endvidere anbefale, at det overvejes, om socialtilsynet ude på indkvarterings-

stederne får mulighed for at have en dialog med indkvarteringsoperatøren. KL

finder desuden, at det er problematisk, at de kommunale socialtilsyn ikke sikres

redskaber til at handle på de uhensigtsmæssigheder, som de måtte finde under

deres tilsyn med indkvarteringsstederne.

Socialpædagogerne

finder, at det er essentielt for, at tilsynet fungerer, at der i

aftalen mellem Udlændingestyrelsen og socialtilsynet er retningslinjer for, hvor-

dan socialtilsynets indstilling og anbefalinger efterleves, og at der er retningslinjer

for påbud, skærpet tilsyn eller ophør af operatørkontrakter.

Den foreslåede bestemmelse regulerer ikke spørgsmålet om Udlændingestyrelsens

mulige reaktioner over for indkvarteringsoperatører, hvor der konstateres uaccep-

table forhold mv. Socialtilsynets udtalelse vil skulle indeholde resultatet af tilsynet

og anbefalinger til, hvilke tiltag der kan iværksættes på det enkelte indkvarterings-

sted. Det ændrer dog ikke ved, at Udlændingestyrelsen har ansvaret for tilsynet,

og at det således vil være Udlændingestyrelsen, der beslutter, hvilke tiltag der skal

iværksættes. Socialtilsynets anbefalinger er derfor alene af vejledende karakter.

Lovforslaget ændrer ikke ved spørgsmålet om, hvilke foranstaltninger Udlændin-

gestyrelsen kan træffe over for en indkvarteringsoperatør, der ikke lever op til sine

forpligtelser mv. Udlændingestyrelsen vil som hidtil bl.a. kunne benytte sig af mu-

ligheden for at give indskærpelser over for en indkvarteringsoperatør. Indkvarte-

ringsoperatørens misligholdelse af kontrakten kan desuden betyde, at Udlændin-

gestyrelsen opsiger kontrakten.

Socialtilsynet vil i forbindelse med udførelsen af tilsynet naturligt have en dialog

med indkvarteringsoperatøren.

Særlig for så vidt angår spørgsmålet offentliggørelse af socialtilsyns udtalelse til

Udlændingestyrelsen kan det oplyses, at Udlændingestyrelsen vil overveje nærme-

re, om og i så fald i hvilket omfang der skal ske offentliggørelse heraf.

Side

15/17

L 204 - 2016-17 - Bilag 3: Supplerende høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

2.4.11. Opbygge kompetence hos Udlændingestyrelsen

finder, at det samlede tilsyn, herunder både det faglige, det bygningsmæssige

og det økonomiske, bør varetages af den samme enhed, hvorfor det vil være na-

turligt, at Udlændingestyrelsen selv opbygger de fornødne kompetencer til at

kunne varetage det fulde tilsyn, og KL skal i forlængelse heraf gøre opmærksom

på, at der også er private aktører, der vil kunne løfte tilsynsopgaven.

Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at det er mest hen-

sigtsmæssigt, at det er socialtilsynet, der allerede besidder den fornødne kompe-

tence, som udfører tilsynet på vegne af Udlændingestyrelsen.

2.5. Økonomi

Socialtilsyn Nord

finder, at prisen for at udføre fagligt tilsyn for Udlændingestyrel-

sen bør inddeles i takstkategorier svarende til det, der gælder efter lov om social-

tilsyn.

Socialtilsyn Øst

finder, at finansieringen af opgaven er ganske uklar og bør beskri-

ves yderligere i forhold til principper herfor.

Socialtilsyn Hovedstaden

finder, at opgaven med at føre det socialfaglige tilsyn

med børneasylcentrene foreslås løst som en opgave, der købes som en tilkøbs-

ydelse i det enkelte socialtilsyn. Dermed bliver det afgørende for socialtilsynene,

at opgaven kan prisfastsættes så omkostningsægte som muligt. Socialtilsyn Ho-

vedstaden anfører, at set fra socialtilsynenes perspektiv er det vigtigt, at denne

opgave ikke medfører ikke-prisfastsatte omkostninger for socialtilsynet, der vil

kunne påvirke kvaliteten af tilsynene på de tilbud, der er omfattet af socialtilsyns-

loven. Prisfastsættelsen af opgaven vanskeliggøres af, at det ikke i loven er define-

ret nærmere, hvad tilsynet skal indeholde, hvor hyppigt tilsynet skal udføres, og af

at antallet af børneasylcentre varierer i takt med tilstrømningen af asylansøgere til

Danmark.

anfører, at lovforslaget § 23, stk. 4 i lov om socialtilsyn henviser til, at grundla-

get for finansieringen er, at samtlige omkostninger betales af bestilleren. KL anfø-

rer endvidere, at de kommunale socialtilsyn baseres på en kompliceret finansie-

ringsmodel, der indeholder forskellige finansieringselementer. En del af disse er

objektiv finansiering, som betales af kommunerne uden at det er knyttet til en

konkret aktivitet, som den enkelte kommune eller tilbud er bestiller på. Hvis der

ikke sikres en 100 pct. omkostningsægte afregning for Udlændingestyrelsens be-

stilte opgaver, vil finansieringsmodellen indebære, at kommunerne kommer til at

betale en del af opgaverne udført for Udlændingestyrelsen.

Børne- og Kulturchefforeningen

finder, at der kan blive gråzoner i forhold til, hvor

omkostningerne skal afholdes.

Side

16/17

L 204 - 2016-17 - Bilag 3: Supplerende høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at det fremgår af

lovbemærkningerne, at det vil være Udlændingestyrelsen, der afholder omkost-

ningerne, som er forbundet med udførelsen af tilsynet.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal endvidere bemærke, at tilsynskoncep-

tet for uledsagede mindreårige i indkvarteringssystemet er under udarbejdelse,

hvorfor de økonomiske og administrative konsekvenser endnu ikke kan opgøres på

nuværende tidspunkt.

3. Lovforslaget

Lovforslaget adskiller sig ikke fra det lovforslag, der blev sendt i høring den 24.

april 2017.

Der er alene foretaget mindre ændringer af lovteknisk, redaktionel og korrektur-

mæssig karakter i forhold til det udkast, som har været sendt i høring.

Side

17/17