Til lovforslag nr.
L 204
Folketinget 2016-17
Betænkning afgivet af Udlændinge- og Integrationsudvalget den 23. maj 2017
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af udlændingeloven, lov om voksenansvar for
anbragte børn og unge og lov om socialtilsyn
(Ro og orden på indkvarteringssteder for uledsagede mindreårige udlændinge m.v.)
[af udlændinge- og integrationsministeren (Inger Støjberg)]
1. Ændringsforslag
Udlændinge- og integrationsministeren har stillet 6 æn-
dringsforslag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 26. april 2017 og var til 1.
behandling den 5. maj 2017. Lovforslaget blev efter 1. be-
handling henvist til behandling i Udlændinge- og Integrati-
onsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og udlændinge- og integrationsministeren
sendte den 9. februar 2017 dette udkast til udvalget, jf. UUI
alm. del – bilag 125. Den 28. april 2017 sendte udlændinge-
og integrationsministeren de indkomne høringssvar og et
notat herom til udvalget. Lovforslagets § 3 blev sendt i hø-
ring den 24. april 2017. Den 4. maj 2017 sendte ministeren
de indkomne høringssvar og et høringsnotat herom til udval-
get. Den 15. maj 2017 sendte ministeren supplerende hø-
ringssvar og notat herom.
Deputationer
Kommunernes Landsforening har mundtligt over for ud-
valget redegjort for deres holdning til lovforslaget.
Samrådsspørgsmål
Udvalget har stillet 6 spørgsmål til udlændinge- og inte-
grationsministeren og børne- og socialministeren til mundt-
lig besvarelse, som udlændinge- og integrationsministeren
har besvaret i et samråd med udvalget den 23. maj 2017.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 5 spørgsmål til udlændinge- og inte-
grationsministeren til skriftlig besvarelse, hvoraf denne har
besvaret spørgsmål 1-3. Udvalget forventer spørgsmål 4 og
5 besvaret inden 2. behandling.
3. Indstillinger
Et
flertal
i udvalget (S, DF, V, LA, SF og KF) indstiller
lovforslaget til
vedtagelse
med de stillede ændringsforslag.
Et
mindretal
i udvalget (EL) vil redegøre for sin stilling
til lovforslaget ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme
for de stillede ændringsforslag.
Et
andet mindretal
i udvalget (ALT) vil redegøre for sin
stilling til lovforslaget ved 3. behandling. Mindretallet vil
stemme for de stillede ændringsforslag.
Et
tredje mindretal
i udvalget (RV) vil redegøre for sin
stilling til lovforslaget ved 3. behandling. Mindretallet vil
stemme for de stillede ændringsforslag.
4. Politiske bemærkninger
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget fremhæver, at
lovforslaget er en udmøntning af finanslovsaftalen for 2017.
Ligesom med de øvrige udlændingepunkter i finanslovsafta-
len bad DF om, at dette punkt kom ind i aftalen. Med lovfor-
slaget indføres en pligt for lederen af et indkvarteringssted,
hvor der opholder sig mindreårige uledsagede asylansøgere,
til at fastsætte husregler. Der bliver mulighed for at sanktio-
nere over for asylansøgerne, hvis de overtræder de regler,
som bliver fastsat. Samtidig indføres der en mulighed for, at
man kan teste, om de eksempelvis er narkopåvirkede på det
pågældende asylcenter.
Lovforslaget giver også mulighed for, at man fysisk kan
tage fat i nogle af de mindreårige asylansøgere, hvis de ud-
viser en adfærd, som ikke er acceptabel, eller hvis de nægter
AX020203