Det næste punkt på dagsordenen er:

14) 1. behandling af lovforslag nr. L 201:

Forslag til lov om ændring af færdselsloven. (Ophævelse af regler om gyldighedstid for kørekort for ældre).

Af transport-, bygnings- og boligministeren (Ole Birk Olesen).

(Fremsættelse 26.04.2017).

Jeg var forberedt på at sige, at den første ordfører sidder fast i trafikken, men nu kan jeg se, at hr. Rasmus Prehn er mødt frem i salen. Skal vi tage den næste ordfører først, så ordføreren får lov at lande? Eller vil ordføreren op? Tak. Vi starter i den rigtige rækkefølge, men tak til hr. Kim Christiansen for at være parat.

Den første ordfører er så hr. Rasmus Prehn, Socialdemokratiet. Værsgo.

Mange tak til formanden for fleksibiliteten. Det er rigtigt, at jeg lige blev lidt udfordret af, at jeg troede, at den forrige forhandling tog lidt længere tid, end den gjorde. Derfor var jeg lidt tidspresset.

Forslaget her i dag er noget, vi har set frem til i lang tid. Der er heller nogen tvivl om, at foreningen Ældre Sagen, Faglige Seniorer og andre foreninger, der organiserer og mobiliserer ældre mennesker i Danmark, i lang tid har lavet et flot og ihærdigt stykke arbejde for at gøre opmærksom på, at der er noget uretfærdigt og uhensigtsmæssigt i, at man partout, fordi man fylder 75 år, skal til lægetjek for at få sit kørekort forlænget. Det er en unødig udgift. Det er en form for diskrimination af folk, der har en bestemt alder, fordi vi kan se, at der ikke er nogen direkte sammenhæng mellem det, at man er blevet ældre, og det, at man skulle være til fare for nogen i trafikken.

Der er blevet lavet op til flere undersøgelser på det her område. Tilbage i 2002, tror jeg det var, lavede DTU en større undersøgelse på det her område. Det er altså ikke sådan, så man kan se nogen direkte sammenhæng mellem det, at folk bliver ældre, og det, at der er flere uheld i trafikken. Kigger vi på vores naboland Sverige, som vi ved er blandt dem der er allerbedst til det med sikkerhed i trafikken, har de faktisk ikke nogen regler om, at man skal gennem det, der med et lidt kunstigt udtryk bliver kaldt for obligatorisk ældrescreening. Det har man ikke i Sverige, men de har ikke flere uheld, end vi har i Danmark. Faktisk er det sådan, at det, vi kan se i Danmark, er, at langt de fleste trafikuheld jo altså er blandt unge bilister. Så der er altså ikke noget grundlag for at sige, at det er de ældre, der til fare for nogen i trafikken.

Derfor giver det god mening at fortsætte den ændring af det her område, som Socialdemokratiet faktisk var med til at starte tilbage i 2015, hvor vi hævede aldersgrænsen fra 70 til 75 år. Nu, hvor vi kan se, at det er sket helt uproblematisk, tager vi det fulde skridt og går dertil, at vi ændrer det, så man ikke skal have noget bestemt tjek, fordi man har en bestemt alder. Derimod er det op til den praktiserende læge altid at holde et vågent øje med patienterne. Det kan altså være sådan, at man også i en yngre alder kommer derhen, hvor man på grund af sygdom ikke er egnet til at føre bil længere. Så er det altså lægens opgave at gribe ind på det her område. Det er en mere hensigtsmæssig, mere rimelig ordning, der ikke gør, at fordi man er fyldt 75 år, skal man diskrimineres af at skulle rende til lægen og betale penge for at få fornyet sit kørekort. Det har været en lidt urimelig mistænkeliggørelse af friske, raske, rørige, ældre mennesker. Og det har også været noget, som der ikke været noget forskningsmæssigt belæg for at holde fast i.

Så stor ros til den tidligere transportminister hr. Hans Christian Schmidt for at sætte turbo på det her arbejde og sikre, at det kom med på lovprogrammet. Også tak til den nye minister for at fortsætte det her arbejde. Jeg fornemmer, at der er relativt bred opbakning i Folketinget til at flytte det her videre. Det skal lige understreges, at det her altså er en lovgivning, vi laver for kørekort til almindelig bil. Når det handler om busser og lastbiler, hvor der er en del mere på spil, har vi ikke åbnet for det her. Der fastholder man de nugældende regler. Jeg forstår det sådan, at man lægger op til, at den her nye lov skal træde i kraft pr. 1. juli i år. Så der sidder altså formentlig nogle hjemme bag fjernsynsskærmen og holder øje med det her og siger: Det ser vi frem til. Det er altså glædeligt, når så stor og aktiv en indsats fra bl.a. ældre borgere bærer frugt og vi får det ændret og vi kan lytte her på Christiansborg. Så det er vi glade for fra socialdemokratisk side.

Der er en enkelt til en kort bemærkning.

Er der overhovedet ikke nogen betænkelighed i Socialdemokratiet i forhold til det her lovforslag, som jo helt ophæver aldersgrænsen? Jeg tænker også på, at det her har været på dagsordenen ad flere omgange, og hvis vi går tilbage til december 2013, hvor der blev fremsat et beslutningsforslag, kan jeg i hvert fald huske, at man fra socialdemokratisk side var skeptisk. Det var en socialdemokratisk ledet regering, der fik nedsat en arbejdsgruppe, som kom med nogle konklusioner, som klart sagde, at det ikke var nogen god idé – eller rettere, de formulerede det positivt, nemlig at det var betimeligt at fastholde en aldersgrænse af mange af de årsager, som de redegjorde for i arbejdsgruppens rapport. Socialdemokratiet har her været på en rejse, sådan som jeg ser det. Der er jo pokker til forskel på, om man hæver en aldersgrænse, som vi gjorde for et par år siden, fra 70 år til 75 år, eller om man helt ophæver aldersgrænsen, som man gør nu.

Ordføreren, værsgo.

Der er ikke nogen tvivl om, at vi socialdemokrater er meget optagede af at styrke trafiksikkerheden, og hvis der er noget, der kan blive opfattet som en svækkelse af trafiksikkerheden, skal vi være på vagt over for, om det nu er det rigtige at gøre. Vi var med til at støtte den ændring, der skete tilbage i 2015, hvor aldersgrænsen blev hævet. Der var vi nok lidt tilbageholdende og lidt forsigtige. Nu har det fungeret i nogle år, og det virker til, at det fungerer, uden at det har nogen negativ virkning på trafiksikkerheden.

Vi har så også haft lejlighed til at sætte os ind i det her stof, og det gør altså indtryk, for man kunne jo også begynde at argumentere for, at der er andre sygdomme, som der er en større sandsynlighed for at man får, når man er 55 år. Skulle man så også screenes for diabetes, når man er 55 år, og så risikere at miste sit kørekort på grund af det? Der må det være op til lægen løbende at holde øje med sine patienter og sige til, hvis han eller hun som læge føler, at der er et sundhedsmæssigt aspekt, der gør, at vedkommende ikke skal fortsætte med at køre bil. Det er på den måde, at vi skal have gjort noget ved det.

Vi skal være opmærksomme på, at den seneste opgørelse viser, at ud af dem, som man har undersøgt gennem den her aldersscreening, er det kun, tror jeg, 1,4 pct., som har fået frakendt deres kørekort, så det er jo ikke mange, der er blevet sorteret fra på det her område. Derfor er vi rimelig trygge ved det her, men vi vil gerne følge området, og jeg er også sikker på, at Enhedslistens hr. Henning Hyllested vil vide at være på mærkerne, hvis uheldige tendenser skulle vise sig.

Jeg gør lige opmærksom på taletidsreglerne.

Så er det spørgeren til den anden korte bemærkning.

Med hensyn til om der kunne være andre sygdomme, har Enhedslisten ved hver eneste af de her debatter foreslået, at der finder et lægetjek sted i forbindelse med hver fornyelse af kørekortet, altså hvert 15. år, og det er netop for at få et, om jeg så må sige, uvildigt syn på det og for at gribe, hvis der er andre sygdomme, et overforbrug af medicin, og hvad ved jeg.

Men når ordføreren siger, at det lader til, at det her virker, er det jo faktisk noget af det, som vi ikke helt ved. Og hvis man læser f.eks. høringssvaret fra Rådet for Sikker Trafik, er det jo noget af det, de gør opmærksom på. De synes, at der er lidt hastværk her, fordi vi faktisk ikke har opsamlet og evalueret erfaringerne med forhøjelsen af aldersgrænsen fra 70 år til 75 år. Nu tager man så, om jeg så må sige, skridtet fuldt ud og ophæver aldersgrænsen, og det er uden egentlig at vide, hvor vi står i det her spil.

Ordføreren.

Jeg synes, det gør indtryk, at vi kan se, at mange af de lande, som ikke har obligatorisk aldersscreening, sådan set ikke har en højere ulykkesstatistik, end vi har i Danmark. De høringssvar, der er givet, bl.a. fra Rådet for Sikker Trafik, skal vi skal tage alvorligt, og jeg synes også, at vi kan diskutere i Transport-, Bygnings- og Boligudvalget, om vi skal lægge nogle elementer ind i en eventuel betænkning, hvor vi peger på de opmærksomhedpunkter, som vi løbende vil undersøge. Det vil jeg gerne være med til at gøre, for ligesom Enhedslistens hr. Henning Hyllested er vi fra socialdemokratisk side meget optaget af sikkerheden.

Det er jo sådan, at rigtig meget erfaring viser, at de mennesker, der f.eks. rammes af demens, selv vælger at lade bilen stå. Det behøver lægen ikke at gribe ind over for. Men vi skal selvfølgelig være opmærksomme på det. Vi ser i øvrigt også en meget uhyggelig tendens til, at også yngre mennesker bliver ramt af demens, og der kunne det jo så være, at lægen skal være anderledes oppe på dupperne. Det er også noget af det, vi kunne formulere i forbindelse med et betænkningsbidrag.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger lige nu. Vi fortsætter i talerrækken, og jeg vil endnu en gang gerne kvittere for hr. Kim Christiansens fleksibilitet, hvis det havde været sådan, at den anden ordfører skulle have været til først. Så tak for det. Men nu er hr. Kim Christiansen ordfører for Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, og det var absolut ikke spild af tid. Så fik jeg lejlighed til at høre den socialdemokratiske ordfører, og det er jo altid inspirerende. I Dansk Folkeparti synes vi, at det lidt er en glædens dag, at vi sammen med et ret stort flertal nu kan beslutte, at vi fjerner den her aldersdiskrimination, hvorefter ældre over 75 år har skullet gå til regelmæssigt lægetjek. Det har været en stor omkostning for de ældre, og tallene på 1,4 pct. viser jo i hvert fald – hr. Rasmus Prehn var inde på det – at det er et meget stort og dyrt apparat, der bliver sat i gang, og en, synes vi i hvert fald, unødig foranstaltning over for ældre mennesker i forhold til det antal, man rent faktisk screener i det her system. En stor del vil sandsynligvis blive fanget i forbindelse med receptudskrivning, almindelig lægekontrol osv., hvor lægen så har en pligt til at sige: Ved du hvad, nu tror jeg, at du har kørt det bil, du skal, i det her liv. Vi håber selvfølgelig, at lægerne lever op til det ansvar, men også at de ældre selv påtager sig et ansvar nu. Det gælder også pårørende, hvis de kan se, at der måske er nogle ændringer i en persons liv, der gør, at det er på tide at stoppe med at køre bil. Det håber jeg.

Som den tidligere ordfører også var inde på, bliver det her med aldersgrænsen jo ikke fjernet i forhold til kørsel med lastbiler og bus og erhvervskørekort. Der vil jeg så lige komme med en lille bemærkning, nemlig at der forhåbentlig snart kommer en ny taxalov. Der har vi fjernet erhvervskørekortet, men indlægger en anden faglig prøve, og der vil jeg i hvert fald allerede på nuværende tidspunkt opfordre til, at taxachauffører, der jo kører med andre mennesker, også kommer til at køre under de gamle regler med en aldersgrænse på 70 år.

Så kan man med et glimt i øjet sige, at når regeringen gang på gang siger, at vi skal arbejde længere, så er det jo rart, at man måske også har en bil, som man kan fragte sig på arbejde i. Det er sagt med et smil på læberne. Vi synes, at det er et rigtig godt forslag, og vi er sådan set helt trygge ved at gennemføre det.

Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Henning Hyllested. Værsgo.

Jeg synes bestemt også, det er fornuftigt, at også ældre mennesker kan fragte sig rundt i bil. Det skal bare foregå sikkert og forsvarligt, og det tror jeg da heller ikke at ordføreren for Dansk Folkeparti og jeg er uenige om. Men er der overhovedet ikke nogen betænkeligheder hos Dansk Folkeparti ved det her? Som jeg sagde før til den socialdemokratiske ordfører, er der jo meget stor forskel på at hæve en aldersgrænse, f.eks. fordi levetiden for befolkningen er stigende, og så helt at ophæve aldersgrænsen. Det betyder jo i bund og grund, at der kommer til at ligge en masse kørekort, om jeg så må sige, rundtomkring i de gamle hjem, som så kan aktiveres, fordi der måske ikke foregår de overvejelser hos den ældre selv, som man bliver tvunget til at gøre sig, hvis man skal til et lægetjek, for her bliver man simpelt hen tvunget til at overveje, om man nu kan køre bil, og om det virkelig er forsvarligt, at man bliver ved med det.

Ordføreren.

Jeg ved ikke, om jeg skal forstå det på den måde, at hr. Henning Hyllested mener, at hvis nogen måske for 10 år siden har opgivet at køre bil og så i mellemtiden er blevet 82 år, så finder de kørekortet frem af skuffen igen. Sådan tror jeg ikke rigtig det kommer til at fungere. Jeg tror i hvert fald, at der er nogle administrative forhold, som gør, at det ikke kan lade sig gøre. Som sagt er vi ret trygge ved det her. Der er jo ingen tvivl om, at når man ældes, ændrer mange ting sig også. Man bliver måske lidt langsommere i reaktionerne, men jeg vil vove den påstand, at en bilist på 25 år, som tror, at han er udødelig, er væsentlig farligere for trafiksikkerheden end et ældre menneske, som kører efter forholdene og egne evner.

Spørgeren til den anden korte bemærkning. Værsgo.

Jo, men det er også en kendsgerning, at de ældre optræder hyppigere i ulykkesstatistikken end, hvad skal man sige, mellemgruppen. Det er rigtigt, at der, hvis vi sammenligner med de helt unge, der kører, så er der betydelig forskel. Men det har måske også noget at gøre med, at der, hvad skal man sige, på grund af det aldersbetingede helbredstjek jo faktisk sker en frasortering, både fordi nogle selv vælger det, men også ved selve lægetjekket. Der får man jo en frasortering, og dem, der bliver tilbage, er jo så i virkeligheden – om man så må sige – de bedste bilister og de mest friske, altså både åndsfriske, fysisk friske osv. osv. Det er dem, der er tilbage, samtidig med at de jo altså ikke kører i mørke, ikke kører i glat føre, ikke kører langt og ikke kører, når der er myldretid, hvor trafikken er kompliceret, osv. osv. Det var jo også noget af det, DTU-undersøgelsen viste i sin tid, og det har måske noget at gøre med, at de ikke optræder så hyppigt i ulykkesstatistikken.

Ordføreren.

Jo, det er rigtigt, men jeg tror, at ældre mennesker tilpasser det. Som hr. Henning Hyllested er inde på, kører man måske ikke ind i København lige i myldretiden, fordi det godt kan være, at man synes, at det går lige lidt stærkt rundt om en, men der vil jeg så også sige, at jeg kan nævne mange unge bilister, som også har sådan et landsbykørekort eller et sommerkørekort, som jeg plejer at kalde det, og som er lidt kede af at køre i glat føre eller at køre inde i byen med al den trafik, der er. Så det tror jeg egentlig spænder over et meget vidt spekter sådan rent aldersmæssigt. Det har jo meget at gøre med, hvor erfaren og tryg man føler sig, og heldigvis kan vi jo være glade for, at der er nogle, der vælger at køre uden for myldretiden.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi fortsætter i talerrækken. Den næste ordfører er hr. Hans Christian Schmidt, Venstre. Værsgo.

Tak for det, og indledningsvis vil jeg sige tak for de rosende ord til Socialdemokratiets ordfører, hr. Rasmus Prehn. Jeg synes faktisk, at vi alle sammen kan glæde os over, at vi står her i dag, og nu skal vi behandle det forslag, som jo har været længe undervejs. Vi har holdt mange møder, forberedt meget, og jeg kan også huske, dengang vi også skulle have det på lovprogrammet for snart 8, 9, 10 måneder siden. Så det er virkelig noget, der har taget lang tid, men det er også noget, der har fyldt meget i Folketinget gennem årene, og derfor synes jeg, at vi er ved en skelsættende dag i dag, hvor vi endelig får ophævet de her regler, som jo efter min bedste overbevisning er diskriminerende.

Lovforslag L 201, som vi behandler i dag, skal være med til at ændre færdselsloven, så personer over 75 år ikke længere skal have deres kørekort fornyet oftere end de øvrige aldersgrupper, for det er jo der, hele diskrimineringen ligger – eller som lovforslaget måske betegner gruppen over 75 de ældre.

Man vil med lovforslaget ophæve reglerne om gyldighedstid for kørekort til ældre. Vi vil gerne gøre det nemmere for de ældre at have kørekort, og det indfrier vi med lovforslaget i dag. Når vi nu vil gøre det nemmere for de ældre borgere at have kørekort, skal det selvfølgelig være uden, at man går på kompromis med færdselssikkerheden, og det vil jeg på Venstres vegne også gerne slå fast.

Lovforslaget gør op med de såkaldte aldersscreeninger, som man med de nuværende regler skal have, hver gang et kørekort skal fornys, og vi gør op med den holdning, at bare fordi man er oppe i årene, kan man ikke køre bil, fordi man med alderen skulle blive mentalt og fysisk svækket og derfor udgør en fare for trafiksikkerheden. Ikke alene mener vi, at vi bør gøre op med dette syn på ældre, men forskningen understøtter jo også det synspunkt, og der er intet videnskabeligt belæg for, at ældre bilister skulle udgøre en større trussel for trafiksikkerheden end andre aldersgrupper.

Vi mener godt, at lægerne fremadrettet kan vurdere, om en given ældre person er til fare for trafiksikkerheden. Der har jeg i hvert fald fuld tiltro til, og så ligger der jo et personligt ansvar, som også gør, at vi stadig væk sikrer trafiksikkerheden uden de obligatoriske lægetjek. Ikke alene, synes jeg, kan det virke en smule diskriminerende, men der er også det, at man vælger at betvivle denne aldersgruppes kunnen og formåen, blot fordi de har nået en vis alder, og det er jo også en stor ekstra udgift, som vi pålægger den gruppe af borgere. Jeg kan huske, at jeg selv blev meget overrasket over, når jeg spurgte ind til, hvor mange udgifter vi i grunden talte om, og det skønnes jo, at der er udgifter for mellem 100 og 150 mio. kr. for de ældre i forbindelse med lægetjek, og det er efter min bedste overbevisning helt unødvendigt.

Vi har fra Venstres side i flere år foreslået, at vi skulle fjerne aldersgrænsen for det obligatoriske lægetjek ved ældre borgernes fornyelse af kørekort, og derfor, som jeg sagde indledningsvis, glæder jeg mig da også særligt over, når vi står her ved førstebehandlingen i dag, at alt i alt er lovforslaget jo med til at sætte en stopper for det bureaukrati og det bøvl, som det har været for de ældre, når de har skullet forny deres kørekort.

Jeg vil som sagt bare sige, at jeg synes, at vi alle kan glæde os over det, og jeg håber også, at det ender med, at alle bakker op om det. Jeg synes virkelig, at det er sådan et forslag, som sender det helt rigtige, saglige signal, nemlig at det er et spørgsmål om, hvordan man kører en bil, mere end det er et spørgsmål om, hvilken alder man har. Med det sagt skal jeg sige, at Venstre helt naturligt selvfølgelig støtter forslaget.

Jeg skal også hilse fra De Konservative, som desværre ikke kunne være her, og sige, at de også støtter forslaget.

Tak for det. Der er en enkelt til kort bemærkning. Hr. Henning Hyllested, værsgo.

Anerkender hr. Hans Christian Schmidt, at der er en væsentlig forskel på at hæve en aldersgrænse, som vi gjorde i sin tid fra 70 år til 75 år begrundet i, ja, det kan være mange gode grunde, men vel først og fremmest i befolkningens stigende levealder, og så helt at ophæve aldersgrænsen, fordi det jo bl.a. kommer til at betyde, at der kommer til at ligge kørekort med gyldighedsperioder på 15 år rundtomkring i de små hjem, om jeg så må sige, kørekort, der kan, lad os bare kalde det aktiveres sådan fra tid til anden. Med den viden, vi har, om, at alderssvækkelse jo indtræffer – ja, med alderen – men altså også i stigende tempo, og jo ældre vi bliver, jo flere kommer der, men alligevel ligger der altså et kørekort, der kan bruges i nød og betryk , hvis det var sådan.

Ordføreren.

Ja, jeg anerkender, at der er en væsentlig forskel, netop den, at vi med den ændring, vi lavede sidst, stadig generede en masse ældre mennesker med noget, som efter min bedste mening er overflødigt. Så ja, det er en stor forskel, men det er en glædelig forskel.

Spørgeren til anden korte bemærkning.

Ordføreren er ikke et øjeblik i tvivl om, at det her trods alt, med det jeg nævnte under mit første spørgsmål, kommer til at betyde, at der i stigende grad vil befinde sig ældre mennesker som bilister i trafikken, som ikke burde være der?

Ordføreren.

Nej.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger lige nu, og vi har noteret, at ordføreren også talte på vegne af Det Konservative Folkeparti. Den næste ordfører er hr. Henning Hyllested, Enhedslisten. Værsgo.

Så kom lovforslaget om helt at ophæve aldersgrænsen for en lægelig screening i forbindelse med en kørekortsfornyelse. Jeg synes egentlig, det er gået stærkt. Hr. Hans Christian Schmidt sagde, at det havde trukket længe ud, men jeg synes egentlig, det er gået stærkt. Jeg tænker på, at i december 2013 blev beslutningsforslag nr. B 31 fremsat om at hæve aldersgrænsen, og i november 2014 blev lovforslag nr. L 69 fremsat, som så skulle slå fast, at aldersgrænsen blev hævet fra 70 år til 75 år. Det blev vedtaget i februar 2015. Og nu står vi så i 2017 – det er jo trods alt inden for 3-4 år – med et lovforslag, som helt ophæver aldersgrænsen.

Enhedslisten har, som det er alle bekendt, hele vejen igennem været imod den her udvikling, og det er vi selvfølgelig af færdselssikkerhedsmæssige årsager. Man kan også, synes jeg, spørge sig selv, hvad nyt der er siden lovforslag nr. L 69 blev fremsat og vedtaget, altså det, at vi på det tidspunkt hævede aldersgrænsen til 75 år. Jeg synes ikke, der er noget som helst nyt. Og jeg synes måske navnlig, at den der rapport, der blev fremsat af den arbejdsgruppe, som den tidligere socialdemokratiske regering nedsatte, for så vidt taler for sig selv. Når man går den igennem, ser man, at den er meget på den ene side og på den anden side, fordi der selvfølgelig er argumenter for det ene og for det andet. Men den konkluderer altså også, at der fortsat bør være en fast aldersgrænse. Jeg har egentlig ikke se bestridt nogen som helst steder fra, at det skulle være fornuftigt.

Lovforslaget ser altså helt bort fra den anbefaling, på trods af at den altså kun er et par år gammel. Anbefalingen er jo begrundet i, at der faktisk finder en, ja, man kalder det med et mærkeligt ord for selvselektion – det gør man – sted blandt de ældre, altså det, at mange ældre, når de når frem til lægetjekket der ved 75-års alderen, vælger at sige, at okay, det klarer jeg vidst ikke, og jeg er vist ikke længere i stand til at føre en bil forsvarligt. Og så opfanger selve lægetjekket jo også rent faktisk en del ældre, som ikke opfylder kravene.

Det er i øvrigt de mekanismer – jeg var lidt inde på det i mine spørgsmål – som gør, at det kun er de bedste fysisk set og mest åndsfriske, som bliver tilbage blandt de ældre bilister på vejene. Det giver selvfølgelig også en bedre ulykkesstatistik. De er meget forsigtige, de kører ikke i mørke, de kører ikke i glat føre, de kører ikke lange ture, de kører ikke i myldretiden. Og det kan jo egentlig også tages til indtægt for, at det ikke er fuldstændig sikre bilister, men det betyder selvfølgelig, at de ikke optræder så tit i ulykkesstatistikkerne.

Jeg vil gerne gøre opmærksom på, at lægetjekket ikke er indført for at tage kørekortet fra folk. Det kan man nærmest få indtrykket af, især når man får henvendelser fra Ældre Sagen og fra Danske Seniorer og Faglige Seniorer, og hvad de hedder alle sammen. Men det er indført af trafiksikkerhedsmæssige årsager. Og vi synes altså, at man netop ved en fuldstændig ophævelse af aldersgrænsen ophæver kontrollen og selvselektionen i forhold til den alderssvækkelse, som jo er uomgængelig. Det betyder, som jeg sagde, at mange kørekort, som ellers ikke ville blive fornyet, nu vil kunne aktiveres, lad os bare kalde det det.

Jeg synes, at der foreligger nogle meget vægtige høringssvar. Lægeforeningen advarer og argumenterer med den almindelige svækkelse i forbindelse med alder af mental karakter og fysisk førlighed, og de henviser i øvrigt til en tysk undersøgelse. Tyskland og Sverige har fyldt meget i debatten. Men man henviser til en tysk undersøgelse, som netop siger, at ved det 75. år, er der en stigning i selvforårsagede ulykker blandt ældre bilister.

Rådet for Sikker Trafik er bekymret og problematiserer i høj grad den svenske ordning og mener at kunne gøre rede for, at her diskuterer man, om man skal vende tilbage, altså gøre ligesom vi gør i Danmark i dag. Og de opfordrer jo i øvrigt til, at man, inden man griber til at ophæve aldersgrænsen, undersøger de nugældende regler. Hvad har det betydet, at vi hævede aldersgrænsen fra 70 år til 75 år?

Rigspolitiet efterspørger en lægefaglig vurdering, og man kan sige, at den har de fået, hvis de læser Lægeforeningens høringssvar. Om så Rigspolitiet er på Lægeforeningens side i det spil, ved jeg ikke. Rigspolitiet har tidligere ved de her behandlinger af aldersgrænser været meget skeptiske over for de tiltag. Og Dansk Kørelærer-Union siger direkte, bygget på erfaringer fra medlemmerne, at det vil forringe færdselssikkerheden på de danske veje, kort og godt.

Jeg tror, det er mange års lobbyvirksomhed – den socialdemokratiske ordfører var inde på det – som tilsyneladende nu har presset partierne under bl.a. krigeriske kampråb om, at det her er aldersdiskrimination. Men man svækkes altså med alderen, skulle jeg lige hilse og sige. Jeg er selv 63 år, og jeg er ikke så god en bilist, som jeg var for 15 år siden. Jeg har ikke den samme hørelse. Jeg har ikke det samme syn. Og jeg har ikke den samme reaktionsevne. Det synes jeg måske man skulle tænke over. Vi er i hvert fald i Enhedslisten meget alvorligt bekymrede for færdselssikkerheden i forbindelse med det her forslag.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi fortsætter i ordførerrækken. Jeg kan se, at den næste er fru Christina Egelund, Liberal Alliance.

Tak for det. Det er rigtigt, at jeg er her i stedet for hr. Villum Christensen, som ikke kunne være til stede.

Den generelle aldersscreening foretages i dag således, at alle bilister over 73 år får udstedt kørekort med en kortere gyldighedstid end de normale 15 år. Det betyder bl.a., at .a. disse ældre skal gennemgå et helbredstjek ved hver fornyelse. Baggrunden for den generelle aldersscreening er at opfange de ældre, som er så dårlige, at de ikke længere bør køre bil.

Forskningen på området viser imidlertid, at det ikke har en positiv indvirkning på trafiksikkerheden, og at screeningen kun i meget få tilfælde fører til, at de ældre rent faktisk ikke får deres kørekort fornyet.

Når man holder det faktum op imod, hvor indgribende aldersscreeningen er for den enkelte, både økonomisk og personligt, giver det rigtig god mening at fjerne den øvre aldersgrænse på 75 år. Og jeg synes egentlig, at Dansk Folkepartis ordfører sagde det meget godt, da han sagde, at man med det her lovforslag fjerner en urimelig diskrimination mod de ældre.

Liberal Alliance kan støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi tager næste ordfører, som er hr. Roger Matthisen som ordfører for Alternativet.

Tak for det, formand. Med lovforslaget her, L 201, foreslås det at ophæve den øvre aldersgrænse på 75 år for den almindelige gyldighedsperiode for kørekort til de såkaldte Gruppe 1-køretøjer. Jeg synes, at lovforslaget er blevet rigtig godt gennemgået af de foregående ordførere, så jeg vil ikke gå så meget i dybden med det.

Blot vil jeg fremhæve, at man jo i vores nabolande Sverige og Tyskland klarer det helt fint uden at have en potentielt diskriminerende praksis over for de ældre borgere. Så Alternativet kan helt klart støtte op omkring at anerkende, at vi nu bliver ældre og ældre og lever på andre måder end for 50 år siden.

Egentlig vil jeg også drage en parallel til vores behandling af L 62 i efteråret, eller i vinters, hvor hørekravet til førere blev ophævet. Der tog vi fat i en lovgivning fra 1918, tror jeg det var, og det handlede om, at dem, der ikke har nedsat hørelse, hvad end grunden er, naturligvis ikke skal diskrimineres i trafikken, da vi ikke kræver, at almindelige førere af køretøjer skal lægge deres høretelefoner eller på anden måde sørge for, at deres hørelse ikke er påvirket.

Så ligesom der skulle ses på den diskriminerende praksis, mener Alternativet, at vi skal gøre det samme med dette lovforslag. Vi kan derfor godt tilslutte os. Det var ordene. Tak, formand.

Tak, og der er en enkelt til en kort bemærkning. Hr. Henning Hyllested, værsgo.

Det er, fordi ordføreren jo nævnte, at vores nabolande klarer det helt fint. Der vil jeg bare spørge, om ordføreren er opmærksom på, at Lægeforeningen i sit meget, meget fyldige høringssvar henviser til en tysk undersøgelse, som jeg også nævnte i min ordførertale, og den viser, at fra det 75. år ser man altså flere ældre bilister i ulykkesstatistikken i det, der kaldes selvforårsagede ulykker. Og det samme gælder i forhold til høringssvaret fra Rådet for Sikker Trafik, som jo faktisk problematiserer det og henviser til, at der i dag i Sverige foregår en diskussion af den måde, man gør det på i Sverige.

Med hensyn til det der med længere levetid vil jeg spørge, om ordføreren er opmærksom på, at det i den rapport, der blev lavet af den tidligere socialdemokratiske regering i sin tid, jo netop fremgår – og det ved vi jo også alle sammen – at der er en himmelvid forskel på, hvad for nogle grupper i samfundet der har fået kraftigt forøget levetid, og hvem der ikke har.

Der er meget, meget stor forskel der, og derfor advarer rapporten imod at se befolkningen under et i det her spil, altså i forhold til at have en fast aldersgrænse eller helt ophæver den.

Ordføreren.

Tak for det. I forhold til at se befolkningen under et kunne vi jo næsten gå ind i en diskussion af, om det ville være geografisk diskrimination så at sige at anerkende, at en mand på Lolland lever 12 år kortere end en mand i Gentofte eller Nordsjælland. Det er noget, jeg vil komme ind på i behandlingen af redegørelsen om landdistrikterne.

Men jeg anerkender, at vi selvfølgelig skal sørge for, at vores læger har det her skærpede tilsyn i forhold til vores ældre borgere, og jeg anerkender også, at man bliver svagere i forhold til sanser og motorik. Men jeg mener stadig ikke, at det er i orden at have den her praksis med at diskriminere over en kam ud fra en alder.

Spørgeren for anden korte bemærkning.

Men netop på grund af disse forskelle i befolkningen – og det gælder egentlig, hvad enten de er geografisk, arbejdsmæssigt eller socialt betinget – er det vel ikke totalt at ophæve aldersgrænsen. Så er det vel egentlig fornuftigt at have et eller andet sted, hvor folk, om jeg så må sige, banker ind i et lægetjek. Og det er så uanset, hvor man bor i landet, eller hvilken socialgruppe man tilhører osv. osv. Så ville der jo være en eller anden form for objektivt syn på det her.

Ordføreren.

Jeg synes, at vi i højere grad skal have tillid til vores borgere og til, at lægerne gør deres arbejde. Og vi skal også have tillid til, at de her ældre borgeres familier også kan sige til, hvis de mener, at deres forældre eller nogen i deres familie ikke er i stand til at køre bil.

DTU har jo påvist, at der ikke er nogen direkte sammenhæng mellem alderdom og den her overrepræsentation af ulykker. Og vi ved, at det kun er 1,4 pct., der har fået frakendt deres kørekort, så jeg mener, at når vi ser på fakta, er vi nødt til at lade dem veje tungere end det at have en eller anden følelsesmæssig holdning til, at man bliver ældre, og så er man svagere. Det er jo ikke sandt i alle tilfælde.

Jeg må også minde ordføreren om, at Enhedslisten selv stemte for, at vi på det her lovgivningsområde, altså i forhold til L 62, ikke skulle diskriminere hørehæmmede.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger lige nu. Den næste taler er ordfører for Radikale Venstre, hr. Andreas Steenberg. Værsgo.

Tak. Ældre bilister er desværre indblandet i flere ulykker end andre bilister. Rådet for Sikker Trafik nævner i deres høringssvar, at bilister i slutningen af 70'erne og starten af 80'erne er med i to en halv en gange så mange ulykker som folk i 50'erne. To en halv gange så mange. Havarikommissionen, som kigger på ulykker i Danmark, angiver i deres høringssvar, at det åbenbart især er i kryds, at ældre bilister er impliceret i ulykker. Lægeforeningen har også med deres faglighed en gennemgang af, hvorfor ældre kan være dårligere i trafikken. Så der er altså et problem, hvilket man ser, når man ser på høringssvarene, som er rimelig veldokumenterede.

Så ligger der en rapport fra DTU, Danmarks Tekniske Universitet, som siger, at der ikke er noget bevis for, at den her test har nogen effekt. Jeg synes, man igen skal gå ind og kigge på Rådet for Sikker Trafiks høringssvar. De siger noget interessant. De siger nemlig, at man ikke rigtig ved, hvor mange der har fået frataget deres kørekort ved de her test. Der ligger nogle tal fra Sønderjylland fra 2002, altså 15 år gamle tal fra én landsdel, nogle få tal. Men ellers ved man faktisk ikke, hvor mange der har fået taget deres kørekort ved at komme til den her test. Man ved heller ikke, hvem der frivilligt er stoppet med at køre bil efter samtale med lægen eller samtale med pårørende, når de skulle hen til den her test. Det ved man ikke. Derfor vil jeg bare citere Rådet for Sikker Trafik, der siger, at det godt kunne være, at man skulle undersøge fakta og have et faktuelt grundlag for, hvad effekten helt præcis har været, inden man tager stilling til det her. Det synes jeg sådan set godt man kunne have brugt sin tid på at finde ud af. Man kunne f.eks. spørge lægerne om, hvad der er kommet ud af de her test.

Så vi kunne sådan set godt være med til diskutere, om man skal have en anden test, om det behøver at være hvert år for de 80-årige. Man kunne godt diskutere en masse ting. Vi var også med på at hæve grænsen til 75 år i stedet for 70 år, men vi synes, man egentlig burde lytte til Rådet for Sikker Trafik og prøve at finde ud af, hvad effekten egentlig har været af de test, man har lavet i Danmark. Det synes jeg godt man kunne have ulejliget sig med, inden man fremsatte det her lovforslag.

Så derfor stemmer vi imod, som det ligger her. Vi synes, at man uanset hvad godt kunne undersøge, hvad der er kommet ud af de her test, der har været foretaget siden 1950'erne. Der er trods alt blevet brugt en del penge og tid på det.

Tak til ordføreren, som jeg ikke ser nogen korte bemærkninger til. Den næste ordfører er hr. Karsten Hønge, SF. Værsgo.

Skal vi gøre noget ved trafiksikkerheden ved udstedelse af kørekort, burde vi jo nok nærmere beslutte at sende de unge mænd mellem i dag 17 og 25 år gennem nogle ekstra tjek. Det foreslår SF godt nok ikke. Men en aldersgrænse for at beholde sit kørekort hører, om jeg så må sige, gamle dage til. Vores seniorer er faktisk rigtig okay bilister, og de er også i stand til at se kritisk på sig selv. Selvfølgelig kan nogle mennesker blive så svækkede af alderdom, at de ikke længere kan køre bil. Men alt tyder på, at de til gengæld har en meget stærk samvittighed og derfor af sig selv eventuelt efter samtale med familien dropper bilen.

Vores konklusion er, at de ældre medborgere både er okay bilister og ansvarlige samfundsborgere. Fysiske skavanker og mentalt forfald er ikke noget, der kun rammer ældre. Det møder jeg da dagligt eksempler på – jeg kaster et blik ud i salen – uden at det dog derfor får konsekvenser for retten til at føre bil.

På den baggrund kan SF støtte lovforslaget.

Tak. Der er en enkelt til korte bemærkninger. Hr. Henning Hyllested, Enhedslisten.

For ikke at spørge om det samme og på den samme måde vil jeg spørge hr. Karsten Hønge: Gør den radikale ordførers fremragende ordførertale overhovedet ikke indtryk på hr. Karsten Hønge?

Ordføreren.

Jo, det gør den da, og det gør både hr. Henning Hyllesteds ordførertale og rigtig mange spørgsmål da også. Selvfølgelig. Det, vi ender med, er en afvejning af den risiko, der ligger, over for de konsekvenser, det skal have. Altså, er der en rimelig proportion i det? Der vil vi sige, at det synes vi ikke der er her. Man kunne måske prøve at forestille sig, at vi ikke havde en aldersgrænse, men at der lå et beslutningsforslag om, at det skulle der indføres.

Vil det grundlag, man har, og de høringssvar, vi har, være stærke nok, til at jeg vil indføre en aldersgrænse? Det tror jeg godt nok ikke. Men selvfølgelig gør det indtryk, for det er da ikke uproblematisk, lige såvel som jeg nok heller ikke synes, at det er særlig uproblematisk, at unge mænd også nogle gange kan have et noget skævt forhold til vurderingen af deres egne evner og bilens ydeevne, i forhold til hvordan de kører. Det gør heller ikke, at vi på den måde griber ind over for dem.

Spørgeren til anden korte bemærkning.

Jamen det er jo rigtigt, at man netop skal afveje de argumenter, der kan være for og imod. Det sagde jeg sådan set også i min ordførertale. Og det er også lige nøjagtig det, den rapport, som i sin tid blev lavet – den er kun 2 år gammel – gør, den afvejer argumenterne over for hinanden og ender jo med at anføre, at der efter arbejdsgruppens mening er behov for at have en fast aldersgrænse, men nu ophæver man den altså.

Ordføreren.

Jeg mener simpelt hen ikke, at der overhovedet findes nogen rimelig vurdering af, om der er behov for en fast aldersgrænse, netop set i forhold til hvor forskelligt vi lever vores liv, hvorhenne vi bor, hvor meget erfaring vi har i at køre bil. Næh, skulle der være en fast aldersgrænse, tror jeg faktisk, at det ville være relevant at indkalde samtlige 17-25-årige mænd ind til årlige samtaler, hvor de konfronteres med deres eget livs skrøbelighed og bilens begrænsninger.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så den næste taler er transport-, bygnings- og boligministeren. Værsgo.

Først vil jeg gerne takke syv ud af ni ordførere for en positiv modtagelse af lovforslaget, og jeg vil sådan set også takke de sidste to for at have påtaget sig rollen som djævelens advokat i den her sag. Som journalist ved jeg, at det også er vigtigt at stille spørgsmål til helt åbenlyse sager, for at der gives mulighed for at argumentere for sagen, og der har hr. Henning Hyllested og hr. Andreas Steenberg spillet djævelens advokat her, og det er rigtig godt. Selv en forbryder har også ret til en forsvarsadvokat, kan man sige, og en dårlig lov kan også har ret til forsvarsadvokater her i Folketinget.

Formålet med lovforslaget er at gøre det nemmere for ældre mennesker i Danmark at have kørekort, uden at man går på kompromis med færdselssikkerheden. Som reglerne er i dag, udstedes alle kørekort til ældre over 73 år med en kortere gyldighedstid end de normale 15 år. Denne kortere gyldighedstid medfører, at den ældre skal forny kørekort hyppigere end øvrige aldersgrupper, ligesom de skal gennemgå en helbredsscreening hos lægen i forbindelse med hver fornyelse.

Denne generelle aldersscreening foretages for at opfange de ældre, der ikke længere bør føre bil, eksempelvis på grund af demens. En gennemgang af den store mængde forskning på området viser imidlertid, at der ikke er evidens for, at denne aldersscreening har en positiv indvirkning på trafiksikkerheden, ligesom screeningen kun for meget få ældre medfører, at kørekortet ikke fornys.

Til gengæld er screeningen meget byrdefuld for de ældre, der skønnes at have udgifter på mellem 100 mio. kr. og 150 mio. kr. om året til fornyelsen. Hertil kommer, at screeningen for mange af de ældre opleves som umyndiggørende over for dem, der er friske nok til fortsat at køre bil, og dem, som selv ved, hvornår det er tid at indstille kørslen.

Screeningsordningen har ligeledes i flere tilfælde vist at have en negativ indvirkning på de ældres trafiksikkerhed, da flere ældre ophører med at køre bil, før de behøver det, fordi de ikke har lyst til at forsøge at forny kørekortet. I stedet for overgår de ældre til at være bløde trafikanter som eksempelvis fodgængere eller cyklister, hvor ældre er en særligt udsat gruppe.

På denne baggrund finder jeg ikke, at det fortsat er fornuftigt at opretholde et system, hvor ældre skal forny kørekort oftere end andre. Til gengæld skal lægerne, ligesom de skal i dag, skærpe deres opmærksomhed på de ældre, der ikke bør fortsætte med at køre bil.

Jeg foreslår derfor, at vi fjerner færdselslovens regler om, at kørekort for ældre over 75 år udstedes med en kortere gyldighedstid. Jeg foreslår ligeledes, at bemyndigelsen til at transport-, bygnings- og boligministeren kan fastsætte regler om, at kørekort til ældre over 73 år kan udstedes med en kortere gyldighedstid, ophæves.

Jeg ser frem til den videre behandling her i Folketinget, og jeg står naturligvis til rådighed for besvarelse af de spørgsmål, der måtte opstå i den forbindelse. Tak for ordet.

Tak til ministeren. Der kom lige en kort bemærkning op her, og den er fra hr. Henning Hyllested, Enhedslisten. Værsgo.

Ministeren nævner det her beløb, det koster ældre at gennemgå det her lægetjek, og det er klart, at når man nævner det samlede beløb på 150 mio. kr., lyder det af voldsomt meget. Det er mange penge, og det indrømmer jeg, og jeg har også ligesom fornemmet i mange af de henvendelser i høringssvarene, vi har fået fra Ældre Sagen, Danske Seniorer, og hvad de nu hedder, at det er et væsentligt element i argumentationen, altså at man skal betale for det her lægetjek, og det ligger på mellem 350 kr. og 800 kr., alt efter hvad for en læge, man har. Der kunne man godt forestille sig, at man udstak en form for standardbeløb, så det ikke blev så dyrt. Og så kunne man jo godt vende den om og sige: Arh, ja, hvis man har råd til at have bil, har man vel også råd til at gennemgå et lægetjek og betale for det.

Ministeren.

Men det vigtige her er sådan set ikke, om beløbets størrelse er 200 kr. eller 500 kr.; jeg nævner bare for en god ordens skyld, at det er forholdsvis dyrt. For mig er det vigtige, at vi bebyrder en meget stor gruppe af ældre med den umyndiggørelse, det er, at vi siger til dem, at de skal testes, selv om der ikke er behov for at teste lige præcis disse ældre, og påfører dem en omkostning til at få fornyet kørekortet og en lægeattest, når det kun er en mindre gruppe af de ældre, som faktisk er et problem.

Jeg har det helt generelle princip i al lovgivning, at den skal ramme så snævert som muligt. Den her lovgivning skyder med spredehagl, og det er derfor, jeg synes, det er meget bedre, at vi indskærper over for lægerne, at de skal have fokus på de ældre, der faktisk har problemer med at føre bil, i stedet for at vi belaster alle ældre, når vi ved, at det er en meget lille del af de ældre, der bliver fanget i de her screeninger, og som derfor ikke længere må køre bil.

Tak til ministeren. Der er ikke flere til korte bemærkninger. ( Henning Hyllested (EL): Jo, jeg trykkede mig altså ind. Jeg mener også, lampen lyste grønt.) Okay, den er så smuttet heroppe, men værsgo.

Man kunne jo også sagtens diskutere, og det synes jeg er helt all right, at den screening, som finder sted, blev tilrettelagt på en anden måde. Den kunne måske også udføres af, om jeg så må sige, uvildige personer. Man har dog før hørt om problemstillingen, og at egen læge måske i virkeligheden ikke er en objektiv person i mange tilfælde. Men det skyldes vel egentlig også, at gruppen af ældre er en meget, meget bred gruppe, der dækker alle aspekter af befolkningens sammensætning, og derfor kan man jo godt efter min mening argumentere for, at man er nødt til at skyde med det, ministeren kalder spredehagl.

Ministeren.

Problemet er sådan set, at den her screeningsmetode bare ikke virker. Nu, vi taler om demens, så kan demens gå rigtig, rigtig hurtigt. Hvis man er 77 år og således skal testes hvert andet år, kan en demenssygdom i løbet af en måned eller to udvikle sig meget dramatisk, og hvad nytter det så, at vi har screening halvandet år senere? Den fanger ikke den demenssygdom, som udvikler sig i løbet af et par måneder. Og det er måske også derfor, at når vi sammenligner Danmark med andre lande og disse andre lande ikke har screening af ældre, oplever vi, at de ældre i de lande ikke er involveret i flere ulykker, end de ældre er i Danmark, hvor vi har screening. Så tilsyneladende har screeningen ingen effekt.

Tak til ministeren. Nu er der ikke flere korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Transport-, Bygnings- og Boligudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.