L 201 - 2016-17 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17
L 201 Bilag 3
Offentligt

HØRINGSNOTAT

Dato

J. nr.

4. april 2017

2017-118

Høringsnotat

Høring vedrørende forslag til lov om ændring af færdselsloven

(Ophævelse af regler om gyldighed for kørekort til ældre)

1. Indledning

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har den 3. marts 2017 sendt udkast

til forslag til lov om ændring af færdselsloven i høring hos følgende organisati-

oner og virksomheder mv.:

Advokatsamfundet, Autobranchen Danmark, Autobranchens Handels- og Industri-

forening, Beredskabsstyrelsen, Cyklistforbundet, Danmarks Motor Union, Dansk

Bilbrancheråd, Dansk Bilforhandler Union, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk

Industri, Dansk Kørelærer-Union, Dansk Metal, Dansk Standard, Dansk Transport

og Logistik, Danske Advokater, Danske Biludlejere, Danske Kørerlæreres Lands-

forbund, Danske MotorCyklister, Danske Regioner Danske Seniorer, De Danske

Bilimportører, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen,

Domstolsstyrelsen, DTU Management Engineering, Erhvervsministeriet, Erhvervs-

styrelsen, Falck, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet Tænk, Forenede Dan-

ske Motorejere, Foreningen af Frie Kørelærere, Forsikring og Pension

Frie Danske Lastbilsvognmænd, Håndværksrådet, Institut for Menneskerettighe-

der, International Transport Danmark, Justitsministeriet, Rådet for Bæredygtig

Trafik, Kommunernes Landsforening, Køreprøvesagkyndiges Landsforening,

Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsfor-

eningen af Polio og Trafik- og Ulykkesskadede, NOAH-Trafik, Politiforbundet i

Danmark, Praktiserende Lægers Organisation (PLO), Retten i Bornholm, Retten i

Esbjerg, Retten i Glostrup, Retten i Helsingør, Retten i Herning, Retten i Hillerød,

Retten i Hjørring, Retten i Holbæk, Retten i Holstebro, Retten i Horsens, Retten i

Kolding, Retten i København, Retten i Lyngby, Retten i Nykøbing, Retten i Næst-

ved, Retten i Odense, Retten i Randers, Retten i Roskilde, Retten i Svendborg, Ret-

ten i Sønderborg, Retten i Viborg, Retten i Aalborg, Retten i Århus, Retten på Fre-

deriksberg, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Rådet for Sikker Trafik, Styrelsen for Pati-

entsikkerhed, Sundheds- og Ældreministeriet, Sektionen for Trafik og Veje på Aal-

borg Universitet, Udenrigsministeriet, Vestre Landsret, Veteranknallertklubben

Arkiv, Østre Landsret, Ældre Sagen og Lægeforeningen.

Lovforslaget har endvidere været offentliggjort på høringsportalen.

Høringsfristen udløb den 3. april 2017.

L 201 - 2016-17 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra transport-, bygnings- og boligministeren

-----

Der er modtaget høringssvar fra følgende organisationer og virksomheder mv.:

Dansk Bilbrancheråd

Vestre Landsret

Politiforbundet

Justitsministeriet

Københavns Byret (på vegne af byretspræsidenterne og byretterne)

Dansk Byggeri

Institut for Menneskerettigheder

FDL Frie Danske Lastbilsvognmænd

Østre Landsret

Dommerforeningen

Forbrugerombudsmanden

Havarikommissionen for vejtrafikulykker

Danske Seniorer

FDM

Rigspolitiet

Danske MotorCyklister

Erhvervsministeriet

Sektionen for Trafik og Veje på Aalborg Universitet

Ældresagen

DTU Management Engineering

Rådet for Sikker Trafik

Lægeforeningen

Dansk Kørelærer-Union

Sundheds- og Ældreministeriet

Forbrugerrådet Tænk

Dansk Bilbrancheråd, Vestre Landsret, Østre Landsret, Politiforbundet, Kø-

benhavns Byret (på vegne af byretterne), Dansk Byggeri, Institut for Menneske-

rettigheder, FDL Frie Danske Lastbilsvognmænd, Dommerforeningen, Forbru-

gerombudsmanden, Danske MotorCyklister, Erhvervsministeriet og Sektionen

for Trafik og Veje på Aalborg Universitet har svaret, at lovforslaget ikke giver

anledning til bemærkninger.

2. Høringssvarene

I det følgende refereres og kommenteres de indkomne bemærkninger fra hø-

ringssvarene. Ikke alle bemærkninger i høringssvarene er refereret, idet de

væsentligste dog fremgår.

Høringsnotatet er udarbejdet således, at de mere uddybende høringssvar gen-

gives og kommenteres først. Transport-, Bygnings- og Boligministeriets even-

tuelle kommentarer vil fremgå i kursiveret form i forlængelse af de pågældende

høringssvar.

Side 2/13

L 201 - 2016-17 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra transport-, bygnings- og boligministeren

FDM forholder sig som udgangspunkt positive over for lovforslaget. FDM un-

derstreger vigtigheden af, at forslaget ikke kommer til at medføre en forringelse

af trafiksikkerheden. Desuden bemærker de, at det er afgørende, at en stor be-

folkningsgruppe ikke tvinges til ofte at skulle bekoste en dyr lægeerklæring,

hvis dette ikke har nogen signifikant trafiksikkerhedsmæssig betydning.

FDM henviser til gyldighedsperioderne for kørekort til bil i Tyskland og Sveri-

ge, hvor der ikke er nogen øvre aldersgrænse. FDM sætter spørgsmålstegn ved

den trafiksikkerhedsmæssige effekt af de nuværende danske regler på bag-

grund af en tysk rapport udarbejdet i 2017 (”Verkehrsunfälle, Unfälle von Seni-

oren im Strassenverkehr”), hvoraf følger, at der ikke dør forholdsmæssigt signi-

fikant flere ældre i trafikken sammenlignet med Danmark.

FDM opfordrer til, at der indføres samme ordning i Danmark som i Sverige,

hvor fornyelse af kørekort er betinget af udfyldelse af en selverklæring om hel-

bred. Herved vil den enkelte bilists eget ansvar blive tydeliggjort, idet den en-

kelte bilist skal forholde sig til, om vedkommende selv mener at være i stand til

at føre bil på betryggende vis.

I forhold til den foreslåede regelændring, vurderer FDM, at familie og pårøren-

de i højere grad vil komme til at spille en central rolle i opmærksomheden om-

kring den ældres evne til at føre bil. FDM foreslår derfor, at myndighederne

iværksætter en kampagne, der har til formål dels at italesætte emnet, dels giver

de pårørende råd til at levere budskabet. Myndighederne bør i den forbindelse

være opmærksomme på den gruppe ældre, der hverken har tætte pårørende

eller jævnligt går til lægen.

FDM opfordrer til, at den foreslåede ordning indføres som en forsøgsordning

på 5 år, idet der kun er begrænset viden omkring effekten af de nuværende reg-

ler.

For så vidt angår FDM’s opfordring til indførelse af et betinget krav om selv-

erklæring om helbred ved kørekortfornyelse, kan Transport-, Bygnings- og

Boligministeriet bemærke, at ministeriet er i gang med en større gennemgang

af kørekortområdet.

Transport-, Bygnings- Boligministeriet lader sig løbende inspirere af andre

EU- landes regulering på kørekortområdet, herunder Sverige. Transport-,

Bygnings- og Boligministeriet har på denne baggrund noteret sig FDM’s for-

slag om en selverklæring om helbred som kendes fra det svenske kørekortsy-

stem.

Havarikommissionen for vejtrafikulykker henviser i deres høringssvar til 2012

rapporten ”Ulykker med ældre bilister”, der er baseret på en analyse af 32 tra-

fikulykker for ældre.

Side 3/13

L 201 - 2016-17 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Havarikommissionen bemærker i den forbindelse, at rapporten ikke konklude-

rer på, hvorvidt reglerne om gyldighedstid for kørekort til ældre helt skal fjer-

nes.

Havarikommissionen anfører, at ældres ulykkesbillede adskiller sig fra andre

aldersgruppers, idet ældre hyppigere involveres i ulykker i kryds, hvilket i vidt

omfang opvejes af, at der er ulykkestyper, som de sjældent er involveret i (f.eks.

eneulykker eller ulykker, hvor de er spirituspåvirkede).

Der sås en større andel ulykker, hvor den ældre fik et ildebefindende eller på

anden måde var så svækket fysisk eller psykisk, at den ældre enten var helt

uden bevidsthed eller handlede og manøvrerede bilen i konfus tilstand. Der var

f.eks. tale om hjertetilfælde, kortvarig bevidstløshed, lav blodprocent, søvn og

Konfus tilstand. Det var dog kun i 2 tilfælde vurderet, at der var forhold, som

ved den seneste kørekortfornyelse burde have foranlediget yderligere kontrol

eller egentlig fratagelse af kørekortet.

Havarikommissionen fremkommer med en række anbefalinger i rapporten,

som har betydning for lovforslaget om ophævelse af regler om gyldighedstid for

kørekort til ældre. Anbefalingerne er følgende:

Det bør undersøges, hvad der er den optimale orienteringsstrategi (i

hvilken rækkefølge og efter hvad bør man orientere sig) for ældre billi-

ster i kryds

Der bør gøres en indsats, så ældre bliver mere opmærksomme på symp-

tomer og øvrige forhold, der kan give dem problemer ved færdsel i tra-

fikken

Der bør sikres, at også ældre får formidlet viden om at foretage et for-

nuftigt bilvalg og herunder der vægte sikkerhedsniveauet højt.

Side 4/13

På baggrund af ovenstående analyse bemærker Havarikommissionen yderme-

re, at kommunikationen omkring kørselsforbud ikke foregår optimalt, idet en

sygehuslæge kan give kørselsforbud i akutte situationer, uden at den praktise-

rende læge får besked herom.

Endelig bemærker Havarikommissionen, at der bør være fokus på oplysning af

trafikfarlig medicin, hvilket bør inkorporeres i lovforslagets beskrevne ”tydelig-

gørelse og skærpelse af lægernes forpligtelse til at være opmærksomme på

sammenhængen mellem helbredet og bilkørsel”.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har noteret sig Havarikommissio-

nens forslag til kampagne og oplysningsarbejde vedrørende ældres oriente-

ring og fortsatte kørsel i trafikken. Transport-, Bygnings- og Boligministeriet

skal bemærke, at den nuværende aldersscreening alene kan opdage de ældre,

hvis helbred påvirker førerevnen og dermed ikke de ældre, der af andre årsa-

ger bliver usikre bilister. Som det også anføres af Havarikommissionen, kan

aldersscreeningen ligeledes ikke fange de helbredsproblemer, der opstår akut,

L 201 - 2016-17 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra transport-, bygnings- og boligministeren

og som ikke skyldes underliggende sygdom, der kan opdages ved en helbreds-

screening.

I forhold til Havarikommissionens bemærkninger om kørselsforbud, kan

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet oplyse, at ministeriet, som led i

lovforslaget, vil videreføre og indskærpe lægernes pligt til at give patienter

kørselsforbud. Dette vil ske som en ændring af Sundhedsstyrelsens vejledning

om vurdering af helbredskrav for førere af motorkøretøjer.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet bemærker endvidere, at læger har

en journaliseringspligt i forbindelse med udstedelse af kørselsforbud.

Rådet for Sikker Trafik bakker til fulde op om de tiltag, der har til formål at

ophæve eller begrænse regler, der forekommer unødige og fremstår økonomisk

og administrativt byrdefulde for såvel borgere som myndigheder.

Rådet anfører i sit høringssvar, at uanset at forskningen ikke generelt viser

forskel i risikotallene for ældre bilister i lande henholdsvis med og uden obliga-

torisk lægetjek, er totalrisikoen 2,5 gange højere for at være involveret i en

ulykke for 75-84-årige, end for 45-64-årige, ifølge tal fra DTU Transports rap-

port ”Risiko i trafikken 2007-2010”.

Rådet for Sikker Trafik anfører dog, at der endnu mangler forskning og under-

søgelser, der kan belyse området for ældres trafiksikkerhed og ulykkesrisiko,

herunder effekten af at have en obligatorisk screeningsordning. Rådet efterly-

ser på denne baggrund afdækning af, hvor mange ældre der ikke får fornyet

kørekortet grundet helbred, og hvor mange ældre der frivilligt ophører med at

føre bil, eksempelvis på grund af samtalen ved lægen eller efter eget ønske.

Rådet for Sikker Trafik påpeger blandt andet også, at der ikke er sket en evalue-

ring af den seneste lovændring, der ændrede aldersgrænsen fra 70 til 75 år, og

som trådte i kraft i 2015, hvor det vil være relevant at se på effekten af denne

ændring for at vurdere, om mængden af kørekort der ikke fornyes, stiger med

alderen. Det anføres endvidere, at det ønskes afklaret, hvordan man opdager de

ældre, der lider af en trafikfarlig sygdom, men som ikke går til lægen eller dem,

der grundet risikoen for at miste sit kørekort afholder sig fra at besøge lægen,

ligesom de pårørendes rolle i forbindelse med, at en ældre bør indstille kørslen,

bør afdækkes.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har i udarbejdelsen af lovforslaget

lagt sig op ad den tilgængelige forskning, der er udarbejdet på området, der

er relativt omfattende. Ministeriet har ligeledes set imod Justitsministeriets

rapport, der lå til grund for seneste lovændring på området, hvor alders-

grænsen blev sat op til 75. I denne rapport fremgår det, at det på baggrund af

den tilgængelige forskning på området, ikke er let at drage entydige konklusi-

oner om, hvilken løsning der bør anbefales.

Side 5/13

L 201 - 2016-17 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet er enig i, at ældre generelt har en

højere forekomst af helbredsproblemer end øvrige aldersgrupper, ligesom

personer generelt svækkes med alderen.

Ministeriet har ved en gennemgang af den eksisterende forskning på områ-

det, dog ikke fundet, at der heri er evidens for, at en aldersscreening af alle

ældre over 75, har en positiv virkning for trafiksikkerheden. Den eksisterende

viden på området viser, at der i forskningen er bred enighed om, at de ældre

ikke har forhøjet uheldsrisiko i forhold til yngre aldersgrupper. Det billede,

man på en baggrund af simple beregninger af ulykker med ældre, der viser,

at ældre involveres i flere ulykker end midaldrende aldersgrupper pr. kørt

kilometer, mangler at tage højde for flere faktorer, hvorfor de ikke giver et

retvisende billede.

For det første har ældre et kørselsmønster, der øger deres relative risiko, da

de kører færre kilometer pr. år og kører mindre på motorvej, som er en sikre-

re vejtype end eksempelvis landeveje eller veje med mange kryds. For det an-

det har de ældre større risiko for at komme alvorligt til skade eller blive

dræbt, når de impliceres i uheld, end øvrige bilister.

I forbindelse med dokumentation af trafikulykker, registreres ulykker med

alvorlig personskade ligeledes mere konsekvent af politiet end ulykker med let

tilskadekomst eller materielskade. Når de ældre således har større risiko for

at komme til skade, når de involveres i en ulykke, fylder de ældres ulykker

relativt mere i statistikkerne.

At DTU Transports rapport ”Risiko i Trafikken 2007-2010” fremgår da også,

at usikkerheden omkring tallene over de to aldersgruppers, hhv. 45-64 og 75-

84, ulykkesrisiko fra 2010 adskiller sig noget. Således er den generelle stati-

stiske usikkerhed på tallene for aldersgrupperne 45-54 og 55-64 på hhv. 6 og 7

%, mens den statistiske usikkerhed for aldersgruppen 75-84 er på 17 %.

Beregningen af ulykkesrisikoen er således omgivet af en vis usikkerhed. Hertil

kommer, at DTU’s rapports opgørelse over det totale antal dræbte og alvor-

ligt skadede for 2010, viser et gennemsnit på 463 dræbte og svært tilskade-

komne pr. mio. indbyggere pr. år. Førere i aldersgruppen 75-84 ligger her-

med under gennemsnittet, med 426 dræbte og tilskadekomne pr. mio. ind-

byggere pr. år, mens dette tal for de 45-54-årige er 451 og for de 55-64-årige

er 328.

Disse opgørelser har klart fokus på dræbte og svært tilskadekomne, og viser

for det første, at ældre ikke tegner for et særligt højt antal af tilskadekomne.

Med henblik på de ældres større skrøbelighed, og risiko for at få sværere ska-

der, når de involveres i trafikulykker, kan det endvidere ikke afvises, at de

tegner et skævt billede i disse opgørelser, hvortil det skal bemærkes, at opgø-

relserne netop ikke viser et billede af, hvem der i ulykken bar hovedansvaret

for, at ulykken fandt sted.

Side 6/13

L 201 - 2016-17 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Rådet henviser i sit høringssvar til, at det ikke vides, hvor mange procent af de

ældre, der blandt andet på baggrund af lægetjekket ikke får fornyet kørekortet.

Der henvises til evaluering og forsøg fra Sønderjylland, der ledte til indførslen

af m-MMSE-testen som del af lægeundersøgelsen i for kørekort.

Det er korrekt, at seneste opgørelse over antal ældre, der grundet en lægeun-

dersøgelse ikke får fornyet kørekort, stammer tilbage fra 2002. Denne opgø-

relse viste imidlertid, at kun 1,4 % af de screenede ældre, ikke fik fornyet køre-

kortet som følge af lægeundersøgelsen og den efterfølgende vejledende hel-

bredsmæssige køretest (VHK).

Forskningen vedrørende ældre i trafikken viser endvidere, at der ikke er evi-

dens for, at det gavner trafiksikkerheden at screene de ældre jævnligt. En

gennemgang af sammenlignende studier fra USA, Australien og Europa lavet

i løbet af de seneste 25 år viser, at der ikke kan udledes en positiv sammen-

hæng imellem obligatorisk aldersscreening og bedre trafiksikkerhed i form af

faldende ulykkestal, hverken for de ældre alene eller for alle aldersgrupper

Rådet for Sikker Trafik finder under alle omstændigheder, at en afskaffelse af

aldersgrænsen bør føles op af nogle klare retningslinjer og procedurer til lægen,

der kan hjælpe denne i mødet med en ældre, der bør indstille kørslen.

I høringsbrevet anbefaler Rådet, at der i afdækningen af området blandt andet

ses mod Sverige, der ikke har en obligatorisk aldersscreening. Der henvises til

en udtalelse fra Transportstyrelsens generaldirektør og cheflæge, hvoraf følger,

at der generelt ikke inddrages et tilstrækkeligt antal kørekort set i forhold til

forekomsten af de mest trafikfarlige sygdomme, demens og stroke.

Rådet fremfører også bekymringer om, hvordan man vil håndtere en række

udfordringer, hvis man afskaffer den obligatoriske aldersscreening, herunder

hvordan man identificerer de personer, der ikke søger læge, hvordan man tager

hånd om de pårørendes rolle, hvordan det sikres, at lægen lever op til sine for-

pligtelser, samt hvordan man sikrer imod den risiko, at ældre, der har fået en

sygdom, der kan have indflydelse på trafiksikkerheden, holder sig fra at opsøge

læge, når dette kan betyde, at kørekortet inddrages.

Generelt giver Rådet udtryk for, at der mangler konkrete undersøgelser på om-

rådet for ældre og kørekort. Rådet opfordrer derfor til, at en eventuel afskaffel-

se af den obligatoriske aldersscreening under alle omstændigheder følges op af

en grundig evaluering af ovenstående problemstillinger.

Ministeriet kan oplyse, at ministeriet samarbejder med Styrelsen for Patient-

sikkerhed om en opdatering af Sundhedsstyrelsens vejledning om vurdering

af helbredskrav for førere af motorkøretøjer, der har til formål at gøre det

mere tydeligt for lægerne, hvornår der skal udstedes kørselsforbud, ligesom

denne kan anvendes som baggrund for vurdering af ældre patienters føre-

revne i forbindelse med en konsultation.

Side 7/13

L 201 - 2016-17 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra transport-, bygnings- og boligministeren

I forhold til lægernes kompetencer og de pårørendes rolle, ser Transport-,

Bygnings- og Boligministeriet mod SFI – Nationalt Forskningscenter for Vel-

færds nye rapport fra 2017, der netop omhandler de pårørendes rolle, og

hvordan man fremover bedst muligt tilrettelægger indsatsen, herunder læge-

indsatsen, således at kørselsstoppet for ældre med demens bliver lettere.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet mener det er interessant at se på,

om der kanlaves tiltag, der bedre kan kvalificere læger til mødet med en æl-

dre, der bør indstille kørslen. Ministeriet skal dog henvise til, at lægernes ar-

bejde og efteruddannelse samt tilrettelæggelsen heraf, henhører under Sund-

heds- og Ældreministeriet.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet bemærker, at bekymringen om, at

visse ældre holder sig fra at opsøge læge, herunder på grund af risikoen for at

det vil få betydning for deres kørekort, er en generel problemstilling, der gæl-

der alle aldersgrupper. Som det også anføres af Rådet, er der blandt andet

eksempler på personer, der undlader at opsøge læge på baggrund af et anfald

af hypoglykæmi som følge af diabetes, da dette kan få indflydelse på deres

mulighed for at bevare kørekortet. Transport-, Bygnings- og Boligministeriet

er meget opmærksomme på denne udfordring, og forsøger i regeltilrettelæg-

gelsen på kørekortområdet også at minimere denne risiko. Dette var blandt

andet tilfældet på området for søvnapnø, hvor en ændring af kørekortbe-

kendtgørelsen medførte, at kun førere med dagtræthed, blev omfattet af reg-

lerne, ligesom det kun er de førere, der ikke vurderedes at kunne køre sikkert

blev omfattet af et kørselsforbud, mod tidligere alle førere med mistanke om

søvnapnø. Dette betød, at flere personer med mistanke om søvnapnø kunne

opsøge læge og igangsætte behandling, uden risiko for at miste kørekortet i en

periode.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har i øvrigt noteret sig Rådets be-

mærkninger.

Forbrugerrådet Tænk tilslutter sig fuldt ud Rådet for Sikker Trafiks bemærk-

ninger, som er fremført ovenfor.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet kan henvise til ministeriets be-

mærkninger til høringssvaret fra Rådet for Sikker Trafik.

Ældre Sagen støtter lovforslaget og bakker op om lovændringen.

Ældre Sagen bemærker, at der, som nævnt i bemærkningerne til lovforslaget,

ikke er evidens for den aldersobligatoriske screeningordning, som mangler

gavnlig effekt på trafiksikkerheden. Ældre Sagen anfører i den forbindelse, at

de i længere tid har opfordret til, at ordningen blev afskaffet. Med den mang-

lende gavnlige effekt af helbredsscreeningen og den viden, man har om ældre

billister, anser Ældre Sagen helbredsscreeningen for at være en unødig om-

kostning og belastning for den enkelte borger og samfundet som en helhed.

Ældre Sagen mener, det er vigtigere at have fokus på helbred og køreevne.

Side 8/13

L 201 - 2016-17 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Ældre Sagen henviser til bemærkningerne til den foreslåede lovændring, hvoraf

det fremgår, at lovændringen vil medføre ændring af kørekortbekendtgørelsen,

så den fremover ikke vil indeholde særlige bestemmelser om udstedelse og for-

nyelse af kørekort til gruppe 1-køretøjer for personer over 73 år. Ældre Sagen

anfører, at det bør præciseres, at lovforslaget vil medføre en ændring i køre-

kortbekendtgørelsens § 93, stk. 3, der vedrører krav om lægeattest fra 73 år.

I forbindelse med ændringerne af kørekortbekendtgørelsen, vil der ske en

rettelse af de bestemmelser, der lægger sig til de forkortede gyldighedstider

for ældre over 73 år. Det vil blive præciseret i lovforslaget, at dette også gæl-

der kørekortbekendtgørelsens § 93, stk. 3, om krav om lægeattest for personer

over 73.

Med henvisning til bemærkninger side 12 omhandlende den nuværende scree-

ningsordning, som vil medføre en estimeret omkostning for ældre på mellem

100 til 150 mio. kr. årligt, bemærker Ældre Sagen, at Ældre Sagen ikke er kilde

til det estimerede beløb, som ellers angivet. Ældre Sagen opfordrer til, at der

dog kommer offentligt tilgængelige tal på antal, der søger fornyelse, og som får

fornyelse, så udviklingen kan følges.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har i lovforslaget korrigeret hen-

visningen til Ældre Sagen som en kilde til ovenstående. Det er Danske Senio-

rer, og ikke Ældre sagen, der er kilde til de angivne tal.

Ydermere anfører Ældre Sagen, at de bakker op om, at lægers pligt til at skulle

informere patienter om evt. kørselsforbud eller indberette patienten til Styrel-

sen for Patientsikkerhed skærpes og tydeliggøres. Ældre Sagen henviser i den

forbindelse til en ny undersøgelse fra SFI, der netop peger på, at et sådant sy-

stem er gavnligt. Det understreges af forfatterne til undersøgelsen, at det er

afgørende, at læger har klare retningslinjer og redskaber til at vurdere køreev-

nen hos deres patienter. Denne betragtning mener Ældre Sagen skal tages med

som baggrund for en revision af den eksisterende vejledning fra Sundhedssty-

relsen samt bemærker, at det kan være relevant at tilføje i bemærkningerne.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har noteret sig Ældre Sagens be-

mærkninger og forslag til brug for revisionen af Sundhedsstyrelsens vejled-

ning om vurdering af helbredskrav for førere af motorkøretøjer. Transport-,

Bygnings- og Boligministeriet kan i øvrigt henvise til ministeriets bemærk-

ninger vedrørende rapporten fra SFI og en opkvalificering af lægerne, til hø-

ringssvaret fra Rådet for Sikker Trafik.

Lægeforeningen bemærker indledningsvist, at de frygter, at en afskaffelse af en

aldersobligatorisk screening i forbindelse med fornyelse af kørekort vil forringe

trafiksikkerheden.

Side 9/13

L 201 - 2016-17 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Lægeforeningen anfører, at de går ind for en obligatorisk undersøgelse knyttet

til en bestemt alder, hvor der statistisk sker en betydelig stigning i antallet af

personer med demens, og hvor der sker en svækkelse af helbredet.

Lægeforeningen er således af den opfattelse, at det ikke bør være et frivilligt

valg at få tjekket sine køreevner. Ifølge Lægeforeningen er en fast aldersgrænse

og den obligatoriske helbredsundersøgelse med til at sikre, at egnetheden til at

køre bil bliver sat på dagsordenen mellem den ældre borger og lægen. I den

forbindelse henviser Lægeforeningen til erfaringer fra Tyskland, hvor undersø-

gelser viser, at det er fornuftigt med en aldersgrænse på 75 år, idet der sker en

stigning af selvforårsagede uheld.

Såfremt den obligatoriske lægeundersøgelse afskaffes til fordel for en skærpet

forpligtelse for lægen til at være opmærksom på sammenhængen mellem hel-

bred og bilkørsel, bemærker Lægeforeningen, at der er risiko for, nogle patien-

ter vil afholde sig fra at gå til læge. En skærpelse af lægens ansvar til at reagere

vil ifølge Lægeforeningen medføre en svækkelse af tillidsforholdet mellem læge

og patient. Lægeforeningen bemærker således, at man ved at bevare en fast

aldersgrænse og obligatorisk helbredsundersøgelse undgår ovenstående.

Lægeforeningen bemærker ydermere, at såfremt reglerne om gyldighedstid

ophæves, bør myndighederne tydeliggøre, i hvilke situationer myndighederne

mener, en patient udgør en risiko for trafiksikkerheden, samt indeholde en

vejledning, der indeholder de kriterier, lægen skal vurdere en patients køreevne

på. Lægeforeningen bemærker desuden, at vejledningen bør indeholde eksem-

pler, der illustrerer, hvornår en læge af egen drift skal tale kørsel med sin pati-

ent, samt uddybe, hvordan dette harmonerer med reglerne om patientens au-

tonomi og reglerne om information og samtykke.

Lægeforeningen bemærker, at såfremt den obligatoriske helbredsundersøgelse

afskaffes, bør ansvaret for at vurdere et ældre familiemedlems køreevner ikke

overlades til de pårørende.

På baggrund af ovenstående opfordrer Lægeforeningen til, at man evaluerer,

hvilke konsekvenser lovændringen har, hvis reglerne om gyldighedstid for kø-

rekort til ældre ophæves.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har noteret sig Lægeforeningens

bemærkninger. Der henvises til ministeriets bemærkninger til høringssvaret

fra Rådet for Sikker Trafik.

DTU Management Engineering anfører, at de principielt støtter ophævelsen af,

at kørekort til gruppe 1-køretøjer udstedes med en kortere gyldighedstid fra en

persons 75 år. DTU Management Engineering henviser, som Ældresagen, til en

undersøgelse foretaget af SFI.

DTU Management Engineering understreger vigtigheden af, at lægers forplig-

telse til at være opmærksom på sammenhængen mellem helbred og bilkørsel

Side 10/13

L 201 - 2016-17 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra transport-, bygnings- og boligministeren

tydeliggøres og skærpes, såfremt den nuværende screeningsordning afskaffes.

Det fremhæves, at man skal påse, at læger har de nødvendige kompetencer til

at vurdere køreevnen – ikke kun for så vidt angår hensynet til medicinske

aspekter, men også hensynet til funktionsniveauet og kørepraksis.

DTU Management Engineering bemærker i den forbindelse, at det bør overve-

jes, om lægerne generelt har denne kompetence, om der er behov for en trafik-

medicinsk efteruddannelse, eller om vurderingen skal foretages af en faglæge.

En sådan ordning vil ifølge DTU Management Engineering resultere i hurtige-

re, mere transparent og mere evidensbaseret sagsbehandling.

Endvidere opfordrer DTU Management Engineering til, at man bibeholder

kravet om personlig henvendelse ved fornyelse af kørekort.

For så vidt angår gruppen af personer, der ikke tager regelmæssigt til lægen,

bemærker DTU Management Engineering, at man kan overveje en hyppigere

fornyelse af kørekort. I den forbindelse fremkommer DTU Management Engi-

neering med overvejelser om et krav til selverklæring af egen helbredstilstand

ved fornyelse af kørekort.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har noteret sig bemærkningerne

fra DTU Management Engineering.

Dansk Kørerlærer-Union bemærker, at de i sin tid ikke kunne tilslutte sig æn-

dringen i aldersgrænsen fra 70-75 år, og at de i endnu mindre grad kan tilslutte

sig denne ændring, da den er mere omfattende. Forslaget vil ifølge Dansk Kø-

rerlærer-Union forringe færdselssikkerheden på de danske veje.

Dansk Kørerlærer-Union begrunder deres afstandtagen til lovforslaget i, at

indførelse af den udvidede lægeundersøgelse og lægernes positive adfærdsæn-

dring, ved fornyelse af kørekort ved det fyldte 70 år, har haft en positiv indvirk-

ning på færdselssikkerheden for de ændre og dermed andre trafikanter.

Dansk Kørerlærer-Union bemærker, at de stiller sig undrende over, man øn-

sker at fjerne aldersgrænsen for de ældre og dermed kravet om lægelig under-

søgelse, men samtidig ønsker at bevare kravet om obligatoriske lægeerklærin-

ger ved førstegangerhvervelse og ved enhver udvidelse.

Dansk Kørerlærer-Union anfægter ikke, at der ikke findes evidens for, at den

aldersobligatoriske screening ikke giver bedre færdselssikkerhed, men frem-

kommer med nærværende bemærkninger, da de mener, de er i stærk kontrast

til dets mellemmers virkelighed.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har noteret sig Dansk Kørelærer-

Unions bemærkninger.

Rigspolitiet anfører indledningsvist, at det primært må bero på en lægefaglig

vurdering, hvorvidt aldersgrænsen for kørekort til ældre bør fastholdes, hæves

Side 11/13

L 201 - 2016-17 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra transport-, bygnings- og boligministeren

eller afskaffes, herunder hvorvidt gyldighedstiden for kørekort til gruppe 1-

køretøjer skal følge de nugældende 15 år.

Rigspolitiet foreslår at tilføje kategorien stort påhængskøretøj til almindelig bil

(kategori B/E) til oplistningerne af gruppe 1-køretøjer, idet kategorien indgår i

definitionen af gruppe 1-køretøjer.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har på baggrund af Rigspolitiets

forslag indsat kategori B/E) til oplistningerne af gruppe 1-køretøjer.

Rigspolitiet bemærker desuden, at idet de nuværende regler ikke indebærer

krav om indlevering af lægeattest ved fornyelse af kørekort hvert 15. år, bør der

ske en ændring i afsnittet i de almindelige bemærkningers afsnit 4, side 15, som

gentages i lovforslagets afsnit 19, side 18, om lovforslagets økonomiske og ad-

ministrative konsekvenser for erhvervslivet. Bestemmelsen har følgende ordlyd

”Helbredsundersøgelser

som følge af kørekortfornyelse hvert 15. år eller som

følge af særlige krav om helbredsundersøgelse ved tilstedeværelsen af en syg-

dom el. lign., vil stadig skulle foretages”.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet er enig i Rigspolitiets betragtning

og har på baggrund heraf ændret ordlyden, som nu lyder ”Helbredsundersø-

gelser som følge af særlige krav om helbredsundersøgelse ved tilstedeværel-

sen af en sygdom el. lign., vil stadig skulle foretages.

For så vidt angår lovforslagets omtale af lægelige kørselsforbud, bemærker

Rigspolitiet, at disse heller ikke i dag fremgår af politiets systemer.

Med ophævelse af de særlige gyldighedsregler for kørekort til ældre vil ældre i

lighed med andre ikke længere skulle indlevere lægeattest ved ansøgning om

fornyelse hvert 15. år. Politiet vil således ikke have mulighed for at forhindre

tilfælde, hvor borgere vil få fornyet deres kørekort, uagtet at en læge måtte have

udstedt et permanent kørselsforbud.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet kan henvise til, at det vil være i

strid med førerevnekriteriet i færdselslovens § 3 for en person at føre motor-

køretøj i strid med et et lægeligt kørselspåbud. Ifølge færdselslovens § 3 skal

trafikanter optræde hensynsfuldt og udvise agtpågivenhed, så der ikke opstår

fare eller forvoldes skade eller ulempe for andre, og således at færdslen ikke

unødigt hindres eller forstyrres. En fører der får fornyet sit kørekort imens

denne har fået udstedt et lægeligt kørselsforbud, vil således fortsat skulle op-

fylde førerevnekriteriet, før vedkommende lovligt kan føre motorkøretøj.

Ydermere bemærker Rigspolitiet, at det ikke ses nævnt i bemærkningerne til

lovforslaget, at politiet i sin behandling af en kørekortsag på baggrund af læge-

erklæringen, vil kunne pålægge en borger at aflægge en vejledende helbreds-

mæssig køretest. Herved vil borgernes åndelige og legemlige førlighed kunne

testes.

Side 12/13

L 201 - 2016-17 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Den foreslåede lovændring formodes ifølge Rigspolitiet at bevirke, at færre

kørekort inddrages administrativt, da lovændringen antages at ville medføre en

reduktion i antallet af afholdte vejledende helbredsmæssige køretest og kon-

trollerende køreprøver.

Afslutningsvis bemærker Rigspolitiet, at lovændringen giver anledning til en

række IT-mæssige ændringer, der forventes at være implementeret pr. 1. januar

2018.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har noteret sig Rigspolitiets be-

mærkninger. For så vidt angår Rigspolitiets bemærkninger om hvornår IT-

ændringerne kan være klar, kan Transport-, Bygnings- og Boligministeriet

oplyse, at man vil indgå i dialog med Rigspolitiet om at sikre, at disse æn-

dringer kan træde i kraft som forudsat i forslaget.

FDL Frie Danske Lastbilsvognmænd anfører, at de ikke har nogen indvendin-

ger til lovforslaget.

Danske Seniorer tilslutter sig lovforslaget og bemærker, at de i årevis har kæm-

pet for anskaffelse af aldersdiskrimination ved fornyelse af kørekort.

Side 13/13