Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2017 - 2478
Doknr.
465070
Dato
14-05-2017
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 9. maj 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 3 (alm. del) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 3:
”Vil ministeren overveje en tidsbegrænsning
af videoovervågning i medfør af
lovforslagets § 14 som foreslået af Institut for Menneskerettigheder i deres
høringssvar?”
Svar:
På baggrund af høringssvar fra bl.a. Institut for Menneskerettigheder er muligheden
for tidsubegrænsede afgørelser om anvendelse af personlige alarm- og pejlesystemer
for personer, der udsætter sig selv eller andre for risiko ved at forlade deres bolig in-
den for rammerne af et botilbud, udgået af lovforslagets § 13.
Institut for Menneskerettigheder har ikke foreslået en tidsbegrænsning af den situati-
onsbestemte overvågning efter lovforslagets § 14.
Der gives ikke i lovforslaget adgang til tidsubegrænsede afgørelser om anvendelse af
situationsbestemt video-, audio- eller bevægelsesovervågning efter lovforslagets § 14.
I den udstrækning anvendelsen af de omfattede teknologier er at betragte som magt-
anvendelse eller indgreb i den enkeltes selvbestemmelsesret, skal anvendelsen be-
grænses til det absolut nødvendige, herunder ved at være så kortvarig som muligt.
Kommunalbestyrelsen skal løbende påse, at dette er tilfældet. Det er et krav, at kom-
munalbestyrelsen senest 8 måneder efter beslutning om en foranstaltning tager stilling
til, om den pågældende foranstaltning fortsat er nødvendig, herunder om mindre ind-
gribende foranstaltninger kan tages i anvendelse, jf. bekendtgørelse om magtanven-
delse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten overfor voksne, § 8, stk. 1.
Overvågning efter § 14 skal være afgrænset til nærmere definerede situationer, der
fastsættes af kommunalbestyrelsen på baggrund af en konkret og individuel vurdering
af hensigtsmæssigheden af overvågningen i den enkelte situation.
Overvågningen må ikke være kontinuerlig. Det indebærer, at der ikke må foretages
overvågning i længere tidsstræk, medmindre tungtvejende faglige grunde taler for det,
samt at kommunalbestyrelsen har truffet beslutning herom. Tungtvejende faglige
grunde for længerevarende overvågning kan fx være hensynet til at forebygge, at en
borger forårsager alvorlige skader på sig selv.
Det
vil bero på en konkret vurdering i det enkelte tilfælde, hvor lang tid ”længere
stræk” er. Det anslås, at alt over 15 minutter vil kunne karakteriseres som ”længere
stræk”,
jf. bemærkningerne til lovforslagets § 14.