L 204 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
L 204 Bilag 2
Offentligt

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT

forslag til lov om ændring af udlændingeloven, lov om voksenansvar for anbrag-

te børn og unge og lov om socialtilsyn (Ro og orden på indkvarteringssteder for

uledsagede mindreårige udlændinge m.v.)

1. Hørte myndigheder og organistrationer mv.

Et udkast til § 1, 2, 4 og 5 i lovforslaget har i perioden fra den 9. februar til den 9.

marts 2017 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer

mv.:

Aalborg Universitet (Juridisk Institut), Aarhus Universitet (Juridisk Institut), Advo-

katrådet, Advokatsamfundet, Amnesti Nu, Amnesty International, Ankestyrelsen,

Asylret, Bedsteforældre for Asyl, BUPL - Forbundet af Pædagoger og Klubfolk,

Børnehjælpsdagen, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børne- og kulturcheffor-

eningen, Børn og Familier, Børns Vilkår, Centralorganisationernes Fællesudvalg

CFU, Copenhagen Business School (Juridisk Institut), Danmarks Biblioteksforening,

Danmarks lærerforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Rejsebureau For-

ening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Detail, Dansk Erhverv, Dansk Flygtnin-

gehjælp, Dansk Industri, Dansk Journalistforbund, Dansk Socialrådgiverforening,

Dansk Sygeplejeråd, Danske Advokater, Danske Handicaporganisationer, Danske

Medier, Danske Regioner, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Den Danske

Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, Den Danske Præsteforening, Den Ka-

tolske Kirke i Danmark, Det Centrale Handicapråd, Det Etiske Råd, Det Kriminal-

præventive Råd, DIGNITY – Dansk Institut mod Tortur, Direktoratet for Kriminal-

forsorgen, Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination,

Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, DUKH, Faaborg-Midtfyn

Kommune (Socialtilsyn Syd), Fabu, Fagligt Fælles Forbund (3F), Fagligt selskab for

sundhedsplejersker, Finansrådet, Finanstilsynet, Flygtningenævnet, FOA – Fag og

Arbejde, Foreningen af fængsels- og arresthuspræster, Foreningen af Socialchefer

i Danmark, Foreningen af statsforvaltningsjurister, Foreningen af Udlændingerets-

advokater, Foreningen for ledere af sundhedsordninger for børn og unge, Foræl-

dreLANDSforeningen (FBU), Frederiksberg Kommune (Socialtilsyn Hovedstaden)

27.april 2017

Humanitært ophold

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

Sagsbehandler

Freia Kirkeskov-Hansen

Tel.

Mail

Sags nr.

Akt-id

61 98 34 43

[email protected]

2016 - 12986

208254

Side

1/56

L 204 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Færøernes Landsstyre, Hjørring Kommune (Socialtilsyn Nord), HK Danmark,

HK/kommunal, HK Landsklubben for Danmarks Domstole, HK Landsklubben for

Kriminalforsorgen, HK Landsklubben for Politiet, Holbæk Kommune (Social-tilsyn

Øst), Indvandrermedicinsk Klinik, Odense Universitetshospital, Indvandrerrådgiv-

ningen, Institut for Menneskerettigheder, Justitia, KFUMs Sociale Arbejde, KL,

Kriminalforsorgsforeningen, Kristelig fagbevægelse, Københavns Universitet (Det

Juridiske Fakultet), Landsforeningen af kvindekrisecentre – LOKK, Landsforeningen

Adoption og Samfund, Landsforeningen Bopam, Landsforeningen Børn og Foræl-

dre, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsforeningen af Socialpædagoger,

Landsforeningen KRIM, Landsklubben af socialrådgivere ansat i Kriminalforsorgen,

Livsværk, LOS, Lægeforeningen, Naalakkersuisut (Grønlands Selvstyre), Offerråd-

givningerne i Danmark, PRO-Vest, Plejefamiliernes Landsforening, Politidirektør-

foreningen, Politiets Efterretningstjeneste, Politiforbundet i Danmark, Præsiden-

ten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, RCT – Rehabiliterings- og

Forskningscentret for Torturofre, Red Barnet, Refugees Welcome, Retspolitisk

Forening, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Røde Kors, Rådet for Etniske Minoriteter,

Rådet for Socialt Udsatte, Samtlige byretter, SAVN, Silkeborg Kommune (Socialtil-

syn Midt), Sjældne Diagnoser, Socialpædagogernes Landsforbund, Socialstyrelsen,

SOS mod Racisme, Syddansk Universitet (Juridisk Institut), Sø- og Handelsretten,

TABUKA, Tilsynet med Efterretningstjenesterne, Ungdommens Røde Kors, Ung-

dommens Vel, Ungdomsringen, UNHCR Regional Representation for Northern

Europe,

UNICEF Danmark,

Ægteskab uden grænser, Aalborg Universitet, Aarhus

Universitet.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har modtaget høringssvar fra:

Advokatrådet, Ankestyrelsen, Bedsteforældre for Asyl, Børne- og Kulturcheffor-

eningen, Børnerådet, Børns Vilkår, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Flygtnin-

gehjælp, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Sygeplejeråd, Datatilsynet, Den

Danske Dommerforening, Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettighe-

der, Domsstolsstyrelsen, Fagligt Selskab for Sundhedsplejesker, Flygtningenæv-

net, FOA, Foreningen af Socialchefer i Danmark, Færøernes Landsstyre, Socialtil-

syn Nord, Socialtilsyn Øst, Institut for Menneskerettigheder, KL, Københavns

Byret, Politiforbundet i Danmark, Red Barnet, Retspolitisk Forening, Røde Kors,

Rådet for etniske minoriteter, Socialpædagogerne, Socialtilsyn Hovedstaden,

Socialtilsyn Nord, Socialtilsyn Øst, Tilsynet med Efterretningstjenesterne, SOS

mod Racisme, Vestre Landsret, Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Det bemærkes, at et udkast til lovforslagets § 3 er sendt i høring den 24. april

2017 med frist for høringssvar den 1. maj 2017. Høringssvar til denne høring ind-

går ikke i dette høringsnotat, og der vil blive fremsendt et særskilt supplerende

høringsnotat herom til Folketinget forud for lovforslagets 1. behandling.

Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.

Udlændinge- og Integrationsministeriets kommentarer til høringssvarene er an-

ført i

kursiv.

Side

2/56

L 204 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Bemærkninger af generel politisk karakter samt forslag og bemærkninger, der ikke

vedrører lovforslaget, indgår ikke i høringsoversigten. Udlændinge- og Integrati-

onsministeriet kan for en fuldstændig gennemgang af samtlige synspunkter henvi-

se til høringssvarene, som er sendt til Folketingets Udlændinge- og Integrations-

udvalg.

2. Høringssvarene

2.1. Indledning

Dansk Arbejdsgiverforening, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Doms-

stolsstyrelsen, Flygtningenævnet, Foreningen af Socialchefer i Danmark, Køben-

havns Byret, Tilsynet med Efterretningstjenesterne, Politiforbundet i Danmark,

Økonomi og Indenrigsministeriet

har ingen bemærkninger til lovforslaget.

Vestre Landsret

ønsker ikke at udtale sig om lovforslaget.

2.2. Generelle bemærkninger

Børnerådet

finder ikke, at der i bemærkningerne til lovforslaget er fremført sagligt

belæg for at angive, at baggrunden for indførslen af reglerne er, at asylansøgere

har begået kriminalitet og i øvrigt skabt utryghed, herunder en række episoder

hvor uledsagede mindreårige udlændinge har skabt uro. Børnerådet finder endvi-

dere ikke, at lovforslaget tager højde for uledsagede mindreårige udlændinges

forskellighed. Børnerådet vil desuden på det kraftigste anbefale, at voksenan-

svarsloven implementeres i forslaget med alle elementer.

Børns vilkår

finder, at uledsagede mindreårige udlændinge bør have samme ret til

omsorg og beskyttelse som andre børn i Danmark, og finder derfor, at denne ret

bør være baggrunden for at lovgive på dette område, og ikke en mindre gruppe

vanskelige og uroskabende børn, som der henvises til i indledningen til lovforsla-

get. Børns Vilkår er vidende om en mindre gruppe uledsagede mindreårige ud-

lændinge med gadeorienteret adfærd og erkender, at der er behov for andre red-

skaber end dem, børnecentrene har til rådighed i dag, for at kunne håndtere den-

ne gruppe. Børns Vilkår så imidlertid gerne, at der blev taget udgangspunkt i fler-

tallet og ikke helt uproportionalt udformede regler for at regulere denne gruppes

ekstreme adfærd.

Advokatrådet

er enige heri og anfører, at omfanget af problemet ikke fremgår af

lovforslaget, ligesom det ikke fremgår, om der er specifik viden om, hvorvidt mu-

ligheden for at anvende den foreslåede magt eller undersøgelserne af person og

husrum vil minimere den nævnte uro.

Dansk Socialrådgiverforening

anfører, at det er svært at se behovet for forslaget,

idet foreningen ikke er bekendt med, at der har været forhold eller episoder på

indkvarteringssteder for uledsagede mindreårige udlændinge, der gør et så omfat-

Side

3/56

L 204 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

tende og vidtgående lovforslag nødvendigt. Dansk Socialrådgiverforening anfører

endvidere, at lovforslaget er præget af en tænkning og fokusering, der ikke svarer

til den, Danmark normalt har ved det offentliges indsats i forhold til børn og unge.

Dansk Socialrådgiverforening finder, at der skal kigges langt efter formuleringer

om, at lovens formål er at sikre børnene gode udviklingsmuligheder og i øvrigt et

godt liv, mens de er i indkvarteringsstederne.

FOA

anerkender lovforslagets formål og forsøg på at præcisere lovgivningen såle-

des, at rammerne for at skabe ro og orden på indkvarteringssteder for uledsagede

mindreårige udlændinge tydeliggøres. Ligeledes er FOA tilfreds med lovforslagets

fokus på den pædagogiske indsats og intention om at styrke de uledsagede min-

dreårige udlændinges socialisering, sociale læring og udvikling samt intentionen

om at sikre beskyttelse af de meget sårbare uledsagede mindreårige udlændinge i

forhold til kriminalitet, rusmidler mv.

Socialtilsyn Øst

finder det glædeligt, at lovforslagets formål er at tage hånd om

uledsagede mindreårige udlændinge, som er en sårbar gruppe. Holbæk Kommune

(Socialtilsyn Øst) er endvidere enige i, at det er vigtigt, at de uledsagede mindre-

årige udlændinge under deres ophold i Danmark oplever en hverdag med struktur

og stabile forhold, og at der fastsættes regler for, hvornår der må ske indgreb i

deres selvbestemmelsesret.

Retspolitisk forening

finder, at det på ingen måde kan udelukkes, at mange børn

og unge, der ankommer som uledsagede mindreårige udlændinge har et særligt

støttebehov, men at dette skulle gælde alle uledsagede mindreårige udlændinge,

der opholder sig i et børnecenter, kan ikke anerkendes. Retspolitisk forening fin-

der, at denne stempling af en hel gruppe uledsagede mindreårige udlændinge

forekommer diskriminerende og i strid med Den internationale konvention om

borgerlige og politiske rettigheder, jf. dennes artikel 26 og Flygtningekonventio-

nens artikel 23.

Røde Kors

støtter overordnet lovforslagets intention, idet det er Røde Kors’ erfa-

ring, at gode, stabile og trygge forhold på børnecentrene er en forudsætning for

uledsagede mindreårige udlændinges trivsel og udvikling. Ro og orden på asylcen-

trene er også vigtigt for at opnå gode relationer til de lokalsamfund, centrene

ligger i.

SOS mod racisme

anfører, at man med det nuværende lovforslag ikke kun vil sat-

se på ro og orden på børnecentrene, men også på udsendelsen af flest mulige

børn, selv hvor der ikke er grundlag for det.

Socialpædagogerne

anfører, at foreningens udgangspunkt er de uledsagede min-

dreårige udlændinges rettigheder og trivsel. Socialpædagogerne finder særligt de

forslag, der divergerer fra lov om voksenansvar, problematiske. Socialpædagoger-

ne mener ikke, at de uledsagede mindreårige udlændinge skal underlægges andre

regler end anbragte børn og unge i Danmark. Socialpædagogerne efterspørger et

klarere fokus på trivsel, omsorg og rettigheder og et skærpet fokus på den om-

Side

4/56

L 204 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

stændighed, at de uledsagede mindreårige udlændinge er her i landet uden deres

forældre.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal bemærke, at lovforslaget ikke ændrer

ved, at indkvarteringsoperatøren som hidtil skal varetage den daglige omsorg for

uledsagede mindreårige udlændinge, og at personalet i den forbindelse arbejder

på at sikre, at udlændingene kan indgå i sociale relationer, at de trives, og at de

modtager læring.

Lovforslaget har navnlig til formål at fastsætte regler om husordener og sanktio-

nering af overtrædelse heraf, anvendelse af rusmiddeltests, fysisk guidning, magt-

anvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten og mulighed for tvangs-

mæssig anbringelse af uledsagede mindreårige udlændinge. Reglerne har til for-

mål at sikre ro og orden på indkvarteringssteder med uledsagede mindreårige

udlændinge og mulighed for, at der kan gribes ind, såfremt de uledsagede min-

dreårige udlændinge udviser en uønsket adfærd.

2.3. Terminologi

Børnerådet

finder, at uledsagede mindreårige udlændinge bør omtales som den

særlige gruppe, de er. De bør derfor konsekvent omtales som enten barnet/den

unge eller den mindreårige, ikke som udlændingen. Det bør være indlysende, at

der er tale om en udlænding, når det er på udlændingelovens område. Derfor er

det afgørende element, at der er tale om børn, og dette bør således konsekvens-

rettes.

Børns Vilkår

er enige i, at det er problematisk, at de uledsagede mindreårige ud-

lændinge konsekvent omtales i lovforslaget som ”udlændingen”, da der er tale om

børn og unge, der for størstedelens vedkommende har været udsat for traumati-

serende oplevelser i en længere periode



både i deres hjemland og på vejen her-

til. Der er således først og fremmest tale om børn/unge, der har brug for omsorg

og beskyttelse, og de bør derfor benævnes og omtales som sådan.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at lovforslaget vedrø-

rer initiativer over for uledsagede mindreårige udlændinge, der opholder sig her i

landet på processuelt eller ulovligt ophold. I udlændingeloven anvendes som ud-

gangspunkt betegnelsen uledsagede mindreårige udlændinge om denne gruppe.

Betegnelsen børn og unge anvendes derimod ikke i udlændingeloven. Udlændinge-

og Integrationsministeriet har på den baggrund og for at sikre lovteknisk ensar-

tethed valgt at anvende betegnelsen uledsagede mindreårige udlændinge.

Side

5/56

L 204 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

2.4. Bemærkninger til lovforslagets enkelte dele

2.4.1. Husordener

2.4.1.1 Generelle bemærkninger

Børne- og Kulturchefforeningen, Dansk Flygtningehjælp, Fagligt Selskab for

Sundhedsplejersker, Rådet for etniske minoriteter

Socialpædagogerne

positive over for, at der indføres regler om husordener på børnecentre med klare

rammer for, hvad der er acceptabel adfærd.

Dansk Flygtningehjælp

anfører i den

forbindelse, at en husorden kan være et blandt flere gode redskaber til at skabe

faste og klare rammer, der kan medvirke til at skabe en forudsigelig hverdag, der

sikrer trivsel, fremmer ro og orden samt forebygger konflikter og magtanvendelse.

Socialpædagogerne

anfører herudover, at en husorden er et vigtigt pædagogisk

redskab, der kan bidrage til at forebygge magtanvendelse og ligeledes sikre, at de

voksne omkring de uledsagede mindreårige udlændinge har en fælles forståelse af

retningslinjerne.

SOS mod racisme

anfører, at det i princippet kan være en god

idé med husordener på børnecentrene, herunder især med forbud mod rygning

og indtagelse af alkohol og stoffer på centrets område.

Dansk Socialrådgiverforening

anfører, at det er uforståeligt, hvorfor der skal fast-

sættes regler om en husorden for indkvarteringsstederne, når det almindelige

anstaltsforhold allerede giver en hjemmel, som de fleste steder benytter sig af.

Børns Vilkår

Børnerådet

undrer sig over, at det i lovforslaget er en pligt, at der

skal ske udarbejdelse af en husorden på børnecentrene, hvor det i voksenansvars-

loven er en mulighed.

Retspolitisk Forening

anfører, at såfremt regeringen finder det påkrævet at vejle-

de om husordensregler, bør dette ske i en vejledning, hvor bilag 1 i Børne- og So-

cialministeriets vejledning af 21. december 2016 om voksenansvar for anbragte

børn og unge kan tjene for forlæg.

Socialtilsyn Hovedstaden

finder, at der i et bilag til loven bør optrykkes et eksem-

pel på husorden.

Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at det bør tydeliggøres

ved lov, at der er hjemmel og pligt til at fastsætte husordener med henblik på at

sikre klare regler for uledsagede mindreårige udlændinge på børnecentrene. En

tydelig lovhjemmel medvirker til at sikre, at der ikke med hjemmel i anstaltsfor-

hold fastsættes regler, som går videre, end hvad formålet tilsiger, og som der der-

for ikke er hjemmel til. Ministeriet finder på den baggrund, at der bør indføres

klare regler om husordener, som angiver de nærmere regler og retningslinjer for

ophold på børnecentre.

Som anført i pkt. 3.1.1.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, finder

Udlændinge- og Integrationsministeriet, at en husorden skal udstikke retningslin-

Side

6/56

L 204 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

jerne for den fælles dagligdag på et børnecenter og samtidig beskrive, hvad der er

acceptabel adfærd på fællesarealer og på børnecentret som helhed. Det er efter

ministeriets opfattelse med til at give klare og faste rammer for de uledsagede

mindreårige udlændinge. Ministeriet finder endvidere, at en husorden kan være et

redskab til at lære uledsagede mindreårige udlændinge at begå sig i fællesskabet.

Herudover kan en husorden være med til at understøtte, at personalet kan vareta-

ge deres opgaver bedst muligt. Ministeriet er således enig i, at en husorden er et

vigtigt pædagogisk redskab, som bl.a. kan medvirke til at sikre, at både personale

og beboere på børnecenteret har en fælles forståelse af retningslinjerne på stedet.

Opstilling af faste og klare rammer kan efter ministeriets opfattelse medvirke til at

skabe en forudsigelig hverdag for de uledsagede mindreårige udlændinge, som

sikrer deres trivsel, fremmer ro og orden samt forebygger konflikter og magtan-

vendelse.

Udlændinge- og Integrationsministeriet vil i forbindelse med lovforslagets imple-

mentering vurdere, om der er behov for at vejlede nærmere om, hvordan en hus-

orden udarbejdes. Hvis der vurderes at være behov for at udarbejde en vejledning,

vil relevante erfaringer – herunder på Børne- og Socialministeriets område – blive

inddraget i arbejdet.

2.4.1.2. Medindflydelse på husordenes udformning

Børns Vilkår, Børnerådet

Socialpædagogerne

opfordrer til, at det præciseres,

at beboerne skal inddrages i forbindelse med udformningen og tilretning af reg-

lerne i husordenen.

Børnerådet

henviser i den forbindelse særligt til børnekon-

ventionens artikel 12.

Der lægges med lovforslaget op til, at det er lederen på indkvarteringsstedet, der

har ansvaret for, at der udarbejdes en husorden for stedet.

På baggrund af bemærkningerne fra bl.a. Børns Vilkår, Børnerådet og Socialpæ-

dagogerne har Udlændinge- og Integrationsministeriet fundet anledning til at

præcisere i pkt. 3.1.1.3 i de almindelige bemærkninger samt de specielle bemærk-

ninger til den foreslåede § 62 b, at de uledsagede mindreårige udlændinge med

fordel vil kunne inddrages i udarbejdelsen af husorden.

2.4.1.3. Orientering om husordenen

Børns Vilkår

anfører, at det ikke er tilstrækkeligt, at der alene informeres om reg-

lerne ved indflytning, hvor den uledsagede mindreårige udlænding skal håndtere

mange informationer på én gang.

Dansk Flygtningehjælp

anfører, at eftersom en overtrædelse af husordenes regler

kan sanktioneres, bør det præciseres, at børnecentrene skal



og ikke blot kan



afholde en velkomstsamtale med nye uledsagede mindreårige udlændinge med

tolk på udlændingens modersmål, hvor udlændingen introduceres til centrets

hverdag, herunder husordenen, og får mulighed for at stille spørgsmål eller forkla-

Side

7/56

L 204 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

re særlige behov. Dermed sikres det, at alle de uledsagede mindreårige udlændin-

ge kender til husordenen, at husordenen præsenteres i en imødekommende tone

og ikke mindst, at uledsagede mindreårige udlændinge, der ikke kan læse eller

forstår et af sprogene i den skriftlige oversættelse, også forklares husordenen.

Rådet for etniske minoriteter

anfører, at det er vigtigt, at den uledsagede min-

dreårige udlænding bliver sat grundigt ind i husordenen og konsekvenserne af

overtrædelse heraf.

Socialpædagogerne

anfører, at det bør ekspliciteres, at der påhviler det faglige

personale et ansvar for at sikre en forståelse for, at de uledsagede mindreårige

udlændinge ved, hvad de må, og hvad de ikke må og konsekvenserne heraf.

SOS mod racisme

finder, at det bør være obligatorisk for børnecentrene at over-

sætte husordenen til de sprog, de uledsagede mindreårige udlændinge taler.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 62 b, stk. 4, at en uledsaget mindre-

årig udlænding, der er indkvarteret på et børnecenter, skal gøres bekendt med

centerets husorden, herunder med konsekvenserne af at overtræde husordenen.

Heri ligger, at husordenen skal være nedskrevet og skal være kendt af de personer,

som forventes at overholde reglerne.

Det følger af de specielle bemærkninger til den foreslåede bestemmelse i § 62 b, at

husordenen forudsættes udleveret til og gennemgået med den uledsagede min-

dreårige ved indkvarteringens start. Heri ligger, at personalet skal tale med den

mindreårige udlænding, og forklare den pågældende, hvilke regler der gælder på

børnecenteret, og hvorfor de er fastsat. Personalet skal ligeledes forklare udlæn-

dingen, hvilke konsekvenser det kan have, hvis man overtræder husordenens reg-

ler.

Som det fremgår af lovforslagets specielle bemærkninger, skal personalets om-

gang med de uledsagede mindreårige udlændinge altid være båret af en pædago-

gisk indsats med det formål at guide udlændingen til en acceptabel adfærd. Hvis

en uledsaget mindreårig udlænding overtræder en husordens regler, vil personalet

derfor have anledning til endnu engang at tale med den unge om og forklare,

hvorfor den udviste adfærd ikke er acceptabel. I den forbindelse kan der være an-

ledning til at gennemgå husordenes regler endnu gang, hvis det viser sig, at over-

trædelsen bunder i, at den uledsagede mindreårige udlænding ikke har forstået

børnecentrets regler.

Det vil være økonomisk byrdefyldt for de enkelte børnecentre, såfremt børnecen-

tret skulle oversætte husordenen til alle sprog, bl.a. fordi der er tale om et doku-

ment, hvor der løbende kan være behov for justeringer. Det forudsættes derfor i de

specielle bemærkninger til den foreslåede § 62 b, at husordenen er tilgængelig på

dansk, engelsk samt hovedsprogene i forhold til beboersammensætningen på bør-

necenteret. Hvis der således eksempelvis er mange af børnecenterets beboere,

som kommer fra Afghanistan, bør husordenen oversættes til pastho og dari. Hvis

Side

8/56

L 204 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

husordenen ikke findes på et sprog, den uledsagede mindreårige udlænding kan

forstå, skal husordenen tolkes for udlændingen. Hvis den uledsagede mindreårige

udlænding er analfabet, bør husordenen ligeledes tolkes for udlændingen. Derved

sikres det, at den uledsagede mindreårige udlænding har fået forklaret reglerne.

2.4.1.4. Husordenes indhold

Dansk Sygeplejeråd

Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker

anfører, at det vil

være at foretrække, at der er en ensartethed over hele landet i indholdet af hus-

ordnerne.

Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker

anfører endvidere, at dette vil

give ro til de uledsagede mindreårige udlændinge, når de flyttes fra et indkvarte-

ringssted til et andet. Desuden vil ensartetheden betyde, at indholdet af husorde-

nen ikke præges af den enkelte leder af et indkvarteringssteds holdning og per-

sonlige overbevisning.

Dansk Flygtningehjælp

finder det positivt, at der i lovforslaget er fokus på, at de

enkelte lokale variationer af husordener ikke må gå for vidt.

Retspolitisk Forening

sætter spørgsmål ved, hvorfor det er nødvendigt at udfor-

me reglerne om husorden som en minimumsregulering, når dette ikke er tilfældet

i voksenansvarsloven.

Dansk Socialrådgiverforening

anfører, at de obligatoriske regler i de nye husord-

ner forekommer ret vidtgående, så de uledsagede mindreårige udlændinge kan

blive styret stramt i hverdagen, herunder fastlæggelse af en stram dagsrytme og

sengetider, regler om besøg, brug af elektroniske kommunikationsmidler og ret-

ningslinjer for aktiviteter uden for matriklen.

Socialtilsyn Hovedstaden

finder det unødvendigt, at en husorden skal indeholde

regler om pligt til skolegang, idet denne pligt allerede følger af gældende regler og

konventioner.

Socialpædagogerne

finder, at det er ude af proportioner, at loven forholder sig til

rygning på børnecentrets område og uro på værelser i aften- og nattetimer.

Røde Kors

finder, at stramme regler om uledsagede mindreårige udlændinges

brug af elektroniske kommunikationsmidler kan virke særligt belastende for den-

ne gruppe, da mange af de uledsagede mindreårige udlændinge kommunikerer

elektronisk med f.eks. familie i hjemlandet. Røde Kors anbefaler derfor, at det

præciseres, at eventuelle regler for brug af elektroniske kommunikationsmidler

skal fastsættes under særlig hensyntagen til den uledsagede mindreårige udlæn-

dings behov for kommunikation med familie og netværk.

FOA

er enige i, at man skal være meget forsigtig med indskrænkninger i forhold til

brug af elektroniske medier og kommunikation. FOA anfører, at det ikke kun er af

hensyn til den uledsagede mindreårige udlændings privatliv men også af hensyn

Side

9/56

L 204 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

til, at det i den kulturkontekst, hvori vi befinder os, er en fordring for at kunne

være en del af samfundet og fællesskabet.

Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at husordnerne mest

hensigtsmæssigt fastsættes af lederen på børnecenteret under inddragelse af per-

sonalet og de uledsagede mindreårige udlændinge, frem for at Udlændingestyrel-

sen laver en husorden, som skal gælde for alle børnecentre. Herved sikres det, at

husordenen kan tilpasses de særlige behov, som evt. måtte gælde på det enkelte

børnecenter. Det må herudover antages, at beboerne og personalet føler et større

ejerskab for reglerne og overholdelse heraf, hvis de selv har været med til at ud-

forme dem.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har dog med lovforslaget ønsket at fast-

lægge de overordnede rammer for indholdet af husordener. Herved sikres en vis

ensartethed i de husordener, der udarbejdes, og dermed i de regler, der gælder for

uledsagede mindreårige udlændinges ophold på indkvarteringsstederne.

Det fremgår derfor af de specielle bemærkninger til den foreslåede bestemmelse i

§ 62 b, stk. 1, at en husorden skal indeholde generelle ordensregler, som er nød-

vendige for at få institutionen til at fungere. Ordensreglerne skal være båret af

saglige hensyn. Reglerne må således ikke gå videre, end hvad hensynet til børne-

centrets formål og virke tilsigter, og må heller ikke udgøre en uforholdsmæssig

begrænsning i uledsagede mindreårige udlændinges rettigheder. Reglerne skal

tage højde for, at uledsagede mindreårige udlændinge er en særlig sårbar gruppe.

Reglerne skal endvidere tage højde for, at uledsagede mindreårige udlændinge

med funktionsnedsættelser kan have særlige udfordringer i forhold til at kunne

leve op til husordenen.

Det er således tanken, at husordenen skal udstikke retningslinjer for den fælles

dagligdag, og vil skulle sætte ord på, hvad der er acceptabelt på fællesarealer

samt på børnecentret som helhed.

Udlændinge- og Integrationsministeriet er ikke enig i Dansk Socialrådgiverfor-

enings bemærkning om, at de obligatoriske regler er vidtgående. Udlændinge- og

Integrationsministeriet er endvidere ikke enig med Socialtilsyn Hovedstadens be-

mærkning om, at det er unødvendigt, at en husorden skal indeholde regler om

pligt til skolegang, eftersom denne pligt allerede følger af gældende regler og kon-

ventioner, samt Socialpædagogernes bemærkning om, at det er ude af proportio-

ner, at loven direkte forholder sig til rygning på børnecentrets område og uro på

værelser i aften- og nattetimer. Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker

i den forbindelse, at en række af reglerne er udtryk for en tydeliggørelse af dansk

lov. Det følger således allerede af anden lovgivning, at det eksempelvis ikke er

tilladt at udøve hærværk eller indtage euforiserende stoffer. Herudover følger det

af lov om røgfri miljøer, at det ikke er tilladt at ryge på institutioners område. Der

er herudover tale om regler, som har til formål bl.a. at hjælpe de uledsagede min-

dreårige udlændinge med at lære at respektere dagsrytmen og natteroen samt

beskytte de unge mod sundhedsskadelige rusmidler mv. Udlændinge- og Integra-

Side

10/56

L 204 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

tionsministeriet har med fastsættelse af de obligatoriske regler ønsket at præcise-

re, at der her er tale om regler, som det efter ministeriets opfattelse er særligt

vigtigt, at de uledsagede mindreårige udlændinge lærer at forstå og overholde.

Særligt for så vidt angår elektronisk kommunikation fremgår det, at husordenen

ikke kan fastsætte regler, der helt afskærer adgangen hertil.

2.4.2. Sanktionering for overtrædelse af husordener

2.4.2.1. Generelle bemærkninger

Hovedparten af høringssvarene er kritiske over for, at der indføres mulighed for at

sanktionere overtrædelse af husordenen.

SOS mod Racisme

bemærker, at det er

forståeligt, at enkelte børn ikke skal have lov at terrorisere og forstyrre andre

børns nattesøvn, men sætter spørgsmålstegn ved koblingen til sanktioner og for-

målet hermed.

Børne- og Kulturchefforeningen

anfører, at det ikke er formålstjenstligt at sankti-

onere uledsagede mindreårige, da en stor del af disse børn og unge har oplevelser

i bagagen fra tidligere, hvor sanktioner og afstraffelse var en del af deres ulykkeli-

ge fortælling. Børne- og Kulturchefforeningen finder på den baggrund, at der ale-

ne bør anvendes pædagogiske metoder og erstatning som sanktionering.

Dansk Socialrådgiverforening

finder, at sanktionsformerne fremstår både vidtgå-

ende og omfattende. Dansk Socialrådgiverforening finder således, at de oplistede

sanktioner er et sanktionskatalog, som vil kunne optrappe konflikter og introduce-

re en sanktionerende pædagogik, der burde være fortid i Danmark.

anfører, at lov om voksenansvar ikke indeholder hjemmel til at sanktionere

overtrædelser af husordener og sætter spørgsmålstegn ved, om det er hensigts-

mæssigt at indføre mulighed for sanktionering i forhold til uledsagede mindreåri-

ge udlændinge. KL anfører i den forbindelse, at det har stor betydning, at uledsa-

gede mindreårige får tillid til det danske samfund og bliver forberedt på en hver-

dag efter evt. meddelelse af opholdstilladelse. Børnecentrene bør derfor alene

benytte sig af den nødvendige pædagogiske tilrettevisning, som sikrer en hen-

sigtsmæssig forberedelse til det samfund, mange uledsagede mindreårige bliver

en del af.

Socialtilsynet Hovedstaden

bemærker, at pædagogik og omsorg altid bør gå forud

for brug af magt og forskellige former for indgreb, når der er tale om mindreårige,

og at kulturforståelse spiller en betydningsfuld rolle i varetagelsen af uledsagede

mindreårige asylansøgeres behov. Derfor bør sanktionsmulighederne ikke oplistes

i loven, men bør i stedet overlades til lederen og det pædagogiske personale på

centret at beslutte, ligesom det bør sikres, at der ved brugen af eventuelle sankti-

oner ved manglende overholdelse af husordenen er en nær sammenhæng mellem

overtrædelsen og sanktionen, hvis barnet skal have muligheder for at gennem-

skue konsekvenserne ved en tilsidesættelse af husordenen.

Side

11/56

L 204 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Socialtilsyn Øst

finder ikke, at det er i overensstemmelse med de almindelige

principper om proportionalitet, at sanktionere ved overtrædelse af overtrædelse

af husordenen ved at udelukke fra aktiviteter og ved groft eller gentagne gange at

trække i den uledsagede mindreårige udlændings lommepenge. Socialtilsyn Øst

finder således, at det er vigtigt, at reglerne sidestilles så der gælder samme regel-

sæt uanset om udlændingen er indkvarteret eller er anbragt på en døgninstituti-

on.

Socialpædagogerne

er kritiske over for at indføre adgang til at sanktionere over-

trædelser af husordenen og anfører, at regler skal støtte rettigheder og en udvik-

ling af en praksis, der med faglighed og socialpædagogisk indsigt og indsats fore-

bygger konfliktsituationer, og som møder uhensigtsmæssig adfærd med forståel-

se, støtte, guidning og ikke magt og tvang. Socialpædagogerne anfører videre, at

børnenes trivsel og udvikling skal løftes gennem udvikling af stærke faglige kom-

petencer. Indsatsen over for udsatte børn og unge – herunder uledsagede flygt-

ningebørn – skal være baseret på omsorg og fokusere på trivsel og udvikling.

Dansk Sygeplejeråd

Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker

anbefaler, at sank-

tioner skal være nøje beskrevet i forhold til de overtrædelser, der sker. Sanktio-

nerne bør indrapporteres, således at der er klarhed om begrundelsen for sanktio-

nerne.

Børns Vilkår

anfører, at alle børn har behov for troværdige voksne og omsorg for

at trives, og at dette i særdeleshed gælder børn, der opholder sig på børnecentre.

Det er derfor af afgørende betydning for husreglernes levedygtighed i praksis, at

børnecentrenes personale har grundlæggende traumeforståelse og gode pæda-

gogiske metoder og værktøjer til at håndtere denne meget sårbare gruppe, og at

den pædagogiske indsats altid kommer før anvendelsen af sanktioner. Børns Vil-

kår finder ikke, at det fremgår af lovforslaget, hvordan det sikres.

Børns Vilkår

anfører endvidere, at indfører man sanktioner for overtrædelse af

husregler må det sikres, at der er sammenhæng mellem overtrædelsen og sankti-

onen, og at den anvendte sanktion er proportional i forhold til forseelsen.

Rådet

for Etniske Minoriteter

er enig heri, og anfører videre, at det er vigtigt, at der kun

anvendes sanktioner, når alle andre relevante pædagogiske midler og metoder

har været forsøgt. Rådet for Etniske Minoriteter anfører herudover, at det højst

sandsynligt er dybt traumatiserede uledsagede mindreårige udlændinge, sg at der

derfor skal være plads til, at de tilvænner sig reglerne i husordenen.

Røde Kors

anbefaler, at det i bemærkningerne til lovforslaget præciseres, at børnecentrerets

ledelse skal foretage en meget grundig afvejning af sanktioners nødvendighed,

egnethed og hensigtsmæssighed under hensyntagen til den unges alder og mo-

denhed, aktuelle situation, bevæggrunde samt alvor og gentagelse i handlinger.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal indledningsvist bemærke, at uledsa-

gede mindreårige udlændinge, som er indkvarteret på et børnecenter, opholder sig

her i landet, fordi de pågældende har søgt om asyl. De er på den baggrund ind-

Side

12/56

L 204 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

kvarteret på et børnecenter af Udlændingestyrelsen. Der er således ikke tale om,

at de opholder sig i en situation, som helt kan sammenlignes med herboende børn,

der er anbragt på en døgninstitution som led i en social foranstaltning efter ser-

vicelovens regler.

Personalet på børnecentrene har i dag i et vist omfang adgang til at lade det få

konsekvenser for en uledsaget mindreårig udlænding, hvis udlændingen ikke over-

holder reglerne på centret.

Efter Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse vil personalet således

allerede i dag eksempelvis kunne udelukke en udlænding fra at deltage i konkrete

aktiviteter.

Med lovforslaget foreslås det at lovfæste og præcisere denne mulighed. Herudover

foreslås det at indføre adgang til ved grove eller gentagne overtrædelser at trække

i den uledsagede mindreårige udlændings i lommepenge.

Lovforslaget ændrer ikke ved, at det også fremover er hensigten, at personalet på

børnecentrene skal gå pædagogisk til værks og tale med den mindreårige uledsa-

gede udlænding om, hvordan udlændingen har overtrådt reglerne, og hvordan

dette kan rettes op. Der vil således fortsat være overladt et betydeligt skøn til lede-

ren og personalet på børnecentret til, hvordan den konkrete situation mest hen-

sigtsmæssigt håndteres. Med lovforslaget præciseres det endvidere, at den pæda-

gogiske indsats aldrig må udelades.

Det følger endvidere, af den foreslåede bestemmelse i § 62 b, stk. 7, og bemærk-

ningerne hertil, at den iværksatte sanktion skal stå i rimeligt forhold til omfanget

og karakteren af den konkrete overtrædelse af husordenen. Det kan således alene

komme på tale at anvende de i loven foreslåede sanktionsmidler, hvis en pædago-

gisk tilrettevisning ikke er et tilstrækkeligt reaktionsmiddel. Personalet skal således

altid forsøge at løse konflikter ved en pædagogisk indsats, men med lovforslaget

lægges der op til, at sikre personalet yderligere reaktionsmuligheder i de tilfælde,

hvor det ikke er muligt at nå den uledsagede mindreårige udlænding via en samta-

le.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal i forhold til Dansk Sygeplejeråds og

Fagligt Selskab for Sundhedsplejerskers bemærkning om, at sanktionerne bør ind-

rapporteres, bemærke, at anvendelse af sanktioner vil indgå i det generelle tilsyn

med børnecentrene. En uledsaget mindreårig udlænding, som får frataget eller

nedsat sine lommepenge, vil endvidere kunne klage over afgørelsen til Udlændin-

gestyrelsen, jf. den foreslåede bestemmelse i § 56 c.

2.4.2.2. Fratagelse af mobiltelefon eller computer

Børns Vilkår

skal henlede opmærksomheden på, at fratagelse af elektroniske

kommunikationsmidler kan være unødig belastende for denne gruppe, idet man-

Side

13/56

L 204 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

ge af de uledsagede mindreårige udlændinge kommunikerer elektronisk med de-

res familie.

Dansk Flygtningehjælp

er stærkt kritisk overfor den foreslåede sanktionsmulighed

om, at den uledsagede mindreårige udlænding får frataget sin private mobiltele-

fon eller private computer i en kortere periode. Dansk Flygtningehjælp anfører

hertil, at for det første er mobiltelefonen eller samtaler over computeren ofte en

yderst afgørende livslinje for de uledsagede mindreårige udlændinge til familie-

medlemmer i hjemlandet, flygtningelejre eller til kammerater, de har mødt under

flugten. På samme måde kan telefonen og computeren for nogle uledsagede min-

dreårige udlændinge være den eneste adgang til et sprogfællesskab. At være af-

skåret fra meningsfuld, sproglig kommunikation kan være særdeles belastende,

ikke mindst for børn og unge.

Dansk Flygtningehjælp finder desuden, at forslagets indgreb fremstår alt for vidt-

rækkende i forhold til forseelsen og i sammenligning med øvrig dansk ret, og at

det fremstår klart ude af proportioner at foreslå samme sanktion for at have spil-

let musik på værelset om aftenen. Dansk Flygtningehjælp finder endvidere, at

adgangen til fratagelse af den uledsagede mindreårige udlændings mobiltelefon

eller computer fremstår retssikkerhedsmæssigt bekymrende, idet det i lovforsla-

get udelukkende er nævnt i bemærkningerne med en upræcis formulering om ”en

kortere periode”. Dansk Flygtningehjælp finder det endeligt bekymrende, at der

gives adgang til fratagelse af telefoni og internet ved overtrædelser af såvel de

obligatoriske regler som de eventuelle lokale tilføjelser til husordenen. Hermed

åbnes der op for adgang til en ganske vidtgående sanktion for brud på regler, der

ikke er kendt af lovgiverne, og som i en proportionalitetsafvejning på ingen måde

berettiger til et så vidtgående indgreb. Dansk Flygtningehjælp foreslår derfor, at

denne sanktionsmulighed fjernes fra bemærkningerne, og at det i lovteksten præ-

ciseres, at indgreb i den uledsagede mindreårige udlændings adgang til sin private

mobiltelefon eller computer ikke er tilladt.

Institut for Menneskerettigheder

finder, at adgangen til at fratage den uledsage-

de mindreårige udlændings private mobiltelefon eller computer i en kortere peri-

ode, hvis udlændingen overtræder husordenen, er et indgreb i retten til privatliv

efter bl.a. EMRK artikel 8, men at et indgreb kan retfærdiggøres, hvis der er

hjemmel i lovgivningen, samt indgrebet har et lovligt formål, og at det er nødven-

digt. Instituttet anfører, at kravet om nødvendighed medfører, at indgrebet skal

være proportionalt og dermed stå i rimeligt forhold til formålet. Instituttet finder,

at fratagelse af mobiltelefon eller computer kan være meget indgribende for den

uledsagede mindreårige udlænding, da de elektroniske kommunikationsmidler

kan væres udlændinges eneste mulighed for kontakt til pårørende mv. Instituttet

anbefaler, at det i lovforslaget præciseres, at der skal foretages en proportionali-

tetsafvejning, når det skal vurderes, hvorvidt den uledsagede mindreårige udlæn-

ding skal have frataget sin mobiltelefon eller computer. Derudover anbefaler Insti-

tuttet, at perioden for fratagelsen præciseres nærmere.

Side

14/56

L 204 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Socialpædagogerne

anser det for meget indgribende eksempelvis at sanktionere

ved at fratage en uledsaget mindreårig sin mobiltelefon – også i en kortere perio-

de og anfører, at den frustration, dette kan afføde, ikke hjælper formålet.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal bemærke, at muligheden for at frata-

ge f.eks. en mobiltelefon i en kortere periode kendes fra andre retsområder. Såle-

des kan en folkeskoles leder tilbageholde elevernes private genstande (f.eks. en

mobiltelefon), hvis en elev overtræder skolens ordensregler for nedbringelse og

anvendelse af sådanne genstande i skoletiden eller ved brug af skolens tilbud i

øvrigt. Det er skolens leder, som bestemmer, hvornår genstanden kan afhentes, jf.

§ 9 i bekendtgørelse om fremme af god orden i folkeskolen.

Udlændinge- og Integrationsministeriet finder, at der er rimeligt, at der indføres

hjemmel til, at personalet kan tilbageholde eksempelvis en bærbar computer i den

situation, hvor en uledsaget mindreårig udlænding benytter computeren til at

spille høj musik f.eks. kl. 23.00 til gene for både de øvrige beboere på indkvarte-

ringsstedet og naboer i øvrigt, og hvor personalet flere gange har bedt den på-

gældende om at slukke musikken, uden at udlændingen efterkommer dette påbud.

Udlændinge- og Integrationsminisiteriet har imidlertid bl.a. på baggrund af hø-

ringssvarende fundet anledning til at præcisere de specielle bemærkninger til den

foreslåede bestemmelse i § 62 b, stk. 5, vedrørende muligheden for at fratage

udlændingens mobiltelefon eller computer i en kortere periode. Det fremgår såle-

des nu af bemærkningerne til bestemmelsen, at benytter udlændingen eksempel-

vis sin mobiltelefon til at spille musik i perioder, hvor der skal være ro, kan perso-

nalet tilbageholde mobiltelefonen i en kortere periode – eksempelvis til det igen er

tilladt at spille musik. Det forudsættes, at en tilbageholdelse af mobiltelefon og

computer alene sker, når der er tungtvejende praktiske og pædagogiske grunde

herfor, og mindre indgribende foranstaltninger ikke kan finde anvendelse.

2.4.2.3. Fratagelse af lommepenge (tillægsydelse)

Børns Vilkår

finder ikke, at der bør være mulighed for at fratage ydelser som en

sanktion og henviser i den forbindelse til, at det ikke i forhold til anbragte børn er

muligt at anvende en sådan sanktionsform i henhold til servicelovens regler. Børns

Vilkår finder ikke, at der er saglige grunde for, at det skal være anderledes i for-

hold til uledsagede mindreårige udlændinge. Børns Vilkår finder således, at reg-

lerne bør svare til de regler, som findes på anbringelsesområdet, således at den

uledsagede mindreårige udlænding alene kan tilpligtes at tilbagebetale efter sæd-

vanlig erstatningsretlig praksis, og at der i den forbindelse kan iværksættes en

tilbagebetalingsordning.

Børnerådet

kan ikke støtte, at der indføres hjemmel til, at trække i uledsagede

mindreårige udlændinges lommepenge. Rådet anfører, at denne sanktion ikke

kendes på anbringelsesområdet og ikke synes velbegrundet. Rådet finder, at ud-

gangspunktet bør være, at den uledsagede mindreårige udlænding kun efter er-

statningsreglerne vil kunne pålægges en tilbagebetalingsordning.

Side

15/56

L 204 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Røde Kors

anfører, at unge, som udfordrer centrene med konfliktskabende ad-

færd, ofte hører til blandt de marginaliserede grupper – det vil sige unge med

stærke psykiske belastninger og mulige diagnoser eller unge med stofmisbrug. Her

er der behov for iværksættelse af særlige tiltag efter drøftelse på tværfaglige ko-

ordineringsmøder. Fratagelse af tillægsydelser vil efter Røde Kors' erfaring næppe

fordre til forståelse eller ændret adfærd. Muligheden for at fratage eller nedsætte

tillægsydelsen kan dog efter Røde Kors' opfattelse eksempelvis anvendes i en

symbolsk tilbagebetalingsordning i forbindelse med hærværk.

Socialpædagogerne

er uenige i, at der skal en økonomisk sanktionering til for at

skabe en forståelse for, at handlinger har konsekvenser. Socialpædagogerne be-

mærker i den forbindelse, at flere udsatte og anbragte børn og unge i Danmark er

vokset op med at overtrædelser kan have konsekvenser, uden at denne form for

sanktioner og afstraffelse, har hat en effekt. Det at barnets tarv understreges i

bemærkningerne, og at fratagelse af lommepenge ikke må stå alene, er positivt,

men ikke tilstrækkeligt inkorporeret i lovforslaget.

Rådet for Etniske Minoriteter

er bekymrede for, at der indføres sanktioner i det

tilfælde, hvor husordenen bliver overtrådt, gennem en yderligere skærpelse af

den allerede eksisterende ordning om ophør eller nedsættelse af økonomiske

ydelser. Rådet frygter, at der kan være risiko for, at barnet eller den unge vælger

indkvarteringsstedet og de voksne fra og dermed kommer til at opholde sig mere

udenfor området. Rådet anfører endvidere, at der er fare for, at barnet eller den

unge vil ty til kriminalitet i form af eksempelvis tyveri, hvis den økonomiske sank-

tion bliver for omfattende. Rådet anbefaler i den forbindelse, at man i stedet for

en økonomisk sanktion kunne se på, om der er bedre alternativer, såsom eksem-

pelvis fratagelse af den unges elektroniske udstyr.

Retspolitisk Forening

anfører, at indførelse af en adgang til, at udlændingen kan

trækkes i sine lommepenge, er udtryk for en slags straffeforanstaltning og stærkt

forældet pædagogisk tankegang, der givetvis i visse situationer kan virke direkte

mod hensigten og f.eks. medføre tyverier for at skaffe sig de fornødne midler ef-

ter træk i lommepenge.

Bedsteforældre for Asyl

anfører på tilsvarende vis, at den

eneste virkning af at sanktionere økonomisk i de små beløb, der udbetales, vil

være øget incitament til at tage selv.

Dansk Flygtningehjælp

understreger, at uledsagede mindreårige udlændinge er

en sårbar gruppe i en særlig situation. Mange børn og unge har grundet traumer,

savn og bekymringer f.eks. vanskeligt ved at sove om natten og er ofte trætte om

dagen. At hjælpe barnet eller den unge til en mere hensigtsmæssig døgnrytme

bør således i Flygtningehjælpens optik som udgangspunkt foregå som en pædago-

gisk indsats, hvor man snarere indgår i en dialog med den unge om bekymringer

og årsager til natte uro end ved at skride til sanktioner, da savn, flashbacks og

bekymringer ikke kan antages at forsvinde ved at den uledsagede mindreårige

udlænding udelukkes fra sociale arrangementer.

Side

16/56

L 204 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Dansk Flygtningehjælp anfører videre, at på baggrund af den særlige sårbarhed,

der kendetegner uledsagede mindreårige udlændinge, bør en pædagogisk, inklu-

derende indsats altid være det absolutte udgangspunkt på børnecentrene. Dansk

Flygtningehjælp anerkender, at der kan opstå situationer, hvor det er menings-

fuldt, at personalet har adgang til i et vist omfang at lade det få konsekvenser,

hvis centrets regler ikke overholdes, herunder inddragelse af lommepenge ved

grove eller gentagne overtrædelser. I det lys sætter Dansk Flygtningehjælp pris på,

at der med lovforslaget lægges op til en ensartning og en vis begrænsning af mu-

lighederne for sanktioner, herunder en afvejning af proportioner, så der ikke på

det enkelte børnecenter kan udvikles sanktionsmuligheder, der går for vidt, og så

personalet har en lovhjemlet rettesnor til at tilrettelægge den pædagogiske brug

af sanktioner efter.

Den foreslåede mulighed for at trække i uledsagede mindreårige udlændinges

økonomiske ydelser (lommepenge) på grund af manglende overholdelse af husor-

denen har til formål at sikre, at myndighederne har de rette værktøjer, de kan

tage i brug, hvis det bliver nødvendigt.

Som det fremgår af den foreslåede bestemmelse i § 62 b, stk. 6, lægges der derfor

med lovforslaget op til, at lederen af et børnecenter eller den, vedkommende be-

myndiger dertil, ved grove eller gentagne overtrædelser af de obligatoriske regler i

husordenen, kan fratage eller nedsætte den uledsagede mindreårige udlændings

tillægsydelse, jf. udlændingelovens § 42 b, stk. 9, medmindre særlige forhold taler

imod.

Bestemmelsen vil alene kunne finde anvendelse i det omfang, en pædagogisk til-

rettevisning elle udelukkelse fra et arrangement eller aktivitet mv. ikke skønnes at

være en tilstrækkelig reaktion.

Bestemmelsen finder endvidere udelukkende anvendelse ved grove eller gentagne

overtrædelser af de obligatoriske regler i husordenen.

Det fremgår af de specielle bemærkninger til den foreslåede bestemmelse i § 62 b,

stk. 6, at lederen på børnecentret efter en konkret vurdering kan undlade at træffe

afgørelse om, at den uledsagede mindreårige udlændings tillægsydelse skal ned-

sættes eller fratages, selvom der er tale om grove eller gentagne overtrædelser af

de obligatoriske regler i husordene. Der overlades således et betydeligt skøn til

lederen af børnecenteret.

En afgørelse om, at en uledsaget mindreårig udlænding skal have nedsat eller

frataget sine lommepenge, vil skulle ændres, så snart udlændingen på ny overhol-

der forpligtelserne. På baggrund af de indkomne høringssvar har Udlændinge- og

Integrationsministeriet fundet anledning til at præcisere i bemærkningerne til be-

stemmelsen, at lederen i den situation, hvor tillægsydelsen er frataget gennem en

længere periode, skal vurdere, om en fortsat fratagelse af tillægsydelsen kan an-

tages at have en motiverende og adfærdsregulerende effekt. Hvis udlændingen

således har fået frataget sine ydelser i seks måneder som følge af, at vedkommen-

Side

17/56

L 204 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

de nægter at gå i skole, må lederen vurdere, om en fortsat fratagelse af ydelserne

kan forventes at føre til, at udlændingen begynder at gå i skole. Hvis dette ikke er

tilfældet, bør udlændingen igen fremadrettet have udbetalt sin tillægsydelse, og

der bør i stedet iværksættes andre foranstaltninger.

Det bemærkes, at fratagelse af den uledsagede mindreårige udlændings lomme-

penge aldrig kan stå alene og altid bør knyttes sammen med en pædagogisk sam-

tale, hvor der tales med den uledsagede mindreårige udlænding om, hvordan reg-

len i husordenen er blevet brudt, og hvordan udlændingen kan rette op derpå.

2.4.3. Rusmiddeltest, fysisk guidning, magtanvendelse og andre indgreb i selv-

bestemmelsesretten

2.4.3.1. Generelt om de foreslåede regler

Dansk Flygtningehjælp

sætter stor pris på, at der med lovforslaget kommer tyde-

lige retningslinjer, begrænsninger og lovhjemmel for personalets adgang til ind-

greb i selvbestemmelsesretten, herunder fysisk guidning, afværgehjælp, magtan-

vendelse og ransagning. Det er Dansk Flygtningehjælps erfaring, at praksis for

sådanne indgreb og indberetningen heraf har været uens fra børnecenter til bør-

necenter og generelt har været uden fornødent lovgrundlag og systematisk indbe-

retning. Dansk Flygtningehjælp finder det således overordnet positivt



for såvel

uledsagede mindreårige udlændinge som personalet



at der med lovforslaget

kommer en tydelig retstilstand for området og ikke mindst, at retstilstanden i en

vis udstrækning afspejler vilkårene for anbragte børn og unge under serviceloven.

Børns Vilkår

ser positivt på tilvejebringelsen af regler for magtanvendelse og an-

dre indgreb i selvbestemmelsesretten og privatliv, således at børnecentrenes per-

sonale har mulighed for at sikre de uledsagede mindreårige udlændings beskyttel-

se og gode stabile rammer på børnecentrene.

Dansk Socialrådgiverforening

anfører, at indførelsen af regler fra voksenansvars-

loven vil lægge et stort ansvar og meget krævende problemstillinger over på per-

sonalet, idet de skal til at handle over for de uledsagede mindreårige udlændinge

på en måde, som kan skabe mange konflikter og risiko for optrapning. Det vil være

en generel belastning for personalet, og det kan gøre det nødvendigt med en op-

normering for at tackle anspændte og konfliktprægede situationer i hverdagen.

Socialtilsyn Hovedstaden

undrer sig ligeledes over, at ikke også omsorgspligten

og voksenansvaret over for de uledsagede mindreårige udlændinge er videreført i

udlændingeloven, og de opfordrer til, at dette sker.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal bemærke, at der med indførelsen af

regler om rusmiddeltest, fysisk guidning, magtanvendelse og andre indgreb i selv-

bestemmelsesretten sikres, at personalet på indkvarteringsstederne får klare reg-

ler for, hvornår personalet og lederen af indkvarteringsstedet kan anvende magt

mv. Det er endvidere ministeriets opfattelse, at de foreslåede regler kan medvirke

Side

18/56

L 204 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

til at undgå konflikter mellem f.eks. de uledsagede mindreårige udlændinge, idet

personlet får mulighed for at gribe ind, inden en konflikt optrappes.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal endvidere oplyse, at det følger af

udlændingelovens § 42 a, at Udlændingestyrelsen har forsørgelsespligten over for

uledsagede mindreårige udlændinge. Udlændingestyrelsens forsørgelsespligt om-

fatter også en pligt til at sikre, at uledsagede mindreårige udlændinge, der er ind-

kvarteret på et indkvarteringssted, modtager den nødvendige sociale omsorg.

Udlændingestyrelsen har således allerede til opgave – inden for de rammer, der

følger af udlændingeloven – pligt til at sikre, at uledsagede mindreårige udlændin-

ge modtager den fornødne støtte og omsorg. Ministeriet har bl.a. på den bag-

grund ikke fundet anledning til yderligere at regulere Udlændingestyrelsens opga-

ver nærmere.

2.4.3.2. Rusmiddeltest

Dansk Flygtningehjælp

er positive over for, at der med lovforslaget gives mulig-

hed for at foretage rusmiddeltest efter den uledsagede mindreårige udlændings

samtykke i tilfælde af misbrug eller konkret mistanke om indtagelse af euforise-

rende stoffer, så der hurtigere vil kunne iværksættes hjælp til udlændingen ved

tilfælde af misbrug. Dansk Flygtningehjælp finder imidlertid ikke, at det fremgår

klart af bemærkningerne, hvad et eventuelt positivt resultat af rusmiddeltesten

skal bruges til. Dansk Flygtningehjælp spørger til, om det skal føre til iværksættel-

se af relevant misbrugsbehandling eller anden relevant pædagogisk indsats eller

til sanktion for overtrædelse af husordenen. Dansk Flygtningehjælp finder, at det

bør præciseres, at formålet med rusmiddeltesten på bedste vis er at kunne hjælpe

den uledsagede mindreårige udlænding ud af misbruget.

Dansk Socialrådgiverforening

stiller spørgsmålstegn ved, om voksenansvarslovens

regler om rusmiddeltest bør overføres på uledsagede mindreårige udlændinge,

idet voksenansvarslovens regler sigter mod en meget lille gruppe børn og unge

med særlige problemer og et så stort behov for pædagogisk og behandlingsmæs-

sig indsats, at de skal på en døgninstitution. Dansk Socialrådgiverforening finder

endvidere, at ændringen kan synes indholdsløs, fordi de uledsagede mindreårige

udlændinge kan nægte at medvirke til en test, hvorefter den må opgives.

Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker

anfører, at misbrug skal undgås, og at

muligheden for at anvende rusmiddeltests er et brugbart redskab.

FOA

savner anvisninger på alternative handlemuligheder for personalet i situatio-

ner, hvor den uledsagede mindreårige udlænding f.eks. ikke samarbejder og ikke

samtykker til rusmiddeltest. FOA anfører, at dette vil kunne understøttes i en vej-

ledning til loven, der nærmere uddyber forventninger samt forslag til alternative

tiltag for eksempelvis at yde omsorg for uledsagede mindreårige udlændinge.

Røde Kors

anerkender rusmiddeltestens formål med at varetage hensynet til den

uledsagede mindreårige udlændings sundhed og udvikling enten ved at forebygge

Side

19/56

L 204 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

et potentielt misbrug eller ved at hjælpe den pågældende med at komme ud af et

misbrug. Røde Kors anerkender ligeledes formålet med at varetage hensynet til de

øvrige beboere og personalet. Røde Kors finder det dog vigtigt, at der skelnes

mellem lovlige rusmidler og ulovlige rusmidler og anbefaler derfor, at det i lovtek-

sten præciseres, at rusmiddeltest alene bør anvendes, såfremt den uledsagede

mindreårige udlænding har et misbrug, er i risiko for at komme ud i et misbrug

eller såfremt udlændingens anvendelse af rusmidlet er til fare for udlændingen

selv eller til gene for andre på centret. Anvendelse af rusmiddeltest bør endvidere

alene foretages efter en konkret vurdering af nødvendighed og hensigtsmæssig-

hed.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har på baggrund af Dansk Flygtninge-

hjælps høringssvar fundet anledning til at præcisere i lovforslagets almindelige

bemærkninger, jf. pkt. 3.1.3.3, at resultatet af rusmiddeltesten – foruden at give

personalet på indkvarteringsstedet kendskab til et eventuelt misbrug – bl.a. kan

anvendes til, at personalet kan gå i dialog med udlændingen med henblik på, at

udlændingen hjælpes ud af dette.

Lovforslaget ændrer i øvrigt ikke ved, at en uledsaget mindreårig udlænding efter

omstændighederne kan få hjælp og støtte til at komme ud af et misbrug. Der vil

således – inden for de rammer, der følger af navnlig udlændingeloven – kunne

tilbydes den uledsagede mindreårige udlænding hjælp og støtte.

Det bemærkes, at en rusmiddeltest, der viser, at den pågældende udlænding har

indtaget rusmidler, ikke i sig selv kan begrunde, at den pågældende sanktioneres

for overtrædelse af husordenen. En rusmiddeltest vil alene kunne indgå i den sam-

lede vurdering af, om en uledsaget mindreårig udlænding har indtaget alkohol

eller euforiserende stoffer på børnecentret.

Særligt for så vidt angår det af Røde Kors anførte om, i hvilke situationer rusmid-

deltest bør anvendes, bemærkes, at rusmiddeltest kan anvendes, hvis den uledsa-

gede mindreårige udlænding har et misbrug, eller når der er konkrete grunde til at

antage, at udlændingen har indtaget rusmidler. Der skelnes ikke mellem lovlige og

ulovlige rusmidler. Misbrug af rusmidler kan således have alvorlige konsekvenser

for den uledsagede mindreårige udlændings helbred og adfærd, uanset om der er

tale om lovlige eller ulovlige rusmidler.

Endelig skal det for så vidt angår kravet om samtykke bemærkes, at gennemførel-

se af en rusmiddeltest uden udlændingens samtykke vil være et meget vidtgående

indgreb. Afviser den uledsagede mindreårige udlænding at medvirker til testen, vil

testen ikke kunne gennemføres. Dette er dog ikke til hinder for, at personalet –

hvor der er begrundet mistanke om et misbrug – indleder en dialog med den uled-

sagede mindreårige udlænding om de skadelige effekter af et misbrug og mulig-

heden for at komme ud af misbruget.

Side

20/56

L 204 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

2.4.3.3. Fysisk guidning

Dansk Flygtningehjælp

sætter stor pris på, at der med lovforslaget kommer tyde-

lige retningslinjer, begrænsninger og lovhjemmel for personalets adgang til at

anvende fysisk guidning.

Dansk Socialrådgiverforening

finder, at bestemmelsen om fysisk guidning i for-

hold til uledsagede mindreårige udlændinge fremtræder tåget og som en glideba-

ne. Dansk Socialrådgiverforening spørger hertil, hvad fysisk guidning er i praksis,

hvordan det undgås, at fysisk guidning gradvis optrappes og udløser konfrontatio-

ner, hvor grænsen til magtanvendelse går i praksis, og om det er det pædagogiske

paradigme, der ønskes anvendt over for børn og unge. Dansk Socialrådgiverfor-

ening finder, at ideen om, at loven skal åbne for en fysisk styring af uledsagede

mindreårige udlændinge, som udlændingene ikke kan klage over, ligger langt fra

det, der anvendes ved danske børn, med mindre ekstraordinære forhold gør det

absolut nødvendigt f.eks. under en anbringelse på døgninstitution.

Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker

anfører, at fysisk guidning til at hjælpe

indlæring eller afkode en adfærd er en god og vigtig pædagogisk metode. Fagligt

Selskab for Sundhedsplejersker mener derfor, at det er vigtigt, at personalet får

de nødvendige kompetencer i form af undervisning/kurser.

Røde Kors

finder, at fysisk guidning, hvor den uledsagede mindreårige udlænding

ikke yder modstand, kan være et godt redskab på personalet på børnecentrene til

at afværge konflikters opståen.

SOS mod racisme

anfører, at der henvises til magtanvendelsesmetoder, som end-

nu ikke er indført på døgninstitutioner for børn, men som kun er undervejs. SOS

mod racisme mener derfor, at man bør vente og se, om det bliver nødvendigt.

SOS mod racisme anfører endvidere, at den øgede tilladelse til magtanvendelse på

indkvarteringsstederne øger risikoen for magtmisbrug og en frygt-kultur.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal samlet bemærke, at fysisk guidning

ikke er magtanvendelse, og at der er tale om et indgreb af meget mild karakter.

Det fremgår af lovforslagets pkt. 3.1.4.2, at det med den foreslåede bestemmelse i

udlændingelovens § 62 d hjemles, at personalet som led i deres daglige omsorg og

tryghedsskabende indsats kan anvende fysisk guidning.

Ministeriet skal endvidere bemærke, at fysisk guidning alene kan anvendes, når

den uledsagede mindreårige udlænding ikke gør modstand.

Særligt for så vidt angår bemærkningerne om, at den foreslåede bestemmelse

forekommer tåget og som en glidebane, bemærkes, at den foreslåede bestemmel-

se svarer til bestemmelsen i voksenansvarsloven om fysisk guidning, jf. lovens § 6.

Det bemærkes endvidere, at voksenansvarsloven trådte i kraft trådte i kraft den 1.

januar 2017, og der foreslås således ikke regler, der ikke er trådt i kraft på det

sociale område.

Side

21/56

L 204 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

2.4.3.4. Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten

2.4.3.4.1. Generelt om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelses-

retten

Røde Kors

finder det overordnet positivt, at der tilvejebringes regler for magtan-

vendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten, der i højere grad minder om

regler for magtanvendelse for anbragte børn og unge på opholdssteder. I helt

særlige situationer kan sådanne indgreb være nødvendige med henblik på at sikre

trivsel og beskyttelse af de uledsagede mindreårige udlændinge.

Dansk Socialrådgiverforening

finder, at indførelsen af regler om magtanvendelse

er svær at forstå, idet der i forvejen kan anvendes straffelovens regler om afvær-

gehandlinger eller nødret. Dansk Socialrådgiverforening anfører, at det fremgår af

bemærkningerne, at magtanvendelse kan anvendes over for ”uledsagede mindre-

årige udlændinge, der gennem en aggressiv eller negativ adfærd skaber utryghed

og uro”. Dansk Socialrådgiverforening er uforstående over for, at der skal kunne

anvendes magt over for ”negativ adfærd”, og at det er en voldsom ændring i for-

hold til det, der i andre situationer anvendes over for børn og unge i Danmark.

FOA

finder, at der i lovforslaget ses en klar intention om at støtte personalet på

indkvarteringssteder med uledsagede mindreårige udlændinge i forhold til, hvor-

når og hvordan magtanvendelse udføres. FOA anfører dog en række problematik-

ker i lovforslaget, da der overordnet set er tale om forøgelse af indgreb i uledsa-

gede mindreårige udlændinges personlige frihed. Den enkelte ansatte vil her blive

pålagt et stort ansvar i forhold til vurderingen af, hvorvidt magtanvendelse og

indgreb i den personlige frihed lever op til kravene i lovgivningen eller går mod

Børnekonventionen og EMRKs krav om ret til personlig frihed, ytringsfrihed og

respekt for person- og brevhemmelighed. FOA savner desuden tydeligere beskyt-

telse af personalet, når en uledsaget mindreårig udlænding er voldelig eller gør

fysisk modstand mod pædagogiske tiltag.

Det er generelt Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at der med de

foreslåede regler sikres personalet en klar ramme for, hvornår der kan anvendes

magt eller foretages andre indgreb i selvbestemmelsesretten, frem for at dette

følger af de almindelige regler om nødret og nødværge. Det er endvidere ministe-

riets opfattelse, at der med de foreslåede regler sikres personalet et bedre grund-

lag for deres løbende opgavevaretagelse.

2.4.3.4.2. Regulering i udlændingeloven eller i voksenansvarsloven

Børns Vilkår

finder, at de uledsagede mindreårige udlændinge bør omfattes af

reglerne i voksenansvarsloven i stedet for, at der skabes særregler for uledsagede

mindreårige udlændinge.

Børne- og Kulturchefforeningen

anfører, at der vil komme ikke ubetydelige res-

sourcetræk, hvis myndighedsområdet i kommunerne skal arbejde med forskellige

Side

22/56

L 204 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

regelsæt. Børne- og Kulturchefforeningen gør i den forbindelse opmærksom på

aftalen om kommunernes økonomi for 2017, hvor regeringen og KL blandt andet

er enige om, at der fra 2018 og frem etableres et flerårigt moderniserings- og

effektivitetsprogram, hvor et af sporerne handler om ”regelforenkling og afbu-

reaukratisering”



det vil betyde et mere enkelt fagligt fokus for Børne- og Kultur-

chefforeningens medlemmer.

Retspolitisk forening

finder, at såfremt regeringen finder det formålstjenligt at

indføre en række magtbeføjelser, der rækker ud over straffelovens almindelige

regler om nødret og nødværge, bør bestemmelserne efter almindelig lovsystema-

tik henføres til henholdsvis serviceloven og voksenansvarsloven med de fornødne

ændringer, der følger af uledsagede mindreårige udlændinges særlige situation.

Retspolitisk forening anfører, at lovudkastet desuden om muligt vil skabe endnu

større uoverskuelighed med hensyn til retsstillingen efter udlændingeloven. Rets-

politisk Forening finder, at lovforslaget bør trækkes tilbage og gennemarbejdes

med henblik på fremsættelse af forslag til ændring af serviceloven og voksenan-

svarsloven.

Røde Kors

finder, at der ikke bør være parallelle regelsæt, og at uledsagede min-

dreårige udlændinge bør være direkte omfattet af lov om voksenansvar frem for,

at der lovgives særskilt herom i udlændingeloven.

Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder

finder, at henvisningen i

lovforslagets § 2 også bør omfatte uledsagede mindreårige udlændinge på ind-

kvarteringssteder, jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 5, med den konsekvens, at

lovforslagets §§ 62 c-i, kan udgå af udlændingeloven.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal bemærke, at der med indførelsen af

regler om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten i udlændin-

geloven sikres, at reglerne for uledsagede mindreårige udlændinge på processuelt

og ulovligt ophold står samlet, og at reglerne om magtanvendelse og andre ind-

greb i selvbestemmelsesretten kan tilpasses den særlige situation, de uledsagede

mindreårige udlændinge befinder sig i.

2.4.3.4.3. Krav om proportionalitet

Dansk Flygtningehjælp

finder det afgørende, at det af lovforslaget fremgår, at

magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten ”må kun ske undta-

gelsesvist og aldrig må erstatte omsorg og socialpædagogisk indsats”. Ligesom det

i bemærkningerne understreges, at ”fysisk magt skal anvendes så skånsomt som

muligt og under iagttagelse af proportionalitetsprincipper. Indgrebet må således

ikke være mere indgribende end nødvendigt”.

Socialtilsyn Øst

anfører, at der gælder et skånsomhedsprincip, hvorefter magtan-

vendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten kun bør ske, når betingelser-

ne i lovforslaget §§ 62 f-i, er opfyldt, og når indgrebet sker under iagttagelse af de

Side

23/56

L 204 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

generelle principper for magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesret-

ten og ikke under henvisning til at have overtrådt en husorden.

Rådet for etniske minoriteter

anfører, at man skal gøre, hvad man kan for at und-

gå brug af magtanvendelse. I yderste nødtilfælde, hvor man er nødsaget til at

anvende magt, er det vigtigt, at man registrerer og indberetter magtanvendelsen.

Advokatrådet

er enig i, at magtanvendelse kun bør finde sted i de ganske få til-

fælde, hvor særligt tungtvejende grunde tilsiger det. Advokatrådet finder endvide-

re, at der generelt bør udvises betydelig tilbageholdenhed med at etablere hjem-

mel til tvangsindgreb, når der er tale om så svage borgere, som uledsagede min-

dreårige udlændinge er.

Ministeriet skal bemærke, at det fremgår af bemærkningerne til den foreslåede

bestemmelse § 62 e, at magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesret-

ten kun må anvendes undtagelsesvist og aldrig må erstatte omsorg og pædago-

gisk indsats. Udgangspunktet er, at der ikke skal anvendes magt over for uledsa-

gede mindreårige udlændinge på indkvarteringsstederne, og at personalet skal

gøre, hvad de kan, for at den uledsagede mindreårige udlænding til at medvirke

frivilligt. Anvendelse af magt kan dog være påkrævet for at sikre de uledsagede

mindreårige udlændinges ret til omsorg. Indgrebsmulighederne i loven beskriver

således, i hvilke situationer der undtagelsesvist må anvendes magt og foretages

indgreb i selvbestemmelsesretten

2.4.3.4.4. Hensyntagen til nedsat funktionsevne

Institut for Menneskerettigheder

anfører, at det er uklart, om de nuværende

formuleringer om hensynstagen til en uledsaget mindreårig udlænding med ned-

sat funktionsevne skal forstås således, at en udlænding med nedsat funktionsevne

i højere eller lavere grad skal inddrages f.eks. i processen om, hvordan magtan-

vendelse fremover kan undgås. Instituttet anbefaler derfor, at Handicapkonventi-

onens artikel 7 og principperne i artikel 12 inddrages i lovforslagets bemærkninger

om særlige hensyn til uledsagede mindreårige udlændinge med nedsat funktions-

evne. Instituttet anbefaler endvidere, at der gives eksempler på, hvordan den

uledsagede mindreårige udlændings funktionsevne kan have indflydelse på ind-

grebets varighed, så det klart fremgår, hvilken betydning udlændingens nedsatte

funktionsevne skal tillægges.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal bemærke, at de anførte bemærknin-

ger i lovforslaget om hensynstagen til nedsat funktionsevne har til formål at sikre,

at der ved anvendelse af magt og andre indgreb i selvbestemmelsesretten tages

hensyn til uledsagede mindreårige udlændinge med nedsat funktionsevne. Er der

f.eks. tale om, at et indgreb kan virke særligt belastende på grund af den pågæl-

dendes nedsatte funktionsevne, vil der skulle søges anvendt mindre indgribende

midler. Er der f.eks. tale om, at udlændinge på grund af den nedsatte funktionsev-

ne har vanskeligt ved at forstå baggrunden for et indgreb, forudsættes det, at

personalet så vidt muligt søger at forklare den uledsagede mindreårige udlænding

Side

24/56

L 204 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

formålet med indgrebet. Det er endvidere helt centralt, at den uledsagede min-

dreårige udlændings synspunkter altid inddrages i tilrettelæggelsen af indsatsen,

uagtet om der foreligger nedsat funktionsevne hos udlændingen.

2.4.3.4.5. Tilbageførsel ved rømning

Dansk Socialrådgiverforening

finder, at de foreslåede regler om tilbageførsel af

uledsagede mindreårige udlændinge ved at ”fastholde og føre” dem, hvis de

rømmer fra indkvarteringsstedet, er selvmodsigende. Dansk Socialrådgiverfor-

ening anfører, at det understreges i bemærkningerne, at de uledsagede mindre-

årige udlændinge ”frit kan forlade indkvarteringsstedet”, og at ”de har ret til frit at

bevæge sig uden for det”, men at der samtidig indføres regler om tilbageføring

med magt, hvis de rømmer – uden at det specificeres, hvad rømning betyder.

Dansk Socialrådgiverforening spørger hertil, om udeblivelse i én dag eller nat er

nok til, at en uledsaget mindreårig udlænding med magt kan tilbageføres. Dansk

Socialrådgivning finder, at reglerne om tilbageførelse forekommer at være både

uklare og konfliktoptrappende.

Røde Kors

er bekymret over omfanget af den foreslåede adgang for personalet til

at tilbageføre en uledsaget mindreårig udlænding ved rømning. Røde Kors anfø-

rer, at der i øjeblikket ikke er personaleressourcer til at forlade børnecentret og

hente uledsagede mindreårige udlændinge tilbage ved rømning. Såfremt den

uledsagede mindreårige udlænding opholder sig på et andet asylcenter eller på en

kendt adresse, kan personalet



hvis det skønnes nødvendigt i forhold til barnets

tarv



opsøge den uledsagede mindreårige udlænding og motivere den pågæl-

dende til at følge med retur. Dette vil dog kræve en særlig indsats og ekstra res-

sourcer.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal bemærke, at det fremgår af lovforsla-

gets bemærkninger til den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 62 h, at

en uledsaget mindreårig udlænding kan tilbageføres, når udlændingen udviser en

adfærd, der medfører en risiko for skade på udlændingen selv eller på andre. Det

vil være en betingelse for tilbageførelse af den uledsagede mindreårige udlæn-

ding, at udlændingen er rømmet fra indkvarteringsstedet for at tage ophold et

andet sted i Danmark, og at udlændingen ikke har til hensigt at vende tilbage. Det

vil bero på en konkret vurdering fra personalets side, hvorvidt den uledsagede

mindreårige udlænding ikke har til hensigt at vende tilbage.

Det fremgår endvidere, at personalet på indkvarteringsstederne skal være op-

mærksomme på ikke at anvende adgangen til tilbageførelse, hvis det vil medføre,

at personalet vil blive bragt i situationer, der potentielt kan optrappe den konkrete

konflikt eller bringe personalet i fare.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har på baggrund af hørringssvaret fra

Røde Kors fundet anledning til at præcisere bemærkningerne til lovforslagets § 62

h. Det er præciseret, at der ikke af bestemmelsen følger en pligt for indkvarte-

ringsstedet til at opsøge og tilbageføre en uledsaget mindreårig udlænding. Mini-

Side

25/56

L 204 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

steriet har desuden præciseret, at ressourcemæssige betragtninger også kan ind-

gå i vurderingen af, hvorvidt der skal ske tilbageførelse af en uledsaget mindreårig

udlænding.

2.4.3.4.6. Personalets kompetencer

Børns Vilkår

anfører, at det er alment anerkendt, at arbejdet med dette område

kræver praksisnær uddannelse i forståelsen af reglerne



en uddannelse der kræ-

ver løbende vedligeholdelse. Derudover er yderligere uddannelse i konfliktløs-

ningsværktøjer og proportionalitetsforståelse også påkrævet, idet der eller er

risiko for, at anvendelsen af magt kan få negative konsekvenser for både de uled-

sagede mindreårige udlændinge og personalet. Der er derfor Børns Vilkårs hold-

ning, at der



såfremt lovforslaget vedtages



skal sættes ressourcer af til en

eventuel opkvalificering af personalet.

Dansk Flygtningehjælp

ønsker at bemærke, at adgangen til magtanvendelse mv.

sætter nye krav til det pædagogiske personales kendskab til konfliktnedtrapning,

udførelse af magtanvendelse så skånsomt som muligt og reglerne for brug af

magtanvendelse, og Dansk Flygtningehjælp håber derfor, at lovforslaget ledsages

af konkrete initiativer om efteruddannelse heri.

Dansk Sygeplejeråd

finder, at det er vigtigt, at det sikres, at personalet har de

nødvendige kompetencer til at undgå optrapning af konflikter og derved undgå

magtanvendelse.

Red Barnet

er enige i, det er vigtigt, at personalet på indkvarteringsstederne har

den nødvendige faglige uddannelse suppleret med indgående viden om børns

udvikling og psykiske traumer, så personalet er i stand til at varetage omsorgen

for og arbejdet med de uledsagede mindreårige udlændinge.

FOA

er enige i, at det bør sikres, at alle relevante personalegrupper får uddannel-

se, der sætter dem i stand til at foretage de nødvendige skøn i arbejdet med uled-

sagede mindreårige udlændinge. FOA anbefaler i den forbindelse, at der udarbej-

des en praksisrettet og konkret implementeringsvejledning til de faggrupper, der

arbejder med de uledsagede mindreårige udlændinge, herunder hvordan de man-

ge skøn skal foretages og på hvilket grundlag.

Institut for Menneskerettigheder

er enige i, at det bør sikres, at personalet har de

fornødne pædagogiske kompetencer til at håndtere denne særligt sårbare gruppe.

Derudover bør der efter instituttets opfattelse udarbejdes f.eks. retningslinjer og

føres det fornødne tilsyn for at sikre, at der ikke på de forskellige centre opstår en

vilkårlig og uensartet praksis ved anvendelse af beføjelserne.

Røde Kors

anfører, at viden om målgruppen om de enkelte uledsagede mindre-

årige udlændinge er vigtige forudsætninger i bestræbelsen på et bo- og arbejds-

miljø uden uro og konflikter. Uledsagede mindreårige udlændinge er ofte præge-

de af komplekse traumer og i visse tilfælde manglende basal omsorg og regulering

Side

26/56

L 204 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

gennem opvæksten, det er derfor vigtigt, at børnecentrenes personale har grund-

læggende traumeforståelse og gode pædagogiske metoder og værktøjer til at

håndtere denne meget sårbare gruppe.

Børnerådet

er enige heri og anfører, at uddannelse af personalet bør være obliga-

torisk, herunder i form af konfliktløsningsværktøjer og fremhævelse af mindste-

indgrebsprincippet og proportionalitetsprincippet.

SOS mod racisme

anfører, at det er fraværende i lovforslaget, at personalet på

indkvarteringssteder med uledsagede mindreårige udlændinge skal have en pæ-

dagogisk uddannelse, som det tidligere har været foreslået, og at det ligeledes

ikke fremgår af lovforslaget, om det er obligatorisk med indhentning af børneatte-

ster for personalet på indkvarteringsstederne.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil samlet bemærke, at lovforslaget

ikke regulerer uddannelse af personalet på indkvarteringssteder med uledsagede

mindreårige udlændinge. Det fremgår af Udlændingestyrelsens kontrakter med

indkvarteringsoperatørerne, at operatørerne er forpligtet til at have fagligt kvalifi-

ceret og tilstrækkeligt personale ansat eller til rådighed. Det påhviler således ind-

kvarteringsoperatørerne at sikre, at personalet på indkvarteringsstederne har de

fornødne forudsætninger for at kunne anvende reglerne.

2.4.3.4.7. Undersøgelse af person og opholdsrum

Advokatrådet

anfører, at det ikke fremgår af bemærkningerne, hvorfor den nu-

værende adgang til at kontakte politiet, hvis der er mistanke om opbevaring af

f.eks. våben ikke er tilstrækkelig.

Dansk Sygeplejeråd

Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker

anfører, at hvis der

på nogen måde skal foretages indgreb i den uledsagede mindreårige udlændings

privatliv, så skal dette foregå på grundlag af en begrundet mistanke om noget

alvorligt. Unge mennesker har ret til privatliv, og de er i en fase i deres normale

udvikling, hvor de har brug for at have privatliv og rum til dem selv.

FOA

finder, at det er afgørende, at den uledsagede mindreårige udlændings rets-

sikkerhed ikke kompromitteres ved mulighed for undersøgelse af udlændingens

person og opholdsrum, og at de ikke overskrider den personlige frihed og ret til

privatliv.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal bemærke, at det fremgår af bemærk-

ningerne til den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 62 i, at der kan ske

undersøgelse af den uledsagede mindreårige udlændings person eller opholdsrum

uden retskendelse, således at undersøgelsen kan ske hurtigt.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har dog på baggrund af Advokatrådets

høringssvar præciseret bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i udlæn-

dingelovens § 62 i. Det fremgår nu, at de foreslåede regler afspejler, at det f.eks.

Side

27/56

L 204 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

kan være nødvendigt for lederen, eller den der bemyndiges hertil, af indkvarte-

ringsstedet at foretage undersøgelsen hurtigt, således at øjemedet ikke forspildes.

Det bemærkes endeligt, at undersøgelse af person og opholdsrum forudsætter, at

der foreligger bestemte grunde til at antage, at den uledsagede mindreårige ud-

lænding er i besiddelse af effekter, og at besiddelsen medfører, at ordens- eller

sikkerhedsmæssige hensyn ikke kan iagttages.

2.4.3.4.8. Anvendelse af magtanvendelse over for 17-årige, der er indkvarteret

på opholdscentre

Dansk Flygtningehjælp

finder det uklart, hvorvidt beføjelser til magtanvendelse

mv. også gælder for personalet på indkvarteringssteder med voksne, hvor der er

oprettet enheder for 17-årige uledsagede mindreårige udlændinge. I forlængelse

heraf savnes overvejelser om og retningslinjer for, hvordan personalet på sådanne

indkvarteringssteder f.eks. skal håndtere en konflikt, der involverer en 17-årig

uledsaget udlænding og en 18-årig udlænding, såfremt beføjelserne også finder

anvendelse her.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at de foreslåede bestemmelser

om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten finder anvendelse

for uledsagede mindreårige udlændinge, uanset om de er indkvarteret på et bør-

necenter eller et almindeligt indkvarteringssted. Magtanvendelse vil alene kunne

anvendes over for uledsagede udlændinge under 18 år. Indgreb over for udlæn-

dinge, som er indkvarteret på et opholdscenter, og som er 18 år eller derover, vil

alene kunne ske efter reglerne om nødret og nødværge.

2.4.3.4.9. Indberetning og registrering af magtanvendelse

Dansk Flygtningehjælp

anfører, at det er uklart i lovforslaget, hvordan Udlændin-

gestyrelsen skal forholde sigt til indberetninger om magtanvendelse og andre

indgreb i selvbestemmelsesretten, herunder hvilke fagkundskaber vurderingen

kræver, og hvordan det sikres, at de enkelte indgreb er proportionale og fornød-

ne, herunder hvilke konsekvenser unødvendige eller for vidtgående indgreb har.

Dansk Flygtningehjælp anfører endvidere, at der efter voksenansvarsloven er en

bedre retssikkerhed for det enkelte barn, hvis selvbestemmelsesret der gøres

indgreb i, idet indberetningen skal ske til den kommunalbestyrelse, der har ansva-

ret for barnets eller den unges ophold på anbringelsesstedet og til anbringelses-

stedets beliggenhedskommune og den kommune eller region, der er driftsherre

for anbringelsesstedet. Dansk Flygtningehjælp anfører i den forbindelse, at der i

lovforslaget udelukkende skal ske indberetning til Udlændingestyrelsen. Dansk

Flygtningehjælp er klar over, at de foreslåede bestemmelser ikke helt kan sidestil-

les med bestemmelser i voksenansvarsloven, da Udlændingestyrelsen både kan

opfattes som driftsherre (over for indkvarteringsoperatøren) og ansvar for den

uledsagede mindreårige udlændings placering på indkvarteringsstedet, men fin-

der ikke desto mindre, at det er bekymrende lav retssikkerhed, at indberetninger

kun skal finde sted til Udlændingestyrelsen, ikke mindst i lyset af uklarheden om,

Side

28/56

L 204 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

hvordan indberetningerne vil blive håndteret i børne- eller socialfagligt regi hos

Udlændingestyrelsen. Dansk Flygtningehjælp foreslår derfor, at indberetninger af

magtanvendelse mv. også skal ske til den beliggenhedskommune, hvor indkvarte-

ringsstedet er placeret, da denne kommune efter servicelovens § 146 har den

generelle tilsynsforpligtelse med alle børn og unge på indkvarteringssteder, jf.

udlændingelovens § 42 a, stk. 5, og herunder skal være opmærksom på omstæn-

digheder, der giver en formodning om, at et barn eller en ung har behov for særlig

støtte. Dansk Flygtningehjælp foreslår derudover, at indberetninger af magtan-

vendelser mv. også skal ske til det socialtilsyn, der også foreslås at varetage det

driftsorienterede tilsyn med børnecentrene.

Socialtilsyn Øst

finder, at det er vigtigt, at der er en forpligtelse til at indberette

indgreb til tilsynsmyndigheden for herigennem at kunne påse, om indgrebene

giver anledning til tilsynsmæssige overvejelser for at sikre de uledsagede mindre-

årige udlændinges sikkerhed.

Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker

anfører, at magt og andre indgreb i selv-

bestemmelsesretten er alvorlige indgreb i den uledsagede mindreårige udlæn-

dings liv. Hvis personalet, andre medbeboere eller udlændingen selv er i fare på

grund af udlændingen, så må det være tilladt at stoppe denne udvikling, hvis mu-

ligt. Hvis sådan en situation opstår, bør der være krav om indrapportering, for at

beskytte både den mindreårige og den ansatte.

Institut for Menneskerettigheder

anfører, at Udlændingestyrelsens tilsyn efter

den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 62 j, ikke ændrer ved, at kom-

munens generelle tilsyn fortsat gælder over for de uledsagede mindreårige ud-

lændinge på indkvarteringsstederne, jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 5. Instituttet

bemærker hertil, at det

med

henblik på at sikre, at kommunerne, der har den

socialfaglige kompetence, kan varetage den generelle tilsynsforpligtelse



bør

sikres, at kommunerne får de nødvendige oplysninger om de uledsagede mindre-

årige udlændinges forhold. Instituttet anbefaler derfor, at indberetninger om

magtanvendelse mv. også fremsendes til den relevante kommune.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil samlet bemærke, at indberet-

ning af magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten efter den fo-

reslåede bestemmelse i § 62 j alene skal ske til Udlændingestyrelsen. Baggrunden

herfor er, at det er Udlændingestyrelsen, der har det overordnede ansvar for ind-

kvartering af uledsagede mindreårige udlændinge.

Det er ministeriets opfattelse, at den foreslåede indberetningsordning tilgodeser

hensynet til den enkeltes retssikkerhed.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal endvidere bemærke, at kommunerne

forstsat har en generel tilsynsforpligtelse efter servicelovens § 146 med de forhold,

hvorunder alle børn og unge under 18 år lever, og at den foreslåede tilsynsbe-

stemmelse ikke vil ændre ved, at en indkvarteringsoperatør vil kunne underrette

en kommune, hvis indkvarteringsoperatøren oplever en generel bekymring for en

Side

29/56

L 204 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

uledsaget mindreårig udlænding. Indkvarteringsoperatøren kan, hvis der er grund

til generel bekymring for den uledsagede mindreårige udlænding, sende en under-

retning om magtanvendelse til kommunen.

Indberetninger til Udlændingestyrelsen vil skulle indgå i styrelsens tilsyn med ind-

kvarteringsstederne.

2.4.3.4.10. Klagemuligheder

Dansk Sygeplejeråd

finder, at de uledsagede mindreårige udlændinge bør kende

deres rettigheder om klagemuligheder og ikke kun have mulighed for at udtale sig

om episoden.

Røde Kors

finder det bekymrende, at der ikke er administrativ klageadgang over

Udlændingestyrelsens afgørelser om magtanvendelsers berettigelse. Røde Kors

anbefaler derfor, at den påtænkte ændring under lovforslagets § 1, nr. 11 om

afskæring af klageadgang til Udlændinge- og Integrationsministeriet ikke gennem-

føres.

Der er efter lovforslaget ikke fastsat en administrativ klageadgang til Udlændinge-

styrelsen. Den enkelte udlænding vil dog altid på ulovbestemt grundlag kunne

klage til Udlændingestyrelsen. Klagen vil kunne indgå i styrelsens tilsyn med ind-

kvarteringsstedet, og der vil kunne rettes henvendelse til indkvarteringsstedet om

episoden. Der er derimod ikke tale om, at styrelsen skal træffe afgørelse om beret-

tigelsen af den anvendte magt mv., og der skønnes på den baggrund ikke at være

behov for at etablere en klageadgang til ministeriet.

Det bemærkes, at en uledsaget mindreårig udlænding, der mener at være for an-

vendelse af magt i et for vidtgående omfang, vil kunne anmelde episoden til politi-

et.

2.4.4. Tilsyn med indkvarteringssteder, hvor der alene er indkvarteret uledsage-

de mindreårige udlændinge, og med særlige afsnit eller afdelinger på andre ind-

kvarteringssteder, hvor der opholder sig uledsagede mindreårige udlændinge,

herunder tilsyn med anvendelse af magt og andre indgreb i selvbestemmelses-

retten

Dansk Flygtningehjælp

finder, at det bør være en forudsætning for nærværende

lovforslags beføjelser til sanktioner, magt anvendelse mv., at børnecentrene un-

derlægges et uafhængigt tilsyn socialtilsynet. På denne måde sikres det, at befø-

jelserne anvendes i overensstemmelse med hensigten, herunder proportionali-

tetsprincippet, og at der ikke på det enkelte center udvikles en uhensigtsmæssig

kultur. Dansk Flygtningehjælp finder således, at børnecentrene bør underlægges

et egentligt socialt eller pædagogisk tilsyn, der er uafhængigt af Udlændingesty-

relsen, og som fører et driftsorienteret tilsyn, herunder tilsyn med centrets gene-

relle anvendelse af de foreslåede beføjelser til magtanvendelse mv. Dansk Flygt-

ningehjælp anfører, at uden et egentligt fagkompetent socialt eller pædagogisk

Side

30/56

L 204 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

tilsyn kan der med de foreslåede beføjelser til sanktioner og magtanvendelse fo-

rekomme overdreven brug af f.eks. magtanvendelse, ligesom der kan udvikles en

trusselskultur på det enkelte indkvarteringssted. Dansk Flygtningehjælp anfører

endvidere, at en yderligere fordel ved at placere tilsynet med børnecentrene un-

der det uafhængige børnetilsyn vil være, at børnecentrene vurderes systematisk,

ensartet og uvildigt efter samme standarder som anbringelsessteder for anbragte

børn og unge og dermed sikre samme standarder for uledsagede mindreårige

udlændinge som for børn og unge anbragt efter serviceloven.

Børns Vilkår

anbefaler på det kraftigste, at tilsynsopgaven med børnecentrene

placeres hos socialtilsynet. Det er Børns Vilkårs opfattelse, at et uafhængigt og

fagligt kompetent tilsyn er en forudsætning for indførelse af regler om brug af

magt.

FOA

finder, at tilsynet med anvendelsen af de foreslåede bestemmelser i udlæn-

dingelovens kapitel 9 a er afgørende for at sikre de uledsagede mindreårige ud-

lændinges retssikkerhed. FOA opfordrer til, at tilsynet anvendes med sigte på kva-

litetsudvikling og sparring, således at personalet får mulighed for at styrke deres

faglige udvikling, metoder mv. i udøvelsen af lovforslagets bestemmelser.

Socialpædagogerne

er uenige i, at det er Udlændingestyrelsen, der skal føre tilsyn

med indkvarteringsstedernes anvendelse af reglerne. Socialpædagogerne mener,

at socialtilsynet skal føre tilsyn med børnecentrene, idet der i socialtilsynet findes

en kvalitetsmodel, der rummer en række temaer med kriterier og indikatorer,

som tilbuddene måles efter. Kvalitetsmodellen rummer en sikring for, at indsatsen

har en kvalitet og den nødvendige faglighed i forhold til de opgaver og mål, der er

med de børn og unge, som tilbuddet modtager. Man løser ikke konflikter og

mindsker udadreagerende adfærd ved at sanktionere uden sikkerhed for, at de

rette faglige kompetencer er til stede. Magtanvendelse er en indgribende foran-

staltning, som kan være udfordrende at administrere, og som kræver, at der er de

rette faglige kompetencer. Socialpædagoger er uddannede til at varetage denne

type arbejde. Socialpædagogerne vil på det kraftigste opfordre til, at tilsynet

skærpes.

Socialtilsyn Hovedstaden

bemærker, at det er uklart, om Udlændingestyrelsens

eventuelle delegation af tilsynsopgaven til andre indebærer, at indberetninger om

magtanvendelse skal sendes til Udlændingestyrelsen eller til den organisation, der

har fået delegeret tilsynsopgaven, og socialtilsynet opfordrer til, at dette præcise-

res nærmere i f.eks. en vejledning.

Red Barnet

finder det beklageligt, at regeringen ikke i forbindelse med lovforsla-

get har taget initiativ til at etablere et socialt tilsyn med de steder, hvor uledsage-

de mindreårige udlændinge opholder sig. Red Barnet anbefaler, at der indføres et

socialt tilsyn på lige fod med det tilsyn, der gælder for andre anbringelses- og bo-

steder for anbragte børn og unge i Danmark.

Side

31/56

L 204 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Børnerådet

er enige i, at tilsynet bør placeres hos socialtilsynet, så der sikres et

uafhængigt og lokalt forankret tilsyn.

Socialtilsyn Nord

finder det positivt, at den foreslåede bestemmelse i udlændin-

gelovens § 62 k, stk. 2, fastslår, at Udlændingestyrelsen kan overlade opgaven

med at udføre tilsynet til andre offentlige myndigheder, f.eks. socialtilsynet, der

vil kunne varetage opgaven i form af en tilkøbsydelse.

Det henhører under Udlændingestyrelsen at føre driftsorienteret tilsyn med ind-

kvarteringsstederne. Tilsynet omfatter bl.a. indkvarteringssteder, hvor der alene er

indkvarteret uledsagede mindreårige udlændinge, og de særlige afsnit eller afde-

linger på andre indkvarteringssteder, hvor der opholder sig uledsagede mindreåri-

ge udlændinge.

Der foretages ikke med lovforslaget ændringer heri.

Bl.a. på baggrund af høringssvarerne foreslås det dog, at der indsættes en be-

stemmelse i socialtilsynsloven, hvorefter socialtilsynet på vegne af Udlændingesty-

relsen og på grundlag af en aftale med Udlændingestyrelsen udfører fagligt tilsyn

med indkvarteringssteder, hvor der alene er indkvarteret uledsagede mindreårige

udlændinge, og med særlige afsnit eller afdelinger på andre indkvarteringssteder

end børnecentre, hvor der opholder sig uledsagede mindreårige udlændinge. Den

foreslåede bestemmelse indebærer, at socialtilsynet kan varetage den faktiske

udførelse af tilsynsopgaven på vegne af Udlændingestyrelsen.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at det bl.a. sikres, at udførelsen af til-

synsopgaven i forhold til indkvarteringssteder, hvor der er indkvarteret uledsagede

mindreårige udlændinge, varetages af instanser, der besidder en særlig sagkund-

skab på området.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal endvidere bemærke, at der i den for-

bindelse vil blive udarbejdet et nærmere tilsynskoncept for tilsynet med indkvarte-

ringsoperatørerne.

2.4.5. Anbringelse

2.4.5.1. Generelt om adgangen til anbringelse

Dansk Flygtningehjælp

anerkender, at der i helt særligt alvorlige tilfælde kan væ-

re grund til at tvangsanbringe en uledsaget mindreårig udlænding på en døgninsti-

tution. Både af hensyn til den konkrete uledsagede mindreårige udlænding, der

må antages at have problemer af en sådan alvor og karakter, så et anbringelses-

sted er bedre kvalificeret til at håndtere den pågældende, men også af hensyn til

trygheden og sikkerheden for de øvrige beboere og personale på indkvarterings-

stederne. Dansk Flygtningehjælp finder det endvidere positivt, at anbringelses-

grundene skal svare til servicelovens kriterier for tvangsanbringelse, ikke mindst

Side

32/56

L 204 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

da det sikrer en mere gennemsigtig og faglig ensartet sagsbehandling i kommu-

nerne.

Socialpædagogerne

er enige i, at de uledsagede mindreårige udlændinge skal

kunne anbringes.

Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker

anfører, at hvis en tvangsanbringelse er

vurderet nødvendig, så er det for den unge det bedste. Fagligt Selskab for Sund-

hedsplejersker støtter op om dette punkt.

Dansk Socialrådgiverforening

finder, at det er godt, at beslutningerne skal træffes

af kommunernes børn og unge-udvalg efter deres normale procedurer. Det kan

være med til at dæmme op for at bruge den nye bestemmelse på urimelige må-

der.

Dansk Socialrådgiverforening anfører endvidere, at et anbringelsesgrundlag for, at

der hurtigere kan skrides ind over for en uledsaget mindreårig udlænding, både af

hensyn til den pågældende selv og af hensyn til de øvrige udlændinge på indkvar-

teringsstedet, går langt længere, end man ville kunne i forhold til danske børn og

unge. Dansk Socialrådgiverforening finder, at en negativ adfærd ikke bør kunne

føre til en tvangsanbringelse, og at det ligger langt fra den praksis, der er normalt

for tvangsanbringelser. Dansk Socialrådgiverforening anfører, at formuleringen

strider mod et andet sted, hvor det slås fast, at tvangsanbringelse alene vil kunne

ske, hvis de almindelige bestemmelser om tvangsanbringelse er opfyldt.

Frederiksberg Kommune (Socialtilsyn Hovedstaden)

finder, at der skal være tale

om en meget alvorlig og negativ adfærd fra den uledsagede mindreårige udlæn-

dings side, før der skal ske anbringelse.

Børns Vilkår

er bekymret for forslaget om tilvejebringelse af særskilt hjemmel i

udlændingeloven til lempelig adgang til anbringelse af uledsagede mindreårige

udlændinge. Børns Vilkår mener, at dette indebærer en risiko for, at ikke alle rele-

vante forhold inddrages i beslutningen om at anbringe en uledsaget mindreårig

udlænding, idet der ikke udarbejdes en tilstrækkelig omfattende børnefaglig un-

dersøgelse.

Røde Kors

kan ikke støtte forslaget om at tilvejebringe særskilt hjemmel i udlæn-

dingeloven til en særlig lempelig adgang til anbringelse af uledsagede mindreårige

udlændinge, som på flere væsentlige punkter fraviger servicelovens bestemmel-

ser.

SOS mod racisme

anfører, at bestemmelserne i lovforslagets §§ 62 l, forekommer

alene at have til hensigt at forringe retssikkerheden for de berørte uledsagede

mindreårige udlændinge i forhold til den retsstilling, som de havde efter service-

loven.

Side

33/56

L 204 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Formålet med de foreslåede regler er at sikre, at uledsagede mindreårige udlæn-

dinge, der har en meget negativ adfærd, kan anbringes på en delvis lukket døgnin-

stitution, en delvis lukket afdeling, en sikret døgninstitution eller en særlig sikret

afdeling. Anbringelse vil alene kunne ske i de alvorlige tilfælde, hvor en uledsaget

mindreårig f.eks. på grund af voldsom og udadreagerende adfærd er til fare for sig

selv og sine omgivelser.

Betingelserne for, hvornår der kan ske anbringelse, svarer som udgangspunkt til

betingelserne efter serviceloven, og der gives ikke en videregående eller mere

lempelig adgang til anbringelse i den konkrete situation. Det vil således være de

samme forhold ved barnets eller den unges negative adfærd, som vil kunne be-

grunde en anbringelse efter de foreslåede regler, som vil kunne begrunde en an-

bringelse efter servicelovens regler.

Fremgangsmåden ved behandling af sager om anbringelse af uledsagede mindre-

årige udlændinge foreslås tilpasset de særlige forhold, der gør sig gældende for

uledsagede mindreårige udlændinge. Det gælder navnlig gennemførelsen af den

undersøgelse, der skal ligge til grund for en beslutning om anbringelse, hvor det

foreslås, at denne undersøgelse bl.a. kommer til at bygge på den viden, som ind-

kvarteringsoperatøren har opnået under udlændingens ophold på indkvarterings-

stedet. Den foreslåede fremgangsmåde indebærer, at der gives mulighed for efter

en mere enkel fremgangsmåde hurtigere at kunne gribe ind over for udlændingen

både af hensyn til den pågældende selv og af hensyn til de øvrige udlændinge på

indkvarteringsstedet.

Det ændrer dog ikke ved, at det altid skal sikres, at grundlaget for en anbringelse

er tilstrækkeligt. Er der forhold, som vil skulle undersøges nærmere, vil sådanne

undersøgelser skulle gennemføres.

Med de foreslåede regler sikres det, at der tilvejebringes en klar og samlet regule-

ring af adgangen til at anbringe uledsagede mindreårige udlændinge på en delvis

lukket døgninstitution, en delvis lukket afdeling, en sikret døgninstitution eller en

særlig sikret afdeling, og at reglerne tilpasses den særlige situation, som uledsa-

gede mindreårige udlændinge befinder sig. De foreslåede regler har derimod ikke

til formål at forringe retssikkerheden for uledsagede mindreårige udlændinge.

2.4.5.2. Regulering i udlændingeloven eller i serviceloven og personkredsen for

de foreslåede regler

finder det positivt, at der etableres en særlig hjemmel i lovgivningen, så der

ikke opstår tvivl om efter hvilke regler, kommunerne skal hjælpe uledsagede min-

dreårige udlændinge, der har behov for særlig støtte. KL undrer sig imidlertid

over, at en række bestemmelser i udlændingeloven ligner de bestemmelser, som

kommunerne allerede kender fra serviceloven. Efter KL’s vurdering havde det

været hensigtsmæssigt, hvis man i udlændingelovgivningen havde valgt at lave en

hjemmel til, at kommunerne kan anvende serviceloven, når en uledsaget mindre-

årig udlænding har brug for støtte. KL anbefaler, at en enkelt hjemmel i udlændin-

Side

34/56

L 204 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

geloven skaber mulighed for at anvende servicelovens bestemmelser direkte i

forhold til at anbringe uledsagede mindreårige udlænding, idet det vil betyde

mindre forvirring og mindre bureaukrati.

KL anfører endvidere, at der i lovforslaget lægges op til, at de foreslåede regler

alene gælder for uledsagede mindreårige udlænding, der enten har processuelt

eller ulovligt ophold, men at lovforslaget ikke omfatter mindreårige udlændinge i

asylsøgende familier, der opholder sig her i landet sammen med deres forældre,

eller børn hvis forældre har fået afslag på asyl. KL anfører, at de i stedet er omfat-

tet af servicelovens regler enten direkte eller efter principperne heri. Det vil efter

KL’s opfattelse betyde, at de uledsagede mindreårige udlændinge vil blive stillet

dårligere end mindreårige udlændinge i øvrigt, ligesom der ikke vil være lighed for

loven. KL anbefaler derfor, at de nye regler kommer til at gælde for alle mindre-

årige udlændinge, der opholder sig i det danske asylstem, og dette vil også gøre

det langt mere enkelt for kommunerne at arbejde efter. KL anfører endvidere, at

de nye regler om anbringelse ikke svarer til de gældende regler i serviceloven, og

det vil efter KL’s opfattelse skabe stor forvirring i kommunerne, at de skal forholde

sig til to parallelle lovgivninger. KL anbefaler derfor, at der skabes hjemmel til, at

kommunerne kan anvende reglerne i serviceloven uanset herkomst, opholds-

grundlag eller familieforhold det udsatte barn eller unge har.

Røde Kors

finder, at serviceloven bør være den primære ramme for beskyttelse af

alle børn i Danmark, og at man i videst muligt omfang bør undgå parallelle love og

regelsæt, der stiller børn forskelligt. Når der opbygges parallelle regelsæt, skabes

der usikkerhed om regler, rettigheder og håndteringen af forebyggende støtte og

muligheden for at iværksætte forskellige sociale foranstaltninger. Desuden æn-

dres serviceloven løbende, og hvis ikke det samme sker for reglerne under udlæn-

dingeloven, kan der på sigt være en risiko for forældede regler for nogle børne-

grupper. Røde Kors anfører endvidere, at der bør være ensartede regler for social

beskyttelse af asylbørn uanset om de har processuelt ophold eller har fået afslag

på asyl, og at dette bedst opnås ved, at uledsagede mindreårige udlændinge med

ulovligt ophold også omfattes af servicelovens regler. Røde Kors anfører, at så-

fremt det fastholdes, at der skal tilvejebringes hjemmel til sociale foranstaltninger

for uledsagede mindreårige udlændinge i udlændingeloven, bør reglerne udfor-

mes således, at de svarer til servicelovens regler, hvor alle relevante hensyn er

nøje afvejet, og Røde Kors anbefaler derfor, at der endvidere tilvejebringes

hjemmel i udlændingeloven til andre sociale foranstaltninger

Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at adgangen til at an-

bringe uledsagede mindreårige udlændinge mod deres vilje i en institution uden

for indkvarteringsstederne bør klargøres og styrkes.

Reglerne i serviceloven er som udgangspunkt ikke fastsat med henblik på tvangs-

mæssig anbringelse af uledsagede mindreårige udlændinge, der opholder sig på et

indkvarteringssted uden deres forældre eller andre, der er trådt i forældremyndig-

hedsindehaverens sted.

Side

35/56

L 204 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

På en række punkter er der derfor efter ministeriets opfattelse behov for at tilpas-

se reglerne om anbringelse til den særlige situation, som uledsagede mindreårige

befinder sig i.

Det gælder bl.a. det forhold, at der ikke er tale om en tvangsfjernelse fra hjemmet

hos forældrene, men om at den pågældendes adfærd og sociale udfordringer ikke

kan håndteres i regi af indkvarteringssystemet. Det gælder endvidere det forhold,

at udlændingen har fået udpeget en personlig repræsentant efter reglerne i ud-

lændingelovens § 56 a. Der er derfor behov for nærmere at regulere repræsentan-

tens rolle og beføjelser i forbindelse med en anbringelse. Det gælder desuden det

forhold, at udlændingen allerede opholder sig på et indkvarteringssted på det

tidspunkt, hvor der skal ske tvangsmæssig anbringelse.

Dertil kommer, at det kan være vanskeligt for myndighederne at anvende de gæl-

dende regler, idet der skal sondres mellem en direkte anvendelse af reglerne (når

der er tale om uledsagede mindreårige udlændinge med processuelt ophold) og en

anvendelse af principperne i serviceloven (når der er tale om uledsagede mindre-

årige udlændinge med ulovligt ophold).

På den baggrund foreslås der fastsat en samlet regulering af mulighederne for

anbringelse af uledsagede mindreårige udlændinge i udlændingeloven. Hermed

sikres efter ministeriets opfattelse en klar og samlet regulering af adgangen til

anbringelse af uledsagede mindreårige udlændinge, der opholder sig på et ind-

kvarteringssted. Efter ministeriets opfattelse er det ikke lovteknisk muligt ved en

enkelt bestemmelse i udlændingeloven, hvorved kommunerne kan anvende ser-

vicelovens regler om anbringelse, at tilpasse reglerne til den særlige situation, som

uledsagede mindreårige befinder sig i, herunder navnlig at de opholder sig på et

indkvarteringssted uden deres forældre.

Mindreårige udlændinge i asylsøgende familier er ikke omfattet af de foreslåede

regler. Det vurderes her, at en anbringelse bør ske efter reglerne – eller princip-

perne – i serviceloven. Der er her tale om mindreårige udlændinge, der opholder

sig hos deres forældre, og hvor reglerne i serviceloven om anbringelse uden for

hjemmet kan anvendes på tilsvarende vis, uden at der samme behov for at tilpasse

reglerne.

Ministeriet skal endelig anføre, at det naturligvis løbende vil blive vurderet, om der

i forbindelse med ændring af reglerne i serviceloven, er behov for samtidig at æn-

dre de foreslåede regler i udlændingeloven. Med den foreslåede regulering i ud-

lændingeloven sikres det i den forbindelse, at også fremtidige regler kan tilpasses

den særlige situation, som uledsagede mindreårige udlændinge befinder sig i, hvis

der er behov herfor.

2.4.5.3. Adgang til andre sociale foranstaltninger end anbringelse

Dansk Flygtningehjælp

stiller sig undrende overfor, at den uledsagede mindreåri-

ge udlænding på ulovligt ophold er omfattet af den direkte adgang til tvangsan-

Side

36/56

L 204 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

bringelse under serviceloven, men ikke til øvrige, forebyggende og mindre indgri-

bende foranstaltninger i serviceloven f.eks. støtte-kontaktperson eller aflastning.

Dansk Flygtningehjælp finder det i strid med Børnekonventionens artikel 4, at

børn og unge med ulovligt ophold er markant ringere stillet, når det kommer til

sikring af deres tarv og trivsel end øvrige børn i Danmark, herunder de øvrige børn

i asylsystemet.

De foreslåede regler har bl.a. til formål at sikre en klar og samlet regulering i ud-

lændingeloven af adgangen til at anbringe uledsagede mindreårige udlændinge på

en institution. Lovforslaget regulerer derimod ikke spørgsmålet om, hvorvidt uled-

sagede mindreårige udlændinge med ulovligt ophold har adgang til andre sociale

foranstaltninger under deres ophold her i landet. Her videreføres den hidtidige

ordning uændret, og det vil således som udgangspunkt henhøre under personalet

på indkvarteringsstederne – inden for de rammer, der følger af udlændingeloven –

at yde barnet eller den unge den nødvendige sociale omsorg og støtte.

Børnekonventionen indebærer generelt, at konventionsstaterne er forpligtet til at

sikre et barn den nødvendige beskyttelse og omsorg. Der er efter regeringens op-

fattelse ikke efter børnekonventionen noget til hinder for, at denne beskyttelse og

omsorg ydes efter forskellige regelsæt, så længe det sikres, at børn sikres den nød-

vendige beskyttelse og omsorg. Der er endvidere efter regeringens opfattelse ikke

noget til hindrefor, at der gælder forskellige regler afhængig af barnets eller den

unges opholdsgrundlag.

2.4.5.4. Adgang til tolkning

Dansk Sygeplejeråd

finder, at der skal tilknyttes en tolk med samme nationalitet

og kultur til den uledsagede mindreårige udlænding, således at der ikke sker mis-

forståelser i forhold til en anbringelse. Ligeledes er det vigtigt, at den uledsagede

mindreårige udlænding er bekendt med sine rettigheder i forhold til en anbringel-

se.

Det forudsættes, at den uledsagede mindreårige udlænding tilbydes tolkning i et

fornødent omfang. Det forudsættes derimod ikke, at tolken er af samme nationali-

tet eller kultur som den uledsagede mindreårige udlænding.

2.4.5.5. Anvendelse af mindre indgribende foranstaltninger

Institut for Menneskerettigheder

finder, at det er uklart i lovforslaget, hvorvidt

der skal søges anvendt mindre indgribende sociale foranstaltninger, før der skri-

des til tvangsanbringelse. Instituttet anbefaler derfor, at det sikres, at børn og

unge-udvalget har de fornødne oplysninger til at kunne vurdere i de enkelte sager,

om målet kan nås med mindre indgribende foranstaltninger.

Frederiksberg Kommune (Socialtilsyn Hovedstaden)

finder, at det bør skulle do-

kumenteres, at der har været forsøgt mindre indgribende foranstaltninger end

anbringelse.

Side

37/56

L 204 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Det er anført i lovforslagets almindelige bemærkninger, jf. pkt. 5.3, at det forud-

sættes – svarende til ordningen i serviceloven – at der søges anvendt mindre ind-

gribende sociale foranstaltninger, før der træffes afgørelse om anbringelse på

f.eks. en sikret institution. Sådanne mindre indgribende sociale foranstaltninger vil

som hidtil kunne iværksættes af indkvarteringsoperatøren inden for rammerne af

udlændingeloven. Indkvarteringsoperatøren skal i sin udtalelse redegøre for, at

man har udtømt muligheden for at anvende mindre indgribende foranstaltninger,

og hvorfor de ikke var tilstrækkelige. Dette indebærer dog ikke, at andre lempeli-

gere foranstaltninger nødvendigvis skal have været prøvet, hvis de på forhånd

vurderes at være utilstrækkelige.

2.4.5.6. Indhentelse af samtykke

anbefaler endvidere, at man altid skal forsøge at få den uledsagede mindreåri-

ge udlænding, der er fyldt 15 års, samtykke til anbringelsen, idet dette altid vil

give den bedste forståelse og ejerskab til det, der skal til at ske. KL finder endvide-

re, at såfremt det fastholdes, at anbringelse skal iværksættes uden samtykke,

anbefales det, at det tilføjes at ”såfremt en ung, der er fyldt 15 år, erklærer sig

enig i anbringelsen, kan børn og unge-udvalget uanset udlændingelovens § 62,

stk. 2, træffe afgørelse om at anbringe den unge uden for indkvarteringsstedet, jf.

§ 61 l, stk. 1, når anbringelsen må anses for at være af væsentlig betydning af

hensyn til den unges særlige behov og problemerne ikke kan løses under den un-

ges fortsatte ophold på indkvarteringsstedet”.

De foreslåede bestemmelser i udlændingeloven indebærer, at der kan ske tvangs-

mæssige anbringelse af uledsagede mindreårige udlændinge. Der er derfor efter

ministeriets opfattelse ikke grundlag for først at søge at indhente et samtykke fra

den pågældende udlænding. Tvangsmæssig anbringelse vil således skulle ske, hvis

betingelserne herfor er opfyldt, uanset om den pågældende ønsker at samtykke

hertil eller ej.

Den foreslåede ordning ændrer ikke ved, at den uledsagede mindreårige udlæn-

ding skal inddrages i spørgsmålet om, hvorvidt der skal ske anbringelse, herunder

skal der finde en samtale sted med den uledsagede mindreårige udlænding, jf. den

foreslåede bestemmelse i § 62 q, stk. 5.

2.4.5.7. Den uledsagede mindreårige udlændings rettigheder

Børns Vilkår

anfører, at serviceloven indeholder en række rettigheder for den

uledsagede mindreårige udlænding, der bør gengives i udlændingeloven, såfremt

lovforslaget vedtages, herunder retten til at lade sig bisidde, retten til gratis advo-

katbistand og retten til en samtale forinden anbringelsen.

Lovforslaget indebærer, at en uledsaget mindreårig udlænding vil have adgang til

bl.a. at lade sig bisidde, have adgang til gratis advokatbistand og have ret til en

samtale, inden der træffes afgørelse om anbringelse. De nærmere regler herom

Side

38/56

L 204 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

foreslås fastsat administrativt og forudsættes som udgangspunkt at svare til de

rettigheder et barn eller en ung har efter serviceloven, jf. herved den foreslåede

bestemmelse i § 62, l, stk. 8, nr. 3, 4 og 6.

2.4.5.8. Den faglige undersøgelse

Red Barnet

finder det positivt, at det er den stedlige kommune, der skal forestå

en socialfaglig undersøgelse af den uledsagede mindreårige udlænding og dennes

forhold forud for en eventuel anbringelse.

Dansk Flygtningehjælp

er positiv over for, at den faglige undersøgelse, der skal gå

forud for en eventuel anbringelse, foreslås foretaget inden for en måned, så der

hurtigere kan handles. Dansk Flygtningehjælp finder imidlertid, at en sådan effek-

tivitet



indgrebets meget vidtgående karakter taget i betragtning



ikke må ske

på bekostning af den uledsagede mindreårige udlændings retssikkerhed. Dansk

Flygtningehjælp finder det foreslåede grundlag for den faglige undersøgelse be-

kymrende, ikke mindst sammenlignet med, at servicelovens tilsvarende børnefag-

lige undersøgelser ikke udelukkende omhandler familiære forhold, men også sko-

le, sundhedsforhold, fritidsforhold, venskaber og andre relevante forhold. Dansk

Flygtningehjælp anfører, at de oplistede forhold er lige så relevante at inddrage i

en faglig undersøgelse af en uledsaget mindreårig udlænding, som et barn med

lovligt ophold. Dansk Flygtningehjælp finder derfor, at en udtalelse fra indkvarte-

ringsstedet i sig selv er for spinkelt grundlag til at foretage en tvangsmæssig an-

bringelse.

anfører, at reglerne i kapitel 9 b og denne del af lovforslaget flere steder er

uklare. KL anfører hertil, at i den faglige undersøgelse i den foreslåede bestem-

melse til § 62 q, stk. 2, lægges det op til, at undersøgelsen skal omfatte udlændin-

gens udvikling og adfærd, hvorimod planen efter den foreslåede § 62 t, stk. 2, skal

indeholde konkrete mål i forhold til trivsel og udvikling. Efter KL’s opfattelse er

”udvikling og adfærd” ikke det samme som ”trivsel og udvikling”, hvorfor KL anbe-

faler, at det, der følges op på i den foreslåede plan, skal følge de temaer, der er

afdækket i den foreslåede faglige undersøgelse.

KL finder, at det anførte i lovforslaget om, at en enklere fremgangsmåde ved ud-

arbejdelsen af den faglige undersøgelse efter den foreslåede § 62 q kan anvendes,

idet anbringelse efter serviceloven typisk vil kræve en langt grundigere og mere

tidskrævende undersøgelse, og at den uledsagede mindreårige udlændings fami-

lieforhold ikke skal undersøges, da udlændingen er her i landet alene, er uklart. KL

anfører i den forbindelse, at der i lovforslagets § 62 u lægges op til, at den uledsa-

gede mindreårige udlænding har ret til samvær og kontakt med blandt andet sø-

skende og bedsteforældre og finder derfor, at hvis udlændingen har krav på sam-

vær med familien, så må der således også være familieforhold, som skal afdækkes

i den faglige undersøgelse. KL undrer sig over, at det i lovforslaget ikke er blevet

valgt at henvise til servicelovens regler om udarbejdelse af en børnefaglig under-

søgelse, idet kommunen allerede i dag kan vurdere, at nogle af nævnte forhold er

irrelevante og undlade at afdække de forhold. KL anbefaler derfor, at der i udlæn-

Side

39/56

L 204 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

dingeloven laves en hjemmel til, at kommunerne kan anvende serviceloven direk-

te, når en uledsaget mindreårig udlænding har brug for særlig støtte, da der alle-

rede er mulighed for i den børnefaglige undersøgelse at tage irrelevante forhold

ud af undersøgelsen.

Børne- og Kulturchefforeningen

støtter KL’s generelle kritik og bemærkninger.

Retspolitisk Forening

anfører, at det må anses for helt utilstrækkeligt til at indgå i

grundlaget for en tvangsmæssig anbringelse, at det alene er indkvarteringsopera-

tøren, der som udgangspunkt skal afgive en udtalelse om den uledsagede mindre-

årige udlændings forhold i forbindelse med den faglige undersøgelse. Retspolitisk

Forening anfører endvidere, at synspunkter som udtrykkes af den uledsagede

mindreårige udlændings repræsentant må indgå i overvejelserne om anbringelse.

Røde Kors

finder, at en mindre omfattende børnefaglig redegørelse end service-

lovens § 50-undersøgelse vil medføre en risiko for, at ikke alle relevante forhold

inddrages i beslutningen om at anbringe en uledsaget mindreårig udlænding.

Dansk Socialrådgiverforening

finder, at det er kritisabelt, at undersøgelsen afkor-

tes til at vare en måned, og at den alene ”kommer til at bygge på en udtalelse fra

indkvarteringsoperatøren” forekommer helt utilstrækkeligt.

Som der redegøres for ovenfor og i lovforslagets almindelige bemærkninger, fore-

slås fremgangsmåden ved behandling af sager om anbringelse efter den foreslåe-

de ordning tilpasset de særlige forhold, der gør sig gældende for uledsagede min-

dreårige udlændinge.

Dette gælder den undersøgelse af den uledsagede mindreårige udlænding, der

skal ligge til grund for en beslutning om anbringelse. Denne undersøgelse, der

foreslås benævnt en faglig undersøgelse, skal omfatte udlændingens udvikling og

adfærd. Det svarer til ordningen efter serviceloven.

For så vidt angår de øvrige forhold, der normalt skal indgå i en undersøgelse af et

barn eller en ung efter reglerne i serviceloven, foreslås det, at undersøgelsen som

udgangspunkt kommer til at bygge på en udtalelse fra indkvarteringsoperatøren

om disse forhold. Indkvarteringsoperatøren vil således skulle afgive en udtalelse

om såvel den pågældendes udvikling og adfærd som de øvrige forhold vedrørende

skole, familie, sundhed, fritid og venskaber. De øvrige forhold, som normalt skal

indgå i en børnefaglig undersøgelse efter serviceloven, vil som udgangspunkt –

grundet barnets eller den unges særlige situation – være belyst i udtalelsen fra

indkvarteringsoperatøren, der har kendskab til den uledsagede mindreårige ud-

lændings hverdag og forhold i øvrigt.

Det er på baggrund af høringssvarene præciseret i lovforslaget bemærkninger,

pkt. 5.3, at kommunalbestyrelsen vil skulle iværksætte undersøgelse af de nævnte

øvrige forhold, såfremt udtalelsen fra indkvarteringsoperatøren ikke indeholder

Side

40/56

L 204 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

tilstrækkelige oplysninger herom, og såfremt forholdene i øvrigt taler herfor. Det

skal således altid sikres, at grundlaget for en anbringelse er tilstrækkeligt oplyst.

I lovforslagets bemærkninger er det således præciseret, at det f.eks. kan være i

tilfælde, hvor den pågældende udlændings negative adfærd er knyttet til udlæn-

dingens skoleforhold eller særligt har fundet sted under skolegang uden for ind-

kvarteringsstedet. Der kan endvidere være tale om, at den pågældende udlænding

har haft et længere ophold på indkvarteringsstedet, hvor der derfor kan være be-

hov for en yderligere undersøgelse af f.eks. den pågældendes fritidsforhold og

venskaber. Er der f.eks. tale om, at den uledsagede mindreårige udlænding kun

har opholdt sig kortere tid her i landet og alene har opholdt sig på indkvarterings-

stedet, vil der som udgangspunkt ikke være behov for – som supplement til ind-

kvarteringsoperatørens udtalelse – at iværksætte en yderligere undersøgelse af

f.eks. den uledsagede mindreårige udlændings skoleforhold, familieforhold samt

fritidsforhold og venskaber.

En undersøgelse vil også kunne omfatte en uledsaget mindreårig udlændings fami-

liemedlemmer, som måtte opholde sig her i landet. Det må bero på en konkret

vurdering af forholdet mellem den pågældende udlænding og det pågældende

familiemedlem, i hvilket omfang der er behov for at foretage en nærmere under-

søgelse i forbindelse med gennemførelse af en anbringelse.

Særlig for så vidt angår KL’s bemærkninger om den anvendte terminologi skal

Udlændinge- og Integrationsministeriet anføre, at der i de foreslåede bestemmel-

ser anvendes samme terminologi som i serviceloven, jf. herved servicelovens § 50,

stk. 2, hvorefter kommunalbestyrelsens undersøgelse bl.a. skal omfatte barnets

eller den unges ”udvikling og adfærd”, og servicelovens § 140, stk. 3, hvorefter

handleplanen skal indeholde konkrete mål i forhold til barnets eller den unges

”trivsel og udvikling”. Ministeriet har fundet det mest hensigtsmæssigt at fasthol-

de den terminologi, der anvendes i serviceloven. Det bemærkes i øvrigt, at planen

for indsatsen netop skal følge op på de problemer, der er afdækket i undersøgel-

sen, jf. herved den foreslåede bestemmelse i § 62 q.

2.4.5.9. Den uledsagede mindreårige udlændings og denne repræsentants ind-

dragelse i og rettigheder under sagens behandling, herunder den mindreårige

udlændings adgang til bisidder og advokatbistand

Institut for Menneskerettigheder

er enig i, at den uledsagede mindreårige ud-

lændings repræsentant ligeledes bør høres i forbindelse med anbringelsen af ud-

lændingen, og at repræsentantens rolle i proceduren for anbringelse af udlændin-

gen bør præciseres i lovforslaget.

Dansk Flygtningehjælp

finder, at der bør afholdes en egentlig børnesamtale, der

indgår i undersøgelse, og ikke blot den foreslåede samtale med den uledsagede

mindreårige udlænding inden afgørelsen træffes, jf. § 62 l, stk. 8, nr. 5 (nu § 62 l,

stk. 7, nr. 5).

Side

41/56

L 204 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Dansk Flygtningehjælp foreslår derfor, at den faglige undersøgelse, der skal gå

forud for en eventuel tvangsanbringelse, også som minimum skal inddrage en

udtalelse fra den personlige repræsentant samt den uledsagede mindreårige ud-

lændings synspunkter tilvejebragt ved en børnesamtale. Derudover bør øvrige

faggrupper inddrages, hvis relevant. Endelig foreslår Dansk Flygtningehjælp, at

den uledsagede mindreårige udlænding og de konkrete bekymringer bør beskri-

ves så nuanceret som muligt.

Red Barnet

noterer sig, at det fremgår af lovforslaget, at der skal afholdes samtale

med den uledsagede mindreårige udlænding forud for anbringelsen. De anbefaler,

at det præciseres, at den uledsagede mindreårige udlænding skal høres, at deres

værge så vidt muligt inddrages, og at der gøres en ekstra indsats for at sikre den

uledsagede mindreårige udlænding en bisidder, idet udlændingen netop er uled-

saget og i en særlig sårbar situation uden familie og uden kendskab til dansk kul-

tur og lovgivning i øvrigt.

Røde Kors

finder, at såfremt lovforslaget gennemføres i sin nuværende form, må

servicelovens regler om bl.a. adgang til bisidder, gratis advokathjælp, pligt til at

træffe fornyet afgørelse ved opretholdelse af længerevarende foranstaltninger,

pligt til at afholde samtale med den unge inden anbringelsen og pligt til at orien-

tere om retten til aktindsigt mv. gengives i udlændingeloven.

FOA

SOS mod racisme

finder, at der er risiko for kompromittering af uledsage-

de mindreårige udlændinges retssikkerhed, når der i loven ikke er klare rammer

for f.eks. adgang til bisidder, advokatbistand, samtaler med den uledsagede min-

dreårige udlænding angående beslutning om anbringelse af den pågældende.

Der er i den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 62 l, stk. 8, givet udlændinge-

og integrationsministeren hjemmel til at fastsætte regler om bl.a. den uledsagede

mindreårige udlændings rettigheder i forbindelse med en tvangsmæssig anbrin-

gelse. Det omfatter bl.a. afholdelse af samtale med den uledsagede mindreårige

udlænding, inden der træffes afgørelse om anbringelse, jf. stk. 8, nr. 5, og retten til

at se sagens akter og udtale sig, jf. stk. 8, nr. 6. Det er i bemærkningerne til de

foreslåede bemyndigelsesbestemmelser præciseret, at der vil blive fastsat nærme-

re regler om den personlige repræsentants deltagelse i den nævnte samtale og om

repræsentantens ret til at se sagens akter og udtale sig. De foreslåede bestemmel-

ser har således bl.a. til formål at sikre, at den personlige repræsentant inddrages i

sagens behandling.

Særligt for så vidt adgang til bisidder vil der ligeledes blive fastsat nærmere regler

om adgang til at udpege en bisidder, herunder om forholdet mellem bisidderen og

den personlige repræsentant, jf. den foreslåede bestemmelse i § 62 l, stk. 8, nr. 4.

Til det anførte om behovet for at fastsætte regler om adgang til bisidder, gratis

advokathjælp, pligt til at træffe fornyet afgørelse ved opretholdelse af længereva-

rende foranstaltninger, pligt til at afholde samtale med den unge inden anbringel-

sen og pligt til at orientere om retten til aktindsigt mv. direkte i udlændingeloven

Side

42/56

L 204 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

skal det anføres, at der i bemærkningerne til bestemmelsen er nærmere redegjort

for, hvorledes bemyndigelsesbestemmelserne påtænkes udmøntet, herunder at de

administrative regler vil blive fastsat med udgangspunkt i reglerne i serviceloven,

ligesom de nærmere rammer for udmøntningen er fastsat.

Det er på den baggrund Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at der

ikke er behov for at gengive servicelovens regler i udlændingeloven, og at den

foreslåede ordning til fulde sikrer den enkelte mindreårige udlændings retssikker-

hed.

2.4.5.10. Den tidsmæssige grænse for kommunalbestyrelsens gennemførelse af

den faglige undersøgelse

Socialpædagogerne

er skeptiske over for, at kommunalbestyrelsen får én måned

til at behandle sagerne. Selvom de uledsagede mindreårige udlændinge ikke har

forældre i Danmark – eller netop derfor – har de krav på en inddragende proces,

hvor de bliver hørt, og hvor deres kontaktperson og myndighedsperson spiller en

central rolle.

Dansk Socialrådgiverforening

finder, at det er kritisabelt, at undersøgelsen afkor-

tes til at vare en måned.

KL’s

finder, at den fastsatte frist på en måned for udarbejdelse af den faglige un-

dersøgelse er alt for kort, og KL gør opmærksom på, at det ifølge serviceloven

allerede er muligt at sætte noget i værk akut, idet der kan træffes en formandsbe-

slutning i børn og unge-udvalget, hvor der efterfølgende udarbejdes en børnefag-

lig undersøgelse. KL anbefaler derfor, at der kommer til at gælde den samme frist

på 4 måneder for den faglige undersøgelse efter den foreslåede § 62 q, som der

gælder for udarbejdelsen af en børnefaglig undersøgelse efter serviceloven.

Den foreslåede tidsmæssige grænse for kommunalbestyrelsens undersøgelse skal

ses på baggrund af, at den undersøgelse, der skal gennemføres, på visse punkter

adskiller sig fra andre sager om børn og unge. . Formålet er endvidere at undgå, at

en udlænding med en meget negativ adfærd opholder sig unødigt længe på ind-

kvarteringsstedet sammen med andre uledsagede mindreårige udlændinge, som

befinder sig i en sårbar situation.

På baggrund af de modtagne høringssvar er bestemmelsen dog justeret således,

at undersøgelsen skal afsluttes senest 2 måneder – i stedet for 1 måned – efter, at

Udlændingestyrelsen anmoder kommunalbestyrelsen om at iværksætte undersø-

gelsen. Det er Udlændinge- og Integrationsministeriet vurdering, at det hermed er

sikret, at kommunalbestyrelsen har den fornødne tid til at gennemføre undersø-

gelsen. Kan undersøgelsen undtagelsesvis ikke afsluttes inden 2 måneder, skal

kommunalbestyrelsen udarbejde en foreløbig vurdering og snarest herefter afslut-

te undersøgelsen.

2.4.5.11. Plan for anbringelse og den løbende revurdering

Side

43/56

L 204 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

undrer sig over, at der skal gælde en anden frist for vurdering af en anbringelse

for en uledsaget mindreårig udlænding, end der gælder for et udsat barn i øvrigt.

KL anfører, at der efter den foreslåede bestemmelse i § 62 s er en frist på tre må-

neder, hvorimod at kommunen efter serviceloven først efter tre måneder skal

vurdere indsatsen og herefter med højest seks måneders mellemrum. Kommunen

skal dog, hvis der er behov for det, foretage en løbende vurdering af, om indsat-

sen skal vurderes oftere. KL anbefaler, at fristen for vurdering af indsatsen bringes

i overensstemmelse med servicelovens regler på området, idet det skaber forvir-

ring at skulle operere efter flere forskellige frister.

KL undrer sig endvidere over, at der skal udarbejdes en anden slags plan end den

handleplan, kommunerne skal udarbejdes efter serviceloven. KL finder endvidere,

at det er uhensigtsmæssigt, at den foreslåede plan skal indeholde nogle andre

elementer end dem, der skal indgå i den foreslåede faglige undersøgelse. KL anbe-

faler, at de samme regler for udarbejdelse af en handleplan efter serviceloven

også kommer til at gælde for de uledsagede mindreårige udlændinge. KL anbefa-

ler endvidere, at de forhold, der skal sættes mål for i planen efter den foreslåede

§ 62 s er i overensstemmelse med de forhold, der skal afdækkes i den faglige un-

dersøgelse efter den foreslåede § 62 q.

Børne- og Kulturchefforeningen

er enig med KL’s generelle bemærkninger og

kritik om indførelse af en ny plan.

Røde Kors

anfører, at det er vigtigt, at planer for anbringelse indeholder en vurde-

ring af, hvad den uledsagede mindreårige udlænding har behov for efter anbrin-

gelsen, f.eks. fortsat beskyttelsesbehov og eventuel videre støtte.

Den foreslåede frist for revurdering af en anbringelse skal ses på baggrund af, at

et ophold i det danske asylsystem altid skal være af kortest mulig varighed. Det

gælder også de sociale foranstaltninger, der iværksættes under opholdet.

Den foreslåede frist for revurdering skal endvidere ses på baggrund af, at en

tvangsmæssig anbringelse altid skal være af kortest mulig varighed.

Endelig skal den foreslåede frist for revurdering ses på baggrund af, at uledsagede

mindreårige udlændinge opholder sig her i landet på et indkvarteringssted, hvor

der vil være mulighed for at støtte den uledsagede mindreårige udlænding efter

anbringelsens ophør.

På den baggrund foreslås fristen for revurdering fastsat til hver 3. måned.

Det primære formål med anbringelsen er at sikre, at den uledsagede mindreårige

udlændings trivsel og udvikling kan styrkes bl.a. med henblik på, at udlændingen

på ny kan tage ophold på indkvarteringsstedet. Kommunalbestyrelsen skal således

ved udarbejdelse tage højde for, at den uledsagede mindreårige udlænding ikke er

meddelt opholdstilladelse her i landet, og at udlændingens muligheder for at del-

Side

44/56

L 204 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

tage i uddannelse eller opnå beskæftigelse i overensstemmelse hermed er be-

grænsede. Planen vil ikke skulle omfatte mere vidtgående eller langsigtede mål-

sætninger vedrørende deltagelse i beskæftigelse og uddannelse, der forudsætter,

at udlændingen har lovligt ophold her i landet.

På den baggrund foreslås den plan, der skal udarbejdes for uledsagede mindreåri-

ge, der anbringes efter de foreslåede regler i udlændingeloven, at skulle adskille

sig fra den handleplan, der skal udarbejdes efter servicelovens regler.

2.4.5.12. Underretningspligt

Børns Vilkår

er imod forslaget om, at servicelovens regler om underretningspligt

fraviges, idet uledsagede mindreårige udlændinge bør have en beskyttelse sva-

rende til danske børn. Børns Vilkår finder derfor, at det bør være den relevante

kommune, der på baggrund af en konkret individuel vurdering, anbefaler, hvilke

foranstaltninger der bør iværksættes.

Røde Kors

er bekymret for ordningens fravielse fra servicelovens regler om under-

retningspligt, da det er Røde Kors’ erfaring, at det er vigtigt at få kommunens fag-

lige vurdering af, hvilke sociale foranstaltninger der er egnede og nødvendige for

det enkelte barn.

Lovforslaget ændrer ikke ved reglerne i servicelovens kapitel 27 om underretnings-

pligt. En person, der får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år, har behov

for hjælp, vil som hidtil skulle underrette kommunalbestyrelsen herom. Underret-

ningspligten vil som hidtil også gælde uledsagede mindreårige udlændinge, der

opholder sig her i landet som asylansøgere eller ulovligt.

Modtager kommunalbestyrelsen underretning om, at en uledsaget mindreårig

udlænding har behov for hjælp, vil kommunalbestyrelsen som hidtil kunne rette

henvendelse til indkvarteringsoperatøren eller Udlændingestyrelsen med henblik

på, at der kan tages nærmere stilling til, hvilke sociale foranstaltninger der bør

iværksættes. Det bemærkes i den forbindelse, at uledsagede mindreårige udlæn-

dinge, der er undergivet Udlændingestyrelsens forsørgelsespligt, som udgangs-

punktet tilbydes den nødvendige sociale omsorg og støtte inden for rammerne af

udlændingeloven. Der foretages ikke med lovforslaget ændringer i denne ordning.

Den foreslåede bestemmelse ændrer ikke ved, at en kommunalbestyrelse, der

f.eks. på baggrund af en underretning efter servicelovens kapitel 27 bliver op-

mærksom på, at et barn eller ung har behov for hjælp, selv vil kunne iværksætte de

fornødne tiltag, hvis der vurderes at være behov for akut at handle.

Særligt for så vidt angår iværksættelse af tvangsmæssig anbringelse bemærkes, at

det foreslås i § 62 q, stk. 1, at Udlændingestyrelsen skal anmode den stedlige

kommunalbestyrelse om at iværksætte en faglig undersøgelse af en uledsaget

mindreårig udlænding, såfremt styrelsen bliver opmærksom på, at det pågælden-

Side

45/56

L 204 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

de barn eller den unge har problemer af en sådan karakter, at problemet ikke kan

løses af indkvarteringsoperatøren.

Med den foreslåede bestemmelse sikres det, at det er kommunalbestyrelsen, der

skal foretage den faglige vurdering af, om der er behov for at iværksætte en

tvangsmæssig anbringelse. Bestemmelsen ændrer ikke ved, at kommunalbestyrel-

sen – som anført - selv kan tage initiativ til at gennemføre en sådan undersøgelse.

2.4.5.13. Valg af konkret anbringelsessted

Red Barnet

anbefaler, at der bør være et særligt fokus på typen af institution, som

den uledsagede mindreårige udlænding anbringes på, så udlændingen får de op-

timale rammer for beskyttelse og udvikling, herunder kravet til faglige kompeten-

cer hos personalet, den uledsagede mindreårige udlændings behov for at bevare

kontakten til de andre uledsagede mindreårige udlændinge, som aktuelt udgør

udlændingens nærmeste relation.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 62 l, stk. 8, nr. 7, kan der fastsættes nærmere

regler om valg af en delvis lukket døgninstitution, en delvis lukket afdeling, en

sikret døgninstitution eller en særlig sikret afdeling.

Det vil bl.a. blive fastsat, at kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om valg af

konkret anbringelsessted i overensstemmelse med den plan for indsatsen, der er

udarbejdet efter den foreslåede bestemmelse i § 62 t.

Det vil desuden bl.a. blive fastsat, at kommunen ved valg af anbringelsessted skal

vælge det anbringelsessted, som bedst kan imødekomme barnets eller den unges

behov, og at kommunen skal lægge vægt på anbringelsesstedets mulighed for at

tilbyde nære og stabile voksenrelationer.

De forhold, som nævnes af Red Barnet, vil således skulle indgå i kommunalbesty-

relsens afgørelse om det konkrete valg af anbringelsessted.

2.4.5.14. Klagemuligheder

Børnerådet

anfører, at de uledsagede mindreårige udlændinge bør kunne klage til

samme tilsynsmyndighed som på anbringelsesområdet.

Der er i den foreslåede bestemmelse i § 56 b fastsat nærmere regler om adgang til

at klage over børn og unge-udvalgets afgørelser, som børn og unge-udvalget træf-

fer i forbindelse med tvangsmæssig anbringelse af uledsagede mindreårige ud-

lændinge på døgninstitutioner, jf. den foreslåede § 62 l, jf. §§ 62 m-62 o.

Bestemmelsen svarer med de ændringer, der følger af forholdets natur, til de kla-

geregler, der følger af serviceloven, hvor børn og unge-udvalgets afgørelser i til-

svarende sager om tvangsmæssig anbringelse efter de pågældende love ligeledes

kan indbringelse Ankestyrelsen.

Side

46/56

L 204 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Bestemmelsen indebærer, at en uledsaget mindreårig udlænding, der er fyldt 12

år, og en personlig repræsentant efter udlændingelovens § 56 a, stk. 1, kan klage

over afgørelser, som børn og unge-udvalget træffer i forbindelse med anbringelse

af uledsagede mindreårige udlændinge på bl.a. sikrede døgninstitutioner, jf. den

foreslåede § 62 l, jf. §§ 62 m-62 o. Det forudsættes i den forbindelse, at der vil

skulle tages særlige hensyn til uledsagede mindreårige udlændinge med nedsat

funktionsevne i forhold til deres forudsætninger for at kunne påklage afgørelser.

2.4.5.15. Ret til samvær og kontakt

Red Barnet

anbefaler, at teksten til lovforslagets § 62 u, hvorefter ”en uledsaget

mindreårig udlænding har ret til samvær og kontakt med netværk, herunder sø-

skende, bedsteforældre, øvrige familiemedlemmer, venner mv. under anbringel-

sen, jf. § 62 l, jf. §§ 62 m-o”, tilpasses til den konkrete situation, idet en uledsaget

mindreårig udlænding netop er uledsaget, og derfor må formodes ikke at have

bedsteforældre eller øvrige familiemedlemmer i Danmark.

Den foreslåede bestemmelse har til formål at sikre, at en uledsaget mindreårig

udlænding har ret til samvær og kontakt med netværk. Det kan efter ministeriets

opfattelse ikke udelukkes, at en uledsaget mindreårig udlænding kan have fami-

liemedlemmer her i landet, som dog ikke anses for at være trådt i forældrenes

sted. Bestemmelsen er derfor formuleret således, at det sikres, at den uledsagede

mindreårige udlænding også har ret til samvær med sådanne familiemedlemmer.

Det kan f.eks. være en søster eller en bror eller en kusine eller en fætter.

2.4.6. Skærpet fratagelse af økonomiske ydelser

Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker

anfører, at det er vigtigt, at den unge som

minimum får en økonomisk ydelse, hvor der er mulighed for at købe mad og an-

dre nødvendigheder, såsom hygiejniske midler.

Institut for Menneskerettigheder

er enig i, at indgrebet med fratagelse af øko-

nomiske ydelser forfølger et sagligt formål, og at det efter omstændighederne kan

være proportionelt, at tillægsydelsen kan nedsættes eller bortfalde. Instituttet

bemærker dog, at det også i vurderingen af træk i den uledsagede mindreårige

udlændings ydelse skal inddrages, om indgrebet er egnet til at nå målet – i dette

tilfælde f.eks. at få udlændingen til at medvirke til sagens oplysning eller udrejse.

Instituttet anfører, at denne vurdering kan ændre sig over tid og anbefaler derfor,

at det i lovforslaget ligeledes beskrives, at træk i den uledsagede mindreårige

udlændings tillægsydelse skal være egnet til at opnå målet, og at denne vurdering

kan ændre sig over tid.

Socialpædagogerne

anfører, at man skal huske, at der er tale om uledsagede

mindreårige udsatte udlændinge, der ikke nødvendigvis kan gennemskue sådanne

konsekvenser af egne handlinger. Den type økonomisk sanktionering kan presse

de uledsagede mindreårige udlændinge ud over kanten.

Side

47/56

L 204 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Bedsteforældre for Asyl

anfører, at den eneste virkning af at sanktionere økono-

misk i de meget små beløb, der udbetales, vil være øget incitament til at ”tage

selv”.

Røde Kors

bemærker, at hjemlen til, at Udlændingestyrelsen kan fratage kontante

ydelser eller tillægsydelser for uledsagede mindreårige i tilfælde af eksempelvis

manglende samarbejde om oplysning af sag eller udsendelse, hidtil ikke har været

brugt i praksis. Røde Kors opfordrer til, at Udlændingestyrelsen fremover i videst

muligt omfang anvender muligheden for efter en konkret vurdering at undlade at

nedsætte eller fratage et uledsaget asylbarns økonomiske ydelser, da det vil virke

særligt belastende for det uledsagede asylbarn. Røde Kors foreslår derfor, at det i

bemærkningerne til lovforslaget bør præciseres, at Udlændingestyrelsen forinden

en afgørelse om nedsættelse eller fratagelse af et uledsaget asylbarns økonomi-

ske ydelser bør indhente relevante udtalelser fra det uledsagede asylbarns op-

holdscenter, anbringelsessted, kontaktperson samt repræsentant og lægge disse

udtalelser til grund, når det skal vurderes, om indgrebet vil virke særligt belasten-

de for det uledsagede asylbarn.

Dansk Flygtningehjælp

vurderer, at de foreslåede økonomiske sanktioner vil

ramme uledsagede børn og unge, der har fået endeligt afslag på asyl særligt hårdt

og længerevarende. Dansk Flygtningehjælp anfører i den forbindelse, at det i

overensstemmelse med børnekonventionen, er politiets faste praksis, at uledsa-

gede børn og unge ikke udsendes med tvang til hjemlandet. Såfremt barnet eller

den unge ikke ønsker at rejse frivilligt, bor de på børnecentre som afviste asylan-

søgere indtil de fylder 18 år og kan herefter udsendes med tvang. Dansk Flygtnin-

gehjælp anfører videre, at af frygt for deres sikkerhed eller mulighed for at forsør-

ge sig selv, er det i praksis særdeles få unge, der vælger at rejse frivilligt, herunder

med brug af den forberedte hjemsendelse. Størstedelen af de afviste børn og

unge tør ikke vende hjem og bliver derfor på børnecentrene i årevis, f.eks. hvis de

har fået endeligt afslag som 15-årig. Dansk Flygtningehjælp anfører, at denne

gruppe børn og unge efter lovforslaget vil skulle leve helt uden lommepenge og

kun have penge til kost og logi, potentielt set i flere år, da deres manglende med-

virken til udsendelse efter en måned ifølge bemærkningerne vil medføre, at til-

lægsydelsen helt bortfalder. Dansk Flygtningehjælp bemærker i den forbindelse,

at dette vil afskære børn og unge fra en række basale aktiviteter, og betyder set

fra et børneperspektiv, at man, evt. i flere år, ikke en gang imellem kan købe bus-

billet for at tage ind til byen eller besøge venner, ikke kan købe en is, en gave til

sine klasekammeraters fødselsdage osv. Dansk Flygtningehjælp finder derfor, at

en længerevarende periode helt uden kontant økonomi – set i relation til de om-

kringliggende samfund – strider imod barnets tarv, og foreslår derfor, at udlæn-

dingelovens § 42 a, stk. 11, pkt. 2 (nu § 42 a, stk. 14), udelades af den foreslåede §

42 a, stk. 12 (nu § 42 a, stk. 12, 2. pkt.). Ikke mindst da de øvrige foreslåede tilfæl-

de, der kan udløse økonomiske sanktioner; voldlig adfærd, trusler på livet, gen-

tagne udeblivelser fra asylinterview m.m. fremstår som væsentlig mere alvorlige

situationer.

Side

48/56

L 204 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Red Barnet

mener, at det er et meget stramt indgreb at trække eller helt fratage

børn tillægsydelsen set i lyset af, at det i forvejen er en lav ydelse, der gives til

børnenes tøj- og lommepenge. Red Barnet anfører, at det følger af Børnekonven-

tionens artikel 27, at ethvert barn har ret til den levestandard, der kræves for

barnets fysiske, psykiske, åndelige, moralske og sociale udvikling, og at det ligele-

des følger det af Børnekonventions artikel 2, at et barn har ret til ligestilling og

skal beskyttes mod diskrimination. Red Barnet anfører i den forbindelse, at et

uledsaget barn har ret til økonomisk, boligmæssig, omsorgsmæssig og uddannel-

sesmæssig støtte på lige fod med danske børn. Red Barnet bemærker, at ser man

på gældende lovgivning iht. servicelovens bestemmelser, findes der ikke tilsva-

rende hjemmel til nedsættelse eller bortfald af økonomiske ydelser for andre børn

anbragt på institution/opholdssted i Danmark. Red Barnet bemærker videre, at

der er stor forskel på beløbsstørrelsen for de to børnegrupper. En anbragt ung på

16 år modtager ugentligt 257 kr. i lommepenge og 164 kr. til tøj, hvilket svarer til

ca. 60 kr. om dagen, hvilket er dobbelt så meget som en 16-årig uledsaget ung,

der opholder sig på et af landets børnecentre, får. Red Barnet anfører, at det er

deres erfaring, at børnene ofte ikke kan få deres kostpenge til at række, og derfor

spiser dårligt, eller at de bruger deres tøj- og lommepenge til at supplere kostpen-

gene med. Red Barnet mener ikke, at regeringens anførte formål med at kunne

nedsætte den økonomiske ydelse følger et legitimt formål. Red Barnet mener ikke

at der er tilstrækkelig sammenhæng mellem dét, at et barn udviser en uhensigts-

mæssig adfærd, eller at barnet ikke medvirker til at fremme behandlingen af sin

asylsag, og dét, at barnet bliver trukket i eller frataget økonomiske ydelser. Mod-

sat regeringen, er det Red Barnets klare overbevisning, at ordningen ikke har en

opdragende effekt, men nærmere vil øge risikoen for, at uledsagede børn og unge

skubbes ud på et sidespor, hvor de må benytte sig af uhensigtsmæssige metoder

til at skaffe sig det nødvendige levegrundlag. Red Barnet mener på den baggrund,

at den foreslåede bestemmelse om, at et uledsaget barn eller en ung kan få ned-

sat eller frataget tillægsydelsen, og at denne i det hele taget ikke ydes på samme

niveau som anbragte børn, er på kant med Børnekonventionens artikel 2 om ret-

ten til ligestilling og beskyttelse mod diskrimination samt Børnekonventionens

artikel 27 om retten til en god levestandard.

SOS mod Racisme

mener, at fratagelse af ydelser til asylbørn kan være medvir-

kende til, at de går under jorden og rømmer fra asylcentrene. SOS mod Racisme

anfører, at de i lovforslaget beskrevne motiverende foranstaltninger reelt handler

om afstraffelse, der har til formål at få børnene til at udføre bestemte handlinger i

forhold til deres asylsag. SOS mod Racisme bemærker i den forbindelse, at der kan

være mange årsager til, at et barn efter myndighedernes syn ikke medvirker i til-

strækkelig grad til at oplyse sin sag.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal bemærke, at uledsagede mindreårige

udlændinge og udlændinge under 18 år, som ikke betragtes som hørende til en

eller begge sine forældres familie, opholder sig her i landet, fordi de pågældende

har søgt asyl. De er på den baggrund indkvarteret på et indkvarteringssted og

underlagt Udlændingestyrelsens forsørgelse. Der er således ikke tale om, at de

opholder sig i en situation, som helt kan sammenlignes med herboende børn, der

Side

49/56

L 204 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

er anbragt på en døgninstitution som led i en social foranstaltning efter servicelo-

vens regler.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal endvidere bemærke, at det fremgår af

lovforslagets pkt. 4.1.3 at Udlændingestyrelsen alene gives mulighed til at be-

stemme, at en uledsaget udlændig under 18 år eller en udlænding under 18 år,

som ikke betragtes som hørende under en af eller begge sine forældres familie,

ikke får udbetalt en tillægsydelse, eller at denne tillægsydelse nedsættes. En uled-

saget udlændig under 18 år eller en udlænding under 18 år, som ikke betragtes

som hørende under en af eller begge sine forældres familie, vil således stadig få

ubetalt grundydelsen til dækning af kost, medmindre den pågældende er indkvar-

teret på et indkvarteringssted, hvor der er en vederlagsfri bespisningsordning.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har på baggrund af hørringssvaret fra

Institut for Menneskerettigheder fundet anledning til at præcisere bemærkninger-

ne i lovforslagets pkt. 4.1.3 samt de specielle bemærkninger til § 1, nr. 2, således,

at Udlændingestyrelsen løbende skal vurdere, om der fortsat er grundlag for ned-

sættelse eller ophør af udbetaling af tillægsydelsen.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal desuden bemærke, at det fremgår af

lovforslagets pkt. 4.1.3, at der ved vurderingen af om en udlænding skal have fra-

taget eller nedsat kontante ydelser bl.a. skal lægges vægt på udlændingens alder,

og at Udlændingestyrelsen efter en konkret vurdering vil kunne undlade at træffe

afgørelse om nedsættelse eller ophør af tillægsydelsen, f.eks. såfremt det vil stride

mod barnets tarv.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal derudover bemærke, at det fremgår

af lovforslagets pkt. 4.3.1, at en afgørelse om nedsættelse eller ophør af kontante

ydelser som følge af manglende overholdelse af forpligtelserne i den foreslåede

ordning vil skulle ændres, så snart udlændingen igen overholder forpligtelserne, og

at Udlændingestyrelsen løbende skal vurdere, om der fortsat er grundlag for ned-

sættelse eller ophør af udbetaling af tillægsydelsen.

Det er Udlændinge- og Integrationsministeriet vurdering, at den foreslåede ord-

ning er i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser, herunder

FN’s børnekonvention. Der henvises i øvrigt til lovforslagets pkt. 9 om forholdet til

de internationale forpligtelser.

Særligt for så vidt angår det af Dansk Flygtningehjælp anførte om, at uledsagede

børn og unge ikke udsendes med tvang til hjemlandet, og at de derfor kan sidde

flere år i udsendelsesposition, indtil de fylder 18 år, skal det generelt anføres, at

der vil kunne ske tvangsmæssig udsendelse af uledsagede mindreårige udlændin-

ge, der har endeligt afslag på asyl eller andet opholdsgrundlag. Det bemærkes, at

de pågældende vil kunne udrejse frivilligt.

Side

50/56

L 204 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

2.4.7. Bortfald af voksenundervisning og aktivering på modtagecentre

Dansk Flygtningehjælp

opfatter aktiverings- og undervisningstilbud som en cen-

tral del af asylansøgeres mulighed for at opretholde en meningsfuld hverdag og

ser derfor med bekymring på, at disse tilbud bortfalder. Det er Dansk Flygtninge-

hjælps erfaring, at mange asylansøgere af forskellige årsager oplever at være ind-

kvarteret på et modtagecenter ganske længe, hvorfor Dansk Flygtningehjælp fryg-

ter, at en stor gruppe personer reelt kommer til at vente i de maksimale tre må-

neder på et modtagecenter uden at have noget at tage sig til. Det er Dansk Flygt-

ningehjælps erfaring, at selv kort tid uden reelt indhold i dagligdagen kan have

negative konsekvenser. Dansk Flygtningehjælp opfordrer derfor til, at der fortsat

tilbydes meningsfulde aktiverings- og undervisningstilbud på modtagecentrerne.

Dansk Socialrådgiverforening

anfører, at undervisning og aktivering bør sættes i

gang meget hurtigt for at sikre, at udlændingene fungerer bedst muligt og for at

igangsætte integrationsarbejdet hurtigt, idet hurtig igangsættelse af sådanne akti-

viteter kan modvirke tomgang og passivisering og være af stor betydning for, om

de pågældende udlændinge oplever en passivisering, der i værste fald kan glide

over i skadelig klientgørelse.

Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker

anfører, at hvis perioden på et modtage-

center overstiger 14 dage, vil det være nødvendigt med undervisning og aktive-

ring.

anfører, at det er vigtigt, at den periode, hvor voksenundervisning og aktivering

bortfalder, ikke overstiger 3 måneder, idet det er væsentligt for asylansøgers ef-

terfølgende integrationsproces i kommunerne, at asylfasen indeholder undervis-

ning og aktivering, der forbereder de pågældende til en hverdag i Danmark.

Røde Kors

finder det beklageligt, at asylansøgere på modtagecentrene fremover

først efter 3 måneder skal deltage i undervisning og aktivering og frygter, at selv

en kort periode med passiv tilstand kan medføre negative konsekvenser for asyl-

ansøgeres integration og følelse af medansvar for egen livssituation. Røde Kors

foreslår derfor, at udlændingelovens § 42 e, stk. 1-4, samt § 42 f, stk. 2-4 og 7, skal

finde anvendelse for udlændinge, der har opholdt sig her i landet i mere end 2

måneder i stedet for de i lovforslaget foreslåede 3 måneder.

Som det fremgår af pkt. 6.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger, vil Udlæn-

dingestyrelsen fremadrettet begrænse opholdstiden på modtagecentrene yderli-

gere, således at indkvarterede i praksis som udgangspunkt flyttes til et opholds-

center senest en måned efter ankomsten til Danmark.

Som det endvidere fremgår af pkt. 6.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger,

foretages der med lovforslaget ikke ændringer i udlændinges pligt til at medvirke

til udførelsen af nødvendige opgaver i forbindelse med driften af centeret, jf. ud-

lændingelovens § 42 d, ligesom der ikke foretages ændringer i udlændinges pligt til

at deltage i asylansøgerkurset, jf. udlændingelovens § 42 f, stk. 1.

Side

51/56

L 204 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Som det ydermere fremgår af pkt. 6.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger,

skal udlændingelovens § 42 e, stk. 1-4, om aktivering og udlændingelovens § 42 f,

stk. 2-4 og 7, om undervisning finde anvendelse for udlændinge, der har opholdt

sig her landet i mere end 3 måneder fra tidspunktet for den pågældendes indgivel-

se af ansøgning om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7 (asyl).

Udlændinge- og Integrationsministeriet finder på den baggrund, at der med lov-

forslaget er en passende balance mellem på den ene side hensynet til, at asylan-

søgere kan bibeholde en meningsfuld hverdag, og på den anden side hensynet til

en effektiv og hensigtsmæssig anvendelse af ressourcerne.

2.4.8. Undervisning i overgangsfasen

Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker

støtter forslaget om, at den kontrakt, der

indgås mellem en indkvarteringsoperatør og en udlænding, fremover vil omfatte

perioden, fra udlændingen er meddelt asyl, til vedkommende boligplaceres i en

kommune.

finder det positivt, at kontrakten mellem indkvarteringsoperatøren og asylan-

søgeren udvides til også at omfatte overgangsfasen, da man herved i højere grad

kan sikre, at asylansøgeren deltager i undervisningen.

Røde Kors

støtter formålet om i endnu højere grad at anvende overgangsfasen til

at forbedre flygtninges ankomst og integrationsproces i kommunen og hilser det

derfor velkomment, at kontrakten mellem asylansøgeren og indkvarteringsopera-

tøren fremover skal omfatte overgangsfasen. Røde Kors finder dog, at praktikfor-

løb og andre beskæftigelsesrettede initiativer ligeledes kan opfylde forslagets

formål. Røde Kors anbefaler derfor, at det i lovforslaget præciseres, at asylansøge-

ren er forpligtet til at deltage i 25 timers ugentlig undervisning eller beskæftigel-

sesrettede initiativer.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at formålet med den

foreslåede bestemmelse er, at overgangsfasen anvendes til at forberede udlæn-

dinges ankomst og integrationsproces i kommunen ved, at de gennemsnitligt

modtager 25 timers undervisning i dansk sprog og danske kultur- og samfundsfor-

hold.

Med henblik på at sikre en ensartet kvalitet i undervisningen er der ved at blive

udarbejdet en standardpakke, der giver indkvarteringsoperatørerne fælles ret-

ningslinjer for, hvad flygtninge skal gennemgå i undervisningen. Ud over sprogind-

læring skal undervisningen bidrage til, at flygtningene får den rette information

om den forestående integrationsproces med hensyn til f.eks. rettigheder og pligter

– og at der dermed sker en realistisk forventningsafstemning i forhold til boligfor-

hold, arbejdsmarkedet, kommunens rolle mv. Endvidere bidrager standardpakken

til, at kommunerne kan få bedre viden om, hvilken information og danskundervis-

Side

52/56

L 204 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

ning flygtningene har modtaget, når de ankommer til kommunen, hvilket danner

grundlag for den videre integrationsindsats.

Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at denne information

og forventningsafstemning ikke vil kunne blive tilvejebragt i samme omfang og

med samme effektivitet, hvis der i de gennemsnitligt 25 ugentlige timer kan ind-

regnes deltagelse i beskæftigelsesrettede initiativer. En sådan deltagelse vil natur-

ligvis i uændret omfang kunne finde sted, men blot således, at den ikke indregnes i

de gennemsnitligt 25 ugentlige timer.

2.4.9. Overflytning af 17-årige til opholdscentre

SOS mod racisme

anfører, at det nævnes i lovforslaget, at som led i udmøntnin-

gen af finanslovsaftens for 2017 vil 17-årige uledsagede udlændinge blive flyttet

fra børnecentre til en række opholdscentre. SOS mod racisme finder, at finans-

lovsaftalen for 2017 ikke eksplicit nævner dette forhold, som er en kraftig forrin-

gelse af de 17-åriges vilkår. SOS mod racisme finder endvidere, at 17-årige uledsa-

gede udlændinge er børn ifølge Børnekonventionen, og at de ikke bør overføres

administrativ til de øvrige opholdscentre.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal bemærke, at lovforslaget ikke ændrer

ved reglerne om, hvordan uledsagede mindreårige udlændinge skal indkvarteres.

2.4.10. Lovens territoriale område

Færøernes Landsstyre

har anført, at det følger af lovforslaget § 3 (nu § 3), at lo-

ven ikke skal gælde direkte for Færøerne, men at loven senere kan sættes helt

eller delvist i kraft for Færøerne ved kongelig anordning, Færøernes Landsstyre

har i den forbindelse bemærket, at det kun er § 1 i lovforslaget om ændring af

udlændingeloven, som skal kunne sættes i kraft for Færøerne,.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har på baggrund af høringssvaret fra Fæ-

røerne Landsstyre præciseret, at det alene er lovforslagets § 1, der senere kan

sættes helt eller delvist i kraft for Færøerne og Grønland.

2.4.11. Forholdet til international ret

Børnerådet

finder, at lovforslaget helt grundlæggende mangler en gennemgang

af, hvordan lovforslaget stemmer overens med Danmarks internationale forplig-

telser, herunder Børnekonventionen og Den Europæiske Menneskerettigheds-

konvention (EMRK) samt grundloven og forvaltningsloven.

Institut for Menneskerettigheder

finder, at lovforslaget alene indeholder en me-

get kortfattet og upræcis henvisning til Danmarks internationale forpligtelser, og

at afsnittet kun behandler spørgsmålet om økonomiske sanktioner. Instituttet

finder, at flere af udkastets dele giver anledning til at behandle forholdet til bl.a.

EMRK, Børnekonventionen og FN’s Handicapkonvention. Instituttet anfører, at

Side

53/56

L 204 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

f.eks. udelukkelse fra aktiviteter, herunder fratagelse af mobiltelefon eller compu-

ter, adgangen til at tage genstande i forvaring og undersøgelse af person er om-

fattet af EMRK artikel 8 og Børnekonventionens artikel 16, ligesom indgrebene

rejser spørgsmål efter Børnekonventionens artikel 12 om retten til at blive hørt.

Instituttet anfører endvidere, at undersøgelse af de uledsagede mindreårige ud-

lændinges opholdsrum er omfattet af EMRK artikel 8, og at anvendelse af magt

rejser spørgsmål om særligt EMRK artikel 8. Instituttet anfører yderligere, at be-

stemmelserne om anbringelse vil skulle vurderes efter EMRK artikel 5. Uanset at

udkastet indeholder en række menneskeretlige elementer f.eks. i form af krav om

proportionalitet, er der ikke foretaget en udførlig gennemgang af de relevante

menneskeretlige forpligtelser. Instituttet anbefaler derfor, at der i lovforslaget

foretages en udførlig gennemgang af de relevante menneskeretlige forpligtelser.

Børns vilkår

finder det ligeledes beklageligt, at der ikke i forbindelse med lov-

forslaget er redegjort for forholdet til Danmarks konventionelle forpligtelser samt

menneskerettigheder generelt.

Socialpædagogerne

anfører, at forskelsbehandlingen af de uledsagede mindreåri-

ge udlændinge i forhold til andre anbragte børn og unge giver anledning til at

betvivle, om Danmark lever op til sine internationale forpligtelser, herunder sær-

ligt Børnekonventionens artikel 2 og 27, der understreger, at børn ikke må for-

skelsbehandles, samt børns ret til den levestandard, der kræves for barnets fysi-

ske, psykiske, åndelige, moralske og sociale udvikling. Det er Socialpædagogernes

holdning, at de uledsagede mindreårige udlændinge skal opfattes som børn med

særlige behov, og at dette også afspejles lovgivningsmæssigt ved at indføre pro-

portionelle regler med de uledsagede mindreårige udlændinges tarv, trivsel og

rettigheder i centrum.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal i den forbindelse bemærke, at lov-

forslaget indeholder en redegørelse for forholdet til de internationale forpligtelser

for så vidt angår de foreslåede regler om nedsættelse og ophør af økonomiske

ydelser. Lovforslaget indeholder herudover en helt kort redegørelse for bl.a. en

række bestemmelser i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Endvidere skal Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærke, at de foreslåede

regler om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten svarer til

reglerne i voksenansvarsloven.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal desuden bemærke, at reglerne om

anbringelse svarer til reglerne i serviceloven dog med de tilpasninger, der følger af

den særlige situation, som uledsagede mindreårige befinder sig i.

3. Lovforslaget

Lovforslaget adskiller sig på følgende punkter fra det lovforslag, der blev sendt i

høring den 9. februar 2017:

Side

54/56

L 204 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Lovforslagets titel er blevet ændret, således at det fremgår, at der også

foretages en ændring i lov om voksenansvar for anbragte børn og unge og

lov om socialtilsyn.

I lovforslagets § 1, nr. 13, er der foretaget en ændring i den foreslåede be-

stemmelse i § 56 c. Stk. 2, 2. pkt., hvorefter Udlændingestyrelsens sager

efter 1. pkt. ikke kunne påklages til Udlændinge- og Integrationsministeri-

et, er slettet, idet klageadgangen afskæres efter den foreslåede bestem-

melse i lovforslagets § 1, nr. 11. Derudover er der tilføjet et stk. 3, hvoraf

det følger, at udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte nær-

mere regler om klageadgang efter stk. 1, herunder Udlændingestyrelsens

behandling af klagerne, klagefrist, orientering om ret til at gøre sig be-

kendt med sagens akter og ret til at udtale sig.

I lovforslagets § 1, nr. 14, er der foretaget en ændring i den foreslåede be-

stemmelse i § 62 j, hvor stk. 2 er blevet rykket til en selvstændig bestem-

melse, der nu er § 62 k, og stk. 3 i § 62 j er som følge heraf blevet stk. 2.

I lovforslagets § 1, nr. 14, er den tidligere § 62 k slettet.

I lovforslagets § 1, nr. 14, er der foretaget en ændring i den foreslåede be-

stemmelse i § 62 l, stk. 2. Det er således blevet indsat som nyt 2. pkt. i stk.

2, at anbringelsen ikke kræver den uledsagede mindreårige udlænding

samtykke.

I lovforslagets § 1, nr. 14, er der foretaget en ændring i den foreslåede be-

stemmelse i § 62 l, stk. 8. Der er til nr. 1 i bestemmelsen blevet tilføjet, at

der kan fastsættes regler om børn og unge-udvalgets sager om anbringel-

se, herunder om retten til at udtale sig over for børn og unge-udvalget,

inden der træffes afgørelse i en sag om anbringelse. Der er blevet tilføjet

en nr. 10, hvorefter der kan fastsættes nærmere regler om Ankestyrelsens

beføjelse til at tage sager om særlig støtte til uledsagede mindreårige ud-

lændinge op af egen drift.

I lovforslagets § 1, nr. 14, er der foretaget en ændring i den foreslåede be-

stemmelse i § 62 q, stk. 3, hvorefter det er blevet uddybet, at undersøgel-

sen kan omfatte andre forhold, herunder skoleforhold, sundhedsforhold,

fritidsforhold og venskaber, såfremt indkvarteringsoperatørens udtalelse

efter stk. 4 ikke indeholder tilstrækkelige oplysninger herom, og såfremt

forholdene taler herfor. Endvidere er det i den foreslåede bestemmelse i

§ 62 q, stk. 4, blevet tilføjet, at indkvarteringsoperatøren skal give en ud-

talelse om forholdene, der er nævnt i stk. 3, i det omfang, indkvarterings-

operatøren har kendskab hertil.

I lovforslagets § 1, nr. 14, er der foretaget en ændring i den foreslåede be-

stemmelse i § 62 q, idet der er blevet indsat et nyt stk. 5, hvorefter der

Side

55/56

L 204 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

som led i den faglige undersøgelse som udgangspunkt skal afholdes en

samtale med den uledsagede mindreårige udlænding.

Der er i lovforslaget blevet indsat en ny § 3 om ændring af lov om social-

tilsyn

10.

Der er blevet foretaget en ændring i lovforslagets § 4, stk. 1, hvoraf det

følger, at det er udlændinge- og integrationsministeren, der fastsætter

tidspunktet for lovens ikrafttrædelse.

11.

Det er i lovforslagets § 5 blevet præciseret, at lovens § 1 ved kongelig an-

ordning helt eller delvist kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland med

de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Der er herudover foretaget mindre ændringer af lovteknisk, redaktionel og kor-

rekturmæssig karakter i forhold til det udkast, som har været sendt i høring. Lov-

forslagets almindelige og specielle bemærkninger er flere steder blevet præciseret

og uddybet.

Side

56/56