Uddannelses- og Forskningsudvalget 2016-17
L 203 Bilag 1
Offentligt
Notat
Kommenteret høringsnotat om udkast til lov om ændring af universi-
tetsloven (Bedre rammer for ledelse)
1. Indledning
Uddannelses- og Forskningsministeriet har i perioden fra den 24. februar til den
24. marts 2017 haft ovennævnte udkast til lovforslag i høring blandt relevante insti-
tutioner og organisationer. Høringen har også været offentliggjort på Høringspor-
talen.
Ministeriet har modtaget 24 høringssvar, hvoraf 22 indeholder bemærkninger til
lovforslaget. I notatet er medtaget de væsentligste punkter fra høringssvarene.
Hovedelementerne i lovudkastet er bevaret, men der er bl.a. på baggrund af hø-
ringssvarene foretaget justeringer af det lovudkast, der var udsendt i ekstern hø-
ring. De væsentligste ændringer er sammenfattet under pkt. 5.
18. april 2017
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Politisk afdeling
Børsgade 4
Post
Postboks 2135
1015 København K
Tel.
3392 9700
Fax
3332 3501
Mail
[email protected]
Web
www.ufm.dk
CVR-nr.
1680 5408
2. Generelle bemærkninger til udkastet til lovforslag
Der gives i høringssvarene udtryk for bred opbakning til lovforslagets hensigt om at
tydeliggøre bestyrelsernes rolle, handlerum og ansvar.
En større del af høringsparterne er skeptiske over for de dele af lovforslaget, der
vedrører proceduren for udpegning og indstilling af eksterne bestyrelsesmedlem-
mer, herunder sammensætningen af udpegnings- og indstillingsorganerne.
Langt størstedelen af høringsparterne støtter indførelse af nye strategiske ramme-
kontrakter med institutionsspecifikke, strategiske mål, som fastsættes i dialog mel-
lem det enkelte universitet og ministeriet.
Størstedelen af høringsparterne er ligeledes positive over for hensigten om at
fremme dialogen mellem universiteterne og ministeriet, herunder de to årlige mø-
der mellem bestyrelsesformænd og minister.
Ref.-nr.
17/017572-02
3. Bemærkninger til enkeltelementer i udkastet til lovforslag
Bestyrelsens rolle, handlerum og kompetencer
Akademikerne
og
Dansk Erhverv
er enige i forslagets fastlæggelse af, at universite-
tets bestyrelse har ansvaret for den overordnede og strategiske ledelse af universi-
tetet og støtter forslagets præcisering af balancen mellem institutions- og sam-
fundshensyn.
Arkitektskolen Aarhus, Dansk Industri (DI), Danske Professionshøjskoler
og
In-
geniørforeningen, IDA (IDA)
tilslutter sig lovforslagets hensigt om at tydeliggøre
bestyrelsernes rolle, handlerum og ansvar.
DI
–
og tilsvarende
Dansk Erhverv
og
Akademiet for De Tekniske Videnskaber
(ATV)
–
lægger til grund, at de grundlæggende principper om fagligt selvstyre,
Side
1/9
 L 203 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1748438_0002.png
ubetinget forskningsfrihed og armslængde i forhold til det politiske system fasthol-
des med dette lovforslag.
Dansk Erhverv
og
Danske Erhvervsakademier
finder det positivt, at det under-
streges, at bestyrelsen ikke kun skal forvalte universitetets midler effektivt, men
også til størst mulig gavn for samfundet.
Danske Studerendes Fællesråd (DSF)
ser det også som positivt, at bestyrelsen ar-
bejder med de overordnede og strategiske rammer for uddannelse, men finder det
centralt, at studienævnene bibeholder en ubestridt kompetence til udvikling af de
enkelte uddannelser.
Akademikerne
støtter en præcisering af, at de eksterne medlemmer af bestyrelsen
tilsammen skal have indsigt i forskning og forskningsbaseret uddannelse, og mener
at det skal fremgå direkte af loven, at mindst et medlem skal være anerkendt for-
sker.
FTF
og
LO
foreslår, at kravene til de eksterne medlemmers kompetencer udvides til
også at omfatte videnformidling og videnudveksling.
DI
finder, at bestyrelsen løbende skal vurdere de kompetencer, bestyrelsen skal
råde over for bedst muligt at løfte sit ansvar.
Ministeren
bemærker, at kravene til bestyrelsesmedlemmernes kompetencer
fremgår af loven og er udfoldet i bemærkningerne. Et af lovens krav er, at de eks-
terne bestyrelsesmedlemmer tilsammen skal have indsigt i forskning og forsk-
ningsbaseret uddannelse. Som det nævnes i bemærkningerne, må det forventes, at
mindst ét af bestyrelsens eksterne medlemmer har erfaring som anerkendt forsker.
Ministeren
er enig i, at der blandt bestyrelsens eksterne medlemmer skal være
medlemmer, der har erfaring og indsigt i videnformidling og videnudveksling. Det
foreslås derfor, at der i lovforslagets § 12, stk. 4, tilføjes en henvisning til lovforsla-
get § 12, stk. 2, hvoraf det bl.a. fremgår, at bestyrelsens medlemmer tilsammen skal
have erfaring og indsigt i videnformidling og videnudveksling.
Ministeren
er enig i, at bestyrelsen løbende skal vurdere bestyrelsens kompeten-
cer. Det fremgår derfor af lovforslagets bemærkninger, at det er forventningen, at
bestyrelsesformanden
–
med henblik på at understøtte, at bestyrelsen har de for-
nødne kompetencer til effektivt at varetage bestyrelsesopgaven
–
sørger for løben-
de kompetenceudvikling.
Ministeren
bemærker endelig, at der med lovforslaget ikke ændres på studienæv-
nenes opgaver og kompetencer.
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Udpegning og indstilling af eksterne bestyrelsesmedlemmer
Danske Universiteter, ATV, HK Stat, IDA, Akademikerne
og
Dansk Erhverv
fin-
der, at det er afgørende, at der ikke må kunne sættes spørgsmålstegn ved universi-
teternes uafhængighed.
Danske Universiteter
og
DSF
finder, at den samfundsinteresse, som universitets-
bestyrelserne skal varetage, alene skal reguleres via den gældende lovgivning og
Side
2/9
 L 203 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1748438_0003.png
ikke gennem politisk udvælgelse af bestyrelsesmedlemmer eller bestyrelsesfor-
mand.
Danske Universiteter, Akademikerne, DSF, Djøf
og
Dansk Magisterforening
fin-
der, at lovforslaget bryder med grundlæggende principper for politisk uafhængige
universitetsbestyrelser og med forskningsfriheden.
Akademikerne
er enige i, at de overordnede rammer for ledelsen af universiteterne
på mange måder er velfungerende, men undrer sig over, at man finder behov for at
bryde med armslængdeprincippet i den foreslåede udpegningsmodel.
Danske Universiteter
finder, at den foreslåede udpegningsproces er meget bureau-
kratisk, og at en tæt politisk styring kan gøre det svært at rekruttere de bedste eg-
nede til universitetets bestyrelse.
Ministeren
bemærker, at universiteterne allerede efter de gældende regler skal
nedsætte både indstillings- og udpegningsorganer, hvilket fortsat vil være tilfældet
med de foreslåede regler. Hensigten med de nye klare rammer for bestyrelsens
rolle, kompetencekrav og for udpegningen af eksterne bestyrelsesmedlemmer er, at
de i højere grad skal afspejle universiteternes store samfundsmæssige betydning og
understøtte, at universiteterne har de bedst kvalificerede medlemmer af bestyrel-
serne.
Der er ikke tale om politisk udpegning, og de grundlæggende principper om fagligt
selvstyre, ubetinget forskningsfrihed og armslængde i forhold til det politiske sy-
stem fastholdes med lovforslaget.
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Udpegningsorganet
Danske Universiteter, Akademikerne, HK Stat, ATV, Dansk Magisterforening,
IDA, DSF, Djøf, FTF
og
LO
kan ikke støtte, at formanden for udpegningsorganet
udpeges af uddannelses- og forskningsministeren, da det vurderes at stride mod
armslængdeprincippet og universiteternes autonomi.
Danske Universiteter
fore-
slår, at udpegningsorganet vælger formanden af sin midte.
Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA)
støtter, at der er eksterne medlemmer
fra bl.a. erhvervslivet i udpegningsorganet, således at aftagernes input bedre sikres
hørt i forbindelse med udpegningsprocessen.
IDA
finder, at det bør fremgår, hvilke kompetencekrav formanden for udpegning-
sorganet skal have, og finder det betænkeligt, at ministeren ikke er forpligtet til at
udpege en af de kandidater, der er indkommet på baggrund af det åbne opslag til
formand for udpegningsorganet. Også
Dansk Erhverv
ønsker en præcisering af
dette.
Danske Universiteter, Akademikerne
og
IDA
ønsker det præciseret i lovforslaget,
at udpegningsorganet er institutionsspecifikt, og at der ikke kan være personsam-
menfald mellem de enkelte universiteters udpegningsorganer.
HK Stat
kan ikke støtte forslaget om, at bestyrelsesmedlemmer ikke fremover kan
sidde i udpegningsorganet.
IDA
og
DI
er uforstående over for, at udpegningsorganets medlemmer kan udpeges
for en otteårig periode.
Side
3/9
 L 203 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1748438_0004.png
Danske Universiteter
bemærker, at det skal fremgå af lovforslaget, at der skal være
en løbende kontakt mellem udpegningsorganet og universitetet med henblik på, at
medlemmerne af udpegningsorganet kan have kendskab til, hvilke kompetencer
der er nødvendige blandt de eksterne medlemmer af universitetets bestyrelse.
HK Stat, IDA, DSF, Djøf
og
Dansk Magisterforening
finder det centralt, at stude-
rende og ansatte er repræsenteret i udpegningsorganet.
Ministeren
bemærker, at regeringen med forslaget ønsker at videreudvikle den
nuværende model for institutionsspecifikke udpegningsorganer. Med lovforslaget
fastsættes der nye og klare regler for sammensætningen af disse organer, som bed-
re afspejler universiteternes store samfundsmæssige betydning. Der henvises til
forslagets bemærkninger.
Ministeren
har noteret sig, at flere høringsparter finder, at formanden for udpeg-
ningsorganet ikke skal udpeges af ministeren. Hertil bemærker ministeren, at det
er centralt, at udpegningsorganets medlemmer, herunder formanden, har de rette
kompetencer. Dette var baggrunden for forslaget om ministerens udpegning.
Ministeren
vurderer, at det samme hensyn vil kunne understøttes ved i loven at
fastsætte klare kompetencekrav til udpegningsorganets medlemmer, herunder
formandens. På den baggrund foreslås det, at § 12, stk. 5, ændres, således at ud-
pegningsorganet blandt de 5-7 medlemmer fra erhvervsliv, myndigheder og øvrige
uddannelsesinstitutioner m.v. vælger en formand.
Lovforslaget vil blive tilrettet, så det fremgår, at de ovenfor nævnte 5-7 medlemmer
af udpegningsorganet skal have kompetencer svarende til de kompetencekrav, der
med forslaget bliver stillet til bestyrelsens eksterne medlemmer. Formanden skal
desuden have erfaring med ledelse og bred indsigt i samfundsmæssige forhold.
Ministeren
har ligeledes noteret sig, at flere høringsparter finder, at ansatte og
studerende skal have en større indflydelse på udpegningsprocessen. Hertil bemær-
kes indledningsvis, at ansatte og studerende som hidtil vil være repræsenteret i
universiteternes bestyrelser.
Ud fra en samlet betragtning om balance, herunder i forhold til ansattes og stude-
rendes stemme i udpegningsprocessen, foreslås det at udvide antallet af medlem-
mer i udpegningsorganet til også at omfatte én repræsentant for de ansatte, én
repræsentant for de studerende og én repræsentant for de eksterne medlemmer af
universitetets bestyrelse
Flere høringsparter giver udtryk for, at der i loven bør indføres en begrænsning,
således at de samme personer ikke kan være medlemmer af flere universiteters
udpegningsorganer på samme tid.
Ministeren
bemærker, at der efter lovforslaget
kan være personsammenfald i universiteternes udpegningsorganer. Hvis det enkel-
te universitet ønsker at udelukke denne mulighed, vil dette kunne fastsættes i uni-
versitetets vedtægt.
Endelig bemærker
ministeren,
at der er mulighed for, at udpegningsorganets
medlemmer kan sidde i en sammenhængende periode på op til otte år. Universite-
tet kan inden for denne ramme fastsætte nærmere regler om udpegningsperioden i
universitetets vedtægt.
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Side
4/9
 L 203 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1748438_0005.png
Indstillingsorganet
Danske Universiteter
bemærker, at indstillingsorganet bør afspejle universiteter-
nes sammensætning. Det er derfor kritisabelt, at der med lovforslaget alene kan
indgå en medarbejderrepræsentant eller en repræsentant for de studerende i ind-
stillingsorganet. Dem, der er tættest på universitetets hverdag, risikerer således at
blive koblet af, hvilket er i strid med universitetslovens bestemmelser om medbe-
stemmelse og medinddragelse.
Danske Universiteter, Akademikerne, IDA
og
HK Stat
foreslår, at både studerende,
medarbejderrepræsentanter for det videnskabelige personale og fra det tek-
nisk/administrative personale skal være repræsenteret i indstillingsorganet.
DSF
opfordrer til, at der oprettes særskilte pladser til studerende og ansatte i både
indstillings- og udpegningsorganerne.
Danske Universiteter, IDA, HK Stat, ATV, Dansk Magisterforening, Djøf, Akade-
mikerne, DSF, FTF
og
LO
finder ikke, at ministeriet skal være repræsenteret i ind-
stillingsorganet, da det vurderes at stride mod armslængdeprincippet og universite-
ternes autonomi.
FTF
og
LO
foreslår, at lovgivningen sikrer, at arbejdsmarkedets parter er repræsen-
teret i både indstillings- og udpegningsorganet.
Danske Universiteter
finder det uhensigtsmæssigt, at udpegningsorganet skal have
ret til at udpege medlemmer til indstillingsorganet.
Danske Universiteter
mener, at det skal fremgå af lovforslaget, at ingen kan være
medlem af flere indstillingsorganer på samme tid.
Med henblik på at skabe mulighed for kontinuitet i bestyrelsernes arbejde foreslår
Danske Universiteter,
at indstillingsorganet kan vælge at genindstille et eksternt
medlem, herunder bestyrelsesformanden, til en yderligere fireårig periode. Det skal
desuden være muligt for indstillingsorganet at indstille et siddende eksternt med-
lem til bestyrelsesformandsposten.
Ministeren
bemærker, at det i den foreslåede ordning fastholdes, at universite-
terne nedsætter et institutionsspecifikt indstillingsorgan.
Ministeren
finder, at
indstillingsorganets sammensætning ikke blot skal afspejle universiteternes egen
sammensætning, men også universiteternes store samfundsmæssige betydning. På
den baggrund findes det hensigtsmæssigt, at også Uddannelses- og Forskningsmi-
nisteriet er repræsenteret i indstillingsorganet. Der henvises nærmere til de speciel-
le bemærkninger til forslagets § 12, stk. 4.
For så vidt angår bekymringerne om de ansattes og studerendes stemme i udpeg-
ningsprocessen bemærkes, at både ansatte og studerende efter det reviderede for-
slag vil være repræsenteret i udpegningsorganet. Der henvises til bemærkningerne
ovenfor vedrørende udpegningsorganet, herunder at ansatte og studerende fortsat
er repræsenteret i bestyrelserne.
Dertil kommer, at indstillingsorganet efter den foreslåede ordning bl.a. vil bestå af
ét internt medlem af universitetets bestyrelse.
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Side
5/9
 L 203 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1748438_0006.png
Ministeren
bemærker, at der efter lovforslaget kan være personsammenfald i
universiteternes indstillingsorganer. Hvis det enkelte universitet ønsker at udeluk-
ke denne mulighed, vil det kunne fastsættes i universitetets vedtægt.
Vedrørende rammerne for genudpegning fremgår det af bemærkningerne, at i de
tilfælde, hvor eksterne bestyrelsesmedlemmer, herunder bestyrelsesformanden, er
villige til at påtage sig en ny periode, foretager udpegningsorganet genudpegning.
For så vidt angår bestyrelsesformanden forelægges genudpegningen til ministerens
godkendelse. En genudpegning kræver således ikke en forudgående indstilling fra
indstillingsorganet.
Det er i øvrigt blevet præciseret i bemærkningerne, at også siddende eksterne be-
styrelsesmedlemmer kan blive indstillet til bestyrelsesformandsposten.
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Bestyrelsesformanden
Danske Universiteter, Akademikerne, HK Stat, ATV, Dansk Magisterforening,
IDA, DSF, Djøf, FTF
og
LO
kan ikke støtte, at bestyrelsesformanden udpeges af
udpegningsorganet, da det vurderes at stride mod armslængdeprincippet og uni-
versiteternes autonomi.
Med henblik på bestyrelsesformandens legitimitet mener
Danske Universiteter,
Akademikerne
og
IDA,
at bestyrelsesformanden skal vælges af bestyrelsens midte.
Danske Universiteter
bemærker, at valget af formand derefter kan forelægges mi-
nisteren til godkendelse.
Danske Universiteter
foreslår, at det skal fremgå af lovforslaget, at udpegningsorg-
anet skal kunne indstille en ny formandskandidat, hvis ministeren ikke ønsker at
godkende den indstillede kandidat.
DSF
og
Akademikerne
finder, at den foreslåede model de facto nærmer sig mini-
sterudpegning.
Danmarks Forsknings– og Innovationspolitiske Råd (DFIR)
finder, at det giver
god mening, at ministeren skal godkende kommende bestyrelsesformænd, men
finder dog, at det virker som en unødvendig dobbelthed, at ministeren også udpe-
ger formanden for udpegningsorganet.
Ministeren
bemærker, at ministerens godkendelse foretages på baggrund af en
vurdering af, om formandskandidaten lever op til de kompetencekrav, som foreslås
fastsat i lovforslagets § 12, stk. 3. Der er ikke tale om en politisk udpegning. Det er
efter den foreslåede ordning udpegningsorganet, der udpeger formanden, mens
ministeren med sin godkendelse påser, at kompetencekravene er opfyldt.
Ministeren
bemærker endvidere, at det følger af de foreslåede bemærkninger, at i
tilfælde af, at den foreslåede formandskandidat ikke opfylder de kompetencekrav,
der følger af lovforslaget eller ministeren i øvrigt har andre væsentlige saglige ind-
sigelser, skal udpegningsorganet udpege et nyt medlem.
Forslag til ny udpegningsmodel
Akademikerne, Djøf, Dansk Magisterforening
og
IDA
har udarbejdet forslag til
alternative udpegningsmodeller. Modellerne indebærer bl.a. tre interne medlem-
mer i indstillingsorganet, at udpegningsorganet skal bestå af et repræsentantskab,
Side
6/9
 L 203 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1748438_0007.png
og at bestyrelsesformanden skal være et eksternt medlem og vælges af den samlede
bestyrelse.
ATV
foreslår, at udpegningen af eksterne medlemmer skal ske gennem et repræ-
sentantskab med medlemmer fra det enkelte universitets aftagere og samfundet i
bredere forstand.
HSU ved SDU
foreslår, at der etableres et indstillingsorgan, der består af eksterne
og interne medlemmer og et udpegningsorgan med kendskab til det specifikke uni-
versitets kendetegn. Udpegningsorganet skal alene fungere som et legalitetsorgan.
Ministeren
bemærker, at der fortsat vil være mulighed for, at universiteterne kan
nedsætte repræsentantskaber og herunder fastsætte i vedtægten, at repræsentant-
skabet kan udpege de eksterne medlemmer af udpegningsorganet inden for lov-
forslagets rammer.
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Strategiske rammekontrakter
Et helt overvejende flertal af høringsparterne bestående af
Akademikerne, Danske
Universiteter, Dansk Magisterforening, Djøf, IDA, FTF og LO, Danske Professi-
onshøjskoler, Professionshøjskolen VIA, DSF, FA, Designskolen Kolding, DI, HK
Stat, Arkitektskolen Aarhus, DFIR, Dansk Erhverv, KADK, Professionshøjskolen
UCC, Danske Erhvervsakademier
og
SIMAC
støtter indførelse af nye strategiske
rammekontrakter med institutionsspecifikke, strategiske mål, som fastsættes i dia-
log mellem det enkelte universitet og ministeriet.
Akademikerne, Danske Universiteter, Dansk Magisterforening, Djøf
og
IDA
fin-
der, at det er en afgørende forudsætning for, at de nye rammekontrakter bliver et
brugbart og reelt styringsredskab for universitetets strategiske mål, at rektor indgår
i dialog og forhandlinger i forbindelse med udarbejdelsen af rammekontrakten.
IDA
og
Djøf
bemærker i øvrigt, at det bør være den samlede bestyrelse, og ikke blot
bestyrelsesformanden, der indgår i dialogen med ministeriet om kontrakten.
IDA
opfordrer til, at der følges op på målene i de strategiske rammekontrakter år-
ligt, og
DI
opfordrer til en præcisering af bestyrelsens ansvar for opfølgning herpå.
Danske Erhvervsakademier
finder det vigtigt, at de strategiske rammekontrakter
ikke påfører institutionerne flere administrative byrder.
IDA
og
DSF
finder det positivt, at ændringer i rammekontrakterne forudsætter
enighed mellem parterne.
Djøf, FA, FTF
og
LO
støtter, at udviklingskontrakternes periode udvides fra tre til
fire år.
DI
og
FA
finder det afgørende at knytte tydelige økonomiske incitamenter til opfyl-
delse af de nye strategiske rammekontrakter i forbindelse med den kommende
reform af bevillingssystemet.
Designskolen Kolding
håber, at målopfyldelse ikke knyttes sammen med instituti-
onernes økonomi.
Side
7/9
 L 203 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1748438_0008.png
Danske Professionshøjskoler
og
VIA
ser ligeledes gerne institutionsspecifikke stra-
tegiske rammekontrakter indført på professionshøjskoleområdet.
Ministeren
bemærker, at der blandt høringsparterne er bred tilslutning til indfø-
relse af nye strategiske rammekontrakter.
Det er hensigten, at den konkrete udmøntning vil ske i samarbejde og dialog med
universiteterne.
Halvårlige møder mellem bestyrelsesformændene og ministeren
HK Stat, FTF
og
LO
er positive over for kravet om dialog mellem minister og besty-
relsen, men finder det væsentligt, at det ikke kun er bestyrelsesformanden, men
også bestyrelsens øvrige bestyrelsesmedlemmer, der deltager.
FTF
og
LO
foreslår,
at ét af de årlige møder tilrettelægges med den samlede bestyrelse.
Danske Universiteter
finder det afgørende, at den gode dialog mellem universite-
terne og ministeriet fortsat omfatter ad hoc møder mellem ministeren og rektorer-
ne.
Danske Universiteter
og
DFIR
opfordrer til, at rektorerne
–
eventuelt repræ-
senteret af formandsskabet for rektorkollegiet
–
deltager i de to årlige møder mel-
lem bestyrelsesformændene og ministeren.
Danske Professionshøjskoler
forventer, at ministeren fremover også vil mødes med
bestyrelsesformændene for professionshøjskolerne mindst to gange årligt.
Ministeren
bemærker, at der er tilslutning til forslaget om halvårlige møder mel-
lem universiteterne og ministeren.
Ministeren
bemærker, at der med den foreslåede bestemmelse ikke er fastsat
særlige krav til mødeformen. Der vil f.eks. kunne afholdes faste møder mellem mi-
nisteren og bestyrelsesformanden, hvor der også indkaldes yderligere deltagere,
f.eks. formændene for rektorkollegiet. Der vil herudover fortsat være løbende mø-
der mellem universiteterne og ministeriet.
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
4. Øvrige bemærkninger
Dansk Erhverv
og
DI
foreslår, at den foreslåede ordning evalueres efter et passen-
de tidspunkt.
Hertil bemærker
ministeren,
at implementeringen af de nye rammer må forven-
tes at tage en vis tid.
Danske professionshøjskoler
og
VIA
finder det afgørende, at en eventuel revision af
de eksisterende procedurer for bestyrelsesudpegningerne på deres institutioner vil
resultere i en model, som fortsat er enkel og nem at håndtere, og imødeser gerne en
proces, der tager udgangspunkter i professionshøjskolernes styringsmæssige ud-
fordringer.
Danske Erhvervsakademier
ønsker at fastholde bestyrelsens tilknytning til det
aftagende arbejdsmarked, som er kendetegnende for erhvervsakademiernes virke.
Side
8/9
 L 203 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1748438_0009.png
FTF
og
LO
ønsker at bevare bredt sammensatte, regionalt forankrede bestyrelser
med repræsentation af arbejdsmarkedets parter på erhvervsakademi og professi-
onshøjskoleområderne.
Ministeren
har noteret sig synspunkterne, som vil indgå i eventuelle fremtidige
overvejelser.
5. Sammenfatning af de væsentligste ændringer i lovforslaget i forhold
til høringsudkastet
I lovforslagets § 12, stk. 4, tilføjes en henvisning til lovforslaget § 12, stk. 2,
hvoraf det bl.a. fremgår, at bestyrelsens medlemmer tilsammen skal have erfa-
ring og indsigt i videnformidling og videnudveksling.
Lovforslagets § 12, stk. 5, ændres, således at udpegningsorganet blandt de med-
lemmer, der er nævnt i stk. 5, 1. pkt., vælger en formand. Lovforslaget tilrettes
endvidere, så det fremgår, hvilke kompetencekrav der stilles til udpegningsor-
ganets medlemmer, herunder formanden.
Lovforslagets § 12, stk. 5, ændres, så det fremgår, at antallet af medlemmer i
udpegningsorganet udvides til også at omfatte én repræsentant for de eksterne
medlemmer af universitetets bestyrelse, én repræsentant for de ansatte og én
repræsentant for de studerende.
Der indsættes i lovens § 2 en overgangsbestemmelse, hvorefter bestyrelsen
efter lovens ikrafttræden og indtil 30. juni 2018 kan foretage en midlertidig for-
længelse af udpegningsperioden for eksterne bestyrelsesmedlemmer, herunder
bestyrelsesformanden, hvis udpegningsperioder udløber efter lovens ikrafttræ-
den og inden etableringen af udpegnings- og indstillingsorganerne, jf. lovens §
12, stk. 4-6. Den midlertidige udpegningsperiode udløber den 30. juni 2018.
Hvis det ikke er muligt midlertidigt at forlænge bestyrelsesformandens udpeg-
ningsperiode, kan bestyrelsen blandt de øvrige eksterne bestyrelsesmedlemmer
vælge en formand for en periode, jf. 1. og 2. pkt.
Det præciseres i bemærkningerne, at siddende eksterne bestyrelsesmedlemmer
kan blive indstillet til bestyrelsesformandsposten.
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Der er herudover foretaget ændringer af sproglig og lovteknisk karakter.
Side
9/9