L 203 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2016-17
L 203 Bilag 1
Offentligt

Oversigt over indkomne høringssvar - udkast til forslag til lov om ændring af universitetsloven

(Bedre rammer for ledelse)

Nummer Høringsparter

Akademiet for De Tekniske Videnskaber

Akademikerne

Arkitektskolen Aarhus

Danmarks Forsknings- og

Innovationspolitiske Råd

Dansk Byggeri

Dansk Erhverv

Dansk Industri

Dansk Magisterforening

Danske Erhvervsakademier

Danske Professionshøjskoler

Danske Studerendes Fællesråd

Danske Universiteter

Designskolen Kolding

Det Kongelige Danske Kunstakademis

Skoler for Arkitektur, Design og

Konservering

Djøf

Finanssektorens Arbejdsgiverforening

FTF og LO

HK Stat

Hovedsamarbejdsudvalget ved

Syddansk Universitet

Ingeniørforeningen IDA

Professionshøjskolen UCC

Professionshøjskolen VIA

Rigsrevisionen

Simac

Side

Bemærkninger Ingen

bemærkninger

L 203 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

23. marts 2017

JW / LL

Uddannelses- og forskningsministeriet

[email protected]

Hjortekærsvej 99

2800 Kgs. Lyngby

ATV’s høringssvar

vedrørende udkast til lov

om ændring af universitetsloven (bedre rammer for ledelse)

Universiteternes rammevilkår, herunder universitetsloven, er vigtige faktorer i

at gøre Danmark til en af verdens førende Science & Engineering-regioner. Der-

for vil ATV gerne kvittere for, at ministeriet ønsker at skabe bedre rammer for

universiteternes ledelse.

ATV kan tilslutte sig, at der bør være ensartede kriterier for udpegning og valg af

bestyrelsesmedlemmer og -formænd på landets universiteter, så længe dette

sker i respekt for de enkelte universiteters særlige profil og opgaver.

Ansvarsfordeling mellem ministerium og universiteter

Derimod er ATV meget bekymret over konsekvenserne af en række bestemmel-

ser i forslaget. Akademiets bekymring går især på, at forslaget synes at gøre op

med armslængdeprincippet og dermed kan sætte spørgsmålstegn ved universi-

teternes uafhængighed.

Det følger af den gældende lovgivning, at universiteterne er selvejende instituti-

oner, mens ministeriet fastlægger rammevilkårene gennem lovgivning og regler

samt fører tilsyn med universiteterne. Denne ansvarsfordeling bør ikke ændres.

Udpegnings- og indstillingsorganer

Forslaget vil indebære en ny procedure for indstilling og udpegning af bestyrel-

sesmedlemmer og -formænd. Som led i proceduren skal ministeren udpege for-

manden for et udpegningsorgan, og Uddannelses- og Forskningsministeriet vil

få sæde i et indstillingsudvalg.

Begge dele strider mod princippet om universiteternes uafhængighed og kan po-

tentielt sætte ministeriet i en dobbeltrolle, når der skal føres tilsyn med univer-

siteterne. Ydermere synes proceduren at være indviklet og noget bureaukratisk.

Samlet set kan ATV ikke tilslutte sig det foreliggende forslag. ATV foreslår i ste-

det, at en lovændring fastlægger en procedure for indstilling og udpegning af be-

styrelsesformænd og -medlemmer, der dels ikke involverer ministeriet, dels er

mere enkel og transparent.

Best practice som udgangspunkt

ATV anbefaler, at man ser på, hvordan man skaber ensartede kriterier og ret-

ningslinjer for udpegning af bestyrelsesformænd og -medlemmer ud fra

best

practice

hos universiteterne.

Tlf. 4588 1311

Fax. 4588 1351

[email protected]

www.atv.dk

1 af 54

L 203 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Det er afgørende for Danmark som Science & Engineering-region, at vores uni-

versitetsledelser kombinerer et højt fagligt niveau med et bredt samfundsmæs-

sigt udsyn og et internationalt perspektiv. Modellen for indstilling og udpegning

af formænd og medlemmer bør derfor være skruet sammen, så den tiltrækker

topfolk fra danske og internationale virksomheder og forskningsmiljøer (jf. an-

befalingerne i ATV-rapporten

”Det værdiskabende universitet –

fra enklave til

nøglerolle” fra 2012).

Konkret vil ATV foreslå at lade udpegningen ske gennem et repræsentantskab

med medlemmer fra det enkelte universitets aftagere og samfundet i bredere

forstand.

Med venlig hilsen

Lia Leffland

Akademidirektør

2 af 54

L 203 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Kontoret for Jura og Internationale forhold

Børsgade 4

1215 København K.

[email protected]

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af

universitetsloven (Bedre rammer for ledelse)

Akademikerne har fra Uddannelses- og Forskningsministeriet modtaget

udkast til forslag til lov om ændring af universitetsloven til høring. Aka-

demikerne har udsendt udkastet til høring i medlemsorganisationerne og

skal på den baggrund fremkomme med bemærkninger.

Akademikernes vurdering af lovforslaget kan sammenfattes til en afvis-

ning af udpegningsmodellen, der med sin politiske infiltrering er et histo-

risk brud med den hidtidige brede konsensus om at sikre universiteter-

nes autonomi

–

samt en støtte til de nye strategiske rammekontrakter,

som kan blive et vigtigt skridt i en god styringsmæssig retning.

Akademikerne skal appellere til regeringen og Folketingets øvrige partier

om, at en så markant ændring af universiteternes lovgivningsmæssige

rammer - der med dette lovforslag lægges op til - ikke hastes igennem

med færrest mulig antal mandater.

Universiteterne nyder en særlig status som samfundets vigtigste videns-

producerende institutioner. De otte universiteters opgave er at drive

(politisk uafhængig) forskning og give forskningsbaserede uddannelser

på højeste internationale niveau. Akademisk frihed er afgørende for uni-

versiteternes omdømme og mulighed for at leve op til forpligtelserne

over for samfundet. Armslængdeprincippet skal netop sikre, at der ikke

kan stilles spørgsmålstegn ved universiteternes uafhængighed.

Akademikerne noterer sig, at der i ministeriets

notat ”Lovforslag om

bedre rammer for ledelse på universiteterne” indledningsvist gøres gæl-

dende:

”De

overordnede rammer for ledelsen af universiteterne er på

mange måder

velfungerende.” Akademikerne er enig i denne

vurdering,

men undrer sig samtidig over, at man ikke desto mindre finder behov

for fundamentalt at bryde med armslængdeprincippet for statens styring

af universiteterne i den foreslåede udpegningsmodel.

Lovudkastets hensigt om politisk infiltrering i universiteternes bestyrel-

ser er åbenbar: Den til enhver tid siddende minister udpeger formanden

Den 24. marts 2017

Sag.nr. S-2017-179

Dok.nr.

bba/yk

AKADEMIKERNE

THE DANISH CONFEDERATION

OF PROFESSIONAL ASSOCIATIONS

Nørre Voldgade 29, 2. sal

–

1358

København K.

+45 3369 4040

[email protected]

www.ac.dk

3 af 54

L 203 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

for det udpegningsorgan, der indstiller bestyrelsesformandskandidaten

til ministerens godkendelse. Endvidere skal udpegningsorganet udpege

to medlemmer af indstillingsorganet, ligesom en ledende ministeriel

medarbejder skal have sæde i indstillingsorganet.

Lovforslagets model for udpegning af eksterne bestyrelsesmedlemmer

er således et markant opgør med armslængdeprincippet og må ses som

udtryk for en mistillid til universiteterne fra politisk og ministeriel side.

En mistillid der lægger sig op af senere års detailregulering og overlap-

pende styringstiltag.

I det lys virker det hult, når der i notatet til lovforslaget sættes ti fugle

på taget med

følgende formulering: ”Med

afsæt i de styrkede rammer

for ledelse på universiteterne, er det således forventningen, at man

fremover kan løse en række udfordringer uden at gribe ind med centrale

regler som f.eks. ledighedsbaseret dimensionering

og fremdriftsreform.”

Læg dertil en sproglig tilsnigelse med ordvalget

”styrkede rammer for

ledelse”

når det der

reelt lægges op til, er styrkede rammer for politisk

styring. Styring på bekostning af ledelse viser sig blandt andet i den

markante decimering af repræsentanter for universitetsbefolkningen,

VIP, TAP og studerende i indstillings- og udpegningsprocessen. Med den

foreslåede udpegningsmodel risikerer man en øverst ledelse uden den

nødvendige legitimitet fra organisationen, som netop er forudsætning

for god ledelse.

Forslag til ny udpegningsmodel

Akademikerne har udarbejdet et forslag til en udpegningsmodel, som

fremgår af bilag 1 bagerst i høringssvaret. Modellen er inspireret af re-

præsentantskabsmodellen, som benyttes af Syddansk Universitet (SDU)

og Danmarks Tekniske Universitet (DTU), hvor repræsentantskabet også

er udpegningsorgan.

Akademikernes forslag til en udpegningsmodel skal sikre en åben og

transparent udpegningsproces, hvor selvsupplering til bestyrelsens eks-

terne pladser ikke kan forekomme. Repræsentantskabsmodellen ud-

mærker sig ved, at udpegningen af eksterne bestyrelsesmedlemmer

sker i tæt samspil med relevante interessenter i forhold til universitetets

særlige profil.

Medlemmerne i repræsentantskabet kommer fra erhvervsliv, aftagerpa-

neler og advisory boards, kulturinstitutioner, civilsamfund, offentlige

institutioner herunder andre uddannelsesinstitutioner, regionale og in-

ternationale samarbejdspartnere.

Specifikke bemærkninger til lovforslaget.

Bestyrelsernes rolle og ansvar

§ 10, stk. 1 præciserer, at bestyrelsen i sit strategiske arbejde varetager

institutionsinteresser, men at bestyrelsen også skal anlægge et overord-

net samfundshensyn i sine beslutninger hvor relevant.

Side 2 af 6

4 af 54

L 203 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Side 3 af 6

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at der tænkes på for-

hold,

”hvor grænseflader, ressourcehensyn eller arbejdsdeling mellem

forsknings– og uddannelsesinstitutioner skal tænkes i et bredere sam-

fundsperspektiv - og ikke af bestyrelsen betragtes isoleret for det enkel-

te universitet.”

Akademikerne er enig i behovet for en sådan præcisering af balancen

mellem institutions- og samfundshensyn, og ser da heller ikke en kon-

flikt i, at bestyrelsen fremover også skal have blik for samfundsperspek-

tivet i sine strategiske drøftelser og beslutninger.

Udpegning af eksterne medlemmer af bestyrelsen, herunder

formanden

§ 12, stk. 1–7 erstatter hidtidige udpegningsprocedure for eksterne

medlemmer, herunder formanden for bestyrelsen. Med sit institutionsin-

terne legitimitetsunderskud er den foreslåede udpegningsmodel et brud

med universitetslovens bestemmelse om medbestemmelse og medind-

dragelse, som blev vedtaget af et bredt politisk flertal ved den seneste

større revision af universitetsloven i 2011.

I bemærkningerne til lovændringerne fra 2011 blev understreget vigtig-

heden af,

at ”universiteternes

øverste ledelse på alle niveauer i samar-

bejde med det videnskabelige personale og de studerende udvikler pro-

cedurer og organisatoriske mekanismer til sikring af reel, effektiv ind-

dragelse af medarbejdere og studerende i videnskabelige og uddannel-

sesmæssige samt betydningsfulde intrauniversitære anliggender i over-

ensstemmelse med moderne ledelsespraksis i videnorganisationer og de

danske (og nordiske) traditioner i universitetssektoren.”

Samtidig finder Akademikerne, at en manglende transparens i udpeg-

ningsprocessen vil svække bestyrelsesformandens legitimitet såvel i

bestyrelsen som på universitetet, idet vedkommende udpeges udefra og

ikke i bestyrelsens midte som led i bestyrelsens konstituering. I forlæn-

gelse heraf vil den foreliggende udpegningsmodel skabe tvivl om, hvor-

vidt bestyrelsesformanden er uafhængig af politiske interesser.

A) Udpegningsorgan

Af § 12, stk. 5 fremgår, at udpegningsorganet ledes af en formand, der

udpeges af ministeren efter åbent opslag. Samtidig bliver det i bemærk-

ningerne til bestemmelsen understreget, at ministeren ikke er forpligtet

til at udpege en af de kandidater, der fremkommer på baggrund af

åbent opslag.

Konsekvensen heraf er, at den til enhver tid siddende minister reelt ind-

sætter en mellemmand

–

en kommissær

–

der har til opgave at lede det

udpegningsorgan, der indstiller en bestyrelsesformandskandidat til mini-

sterens godkendelse. Akademikerne finder ikke mindst denne del af den

samlede udpegningsmodel for dybt kritisabel, fordi bestemmelsen de

facto bryder med armslængdeprincippet for statens styring af universite-

terne.

5 af 54

L 203 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Side 4 af 6

Det er endvidere betænkeligt, at det ikke fremgår af lovforslaget, hvor-

vidt formanden for udpegningsorganet kan udpeges som formand for

flere universiteters udpegningsorganer. I det omfang, det vil være mu-

ligt for samme person at være formand for flere udpegningsorganer, vil

det medføre en yderligere politisk magtcentralisering i udpegningen af

eksterne bestyrelsesmedlemmer og bestyrelsesformand. Derfor bør det

præciseres, at en person kun kan være formand for et universitets ud-

pegningsorgan. Samtidig bør det præciseres, hvilke kompetencekrav der

stilles til formanden for udpegningsorganet.

B) Indstillingsorgan

§ 12, stk. 6 fremgår, at indstillingsorganet sammensættes af en besty-

relsesformand (ved indstilling til ordinære bestyrelsesmedlemmer), et

eksternt bestyrelsesmedlem, et internt bestyrelsesmedlem, en repræ-

sentant for Uddannelses- og Forskningsministeriet samt to personer ud-

peget af udpegningsorganet. Det fremgår af bemærkningerne til lovud-

kastet, at ministeriet kan vælge at lade sig repræsentere af eksempelvis

en ansat leder i ministeriet eller af en sagkyndig uden for ministeriet.

Fraværet af de universitetsansatte og studerende i indstillingsorganet er

kritisabelt, idet lovforslagets model vil svække medinddragelsen mar-

kant. Akademikerne finder det foruroligende, at der med lovforslaget

udvises en manglende forståelse for, hvad et universitet er, og at uni-

versitetsansatte og studerende ikke ses som en samarbejdspartner og

ressource, som bidrager til, at man finder de, for universitetets særlige

profil, bedst egnede kandidater til de eksterne bestyrelsespladser - der

endda ifølge lovforslaget også forventes at omfatte anerkendte forskere.

Det forhold, at man har skabt en model, der de facto holder de universi-

tetsansatte uden for indflydelse, risikerer at bidrage til, at bestyrelserne

vil få et legitimitetsmæssigt underskud i universitetsbefolkningen og

dermed svække bestyrelsens strategiske lederskab.

Akademikerne skal opfordre til, at modellen justeres således, at repræ-

sentanter for VIP, TAP og de studerende tildeles et passende antal plad-

ser i indstillingsorganet.

Kompetencekrav for eksterne bestyrelsesmedlemmer

Akademikerne støtter en præcisering af, at de eksterne medlemmer til-

sammen skal have indsigt i forskning og forskningsbaseret uddannelse.

Som konsekvens af en sådan præcisering anbefaler Akademikerne sam-

tidig, at det fremgår af loven

–

og ikke kun formuleres som en forvent-

ning i bemærkningerne til lovudkastet

–

at mindst ét af de eksterne be-

styrelsesmedlemmer skal have erfaring som anerkendt forsker.

Styrket dialog og strategiske rammekontrakter

Af § 10, stk. 8 fremgår, at bestyrelsen indgår en strategisk rammekon-

trakt med ministeren. Akademikerne støtter, som nævnt indledningsvist,

de nye strategiske rammekontrakter som afløser for de hidtidige udvik-

lingskontrakter. Akademikerne er enig i behovet for institutionsspecifik-

6 af 54

L 203 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

ke kontrakter med strategiske mål, der indgås mellem bestyrelsen og

minister efter forhandling mellem universitet og ministerium.

Det fremgår dog af bemærkningerne til bestemmelsen,

”…at

bestyrel-

sesformanden er den strategiske partner i både forhandling og løbende

opfølgning på mål og resultatet, ligesom formanden skal sørge for, at

der er en overordnet samtænkning mellem rammekontrakten og univer-

sitetets strategiske planer i øvrigt”.

Akademikerne skal advare om, at en afkobling af rektor, som øverste

daglig leder, i dialogen mellem ministerium og universitet om de strate-

giske mål, vil risikere at betyde, at den strategiske rammekontrakt ikke

bliver det centrale styringsværktøj for universitetet, der ellers lægges op

til, og som er intentionen med lovændringerne.

Med venlig hilsen

Birgit Bangskjær

D: 22495855

[email protected]

Side 5 af 6

7 af 54

L 203 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Side 6 af 6

8 af 54

L 203 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

9 af 54

L 203 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

[email protected]

Høring

–

bedre rammer

Svar på høring over lov om ændring af universitetsloven (bedre

rammer for ledelse)

Danmarks Forsknings- og

Innovationspolitiske Råd

23. marts 2017

Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFiR) takker for muligheden

for at blive hørt over ’Udkast til forslag til lov om ændring af universitetsloven

(bedre rammer for ledelse)’.

DFiR har med interesse læst udkast til lovforslaget og hæfter sig ved det positive i

hensigten med at fremme dialogen mellem ministerium og universiteter og, at der

med forslaget bliver bedre rum til forskeligheder mellem universiteterne.

Et formål med lovforslaget er, at

’universiteternes store samfundsmæssige

betyd-

ning bedre afspejles i de ledelsesmæssige rammer for universiteterne, herunder

især bestyrelsernes rolle,

ansvar og procedurerne for udpegning… og at udpeg-

ningen i øget grad afspejler universiteternes store samfundsmæssige betydning

og ansvar’.

DFiR er enig i, at universiteterne har stor samfundsmæssig betydning og ansvar.

DFiR er også enig i, at det er ønskeligt at have en tættere dialog mellem universite-

terne og samfundets repræsentanter, end tilfældet er i dag. Velplanlagte møder

med gennemsigtighed og dialog omkring, hvad de kommende samfundsmæssige

behov og forventninger til universiteterne forventes at være, er den bedste måde at

arbejde for gensidig forståelse af, hvad universiteternes samfundsmæssige rolle og

ansvar skal være. Det er vejen til en åben og transparent dialog, som kan inddrage

en række relevante emmer og aktører. Derfor finder DFiR det rigtigt, at der lægges

op til, at der skal være mindst to årlige møder mellem ministeren og bestyrelses-

formanden.

DFiR finder endvidere, at der også er behov for en styrket dialog mellem ministeri-

um og den daglige ledelse af universiteterne. I mange tilfælde vil det videnmæssige

match om specifikke sager og sagsgange være mellem rektorat og ministeriets em-

bedsværk. Det ville derfor være ønskeligt, om der også i forslag til loven lægges op

til faste årlige møder med den daglige ledelse, eller endnu bedre hvis den daglige

ledelse inviteres med til de planlagte møder med minister og bestyrelsesformand,

hvor også ministeriets embedsværk er repræsenteret.

Børsgade 4

Post

Postboks 2135

1015 København K

Tel.

3392 9700

Fax

3332 3501

Mail

[email protected]

Web

www.ufm.dk

CVR-nr.

1680 5408

Sagsbehandler

Karin Kjær Madsen

Tel.

72 31 82 37

Mail

[email protected]

Ref.-nr.

17/003067-19

Side

1/3

10 af 54

L 203 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

En væsentlig del af lovforslaget omhandler udpegning og ansvar relateret til de to

udvalg; indstillingsorganet og udpegningsorganet.

DFiR konstaterer, at de to organer er særdeles detaljeret beskrevet. Spørgsmålet er,

om den meget præcise beskrivelse af særligt indstillingsorganet i praksis kommer

til at begrænse funktionaliteten af organet, og det fremstår som en unødig detail-

styring af det enkelte universitet. Den fleksibilitet og respekt for de enkelte univer-

siteters særkende, som nyskabelsen med strategiske rammekontrakter giver, kunne

med fordel indarbejdes i krav til sammensætningen af de to organer, således sam-

mensætningen kan afspejle det særkende og behov, der gælder for det individuelle

universitet.

Formanden af udpegningsorganet skal ifølge forslaget godkendes af uddannelses-

og forskningsministeren, ligesom uddannelses- og forskningsministeren også skal

godkende den formandskandidat til universitetsbestyrelsen, som udpegningsorg-

anet har identificeret.

DFiR finder, at det giver god mening og er i overensstemmelse med praksis i flere

af de lande, Danmark gerne vil sammenlignes med, at uddannelses-og forsknings-

ministeren skal godkende kommende bestyrelsesformænd for Danmarks universi-

teter. Når ministeren skal godkende bestyrelsesformanden, virker det dog som en

unødvendig dobbelthed, at ministeren også udpeger formanden for udpegnings-

organet.

Endelig finder DFiR, at det er en udvikling i rigtig retning, at udviklingskontrakter-

ne med de faste udviklingsmål fra ministeriets side afløses af de mere institutions-

specifikke strategiske rammekontrakter. Den danske universitetssektor dækker

over nogle forskelligartede institutioner med institutionsspecifikke roller, funktio-

ner og styrkepositioner i det danske og internationale samfund, som med rette

kunne tydeliggøres og styrkes gennem de omtalte rammekontrakter. Det tyder på,

at de nye strategiske rammekontrakter bedre kan imødekomme sådanne forskellig-

artede behov. Processen om, hvordan mål i de nye kontrakter bliver identificeret og

formuleret udestår i lovforslaget. Her er det væsentligt, at transparens og gensidig-

hed er centrale elementer i processen.

Afslutningsvis ønsker DFiR at påpege, at universiteterne i dag er underlagt et kom-

plekst ’governancesystem’, der består af en række forskellige styringsinstrumenter.

Nogle af disse instrumenter er bevidste. Det kan eksempelvis være, når universite-

terne får STÅ-midler på baggrund af gennemførte uddannelsesforløb, eller det kan

være særlige forpligtelser, som universiteterne er pålagt at varetage. Andre er min-

dre bevidste styringsinstrumenter af universiteterne, som eksempelvis hvordan

ekstern forskningsfinansiering påvirker drift og prioritering på et universitet. Dette

tema har DFIR blandt andet beskrevet i sit arbejde med ’Viden i verdensklasse’.

Når det fremlagte lovforslag skal fremme bedre rammer for ledelse, er de her fore-

slåede ledelsesmæssige rammer således en delmængde af de rammer for at udøve

ledelse, som universiteterne i dag har.

En forståelse af, hvordan dette komplekse ’governancesystem’ påvirker ledelses-

Side

2/3

Danmarks Forsknings- og

Innovationspolitiske Råd

11 af 54

L 203 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

rummet på universiteterne, ville være et godt skridt på vejen til at skabe gode

rammer for ledelse.

med venlig hilsen

Jens Oddershede

Formand for Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd

Danmarks Forsknings- og

Innovationspolitiske Råd

Side

3/3

12 af 54

L 203 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Marianne Madsen

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Britt Rasmussen <[email protected]>

27. februar 2017 09:56

UFM-JIF - høringssvar

SV: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af universitetsloven (Bedre

rammer for ledelse)

esdh-ufm-koncern

17/012233-02

-1

AppServerName:

DocumentID:

DocumentIsArchived:

Udkast til forslag til lov om ændring af universitetsloven (Bedre rammer for ledelse)

Dansk Byggeri takker for høringsmuligheden, men har ingen kommentarer til denne høring.

Venlig hilsen

Britt Rasmussen

Sekretær

Tlf. direkte: 72 16 02 34

Vi samler byggeri, anlæg og industri

Nørre Voldgade 106 · 1358 København K

www.danskbyggeri.dk

Abonner på nyheder

Fra:

infoDB

Sendt:

24. februar 2017 15:13

Til:

Torben Liborius; Britt Rasmussen

Emne:

VS: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af universitetsloven (Bedre rammer for ledelse)

Fra:

Marianne Madsen [mailto:[email protected]]

Sendt:

24. februar 2017 15:00

Til:

[email protected]'; [email protected];

Akademikernes Centralorganisation; '[email protected]';

Akademisk Arkitektforening;

[email protected];

'[email protected]'; '[email protected]'; A-AKKR - hovedpostkasse;

Danmarks Evalueringsinstitut (EVA); Innovationsfonden; '[email protected]'; '[email protected]';

'[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]';

'[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]';

[email protected];

Danske Handicaporganisationer; '[email protected]'; '[email protected]'; Det Centrale

Handicapråd; Professionshøjskolernes Rektorkollegium;

[email protected];

FSR - danske revisorer; Danske

Studerendes Fællesråd; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]';

'[email protected]';

[email protected]; [email protected];

Journalisthøjskolen;

[email protected];

'[email protected]';

[email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected];

Finansrådet; Finanssektorens Arbejdsgiverforening;

Finanstilsynet;

[email protected];

'[email protected]'; FTF; Ingeniørforeningen; Mads Tofte; IT-Universitetet i

København;

[email protected];

'[email protected]'; '[email protected]'; Ralf Hemmingsen; Københavns Universitet;

'[email protected]'; '[email protected]'; Lærerstuderendes Landskreds;

[email protected]; [email protected];

[email protected];

Maskinmestrenes Forening; '[email protected]'; '[email protected]'; Professionshøjskolen Metropol;

13 af 54

L 203 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

[email protected]; [email protected]; [email protected];

Torben Holm;

[email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected];

'[email protected]'; '[email protected]'; Roskilde Universitet; UFM FP SFU -

Rådet for Erhvervsakademinuddannelser og Professionsbacheloruddannelser; '[email protected]';

[email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected];

'[email protected]'; Syddansk Universitet;

Sygeplejestuderendes Landssammenslutning; Søfartens Ledere; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]';

Pernille Trojahn Kristiansen;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

'[email protected]'; Aalborg Universitet;

[email protected];

Aarhus Universitet;

[email protected];

'[email protected]'; Dansk

Arbejdsgiverforening; Journalisthøjskolen; '[email protected]

Emne:

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af universitetsloven (Bedre rammer for ledelse)

Hermed sender Uddannelses- og Forskningsministeriet udkast til forslag til lov om ændring af universitetsloven

(Bedre rammer for ledelse) i høring.

Der er vedhæftet: Lovudkast, høringsbrev og høringsliste.

Vi beder om svar senest

fredag den 24. marts 2017 kl. 12.00.

Bemærkninger bedes sendt til

[email protected].

Med venlig hilsen

Marianne Madsen

Specialkonsulent

Jura og Internationale Forhold

Direkte telefon: +45 7231 7973

E-mail:

[email protected]

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Departementet

Postboks 2135

DK-1015 København K

Telefon: +45 3392 9700

Fax: +45 3332 3501

E-mail:

[email protected]

www.ufm.dk

Besøgsadresse:

Børsgade 4

DK-1215 København K

14 af 54

L 203 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

15 af 54

L 203 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

16 af 54

L 203 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

24. marts 2017

AHOF/RBL

DI-2016-09177

”Høring – bedre rammer”

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Styrelsen for Forskning og Innovation

Att.

[email protected]

Bredgade 40

1260 København K

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af universitetsloven (bedre

rammer for ledelse)

DI takker for muligheden for at kommentere på udkast til lovforslag om ændring af uni-

versitetsloven (bedre rammer for ledelse).

Sammenfattende: DI støtter hensigten om at tydeliggøre bestyrelsernes rolle og ansvar.

Det er positivt med forslaget om nye procedurer for udpegning af eksterne medlemmer til

bestyrelsen, og at dialogen mellem bestyrelserne og uddannelses- og forskningsministe-

ren styrkes. DI lægger til grund, at de grundlæggende principper om fagligt selvstyre, ube-

tinget forskningsfrihed og armslængde i forhold til det politiske system fastholdes med

dette forslag. Forslaget savner dog en bestemmelse om, at bestyrelsen løbende skal vur-

dere og fastlægge de kompetencer, bestyrelsen skal råde over for bedst muligt at løfte sit

ansvar. En sådan bestemmelse er i overensstemmelse med anbefalingerne for god sel-

skabsledelse såvel som god fondsledelse. Kompetencevurderingen bør samtidig danne ud-

gangspunkt for indstillings- og udpegningsorganernes arbejde.

DI støtter, at de foreslåede ændringer til universitetslovens §10 gennemføres, så der kom-

mer større klarhed om bestyrelsens rolle og ansvar. Når det i §10 stk. 8 anføres, at besty-

relsen indgår en strategisk rammekontrakt med ministeren, savner vi dog en præcisering

af bestyrelsens ansvar for opfølgning herpå.

Forslaget om halvårlige møder med ministeren i det nye §10 stk. 11, under bestyrelsesfor-

mandens ansvar, §10 stk. 3, opfylder et behov for tydeliggørelse af bestyrelsens ansvar for

den overordnede universitetsledelse og kan medvirke til en styrket dialog og ledelsesmæs-

sig forankring af universiteternes store samfundsmæssige ansvar. DI noterer sig, at der

med lovforslaget er lagt op til, at rektorernes ansvar for universiteternes daglige drift fast-

holdes fremadrettet. I forlængelse heraf mener DI, at det er væsentligt at sikre en fortsat

tæt dialog mellem Uddannelses- og Forskningsministeriet og rektorerne.

Med henblik på at styrke bestyrelsens arbejde og sikre den bedst mulige forberedelse af

løbende indstilling og udpegning af nye bestyrelsesmedlemmer anbefales det at følge an-

befalingen om, at bestyrelsen løbende skal vurdere og fastlægge de kompetencer, besty-

relsen skal råde over for bedst muligt at udfylde bestyrelsens ansvar; jf.

Anbefalinger for

*SAG*

*SAGDI-2016-11691*

17 af 54

L 203 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

God Fondsledelse

(anbefaling 2.3.1) og tilsvarende i

Anbefalinger for God Selskabsledelse

(anbefaling 3.1.1). DI vil anbefale,

at ”Bestyrelsen skal løbende vurdere og fastlægge,

hvilke kompetencer den skal råde over for at udfylde sit ansvar” indføres som et ekstra

stk. (12) i §10.

For at starte nye indstillings- og udpegningsprocesser rigtigt bør den første sætning i §12

stk. 4 på denne baggrund tilføjes

”på baggrund af bestyrelsens kompetencebehov; jf. § 10

stk. 12”. Det første ord ”Universitetet” i sætningen bør præciseres

til

”Universitetets be-

styrelse”.

Der lægges op til, at udpegningsudvalget konstitueres for otte år, hvilket forekommer som

en lang periode - specielt i lyset af, at der relativt sjældent er behov for udpegninger.

DI vil foreslå, at den nye indstillings- og udpegningsproces evalueres efter en kortere år-

række for at undersøge, hvorvidt processen har virket tilfredsstillende.

DI støtter fuldt ud indførelsen af nye, strategiske rammekontrakter med institutionsspe-

cifikke, strategiske mål, som fastlægges i dialog mellem det enkelte universitetet og mini-

steriet. Det skal i denne forbindelse dog understreges, at det bliver afgørende at knytte

tydelige økonomiske incitamenter til opfyldelse af de nye strategiske rammekontrakter i

forbindelse med den kommende reform af bevillingssystemet.

Den overordnede ledelse af universiteterne kan blive styrket væsentligt med det forelig-

gende forslag til ændringer af universitetsloven samt økonomiske incitamenter knyttet til

de nye strategiske rammekontrakter.

DI støtter regeringens ambition om at reducere behovet for centrale regler gennem bedre

ledelsesmæssige rammer. Vi er overbeviste om, at stærke økonomiske incitamenter knyt-

tet til opfyldelse af de strategiske rammekontrakter vil understøtte den ambition.

Hvis det i forbindelse med en kommende bevillingsreform ikke lykkes at knytte tilstræk-

kelige økonomiske incitamenter til opfyldelse af de strategiske rammekontrakter, vil der i

endnu højere grad være brug for, at det præciseres, at det under alle omstændigheder er

en vigtig del af bestyrelsesansvaret at følge op på de indgåede strategiske rammekontrak-

ter.

Med venlig hilsen

Charlotte Rønhof

Underdirektør

Richard B. Larsen

Chefkonsulent

18 af 54

L 203 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

23. marts 2017

Sag 11-04522

Side 1/3

Høringssvar over udkast til forslag til lov om ændring af universitetsloven (Bedre

rammer for ledelse)

Dansk Magisterforening har fra Uddannelses- og Forskningsministeriet modtaget udkast til forslag til lov om

ændring af universitetsloven.

I dette høringssvar lægger Dansk Magisterforening vægt på, at universitetet fortsat kan være i samspil med

omverdenen, og at en revidering af styreformerne på universiteterne har universiteternes formål som sit

grundlag.

Danmarks otte universiteters formål er at bedrive forskning, værne om forskningsfriheden, tilbyde forsk-

ningsbaserede uddannelser indtil højeste internationale niveau samt gennem samarbejde med det omgi-

vende samfund bidrage til at fremme vækst, velfærd og udvikling af samfundet.

Kontrakter med respekt for forskellighed

De otte universiteter er i dag kendetegnet ved stor spændvidde og forskellighed både i bredden af uddan-

nelsesudbud, forskningsfelter samt international og regional tilknytning. Den spændvidde afspejles også i

ledelsernes strategiske fokus, og derfor støtter Dansk Magisterforening lovforslagets omlægning af de nu-

værende udviklingskontrakter til institutionsspecifikke strategiske rammekontrakter. En afgørende forud-

sætning for, at de nye rammekontrakter bliver et brugbart og reelt styringsredskab for institutionen, er, at

kontrakterne bliver indgået på baggrund af gensidig respektfuld dialog, ligesom det er væsentligt, at de

bliver indgået efter en åben dialog med både bestyrelsen og rektor og ikke blot med bestyrelsesformanden.

Armslængdeprincippet er væsentligt

Til gengæld mener Dansk Magisterforening ikke, at den foreslåede udpegningsprocedure af de eksterne

medlemmer af bestyrelsen er hensigtsmæssig, da den, omend indirekte, reelt afskaffer armslængdeprin-

cippet i forhold til det politiske system, her repræsenteret ved ministeren og ministeriet. Dermed er lov-

forslaget et markant brud med politisk uafhængige universitetsbestyrelser og dermed også med forsknings-

friheden.

Lovforslagets indstillings- og udpegningsprocedure og ikke mindst ministerens udpegning af formanden for

udpegningsorganet betyder, at der fremover vil kunne stilles spørgsmålstegn ved universiteternes faglige

selvstyre. Dermed vil lovforslaget komme til at betyde en alvorlig svækkelse af universiteternes internatio-

nale renommé herunder deres evne til at tiltrække internationale forskningsmidler og udenlandske forske-

re på højeste niveau.

Ansatte og studerendes medbestemmelse

Samtidig er det påfaldende, hvor markant fraværende universitetets ansatte og studerende er i indstillings-

og udpegningsorganet. Det er en nedprioritering af universitetets stolte tradition for medbestemmelse og

19 af 54

L 203 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

23. marts 2017

Sag 11-04522

Side 2/3

medinddragelse af ansatte (VIP og TAP) og studerende, som blandt andet eksisterer i de nuværende model-

ler for valg af eksterne bestyrelsesmedlemmer.

Dermed markerer forslaget et brud med universitetslovens bestemmelse om, at ”bestyrelsen [skal] sikre, at

der er medbestemmelse og medinddragelse af medarbejdere og studerende i væsentlige

beslutninger”.

Med lovforslaget fravælges bevidst den viden og erfaring, som ansatte og studerende kan bidrag med ved

indstilling og udpegning af eksterne bestyrelsesmedlemmer. Det betyder, at der kan ske en afkobling mel-

lem den øverste ledelse og resten af institutionen, og dermed bliver bestyrelsens legitimitet svækket. Det

mener Dansk Magisterforening, vil være uheldigt.

Sammenfatning

Disse to forhold sammenholdt med, at

fortolkningen af ”universiteternes store samfundsmæssige betyd-

ning” (fra lovforslagets

indledning) indsnævres til, at samfundsansvaret alene bæres af ministeren, idet han

udpeger formanden for udpegningsorganet og godkender bestyrelsesformanden, betyder, at Dansk Magi-

sterforening ikke kan støtte lovforslagets ændringer af udpegningsproceduren. Vi vurderer, at forslaget vil

være kontraproduktivt i forhold til universiteternes formål og vil skade såvel universiteternes renommé

som bestyrelsens legitimitet.

Forslag til anden løsningsmodel

Dansk Magisterforening mener, at det er muligt at fjerne den nuværende mulighed for selvsupplering af

universiteternes bestyrelser gennem en anden model end den i lovforslaget foreslåede.

Det kan ske ved, at der indføres et repræsentantskab med udpegningsbemyndigelse og med medlemmer

fra erhvervsliv, virksomheder, aftagerpaneler, institutternes Advisory Boards, offentlige institutioner her-

under andre uddannelsesinstitutioner, civilsamfund og faglige, regionale eller internationale samarbejds-

partnere samt repræsentanter for det videnskabelige personale, det teknisk-administrative personale og de

studerende. Repræsentantskabets antal samt medlemmer bør udpeges efter procedurer fastsat af hvert

enkelt universitet.

Et repræsentantskab vil kunne være forskelligt i størrelse og sammensætning fra universitet til universitet

og dermed afspejle det enkelte universitets særkende, faglige, regionale og internationale relationer. For at

sikre at repræsentantskabet har kendskab til universitetets ledelsesbehov, skal der være kontakt mellem

bestyrelse og repræsentantskab i løbet af valgperioden. Formanden for repræsentantskabet vælges af dets

midte.

Repræsentantskabet udpeger de eksterne bestyrelsesmedlemmer efter indstilling fra et indstillingsorgan,

men det skal være den samlede universitetsbestyrelse, der vælger bestyrelsesformanden af sin midte.

Dermed får bestyrelsesformanden større legitimitet, da vedkommende kan handle på baggrund af hele sin

bestyrelse.

Denne model anvendes allerede i dag af flere universiteter, og den vil kunne understrege, at universiteter-

ne er i nært samspil med omverden og deres relevante interessenter og dermed også universiteternes sam-

20 af 54

L 203 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

23. marts 2017

Sag 11-04522

Side 3/3

fundsmæssige betydning. Hvis udpegningen ligger i repræsentantskabet, sikres der således et stærkere

samfundsmæssigt aftryk, uden at der bliver gået på kompromis med det faglige selvstyre og armslængde-

princippet til det politiske system.

Skematisk fremstilling af en løsningsmodel, der sikrer samspil med omverden:

Bestyrelsen

(Mindst 9 medlemmer)

Formand:

Formanden er eksternt medlem og vælges af den samlede bestyrelse.

Eksterne medlemmer:

Alle øvrige eksterne medlemmer er udpeget af repræsen-

tantskab/udpegningsorgan.

Interne medlemmer:

Alle interne VIP, TAP og studerende er valgt.

Dette sikrer legitimitet eksternt som internt.

Repræsentantskab (udpegningsorgan)

(15-45 medlemmer)

Formand:

Formanden for repræsentantskab/udpegningsorgan vælges af dets midte.

Medlemmer:

Antal samt medlemmer udpeges efter procedurer fastsat af det enkel-

te universitet.

Medlemmer kommer fra eksempelvis erhvervsliv, aftagerpaneler, institutternes

Advisory Boards, civilsamfund, offentlige institutioner herunder andre uddannelses-

institutioner, faglige, regionale og internationale samarbejdspartnere alt efter uni-

versitets profil samt repræsentanter for VIP, TAP og studerende.

Repræsentantskabet udpeger efter indstilling fra indstillingsorganet de eksterne

medlemmer til bestyrelsen. Ingen repræsentanter kan være medlem af bestyrelsen.

Indstillingsorgan

(7 medlemmer)

Formand:

Formanden er den siddende bestyrelsesformand.

Eksterne medlemmer:

1 eksternt medlem fra bestyrelsen samt 2 medlemmer udpe-

get af repræsentantskabet, som ikke er medlemmer af dette.

Interne medlemmer:

3 repræsentanter for VIP, TAP og studerende.

Indstillingsorganet nedsættes af universitetsbestyrelsen.

Kandidater til bestyrelsen søges bredt i åbent opslag.

21 af 54

L 203 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

L 203 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Vi ønsker at fastholde den tilknytning til det aftagende arbejdsmarked, som er kendetegnende for er-

hvervsakademierne virke, og det gøres effektivt med den nuværende udpegningsmodel. Samtidigt ønsker vi

at fastholde muligheden for selvsupplering. For os er det ligeledes vigtigt, at bestyrelsesformanden udpeges

af bestyrelsen med henblik på at sikre det bedst mulige samarbejde.

Bedre rammer for ledelse

Udviklingskontrakterne er et oplagt sted at formulere forventningerne til den enkelte

institution. I dag har mange institutioner egne strategier ved siden af udviklingskontrakterne, som formule-

rer pejlemærker og indsatser, som ligger tættere på den enkelte institutions virke-

lighed. Hvis de strategiske rammekontrakter fremover skal udgøre det centrale strategiske dokument for

institutionerne, så er det vigtigt, at de bliver til i et tillidsfuldt ligeværdigt samspil mellem institution og

myndighed. Det, der virker vigtigt i centraladministrationens virkelighed, er ikke nødvendigvis betydnings-

fuldt for udviklingen af en institution. Ligeledes gælder det, at det, der virker på en lille institution, ofte er

meget forskelligt fra det, der virker på en stor institution.

Det er også vigtigt, at de strategiske rammekontrakter ikke påfører institutionerne flere administrative byr-

der. Vi har konstateret, at opdriften i institutionernes administrative lag hænger tæt sammen med de man-

ge rapporteringskrav, der stilles fra myndighedernes side.

Vi ser frem til den videre dialog om sagen. Såfremt vort høringssvar giver anledning til spørgsmål eller be-

mærkninger står vi naturligvis til disposition

Venlig hilsen

Peter Zinck

Formand for bestyrelsen

Side 2 af 2

23 af 54

L 203 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

J.NR.: 2015-0073/140415

Ref.: MT

[email protected]

+45 33 38 22 00

23. marts 2017

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Kontoret for jura og internationale forhold

[email protected]

Høringssvar over udkast til lovforslag til lov om ændring af universitetsloven

(bedre rammer for ledelse)

Danske Professionshøjskoler takker for Uddannelses- og Forskningsministeriets invitation som høringspart i

høringen over udkast til lovforslag til lov om ændring af universitetsloven (bedre rammer for ledelse).

Foreningen har ingen specifikke indsigelser ift. høringsforslaget på universitetsområdet, men ønsker dog at

benytte anledningen til at afgive nedenstående bemærkninger.

Bestyrelsessammensætning og -udpegninger

Danske Professionshøjskoler har noteret sig de foreslåede ændringer, som lovforslaget lægger op til på

universitetsområdet vedrørende bestyrelsernes rolle, handlerum og ansvar. Vi anerkender behovet for at

præcisere bestyrelsernes overordnede ansvar i institutionslovene samt styrke og regulere dialogen og

samspillet mellem bestyrelserne og uddannelses- og forskningsministeren ikke kun i forhold til

universiteterne, men også i relation til de øvrige videregående uddannelsesinstitutionsområder.

I forhold til den foreslåede revision af proceduren for bestyrelsesudpegningerne vil indførelsen af en

lignende model på vores medlemsinstitutioner fremstå som en unødig bureaukratisering og yderligere

kompleksitet i styringen af institutionerne. Vi finder det således afgørende, at en eventuel revision af de

eksisterende procedurer for bestyrelsesudpegningerne på vores institutioner vil resultere i en model, som

fortsat er enkel og nem at håndtere.

Danske Professionshøjskoler repræsenterer tre videregående uddannelsesinstitutionstyper med forskellige

institutionslovgrundlag; Professionshøjskoler, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole samt

Maskinmesterskolen København. Vi har på udvalgte punkter forskellige holdninger til

bestyrelsessammensætning og udpegninger, som vil fremgå nedenfor.

Professionshøjskolerne er sig meget bevidst om deres samfundsmæssige ansvar og betydning, og er særdeles

opmærksomme på den ekstraordinære uddannelses- og udviklingsopgave som professionshøjskolerne har

som institutioner med regionale forpligtigelser. Denne opgave bør afspejles i sammensætningen af

bestyrelsen. Professionshøjskoler dækker ofte et stort geografisk område med mange interesser, der skal

varetages, hvorfor vi finder en størrelsesmæssigt overgrænse for bestyrelsen på mindst 13 personer passende

og fortsat bestående af udpegede fra aftager- og interesseorganisationer, selvsupplerende medlemmer,

medarbejderrepræsentanter og studerende. Der skal naturligvis være åbenhed omkring proceduren for

udpegning af de selvsupplerende medlemmer, og derfor bør proceduren for denne udpegning fremgå af

vedtægten. De selvsupplerende medlemmer giver professionshøjskolen mulighed for at hente relevante

kompetencer inden for regionen, men også uden for regionen som kan have fokus på det overordnede

samfundsperspektiv. De nuværende selvsupplerende medlemmer er folk med relevante kvalifikationer og

anvendes typisk til at styrke det eksterne, og ikke til at fremme indadvendthed.

Maskinmesterskolen København er en mindre enhed på Den Naturvidenskabelige Campus i Lyngby, men

med optag fra hele landet. Maskinmesterskolen er enig i professionshøjskolernes principielle budskaber, men

har med sit mere entydige faglige sigte brug for den tætte og forpligtende berøringsflade til de relevante

parter på arbejdsmarkedet. Bestyrelsen består af ni medlemmer, herunder tre fra de faglige organisationer og

3 fra arbejdsgiversiden. Det er skolens erfaring, at netop de faglige organisationer råder over meget

Ny Vestergade 17 st. tv.

1471 København K

[email protected]

uc-dk.dk

24 af 54

+45 3338 2200

SIDE 1 AF 2

L 203 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

J.NR.: 2015-0073/140415

kvalificerede personer til både uddannelsesspørgsmål og til bestyrelsesarbejde, og netop spredningen i

udpegningsretten sikrer tilsammen den fornødne viden og den fornødne udskiftning.

Professionshøjskolerne og Maskinmesterskolen København finder at institutioner selv bør udpege sin

formand blandt de eksterne bestyrelsesmedlemmer og finder det uhensigtsmæssigt, hvis der foretages

udpegning af bestyrelsesformand via minister/ministerium. En acceptabel model kunne dog være, at

institutionen indstiller én kandidat til ministerens godkendelse, men i så fald vil det være vigtigt, at

udpegningen gælder for alle fire år.

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole er ikke som professionshøjskolerne regionalt baseret, men en

landsdækkende institution med få uddannelser og udbud i Øst- og Vestdanmark og er tilfreds med den

nuværende model med ministerudpegning af bestyrelsesformanden og en brancheudpeget bestyrelse. Dog

kunne det være ønskeligt med en større vægtning af uddannelseskompetence i bestyrelsen.

Strategiske rammekontrakter

Danske Professionshøjskoler har i øvrigt noteret sig, at lovforslaget lægger op til, at de nuværende

udviklingskontraker erstattes af nye strategiske rammekontrakter, som indgås mellem bestyrelserne og

uddannelses- og forskningsministeriet. Vi ser positivt på denne udvikling og ser gerne en lignende model

indført på professionshøjskoleområdet tilpasset de institutionsspecifikke vilkår.

Dialog mellem bestyrelser og ministeren

Danske Professionshøjskoler forventer, at ministeren fremover også vil mødes med bestyrelsesformændene

for professionshøjskolerne mindst to gange årligt for at styrke dialogen. Og denne dialog behøver ikke

afvente fremsættelse af et lovforslag for ændring af professionshøjskoleloven.

Ud fra ovennævnte imødeser Danske Professionshøjskoler således gerne en proces med henblik

på udarbejdelse af et lovforslag ift. professionshøjskolesektoren ud fra en opmærksomhed på de forskelle,

der er mellem universiteternes og professionshøjskolernes styringsmæssige udfordringer.

Med venlig hilsen

Carsten Koch

Formand for Danske Professionshøjskolers formandskollegium

Harald Mikkelsen,

Formand for Danske Professionshøjskoler rektorkollegium

Ny Vestergade 17 st. tv.

1471 København K

[email protected]

uc-dk.dk

25 af 54

+45 3338 2200

SIDE 2 AF 2

L 203 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

26 af 54

L 203 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

27 af 54

L 203 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

28 af 54

L 203 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Kontoret for Jura og Internationale forhold

Att: kontorchef Ulf Melgaard

Fiolstræde 44, 1. th.

1171 København K

Tlf. 33 36 98 05

Fax 33 36 98 26

www.dkuni.dk

24. marts 2017

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af universitetsloven (bedre rammer

for ledelse)

Danske Universiteter takker for ovennævnte udkast, som er modtaget i høring fra

Uddannelses- og Forskningsministeriet den 24. februar 2017.

Udkastet har været sendt i høring hos universiteterne.

Danske Universiteter vil gerne kvittere for, at ministeren har imødekommet nogle af

de elementer, der er indeholdt i det fælles forslag, som Danske Universiteter frem-

sendte i januar 2017. Men det foreliggende udkast til lovforslag giver anledning til en

række basale kritikpunkter fra universiteterne.

Det skal indledningsvist bemærkes, at det ikke står universiteterne klart, hvilket pro-

blem lovforslaget skal søge at løse. Uddannelses – og Forskningsministeriets konkrete

overvejelser er således ikke tydeliggjort med lovforslaget eller processen ledende

hertil.

I det fælles forslag som Danske Universiteter fremsendte i januar 2017 var udgangs-

punktet, at de grundlæggende forudsætninger fra universitetsloven fortsat er funda-

mentet for universitetets virke, og at universiteterne er selvejende institutioner med

udstrakt autonomi, frihed og (politisk) uafhængige bestyrelser.

Det er universiteternes utvetydige indstilling, at der ikke må kunne sættes spørgs-

målstegn ved universiteternes uafhængighed, som er baseret på en århundrede lang

dansk og europæisk tradition, der er kodificeret i Magna Charta Universitatum 1988,

som bl.a. Bologna Deklarationen fra 1999 henviser til, og som Danmark er medunder-

skriver af.

Det er afgørende at understrege, at den samfundsinteresse, som universitetsbesty-

relserne skal varetage, alene skal reguleres via den gældende lovgivning og ikke gen-

nem politisk udvælgelse af bestyrelsesmedlemmer eller bestyrelsesformænd.

29 af 54

L 203 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Lovforslaget bryder med disse grundlæggende principper, og er et opgør med de po-

litisk uafhængige universitetsbestyrelser og med forskningsfriheden.

Det er et afgørende brud på armslængdeprincippet, at ministeriet bliver dybt involve-

ret i indstillings- og udpegningsprocessen, som det fremgår i lovforslaget.

Der kan endvidere stilles spørgsmålstegn ved, hvorledes man sikrer den helt nødven-

dige legitimitet i beslutningerne, hvis flertallet af bestyrelsesmedlemmerne henter

deres autoritet og interessevaretagelse i et ministerium.

En tæt politisk styring vil desuden gøre det svært for universiteterne at rekruttere de

bedst egnede til universitetets bestyrelse. Universiteterne er afhængige af at kunne

rekruttere de allerbedste personer fra institutionens brede interessentkreds. Det er

tvivlsomt, at disse personer vil bruge deres tid på universitetsledelse, hvis der stilles

spørgsmålstegn ved bestyrelsernes politiske uafhængighed.

Endelig er den meget bureaukratiske udpegningsproces, der er beskrevet, vanskelig

at gennemskue og i direkte modstrid med regeringsgrundlagets målsætning om afbu-

reaukratisering.

Hermed følger en konkretisering af de punkter i lovforslaget, som universiteterne er

kritiske overfor samt en række forslag:

Udpegningsorganet

I lovforslaget lægges der op til, at ministeren udpeger formanden for udpegnings-

organet efter åbent opslag. Det er universiteternes klare indstilling, at formanden for

udpegningsorganet ikke skal udpeges af ministeren, men skal vælges af udpegning-

sorganet af sin midte. Dette vil modsat den foreslåede model i lovforslaget fastholde

armslængde til ministeren.

Hvert universitet skal med udkastet til lovforslaget i praksis have sit eget udpegnings-

organ, og det kan derfor med fordel præciseres, at ingen kan være formand for flere

universiteters udpegningsorganer samtidigt, og at et medlem af et universitets ud-

pegningsorgan ikke på samme tid kan være medlem af andre universiteters udpeg-

ningsorganer.

For at medlemmerne af udpegningsorganet kan have kendskab til, hvilke kompeten-

cer der er nødvendige blandt de eksterne medlemmer af universitetets bestyrelse,

skal det fremgå af lovforslaget, at der skal være en løbende kontakt mellem udpeg-

ningsorganet og universitetet.

Indstillingsorganet

Det er universiteternes klare holdning, at indstillingsorganet skal afspejle universite-

ternes sammensætning. Det er derfor stærkt kritisabelt, at der med det fremsatte

lovforslag alene enten kan indgå en medarbejderrepræsentant

eller

en repræsentant

for de studerende i indstillingsorganet. Dem, der er tættest på universitetets hver-

dag, risikerer således at blive koblet af.

Forslaget er i strid med universitetslovens bestemmelser om medbestemmelse og

medinddragelse, som blev tydeliggjort af et bredt politisk flertal ved revision af uni-

versitetsloven i 2011. Det foreslås, at antallet af interne universitetsmedlemmer

30 af 54

L 203 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

øges, således at både de studerende, medarbejderrepræsentanterne for det viden-

skabelige personale og fra det teknisk/administrative personale er repræsenteret i

indstillingsorganet.

I lovforslaget lægges der op til, at Uddannelses- og Forskningsministeriet skal være

repræsenteret i Indstillingsorganet. Dette strider grundlæggende mod armslængde-

princippet og universiteternes autonomi, og det kan skabe en uhensigtsmæssig dob-

beltrolle i forhold til bl.a. tilsyn. At ministeriet er repræsenteret i indstillingsorganet

kan endvidere betragtes som et udtryk for manglende tillid fra ministeriets side.

Universiteterne finder det ligeledes uhensigtsmæssigt, at udpegningsorganet skal

have ret til at udpege medlemmer til indstillingsorganet. Det vil kunne skabe tvivl om,

hvorvidt de indstillede medlemmer i så fald vil have en særlig viden om, hvilke kandi-

dater udpegningsudvalget ønsker udpeget. Det vil af samme grund skabe en uhen-

sigtsmæssig cirkularitet i udpegningen, der igen kan opfattes som et brud på arms-

længdeprincippet.

Det skal fremgå af lovforslaget, at ingen kan være medlem af flere indstillingsorganer

på samme tid.

Universiteterne foreslår, at det fremgår af lovforslaget, at indstillingsorganet kan

vælge at genindstille et eksternt medlem og/eller bestyrelsesformanden til en yderli-

gere fireårig periode. Det skal desuden være muligt for indstillingsorganet at indstille

et siddende eksternt medlem af bestyrelsen til bestyrelsesformandsposten. Med

denne foreslåede ændring vil det være muligt at skabe kontinuitet i bestyrelsernes

arbejde.

Udpegning af bestyrelsesformand

Danske Universiteter er modstander af, at bestyrelsesformanden udpeges af udpeg-

ningsorganet. Bestyrelsesformanden skal vælges af bestyrelsens midte. Det giver be-

styrelsesformanden legitimitet, at bestyrelsen konstituerer sig selv og vælger forman-

den af sin midte. Valget af formand kan derefter forelægges ministeren til godken-

delse.

Såfremt ovenstående ikke imødekommes foreslås følgende:

at udpegningsorganet ved indstilling af en ny bestyrelsesformand, udpeger en

formand for indstillingsorganet. En sådan formand skal vælges blandt de eks-

terne medlemmer af bestyrelsen for at sikre et kendskab til universitetet og til

bestyrelsens daglige arbejde.

at det fremgår af lovforslaget, at hvis ministeren ikke ønsker at godkende den

kandidat til bestyrelsesformandsposten som udpegningsorganet har indstillet,

skal udpegningsorganet indstille en ny kandidat.

at det fremgår af lovforslaget, at udpegningsorganet skal udpege en bestyrelses-

formand og medlemmer af bestyrelsen på baggrund af de forslag, der kommer fra

indstillingsorganet. Hvis udpegningsorganet ikke ønsker at udpege fra de indstil-

lede kandidater, skal indstillingsorganet have mulighed for at indstille nye kandi-

dater.

31 af 54

L 203 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Strategiske rammekontrakter

Danske Universiteter er positiv overfor, at de nuværende udviklingskontrakter foreslås

erstattet af strategiske rammekontrakter, hvor den nuværende sondring mellem plig-

tige og selvvalgte mål ophæves.

Da det ikke er nærmere beskrevet, hvordan de strategiske rammekontrakter skal ud-

formes, forudsættes det, at kontrakternes indhold fastlægges ved en forhandling mel-

lem det enkelte universitet og ministeriet. Af samme grund vil det være problematisk,

hvis rektor som universitetets øverste daglige leder kobles af forhandlingsprocessen

mv. Det skal derfor eksplicit fremgå, at rektor deltager sammen med bestyrelsesfor-

manden i dialog og forhandlinger vedrørende universitetets strategiske rammekon-

trakter.

Dialog

Den gode og løbende dialog mellem universiteterne og ministeren er afgørende, og

en styrkelse af dialogen mellem rektor, bestyrelsen, dennes formand og ministeriet

er relevant. Der skal derfor fortsat være ad hoc møder mellem ministeren og rekto-

rerne, og det skal være sådan, at rektorerne – i hvert fald repræsenteret af formand-

skabet for rektorkollegiet – er med til de to årlige møder mellem bestyrelsesformæn-

dene og ministeren. Sker dette ikke, skabes der en ubalance og en lovbestemt orke-

steret proces uden transparens, hvor rektor de facto afkobles.

Afslutningsvis har Danske Universiteter noteret ministerens udmelding om, at der med

forbedringer af de ledelsesmæssige rammer følger et mindre behov for central detail-

regulering af universiteterne. Det er Danske Universiteter enig i, og ser frem til en kon-

struktiv dialog i den sammenhæng.

Med venlig hilsen

Anders Overgaard Bjarklev

Rektor på Danmarks Tekniske

Universitet og på vegne af Rektorkol-

legiet under Danske Universiteter

Nils Strandberg Pedersen

Bestyrelsesformand på Københavns

Universitet og på vegne af Formands-

kollegiet under Danske Universiteter

32 af 54

L 203 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Børsgade 4

1215 København K

Dato: 24. marts 2017

Høringssvar

Designskolen Kolding takker for muligheden for at give høringssvar på lovforslag om bedre

rammer for ledelse på universiteterne.

Da lovforslaget ikke vedrører de kunstneriske uddannelser, har vi kun følgende

bemærkninger:

Designskolen Kolding har i dag et repræsentantskab med medlemmer, der repræsenterer

arbejdsmarkedet og som samtidig udgør skolens aftagerpanel. Repræsentantskabet

vælger 4 medlemmer til bestyrelsen. Herudover udpeger den siddende bestyrelse to

medlemmer. Det sker med udgangspunkt i en samlet vurdering af, hvad det er for

kompetencer, der er brug for i bestyrelsen (viden om uddannelse, design, ledelse og

organisation). Bestyrelsen vælger af sin midte formand og næstformand.

Denne model er meget velfungerende, idet den sikrer høj professionalisme i

bestyrelsesarbejdet og samtidig tæt kontakt til erhvervslivet/arbejdsmarkedet.

I forhold til Udviklingskontrakterne hilser vi den nye proces for indgåelse af kontrakterne

velkommen.

Resultatmålene er selvfølgelig afgørende styringsredskaber i ledelsen af

uddannelsesinstitutionerne, men vores håb er, at disse ikke knyttes sammen med

institutionernes økonomi. Baggrunden for Designskolen Koldings vedkommende er, at

vores økonomiske tilskud er meget lille, og at det vil gøre styringen overordentligt

vanskelig, hvis en vis del af dette blev gjort direkte afhængig af målopfyldelse.

Vores vurdering er, at det ikke hidtil har været vanskeligt for minister og ministerium at

gennemføre sine krav i forhold til de kunstneriske uddannelser. Under alle

omstændigheder står vi altid til rådighed for en dialog om mål og rammer.

Elsebeth Gerner Nielsen

Rektor, Designskolen Kolding

33 af 54

L 203 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler

for Arkitektur, Design og Konservering

Philip de Langes Allé 10

1435 København K

Danmark

Tlf. 4170 1500

Fax 4170 1515

[email protected]

9. marts 2017

LDL

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Børsgade 4

1215 København K

Høringssvar

Kunstakademiets Skoler for Arkitektur, Design og Konservering (KADK) takker for muligheden for at

indsende høringssvar til lovforslag om ændring af universitetsloven: ’Bedre rammer for ledelse’.

Forslaget vedrører som bekendt universiteterne. Såfremt tilsvarende reguleringer planlægges for

KADK, forventer vi naturligvis at blive hørt om konkrete tiltag. Vi gør i den forbindelse opmærksom på,

at KADK er en forholdsvis lille institution og det kan have betydning for, hvilken udpegningsprocedure

der er hensigtsmæssig.

I det omfang ændringer vedrørende de strategiske rammekontrakter kommer til at vedrøre KADK, vil vi

gerne benytte denne høring til at udtrykke sympati for forslaget, herunder ikke mindst den del der

lægger op til øget dialog mellem bestyrelse og ministerium.

Det er dog afgørende for KADK at processen omkring indgåelse af rammekontrakten, giver tid til

grundig medarbejderinddragelse og drøftelse i bestyrelsen.

Vedrørende idéen med at lade målopfyldelse af de strategiske mål i rammekontrakten indgå i

fastlæggelsen af rammebevillingen, har KADK også her et ønske om at blive hørt, hvis der kommer et

lovforslag der vedrører os. Også her gælder særlige forhold for en lille institution, bl.a. i forhold til

muligheden for langtidsplanlægning af udmøntningen af vores bevillinger.

Med venlig hilsen

Lene Dammand Lund

Rektor

34 af 54

L 203 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Til

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Fremsendt pr. mail til:

[email protected]

Emne: ”Høring – bedre rammer”

Ref. WMQ/

[email protected]

24.03.2017

Sagsnr: 2017 - 2144

Høringssvar fra Djøf på forslag til lov om ændring af universitetsloven (Bedre

rammer for ledelse)

Djøf har via sin hovedorganisation AC modtaget invitation til høringssvar på forslag

til lov om ændring af universitetsloven og forskellige andre love.

Da lovforslagets område, universitetsloven og dennes rammer for ledelse, er af

vital interesse for Djøf, benytter Djøf hermed muligheden for at afgive et

selvstændigt høringssvar. Djøf skal i øvrigt gøre opmærksom på, at mens

organisationen C3 er anført på høringslisten, mangler Djøf som selvstændig

høringspart. Idet C3 i 2009 fusionerede med Djøf, skal Djøf venligst anmode om, at

C3 slettes fra fremtidige høringslister i UFMs regi, og Djøf i stedet anføres som

selvstændig høringspart.

Djøf har følgende kommentarer til lovforslaget.

1. Universitets brede samfundsmæssige rolle og ansvar

Det fremgår af høringsbrevet, at lovforslaget har til hensigt at tydeliggøre

bestyrelsernes rolle, handlerum og ansvar.

Som det påpeges i universitetslovens formålsparagraf (lovens §2) har

universiteterne

”til

opgave at bedrive forskning og udbyde forskningsbaseret

uddannelse samt til opgave at ”værne om universitetets og den enkelte forskers

forskningsfrihed”.

Djøfs høringssvar understøtter denne understregning af forskningsfriheden og

tjener tillige som en understregning af, at bestyrelserne har en uhyre vigtig opgave

i at sikre og kvalificere universiteternes forpligtelser til at løfte et

”samarbejde

med det omgivende samfund”,

at universiteterne agerer som en

”central

viden- og kulturbærende institution [der], udveksler viden og kompetencer

med det omgivende samfund og tilskynder medarbejderne til at deltage i den

offentlige debat.”

–

som det formuleres i universitetslovens §2, stk. 3.

Djøf

Gothersgade 133

1123 København K

Telefon 33 95 97 00

Telefax 33 95 99 99

[email protected]

www.djoef.dk

35 af 54

L 203 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Det er helt afgørende for Djøf, at evt. ændringer af universitetsloven respekterer

disse formålsformuleringer. Djøf finder, at det foreliggende forslags af

udpegningsprocesdure for eksterne bestyrelsesmedlemmer de facto er et opgør

med den armslængden mellem det politiske system og universiteterne, som er en

forudsætning for at sikre det enkelte universitets virke i overensstemmelse med

formålsparagraffen.

Dette skal også ses i lyset af, at det i bemærkningerne til lovforslaget med rette

netop gøres gældende, at

”Set i lyset af universiteternes

store samfundsmæssige betydning er det

hensigtsmæssigt at tydeliggøre, at de samfundsmæssige hensyn skal tillægges

vægt i ledelsen af universitetet. Det foreslås på denne baggrund tydeliggjort, at

bestyrelsen ikke alene skal forvalte universitetets midler effektivt, men også til

størst mulig gavn for samfundet. En effektiv ressourceudnyttelse fordrer bl.a., at

universitet udvikler sine uddannelses- og forskningsaktiviteter i forhold til

samfundets behov i bred forstand” (lovbemærkninger

3.1.1.2).

Djøf finder ikke, at tydeliggørelsen af de samfundsmæssige hensyn er i

overensstemmelse med, at den til enhver tid siddende minister

–

mere eller mere

indirekte

–

gennem ministeriel repræsentation i indstillingsorganet og ministerens

udpegning af formanden for udpegningsorganet samt ministerens godkendelse af

bestyrelsesformanden

–

spiller en meget aktiv rolle i bestyrelsens sammensætning.

Dette skyldes en risiko for at ’”samfundsmæssige hensyn” og ”samfundets behov i

bred forstand”

reelt omformes til herskende politiske interesser, som kan jo i

sagens natur kan skifte i takt med skiftende regeringer. Forslaget indskriver derfor

både en kortsigtethed og indsnævring i universiteternes ledelsesmæssige virke,

som hverken afspejler den langsigtethed, som prioriteringer af forsknings- og

uddannelsesindsatser må operere med, eller den omtalte bredde i

samfundshensyn og -behov.

2. Medbestemmelse og medinddragelse

Djøf finder det endvidere kritisabelt, at man med lovforslagets udpegningsproces

netop nedtoner indflydelsen fra forskerne, underviserne og de studerende

–

for i

stedet at øge eksterne parters og ministeriets/ministerens indflydelse. Den

foreslåede ministerielle indblanding i udpegningsprocessen indebærer derfor en

risiko for at undereliminere eksterne medlemmers, herunder

bestyrelsesformandens, legitimitet i resten af bestyrelsen og på universitetet

generelt. Og den er tillige udtryk for en problematisk undervurdering af den

medbestemmelse og medindflydelse, som er helt afgørende for, at

ledelsesmæssige tiltag og visioner afspejler en dyb institutionsindsigt og dermed

vækker gehør frem for modstand og risiko for dekobling mellem universitetets

ledelse og medarbejderne samt studerende.

Djøf finder det mærkværdigt, at man med lovforslaget, der netop har fokus på

ledelsesrammer, ser bort fra det fokus på medindflydelse og medbestemmelse, der

har været siden ændringerne af universitetsloven i 2003 og 2011. Der er bl.a.

foretaget to evalueringer; i 2009 og igen 2013, sidstnævnte med efterfølgende

36 af 54

L 203 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

konference i ministerielt regi, hvor netop medbestemmelse og medinddragelse af

universiteternes ansatte og studerende var hovedtemaet.

Evalueringerne viste bl.a., at overgangen fra valgte til ansatte ledere i 2003 og

etableringen af det eksterne flertal i bestyrelserne ikke var gennemført med

behørig respekt for graden af medinddragelse af og medbestemmelse til ansatte

og studerende. Denne manglende respekt ses bl.a. i form af stærkt ministerielt

detailstyring, og den udfordring af ledelsesrummet, om denne er udtryk for. Det er

derfor forunderligt, at disse erfaringer fra evalueringerne ikke gøres gældende i

ændringsforslaget. Og det der vitalt for Djøf, idet Djøfs støtte til lovændringen i

2003 netop beroede på, at medinddragelse og medbestemmelsesrettigheder til

ansatte og studerende fortsat ville blive respekteret.

3. En alternativ model for udpegningsprocesure for eksterne

bestyrelsesmedlemmer

Djøf ønsker derfor at fremsætte forslag om en anden procedure for udpegning af

eksterne bestyrelsesmedlemmer end den foreslåede i lovforslaget. Djøfs forslag

vægter netop inddragelsen af ansatte og studerende, hensynet til universiteternes

frihedsgrader samt universiteternes rolle som varetager af brede

samfundsmæssige hensyn, kritisk vidensskabende instans og dermed væsentlig

bidragsyder til samfundets vidensniveau.

Konkret foreslår Djøf en model med to instanser

–

et indstillingsorgan og et

udpegningsorgan med intern forankring, der sammen foreslår processen med valg

af eksterne bestyrelsesmedlemmer.

Indstillingsorgan

- indstiller forslag til om mindst to kandidater til udpegningsorganet. Kandidater

søges bredt i åbent opslag

Indstillingsorganet består af syv medlemmer:

- En formand i form af universitetsbestyrelsens formand.

- Tre eksterne medlemmer, heraf et eksternt medlem af universitetsbestyrelsen og

to eksterne medlemmer udpeget af Udpegningsorganet efter åbent opslag.

- Tre interne medlemmer, der vælges af og blandt VIP, TAP og studerende.

Udpegningsorgan med intern forankring

- godkender indstillinger fra indstillingsorganet af eksterne bestyrelsesmedlemmer

Udpegningsorganet består af et repræsentantskab, der repræsenterer

universitetets brede samfundsmæssige interessenter, herunder andre

uddannelsesinstitutioner, myndigheder, virksomheder, Advisory Boards,

virksomheder mv, der bl.a. afspejler universitetets særegne regionale,

internationale og faglige forankring i det omgivende samfund. Og derudover mindst

tre interne medlemmer valgt af og mellem VIP, TAP og studerende.

Udpegningsorganets sammensætning og størrelse kan variere fra universitet til

universitet.

37 af 54

L 203 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Bestyrelsen

Består af mindst 9 medlemmer, heraf et flertal af eksterne medlemmer.

Formanden vælges af bestyrelsens midte blandt bestyrelsens eksterne

medlemmer.

Øvrige eksterne medlemmer er udvalgt via ovenstående procedure med indstilling-

og udpegningsorgan med intern forankring.

Interne medlemmer: Mindst to valgt af og blandt de studerende, mindst to ansatte

valgt af og blandt VIP og TAP.

For medlemmer af såvel indstillings- som udpegningsorgan med intern forankring

gælder det, at der ikke må være personsammenfald mellem medlemmer af

indstillings-, udpegningsorganet med intern forankring. Ligeledes kan der ikke være

personsammenfald mellem universiteterne imellem, idet ingen medlemmer må

være repræsenteret i flere universiteters organer.

Denne model sikrer, at bestyrelsens sammensætning både afspejler den vitale

samfundsmæssige betydning, de danske universiteter hver især har, og yder

respekt for den dybe faglige indsigt i universitetets virke, som ansatte og

studerende besidder.

4. Rammestyring gennem strategiske udviklingskontrakter

Det er vigtigt, at ovenstående forslag for processen for udpegning af eksterne

bestyrelsesmedlemmer ikke ses som udtryk for, at Djøf misbilliger med det i

forslaget indeholdte politiske ønske om at gøre styrke dialogen mellem

universiteternes bestyrelser og det politiske niveau. Det er netop ikke tilfældet.

Men, som det fremgår ovenfor, er det afgørende for Djøf, at dialogen mellem det

enkelte universitet og ministeren sker på grundlag af den armslængde, som netop

sikres ved at bestyrelsens sammensætning sker uden direkte eller indirekte

ministeriel indblanding. Dette er garant for, at dialogen antager en åben, fri og

–

når påkrævet

–

også kritisk form.

Så hvor lovforslaget søger at etablere en sådan styrkelse af dialogen mellem

uddannelsesministeren og det enkelte universitet ved både at involvere ministeriet

og uddannelsesministeren i bestyrelsesudpegningsprocessen og ved at målrette

udviklingskontrakterne, finder Djøf, at en sådan styrkelse alene bør og kan ske

gennem en øget kvalificering af brugen af udviklingskontrakterne. En kvalificering,

der netop beror på den fornødne armslængde mellem bestyrelsen og

uddannelsesministeren.

Djøf støtter derfor lovforslagets hensigter om at styrke udviklingskontrakternes

strategiske sigte ved at gå bort fra fælles pligtige udviklingsmål for alle

universiteterne for i stedet at målrette kontrakterne til de enkelte universiteternes

konkrete virke og særpræg. Det er dog afgørende for Djøf at hele

universitetsbestyrelsen og rektor inddrages i denne dialog, og Djøf må derfor

opponere mod den meget fremhævede betydning, som lovforslaget generelt

tilskriver bestyrelsesformanden.

I Djøfs optik er det oplagt, at netop de store forskelle mellem de 8 danske

38 af 54

L 203 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

universiteters størrelse, faglige spredning, regionale forankring mv. inddrages i et

strategisk fokus på de enkelte universiteters samfundsmæssige forpligtelser og

muligheder for samspil med regionalt erhvervsliv, andre uddannelsesinstitutioner

og myndigheder.

Djøf bifalder også, at udviklingskontrakternes periode udvides fra tre til fire år, idet

Djøf fuldt ud deler ministeriets vurdering af, at tre år ikke er den rette ramme for

stratetiske rammekontrakter, idet universiteterne netop arbejder med lange

strategiske tidshorisonter for uddannelse og forskning. Djøf vil derfor også

anbefale, at forlængelse til fire år ikke blot er en forventning, som det nu formuleres

i lovbemærkningerne, men indskrives direkte i loven.

Med venlig hilsen

Wenche Marit Quist

Forsknings- og uddannelsespolitisk chef

39 af 54

L 203 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Att.: Jura og Internationale Forhold

Departementet, Postboks 2135

1015 København K

Sendt på mail til

[email protected]

Den 8. marts 2017

Vedrørende høring over udkast til forslag til lov om ændring af uni-

versitetsloven (Bedre rammer for ledelse)

FA takker for høring af den 24. februar 2017, som FA har følgende bemærk-

ninger til:

Det er FA’s holdning, at universitetsuddannelserne

skal bevæge sig med det

aftagende arbejdsmarkeds behov. I den forbindelse er FA enig i, at det skal

sikres, at universiteterne har de bedste rammer for ledelse.

FA anser det som en bunden opgave for universiteterne at sikre, at dimitten-

derne har de kompetencer, som aftagerne efterspørger i form af fx tættere

samspil mellem teori og praksis og bedre forretningsforståelse. FA mener

også, at dette naturligvis skal afspejles i universiteternes øverste ledelse.

Derfor kan FA støtte, at der også i udpegningsorganet sikres, at der er eks-

terne medlemmer fra bl.a. erhvervslivet således, at aftagernes input bedre

sikres hørt i forbindelse med udpegningsprocessen og dermed i bestyrelserne.

Ydermere kan FA overordnet støtte lovforslagets formål om at sikre bedre

rammer for ledelse af universiteterne herunder, at der med lovforslaget sker

en tydeliggørelse af bestyrelsens rolle, handlerum og ansvar.

Mere konkret kan FA støtte indførelsen af institutionsspecifikke strategiske

rammekontrakter, der erstatter udviklingskontrakterne. Særligt finder FA det

fornuftigt, at Uddannelses- og Forskningsministeriet i notat om lovforslaget af

den 24. februar 2017 finder det nærliggende, at lade målopfyldelse af ramme-

kontrakterne indgå som et element i fastsættelsen af universiteternes bevil-

ling i forbindelse med den kommende reform af bevillingssystemet.

Ligeledes finder FA det fornuftigt, at det er hensigten at lade rammekontrak-

terne løbe over en 4-årig periode, modsat en 3-årig periode som var gæl-

dende

for udviklingskontrakterne. Det vil efter FA’s vurdering bidrage til at

sikre en fornuftig arbejdsro til at få operationaliseret de fastsatte strategiske

rammer.

Derudover har FA ikke yderligere bemærkninger til lovforslaget.

Med venlig hilsen

Lars Djernæs

DOK. NR.:

FAID-6-47492

SAG. NR:

FAID-6-1282

MHB/LDJ

40 af 54

L 203 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Den 24. marts 2017

Høring vedr. udkast til lov om ændring af universitetsloven (Bedre rammer for

ledelse)

FTF og LO kan som udgangspunkt støtte forslaget om at præcisere bestyrelsens

ansvar i forhold til den overordnede og strategiske ledelse af universitetet og for den

forskning og undervisning, som universitet tilbyder, herunder udvikling af forskning

og uddannelser.

På universitetsområdet findes i dag indstillings- og udpegningsorganer. Vi kan støtte,

at der fastsættes nærmere regler om indstillings- og udpegningsorganernes sammen-

sætning og udpegning, men er imod kravet om, at en repræsentant for Uddannelses-

og Forskningsministeriet skal have plads i indstillingsorganet. Vi mener heller ikke,

at formanden for udpegningsorganet skal udpeges af uddannelsesministeren.

FTF og LO vil til gengæld foreslå, at lovgivningen sikrer, at repræsentanter for

dimittendernes arbejdsmarked på både arbejdstager- og arbejdsgiverside er

repræsenteret i indstillingsorgan og udpegningsorgan.

LO og FTF kan ikke støtte, at udpegningsorganet indstiller én kandidat til bestyrelses-

formand til ministerens godkendelse.

LO og FTF er positive overfor et lovkrav om dialog mellem minister og bestyrelse.

Det er dog væsentligt, at ikke kun bestyrelsesformanden, men også bestyrelsens

øvrige medlemmer inddrages i dialogen. FTF og LO foreslår, at ét af de to årlige

møder med ministeren tilrettelægges, så både bestyrelsesformanden og de øvrige, evt.

2 af de øvrige, eksterne medlemmer deltager.

For så vidt angår de krav, der stilles til bestyrelsens samlede kompetence, herunder de

specifikke krav til eksterne medlemmer af bestyrelsen, vil FTF og LO foreslå, at

kravene til de eksterne medlemmer af bestyrelsen, jf. § 12, stk. 3, udvides, så de

tillige omfatter

videnformidling

videnudveksling.

Vi ser det som en stor og vigtig opgave for universiteterne at formidle og udveksle

viden med det omgivende samfund, herunder andre uddannelses- og forsknings-

41 af 54

L 203 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

institutioner samt praksis, og tror, at sikring af ekstern ekspertise i bestyrelsen vil

betyde, at der er større fokus på denne opgave.

LO og FTF vil af samme grund foreslå, at gældende regler om aftagerpaneler

strammes op, så der bliver en meget højere grad af sikkerhed for, at det enkelte

universitet konsulterer aftagerpaneler, som er i stand til at levere relevant faglig

indsigt om arbejdsmarkedets kompetencebehov.

Endelig kan FTF og LO støtte forslaget om, at de nuværende 3-årige udviklings-

kontrakter ændres til formentlig 4-årige strategiske rammekontrakter, hvis indhold

formuleres i dialog mellem universitet og ministerium, sådan at kontrakten i højere

grad afspejler de udfordringer, som gælder for den enkelte institution.

FTF og LO finder det yderst positivt, at der gennemføres specifik lovgivning for de

enkelte institutionsområder, sådan at styringsreglerne kommer til at afspejle konkrete

behov i den sektor, der reguleres, og ikke skal være ”one size fits all” for en samlede

videregående uddannelsessektor.

Når man på et senere tidspunkt evt. skal tilpasse styringsreglerne for erhvervs-

akademier og professionshøjskoler, er det for FTF og LO afgørende at bevare bredt

sammensatte, regionalt forankrede bestyrelser med repræsentation af arbejds-

markedets parter. Lovgivningen bør ikke ændres på dette punkt.

Det indebærer, at vi ikke mener, at der er brug for indstillings- og udpegningsorganer

på professionshøjskoler og erhvervsakademier.

FTF og LO lægger vægt på, at erhvervsakademiernes og professionshøjskolernes

eksisterende styring med uddannelsesudvalg bevares og styrkes.

Uddannelsesinstitutionerne har alle brug for input fra dimittendernes arbejdsmarked,

sådan at ændrede kompetencebehov identificeres og imødekommer hurtigt og

effektivt.

Med venlig hilsen

Ejner K. Holst

Næstformand LO

Bente Sorgenfrey

Formand FTF

42 af 54

L 203 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Kontoret for Jura og Internationale forhold

Ref.-nr. 17/012233-01

16. marts 2017

GEN-2017-0653/lha

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af universitetsloven (Bedre

rammer for ledelse)

På landets universiteter er der i dag ca. 5.000 teknisk-administrativt ansatte inden

for fortrinsvis kontor- og laborantområdet. Denne gruppe af medarbejdere er en

stor del af HK Stats medlemsgruppe, hvorfor vi hermed skal fremkomme med be-

mærkninger til det af Uddannelses- og Forskningsministeriets fremsatte lovforslag

om ændring af universitetsloven.

Indledningsvist skal bemærkes, at HK Stat finder det positivt, at der ikke på nuvæ-

rende tidspunkt er lagt op til at foretage en ændring vedr. styringen af erhvervs-

akademier og professionshøjskoler. Det er HK Stat opfattelse, at der ikke er behov

for at ændre den nuværende sammensætning af bestyrelserne og at den eksiste-

rende model således bibeholdes.

HK Stats finder det vigtigt at sikre universiteternes fortsatte uafhængighed og at

princippet om de institutionelle frihedsgrader og universiteternes autonomi bibe-

holdes.

Med den foreslåede model, hvorefter der i indstillingsorganet skal sidde en repræ-

sentant fra Uddannelses- og Forskningsministeriet og hvorefter ministeren skal

udpege formanden for udpegningsorganet, vil det efter HK Stats opfattelse ikke

sikre den fornødne uafhængighed efter armslængdeprincippet, som også var en

del af universitetsloven fra 2003. Samme synspunkt gør sig gældende for så vidt

angår forslaget om, at ministeren skal godkende den indstillede kandidat til besty-

relsesformandsposten.

Det er ligeledes afgørende for HK Stat, at universiteternes ansatte og studerende

medinddrages og har medbestemmelse på de beslutninger, der på alle niveauer

træffes på institutionerne.

HK/DANMARK

TELEFON +45 7011 4545

[email protected]

Weidekampsgade 8

Postboks 470

DK-0900 København C

43 af 54

HK.DK

L 203 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Efter lovforslaget vil de ansatte ikke længere være en del af den udpegnings- og

indstillingsproces, som det efter nugældende regler er op til det enkelte universitet

at fastsætte. Dette er efter HK Stats opfattelse en forringelse af de ansattes med-

bestemmelse.

Ved evaluering af universitetsloven i 2009 var der kritik af, at 2003-loven ikke i

tilstrækkelig grad sikrede de ansatte medbestemmelse på universiteternes beslut-

ningsprocesser. I respekt for de demokratiske universitetstraditioner for så vidt

angår involvering af medarbejdere og studerende blev det derfor anbefalet i rap-

porten, at der fremover blev indsat en bestemmelse i loven, som forpligtede uni-

versitetsbestyrelsen til at sikre tilfredsstillende praksis for medbestemmelsen. Det

blev ligeledes anbefalet, at bestyrelserne indførte procedurer til sikring af høj grad

af gennemsigtighed ved udpegning af universitetsledere og eksterne medlemmer

af universitetsbestyrelserne.

Denne anbefaling blev i 2011 lovfastsat og er videreført i den nugældende univer-

sitetslovs § 10, stk. 6. Det fremgår heraf, at bestyrelsen skal sikre, at der er med-

bestemmelse og medinddragelse af medarbejdere og studerende i væsentlige

beslutninger.

Det er HK Stats opfattelse, at lovforslaget med den manglende repræsentation af

ansatte i de nye udpegnings- og indstillingsorganer ikke harmonerer med de tidli-

gere anbefalinger om at indføre tilstrækkelige medbestemmelsesprocedurer og –

strukturer i overensstemmelse med intentionerne i universitetsloven.

HK Stat har følgende bemærkninger til de enkelte bestemmelser:

Ad 3. § 10, stk. 8

HK Stat kan støtte forslaget om, at de nye rammekontrakter bliver institutionsspe-

cifikke og fastsættes med afsæt i de enkelte universitets udfordringer og at disse

formuleres i dialog med universitetet, således at også de ansattes viden, erfaringer

og synspunkter indgår i de strategiske overvejelser.

Ad 4. § 10, nyt stk. 11

HK Stat foreslår, at lovgivningen sikrer, at de øvrige universitetsbestyrelsesmed-

lemmer deltager i de årlige møder med ministeren.

Ad 6. § 12, stk. 5

HK Stat kan ikke støtte forslaget om, at bestyrelsesmedlemmer ikke fremover kan

sidde i udpegningsorganet. Efter gældende regler er det op til det enkelte universi-

tet at fastsætte procedurer for udpegning af formand og eksterne medlemmer til

bestyrelsen. HK Stat finder det afgørende, at repræsentanter fra de ansatte sikres

indflydelse på, hvem der udpeges til bestyrelsen.

Ad 6. § 12, stk. 6

Det er af væsentlig betydning, at de ansatte på landets universiteter sikres den

nødvendige medbestemmelse, også med det formål at skabe den fornødne legiti-

mitet i beslutningsprocesserne.

44 af 54

L 203 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

HK Stat kan ikke støtte, at medarbejderrepræsentationen i indstillingsorganet be-

grænses til et internt bestyrelsesmedlem. I forhold til gældende praksis på flere

universiteter, er indstillingsorganet repræsenteret ved universitetets personale,

herunder VIP, TAP og studerende. HK Stat vil foreslå, at organet udvides, således

at der sikres pladser til repræsentanter for alle universiteternes ansatte.

Efter HK Stats opfattelse, synes der ikke at være vægtige argumenter, hverken i

bemærkningerne til lovforslaget eller i de bagvedliggende rapporter om eftersyn af

det videregående uddannelsessystem, som kan begrunde den foreslåede be-

grænsning i de ansattes medbestemmelse og hvor universiteternes uafhængighed

af politiske interesser sættes på spil.

Med venlig hilsen

Peter Raben

Forbundssektor næstformand

45 af 54

L 203 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

HR-service

- personalekontoret

Til

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Departementet

Udtalelse fra Hovedsamarbejdsudvalget (HSU) ved SDU om forslag til

ændring af universitetsloven.

21. marts 2017

På et møde den 16. marts 2017 har HSU drøftet forslag til lov om ændring af

universitetsloven

Bedre rammer for ledelse.

HSU finder dele af lovforslaget meget betænkeligt. Den foreslåede måde til

udpegning af eksterne medlemmer af universitetets bestyrelse kan medvirke til,

at der bliver langt mellem på den ene side bestyrelsesformand og bestyrelse

og på den anden side universitetets ansatte.

Det er endvidere HSU’s opfattelse, at forslaget kan føre til indgreb i SDU’s in-

dre, faglige liv på måder, der bryder med grundlæggende principper om fagligt

selvstyre og armslængde i forhold til det politiske system.

HSU anbefaler derfor navnlig, at lovforslaget, under respekt for ovenståen-

de, ændres på følgende måde:

o Der etableres et indstillingsorgan bestående af eksterne medlemmer samt

repræsentanter for de videnskabelige medarbejdere, det teknisk- administrati-

ve personale og de studerende.

o Udpegningsorganets tilknytning til universitetet tydeliggøres, så det ikke

bliver organer uden kendskab til det specifikke universitets særlige kendetegn

og kompetencer.

o Udpegningsorganet bør alene fungere som et legalitetsorgan, der skal på-

se, at de formelle krav til bestyrelsesmedlemmerne er opfyldt.

På HSU’s vegne

Henrik Dam, formand

Bjarne Andersen, næstformand

46 af 54

Syddansk Universitet

Campusvej 55

5230 Odense M

T +45 6550 1000

www.sdu.dk

L 203 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Ingeniørforeningen, IDA

Kalvebod Brygge 31-33

DK-1780 København V

+45 33 18 48 48

[email protected]

ida.dk

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Postboks 2135

1015 København K

Høringssvar vedr.: Udkast til forslag til lov om ændring

af universitetsloven (Bedre rammer for ledelse)

23. marts 2017

Ingeniørforeningen, IDA vil gerne kvittere for muligheden for at afgive et høringssvar om ændring af universi-

tetsloven (bedre rammer for ledelse).

IDA finder, at universiteterne har en nøglefunktion i samfundet ift. at sikre gode uddannelser og forskning af

høj kvalitet, samt sikre at viden spredes til det omgivende samfund. Disse formål kan alene forfølges, hvis

universiteterne har den fornødne autonomi samt stabile rammer. Det er derfor vigtigt, at der er bred politisk

opbakning til ændringer af universiteternes rammevilkår, og at universiteterne forbliver politisk uafhængige.

IDA støtter op om forslaget om, at de eksisterende udviklingskontrakter erstattes af strategiske rammekon-

trakter, da IDA vurderer, at dette er en god ramme for en strategisk dialog mellem ministeren og det enkelte

universitet. IDA finder det vigtigt, at den samlede bestyrelse inddrages i arbejdet og føler ejerskab for kon-

trakten, således at det bliver et fælles dokument mellem ministeren og bestyrelsen og ikke blot ministeren og

bestyrelsesformanden.

IDA finder, at rammekontrakterne giver mulighed for en drøftelse af fx prioriteringer mellem ministeren og det

enkelte universitet. IDA ser gerne, at der sker en formaliseret opfølgning på kontraktens opfyldelse fra mini-

steriets side, eksempelvis i form af en særskilt offentliggørelse af den årlige målrapportering, som i dag fin-

des i universiteternes årsrapporter. Endvidere opfordrer IDA til, at ministeren og det enkelte universitet har

en løbende, strategisk dialog om status på målopfyldelsen, eksempelvis årligt. Det undrer, at der lægges op

til halvårlige møder mellem alle bestyrelsesformændene og ministeren på et samlet møde, idet dette ikke

understøtter en systematisk og løbende strategisk dialog om det enkelte universitets udvikling.

IDA finder, at rammekontrakterne er en god ramme for at sikre, at universiteterne varetager samfundshen-

syn og ikke blot institutionens egne hensyn. IDA finder, at ændring af de aftalte mål i løbet af kontraktperio-

den skal være rent undtagelsesvis og hilser velkomment, at det i bemærkningerne til §1, nr. 3 (§ 10, stk. 8 i

universitetsloven) fremgår, at ændringer forudsætter enighed mellem parterne.

IDA finder, at bestyrelsernes opgave er at varetage institutionens strategiske interesser. IDA er enig i, at

universiteterne har en stor samfundsmæssig betydning og ansvar, og at dette forhold kan tydeliggøres i uni-

versitetsloven. IDA finder imidlertid ikke, at den foreslåede model for bestyrelsesudpegning reelt styrker det-

te samfundshensyn, men finder som tidligere nævnt, at rammekontrakterne er et mere egnet værktøj til det-

te, ligesom IDA hilser ændringen af § 10 stk. 1 velkommen, idet samfundshensynet her betones.

47 af 54

L 203 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Høringssvar vedr.: Udkast til forslag til lov om ændring af universitetsloven (Bedre rammer for ledelse)

Side 2

IDA finder det centralt, at universiteternes autonomi bevares og finder, at den foreslåede model for indstilling

og udpegning af bestyrelsesformand og øvrige eksterne bestyrelsesmedlemmer er uhensigtsmæssig, da

den underminerer universiteternes autonomi og mangler legitimitet. IDA foreslår på denne baggrund følgen-

de ændringer:

Ift. udpegningsorganet finder IDA, at det er yderst betænkeligt, at ministeren, jf. bemærkninger til lovforsla-

get, ikke er forpligtet til at udpege en af de kandidater, der er indkommet på baggrund af det åbne opslag (§

12, stk. 5). IDA finder ikke den politiske udpegning hensigtsmæssig, og det undrer, at der ikke fremgår kom-

petencekrav til formanden for udpegningsorganet. Der må gælde samme kompetencekrav til denne som til

de øvrige medlemmer af udpegningsorganet, og ministeren skal ikke kunne se bort fra indkomne kandidater.

IDA finder endvidere, at det bør præciseres, at udpegningsorganet er unikt for hvert universitet, og at et

medlem af et universitets udpegningsorgan derfor ikke på samme tid kan være medlem af andre universite-

ters udpegningsorganer.

IDA finder samtidig, at det enkelte universitet bør få langt videre rammer for antallet af medlemmer i udpeg-

ningsorganet, således at der kan opstå en sammensætning i stil med den, der i dag kendes fra repræsen-

tantskaberne på DTU og SDU. Samtidig bør der som minimum være 15 medlemmer af udpegningsorganet

for at sikre bredde i repræsentationen. IDA finder det endvidere centralt, at de ansatte og de studerende er

repræsenteret i udpegningsorganet. IDA er desuden uforstående over for formuleringen om den otteårige

periode, da det kan forekomme besynderligt at have et stående udpegningsorgan for så lang en periode, når

der relativt sjældent er behov for udpegninger, hvis ikke udpegningsorganet tiltænkes andre, løbende funkti-

oner.

Ift. bestyrelsesformandsposten finder IDA, at den hidtidige proces, hvor bestyrelsesformanden vælges af

bestyrelsen blandt de eksterne medlemmer, er mere hensigtsmæssig end en særskilt udpegningsproces.

IDA finder, at det er sædvanlig praksis, at bestyrelsen selv peger på sin formand. Den nuværende model

sikrer samtidig, at formanden har den fornødne legitimitet fra såvel eksterne som interne bestyrelsesmed-

lemmer, der alle har været med til at pege på formanden. IDA finder derfor, at den foreslåede model, hvor

bestyrelsen ikke selv peger på formanden, risikerer at indskrænke bestyrelsesformandens handlerum bety-

deligt.

Ift. indstillingsorganet støtter IDA op om forslaget om, at der udarbejdes kompetenceprofiler for de ledige

bestyrelsesposter, og at der sker en offentlig annoncering. Dette understøtter, at bestyrelsesmedlemmer kan

rekrutteres, så de understøtter universitetet strategiske fokus, hvilket IDA bifalder. IDA finder, at der bør væ-

re tre interne valgte bestyrelsesmedlemmer i indstillingsorganet (en ansat valgt blandt det videnskabelige

personale, en ansat valgt blandt det teknisk-administrative personale og en studerende).

IDA er forundret over, at en ledende medarbejder fra Uddannelses- og Forskningsministeriet skal have en

plads i indstillingsudvalget, og er uforstående over for formålet hermed. IDA finder, at dette strider grund-

læggende mod universiteternes autonomi, og er bekymrede for, om forslaget er udtryk for manglende tillid til

universiteterne fra ministeriets side.

IDA finder, at både eksterne bestyrelsesmedlemmer og bredere, eksterne interesser bør repræsenteres og

finder derfor, at bestyrelsesformanden samt yderligere et eksternt bestyrelsesmedlem skal have plads i ind-

stillingsorganet for at sikre at indstillinger flugter med og dermed understøtter universitetets strategiske ret-

ning og behov. Samtidig finder IDA, at det er hensigtsmæssigt med en repræsentation af bredere samfunds-

interesser, herunder aftagere, hvorfor det foreslås, at udpegningsorganet udpeger to medlemmer til indstil-

lingsorganet.

48 af 54

L 203 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Høringssvar vedr.: Udkast til forslag til lov om ændring af universitetsloven (Bedre rammer for ledelse)

Side 3

Samlet set finder IDA, at de foreslåede ændringer sikrer, at udpegningen foretages af personer, der repræ-

senterer samfundshensyn, og at bestyrelsesformanden samtidig har den fornødne legitimitet fra bestyrelsen

til at kunne varetage hele bestyrelsens interesser.

IDA's foreslåede model kan illustreres på følgende måde:

Bestyrelsen

Mindst 9 medlemmer

Formand:

Eksternt bestyrelsesmedlem, som vælges til formand af den samlede bestyrelse.

Eksterne bestyrelsesmedlemmer:

Udpeges af udpegningsorganet. Skal være i flertal.

Interne bestyrelsesmedlemmer:

Mindst 2 ansatte valgt af ansatte og mindst 2 studerende

valgt af de studerende

Udpegningsorgan (repræsentantskabsmodel med intern deltagelse)

Minimum 15 medlemmer

Medlemmer fra eksempelvis erhvervsliv, medlemmer af aftagerpanelerne, institutternes Advi-

sory Boards, myndigheder, andre uddannelsesinstitutioner, faglige, regionale eller internationa-

le samarbejdspartnere alt efter universitets profil.

Hertil kommer repræsentation af VIP, TAP og studerende.

Udpegningsorganet vælger en formand af sin midte.

Antal samt medlemmer udpeges efter procedurer fastsat i universitetets vedtægt.

Ingen medlemmer må være medlem af bestyrelsen

Udpeger efter indstilling fra indstillingsorganet de eksterne medlemmer til bestyrelsen

Indstillingsorganet

7 medlemmer

To eksterne medlemmer af bestyrelsen,

herunder bestyrelsesformanden. Den siddende

bestyrelsesformand er formand for indstillingsorganet.

To eksterne medlemmer udpeget af udpegningsorganet

Tre interne medlemmer af bestyrelsen

hhv. en VIP, TAP og studerende

Indstillingsorganet indstiller mindst to kandidater til udpegningsorganet. Kandidater søges bredt

i åbent opslag.

Der kan ikke være personsammenfald mellem medlemmer af indstillingsorganet og udpeg-

ningsorganet.

Med venlig hilsen

Ingeniørforeningen, IDA

Anne Katrine Bojsen

Chefkonsulent

49 af 54

L 203 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

NOTAT

Ledelsessekretariatet

17. marts 2017

Høringssvar til forslag til lov om ændring af

universitetsloven (Bedre rammer for ledelse)

Professionshøjskolen UCC takker for muligheden for at afgive høringssvar i

forhold til lovforslag til ændring af universitetsloven.

UCC bemærker indledningsvist, at ændringsforslaget ikke har direkte betyd-

ning for professionshøjskolerne, hvis lovgrundlag er nedfældet i bekendtgørel-

se af lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser.

Det er dog relevant for professionshøjskolerne at forholde sig til de foreslåede

ændringer, særligt henset til muligheden for, at ændringer i universitetsloven

danner grundlag for efterfølgende ændringer i lovgrundlaget for professions-

uddannelserne.

UCC bemærker, at lovforslagets beskrivelse af bestyrelsesformandens og be-

styrelsens opgaver overordnet set afspejler med den måde, som UCC i praksis

har tilrettelagt bestyrelsens arbejde.

I forhold til sammensætningen af bestyrelsen ønsker UCC at gøre opmærksom

på, at professionshøjskolernes udpegning til bestyrelsen i forvejen er detailre-

guleret via bekendtgørelse om standardvedtægt for professionshøjskoler for

videregående uddannelser. Ønskes der at foretage ændringer til udpegnings-

proceduren på professionshøjskoleområdet, vil baggrunden for den nuværen-

de regulering skulle tages med i betragtning.

I forhold til valget af bestyrelsesformand er det vigtigt for UCC, at processen

for valg af formand er smidig, og dermed at processen i indstillingsorganet og

udpegningsorganet samt den endelige ministergodkendelse ikke bremser val-

get af en ny formand unødigt.

Derudover er det vigtigt for UCC, at professionshøjskolerne kan arbejde strate-

gisk og langsigtet samt uafhængigt af politiske interesser. Med lovforslaget

foreslås det, at uddannelses- og forskningsministeren har den endelige udvæl-

gelseskompetence til bestyrelsesformandsposten. Det er vigtigt for UCC at

understrege, at ministerudvælgelsen bør følge objektive kriterier, samt at det

respekteres, at de selvejende institutioner skal kunne arbejde med langsigtede

mål på tværs af skiftende regeringer.

I forhold til de strategiske rammekontrakter finder UCC det relevant, at den

strategiske rammekontrakt tager afsæt i den enkelte institution strategiske

arbejde. UCC ønsker i denne forbindelse at understrege vigtigheden i, at fast-

sættelsen af mål i rammekontrakterne foregår i en dialog mellem institutio-

nerne og ministeriet.

50 af 54

L 203 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Departementet

Postboks 2135

DK-1015 København K

Nærværende høringssvar er fremsendt pr. mail til

[email protected].

Høring vedr. udkast til forslag til lov om ændring af

universitetsloven (bedre rammer for ledelse)

VIA takker for muligheden for at afgive svar i forbindelse med høring

over udkast til forslag til lov om ændring af universitetsloven (Bedre

rammer for ledelse). VIA har ingen specifikke indsigelser ift. høringsfor-

slaget på universitetsområdet, men ønsker dog at benytte anledningen til

at give følgende bemærkninger:

VIA har noteret sig de foreslåede ændringer, som lovforslaget lægger op

til på universitetsområdet vedrørende bestyrelsernes rolle, handlerum og

ansvar. VIA anerkender behovet for at præcisere bestyrelsernes over-

ordnede ansvar i institutionslovene samt styrke og regulere dialogen og

samspillet mellem bestyrelserne og uddannelses- og forskningsministe-

ren ikke kun i forhold til universiteterne, men også i relation til professi-

onshøjskolerne.

I forhold til den foreslåede revision af proceduren for bestyrelsesudpeg-

ningerne vil indførelsen af en lignende model på professionshøjskoleom-

rådet imidlertid fremstå som en unødig bureaukratisering og yderligere

kompleksitet i styringen af institutionerne set fra VIAs perspektiv. VIA

finder det således afgørende, at en eventuel revision af de eksisterende

procedurer for bestyrelsesudpegningerne på professionshøjskoleområ-

det vil resultere i en model, som fortsat er enkel og nem at håndtere.

Rent principielt finder VIA det i øvrigt vigtigt, at armslængde-princippet

forbliver uanfægtet i forhold til udpegningen af bestyrelsesformændene.

Hvad angår udpegning af bestyrelsesformanden kunne en acceptabel

model være, at professionshøjskolerne indstiller én kandidat til ministe-

rens godkendelse.

VIA har i øvrigt noteret sig, at lovforslaget lægger op til, at de nuværende

udviklingskontraker erstattes af nye strategiske rammekontrakter, som

indgås mellem bestyrelserne og uddannelses- og forskningsministeriet.

VIA ser positivt på denne udvikling og ser gerne en lignende model ind-

ført på professionshøjskoleområdet tilpasset de institutionsspecifikke

vilkår.

VIA Rektorsekretariat

Skejbyvej 1

8240 Risskov

E: [email protected]

T: 87 55 10 04

www.via.dk

Dato:

7-03-2017

J.nr.: U0001-7-6-32-17

Ref.: RESC

51 af 54

L 203 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Ud fra ovennævnte imødeser VIA således gerne en proces med henblik

på udarbejdelse af et lovforslag ift. professionshøjskolesektoren ud fra

en opmærksomhed på de forskelle, der er mellem universiteternes og

professionshøjskolernes styringsmæssige udfordringer.

2/2

Med venlig hilsen

Peter Sørensen

Formand for bestyrelsen

VIA University College

Jørgen Nørby

Næstformand for bestyrelsen

VIA University College

52 af 54

L 203 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Marianne Madsen

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

AppServerName:

DocumentID:

DocumentIsArchived:

Eva Dahl <[email protected]>

21. marts 2017 15:53

UFM-JIF - høringssvar

Rigsrevisionens svar vedrørende "Høring - bedre rammer" <48275>

esdh-ufm-koncern

17/012233-02

-1

Vi har gennemgået Uddannelses- og Forskningsministeriets ”forslag til lov om ændring af universitetsloven (Bedre

rammer for ledelse)” med særlig fokus på bestemmelser vedrørende regnskabs- og/eller revisionsforhold.

Vi kan konstatere, at forslaget ikke omhandler regnskabs- og/eller revisionsforhold. Rigsrevisionen har derfor ingen

bemærkninger til lovforslaget.

Med venlig hilsen

Eva Dahl

Chefkonsulent

Landgreven 4

DK-1301 København K

Tlf. +45 33 92 84 00

Dir. +45 33 92 83 50

[email protected]

www.rigsrevisionen.dk

53 af 54

L 203 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

54 af 54