Det næste punkt på dagsordenen er:

12) 1. behandling af lovforslag nr. L 202:

Forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om erhvervsuddannelser, lov om folkeskolen og forskellige andre love. (Praktikpladsafhængigt bidrag til AUB m.v.).

Af undervisningsministeren (Merete Riisager).

(Fremsættelse 26.04.2017).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Mattias Tesfaye, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for ordet. Det er jo en god dag for Danmark og en god dag for Socialdemokratiet. Vi kommer nemlig et lille stykke nærmere på at løse et væsentligt samfundsproblem, mangelen på praktikpladser. Herudover justeres flere regler på både folkeskole- og efterskoleområdet i en mere fornuftig retning. Vi kommer til at mangle 60.000 faglærte allerede i 2025, og derfor er det selvfølgelig glædeligt, at vi nu kan behandle et lovforslag, som efter vores vurdering vil afhjælpe mangelen på praktikpladser en smule og dermed øge andelen af faglærte i det danske samfund.

Den model, regeringen har fremlagt efter aftale med fagbevægelsen og arbejdsgivernes organisationer, bygger på samme principper som det forslag, vi fra Socialdemokratiets side selv har foreslået gennem et stykke tid. Virksomheder, der tager få elever, skal betale mere til virksomheder, der tager flere elever. Det er en model, som regeringen tidligere har afvist som løsning på praktikpladsmangelen, og derfor er vi selvfølgelig ekstra glade for, at det alligevel lykkedes os at stå her i dag. Vi havde nok selv forestillet os en mere simpel og gennemskuelig model for at foretage den her omfordeling mellem virksomhederne, men vi har også respekt for, at det skulle være en model, der kunne samle opbakning i erhvervslivet, og derfor får vi nu i første omgang en forholdsvis kompliceret model. Det skal dog ikke ødelægge vores humør. Det vigtigste er, at vi nu får indbygget et håndtag i lovgivningen, som vi efterfølgende kan dreje på, hvis vi igen ønsker at øge den økonomiske gevinst ved at tage et uddannelsesansvar.

Socialdemokratiet er af den opfattelse, at både arbejdsgivere og Folketing gennem mange år har svigtet tusindvis af unge ved ikke at sikre tilstrækkeligt med praktikpladser, og det går selvfølgelig ikke. Det går simpelt hen ikke, hvis vi fortsat ønsker at fastholde et erhvervsuddannelsessystem, der veksler mellem skoleophold og praktik i en rigtig virksomhed. Derfor er der god grund til at glæde sig over, at arbejdsgiverne i deres høringssvar signalerer, at de er klar til at tage det her ansvar, og nu er det så vores tur til at få det vedtaget.

Ud over initiativerne for at sikre flere praktikpladser indeholder dagens lovforslag også en række andre fornuftige initiativer. Det bliver muligt for praktikpladscentrene at producere varer og levere tjenesteydelser på markedsvilkår. Det er fornuftigt. Der bliver strammet op for brugen af virksomhedsforlagt undervisning og delaftaler og korte uddannelsesaftaler, det er også fornuftigt, og nogle efterskoler får mulighed for at starte erhvervsuddannelser op sammen med den lokale tekniske skole eller handelsskole eller sosu-skole, og det støtter vi også. Endelig kommer flere elever til at få vejledning og kunne deltage i brobygning, og skoleelever kan allerede komme i erhvervspraktik fra 6. klasse.

Det er måske ikke ændringer, der vil trække de store overskrifter, men det er alt sammen justeringer, der styrker det danske uddannelsessystem og forhåbentlig vil medvirke til at sikre flere faglærte. Vi støtter forslaget og ser frem til behandlingen af lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste ordfører er fru Marlene Harpsøe, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Vi mangler praktikpladser, og i 2025 står vi med et ret stort problem, nemlig manglen på op mod 60.000 flere faglærte. Derfor var alles øjne også rettet mod arbejdsmarkedets parter og regeringen, der skulle forhandle om en trepartsaftale tilbage i 2016. Fokus var rettet imod praktikpladser, og parterne stod med Danmarks fremtid i deres hænder. De kendte alvoren, og i Dansk Folkepartis øjne blev der indgået en rigtig vigtig aftale, som var en vigtig milepæl.

I aftalen forpligter parterne sig til at oprette 8.000-10.000 flere praktikpladser, end antallet af praktikpladser var i 2015. Det var parternes forhandlinger, men vi havde da i Dansk Folkeparti holdninger til, i hvilken retning vi synes forhandlingerne skulle gå. Derfor havde vi i Dansk Folkeparti foreslået at skabe økonomisk incitament til, at virksomhederne ansatte flere elever og lærlinge. Virksomhederne skulle mærke det på pengepungen, hvis de ikke hyrede elever eller lærlinge.

Det lykkedes arbejdsmarkedets parter og regeringen at lave en god aftale, hvor det netop aftaltes, at virksomheder, der bidrager til at uddanne faglært arbejdskraft, belønnes, og virksomheder, der ikke i tilstrækkelig grad bidrager til at uddanne faglig arbejdskraft, pålægges et større økonomisk ansvar. Herudover er der flere elementer fra trepartsaftalen, der med lovforslaget her bliver mulige, bl.a. at praktikcentrene kan producere varer og tjenesteydelser på markedsvilkår. Det er også godt.

Lovforslaget, som vi her behandler, indeholder også elementer, som ikke er en del af trepartsaftalen. Vi har f.eks. i forligskredsen bag erhvervsuddannelsesreformen aftalt, at det skal være muligt som en forsøgsordning at etablere 10. klasse på efterskole, hvor man altså samtidig med sin 10. klasse får første del af erhvervsuddannelsens grundforløb. Vi håber, at det kan medvirke til, at flere tager en erhvervsuddannelse, om end forslaget kun er en mindre brik i et meget, meget stort puslespil, der skal samles, for at vi når målet om at sikre flere faglærte.

Men uanset hvad vi gør rent lovgivningsmæssigt, er det vigtigste i mine øjne, at vi alle sammen taler erhvervsuddannelserne op. Erhvervsuddannelserne har et ufortjent dårligt image. Vi skal tale erhvervsuddannelserne op, og vi, som er faglærte – nu siger jeg vi, fordi jeg også selv er faglært – kan gå foran og fortælle, hvor godt det er at have et svendebrev. Der er over 100 gode uddannelser, og med en erhvervsuddannelse har du nemmere ved at få job end de nyuddannede akademikere, ligesom du faktisk på flere erhvervsuddannelser får en ret god løn. Med en erhvervsuddannelse skal du både bruge dit hoved og dine hænder. Det er alle tiders at være faglært.

Med de bemærkninger kan vi i Dansk Folkeparti støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren, og den næste i rækken er fru Anni Matthiesen, Venstre. Værsgo.

Tak. Som de tidligere ordførere også har sagt, førstebehandler vi i dag et lovforslag, som tager hånd om en af de måske vigtigste udfordringer, som vores samfund står over for, nemlig at sikre, at danske virksomheder kan få den arbejdskraft, som de også efterspørger, og at danske unge kan uddanne sig til arbejde og ikke til ledighed.

Vi ved, at arbejdsmarkedet efterspørger unge med erhvervsuddannelse allerede nu, og hvis ikke vi skal tabe danske arbejdspladser og vækst, er vi simpelt hen nødt til at lytte til erhvervslivet og også handle derefter. Derfor prioriterer vores regering også erhvervsuddannelserne, og vi har jo også sat en målsætning sammen med flere andre partier om, at vi skal have flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse. Det skal være mere attraktivt at kunne vælge en erhvervsuddannelse, og en af de hindringer, der har været, er jo bl.a., at man har manglet praktikpladser, for det giver en større sikkerhed for de unge, hvis de ved, at der også er mulighed for at få en praktikplads.

Vores regering har prioriteret erhvervsuddannelserne, men det er ikke nok. Regeringen bakker erhvervsskolerne op, men der er også brug for, at erhvervslivet træder til, og det gør de heldigvis også. Derfor er jeg også som medlem af Venstre utrolig stolt af, at vi fik lavet en trepartsaftale tilbage i 2016, hvor vi fik sikret, at vi får skabt 8.000-10.000 praktikpladser.

Lovforslaget her betyder bl.a., at de virksomheder, som bidrager særligt til at uddanne faglært arbejdskraft, belønnes, og samtidig kan man sige, at de virksomheder, som ikke bidrager tilstrækkeligt, tager et større ansvar ved at være med til at finansiere yderligere via Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Det er rimeligt, for vi skal alle sammen være med til at løfte opgaven, og det nytter ikke noget, at det kun er nogle virksomheder, som tager ansvaret og bidrager med flere praktikpladser. Det kræver, at der er flere, der trækker i samme retning. Så det er ikke et spørgsmål om at straffe, men faktisk et spørgsmål om, at vi solidarisk set alle sammen hjælper på vej til at sikre, at vi også fremadrettet har den arbejdskraft, vi har brug for.

På baggrund af det stemmer Venstre naturligvis for lovforslaget.

Tak til ordføreren. Den næste i rækken er hr. Jakob Sølvhøj, værsgo.

Tak. Lovforslaget her er, som flere ordførere allerede har været inde på, et led i en udmøntning af trepartsaftalen om praktikpladser, som blev indgået i august sidste år. Den kommer i forlængelse af de lovændringer, som Folketinget vedtog i december måned om ændring af lov om arbejdsgiveres uddannelsesbidrag og lov om erhvervsuddannelser. Ved den lejlighed fremførte vi fra Enhedslistens side, at vi er stærkt i tvivl om, om trepartsaftalen i væsentligt omfang vil bidrage til at løse praktikpladsproblemet. Det har ikke ændret sig fra behandlingen i december til i dag. Vi mener fortsat ikke, at trepartsaftalen og den lovgivning, der udmønter den, har et indhold, som på nogen måde sandsynliggør, at den målsætning, som fremgår af trepartsaftalen, om at forøge antallet af praktikpladser med 8.000-10.000 kan blive en realitet. Vi udtrykte også ved behandling af forslagene i december, at vi har en vis betænkelighed ved aftalens dimensioneringsmodel, som vi frygter kan påvirke antallet af praktikpladser i negativ retning. Jeg har noteret mig ved gennemlæsning af de høringssvar, vi har fået til dette lovforslag, at der i hvert fald er enkelte af høringsparterne, som giver udtryk for den samme bekymring.

Ved lovbehandlingen i december valgte vi på trods af den skepsis, som jeg nu har gentaget her, at støtte de første lovforslag, der udmønter aftalen, i håb om, at det på trods af den skepsis, vi har, vil vise sig at være et lille skridt i den rigtige retning, og vil i logisk forlængelse af vores stillingtagen da også støtte det foreliggende forslag, men vi vil nøje følge med i, hvordan arbejdet med at skaffe praktikpladser skrider frem, og vi forventer, at regeringen vil tage skridt til at ændre den aftalte konstruktion og tage nye initiativer, hvis det viser sig, at der ikke sker den vækst i antallet af praktikpladser, som parterne i trepartsaftalen har sat op som deres mål.

Tak til ordføreren. Den næste er hr. Henrik Dahl, Liberal Alliance, værsgo.

Tak for det, formand. En af de ting, der har en mærkbar indflydelse på unge menneskers valg af uddannelse, er, at mange oplever det som unødigt vanskeligt at skaffe sig en praktikplads, også i de tilfælde, hvor en erhvervsuddannelse er det, man helst vil. Det er en skam, for jeg er meget enig med fru Marlene Harpsøe, når hun fastslår, at det er meget vigtigt at tale erhvervsuddannelserne op og ikke tale dem ned. Så det her misforhold har der længe været et ønske om at råde bod på. Ved trepartsforhandlingerne i efteråret 2016 fik man lavet en aftale, som nu forbedrer muligheden for en praktikplads. Det, der er målet, er, at der i fremtiden skal skabes et sted mellem 8.000 og 10.000 flere end i dag årligt. Og det mål skal man nå ved at spille på en række tangenter så at sige. De økonomiske incitamenter bliver styrket, der bliver mere vægt på udskoling, og der bliver lagt mere vægt på opsøgende arbejde for at oprette praktikpladser.

Som hr. Mattias Tesfaye også gjorde opmærksom på i sin tale, kunne man måske indvende, at forslaget er en anelse kompliceret for ikke ligefrem at sige bureaukratisk. Det må jeg jo i min egenskab af afbureaukratiseringsordfører være skeptisk over for.

Men selv om det generelt ikke er sådan, at målet helliger midlet, vil jeg sige, at i det her tilfælde vil komplikationerne forhåbentlig blive retfærdiggjort af resultaterne, og derfor støtter LA lovforslaget. Tak.

Tak til ordføreren. Og så er det fru Carolina Magdalene Maier for Alternativet, værsgo.

Tak for det. Det her lovforslag er jo en udmøntning af dele af trepartsaftalen, som blev indgået mellem den tidligere regering og arbejdsmarkedets parter. Det er et erklæret mål for den her trepartsaftale, at flere unge skal vælge at gennemføre en erhvervsuddannelse. Derfor er det med det her lovforslag regeringens hensigt, at erhvervsuddannelserne igen bliver førstevalget for langt flere unge efter folkeskolen.

I Alternativet er vi fuldstændig enige i den identificerede udfordring, der findes: Der er ikke nok, der vælger erhvervsuddannelserne. Og vi er enige i, at der skal iværksættes initiativer til at løfte den udfordring. Derfor støtter vi også det her lovforslag. Vi mener, det er et godt skridt på vejen hen imod at løse den opgave, det er at få flere til at vælge erhvervsuddannelser. Der er elementer i lovforslaget, som vi faktisk er ret begejstrede for, bl.a. at man fremrykker praktik til 6. og 7. klasse, at efterskoler og frie fagskoler får mulighed for at oprette en erhvervsrettet 10. klasse, at folkeskolen får bedre betingelser for samarbejde med virksomheder og erhvervsskoler – det er der rigtig meget brug for – og ikke mindst at man ændrer brobygningsforløbene, så det nu bliver en mulighed for alle og ikke kun for dem, der bliver erklæret ikkeuddannelsesparate.

Der er elementer, som vi også kan være kritiske over for, selvfølgelig er der det. Vi er ikke begejstrede for, at man med det her lovforslag indfører en udvidelse af mulighederne for at indføre disciplinære reaktioner over for eleverne på erhvervsskolerne. Det mener vi sådan set ikke burde være nødvendigt.

Vi kan også være bekymrede for, at ordningen med, at skoler får tilskud for at formidle uddannelsesaftaler, kan have en social slagside, fordi det kan betyde, at elever med anden etnisk baggrund end dansk måske kommer bagest i køen, fordi det kan være nemmere for skolerne at lave aftaler for etnisk danske elever. Det er en bekymring, som er rigtig vigtig at være opmærksom på, og det kunne være, at man skulle overveje, om man skulle give nogle ekstra incitamenter til de skoler, for hvem det lykkes at løfte opgaven med at formidle lige mange praktikpladser til etnisk danske elever og elever, der ikke er etnisk danske.

Når alle de her roser er givet til lovforslaget, vil jeg også gerne sige, at det løser en del af udfordringen, men det tager ikke fat på den helt grundlæggende ændring, som vi i Alternativet tror der er brug for, hvis vi virkelig gerne vil have, at flere unge vælger erhvervsuddannelse som førsteprioritet. Det handler – jeg har sagt det mange gange før, og jeg siger det igen – om vægtningen af fag i folkeskolen. Det handler om, at vi allerede fra de helt små klasser får de kreative og håndværksmæssige fag langt mere frem på banen i folkeskolen. Det skal være kvantitativt, altså ud fra hvor meget de fylder, det skal også være kvalitativt, ud fra hvor meget anerkendelse vi giver dem, bl.a. i den måde, som vi giver feedback til eleverne på, i den måde, som vi giver feedback til eleverne og forældrene på af, hvordan eleverne klarer sig i skolen.

Det er klart, at sidder man til en skole-hjem-samtale med Søren, der er rigtig god til håndværk og design, men måske ikke er den dygtigste i klassen til dansk, og det er dansk- og matematiklæreren, der sidder til skole-hjem-samtalen sammen med forældrene, glemmer man måske at sige til forældrene, at Søren er rigtig dygtig til håndværk og design. Så opgaven ligger i høj grad i at få givet håndværksfagene og de kreative fag den anerkendelse, de fortjener i folkeskolen.

I Debatten i torsdags var ministeren inde på, at man har lavet initiativer på overbygningen, altså i udskolingen, med at give nogle særlige muligheder for nogle mere håndværksorienterede linjer, så elever i de store klasser kan orientere sig om det. Det er bare ikke godt nok. Det er fint nok i sig selv, men i det store billede er det slet ikke godt nok, for hele det mellemrum op til de store klasser, hvor vi har taget rigtig mange af de her kreative fag ud af undervisningen, kommer vi ikke bare til at lappe på ved at sige, at i 7., 8. og 9. klasse kan man vælge nogle fag, som er mere håndværksrettede. Vi skal simpelt hen have den begejstring for det kreative håndværk, begejstringen for at lege, begejstringen for at skabe nysgerrigheden, for at få lov til at eksperimentere og bruge sine hænder, som børn fødes med, bevaret hele vejen op gennem folkeskolen. Det betyder, at vi skal vægte fagene anderledes.

Jeg talte lige med ministeren om Morten, der var med i Debatten i torsdags. Han var helt fantastisk, og jeg vil anbefale alle, der har lyst til at se det, at gå ind på Debattens hjemmeside og se, hvad Morten, der er i lære som jord- og betonarbejder, siger der er brug for, hvis man skal begejstres som elev til at vælge erhvervsuddannelserne. Jeg er fuldstændig enig med ham i hans betragtninger om det. Det mangler vi stadig væk.

Vi synes, det her lovforslag er et fint skridt på vejen. Vi støtter det. Vi venter på, at vi kan få resten med også. Tak.

Tak til ordføreren. Så er vi nået fru Lotte Rod, Radikale Venstre, værsgo.

Tak for det. Vi vil gerne have flere til at blive faglærte. Det her lovforslag kan være med til at rykke et skridt i den rigtige retning. Mange andre ordførere før mig har været inde på mange af elementerne i det, så jeg vil hellere bruge tiden på at fejre, at det for en gangs skyld en gang imellem kan svare sig at være meget tålmodig, fordi der kommer ting til en i politik. Hovedelementet i det her er ændring af betalingen, alt efter om man løfter sit ansvar med lærlinge eller ej. Det var noget af det, som den daværende undervisningsminister, Christine Antorini, og jeg arbejdede for, allerede den gang vi gik i gang med erhvervsskoleforhandlingerne. Men dengang var det et ultimativt krav, ikke mindst fra Venstres side, at det kunne man absolut ikke pille ved. Jeg har lige været lidt tilbage og læse. Den gang sagde Venstres ordfører, Peter Juel Jensen:

»Christine Antorini og jeg bevæger os åbenbart i to forskellige verdener...det er en forfejlet tankegang at straffe firmaerne«.

I dag står vi så med et lovforslag, som går ud på lige præcis det, der var vores idé den gang, nemlig at belønne de arbejdsgivere, som tager lærlinge, og til gengæld bede om, at dem, der ikke løfter deres ansvar, skal betale lidt mere. Derfor synes jeg, der er god grund til lige at nyde de taler, der blev holdt af de blå partier. Det er enormt dejligt at høre, og jeg er glad for, at der nu er bred opbakning til, at vi gør noget ved det her i fællesskab. Vi støtter lovforslaget.

Tak for det. Der er en enkelt, der har bedt om en kort bemærkning, og det er fru Anni Matthiesen, Venstre. Værsgo.

Jeg må sige, at jeg ikke kunne lade være med lige at komme med lidt drilleri den anden vej, for jeg kunne jo høre, at Radikale Venstres ordfører havde brug for at drille Venstre lidt. Jeg vil sige, at jeg synes, vi bør glæde os over, at vi heldigvis havde en Venstreregering i 2016, som jo formåede langt om længe at få en trepartsaftale på plads, så vi dermed også kunne få den her aftale på plads. Anerkender Radikale Venstres ordfører ikke, at det jo ellers er længe siden, vi har kunnet få nogle trepartsaftaler på plads?

Ordføreren.

Jo, og jeg synes, det er vældig dejligt, at man så i Venstre har indgået en trepartsaftale lige præcis om det her, der handler om, at vi belønner de arbejdsgivere, som tager lærlinge, og til gengæld beder dem, der ikke løfter deres ansvar, om at betale noget mere. Jeg kunne så bare have ønsket mig, at Venstre også havde ment det samme tilbage i 2011-2012, for så kunne vi jo har gjort det for lang tid siden.

Spørgeren.

Det er jo altid godt at lade sig inspirere af hinanden, og det må jeg sige at jeg også synes vi har gjort på det her område. Jeg anerkender helt klart, at det også tilbage i fru Christine Antorinis tid var noget af det, der var fokus på. Men det kræver jo, at alle parter, også arbejdsmarkedets parter, er parate til at give sig på det her område. Og det er jo egentlig det, jeg også bare vil have Radikale Venstres ordfører til at anerkende.

Ordføreren.

Det vil jeg meget gerne anerkende. Og så vil jeg da gerne love Venstres ordfører, at Radikale Venstre og sikkert også Socialdemokratiet gerne skal blive ved med at inspirere Venstre – så kan I jo altid mene det samme som os, når der er gået de her 4-5 år.

Tak for det. Fromme ønsker er tilladt!

Så er vi nået til SF, og det er hr. Karsten Hønge, der er på vej på talerstolen. Værsgo.

Bedre sent end aldrig, kan man sige. I årevis har bl.a. SF argumenteret for at skrue på hanerne, så arbejdsgiverne kan komme til at betale mere til den solidariske ordning organiseret igennem AUB. Jeg hørte ordføreren for Socialdemokratiet nærmest gøre det til en særlig socialdemokratisk sag. Men som jeg er orienteret, er der da flere partier, der gennem årene har argumenteret for, at vi skulle skrue på begge haner, så der både kom flere penge ind i den tidligere ordning og så i den nuværende AUB, og at man så til gengæld gav et større afløb til de virksomheder, der så faktisk løfter opgaven.

Men det er jo netop samtidig godt, at vi har stærke parter på arbejdsmarkedet, så der kan indgås solide aftaler, også med det politiske system. Igen må vi jo glædes over, at de rigtige fagforbund er stærke, og at de påtager sig arbejdet med både at holde hånden under det organiserede arbejdsmarked og dermed under velfærdssamfundet.

Fremtiden er faglært, som det lyder. Men det har ofte harmoneret rigtig dårligt med usikkerheden om at kunne gøre sin uddannelse færdig. For selvfølgelig skal ungdommen være sikker på at kunne gøre også de faglige uddannelser færdige, og det sker jo kun, ved at der er praktikpladser til rådighed. Det skal jo ikke være som at finde en nål i en høstak eller være afhængigt af rene tilfældigheder – om man har familiære forbindelser, eller om naboen kender den lokale håndværksmester. Det skal ikke være et privat anliggende, om man kan gøre sin faglige uddannelse færdig. Alt for mange unge har gennem årene fået drømmen om en faglig uddannelse ødelagt, ved at de forgæves har banket på rækker af lukkede døre til virksomhederne.

Er aftalen så god nok? Det tvivler SF på. Når vi kan se, at vi i dag har i hvert fald 12.000 unge stående, som søger efter en praktikplads, og man her har en aftale, hvor man maksimalt vil skaffe 10.000 og måske endda kun 8.000 pladser, kan man se, at det ikke harmonerer helt. Der er ingen tvivl om, at aftalen er et godt skridt i den rigtige retning, men der er samtidig brug for andre og flere initiativer, for at de faglige uddannelser kan tilbyde tilstrækkeligt med praktikpladser.

Der er så mange styrker ved vores vekseluddannelsesprincip i erhvervsuddannelserne, at det har været stærkt bekymrende i årevis at kunne konstatere, at man ikke har været i stand til at leve op til den ene del af vekseluddannelserne, nemlig tilstrækkeligt med praktiktid til de unge. Der er jo ingen tvivl om, at hvis man ikke bliver i stand til at løse den grundlæggende udfordring, at der skal være praktikpladser til rådighed for de unge, så giver det ikke mening at tale om vekseluddannelse. På den måde åbner man op for en diskussion om, hvorvidt det skal være skolerne, der skal overtage enten det hele eller endnu større dele af de faglige uddannelser, og med det vil der helt sikkert gå en masse andre værdier tabt i vores faglige uddannelser.

Det her lovforslag vil give erhvervsuddannelserne en chance mere, hvis resultatet bliver, at man lever op til de målsætninger, der er sat. Og så er der også en række andre detaljer i det – en af tingene synes jeg vi kan have nogle større forventninger til, og det er, at man kombinerer to gode skoleformer, nemlig det, at faglige uddannelser nu i et vist omfang kan integreres i efterskolerne. Det er to gode skolesystemer, to gode tilbud, og når man kombinerer dem, kan det kun gå godt. SF anbefaler lovforslaget.

Tak til ordføreren. Den næste i rækken er fru Birgitte Klintskov Jerkel, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak. Fra konservativ side kan vi støtte op om regeringens målsætning om, at vi kommer op på, at 30 pct. af de unge i 2025 vælger en erhvervsuddannelse. Det er i dag kun mellem 18 pct. og 19 pct., der vælger en erhvervsuddannelse. Som også en anden ordfører var inde på, viser beregningerne fra Dansk Arbejdsgiverforening, at virksomhederne risikerer at mangle omkring 60.000 faglærte i 2025. Hvis flere unge skal have lyst til at vælge og gennemføre en relevant erhvervsuddannelse, er det vigtigt, at de unge får større sikkerhed for at kunne få en praktikplads. Det nytter ikke noget, at de unge ikke kan få en praktikplads i en virksomhed. Så vil det ikke være attraktivt nok for dem at vælge en erhvervsuddannelse.

Ved efterårets trepartsforhandlinger fik vi en stærk aftale i hus, og det er den aftale, vi nu fører ud i livet med dette lovforslag. Målsætningen med aftalen er, at der skal skabes mindst 8.000-10.000 flere praktikpladser årligt end i dag. Virksomheder, både private og offentlige, vil blive pålagt at tage en bestemt mængde praktikanter. Der indføres et praktikpladsafhængigt arbejdsgiverbidrag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Virksomheder, der bidrager til at uddanne faglært arbejdskraft, belønnes, mens de virksomheder, der ikke i tilstrækkelig grad bidrager, pålægges et større ansvar for den samlede finansiering af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Med trepartsaftalen forpligter arbejdsgiverne sig på at oprette 8.000-10.000 ekstra praktikpladser, så det bliver mere attraktivt for unge at tage en erhvervsuddannelse. Det vil stå mål med ambitionen om, at flere unge skal vælge en erhvervsuddannelse, og vi kommer op på, at 30 pct. af de unge vælger en erhvervsuddannelse i 2025. De Konservative kan derfor støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Så er vi nået til undervisningsministeren. Værsgo.

Tak for modtagelsen af det lovforslag, vi behandler i dag. Det er vigtigt, at vi har stærke erhvervsuddannelser i Danmark og erhvervsuddannelser, som de unge har lyst til og mod på at søge. Vi skal udfordre de unge på deres valg af uddannelse, og vi skal også have deres forældre med. Gymnasiet er ikke det eneste valg, men er ofte det sikre og traditionelle valg for mange. Men for mange unge vil en erhvervsuddannelse være det valg, der giver dem de bedste forudsætninger og muligheder for uddannelse og job.

Ved efterårets trepartsforhandlinger fik vi en stærk aftale i hus, og det er den aftale, vi nu fører ud i livet med dette lovforslag. Lad mig kort ridse op, hvad vi gør og hvorfor. Et centralt element i lovforslaget er den fælles målsætning om, at arbejdsgiverne i fremtiden skaber 8.000-10.000 flere praktikpladser årligt end i dag. De ekstra praktikpladser skal realiseres gennem styrket økonomiske incitamenter, dimensionering, udskoling og praktikpladsopsøgende arbejde i forhold til at oprette praktikpladser. Der er et særligt fokus på, at de ekstra praktikpladser bliver skabt på uddannelser, hvor elever har mulighed for job og beskæftigelse fremadrettet. Det giver eleverne på erhvervsuddannelserne endnu bedre mulighed for at gennemføre praktikken på en virksomhed. Jeg medgiver, at måden, vi gør det på, kan virke kompliceret, men vi tror på, at det virker.

Jeg vil gerne sige, at erhvervslivet ikke som sådan bliver pålagt en ekstra regning med lovforslaget. Regeringen og arbejdsmarkedets parter er enige om, at der skal ske en omfordeling mellem virksomhederne til gavn for de virksomheder, der tager ansvaret for at oprette et tilstrækkeligt antal praktikpladser. De enkelte virksomheder har friheden til selv at bestemme, om de vil have den økonomiske gevinst ved at oprette flere praktikpladser.

Afslutningsvis vil jeg gerne sige, at vi gør det for de unges skyld, for de unges fremtid. Det kan ikke nytte noget, at vi sukker efter flere faglærte i fremtiden, hvis vi ikke samtidig sætter handling bag ordene og skaber løsninger på de udfordringer, der er. Tak for kommentarerne og de drøftelser, vi har haft her i salen i dag. Jeg ser frem til eventuelle spørgsmål under udvalgsbehandlingen. Tak for ordet.

Tak til ministeren.

Der er ingen, der har bedt om korte bemærkninger, og der er i øvrigt ikke flere, der har bedt om ordet, og så er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Undervisningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.