L 200 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

Høring over udkast til lov om frikommunenetværk og supplerende

høring over tillæg til udkast til lov om frikommunenetværk

Ankestyrelsen har den 24. februar og 13. marts 2017 modtaget udkast til

forslag til lov om frikommunenetværk og

tillæg til lovforslag om

frikommunenetværk forlænges.

Ankestyrelsen har følgende bemærkninger til lovforslaget:

Bemærkninger til lovforslagets § 12 om optagelse på et bestemt botilbud

for personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, der

ikke modsætter sig en flytning, men ikke kan give informeret samtykke

Det fremgår af lovforslagets bemærkninger til § 12, 3. afsnit, at efter

gældende ret stilles borgere, der ikke kan give informeret samtykke,

ringere i forhold til flyttemuligheder end andre borgere, der er i stand til at

give informeret samtykke, idet disse vil være omfattet af fritvalgsreglerne.

Dette er Ankestyrelsen enig i, men det skal bemærkes, at vi for tiden har

principielle overvejelser om, hvorvidt servicelovens § 129, stk. 1, kan

anvendes i situationer, hvor botilbuddet efter borgerens optagelse ikke

betragtes som egnet, idet borgeren mistrives i det valgte botilbud. Disse

borgere vil, hvis det vurderes muligt at anvende bestemmelsen i sådanne

tilfælde, kunne være omfattet af fritvalgsreglerne, når et nyt botilbud skal

findes.

Endelig henvises der i tredje sidste afsnit på side 28 til § 12, stk. 1, i

serviceloven. Vi forudsætter, at der menes lovforslagets § 12, stk. 1.

24. marts 2017

J.nr. 2017-0017-11808

Ankestyrelsen

7998 Statsservice

Tel +45 3341 1200

EAN-nr:

57 98 000 35 48 21

Åbningstid:

man-fre kl. 9.00-15.00

L 200 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

Bemærkninger til lovforslagets § 13 om at anvende personlige alarm- eller

pejlesystemer for en person med betydeligt og varigt nedsat psykisk

funktionsevne, hvis denne person ikke modsætter sig dette

Til lovforslagets bemærkninger til § 13, 2. afsnit, skal vi bemærke, at

personkredsen er personer, der modtager eller vil kunne modtage

personlig og praktisk hjælp samt socialpædagogisk bistand mv. efter

servicelovens §§ 83-87, behandling efter §§ 101 og 102 eller aktiverende

tilbud efter §§ 103 og 104.

Det fremgår tillige af lovforslaget, at der ønskes en lempeligere adgang til

at anvende personlige alarm- og pejlesystemer uden samtykke, når en

person, der fx lider af udviklingshæmning, ikke modsætter sig

foranstaltning, og denne er til gavn for borgeren. Herunder at systemerne

kan anvendes uden forudgående myndighedsafgørelse i situationer, hvor

personen ikke modsætter sig dette.

Vi foreslår, at kommunen løbende skal følge op på, om anvendelse af

systemerne er nødvendige.

Bemærkninger til lovforslagets § 14 om i en afgrænset periode at anvende

situationsbestemt video- audio- og bevægelsesovervågning for en person

med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne

Det fremgår af bestemmelsens stk. 1, at hvis en person, der mangler

evnen til at give informeret samtykke, ingen nærmeste pårørende eller

værge har, kan der træffes afgørelse om en foranstaltning efter 1. pkt.,

hvis to medarbejdere med kendskab til borgeren og fagligt indsigt på

området giver en faglig anbefaling til dette. Samtidig fremgår det af

bestemmelsens stk. 2, at denne afgørelse kan indbringes for

Ankestyrelsen.

Vi foreslår, at det nærmere beskrives, hvordan disse personers ret til at

klage sikres, når der ikke er nogen nærmeste pårørende eller værge. Det

bør overvejes, om der ikke skal iværksættes værgemål for disse personer.

Bemærkninger til lovforslagets §§ 15 og 28 om tilkøbsydelser til borgere

visiteret til ydelser efter servicelovens §§ 85 og 83

Efter forslagets § 15, stk. 2, nr. 1,og § 28, stk. 2, nr. 1, må tilkøbsydelsen

ikke træde i stedet for de ydelser, som borgeren er berettiget til efter lov

om social service eller anden lovgivning.

L 200 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

Vi foreslår, at det fremgår af bemærkningerne, at kommunalbestyrelsen,

inden det besluttes, om borgeren kan tilbydes tilkøb af yderligere visiterede

ydelser eller andre ydelser omfattet af § 85, er forpligtet til at sørge for, at

borgerens behov for hjælp efter servicelovens § 85 er afdækket. Det skal

sikre, at tilkøbsydelsen ikke træder i stedet for de ydelser, som borgeren er

berettiget til efter lov om social service eller anden lovgivning. Der

henvises til kommunens omsorgs- og opfølgningspligt i servicelovens §§ 82

og 148, stk. 2, og undersøgelsesprincippet i retssikkerhedslovens § 10.

I forhold til forslagets § 28 bør det ligeledes fremgå, at

kommunalbestyrelsen, inden borgeren der er visiteret til ydelser efter § 83,

tilbydes tilkøbsydelse, er forpligtet til at sørge for, at borgerens behov for

hjælp efter servicelovens § 83 er afdækket. Det skal, som efter forslagets

§ 15, sikre, at tilkøbsydelsen ikke træder i stedet for de ydelser, som

borgeren er berettiget til efter lov om social service eller anden lovgivning.

Der henvises til kommunens omsorgs- og opfølgningspligt i servicelovens

§§ 82 og 148, stk. 2, og undersøgelsesprincippet i retssikkerhedslovens §

10.

Endelig foreslår vi, at socialtilsynets tilsynsforpligtelse uddybes, så det er

tydeligt hvad socialtilsynet skal føre tilsyn med og hvordan. Vi henviser til

andet sidste afsnit på side 39, hvor der står, at leverandøren af

tilkøbsydelser skal være godkendt af socialtilsynet, jf. reglerne i lov om

socialtilsyn, når leverandørens kerne-opgaveområde er omfattet af dette.

Det er efter vores opfattelse lidt uklart, hvilken tilsynsforpligtelse

socialtilsynet har, når det er borgere, der ikke bor i botilbud eller lignende

boformer, der modtager hjælp, herunder om der alene skal føres tilsyn

med personalets kompetencer som led i tilsynet med botilbuddet.

Bemærkninger til lovforslagets §§ 17 til 20 om at begrænse

magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten til det

absolutte nødvendige

Det fremgår af lovforslagets bemærkninger til § 17, 2. afsnit, at det med

det foreslåede stk. 2 fastsættes personalets forpligtelse til kun at anvende

magt, når det ikke har været muligt på anden måde at opnå borgerens

medvirken til en nødvendig foranstaltning.

Vi foreslår, at der stilles krav om, at der skal foreligge en beskrivelse af,

hvilke socialpædagogiske indsatser, der er anvendt over for borgeren for at

opnå det pågældende mål.

L 200 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

Det fremgår af lovforslagets bemærkninger til § 18, 1. afsnit, at

foranstaltningen alene kan ske, når der er nærliggende risiko for, at

borgeren udsætter sig selv eller andre for at lide væsentlig personskade,

og forholdene i det enkelte tilfælde gør det absolut påkrævet.

Vi foreslår, at der bør foreligge en beskrivelse af, at forholdene gør det

absolut påkrævet.

Vi foreslår ligeledes, at der til lovforslagets § 19 stilles som krav, at der

foreligger en beskrivelse af, at hjælpen ikke kan gennemføres uden brug af

fysisk magt.

I andet sidste afsnit under § 19, står der, at fastholdelsen efterfølgende

skal registreres og indberettes i overensstemmelse med den foreslåede §

8. Vi forudsætter, at der menes § 22.

Det fremgår af lovforslagets bemærkninger til § 20, at personalet løbende

skal vurdere, om mindre indgribende foranstaltninger kan anvendes.

Personalets vurderinger herom bør også fremgå af borgerens sag, og hvis

borgeren ikke selv kan varetage egne interesser, bør pårørende eller

værge få indsigt i disse vurderinger.

Bemærkninger til lovforslagets § 21 om klager over anvendelsen af magt

eller andre indgreb i selvbestemmelsesretten efter §§ 18-20

Vi vurderer, at borgerens retssikkerhed ikke er tilstrækkeligt sikret ved, at

klager alene kan indbringes for kommunalbestyrelsen.

Vi finder, at borgeren bør have behov for at klage til en anden instans.

Grunden hertil er, at kommunen er driftsherre for en del af botilbuddene,

og det er vigtig i disse situationer, at der sker en uvildig prøvelse.

Sådanne klager bør kunne indbringes for Ankestyrelsen,

klageinstans på sager om brug af magtanvendelse.

som

Bemærkninger til lovforslagets § 22 om registrering og indberetning

Det fremgår af ordlyden af den foreslåede § 22, at indgreb efter §§ 18-20

skal registreres og indberettes af personalet til den kommunalbestyrelse,

der har ansvaret for en leveret ydelse efter § 85 i lov om social service.

Under bemærkningerne til bestemmelsen står der, at indberetningen skal

ske til den kommunalbestyrelse, der har ansvaret for borgerens ophold i

L 200 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

tilbuddet, og til den kommune eller det socialtilsyn, der fører det

driftsorienterede tilsyn med tilbuddet. Vi foreslår, at ordlyden af § 22

ændres, så dette tydeliggøres, og det derved også tydeliggøres, at

bestemmelsen svarer til servicelovens § 136, stk. 1.

Bemærkninger til lovforslagets § 24 om opsigelse af lejere i plejeboliger

under visse betingelser

Det foreslås, at der til lovforslagets bemærkninger til § 24, side 44,

næstsidste afsnit, næstsidste linje indføjes værge:

”Dette skal som minimum ske ved en samtale med lejeren og /eller dennes

værge eller pårørende

om lejerens aktuelle behov og ønsker.”

Det fremgår af bestemmelsen og lovforslagets bemærkninger på side 45,

3. afsnit, at opsigelsesvarslet er fastsat til 3 måneder, hvilket svarer til det

normale opsigelsesvarsel i den almene lejelov.

Vi foreslår, at kommunen skal sikre, at borger kan flytte ind i en anden

passende bolig inden udløbet af opsigelsesvarslet, så borgeren sikres, at

der ikke er en periode, hvor borger ikke har en bolig.

Bemærkninger til lovforslagets § 29 om tilsynsforpligtelse

På side 39, beskrives kommunens tilsynsforpligtelse i første afsnit under

bemærkningerne til § 29. Der står blandt andet følgende:

”Efter de gældende regler i servicelovens § 151, stk. 2, 1. pkt., skal

kommunalbestyrelsen som led i tilsynsforpligtelsen efter servicelovens §

151, stk. 1, hvert år foretage mindst ét uanmeldt tilsynsbesøg på

plejehjem m.v., jf. servicelovens § 192, i plejeboligbebyggelser, der er

omfattet af lov om almene boliger m.v. eller lov om boliger for ældre og

personer med handicap, og i andre tilsvarende boligenheder i kommunen.”

Vi foreslår, at det tilføjes, at kommunalbestyrelsens forpligtelse efter §

151, stk. 1 og 2 ikke gælder tilbud, som er omfattet af socialtilsynet, jf. § 4

i lov om socialtilsyn. Vi henviser til servicelovens § 151, stk. 3.

Venlig hilsen

Cathrine Due Billing

Ankechef

L 200 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

Økonomi og indenrigsministeriet

Slotholmsgade 10

1216 København K

frikommuner@oimdk

Randers den 24. marts 2017

Høringssvar vedr. udkast til lov om frikommunenetværk

Tak for invitationen til at kommentere de lovgivningsmæssige rammer for frikommuneforsøget 2016-2020.

Vi har følgende bemærkninger til lovudkastet.

Arbejdsgiverforeningen KA er bekymret for, at der med §15 og § 28 i lovudkastet gives hjemmel til, at

frikommuner kan tilbyde tilkøbsydelser til borgere på områder, der ligger ud over den hjemmel, der gives i

kommunalfuldmagten. Vi har stor respekt for behovet for at sikre en bedre styring af udgifterne på det

specialiserede socialområde.

Vi mener dog, at det er at gå den forkerte vej, når man agter at give kommunerne adgang til at sælge

ydelser til borgerne på områder, der ligger ud over kommunalfuldmagten, og som i forvejen kan tilkøbes

hos private leverandører. Helt grundlæggende bør kommuner ikke sælge ydelser i konkurrence med private

virksomheder. KA finder, at dette er principielt forkert.

Såfremt kommunerne får hjemmel i lovgivningen til at udbyde tilkøbsydelser, som der lægges op til § 15 og

§ 28 i lovudkastet, bør det sikres, at konkurrencen mellem private leverandører og kommunale tilbud sker

på fair og lige vilkår.

I bemærkningerne til lovforslaget tages der højde for en række elementer, der skal indregnes i

prisfastsættelsen for at sikre en fair konkurrence. KA anerkender og påskønner disse hensyn, men

opfordrer sa tidig til, at OECD’s a befali ger for prissæt i g følges

fuldt ud. I en analyse fra maj 2016, som

er udarbejdet af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen for Konkurrencerådet, konkluderes det, at man ved

prissætning af offentlige aktiviteter ikke konsekvent korrigerer for de fordele, som det offentlige ejerskab

giver adgang til. Helt konkret bør der ved prisfastsættelsen tages højde for, at kommunerne kan have

skattemæssige fordele og bedre lånemuligheder, ligesom der bør medregnes et passende afkast af den

investerede kapital.

I førnævnte analyse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen påpeges der også et retssikkerhedsmæssigt

problem, som ikke løses tilstrækkeligt med det foreliggende lovforslag. Det består i, at der ikke findes en

L 200 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

klageinstans som har mulighed for at træffe juridisk afgørelse. Såfremt kommunerne får tilladelse til at

sælge tilkøbsydelser bør der samtidig etableres en klagemulighed, der uafhængigt kan afprøve om

kommunernes aktivitet er konkurrenceforvridende.

KA har ikke yderligere kommentarer til lovforslaget.

Med venlig hilsen

Karsten Høgild

Adm. Direktør

L 200 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

Dato:

Deres ref.:

Vor ref.:

Sagsbehandler:

23-03-2017

01-PØS/20003

LRC/-

Analyse

Høring over udkast til lov om frikommunenetværk

BUPL takker for muligheden for at afgive kommentarer til det fremsendte materiale

vedrørende de lovgivningsmæssige rammer for frikommuneforsøg 2016-2020.

BUPL kan i den nuværende situation, hvor kommunernes økonomi er stærkt presset, nære

en bekymring for, om målsætningen med en række af de konkrete frikommuneforsøg

primært bliver styring af udgifterne til hjælp og støtte til de mest sårbare borgere.

BUPL ser imidlertid gode intentioner i en række af de foreslåede forsøg.

Konkrete kommentarer til §8:

Det fremgår, at forsøg, som kan godkendes af en minister, anses for godkendt senest efter

25 hverdage, medmindre kommunalbestyrelsen modtager afslag eller anmodning om

yderligere oplysninger.

BUPL finder det umiddelbart hensigtsmæssigt, at der på denne måde forsøges sikret en

hurtig sagsbehandling. Det kræver imidlertid, at der iværksættes et beredskab og krav til en

hurtig – og central - offentliggørelse af forsøgsansøgninger, eftersom borgere og

organisationer ellers ikke har nogen mulighed for at vide, at der er godkendt et nyt forsøg.

BUPL vil foreslå, at der fastlægges krav til, at ministeriet løbende ajourfører lister over

ansøgte forsøg opdelt på resortområde, så forsøg offentliggøres centralt inden de

iværksættes.

Venlig hilsen

LASSE BJERG JØRGENSEN

HOVEDKASSERER I BUPL - NATIONAL TREASURER

HEAD OF INTERNATIONAL AFFAIRS

FORMAND FOR BUPL-A

BØRNE- & UNGDOMSPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND

BLEGDAMSVEJ 124



2100 KØBENHAVN Ø

TELEFON 35 46 50 00



CVR 26350514



E-MAIL: [email protected]



www.bupl.dk

L 200 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

L 200 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

L 200 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

L 200 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

Økonomi- og Indenrigsministeriet

[email protected].

Høring om forslag til Lov om frikommunenetværk

Beskæftigelsesrådet er den 24. februar 2017 og den 13. marts 2017 blevet hørt

om forslag til Lov om frikommunenetværk.

Lovforslaget tager sigte på at skabe hjemmel til at iværksætte et nyt frikom-

muneforsøg i udvalgte kommuner i perioden 2016-2020 og til at skabe hjem-

mel til at videreføre forsøg frem til 1. juli 2019 for de forsøg, som blev etable-

ret i frikommuneforsøget for 2012-2015.

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har følgende bemærkninger for så vidt angår

de dele af frikommuneforsøgene, der vedrører beskæftigelsesindsatsen:

Frikommuneforsøg II

Med lovforslaget etableres de overordnede lovgivningsmæssige rammer for

frikommuneforsøg 2016-2020, og der udpeges otte frikommunenetværk, hvor

44 kommuner deltager.

For arbejdsgiverne er en national baseret beskæftigelsespolitik og beskæftigel-

sesindsats helt centralt for et velfungerende arbejdsmarked. Arbejdsmarkedet

udgør en helhed, og udgangspunktet i beskæftigelsesindsatsen bør være, at

ensartede beskæftigelsespolitiske problemstillinger behandles efter de samme

regler over alt i landet. Tilsvarende bør der gælde de samme krav for ledige,

uanset hvor i landet de bor.

Det er afgørende for virksomhederne, at regler og administrative processer er

de samme i de kommuner, som en virksomhed samarbejder med. Virksomhe-

dernes rekruttering følger ikke de administrativt fastsatte kommunegrænser.

Når regeringen tager stilling til, om der skal gennemføres frikommuneforsøg,

bør der derfor lægges vægt på, at en større frihedsgrad for kommunerne i til-

rettelæggelsen af beskæftigelsesindsatsen ikke betyder, at kommunerne får

mulighed for at flytte en del af det administrative bøvl videre til virksomheder-

ne.

Det er ligeledes afgørende, at kommuner omfattet af frikommuneforsøg ikke

får mulighed for at give virksomheder mere favorable støtteordninger end i

andre dele af landet, f.eks. i form af tilbud om længere forløb i virksomheds-

praktik. En sådan mulighed vil indebære en konkurrenceforvridning mellem

virksomheder.

DA er som udgangspunkt tilhænger af, at der gennem forsøg kan skabes et

grundlag for udvikling af en mere effektiv og omkostningsbevidst beskæftigel-

24. marts 2017

JBP

Dok ID: 101586

DANSK ARBEJDSGIVERFORENING

Vester Voldgade 113

Tlf. 33 38 90 00

DK-1790 København V

www.da.dk

CVR 16834017

E-mail [email protected]

L 200 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

Side 2

sesindsats.

DA’s støtte afhænger imidlertid af, at forsøgene gennemføres i et design, som

muliggør en efterfølgende evaluering med brug af videnskabelige metoder, som

kan afdække, hvilken effekt forsøget har.

Dette formål har DA svært ved at se er gjort til en betingelse for gennemførelse

af frikommuneforsøg. DA anbefaler, at dette kommer til at indgå som en betin-

gelse, når de enkelte forsøg mere detaljeret skal udmøntes.

I lovforslaget gives der konkret hjemmel til, at kommuner som led i frikommu-

neforsøget inden for beskæftigelsesindsatsen får adgang til at kunne yde lån til

etablering af selvstændig virksomhed.

DA kan ikke støtte et sådant initiativ. Efter

DA’s

vurdering skabes der med ini-

tiativet en uhensigtsmæssig sammenblanding af beskæftigelsespolitik og er-

hvervspolitik. Der er endvidere ikke fastsat rammer for et sådant initiativ, der

efter DA’s vurdering gør det

muligt efterfølgende at vurdere, hvilke beskæfti-

gelsesindsatsmæssige effekter det har at yde lån.

Frikommune forsøg I

Lovforslagets kapitel 9 forlænger de nuværende frikommuneforsøg i deres nu-

værende form frem til den 1. juli 2019. Forlængelserne etablerer alene hjem-

mel til, at frikommunerne under Frikommuneforsøg I (2012-2015) kan fortsæt-

te allerede igangværende forsøg på udvalgte områder.

DA kan ikke støtte en forlængelse af frikommuneforsøget. For det første er det

ikke foreneligt med en forsøgstankegang blot at lade forsøg køre videre ud over

den fastsatte tidsramme for forsøget.

For det andet foreligger der en evaluering, der fastslår, at

”…der

ikke er noget

der tyder på, at de signifikante ændringer i slutmål, som vi trods alt sporer hos

nogle frikommuner, kan relateres til specifikke frikommuneforsøg. Omvendt er

der heller ikke belæg for, at den ekstra frihed, kommunerne har fået til selv at

forvalte store dele af beskæftigelsesindsatsen, har haft nogle negative konse-

kvenser.”

Med andre ord savner en forlængelse enhver beskæftigelsespolitisk begrundel-

se.

Med venlig hilsen

DANSK ARBEJDSGIVERFORENING

Jørgen Bang-Petersen

L 200 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

Til:

Økonomi- og Indenrigsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Sendt til

24. marts 2017

Høring over udkast til Lov om frikommuneforsøg

Dansk Erhverv har den 24. februar 2017 modtaget udkast til lov om frikommuneforsøg samt sup-

plerende høringsmateriale den 13. marts 2017.

Dansk Erhverv organiserer en lang række af medlemsvirksomheder bredt inden for ældreområdet

samt det specialiserede socialområde, herunder bo- og opholdssteder og leverandører af socialpæ-

dagogisk støtte. Dansk Erhverv organiserer tilsvarende sundhedsvirksomheder i form af lægehuse

og private hospitaler og klinikker.

Dansk Erhverv arbejder generelt for at sikre en mere effektiv offentlig sektor. En vigtig vej er hele

tiden at nytænke den måde den offentlige sektors opgaver er indrettet på, herunder samspillet

med borgerne. Dansk Erhverv kan dog ikke støtte initiativer forslag, der på trods af status som

frikommuneforsøg, skaber ulige konkurrence mellem offentlige og private leverandører eller på

anden vis forringer mulighederne for en effektiv indsats for den enkelte modtager af velfærdsydel-

ser.

Generelle bemærkninger

Dansk Erhverv er stærkt kritisk over for et lovudkast, der betyder, at kommunerne får forsøgsmu-

lighed for at levere serviceydelser på et privat marked. Konkret forsøgshjemmel til at tilbyde mer-

og tilkøbsydelser uden for den offentlige sektor. Kommunen har allerede, gennem visitationen

over for den enkelte borger, afgjort, at ekstra ydelser ikke er en del af den offentlige sektor.

Dansk Erhverv finder det helt uforståeligt, at dette sker parallelt med at regeringen nu igangsæt-

ter et servicetjek af offentlige erhvervsaktiviteter. Dansk Erhverv finder det tilsvarende, at lovud-

kastet bidrager til en risiko for konkurser i hjemmeplejen. Det sker vel at mærke, mens regeringen

har igangsat en undersøgelse, der netop skal identificere årsager til konkurser i hjemmeplejen.

/RLL

Side 1/5

L 200 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

Frikommunenetværkene

vedrørende hhv. ”

sammenhængende indsatser på tværs

af sektorområder”

og ”Bedre styring af udgifterne på det specialiserede socialom-

råde.

Disse frikommuneforsøg vedrører lovudkastets § 15 (kapitel 5) og § 28 (kapitel 7). Med frikommu-

nenetværket

”sammenhængende indsatser på tværs af sektorområder” samt frikommunenetvær-

ket ”Bedre styring af udgifter på det specialiserede socialområde”

forsøgshjemmel til at sælge

mer- og tilkøb af ydelser til borgere visiteret til hjemmehjælp efter servicelovens §83. Kommuner

i sidstnævnte frikommunenetværk får tillige mulighed for tilkøbsydelser af socialpædagogisk

støtte efter §85.

Generelle bemærkninger

Dansk Erhverv er direkte imod denne del af lovudkastet, som indebærer at ca. en fjerdedel af lan-

dets ca. 144.000 borgere, visiteret til hjemmepleje efter §83, er omfattet af forsøget

. Dansk Er-

hverv peger på, at det derfor er et endog meget stort forsøg, hvor den offentlige sektor nu får lov

til at konkurrere med de private aktører- vel at mærke uden for den offentlige sektor.

Dansk Erhverv mener, at forslaget i sig selv er konkurrenceforvridende, idet kommunerne her får

lov til at konkurrere på et ikke-offentligt marked. Dansk Erhverv frygter, at lovudkastet vil bi-

drage til kommunerne overtager kunder på et privat marked og derved en større risiko for kon-

kurser.

Dansk Erhverv peger på, at forsøget allerede er forsøgt gennem det tidligere frikommuneforsøg

fra 2012 til 2015. Dengang, i forbindelse med evalueringen i 2016, fremførte flere kommuner kri-

tik af, at alle omkostninger skulle tælles med. Derfor er det afgørende for Dansk Erhverv, at der

på trods af lovudkastets intentioner ikke reelt finder en krydssubsidiering og konkurrenceforvrid-

ning sted i forbindelse med den konkrete prissætningen. Det er ikke nok, at henvise til klagead-

gang til Konkurrence- og forbrugerstyrelsen, hvilket er særdeles vanskeligt i praksis.

Dansk Erhverv ønsker derfor, at Økonomi- og Indenrigsministeriet i forbindelse med de nye fri-

kommunenetværk forpligtes til aktivt at både påse og godkende den konkrete prissætningen.

Konkret ønsker Dansk Erhverv følgende:



At det påhviler Økonomi- og Indenrigsministeriet at efterse og konkret godkende fastsæt-

telsen af pris (og hvor relevant delpriser) på tilkøbs- og merydelser. Det bør være et krav

til kommunerne i de enkelte frikommunenetværk, at det sker på baggrund af indsendelse

af revisionspåtegning.

Det fremgår af Økonomi- og indenrigsministeriet svarbrev til frikommunenetværket pr. 1. februar 2017, at målgruppen for ansøgningen udover

socialpædagogisk støtte efter §85 også er det alene ældreområdet og således borgere visiteret til hjemmehjælp efter §83.

Dansk Erhverv beregninger baseret 2015-tal fra Danmarks Statistik, AED023. I de 11 kommuners andel (København, Aarhus, Randers, Esbjerg,

Odense, Aabenraa, Herning, Holstebro, Silkeborg, Skive og Favrskov) indgår også de borgere, der har valgt en privatleverandør.

Side 2/5

L 200 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren



At det påhviler kommunerne særskilt at beregne alle deres tilkøbskategorier. Dette da

kommunerne må forventes, udover hjemmepleje som praktisk hjælp og personlig pleje, at

åbne for salg af øvrige serviceydelser, den kommunale i dag ikke producerer.

At alle priser fremlægges på Økonomi- og Indenrigsministeriets hjemmeside.



Ovenstående uddybes i afsnittet herunder med specifikke bemærkninger til de konkrete frikom-

munenetværk.

Dansk Erhverv ønsker også, at Økonomi- og Indenrigsministeriet i forhold til tilkøbsydelser (ud-

over mer-køb af visiterede ydelser) laver en klar afgrænsning af, hvad kommunerne må og hvad

de ikke må. Konkret foreslår vi, at ministeriet (som led i frikommuneforsøget) udarbejder en kon-

kret negativliste over, hvad kommunerne ikke må.

Det fremgår af bemærkningerne til lovudkastet, at formålet er mere sammenhæng og hensynet til

at styrke borgerens tryghed og frie valg. Dansk Erhverv mener, at mere sammenhæng for borge-

ren, må forudsætte et reelt udvidet frit valg på flere visiterede ydelser, herunder genoptræning,

rehabilitering og hjemmesygepleje. Det er i forbindelse med en isolering af det frie valg til en en-

kelt bestemmelse i lovgivningen (servicelovens §83), at borgeren oplever en reel begrænsning i

sammenhæng og kontinuitet.

Dansk Erhverv peger også på, regeringen netop har igangsat et analysearbejde, der skal afdække

årsager til konkurser i ældreplejen (hjemmeplejen). Dansk Erhverv vurderer, at lovudkastet bi-

drager negativt til at udhule den volumen for de private leverandører, der på området for de visi-

terede ydelser (servicelovens §83), kæmper for soliditet og økonomisk robusthed, blandt andet

som følge af en endog meget hård priskonkurrence. Som hovedregel må det forventes, at de mer-

ydelser, som elleve af landets kommuner nu får en forsøgshjemmel til, går fra eksisterende volu-

men hos private leverandører af hjemmepleje.

På den baggrundgrund finder Dansk Erhverv det endog meget kritisabelt, at det ikke anerkendes i

lovudkastets obligatoriske vurdering af omkostninger for erhvervslivet (jf. punkt 10 under de ge-

nerelle bemærkninger), at netop dette forslag risikerer at få endog vidtrækkende økonomiske

konsekvenser for erhvervslivet. Ganske enkelt fordi kommunerne overtager opgaver, som i dag er

et privat marked.

Dansk Erhverv frygter, at dette lovudkast vil føre til endnu flere konkurser. Specifikke bemærk-

ninger til frikommunenetværkene

vedrørende hhv. ” sammenhængende indsatser på tværs af

sektorområder” og ”Bedre styring af udgifterne på det specialiserede socialområde.

Dansk Erhverv henviser til, at seks andre kommuner fra 2012 til 2015 havde samme forsøgshjem-

mel til at tilbyde tilkøbsydelser. Forsøget blev i juni 2016 evaluering af Det Nationale Institut for

Side 3/5

L 200 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

Kommunernes og Regionernes Analyse og Forskning (KORA), og erfaringerne var ikke gode. Eva-

lueringsrapporten vise, at de ældre ikke benyttede sig af tilkøb hos den kommunale leverandør af

hjemmepleje og at en årsag vurderes at være at, prisen på tilkøbsydelser af borgeren generelt blev

vurderet som for høj.

Dansk Erhvervs opfattelse er, at dette meget vel kan skyldes, at kommunerne som en del af fri-

kommuneforsøget var ekstra opmærksomme på den rette prissætning, altså at prisen i højere

grad end normalt afspejlede kommunens reelle omkostninger.

Dansk Erhverv anerkender,

at det i lovudkastets § 28, stk. 2 fremgår, at ”prisen på tilkøbsydel-

serne skal afspejle de gennemsnitlige, langsigtede omkostninger ved at tilrettelægge og levere til-

købsydelsen” samt at det præciseres og uddybes i bemærkningerne til bestemmelsen.

Og at

”kom-

munalbestyrelsen, som led i ansøgningen om godkendelse af forsøg med tilkøbsydelser skal op-

lyse, hvorledes fastsættelsen af prisen for tilkøbsydelser finder sted”.

Dansk Erhverv mener dog, at det er alt for vagt og ønsker derfor en egentlig myndighedsgodken-

delse af den konkrete prissætning. Konkret gennem følgende tiltag;



At det påhviler Økonomi- og Indenrigsministeriet at efterse og konkret godkendelse af be-

regningen af prisen, og delpriser, på tilkøbs- og merydelser. Det bør være et krav til kom-

munerne i de enkelte frikommunenetværk, at det sker på baggrund af indsendelse af revi-

sionspåtegning.

At det påhviler kommunerne særskilt at beregne alle deres tilkøbskategorier. Dette da

kommunerne må forventes, udover hjemmepleje som praktisk hjælp og personlig pleje, at

åbne for salg af øvrige serviceydelser, den kommunale i dag ikke producerer.

At alle priserne fremlægges på Økonomi- og Indenrigsministeriets hjemmeside.



Dansk Erhverv mener også, at det skal fremgå, at salg af mer-ydelser omfattes af ovenstående.

Vedrørende frikommunenetværk om en mere fleksibel og effektiv beskæftigelses-

indsats, herunder nytænkning af integrationsområdet

Dansk Erhverv skal her henvise til høringssvar som fremsendt af Dansk Arbejdsgiverforening.

Vedrørende frikommunenetværket ”Nye samarbejdsformer på det somatiske akut-

område”.

Dansk Erhverv repræsenterer en lang række ikke offentlige virksomheder, som i dag leverer om-

sorgs-, pleje-, og sundhedsydelser af høj kvalitet både i såvel borgerens eget hjem, på plejecentre,

i lægehuse og på private hospitaler og klinikker.

Side 4/5

L 200 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

Generelle bemærkninger

Dansk Erhverv kan bakke op om tankerne i dette frikommunenetværk. Dansk Erhverv finder in-

deværende frikommuneforslag, der har fokus på nye tværsektorielle samarbejdsformer på akut-

området

– med primært fokus på målgruppen ”den ældre medicinske patient og borgere med kro-

niske sygdomme”, meget relevant. Dansk Erhverv deler sammen

med sine medlemmer visionen

om at skabe reelle sammenhængende borger- og patientforløb, hvor ingen falder mellem to stole.

Dermed er de ikke-offentlige leverandører med til at understøtte et sammenhængende sundheds-

væsen for den ældre medicinske patient.

I et sundhedsvæsen, hvor private aktører spiller en stigende rolle, mener Dansk Erhverv derfor, at

frikommune projektet bør inddrage de private omsorgs- og sundhedsvirksomheder enten direkte

i et offentlig-privat samarbejde eller indirekte. Det kan være gennem inddragelse af Dansk Er-

hverv eller brancheforeningen for private sundhedsvirksomheder, Sundhed Danmark gennem

plads i eventuel styre- eller referencegruppe.

Dansk Erhverv stiller sig til rådighed for uddybningen af dette høringssvar.

Med venlig hilsen

Rasmus Larsen Lindblom

Velfærdspolitisk fagchef

Side 5/5

L 200 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

Økonomi- og indenrigsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Sendt til [email protected]

Dansk Sygeplejeråds

høringssvar til ”Høring

over udkast til lov

om frikommunenetværk”

Dansk Sygeplejeråd (DSR) takker for muligheden for at afgive hø-

ringssvar til Høring over udkast til lov om frikommunenetværk.

Dansk Sygeplejeråd er tilfredse med at lovforslaget giver hjemmel til

de nye frikommunenetværk og har herudover ikke bemærkninger til

det fremsendte.

Danske Sygeplejeråd har derimod en særlig interessere i frikommu-

nenetværket om nye samarbejdsformer på det somatiske akutområde

med Gentofte, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal Kommuner

som deltagere.

For Dansk Sygeplejeråd er det relevant og ønskeligt, at gennemføre

et sådant frikommuneforsøg, da netop dette frikommunetiltag vil

kunne danne skole for nye måder at organisere det somatiske akut-

område på i primærsektoren. Det er nødvendigt at tænke nyt og tvær-

gående, hvis opgaven med at sikre borgere i eget hjem adgang til

højt specialiseret sygepleje døgnet rundt skal lykkes, samt hvis syge-

plejen skal kunne yde den fornødne hjælp hurtigt og omkostningsef-

fektivt.

De konkrete dispensationer til netop dette frikommunenetværk adres-

seres i et senere høringsmateriale. Dansk Sygeplejeråd vil dog be-

nytte lejligheden til at opfordre til at sikre, at der skabes hjemmel til at

gennemføre elementerne i dette frikommunenetværk hurtigst mulig,

og håber på at der i det kommende lovgivningsarbejde vil være stor

velvilje overfor de konkrete ansøgninger fra dette frikommunenet-

værk. Netop en dispensation fra lægemiddelhåndteringsvejledningen

og autorisationsloven er fagligt relevante, kan lette opgaveløsningen

på akutområdet og kan gennemføres patientsikkerhedsmæssigt for-

svarligt.

Med venlig hilsen

Den 24. marts 2017

Ref.: MAJ

Sagsnr.: 1702-0007

Dansk Sygeplejeråd

Sankt Annæ Plads 30

DK-1250 København K

Ekspedition:

mandag-torsdag 9.00-16.00

fredag 9.00-15.00

Tlf: +45 33 15 15 55

Fax: +45 33 15 24 55

www.dsr.dk

Grete Christensen,

Formand

L 200 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

L 200 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

To:

From:

PDFMailHeader

Sent:

DEP Frikommuner ([email protected])

Anders Lindved Lorentzen ([email protected])

Ekstern høring over forslag til lov om frikommunenetværk

22-03-2017 08:49:10

Danske Fysioterapeuter takker for at have modtaget lov om frikommunenetværk samt tillæg til lov om

frikommunenetværk i høring.

Danske Fysioterapeuter har ingen bemærkninger.

Med venlig hilsen

Anders Lindved Lorentzen

Politisk konsulent

Danske Fysioterapeuter

Holmbladsgade 70

2300 København S

Mobil: 60 21 87 13

E-mail:

Web:

www.fysio.dk

Denne mail er blevet scannet af

http://www.comendo.com

og indeholder ikke virus!

L 200 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

L 200 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

Vedrørende §24

Danske Regioner finder det hensigtsmæssigt, at kommunen på baggrund af en

afgørelse om, at borgeren ikke længere har behov for boligen, kan forlange at

andre udlejere af almene plejeboliger

–

herunder en region

–

kan opsige leje-

ren. Dog påpeges det, at borgerens retssikkerhed, herunder klageadgange

–

høj grad bør iagttages og tydeliggøres i dette forslag.

Danske Regioner har ikke yderligere kommentarer.

Med venlig hilsen

Ida Agnete Dalsjö

L 200 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

Økonomi- og Indenrigsministeriet

København N, den 16. marts 2017

Høring over udkast til lov om frikommunenetværk

Økonomi- og Indenrigsministeriet har i skrivelse af 24. februar 2017 anmodet om

eventuelle kommentarer til ovenstående lovforslag. Danske Seniorer kommenterer i det

følgende de bestemmelser, der vedrører pensionister, særlig folkepensionister.

Med § 13 i den foreslåede lov udvides mulighederne for forsøgsvis at anvende personlige

alarm- eller pejlesystemer. I forsøget vil sådanne systemer kunne anvendes også inden

for fællesarealer i tilknytning til plejehjem og ældreboliger. For personer med

fremadskridende mental svækkelse, altså typisk demensramte, vil tilladelse til at

anvende pejle- og alarmsystemer kunne gøres permanente.

Danske Seniorer er indforstået med disse forsøg, da udvidet anvendelse af pejle- og

alarmsystemer skønnes at øge den reelle bevægelsesfrihed for demensramte.

Med § 14 i lovforslaget vil der blive skabt hjemmel til video- audio- og bevægelsesovervågning overfor bl. a.

demensramte, der ikke modsætter sig dette og hvor pårørende giver tilladelse. Danske Seniorer har forståelse

for ønsket om forsøget, og der vil på længere sigt skulle tages stilling til anvendelse af de muligheder moderne

teknologi giver for borgerne og kommunerne. Det er meget vigtigt, at det respekteres, hvis borgeren modsætter

sig sådan overvågning, og det bør anvendes, så det alt i alt er til fordel for borgeren og ikke iværksættes som en

spareøvelse.

Det foreslås i § 28, at der åbnes mulighed for forsøgsvis at tillade at kommuner kan tilbyde tilkøbsydelser til

personer visiteret til hjælp efter servicelovens § 83, der omfatter hjælp til bl. personlig pleje og madservice.

Danske Seniorer er tilhænger af, at kommunale leverandører og private leverandører af sådanne ydelser stilles

lige konkurrencemæssigt og kan derfor gå ind for forsøget, der kan give pensionister bedre valgmuligheder, når

de skal vælge leverandør.

Danske Seniorer er noget bekymret over det foreslåede forsøg med at afskaffe kommunernes årlige uanmeldte

besøg på plejehjem med et årligt anmeldt besøg. I alle tilfælde bør forsøget udformes, så kommunerne i

forsøget ikke afskriver sig muligheden for at supplere det anmeldte besøg med et uanmeldt, hvis dette findes

relevant. De besøg embedslægeinstitutionen tidligere aflagde på plejehjem er nu afskaffet. Den nye Styrelse for

Patientsikkerhed skal føre et risikobaseret tilsyn, hvilket kun undtagelsesvis vil omfatte plejehjem og

ældreboliger, som derfor ikke længere er underlagt et uafhængigt tilsyn, hvorfor opfyldelse af kommunernes

tilsynspligt er vigtigere end nogensinde.

L 200 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

-2-

Danske Seniorer har ingen kommentarer til den supplerende høring, hvori der foreslås mulighed for forlængelse

af igangværende forsøg frem til 1. juli 2019.

Med venlig hilsen

Jørgen Fischer

Landsformand

John Lagoni

Direktør

L 200 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

Økonomi- og Indenrigsministeriet

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Sendt til:

med kopi til

24. marts 2017

Vedrørende høring over udkast til lov om frikommunenetværk

Ved e-mail af 24. februar 2017 har Økonomi- og Indenrigsministeriet anmo-

det om Datatilsynets eventuelle bemærkninger til ovennævnte lovforslag. Ved

e-mail af 13. marts 2017 har Økonomi- og Indenrigsministeriet fremsendt en

supplerende høring over udkast til lov om frikommunenetværk.

Datatilsynet skal i den anledning udtale følgende:

Datatilsynet har noteret sig, at det fremgår af de særlige bemærkninger til

lovforslagets § 14, at det er en forudsætning for forsøg med situationsbestemt

video-, audio- og bevægelsesovervågning at persondatalovens bestemmelser

om bl.a. behandling og videregivelse af oplysninger overholdes.

Tilsynet forudsætter, at enhver behandling af personoplysninger i forbin-

delse med de i lovforslaget beskrevne aktiviteter skal ske under behørig iagt-

tagelse af den til enhver tid gældende lovgivning om behandling af personop-

lysninger. I den forbindelse forudsætter Datatilsynet, at de relevante ministe-

rier i forbindelse med udmøntning af bemyndigelsesbestemmelserne forholder

sig til databeskyttelseslovgivningen.

Datatilsynet kan navnlig pege på følgende regler i den gældende persondata-

lov



Grundbetingelserne i persondatalovens § 5 om god databehandlings-

skik, saglighed, proportionalitet, datakvalitet og sletning.

Behandlingsbetingelserne i persondatalovens § 6 om almindelige per-

sonoplysninger, §§ 7 og 8 om følsomme personoplysninger, § 11 om

personnumre samt § 27 om overførsel af personoplysninger til tredje-

lande.

Reglerne om de registreredes personers rettigheder i kapitel 8-10, her-

under

Den dataansvarliges oplysningspligt ved modtagelse/indsamling af

oplysninger, jf. persondatalovens §§ 28 og 29.

Den registreredes ret til indsigt og øvrige rettigheder.

Datatilsynet

Borgergade 28, 5.

1300 København K

CVR-nr. 11-88-37-29

Telefon 3319 3200

Fax 3319 3218

E-mail

www.datatilsynet.dk

J.nr. 2017-112-0677

Dok.nr. 423580

Sagsbehandler

Mette Hansen

Direkte 3319 3223

Lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger med senere ændringer.

L 200 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren



Reglerne om datasikkerhed i §§ 41 og 42

–

kravet om fornødne sikker-

hedsforanstaltninger, skriftlig databehandleraftale og kontrol med data-

behandleren.

Ovenstående principper går igen i databeskyttelsesforordningen.

Det bemærkes for en god ordens skyld, at det følger af persondatalovens §

57, at der ved udarbejdelse af bekendtgørelser, cirkulærer eller lignende gene-

relle retsforskrifter, der har betydning for beskyttelse af privatlivet i forbindel-

se med behandling af personoplysninger, skal indhentes en udtalelse fra Data-

tilsynet.

Datatilsynet forudsætter, at tilsynet bliver hørt over eventuelle bekendtgørel-

ser, der skal udstedes i medfør af loven, i det omfang disse har betydning for

beskyttelse af privatlivet i forbindelse med behandling af personoplysninger.

Kopi af dette brev er sendt til Justitsministeriets Lovafdeling til orientering.

Med venlig hilsen

Mette Hansen

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse

af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling

af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF

L 200 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

L 200 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

L 200 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren L 200 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

L 200 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

hovedadresse <[email protected]>; Dansk Erhverv, høringspostkasse <[email protected]>; 'info@cfu-

net.dk' <[email protected]>; Danske Ældreråd <[email protected]>; '[email protected]' <info@danske-

seniorer.dk>;

DemensKoordinatorer i DanmarK <[email protected]>;

'[email protected]' <[email protected]>;

'[email protected]' <[email protected]>; Institut for Menneskerettigheder

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; info@ok-

fonden.dk;

'[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; info

'[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>;

KL,

Kommunernes Landsforening <[email protected]>; Kommunernes Lønningsnævn <[email protected]>; Høje-Taastrup Kommune

<[email protected]>; Allerød Kommune <[email protected]>; Gladsaxe Kommune <[email protected]>;

Guldborgsund Kommune <[email protected]>; Herning Kommune <[email protected]>; Holstebro

Kommune <[email protected]>; Læsø Kommune <[email protected]>; Morsø Kommune

<[email protected]>; Roskilde Kommune <[email protected]>; Silkeborg Kommune

<[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>;

'[email protected]' <[email protected]>;

Plejefamiliernes Landsforening

<[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>;

Lyngby-Taarbæk

Kommune <[email protected]>;

Halsnæs Kommune <[email protected]>;

Helsingør Kommune <[email protected]>;

'[email protected]' <[email protected]>; Odense Kommune

Praktiserende Lægers Organisation (PLO <[email protected]>; '[email protected]'

´Domstolsstyrelsen´ <[email protected]>; Frederikshavn Kommune

<[email protected]>; Holbæk Kommune <[email protected]>; Ikast-Brande Kommune <[email protected]>;

Nordfyns Kommune <[email protected]>; Folketingets Ombudsmand

<[email protected]>; Ringkøbing-Skjern Kommune <[email protected]>; Jann Sjursen <[email protected]>;

Vesthimmerlands Kommune <[email protected]>; Aabenraa Kommune <[email protected]>; Aarhus Kommune

Randers Kommune <[email protected]>; '[email protected]'

<[email protected]>; Danske Regioner <[email protected]>; OLE HASSELGAARD <[email protected]>;

Rudersdal Kommune <[email protected]>; Brønderslev Kommune <[email protected]>; Jammerbugt

Kommune <[email protected]>; Mariagerfjord Kommune <[email protected]>; Rebild Kommune

<[email protected]>; Esbjerg Kommune <[email protected]>; Advokatrådet, Advokatsamfundet

Skive Kommune <[email protected]>; '[email protected]'

Slagelse Kommune <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Thisted Kommune <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Aalborg Kommune <[email protected]>;

Fredericia Kommune <[email protected]>; Odsherred Kommune <[email protected]>; Vejle Kommune

<[email protected]>; Viborg Kommune <[email protected]>

Cc:

Ole Rejnhold Daugaard <[email protected]>; Helle Fich Pedersen <[email protected]>;

Mette Berg <[email protected]>;

Annette Schrum <[email protected]>

Emne:

Supplerende høring over lov om frikommunenetværk (ØIM Id nr.: 453394)

Se venligst vedlagte supplerende høring over udkast til lov om frikommunenetværk.

Eventuelle bemærkninger bedes fremsendt per e-mail til

senest fredag den 24. marts 2017.

Kenlig hilsen

Ingrid J. Melchiorsen

Souschef, Kontor for Opgaver og Struktur

Afdelingen for Kommunal- og Regionaløkonomi

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Telefon, direkte: 50 77 56 77

Email, direkte:

L 200 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

www.oim.dk

L 200 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

L 200 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

DH er bekymret

for kvaliteten af denne beskrivelse, idet der allerede i dag er udfordringer

med kvaliteten af handleplaner for anbragte børn. DH har eksempelvis kendskab til et barn

med omfattende handicap, som stadig efter 9 års anbringelse uden for hjemmet ikke havde

en handleplan.

Det er altafgørende for et godt sagsforløb, at børnene og de unge føler sig hørt og inddraget.

Det samme gælder for udredning af barnets behov og den efterfølgende støtte. Det er derfor

meget bekymrende, der åbnes op for, at man ikke behøver at inddrage barnet selv og familie

og netværk (jf. lovforslagets § 10, stk. 2, ifølge hvilken der kan helt eller delvist dispenseres

fra servicelovens § 48 og § 50).

Ganske vist fremgår det af bemærkningerne til § 10, stk. 1, at kommunerne inden

godkendelse af forsøgene skal redegøre for over ministeriet, hvordan vil sikre, at børnene

inddrages, og at der bliver foretaget en faglig udredning.

DH mener, det er meget uklart, hvordan dette skal sikres. Det forekommer endvidere meget

uklart, hvad det egentlig er, kommunerne vil med forsøget, og hvorfor man ikke blot

afholder de børnesamtaler og foretager de faglige udredninger, loven i dag kræver.

DH er derfor kritisk

over for forsøget og mener ikke, at det ud fra hensynet til børnenes

tarv fører til forbedringer.

B) Bemærkninger til frikommunenetværk 3 om styring af udgifterne på det

specialiserede socialområde

Flytning af borgere i botilbud, § 12 i lovforslaget

Det fremgår af lovforslagets § 12, at frikommunenetværket om bedre styring af udgifterne

på det specialiserede socialområde kan træffe afgørelse om optagelse i et bestemt botilbud

for personer med betydelig og varig nedsat psykisk funktionsevne, der ikke modsætter sig

flytning, men ikke selv kan give samtykke.

En forudsætning er, at den værge, som ifølge servicelovens § 131 skal beskikkes af

statsforvaltningen, giver samtykke hertil.

Derudover skal flytningen være nødvendig for, at den pågældende borger kan få den

krævede hjælp, og det skal vurderes at være omsorgsmæssigt hensigtsmæssigt.

DH er imod

en lempelse af reglerne om flytning uden samtykke for personer med betydelig

og varigt nedsat psykisk funktionsevne. Flytning uden samtykke er et voldsomt indgreb i

L 200 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

den enkeltes selvbestemmelse og egner sig ikke til forsøgsvirksomhed. Hvis en person først

er blevet flyttet ’som forsøg’, er det vanskeligt at forestille sig,

at personen kan flytte tilbage

når forsøget afsluttes. Så vil en anden person bo i den pågældendes bolig. Der er altså tale

om en irreversibel beslutning med store konsekvenser for de borgere,

”der laves forsøg

med”.

DH vil understrege,

at de krav, der er opstillet i loven for at flytte en borger uden

samtykke, netop er opstillet for at beskytte borgerne mod vilkårlig flytning.

DH mener,

at det er afgørende, at der er en uvildig statslig myndighed, der kontrollerer

kommunens sagsbehandling i forhold til flytning uden samtykke. Dette understøttes af en

undersøgelse fra Statsforvaltningen Sjælland fra 2008 om flytning uden samtykke. Selvom

der er tale om et mindre antal sager, viste undersøgelsen, at:



Samtlige sager om flytning uden samtykke ville være ændret eller hjemvist pga.

manglende dokumentation.



En væsentlig del af den manglende dokumentation var, at det ikke er dokumenteret,

at indstillingen, om flytning er tiltrådt af værgen.

DH mener ikke,

det er tilstrækkeligt, at en værge beskikket af statsforvaltningen giver

samtykke til flytningen. En værge udpeget af statsforvaltningen, kan være værge for mange

borgere og kender derfor ikke den enkelte borger eller dennes behov. Et samtykke fra den

udpegede værge behøver desværre ikke stemme overens med borgerens ønsker. Mange

værger vil ikke have den fornødne indsigt i borgerens forhold og mangle erfaring ift., hvilke

ændringer i rammer og indsats, der skal til for at sikre, at borgeren kan fortsætte med at bo i

den nuværende bolig.

DH mener,

at der er risiko for, at mennesker med handicap, der ikke kan afgive informeret

samtykke, flyttes alene af økonomiske årsager. DH oplever i dag, at mennesker med

udviklingshæmning er udsat for flytning uden samtykke fra deres botilbud, uden at der

foreligger en tilstrækkelig faglig begrundelse. Ofte handler det om, at borgerens

handlekommune ønsker, at borgeren skal benytte et tilbud i egen kommune af økonomiske

grunde. Selvom kommunerne er forpligtet til at benytte servicelovens § 129 i disse tilfælde,

sker det langt fra altid. DH minder om, at botilbud er disse borgeres hjem

–

ganske som

andre borgere har deres hjem.

Desuden mener DH ikke,

som det fremgår af lovforslagets specifikke bemærkninger, at

borgere, der kan afgive informeret samtykke, kan flytte som det passer dem i henhold til

L 200 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

fritvalgs-reglerne efter servicelovens § 108. DH oplever store udfordringer med, at borgere i

praksis kan få lov at benytte fritvalgs-reglerne.

DH fraråder kraftigt,

at der overhovedet laves forsøg med flytning uden samtykke.

Vælges det alligevel at gå videre med forsøget, synes DH det er meget bekymrende, at

målgruppen ikke er afgrænset i selve lovforslaget. Det fremgår af stk. 2, at målgruppen for

forsøget skal være klart afgrænset. Men det synes at være op til kommunerne frit at

afgrænse den målgruppe, de ønsker for forsøget.

DH opfordrer derfor til,

at lovforslaget i det mindste præciserer, hvilken målgruppe der

kan være tale om.

Personlige alarm- og pejlesystemer, lovforslagets § 13

Med lovforslagets § 13 får frikommunenetværket om bedre styring af udgifterne på det

specialiserede socialområde mulighed for at anvende personlige alarm- eller pejlesystemer

for personer med betydelig og varig nedsat funktionsevne, jf. § 124 a, frem for personlig

overvågning, når der er risiko for at personen ved at forlade sin bolig udsætter sig selv eller

andre for at lide personskade.

DH er forbeholdne

over for forslaget om at anvende overvågningsudstyr over for de

pågældende borgere. Det kan dog være formålstjenligt at se på, om teknologisk overvågning

kan være mindre indgribende end personale-overvågning. Og for nogle

–

fx borgere med

epilepsi kan et alarmsystem være en god løsning, som borgeren faktisk ønsker. Såfremt det

under forsøget viser sig at blive lettere at få en alarm, så kan det være en forbedring, idet vi i

nogle kommuner oplever træghed og besvær ved bevilling af alarm. Det skal understreges,

at en alarm ikke i alle tilfælde kan erstatte personlig overvågning.

Omvendt er udgangspunktet for forsøget besparelser, hvorved der er en risiko for, at der

udvikler sig en praksis i retning af mere og mere overvågning som erstatning for personale

og pædagogik.

DH mener

endvidere ikke, at man kan begrunde brugen af personlige alarm- og

pejlesystemer med den løbende teknologiske udvikling og den udbredte brug af teknologi

hos den brede befolkning, som det fremgår af lovforslagets specifikke bemærkninger.

Befolkningen bredt set vælger jo teknologien til frivilligt.

Det fremgår af de specifikke bemærkninger til lovforslaget, at anvendelsen af personlige

alarm- og pejlesystemer, kan ske uden myndighedsafgørelse.

L 200 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

DH mener,

at der ved brug af alarm- og pejlesystemer altid skal træffes en afgørelse af

kommunalbestyrelsen. DH mener derfor, at ønskes frikommuneforsøget gennemført, bør der

ikke ændres på reglerne om, at det er kommunalbestyrelsen der træffer afgørelsen. Ellers er

der risiko for at der sker en glidende udbredelse af overvågning frem for en pædagogisk

støtte.

Det fremgår af stk. 2, at anvendelsen af alarm- og pejlesystemer kan gøres tidsubegrænset.

DH mener ikke,

at beslutningen om anvendelse af personlige alarm- og pejlesystemer bør

gøres tidsubegrænset. Der bør kun kunne træffes afgørelse om en tidsbegrænset periode, og

der bør i perioden samtidig arbejdes med pædagogiske metoder til at afværge situationer,

hvor borgeren udsætter sig selv eller andre for fare.

DH finder det uklart, om der ved opsættelsen af alarm- eller pejlesystemer skal indhentes

samtykke fra værgen.

DH mener,

at der altid skal være et samtykke fra værgen, når borgeren ikke selv kan give

samtykke.

Det fremgår af stykke 4, at en borger der opholder sig i et botilbud i en af

frikommunenetværkets kommuner, men har en handlekommune der ikke er en del af

frikommunenetværket, kan blive omfattet af forsøget, hvis borgerens handlekommune

samtykker.

DH mener ikke det er hensigtsmæssigt,

at forsøget udbredes til andre kommuner end

kommunerne i frikommunenetværket. Reelt kan der være tale om rigtig mange kommuner,

og det vil være vanskeligt både for kommuner og pårørende, der ikke er en del af

frikommuneforsøget, at følge forsøget. Handicaprådene i kommuner uden for netværket vil

eksempelvis ikke være inddraget.

Video, audio- og bevægelsesovervågning, lovforslagets § 14

Med lovforslagets § 14 får frikommunenetværket om bedre styring af udgifterne på det

specialiserede socialområde mulighed for at anvende situationsbestemt video-, audio- og

bevægelsesovervågning for en person med betydelig og varig nedsat funktionsevne, jf. §

124 a, i en begrænset periode, hvis den pågældende ikke modsætter sig, og det vurderes som

det mest hensigtsmæssige middel til at tilgodese borgerens behov. Det er en forudsætning at

der indhentes samtykke fra borgerens pårørende eller værgen, såfremt borgeren er under

L 200 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

værgemål. Hvis borgeren har hverken pårørende eller værge, kan overvågning iværksættes

hvis to medarbejdere med kendskab til borgeren og faglig indsigt giver en faglig anbefaling.

DH er forbeholdne

over for forslaget om at anvende overvågningsudstyr over for borgere.

Det kan være formålstjenesteligt at se på, om teknologisk overvågning kan være mindre

indgribende end personale-overvågning. Omvendt er udgangspunktet for forsøget

besparelser, hvorved der er en risiko for, at der udvikler sig en praksis i retning af mere og

mere overvågning, som erstatning for personale og pædagogik.

DH er derfor tilfredse

med, at der med forsøget om situationsbestemt video-, audio- og

bevægelsesovervågning er tale om en myndighedsafgørelse af tidbegrænset varighed, og at

der skal indhentes samtykke hos værge eller pårørende.

DH mener ikke,

det er hensigtsmæssigt, at to medarbejdere med kendskab til borgeren skal

kunne afgive et samtykke på vegne af borgeren. Medarbejdere kan komme under pres fra

ledelsen ift. at træffe afgørelser begrundet i manglende ressourcer.

Det fremgår af stykke 3, at en borger der opholder sig i et botilbud i en af

frikommunenetværkets kommuner, men har en handlekommune der ikke er en del af

frikommunenetværket, kan blive omfattet af forsøget, hvis borgerens handlekommune

samtykker.

DH mener ikke det er hensigtsmæssigt,

at forsøget bredes til andre kommuner end

kommunerne i frikommunenetværket. Reelt kan der være tale om rigtig mange kommuner

og det vil være vanskeligt både for kommuner og pårørende der ikke er en del af

frikommuneforsøget at følge forsøget, herunder vil eksempelvis handicaprådene i

kommuner uden for netværket ikke være inddraget.

DH er tilfredse med,

at det af stk. 4 fremgår, at godkendelsen er betinget af, at kommunen

redegør for, hvordan ordningen tilrettelægges, så der ikke sker en kontinuerlig overvågning

af borgeren.

Tilkøb af socialpædagogisk støtte, lovforslagets § 15

Med lovforslagets § 15, får frikommunenetværket om bedre styring af udgifterne på det

specialiserede socialområde mulighed for at tilbyde borgere visiteret til socialpædagogisk

støtte, jf. servicelovens § 85, at tilkøbe yderligere socialpædagogisk støtte. Der opstilles en

række kriterier for tilkøb. Bl.a. at tilkøbsydelser ikke må træde i stedet for de ydelser

borgeren er berettiget til, prisen må ikke være konkurrenceforvridende, borgeren skal være

indforstået med pris og omfang, tilkøbet skal ske på borgerens eget initiativ, leverandøren

L 200 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

skal være godkendt af Socialtilsynet, personalet skal være ansat hos en leverandør, som

borgeren i forvejen modtager ydelser fra.

DH undrer sig

meget over, at der med lovforslaget åbnes op for yderligere tilkøb af

socialpædagogisk ledsagelse. Der er netop d. 15. marts fremsat et lovforslag om tilkøb af

socialpædagogisk ledsagelse til ferie.

DH mener,

at der med dette lovforslag åbnes for brugerbetaling på området. Selvom det

fremgår, at tilkøbsydelser ikke må træde i stedet for den støtte borgeren er berettiget til, ser

DH en meget stor risiko for, at netop dette vil ske.

Overskriften for forsøget er netop styring af udgifterne og dermed er det meget nærliggende,

at der her er tale om en decideret spareøvelse. Der gives med lovforslaget ingen grænser for,

hvilke service der kan tilkøbes, ligesom der fx gør med lovforslaget om tilkøb af

socialpædagogisk ledsagelse til ferie. Det betyder, at alt i princippet kan tilkøbes, herunder

helt basale ydelser som fx hjælp til madlavning og bad, og, som det fremgår af de specifikke

bemærkninger, træning til at udføre hverdagsaktiviteter. Det bør ikke være sådan, at der

skrues ned for, hvor tit man kan komme i bad, og så kan man bare købe sig til det rimelige

niveau. Ligesom træning i hverdagsaktiviteter er en essentiel del af at blive så selvhjulpen

som muligt.

DH mener,

at forsøget vil medføre, at serviceniveauet i den enkelte kommune udhules, og

de som har råd til det, får mulighed for at beholde deres støtte, og de som ikke har råd, vil få

en forringet støtte. Det kan bl.a. betyde at borgere i botilbud med samme behov opnår helt

forskellig støtte - fx at en borger får bad hver dag, fordi nogle dage er tilkøbt, mens en

anden borger må nøjes med bad 2 gange om ugen. Det vil være meget vanskeligt at forstå

for den enkelte borger. Endvidere vil tilkøb samlet set være dyrest for de borgere, der har

det største behov for hjælp, hvilket vil ramme meget skævt.

DH mener ikke, at kommunens forpligtelse, jf. stk. 2 nr. 7, til at udarbejde en

kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte i sig selv vil hindre, at serviceniveauet

forringes. Der er tale om en konkret, individuel vurdering af borgerens behov, når der

træffes afgørelse om § 85. En kvalitetsstandard er alene vejledende.

DH er bekendt med,

at der visse steder ikke er personale nok i botilbud til at komme ud af

botilbuddet fx til frisør, på en cafétur eller lign., uanset at borgeren er visiteret til dette. DH

frygter, at dette problem vil blive forværret ved at tilbyde tilkøb.

L 200 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

DH er imod,

at der med dette forslag indføres mulighed for tilkøb af socialpædagogisk

støtte i ukontrollabelt omfang. Der er ingen garantier for, at den kommunale service på

området ikke udhules med lovforslaget. Snarere tværtimod. Der er ingen

minimumsgarantier i serviceloven og dermed stor risiko for, at et sådan forsøg vil medfører

store forringelser af den kommunale service.

Derudover er der med lovforslaget en række udfordringer med beskyttelse af borgerne. Det

fremgår, at borgeren selv skal tage initiativ til tilkøb, lige som borgeren skal være

indforstået med pris og omfang. Man skal her være opmærksom på, at der for en stor del af

borgerne, er tale om meget sårbare borgere, der eventuelt kan ’lokkes’/’overtales til tilkøb.

Borgere som ikke nødvendigvis opnår den nødvendige forståelse, alt efter hvordan en sådan

mulighed præsenteres. Med lovforslaget gives der ingen hjælp og støtte til borgeren i

situationen - fx er der ikke krav om at en eventuel værge skal inddrages. Og det er også

fuldstændigt uklart, om der er tale om en myndighedsafgørelse, som borgeren kan klage

over.

Såfremt der ønskes at afprøve forsøg med tilkøb, er det helt afgørende at borgernes

retssikkerhed sikres.

DH mener,

at der skal være tale om en myndighedsafgørelse, som borgeren kan klage over,

og at borgerens værge skal inddrages.

Tilkøb af hjemmehjælp, lovforslagets § 28

Med lovforslagets § 28 får frikommunenetværket om bedre styring af udgifterne på det

specialiserede socialområde mulighed for at tilbyde borgere visiteret til hjemmehjælp, jf.

servicelovens § 83, at tilkøbe yderligere hjemmehjælp. Kriterierne for tilkøb er stort set de

samme som kriterierne for tilkøb af socialpædagogisk støtte, jf. lovforslagets § 15.

DH mener,

at det er altafgørende, at tilkøb af hjemmehjælp ikke må medføre

brugerbetaling ind af bagdøren. DH mener, at der er en stor risiko for, at dette vil ske med

forsøget.

DH vil i øvrigt henvise til vores bemærkninger til § 15

om tilkøb af socialpædagogisk

støtte, da de samme betænkeligheder også gælder ift. tilkøb af hjemmehjælp.

L 200 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

C) Frikommuneansøgning om billige boliger og fleksible boligløsninger

Forsøg med midlertidige lejekontrakter, lovforslagets § 24

DH er grundlæggende skeptisk

over for forslaget, fordi det skaber usikkerhed for en

gruppe borgere, der ikke umiddelbart måtte ønske at fraflytte det, der er deres eget hjem. I

de situationer, hvor borgerens plejebehov har ændret sig, eller hvor borgerens udvikling går

så godt, at en anden bolig kunne være et bedre tilbud

til borgerne, skal det efter DH’s

opfattelse løses af frivillighedens vej gennem samtale og motivation.

D) Sammenhængende indsatser på tværs af sektorområder

Anmeldt tilsyn i stedet for uanmeldt, lovforslagets § 29

§ 29 i lovforslaget lægger op til, at servicelovens forpligtelse i § 151 til at foretage et årlig

uanmeldt besøg på bl.a. plejehjem kan erstattes af et anmeldt tilsyn.

DH har vanskeligt ved at se, hvordan dette forslag passer ind i målet om en mere

sammenhængende indsats.

DH mener,

at forslaget er en svækkelse af det nuværende tilsyn og en forringelse af

borgernes retssikkerhed. DH kan ikke støtte forslaget i denne form.

Med venlig hilsen

Thorkild Olesen

Formand

L 200 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

Slotsholmsgade 10

1216 Køben avn K

Sendt pr. e-mail til [email protected].

24. marts 2017

LBEJ

Økonomi- og Indenrigsministeriet Dansk Industri

Att: Ole Rejnhold Daugaard Confederation of Danish Industry

Høringssvar til lov om frikommunenetværk

DI takker for muligheden for at afgive bemærkninger til udkast til lov om

frikommunenetværk.

DI støtter generelt indsatsen for at modernisere den offentlige sektor, herunder

frikommuneforsøgene og andre regelforenklings- og afbureaukratiseringstiltag, der har til

formål at sikre en mere effektiv offentlig sektor. DI vil dog generelt fraråde, at disse tiltag

benyttes til at udvide den offentlige sektors muligheder for at drive erhvervsvirksomhed

på velfungerende private markeder i konkurrence med og på bekostning af private

virksomheder.

Lovforslagets § 28 giver en lang række kommuner adgang til at drive erhvervsvirksomhed

på markedet for services i private hjem i form af mer- og tilkøbsydelser, der ligger udover

de visiterede ydelser. Der er således tale om fuldt brugerfinansierede serviceydelser, som

ligger udover de behovsbestemte og skattefinansierede ydelser, som kommunerne er

forpligtet til at tilbyde.

DI mener ikke, at kommuner og andre offentlige myndigheder skal drive

erhvervsvirksomhed på velfungerende private markeder. Derfor er DI s klare anbefaling,

at kommunerne ikke får lovhjemmel til at sælge mer- og tilkøbsydelser i private hjem, men

at kommunerne i stedet fokuserer på kerneopgaven og understøtter leverandørerne i at

levere den bedste visiterede og skattefinansierede service til prisen.

Hvis et flertal i Folketinget alligevel ønsker at give kommunerne udvidet adgang til at drive

erhvervsvirksomhed, bør lovforslaget justeres, så kommunernes mulighed begrænses til

merkøb. Kommunerne bør således maksimalt få mulighed for at sælge ydelser, som

borgerne allerede er visiteret til og ikke relaterede ydelser som eksempelvis

hundeluftning, oliering af havemøbler, manicure, pedicure mv.

Det fremgår af lovforslaget, at motivationen for kommunernes efterspørgsel efter at kunne

tilbyde mer- og tilkøbsydelser er et ønske om at styrke det frie valg. DI vil her gøre

opmærksom på, at det frie valg af leverandører alene vedrører visiterede og

skattefinansierede ydelser og ikke serviceydelser, der sælges på et almindeligt privat

marked. DI vil derfor opfordre til, at der i forbindelse med ønsket om at styrke det frie

H. C. Andersens Boulevard 18

1787 København V

Danmark

(+45) 3377 3377

di.dk

CVR: 16 07 75 93

L 200 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

Økonomi og indenrigsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Frederiksberg den 15. marts 2017

Diakonissestiftelsen fremsender hermed høringssvar til udkast til lov om fri-

kommunenetværk.

Diakonissestiftelsen anerkender, at der gennem frikommune netværk afsøges mulighe-

der for innovation og sammentrækning af ydelser indenfor velfærdsområdet.

Diakonissestiftelsen har i sit høringssvar særligt kommentarer til § 2, 6): ”Frikommu-

nenetværk om sammenhængende indsatser på tværs af sektorområder med Esbjerg,

København, Odense, Randers og Århus Kommune”.

Diakonissestiftelsen bemærker indledningsvist, at der allerede sker koordinering og

samarbejde i 6-By netværket, som omfatter de samme byer.

Helt overordnet finder Diakonissestiftelsen det stærkt problematisk, at det nye lov-

forslag gør op med regler om kommunalfuldmagt og princippet om, at offentlige orga-

nisationer ikke kan tjene penge på ydelser.

Hvis lovforslaget vedtages, får fem af landets største kommuner lov til at sælge ekstra

ydelser efter § 83 i lov om social service.

Det fremgår af bemærkninger til kap 7, § 28:

•

At tilkøbsydelserne ikke må træde i stedet for visiterede ydelser

•

At prisen for tilkøbsydelser skal afspejle den gennemsnitlige, langsigtede omkost-

ning ved at tilrettelægge og levere ydelsen

•

At der ikke må forekomme konkurrenceforvridende effekter

•

At kommunalbestyrelsen ikke må opnå økonomisk fortjeneste på tilkøbsydelser el-

ler opkræve lavere pris end omkostninger til tilrettelæggelse og levering kan be-

grunde

•

At den enkelte borger skal være indforstået med tilkøbets omfang og pris

•

At tilkøbet skal ske på borgernes eget initiativ

Under lovforslagets baggrund anføres, at ”kommunernes

ønske er at styrke borgerens

tryghed og frie valg ved at give borgerne mulighed for at tilkøbe ydelser fra en kommunal

leverandør”.

Af de almindelige bemærkninger til lovforslaget § 30, stk. 2 afsnit 5 anføres, at lov-

forslaget vurderes ingen økonomiske konsekvenser at have for erhvervslivet. Hverken

positive eller negative.

DIREKTIONEN

Peter Bangs Vej 5B, 2000 Frederiksberg

Telefon 38 38 41 00 | [email protected] | www.diakonissestiftelsen.dk

L 200 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

Til dette bemærker Diakonissestiftelsen, at enhver kunde, som kommunen i henhold til

lovforslaget ville sælge ydelser til – er en kunde, der går fra en privat leverandør.

•

Der vil derfor være tydelige økonomiske konsekvenser forbundet med lovforslagets

vedtagelse.

Diakonissestiftelsen bemærker hertil:

•

Der vil være private leverandører, som mister kunder med indførelse af frikommu-

ne forsøget

Diakonissestiftelsen foreslår, at det i lovforslaget i konsekvens heraf præciseres:

•

At der alene kan foregå salg af tilkøbsydelser på områder, hvor der ikke findes rele-

vante private aktører.

Under de specifikke bemærkninger, kapitel 7, § 28 fremgår at: At godkendelse til salg af

tilkøbsydelser både omfatter merkøb og tillægskøb. Samt at:

1. Tilkøbsydelser ikke må træde i stedet for de ydelser, borgeren er berettiget til efter

lov om social service

2. At prisen for tilkøbsydelser skal afspejle den gennemsnitlige, langsigtede omkost-

ning ved at tilrettelægge og levere ydelsen

3. At der ikke må forekomme konkurrenceforvridende effekter

4. At kommunalbestyrelsen ikke må opnå økonomisk fortjeneste på tilkøbsydelser el-

ler opkræve lavere pris end omkostninger til tilrettelæggelse og levering kan be-

grunde

5. at den enkelte borger skal være indforstået med tilkøbets omfang og pris

6. at Tilkøbet skal ske på borgerens eget initiativ

Lovforslaget forudsætter fuld gennemsigtighed i pris– herunder at der skal være fuld

omkostningsdækning og at der ikke må hverken ske underbydelse af pris eller indtje-

ning fra kommunen. Det fremgår endvidere, at det er kommunalbestyrelsen, som skal

sikre, at alle direkte såvel som indirekte omkostninger indgår.

Diakonissestiftelsen opfordrer til, at:

•

Der sikres fuld og offentligt adgang til beregninger af pris for de ydelser, en kom-

mune måtte vælge at tilbyde enten som mersalg eller tilkøb

Af bemærkningerne fremgår det, at lovforslaget forudsætter, at der ikke opstår en

skævvridning af markedet, gennem at den kommunale virksomhed har en fortrinsstil-

ling blandt andet i form af sin viden om de enkelte borgere eller adgang til borgerne.

Det fremgår endvidere, at det er kommunalbestyrelsen, som skal sikre, at de private

leverandører har lige adgang til at tilbyde ydelser.

L 200 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

Diakonissestiftelsen finder det nødvendigt:

•

At det præciseres i loven, at kommunen fortsat har oplysningspligt om andre leve-

randører for herigennem at støtte borgerne i et reelt frit valg

•

Samt at der skal være gennemsigtighed omkring, hvordan denne pligt føres ud i li-

vet

Det fremgår endvidere af bemærkningerne, at ”Kommunalbestyrelsen skal justere pri-

sen fremadrettet, hvis kommunalbestyrelsen bliver bekendt med, at der er misforhold

mellem prisen og de gennemsnitlige langsigtede omkostninger”.

Med bemærkningen åbnes op for, at der kan ske en løbende justering af priser. Dette er

konkurrenceforvridende i forhold til private leverandører, som gennem udbud afgiver

tilbud på en pris, som fastholdes i udbudsperioden – typisk i 6 år med mulighed for for-

længelse i 3 år.

Diakonissestiftelsen finder dette stærkt konkurrenceforvridende og opfordrer til:

•

At der skabes lige vilkår og muligheder for justering af priser mellem private leve-

randører og kommunale leverandører

Diakonissestiftelsen ønsker afslutningsvist at udtrykke stor bekymring for frikommu-

nenetværks forsøget, som helt overordnet er et opgør med regler omkring kommunal-

fuldmagt, og gennem forskellige vilkår for kommunale og private leverandører i for-

søgsperioden vil både fjerne et privat marked, skabe forskellige konkurrencevilkår og

underminere et reelt frit valg for borgeren om leverandør af ydelser efter § 83.

Med venlig hilsen

Anne Mette Fugleholm

Administrerende direktør

L 200 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

DEN DANSKE

DOMMERFORENING

økonomi- og Indenrigsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Dato. 24. marts 2017

Sendt pr mail til [email protected]

økonomi- og Indenrigsministeriet har ved mail af 24. februar 2017 (sagsnr.2016-1541) anmodet

Dommerforeningen om eventuelle bemærkninger til høring over udkast til lov om

frikommunenetværk.

I den anledning skal jeg meddele, at forslaget iklce giver Dommerforeningen anledning til at

fremkomme med bemærkninger.

Med v nlig hilsen

Mikael Sjöber

Mikael Sjöberg, formand, østre Landsret, Bredgade 59, 1260 København K,

tlf 9968 65 01/21 66 1849 mikaelsjoberg(2ioestrelandsret.dk

L 200 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

DEN DANSKE

DOMMERFORENING

Økonomi- og Indenrigsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Dato. 24. marts 2017

Sendt pr mail til [email protected]

Økonomi- og Indenrigsministeriet har ved mail af 13. marts 2017 (sagsnr. 2017-1265) anmodet

Dommerforeningen om eventuelle bemærkninger til supplerende høring over tillæg til udkast til lov

om frikommunenetværk.

I den anledning skal jeg meddele, at forslaget ikke giver Dommerforeningen anledning til at

fremkomme med bemærkninger.

Med ve lig hilsen

Mikael Sjöberg, formand, Østre Landsret, Bredgade 59, 1260 København K,

tlf 9968 65 01/21 66 1849 mikaelsjoberg(1ioestre1andsret.dk

L 200 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

L 200 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

FBU ForældreLANDSforeningen

Bernstorffsvej 20 B, 1

2900 Hellerup

Tlf. 70 27 00 27

www.fbu.dk

Til

Økonomi- og Indenrigsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Att.: [email protected]

Hellerup, den 20. marts 2017

FBU ForældreLANDSforeningens høringssvar til udkast til lov om frikommunenetværk

Sagsnr. 2016

–

1541

–

dok.nr. 445935

Tak for muligheden for at afgive høringssvar vedrørende udkastet.

FBU ForældreLANDSforeningens fokus har ved gennemlæsningen været på

§ 2, nr. 4: Frikommunenetværk om børn som vores vigtigste ressource og

§ 2, nr. 7: Frikommunenetværk om en plan for en sammenhængende indsats sammen med borgeren.

Som det omtales i udkastets kapitel 5, ønsker kommunerne i frikommunenetværket om børn som

vores vigtigste ressource at afprøve andre måder end servicelovens proceskrav i reglerne om særlig

støtte til udsatte børn og unge for at sikre effekten af indsatsen og udviklingen af barnet.

Forsøgskommunerne forventer samtidig, at børnene og de unge samt deres familier i højere grad vil

opleve, at de er inddraget i deres egen sag, ligesom kommunerne forventer at kunne øge effekten af

den sociale støtte, som børn og unge i kommunen modtager.

FBU ser frem til at følge udviklingen i frikommune-projekterne.

Vi håber, at der kan findes veje til både

at sikre og øge

børn, unge og forældres inddragelse og

medvirken i forbindelse med de undersøgelser og indsatser, som skal bedre børnenes og familiernes

trivsel og udviklingsmuligheder.

Det er børn og forældre, det står i udfordringer og problemer

–

og de er de allervigtigste parter i den

fælles indsats.

FBU lægger vægt på, at børn, unge og forældres gældende rettigheder og muligheder, jfr. særligt

forvaltningsloven og retssikkerhedsloven, respekteres i forbindelse med frikommuneforsøgene og

bemærker, at det i lovforslaget fremhæves, at dette er en forudsætning i de enkelte forsøg.

L 200 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

Konkrete bemærkninger

§ 10, stk. 7 og 8

På baggrund af FBU´s erfaringer gennem kontakt med mange familier, både i det frivillige

støttearbejde, i FBU ForældreStøtte og på vores kurser og temadage for forældre finder vi det

nødvendigt at påpege, at inddragelse af både børn og forældre i forbindelse med familiens sag ofte

er mangelfuld, og af forældre ofte opleves meget utilstrækkelig.

Stk. 7 er i denne forbindelse en vigtig bestemmelse.

FBU foreslår,

at bestemmelsen bliver udbygget, således at der indsættes et punkt, hvor det fastslås,

at der også skal redegøres for,

1. hvordan det sikres, at også forældre inddrages og høres i sagen (selv om det måske kan ses

som en selvfølge)

2. og at sagerne oplyses i tilstrækkelig grad i samarbejde med forældre og barn

3. og at der udarbejdes beskrivelse af mål for den iværksatte indsats eller støtte i samarbejde

med forældre og barn.

Vedr. bemærkninger til lovforslaget, pkt. 3.3.

Det fremhæves i bemærkningerne, at det er brug for, at oplysninger om de forsøg, der iværksættes i

de enkelte frikommuner, er lettilgængelige for borgerne.

FBU finder, at det bør anbefales, at kommunerne udleverer skriftligt informationsmateriale til de

konkrete borgere, der kommer til at indgå i forsøgene

–

mundtlig information er efter FBU´s

erfaring ikke tilstrækkelig.

Materialet skal indeholde information om de dispensationer, der er givet i forhold til i øvrigt

gældende regler

–

f.eks. vedrørende børnefaglig undersøgelse og handleplan - samt om hvordan

kommunen i stedet arbejder.

Med venlig hilsen

Alice Sørensen

Landsformand

Lene Jørgensen

Konsulent / socialrådgiver

L 200 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

L 200 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

L 200 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

L 200 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

L 200 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

L 200 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

To:

From:

PDFMailHeader

Sent:

DEP Frikommuner ([email protected])

Socialchefforeningen ([email protected])

Vedr. Ekstern høring over forslag til lov om frikommunenetværk

01-03-2017 08:55:40

Til Økonomi og Indenrigsministeriet

Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i

Danmark takker for muligheden for at kommentere på udkast til lovforslag

om frikommunenetværk.

Foreningen har ingen bemærkninger til forslaget.

Med venlig hilsen

Lena Milo

FSD Sekretariatet

Foreningen af Socialchefer i Danmark

L 200 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

L 200 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

Frikommunenetværk – ’Børn som vores vigtigste ressource’

D. 24. marts 2017

Høringssvar til ’Lov om frikommunenetværk’ af d. 24. februar 2017 fra frikommunenetværket ’Børn som

vores vigtigste ressource’ (Guldborgsund, Gladsaxe og Ikast-Brande kommuner)

Alle tre kommuner i frikommunenetværket ser frem til at kunne arbejde med de muligheder, der bliver

givet i ’Lov om frikommunenetværk’, og samtidig at kunne gøre det i samarbejde med de involverede

ministerier og andre aktører på området. Vi er i netværket meget optaget af at kunne yde et bedre fagligt

stykke arbejde med de børn, unge og familier, der har behov for støtte iht. Serviceloven. Samtidig med vil vi

gerne kunne gøre dette tidligere i forløbet.

Overordnet imødekommer lovforslaget de ønsker, vi har i frikommunenetværket om børn som vores

vigtigste ressource: at udvikle og afprøve nye måder for udredning samt for målsætninger/mål og

opfølgninger i forhold til barnets, den unges og familiens forhold og forløb.

Der er følgende konkrete bemærkninger til enkelte paragraffer i lovforslaget:

§ 10 stk. 2

Iht. lovforslagets § 10 stk. 2, hvor de §§ netværket fritages fra er listet op, bemærkes det, at enkelte ønsker,

som fremgår af ansøgningerne til de konkrete forsøg, ikke er imødekommet. Det drejer sig om:



§ 140, konkret plan for uddannelse/beskæftigelse v. sanktion

stk. 5. For unge, der er idømt en sanktion efter straffelovens § 74 a, skal handleplanen indeholde en

konkret plan for, hvordan den unge snarest muligt og senest ved afslutningen af sanktionen

påbegynder en uddannelse eller kommer i beskæftigelse.

§ 155, Vurdering af underretning indenfor 24 timer.

Stk. 2. Underretninger vurderes fortsat indenfor 24 timer som loven foreskriver, og som det gøres i dag.

I dag bruger socialrådgiveren meget administrativ tid på at skrive vurderingerne af underretninger ind i

DUBU og udfylde alle rubrikker. Der ønskes derfor fritagelse for, at socialrådgiveren skal skrive og

registrere deres vurdering i de sager, hvor det vurderes, at der ikke skal handles akut på

underretningen. Dette vil betyde en administrativ lettelse.



Side 1 af 2

L 200 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren



§ 155 a, Genvurdering i en sag.

Stk. 1. I dag skal en uvildig rådgiver genvurdere en sag, når der modtages en underretning på sager,

hvor der allerede er iværksat en foranstaltning. Ofte giver det ikke anledning til ændringer, men der

bruges meget administrativ tid på at skrive disse vurderinger i sagerne samt udfylde rubrikker. Der

ansøges om fritagelse for at skulle registrere vurderingerne i de sager, hvor underretningen ikke giver

anledning til at ændre foranstaltningen, eller handle akut på underretningen. Dette vil betyde en

administrativ lettelse.

Stk. 2. Det vil fortsat vurderes, om der skal finde en børnesamtale sted med barnet.

Stk. 3. Der ansøges om fritagelse for ikke at skulle registrere i de tilfælde, hvor det vurderes, at der ikke

skal finde en børnesamtale sted, såfremt barnets eller den unges modenhed taler imod det. Dette vil

betyde en administrativ lettelse.

Netværket stiller sig uforstående overfor at ovenstående tre punkter ikke indgår i § 10 stk. 2, da det

vurderes at disse fritagelser ligeledes vil underbygge mulighederne for at kunne udvikle og afprøve nye

måder i arbejdet med børn, unge og familier, uden at udfordre borgerens retssikkerhed, det faglige sociale

arbejde eller dokumentationskravene i de særligt udsatte sager.

Ønsket om fritagelse fra §§155 og 155a var tænkt som en mulighed for at mindske

sagsbehandlingstiden/administrationen, når det vurderes til ikke at være akut, da vi ikke finder det

formålstjenstligt, at alle sager behandles ud fra en betragtning om, at alle underretninger giver anledning til

en akut handling.

§ 10 stk. 7 nr. 3 og stk. 8.

Iht. lovforslagets § 10 Stk. 7. nr. 3 bemærkes det, at der skal udarbejdes en beskrivelse af mål for den

iværksatte indsats eller støtte, og at der følges op på disse mål. Derudover står der i stk. 8, at det senest 3

måneder efter, at der er iværksat en foranstaltning over for et barn eller en ung, skal vurderes om

beskrivelsen skal revideres. Der skal herefter med højst 6 måneders mellemrum foretages en sådan

vurdering. Afgørelsen om revision træffes så vidt muligt med samtykke fra

forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år.

Netværket ønsker at bemærke, at disse bestemmelser kan være svære at gennemskue omfanget af, da de

umiddelbart ligner de gældende regler i Servicelovens § 140 omkring handleplaner og § 70 omkring

opfølgning og revidering af handleplaner. Netværket ønsker en præcisering af, hvordan bestemmelserne i

lovforslaget adskiller sig fra den gældende lovgivning.

Side 2 af 2

L 200 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

L 200 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

L 200 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

Nedenfor følger netværkets bemærkninger til lovforslagets 4

bestemmelser rettet mod kommunenetværket om flere billige boliger

og fleksible boligløsninger.

§ 24 om opsigelsesadgang for borgere visiteret til almene

plejeboliger.

Kommunenetværket har indsendt en ansøgning om at kunne tildele

borgere en bolig med midlertidige lejekontrakt eller en såkaldt

prøveperiode.

Kommunerne ønsker at kunne samtænke midlertidige støtteforløb med

midlertidig tildeling af en bolig, således at lejeperioden afpasses med

støtteforløbet. Før udløbet af støtte og lejeperiode kan det besluttes,

hvilken type tilbud

–

og dermed bolig

–

der vil være bedst egnet for

borgeren på længere sigt. Forslaget er at sammenligne med

ungdomsboliger, hvor det også hvert år vurderes, om lejeren fortsat

opfylder betingelserne for at bo i en ungdomsbolig.

Herudover ville midlertidige lejekontrakter være nødvendige i forhold

til netværkets ønske om forsøg i forhold til midlertidige boliger og

midlertidige huslejetilskud.

Tanken var, at forsøget bl.a. skulle benyttes i forhold til borgere, som

var klar til at flytte i egen bolig, men hvor en varig bolig ikke kunne

findes. Herudover kunne forsøget benyttes i forhold til borgere, der

har behov for en overgang fra et tilbud til et andet. Endelig kunne

midlertidige lejekontrakter benyttes til borgere, som f.eks. skulle have

et afklarings- eller træningsforløb, før det bliver besluttet, hvad der på

sigt er rette tilbud om bolig for de pågældende.

Kommunernes ønske tager udgangspunkt i borgerens behov, og ikke i

en bestemt boligtype.

Ministeriet har fremsat lovforslag om, at kommunerne får lettere

opsigelsesadgang i forhold til borgere, som i forsøgsperioden

indflytter i en almen plejebolig. Ministeriet tager dermed

udgangspunkt i boligtypen almene plejeboliger og begrænser derved

forsøget betragteligt.

Netværket bemærker, at der ikke fra netværkets side har været fremsat

ønske om en udvidet opsigelsesadgang for borgere, som anvises til

almene plejeboliger. Netværket har alene overvejet brug af midlertidig

lejekontrakt, hvor borgerens behov for en bolig også på forhånd kunne

forventes at være midlertidig. Dette er formentlig ikke tilfældet i de

almene plejeboliger. Herudover skrives der i tilsagnsbrevet fra

ministeriet, at netværket får udvidet adgang til opsigelse i ”almene

ældre- og plejeboliger”.

Af lovforslagets tekst og bemærkninger

Side 2 af 8

L 200 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

fremgår imidlertid alene en udvidet adgang til opsigelse i almene

plejeboliger, men ikke i almene ældreboliger.

Netværkets primære kommentar er, at målgruppen for forsøg er

væsentligt begrænset i forhold til netværkets ønsker, fordi der i

lovforslaget alene tages udgangspunkt i en begrænset boligtype og

ikke i borgerens behov, som ønsket af kommunerne. Relativt få

ældreboliger er indrettet som almene plejeboliger, og de almene

plejeboliger, kommunerne har, benyttes ofte til borgere med

problemstillinger af en tyngde, hvor kommunerne ikke har et ønske

om at kunne opsige lejemålet. Netværket er derfor aktuelt i gang med

at undersøge, om der i de involverede kommuner er vilje til at sætte så

relativt begrænset et forsøg i gang.

Kommunenetværket mener, at netværkets tilgang med midlertidig

lejekontrakt er en mere åben og oprigtig løsning i forhold til den

enkelte borger end en udvidet opsigelsesadgang. Med en midlertidig

lejekontrakt er det fra indflytningen tydeligt, at kommunerne tilsigter

et midlertidigt ophold og vil træffe beslutninger ud fra borgerens

funktionsniveau. Ved en udvidet opsigelsesadgang vil det stå mindre

klart for den enkelte borger, hvornår de kan forvente en flytning.

Kommunerne mener, at det er hensigtsmæssigt at muligheden for

midlertidigt ophold

–

hvad enten det bliver i form af midlertidig

lejekontrakt eller udvidet opsigelsesadgang

–

kobles til borgere med

udviklingspotentiale og ikke til en bestemt boligform. Netop til

plejeboliger anvises typisk borgere med mindre udviklingspotentiale.

Derfor ønsker kommunerne, at der i lovforslaget om

frikommuneforsøg åbnes for forsøg med midlertidig lejekontrakt.

§ 25 om udslusningsboliger

I lovforslaget foreslås en udvidet målgruppe for udslusningsboliger.

Hidtil har udslusningsboligen alene kunnet benyttes til borgere, som

udsluses fra herberger (servicelovens § 110) eller midlertidige

botilbud for personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk

funktionsevne (servicelovens § 107). Der gives nu mulighed for, at

netværkskommunerne tillige efter aftale med almene

boligorganisationer kan oprette udslusningsboliger til personer, der

har væsentlige psykiske eller sociale problemer, selv om de ikke har

været indkvarteret i tilbud efter servicelovens § 110 eller § 107.

Netværkskommunerne har bedt om en mulighed for at yde

huslejestilskud til borgere, fordi manglen på billige boliger er en

barriere i forhold til kommunernes recovery-orienterede arbejde.

Udvidelsen af udslusningsboligmuligheden omfatter dele af de

målgrupper, som netværket har beskrevet.

Side 3 af 8

L 200 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

Netværkskommunerne havde beskrevet følgende målgrupper i sin

ansøgning:

Borgere med fysisk eller psykisk handicap (herunder f.eks.

borgere med autisme og udviklingshæmning)

Psykisk sårbare borgere (f.eks. unge, der udsluses fra

foranstaltning, borger med diagnose, men også borgere, som

ikke har en konkret diagnose)

Borgere med større sociale problemer (f.eks. hjemløse eller

borgere truet af hjemløshed)

Nyankomne flygtninge, som kommunen har pligt til at tilbyde

varig bolig, de kan betale, og derfor ofte er nødt til at

indkvartere i midlertidig kommunale bolig.

Netværkskommunernes ide var, at arbejde med både borgere, som er

klar til bolig, men hvor en tilstrækkeligt billig bolig ikke er til

rådighed, og grupper, som skal botrænes, før de tilbydes ordinær

bolig. Dette vurderer kommunerne vil udgøre et bedre tilbud til

borgerne, og det vil også kunne føre til billigere indsatser for både

kommune og stat, fordi de nuværende kommunale tilbud kræver

mange ressourcer.

Det fremsatte forslag indeholder en målgruppe, som i vidt omfang

svarer til målgruppen for tilbud efter servicelovens § 107 og 110.

Netværkskommunerne undrer sig over, at hjemlen ikke udvides til at

omfatte alle borgere, som er målgruppen for hhv. servicelovens § 107

og 110. Ministeriet har uden kendte årsager udeladt målgruppen af

borgere med handicap fra forsøgsbestemmelsen.

Netværkskommunerne ønsker som minimum gruppen af borgere med

handicap omfattet af forsøgsbestemmelsen, da de aktuelt er omfattet af

udslusningsboligbestemmelsen, hvis blot de har været indkvarteret på

et tilbud efter servicelovens § 107.

Det kunne f.eks. være relevant i forhold til unge med

udviklingshæmning og/eller udviklingsforstyrrelse som aktuelt bor

hos deres forældre. Hverken de eller kommunen vil have en interesse

i, at de først skal bo på et § 107-tilbud, før de kan blive omfattet af

ordningen.

Netværkskommuner gør desuden opmærksom på, at kommunerne har

ønsket at etablere forsøg, hvor tildelingen af en bolig understøtter

indsatsen for at få borgerne i beskæftigelse. Jo tungere en målgruppe,

kommunerne skal arbejde med i forsøget, jo mindre er chancerne for

succes. 2 år kan være kort tid i forhold til at få borgere med væsentlige

psykiske og sociale problemer i arbejde/og eller videre.

Side 4 af 8

L 200 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

Kommunerne har et stort ønske om også at kunne omfatte borgere, der

blot defineres som psykisk sårbare af et forsøg, hvor de tildeles en

billig bolig i en midlertidig periode og har derfor et ønske om, at

lovforslaget også udvides til at omhandle forsøg i forhold til

inklusionsboliger. I forhold til inklusionsboliger er det en barriere, at

disse alene kan oprettes efter ansøgning fra en boligorganisation, og

alene for statslige midler i en satspulje.

Kommunerne i netværket er uforstående overfor, at der ikke kan

defineres en bredere målgruppe i forhold til midlertidige tilskud, hvis

forsøg etableres for kommunale midler. Kommunerne vil alene have

interesse i at afsætte midler, hvis der er en forventning om et positivt

udfald af forsøg, og at forsøg derfor samlet fører til bedre kommunal

økonomi. Med en bredere målgruppedefinition er der større mulighed

for at kommunerne kan sætte tidligt ind i forhold til forebyggelse af

social deroute, og der er dermed større mulighed for, at borgeren

faktisk kan komme i beskæftigelse og dermed selv fastholde boligen

efter 2 år.

Herudover vil kommunerne gerne prioritere forsøg med unge

målgrupper, da det er kommunernes erfaring, at der i forhold til unge

er stor mulighed for succes. Det kunne f.eks. være unge, som er

omfattet af efterværns-bestemmelser. En alternativ målgruppe-

definition kunne være borgere, som kommunerne i øvrigt har

prioriteret at oprette opsøgende indsatser i forhold til. Det væsentlige

for netværket er, at kommunerne ikke har et ønske om at give støtte til

en meget bred og udefineret målgruppe.

Det vil i de enkelte forsøg selvfølgelig være en forudsætning for

støtte, at borgeren løbende samarbejder om at komme i uddannelse og

arbejde.

Den tilknyttede støtte kan have flere former og komme fra både

socialområdet i form af hjemmevejleder efter servicelovens § 85 eller

forskellige mentorer eller rådgivere eller fra beskæftigelsesområdet,

f.eks. i form af helhedsorienterede mentorer.

Netværket ønsker det endelig tydeliggjort i lovforslaget, hvordan

godtgørelsen skal beregnes i forhold til målgrupper, der ikke på

forhånd har været indkvarteret på tilbud efter servicelovens § 107 eller

§ 110.

Netværket kvitterer i øvrigt for, at såvel ældre- som ungdomsboliger i

forsøgsperioden kan benyttes som udslusningsboliger. Dermed kan

kommunerne sikre, at boligtypen svarer til målgruppens behov.

Netværket ser frem til en afklaring af, hvilke målgrupper, der kunne

komme i betragtning til decideret huslejestøtte.

Side 5 af 8

L 200 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

Netværkskommunerne ønsker overordnet mulighed for at kunne yde

huslejestilskud i forhold til borgere, som i forvejen er i målgruppen for

opsøgende indsatser, fordi kommunerne vurderer, at de dermed kan

yde den bedste faglige indsats for borgeren, borgeren får bedre

udviklingspotentiale, og det vil samlet set føre til lavere udgifter for

kommunen i forhold til den enkelte borger.

§ 26 om kommunal anvisning til boliger hos private udlejere

Netværket kvitterer for, at en af barriererne i forhold til indgåelse af

aftaler om kommunal anvisning med private udlejere ryddes af vejen

med lovforslaget.

Imidlertid er det kun betingelsen om, at kommunerne skal tiltage sig

100 % anvisning eller indføre kombineret udlejning, som fraviges med

bestemmelsen.

Ifølge nuværende lovgivning må kommunerne alene indgå aftale med

en udlejer en gang i maksimalt 6 år. Aftalen kan ikke forlænges eller

genindgås. I lovforslaget er det ikke beskrevet, om dette krav

tilsvarende afskaffes for netværkskommunerne.

Bekymringen i netværkskommunerne er, at såfremt der indgås en

aftale med en privat udlejer om anvisning af boliger i forsøgsperioden,

så vil kommunerne være udelukket fra at indgå en ny aftale under

lovens almindelige betingelser efter forsøgsperioden, fordi der en

gang i forsøgsordning har været indgået aftale med den pågældende

udlejer.

Netværkskommunerne har derfor behov for, at det utvetydigt fremgår

af enten lovtekst eller bemærkninger, at bestemmelsen i lov om

kommunal anvisningsret § 3, stk. 1 ikke omfatter forsøg, som

gennemføres under frikommuneforsøg.

Netværkskommunerne finder det i øvrigt unødvendigt, at alle private

udlejere opfordres til at give tilbud om adgang til kommunal

anvisning, jf. lov om kommunal anvisningsret § 2. Det er

kommunernes erfaring, at kun ganske få private udlejere vil være

interesseret i sådanne aftaler. Bestemmelsen er dermed et udtryk for

unødvendigt bureaukrati.

Endelig ønsker kommunerne sikkerhed for, at adgangen til at indgå

aftaler med private udlejere også omfatter

ungdomsboliger/studieboliger.

Netværkskommunerne ønsker dermed afskaffelse af alle de

nuværende barrierer i lovgivning om kommunal anvisning til private

udlejere.

Side 6 af 8

L 200 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

§ 27 om deleboliger/kollektive bofællesskaber

Netværkskommunerne gør opmærksom på, at behovet for deleboliger

primært skyldes, at boligerne i kommunerne er blevet for dyre for

særligt unge med sociale vanskeligheder. Unge på uddannelsesydelse

har en meget lav betalingsevne. Uddannelsesydelse omfatter unge,

som blot indenfor det kommende år skal opstarte på uddannelse. Det

bliver stadig vanskeligere for kommunerne at fastholde de unge, der er

på nippet til at komme i uddannelse i en bolig. Uddannelsesydelsen er

på niveau med SU, men disse unge kan ikke arbejde i småjobs,

svarende til studiejobs, uden modregning i ydelsen, og de har ikke

lånemuligheder svarende til SU-lån. Derfor bliver det væsentlig, om 2

unge med sociale vanskeligheder, der deler bolig, som er anvist af

kommunen ud fra sociale kriterier, kan opnå boligstøtte. Muligheden

for tildelingen af boligstøtte er den ene indsats, der kan føre til

væsentlig flere deleboliger i kommunerne. Der er nemlig langt flere 3-

rums boliger til rådighed for boligsocial anvisning end der findes 4-

rums boliger.

Netværket ønsker derfor, at der åbnes for, at 2 unge i deleboliger, når

de anvises til deleboligen af kommunen ud fra sociale kriterier, skal

kunne opnå boligstøtte. Dette fører desuden til en ensretning mellem

boligstøtteregler og deleboligbestemmelserne i almenboligloven. Det

er aktuelt muligt at oprette deleboliger til kun 2 personer. De kan blot

ikke få boligstøtte.

Herudover kan lidt bedre betalingsevne sikre en væsentligt kortere

ventetid på en bolig for de unge.

Kommunerne finder, at reglerne om at deleboliger skal anvises af

kommunen sikrer, at muligheden for individuel beregning af

boligstøtte ikke kan udnyttes af f.eks. par, der flytter sammen. Det er i

forvejen fastslået i boligstøtteloven, at kommunen skal godkende

bofællesskaberne, hvis der skal være adgang til boligstøtte.

Herudover ønsker kommunerne, at det bliver muligt løbende at flytte

unge ind i deleboligerne. Aktuelt er det en betingelse, at de unge

flytter ind samtidig. Men kommunerne kan f.eks. i forhold til

flygtninge stå i en situation, hvor man har en ledig bolig til flygtninge-

delebolig til 3 personer til rådighed. Men man har alene modtaget 2

unge flygtninge, der kan bo i den. Under de aktuelle regler må de 2

flygtninge vente i midlertidigt tilbud, som ofte er udgiftstungt, og

kommunen samtidig betale tomgangsleje for hele den ledige bolig.

Kommunerne ønsker mulighed for, at fællesskabet kan oprettes

trinvist. De ledige værelser låses af. Målgruppen kan rykke ud i

boligerne, i takt med at de er til rådighed, og kommunen skal alene

betale tomgangsleje for et enkelt værelse frem for at skulle dække

Side 7 af 8

L 200 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

tomgangsudgift for hele boligen. Det er muligt, at man i dag anviser

løbende, men beboerne kan så ikke opnå boligstøtte. Boligstøtte kan

være helt afgørende i forhold til at få beboernes økonomi til at hænge

sammen.

Endelig er muligheden for at kunne opkræve husleje inkl. forbrug et

stort ønske hos både unge og tilknyttede medarbejdere i de nuværende

deleboliger. Muligheden ville give større økonomisk sikkerhed for den

enkelte unge. Samtidig ville det betyde en væsentlig

afbureaukratisering hos såvel boligorganisationer og kommuner.

Forbrugsleverandørerne har ikke ønsket at indgå aftale med flere unge

i en delebolig. Derfor hæfter én ung i hver bolig aktuelt for

forbrugsudgifter. Dette medfører en stor økonomisk usikkerhed for

den enkelte unge, som kun har begrænsede muligheder og ressourcer,

hvis bofæller eller tidligere bofæller ikke dækker deres del af

forbrugsafregninger.

Kommunerne kvitterer i øvrigt for imødekommelsen af netværkets

forslag om indretning og varmeudgifter. Disse forslag vil kunne

understøtte kommunernes indsats for at etablere en god trivsel i

boligerne. Der skabes dog alene flere deleboliger, hvis der tillige gives

adgang til at 2 visiterede personer i delebolig kan opnå boligstøtte.

Kommunerne ønsker derfor, at der i lovforslaget i relation til

boligstøtte indføres muligheder for løbende indflytning og sænkning

af kravet til antal beboere til 2 beboere. Herudover ønsker

kommunerne tilføjelse af muligheden for opkrævning af husleje incl.

forbrugsudgifter.

Side 8 af 8

L 200 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

Økonomi- og indenrigsministeriet

Favrskov Kommune

Social og Sundhed Sekretari-

atet

Skovvej 20

8382 Hinnerup

Tlf. 8964 1010

www.favrskov.dk

Høringssvar til udkast til lov om frikommunenetværk

Frikommunenetværket om bedre styring af udgifterne på det specialiserede socialom-

råde takker for muligheden for at afgive høringssvar til udkast til lov om frikommune-

netværk. Netværket har følgende bemærkninger til lovforslagets §§ 12-23 samt 28.

Bemærkninger til § 12 om udvidelse af mulighederne for optagelse i særlige botilbud

uden samtykke

Det fremgår af stk. 2, at:

”Godkendelse efter stk. 1 er bl.a. betinget af, at kommunalbe-

styrelsen redegør for, hvorledes ordningen tilrettelægges, således at målgruppen for

forsøget er klart afgrænset.”

Det er netværkets opfattelse, at målgruppen for forsøget bør være den samme som

den målgruppe, der er omfattet af magtreglerne og defineret i § 124 a. Det har været

tanken i netværket, at det er alle borgere, som forholder sig passivt, men som ikke kan

give et informeret samtykke til flytning, der skulle være omfattet. Det giver efter net-

værkets opfattelse ikke mening, at bede kommunerne om at definere en bestemt grup-

pe af borgere med psykisk funktionsnedsættelse til brug for forsøget. Netværket fore-

slår derfor, at bestemmelsens stk. 2 slettes.

I stk. 3 henvises der til, at bestemmelserne i servicelovens §§ 124, 124a, 129, stk. 5 og

131-137 finder tilsvarende anvendelse ved forsøg efter stk. 1. Netværket forstår ikke

henvisningen til §§ 131, 132 samt 133 stk. 1 og 2. Det er netværkets opfattelse, at for-

målet med at udvide den lempelige flytteregel i § 129 stk. 2 er at undgå de skærpede

betingelser for flytning i § 129 stk. 1, så borgere, der ikke kan give samtykke men som

forholder sig passivt til en flytning kan flyttes mellem botilbud. Hvis det også er ministe-

riets opfattelse, at det kun er de lempelige betingelser i § 129 stk. 2, der skal være op-

fyldt, opfordres ministeriet til at præcisere hvilke af bestemmelserne i §§ 131

–

133, der

er gældende for den nye forsøgshjemmel.

Bemærkninger til § 13 om udvidelse af mulighederne for brug af personlige alarm- og

pejlesystemer

Det fremgår af stk. 4, at

”Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om og iværksætte

anvendelse af personlige pejle- og alarmsystemer m.v. efter stk. 1 for personer, der

har ophold i et botilbud, lejebolig eller lignende boform i den pågældende kommune.

Såfremt den kommune, hvor personen har ophold, ikke er den kommune, der har pligt

til at yde hjælp til den pågældende person efter lov om social service, efter § 9 i lov om

retssikkerhed og administration på det sociale område, er afgørelse om og iværksæt-

24. marts 2017

Sagsbehandler:

Dorte Søe Christensen

Tlf. 8964 6115

Personlig henvendelse:

Favrskov Kommune

Social og Sundhed Sekretari-

atet

Torvegade 7

8450 Hammel

Sagsnr.

710-2017-10597

Dokument nr.

710-2017-71353

Cpr.-/CVR-nr./Ejd.nr.

L 200 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

telse af anvendelse af personlige pejle- og alarmsystemer efter stk. 1 betinget af sam-

tykke fra den kommune, der har pligt til at yde hjælp efter lov om social service til den

pågældende.”

Netværket er blevet opmærksom på, at formuleringen fremgår af netværkets ansøg-

ning, men at det ikke fungerer i praksis, at bede driftsherren om at træffe myndigheds-

afgørelser i sager, hvor borgerens handlekommune og driftsherren ikke er den samme.

Det er netværkets opfattelse, at det er en forudsætning for at anvende forsøgshjemlen,

at driftsherren er en del af frikommunenetværket, hvorimod borgerens handlekommune

ikke behøver være det.

Netværket foreslår i stedet, at § 13 stk. 1 nr. 1 slettes, og at stk. 1 nr. 2 kommer til at

finde anvendelse for både borgere, der modsætter sig og ikke modsætter sig. Det be-

tyder, at driftsherren af tilbuddene kan

iværksætte

anvendelse af personlige alarm- og

pejlesystemer, uanset om borgeren modsætter sig og uden at skulle træffe myndig-

hedsafgørelser. Det er netværkets opfattelse, at borgerens retssikkerhed er sikret ved,

at driftsherren skal indhente samtykke fra borgerens handlekommune, uanset om den-

ne er frikommune i netværket eller ej.

Det bemærkes, at såfremt anbefalingen fra netværket følges, vil § 13 stk. 2 og stk. 4

skulle konsekvensrettes i overensstemmelse hermed. Samtidig bør der indføres en

klageadgang for værge og pårørende i forhold til driftsherrens beslutning om iværksæt-

telse af personlige alarm- og pejlesystemer.

Bemærkninger til § 14 om anvendelse af situationsbestemt video-, audio- og bevægel-

sesovervågning.

Som det fremgår af bemærkningerne til § 13, bør også anvendelsen af situationsbe-

stemt video-, audio- og bevægelsesovervågning kunne iværksættes af driftsherren, så-

ledes at denne ikke skal træffe afgørelse herom. Borgerens retssikkerhed er her be-

skyttet ved, at:

- bestemmelsen ikke kan benyttes, hvis vedkommende modsætter sig,

- der skal indhentes samtykke fra borgerens handlekommune og

- der skal indhentes et stedfortrædende samtykke fra værge eller nærmeste pårø-

rende.

Det fremgår af side 33 i bemærkningerne til § 14, at støtte- og kontaktpersoner vil kun-

ne være borgerens nærmeste og dermed give det stedfortrædende samtykke. Netvær-

ket vurderer ikke, at det er retssikkerhedsmæssigt forsvarligt overfor borgere, at et

stedfortrædende samtykke til overvågning i botilbud kan gives af det kommunalt ansat-

te personale, som ikke nødvendigvis repræsenterer en tilstrækkelig uvildighed i forhold

hertil.

Bemærkninger til § 15 om salg af § 85 ydelser

Det fremgår af stk. 3, at

”Tilladelser efter stk. 1 kan kun gives til den kommune,

der har

pligt til at yde hjælp til en borger efter lov om social service, jf. §§ 9-9b i lov om retssik-

kerhed og administration på det sociale område.”

L 200 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

I de tilfælde hvor der ikke er sammenfald mellem driftsherre og borgeres handlekom-

mune, vil det betyde, at ydelsen ikke sælges af driftsherren men af handlekommunen.

Det er netværkets opfattelse, at det bør være driftsherrekommunen, der kan godken-

des som frikommune i forhold til forsøget, og som kan sælge § 85 støtte til de borgere,

som benytter kommunens tilbud.

Det fremgår af stk. 2 nr. 6, at tilkøbet skal ske på borgerens eget initiativ. Det bemær-

kes i den forbindelse, at det bør overvejes at give en værge eller nærmeste pårørende

mulighed for at tilkøbe § 85 støtte i de tilfælde, hvor borgeren ikke er habil og ikke selv

kan tage initiativet hertil. Det er netværkets bekymring, at dele af målgruppen vil have

glæde af tilkøbsmuligheden uden nødvendigvis selv at kunne tage initiativ hertil.

Bemærkninger til §§ 16

–

23 om magtanvendelse i forbindelse med salg af § 85 ydel-

ser

Det er netværkets vurdering, at der bør henvises til hvilke af de eksisterende regler om

magtanvendelse, der også gælder ved salg af § 85 ydelser. Når reglerne som her i lov-

forslaget gengives, skaber det forvirring om hvad forskellen på de gengivne regler og

reglerne i servicelovens kapitel 24 er.

Bemærkninger til § 28 om salg af § 83 ydelser

Det er netværkets opfattelse, at bestemmelsens stk. 3 skal sikre borgeren mod at skul-

le betale for ydelser, som vedkommende er berettiget til. Såfremt dette er korrekt for-

stået ønsker netværket en tydeliggørelse heraf, idet bestemmelsen er vanskelig at for-

stå.

På vegne af frikommunenetværket om bedre styring af udgifterne på det specialisere-

de socialområde

Venlig hilsen

Jes Svenninggaard

Handicap- og Psykiatrichef

L 200 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

FRIKOMMUNENETVÆRK

Økonomi- og Indenrigsministeriet

Slotsholmgade 10

Sekretariatet

Øverødvej 2

2840 Holte

Høringssvar til Økonomi- og Indenrigsministeriets eksterne

høring over forslag til lov om frikommunenetværk (ØIM Id nr.:

449178)

På vegne af Gentofte, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal

Kommuner fremsendes hermed svar til Økonomi- og

Indenrigsministeriets eksterne høring over forslag til lov om

frikommunenetværk (ØIM Id nr.: 449178) udsendt 24. februar 2017.

Frikommunenetværket om Nye samarbejdsformer på det somatiske

akutområde konstaterer, at netværkets ansøgning om forsøgshjemler i

gældende lov ikke er medtaget i det foreliggende lovforslag.

Frikommunerne har fået oplyst af Økonomi- og Indenrigsministeriet, at

etableringen af Frikommunenetværket om Nye samarbejdsformer på det

somatiske akutområde er del af

”rammeloven” for Frikommuneforsøg II,

der muliggør en senere inklusion i loven.

Netværket er aktuelt i konstruktiv dialog med Sundheds- og

Ældreministeriet om ansøgningen, om end denne dialog med

uddybende spørgsmål til ansøgningen er indledt sent i forhold til den

oprindelige ansøgningsfrist 1. december 2016. Det er aftalt med

Økonomi- og Indenrigsministeriet, at der fremsendes en revideret

ansøgning senest 1. maj 2017 til beslutning i Folketinget i oktober 2017.

På baggrund af dialog med ministerierne er der nået enighed om at

revidere ansøgningen og udfordre:

1. Sundhedslovens § 138 om muligheden for, at kommunalbestyrelserne

kan overdrage myndighedsudøvelsen til sygeplejerskerne i den fælles

akutfunktion på tværs af kommunegrænser;

2. Autorisationsloven i forhold til muligheden for, at sygeplejerskerne i

den fælles akutfunktion kan udføre specifikke lægeforbeholdte opgaver

uden delegation, samt

21. marts 2017

Sagsbehandler:

Jesper Ahrensburg

Tlf. 46 11 11 04

Mobil 72 68 11 04

Åbningstid

Mandag-onsdag kl. 10-15

Torsdag kl. 10-17

Fredag kl. 10-13

L 200 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

3. Lægemiddellovgivningen i forhold til opbevaring og medtagning af

specifikke præparater med henblik på hurtig igangsætning af

akutbehandling.

Det er frikommunenetværkets forventning, at der senest i forbindelse

med færdiggørelsen af den reviderede ansøgning vil være endelig

administrativ afklaring af Økonomi- og Indenrigsministeriet i forhold til de

enkelte frikommune-komponenter, således at netværket kan fortsætte

arbejdet med forberedelse og implementering af den fælles akutfunktion

som frikommuner.

Venlig hilsen

Birgitte N. Lundgren

Vicekommunaldirektør

L 200 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

Høringssvar fra frikommunenetværk, En plan for en sammenhængende indsats

sammen med borgeren vedrørende forslag til Lov om frikommunenetværk

Frikommunenetværket, En plan for en sammenhængende indsats sammen med

borgeren har indenfor høringsperioden 24. februar til 24. marts 2017 behandlet

forslag til Lov om frikommunenetværk og har udarbejdet et fælles høringssvar.

Bedre løsninger for borgerne

Frikommunenetværket, En plan for en sammenhængende indsats sammen med

borgeren ser overvejende positivt på forslag til Lov om frikommunenetværk.

Kommunerne Allerød, Ballerup, Fredensborg, Frederikssund, Furesø, Gribskov,

Halsnæs, Helsingør og Hillerød har med Lov om frikommunenetværk fået grønt lys til

at iværksætte en række konkrete forsøg med nye arbejdsgange under

overskriften ’En

plan for en sammenhængende indsats sammen med borgeren’.

Lovforslaget er et vigtigt skridt på vejen mod bedre løsninger for borgere, som

befinder sig i nogle livssituationer, der gør, at de er i berøring med flere af

kommunens sektorer på én og samme tid. De ni kommuner kan nu, via de kommende

forsøg, lettere yde en mere sammenhængende og helhedsorienteret indsats på tværs

af sektorer og lovgivninger.

De ni kommuner oplever lovforslaget

som en vigtig opbakning i arbejdet med ’én

plan–forsøgene’.

Regeringen understøtter hermed målsætningen om at sætte den

enkelte borgers behov i centrum - med henblik på at gøre han/hende i stand til at

opnå bedre trivsel og højere grad af tilknytning til arbejdsmarkedet og det omgivende

samfund.

Konkrete bemærkninger og forslag vedrørende paragraf 11

Der er dog nogle forhold vedrørende paragraf 11, som frikommunenetværket, En plan

for en sammenhængende indsats sammen med borgeren finder anledning til at

kommentere.

Borgerne i målgruppen sikres en samlet handleplan

Netværket har i delansøgning 1, En handleplan lagt op til at borgere indenfor

forsøgsrammen bør have

ret

til én sammenhængende handleplan. Dette er ikke

imødekommet i lovforslaget. Borgerne i målgruppen sikres således ikke én plan ved

lov, men udelukkende ved den enkelte forsøgskommunes lokale beslutning. I den

sammenhæng ønsker netværket at bemærke, at forsøgskommunerne har til hensigt

L 200 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

at sikre borgerne indenfor forsøgsrammen en sammenhængende handleplan, med en

sammenhængende indsats i tæt samarbejde med borgeren selv.

Retten til én sammenhængende handleplan ønskes ift. alle de planer, som tager

udgangspunkt i myndighedsarbejdet på velfærdsområderne. Dvs. inden for den

kommunale enhedsforvaltning (altså ikke den handleplan, der eksempelvis udarbejdes

på et anbringelsessted eller en uddannelsesplan for elever i 9. og 10 klasse ).

En handleplan for

hele

familien

I lovforslagets paragraf 11 findes ordlyden:

”Kommunalbestyrelsen kan træffe

beslutning om, at elementer af en handleplan, jf. § 140 i lov om social service, der

vedrører forældrene, indgår i en sammenhængende plan for forældrene”.

Der lægges

således op til, at det er forældrenes (og ikke familiens) plan. Når tiltag i forhold til

barnet/den unge integreres i forældrenes plan, forudsættes det, at disse tiltag

vedrører indsatser overfor forældrene. I forsøgsansøgningen vedrørende en

handleplan har netværket lagt op til at arbejde med én samlet handleplan for hele

familien (for en afgrænset målgruppe).

Familiehandleplanen betragtes som et metodisk redskab, der understøtter en god

dialog og proces med familien. Ved at udarbejde en samlet handleplan, sikres

der overblik over indsatser og mål for hele familien. Det letter

koordineringen af indsatser, og sikrer at alle dele af forvaltningen tager

aktiv stilling til, hvordan den samlede situation i familien påvirker familiens

ressourcer. Samtidigt bliver det lettere for familien at overskue de

indsatser, der er iværksat for alle medlemmer i familien og gennemskue

sammenhæng mellem indsatser, formål og mål. Det vil gøre det lette re for

familierne at fokusere deres ressource r i de forskellige indsatser.

Kommunerne har ikke til hensigt at fravige de indholdsmæssige krav til de

enkelte handleplaner, men ønsker at samle handleplanerne i en fælles p lan

for hele familien. Planen vil tage hensyn til familiemedlemmernes

individuelle forhold, og vil beskrive formålet med hver enkelt visiteret

indsats, hvilken indsat der er nødvendig for at opnå formål, samt varighed

af indsats.

Således vil familiens plan forsat tage afsæt i den børnefaglige

undersøgelse, hvis der iværksættes foranstaltninger efter §§ 52, 76 og 76a

og forholde sig til de problematikker , der er afdækket i den børnefaglige

undersøgelse, og planen vil sætte konkrete mål for barnet s trivsel og

udvikling.

Såfremt paragraf 11 i forslag til Lov om frikommunenetværk vedtages i

nuværende form, og der udarbejdes en samlet plan for

forældremyndighedsindehaveren, som ikke indeholder de dele af paragraf

140- handleplanen, der vedrører barnet, frygter kommunerne, at det ikke

L 200 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

bliver tilstrækkeligt tydeligt for forældremyndighedsindehaveren, at

indsatserne, fx praktisk hjælp efter paragraf §§ 52, stk. 3, nr. 2, er

iværksat af hensyn til barnet og rette t mod hele familiens situation.

Frikommunenetværket ser en betydelig risiko for, at

forældremyndighedsindehaveren i stedet vil opleve indsatserne

udelukkende rettet mod sig selv, som en del af en helhedsorienteret

voksensocial/beskæftigelsesindsats.

Det er klart, at der kan være nogle tilfælde, hvor det ikke er til individets (barnets

eller den voksnes) bedste, at handleplanen er fælles. I de tilfælde har individet ret til

en særskilt handleplan. Fx kan mor have en kronisk sygdom, som hun ikke ønsker at

barnet skal vide noget om (dette bør naturligvis ikke indgå i familiehandleplanen),

eller hvis far betragtes som farlig for barnet/mor, bør han ikke være inkluderet i den

fælles handleplan. Disse særtilfælde er naturligvis ikke fyldestgørende for alle

tænkelige scenarier, men er eksempler på, situationer, hvor der ikke er ønske om at

have en fælles familiehandleplan.

Forslag

Frikommunenetværket anmoder om en ændring i paragraf 11, således at familierne,

får ret til et tilbud om at få en fælles familieplan. Hvis familien ikke ønsker at gøre

brug at dette tilbud, anvendes de gængse voksen- og børnehandleplaner.

Fuld respekt for forvaltningsretlige regler om udveksling af oplysninger

Det bemærkes i forbindelse med lovforslagets paragraf 11, at forsøgskommunerne

skal overholde gældende forvaltningsretlige regler om udveksling af oplysninger

mellem forskellige forvaltningsmyndigheder og mellem forskellige dele af samme

forvaltning. Dette respekterer frikommunenetværkets kommuner til fulde, og har stort

fokus på til enhver tid at sikre målgruppen og den enkelte borgers retssikkerhed.

Frikommunenetværket vil benytte lejligheden til at gøre regeringen opmærksom på,

at gældende forvaltningsretlige regler om udveksling af oplysninger mellem forskellige

forvaltningsmyndigheder og mellem forskellige dele af samme forvaltning, kan

vanskeliggøre det tætte samarbejde omkring en sammenhængende handleplan på en

måde, der ikke er til borgerens bedste. På denne baggrund vil netværket i næste

ansøgningsrunde søge godkendelse til at udføre forsøg med øgede beføjelser til deling

af relevante oplysninger mellem relevante medarbejdere i forhold til en nøje

afgrænset målgruppe.

Uhensigtsmæssigt dobbeltarbejde i forhold til registrering af data

Det bemærkes i forbindelse med lovforslaget, at forsøget ikke omfatter dispensation

vedrørende registrering og indberetninger til det fælles datagrundlag og det statistiske

datavarehus af den indsats, som kommunerne iværksætter på

beskæftigelsesområdet.

L 200 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

Ovenstående bemærkning, forudses at få konsekvenser i forhold til

dobbeltregistrering i forbindelse med kommunernes forsøg med En samlet handleplan.

Frikommunenetværket, En plan for en sammenhængende indsats sammen med

borgeren har været i dialog med de respektive ministerier omkring dilemmaet med på

den ene side at sikre at kommunerne lever op til sine forpligtelser til det fælles

datagrundlag og det statistiske datavarehus og samtidigt undgår dobbeltarbejde i

videst muligt omfang. I den forbindelse har Beskæftigelsesministeriet og STAR tilbudt

at bidrage til at finde andre muligheder i anvendelsen af de landsdækkende

indberetningssystemer. Denne invitation vil frikommunenetværket meget gerne tage

imod og tror på, at vi via dialog og samskabelse med Beskæftigelsesministeriet og

STAR kan finde en farbar vej for en håndterbar registrering af høj kvalitet.

L 200 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

Økonomi- og Indenrigsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Danmark

Att.:

WILDERS PLADS 8K

1403 KØBENHAVN K

TELEFON 3269 8888

DIREKTE 9132 5761

MENNESKERET.DK

DOK. NR. 17/00498-3

24. MARTS 2017

HØRING OVER UDKAST T IL LOV OM FRIKOMMUNE NETVÆRK

Økonomi- og Indenrigsministeriet har ved e-mail af 24. februar 2017

anmodet om Institut for Menneskerettigheders eventuelle

bemærkninger til udkast til lov om frikommunenetværk og ved e-mail af

13. marts 2017 anmodet om bemærkninger til en supplerende høring

over et tillæg til udkastet.

Instituttet har en række bemærkninger til udkastet.

SAMMENFATNING

Med udkastet er det hensigten, at der etableres lovgivningsmæssige

rammer for frikommuneforsøg 2016-2020, herunder udpegelse af 8

frikommunenetværk og 44 deltagende kommuner. Frikommuneforsøg

2016-2020 skal blandt andet ses i lyset af aftale om kommunernes

økonomi for 2017, hvor regeringen og KL er blevet enige om at

gennemføre initiativer, der understøtter kommunernes styrings- og

prioriteringsmuligheder og en bedre ressourceudnyttelse.

Udkastet etablerer adgang til at fritage frikommunerne for en række

gældende regler, og skaber ny hjemmel til forsøg inden for en række

områder, blandt andet områder der vedrører personer med betydeligt

og varigt nedsat funktionsevner og børn.

Udkastet åbner navnlig op for indskrænkninger af en række

retssikkerhedsgarantier og øget adgang til at foretage indgreb i

grundlæggende rettigheder som eksempelvis retten til

selvbestemmelse og personlig frihed.



Instituttet anbefaler generelt, at der ikke som et led

frikommunenetværket bliver givet adgang til at foretage forsøg med

at indskrænke udsatte borgeres grundlæggende rettigheder.

Udkastet indeholder desuden adgang til, at ministeriet kan godkende

frikommuneforsøg, hvorefter kommunalbestyrelsen i en frikommune

L 200 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

kan træffe afgørelse om anvendelse af personlige alarm- eller

pejlesystemer for personer med betydelig og varig nedsat psykisk

funktionsevne, der er optaget i forskellige botilbud, hvis der er risiko

for, at de udsætter sig selv eller andre for at lide personskade ved at

forlade deres bolig, og forholdene i det enkelte tilfælde gør det

påkrævet for at afværge denne risiko. Ifølge udkastet kan en sådan

afgørelse gøres tidsubegrænset for personer med en erhvervet mental

svækkelse, der er fremadskridende.



Instituttet anbefaler, at alle afgørelser om brug af alarm- og

pejlesystemer træffes for en afgrænset periode efter en konkret

risikovurdering.

Udkastet giver endvidere ministeriet adgang til at godkende

frikommuneforsøg, hvorefter kommunalbestyrelsen i en frikommune

kan træffe afgørelse om indenfor en afgrænset periode at anvende

situationsbestemt video-, audio- og bevægelsesovervågning for en

person med betydelig og varig nedsat funktionsevne, der har ophold i

forskellige boformer.



Instituttet anbefaler, at proceduren for iværksættelse af og

samtykke til situationsbestemt overvågning overvejes nærmere

med henblik på at øge retssikkerheden i afgørelser herom.

Udkastet muliggør en udvidet adgang til at opsige almene plejeboliger,

således at beboeren kan flyttes i flere situationer. Beboeren vil som

følge af forsøgsordningen ikke længere være beskyttet af de gældende

regler om opsigelse af lejemål i den almene sektor, men i stedet kunne

opsiges, hvis eksempelvis beboerens plejebehov ændrer sig eller hvis

beboerens ægtefælle dør. Dette indebærer en uhensigtsmæssig

sammenblanding mellem boform og støtte.



Institut anbefaler, at der indføres ordninger, der kan sikre, at

adskillelsen mellem boform og adgangen til støtte bliver en realitet,

således at det ikke er nødvendigt at flytte borgere, hvis behov for

støtte ændrer sig.

I medfør af udkastet kan børne- og socialministeren ved godkendelse af

frikommuneforsøg helt eller delvist give dispensation fra en række

regler i serviceloven, som er sikret

i FN’s Bør eko ve tio , so

Danmark er forpligtet af.



Instituttet anbefaler, at det fremgår udtrykkeligt af udkastets § 10

om godkendelse af forsøgene, at de planlagte initiativer tager højde

for Børnekonventionens krav om dels at vægte barnets tarv højest i

sagsbehandlingen og dels at sikre, at barnet inddrages i sagen og

dets synspunkter tillægges passende vægt.

2/9

L 200 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

GENERELLE BEMÆRKNING ER

Udkastet åbner op for indskrænkninger af en række

retssikkerhedsgarantier og øget adgang til at foretage indgreb i

grundlæggende rettigheder som eksempelvis retten til

selvbestemmelse og personlig frihed.

Instituttet bemærker indledningsvist, at udkastet bør indeholde en

vurdering af forsøgsordningens forhold til menneskeretten, herunder

særligt FN´s Handicapkonvention, Børnekonventionen og den

Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK).

Udkastet lægger op til, at der indføres hjemmel til en række udvidelser

af den eksisterende adgang til at anvende tvang og foretage indgreb

inden for frikommunenetværket, herunder en adgang til at tvangsflytte

personer, der på grund af psykisk funktionsnedsættelse ikke er i stand

til at afgive et gyldigt samtykke, fjernelse af beskyttelsen mod opsigelse

i plejeboliger, yderligere adgang til anvendelse af

tvangsforanstaltninger i form af personlige alarm- og pejlesystemer

samt anvendelse af situationsbestemt video-, audio og

bevægelsesovervågning.

Målgruppen for disse udvidelser er personer der i kraft af en betydelig

funktionsnedsættelse vil være omfattet af Handicapkonventionen.

Udkastet indeholder endvidere en række forslag til forsøg med

dispensation for rettighederne i servicelovens børnekapitel.

Såfremt forslaget vedtages i sin nuværende form vil der således blive

åbnet for forsøg med indskrænkning af såvel børns som personer med

handicaps grundlæggende rettigheder.

Det fremgår, at formålet med frikommuneordningen er af

styringsmæssig karakter, og der kan derfor være en risiko for, at

hensynet til effektivisering, regelforenkling og bedre styring kan føre til

manglende opmærksom på sikringen af udsatte gruppers

grundlæggende rettigheder.

Instituttet finder det betænkeligt at indføre forsøg, der vil medføre, at

borgernes grundlæggende rettigheder beskyttes forskelligt alt efter om

borgeren er bosat i en frikommune eller ej, idet princippet om

ligebehandling og ikke-diskrimination er et grundlæggende princip

inden for menneskeretten.



Instituttet anbefaler, at der ikke som et led frikommunenetværket

bliver givet adgang til at foretage forsøg med at indskrænke udsatte

borgeres grundlæggende rettigheder.

3/9

L 200 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

ANVENDELSE AF MAGT E LLER ANDRE INDGREB

KLAGER OVER ANVEN DEL SE AF MAGT ELLER AND RE INDGREB

Efter udkastets § 21 kan klager over anvendelse af magt eller andre

indgreb i selvbestemmelsesretten indbringes for kommunalbestyrelsen.

Kommunalbestyrelsens afgørelse kan ikke indbringes for anden

administrativ myndighed.

Denne begrænsning af klageadgangen stemmer ikke i overens med

servicelovens § 133, hvorefter kommunalbestyrelsens afgørelser om

tilsvarende magtanvendelse kan indbringes for Ankestyrelsen efter

reglerne i kapitel 10 om retssikkerhed og administration på det sociale

område. Efter instituttets opfattelse kræver det en særlig begrundelse

at begrænse klageadgangen.



Instituttet anbefaler, at begrænsningen af klageadgangen

genovervejes eller begrundes nærmere.

BRUG AF ALARM- OG PEJLESYSTEMER

Efter § 13 kan ministeriet godkende frikommuneforsøg, hvorefter

kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om anvendelse af

personlige alarm- eller pejlesystemer for personer med betydelig og

varig nedsat psykisk funktionsevne, der er optaget i forskellige botilbud,

hvis der er risiko for, at de udsætter sig selv eller andre for at lide

personskade ved at forlade deres bolig, og forholdene i det enkelte

tilfælde gør det påkrævet for at afværge denne risiko. En sådan

afgørelse kan efter § 13, stk. 2, gøres tidsubegrænset for personer med

en erhvervet mental svækkelse, der er fremadskridende.

Efter forslaget skal det være muligt at anvende alarm- og pejlesystemer

for personer, der forlader deres private bolig inden for rammerne af et

botilbud (men som ikke forlader selve botilbuddet). Forslaget om, at

anvendelsen af alarm- og pejlesystemerne kan gøres tidsubegrænset

for personer med en erhvervet fremadskridende mental svækkelse

begru des ed ø sket o ’e sartede regler for tidsubegræ sethed’ i

to situationer, dels som i dag når de pågældende forlader selve

botilbuddet (servicelovens § 125, stk. 2), og dels fremover i

frikommuneforsøget når de forlader deres egen bolig, men forbliver på

botilbuddets fællesarealer (udkastets § 13, stk. 2).

Efter instituttets vurdering er der forskellige hensyn at tage i de to

situationer. Dertil kommer, at (også) personer med en erhvervet,

fremadskridende mental svækkelse med tiden kan ændre adfærd,

således at behovet for anvendelse af alarm- og pejlesystemer ændrer

sig.

4/9

L 200 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren



Instituttet anbefaler, at alle afgørelser om brug af alarm- og

pejlesystemer træffes for en afgrænset periode efter en konkret

risikovurdering.

SITUATIONSBESTEMT VIDEO -, AUDI O- OG

BEVÆGELSESOVERVÅG NIN G

Efter forslagets § 14 kan ministeriet godkende frikommuneforsøg,

hvorefter kommunalbestyrelsen i en frikommune kan træffe afgørelse

om indenfor en afgrænset periode at anvende situationsbestemt video-

, audio- og bevægelsesovervågning for en person med betydelig og

varig nedsat funktionsevne, der har ophold i forskellige boformer. Det

er et krav, at den pågældende ikke modsætter sig dette. Det er

endvidere en forudsætning, at der indhentes samtykke fra den

pågældendes nærmeste pårørende eller fra en eventuel værge. Har en

person, der mangler evnen til at give informeret samtykke ingen

’nærmeste

pårørende’ eller værge, kan afgørelse træffes, hvis to

medarbejdere med kendskab til borgeren og faglig indsigt på området

anbefale overvågningen.

Efter instituttets opfattelse er situationsbestemt video-, audio og

bevægelsesovervågning et så betydeligt indgreb i en persons privatliv,

at det må omgærdes med væsentlige retssikkerhedsgarantier. I den

henseende rejser den foreslåede ordning en række problemer.

Der er ikke foreslået regler eller retningslinjer for inddragelse af den

person, der søges overvåget, eller for løsning af de problemer, der kan

opstå, hvis de nærmeste pårørende er uenige, herunder evt. også

ue ige o , hve der skal betragtes so ’ ær este pårøre de’.

Ligeledes kan det være problematisk (hvor der ikke er nære pårørende

eller en værge) at lade medarbejdere træffe afgørelse om overvågning.

Der kan derfor være behov for formelt at udpege en repræsentant eller

eventuelt beskikke en værge for en person, som ønskes overvåget. Det

bemærkes herved også, at det i bemærkningerne er præciseret, at

inddragelse af pårørende eller værge i visse situationer kan være særlig

vigtig.



Instituttet anbefaler, at proceduren for iværksættelse af og

samtykke til situationsbestemt overvågning overvejes nærmere

med henblik på at øge retssikkerheden i afgørelser herom.

Instituttet skal desuden bemærke, at det i

afgræ s i ge af ’ ær este

pårørende’ i bemærkningerne til § 14 anføres, at der herved først og

fremmest forstås (blandt andet)

’slægt i ge i lige li je’

med tilføjelsen,

at ’adoptivbør vil so regel

(…) kunne betragtes som nærmeste

pårøre de’.

Adoptivbørn må efter instituttets vurdering henregnes til

slægtninge i lige linje

og der ed a ses so ’ ær este pårøre de’,

5/9

L 200 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

hvorfor forbeholdet vedrørende deres retsstilling efter instituttets

opfattelse bør udgå



Instituttet anbefaler derfor, at det i bemærkningerne til § 14 anførte

om adoptivbørn udgår.

FORHOLDET TIL FN´S HANDICAPKONVENTION

ADGANG TIL AT OPSIGE ALMENE PLEJEBOLIGER

Med den foreslåede § 24 er det hensigten at videreføre forsøget fra det

tidligere frikommuneforsøg med at udvide adgangen til at opsige

almene plejeboliger, således at beboeren kan flyttes i flere situationer.

Beboeren vil som følge af forsøgsordningen ikke længere være

beskyttet af de gældende regler om opsigelse af lejemål i den almene

sektor, men i stedet kunne opsiges, hvis eksempelvis beboerens

plejebehov ændrer sig eller hvis beboerens ægtefælle dør.

Det følger af Handicapkonventionens artikel 19, at personer med

handicap har

ret til at ”vælge deres bopæl, sa t hvor og ed hve

vil bo” på lige fod ed a dre perso er.

Siden indførelsen af serviceloven i 1998 har der principielt i dansk

socialret været en adskillelse mellem retten til støtte og hjælp og retten

til en bolig.

Af det lovforberedende arbejde med serviceloven af 1998 fremgår, at

en væsentlig baggrund for ophævelsen af institutionsbegrebet var et

ønske om at fjerne alt vedrørende bolig til voksne med handicap fra

den sociale lovgivning og i stedet overlade disse spørgsmål til

administration efter boliglovgivningen.

På trods af, at visse boformer

fortsat er medtaget i serviceloven (for eksempel i de nuværende §§

107-108), er intentionen om principiel adskillelse mellem boform og

støtte fortsat helt klar i lovgivningen.

Adskillelsen mellem boform og støtte har blandt andet betydet, at

mange personer med handicap har opnået lejerrettigheder eller en

lejelignende status i forhold til deres bolig.

Med den foreslåede forsøgsordning vil der blive åbnet op for et

væsentligt tilbageskridt på dette område, hvor der i en række år har

været gjort en betydelig indsats for at adskille boform og støtte med

henblik på at ligestille personer med handicap med andre personer for

så vidt angår retten til en bolig.



Instituttet anbefaler, at der i stedet for at indførelsen af forsøg med

at indskrænke beskyttelsen af den enkelte persons rettigheder over

LSF 229 om forslag til Lov om social service. Fremsat af socialministeren

(Karen Jespersen) den 16. april 1997:

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=112257

6/9

L 200 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

sin bolig, i stedet indføres ordninger, der kan sikre at adskillelsen

mellem boform og adgangen til støtte bliver en realitet, således at

det ikke er nødvendigt at flytte borgere, hvis behov for støtte

ændrer sig.

GENERELLE BEMÆRKN ING ER TIL KAPITEL 5

Udkastets kapitel 5 og bemærkningerne hertil forholder sig ikke

nærmere til, hvordan personer, som ikke kan tage vare på egne

interesser, skal inddrages i spørgsmål om iværksættelse af

foranstaltninger efter kapitel 5. Endvidere er der ikke fastsat regler

eller givet retningslinjer for, hvordan det skal afgøres, hvem der er

’ ær este pårøre de’ i tilfælde af ue ighed hero . E delig

tages der

ikke stilling til spørgsmålet om, i hvilket omfang der kan være behov for

formelt at udpege en repræsentant for den person, som ikke selv kan

tage vare på sine interesser, og som ikke har nære pårørende eller

værge. Der kan herved også henvises til, at muligheden for at klage til

Ankestyrelsen over visse foranstaltninger omfatter blandt andet en

værge og en repræsentant for den person, foranstaltningen vedrører.



Instituttet anbefaler, at det overvejes, i hvilket omfang der kan være

behov for at fastsætte nærmere regler om 1) inddragelse af

personer, som ikke kan varetage egne interesser, ved iværksættelse

af foranstaltninger vedrørende dem selv, 2) afgrænsning af, hvem

der skal anses som nærmeste pårørende i tilfælde af uenighed og 3)

repræsentation for personer, som ikke kan varetage egne interesser

og ikke har pårørende eller værge.

Instituttet lægger til grund, at et eventuelt lovforslag om

frikommunenetværket vil blive justeret, såfremt der skulle vise sig

behov derfor efter afslutningen af det serviceeftersyn, der ifølge

regeringens demenshandlingsplan skal foretages af kommunernes

anvendelse af magtanvendelsesreglerne overfor borgere med betydelig

og varig nedsat psykisk funktionsevne, herunder borgere med

demens.2

Et trygt og værdigt liv med demens oplæg til den nationale

demenshandlingsplan 2025, september 2016:

http://www.sum.dk/Aktuelt/Nyheder/Aeldre/2016/September/~/media/Filer

%20-%20Publikationer_i_pdf/2016/Demenshandlingsplan-2025-PUB-sept-

2016/Den-nationale-demenshandlingsplan-2025.ashx

7/9

L 200 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

FORHOLDET TIL FN´S B ØRNEKONVENTION

MULIGHED FOR DISPENS ATION FRA SERVICELOV ENS REGLER

Efter udkastets § 10, stk. 2, kan børne- og socialministeren ved

godkendelse af frikommuneforsøg helt eller delvist give dispensation

fra en række centrale bestemmelser i serviceloven.

Såfremt udkastet vedtages, vil der hermed kunne dispenseres fra nogle

af de vigtigste krav til sikring af den børne- og socialfaglige kvalitet i

forvaltningens arbejde med børne- og familiesager. Det drejer sig

særligt om inddragelse af børn i form af børnesamtaler, om den

børnefaglige undersøgelse, om at opstille en handleplan, samt krav om

tilbagemelding til fagpersoner, som har foretaget underretning om

bekymring for et barn.

De regler, der kan dispenseres fra i serviceloven, bygger i vid

udstrækning på principper

og regler i FN’s Bør eko ve tio , so

Danmark er forpligtet af. Børnekonventionens artikel 3 forpligter

myndighederne i at varetage barnets tarv. Det fremgår således af

artikel 3, stk. 3, at i ”alle fora stalt i ger vedrøre de bør , hvad e te

disse udøves af offentlige eller private institutioner for socialt velfærd,

domstole, forvaltningsmyndigheder eller lovgivende organer, skal

bar ets tarv ko

e i første række”.

Endvidere har alle børn ret til at blive hørt i sager og afgørelser, der

vedrører dem selv. Det fremgår blandt andet af konventionens artikel

12, at barnet skal sikres retten til frit at sine synspunkter i alle forhold,

der vedrører barnet og at disse synspunkter skal tillægges passende

vægt i overensstemmelse med barnets alder og modenhed. Herudover

skal barnet gives mulighed for at udtale sig sager, der vedrører barnet.

I udkastets § 10, stk. 7 er der opregnet en række krav for kommunerne

til på forskellig vis at sikre, at barnet inddrages, og at afgørelser træffes

i overensstemmelse med barnets bedste, ligesom der skal opstilles og

følges op på en række mål for den iværksatte indsats. Det fremgår

desuden af bemærkningerne, at det er vigtigt, at der foretages en

grundig og helhedsorienteret afdækning af barnets eller den unges og

familiens udfordringer og ressourcer, så der er et tilstrækkeligt grundlag

for at træffe de fornødne afgørelser om støtte og børnene og deres

familier får den fornødne hjælp.

Det er imidlertid instituttets vurdering, at forpligtelserne i

Børnekonventionen (om, at barnets tarv er det væsentligste i sagen, og,

at barnet skal inddrages i sagen) ikke fremgår med den fornødne

klarhed, som nødvendig betingelse for godkendelse af forsøget, og at

der derfor kan være risiko for, at myndighederne ikke inddrager

forpligtelserne i tilstrækkelig grad.

8/9

L 200 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren



Instituttet anbefaler, at det fremgår udtrykkeligt af udkastets § 10

om godkendelse af forsøgene, at de planlagte initiativer tager højde

for Børnekonventionens krav om dels at vægte barnets tarv højest i

sagsbehandlingen og dels at sikre at barnet inddrages i sagen og

dets synspunkter tillægges passende vægt.

EVALUERING AF CENTRA LE KVALITETSMÅL

Af udkastets § 7 fremgår det, at økonomi- og indenrigsministeren kan

fastsætte regler om offentliggørelse, evaluering og indberetning af

forsøg, der gennemføres i frikommuner.

I bemærkningerne til § 7 fremgår det, at hensigten med bemyndigelsen

til ministeren er at fastsætte minimumskrav til offentliggørelse og

evaluering af de forsøg, der gennemføres samt at fastsætte krav til

indberetning om iværksættelse og evaluering. Videre fremgår det, at

de nærmere regler om frikommunernes evaluering kan omfatte

beskrivelse af forsøgets resultater, herunder i forhold til opstillede

resultatmål, effekter på forsøgets målgruppe, forsøgets økonomiske

konsekvenser samt forsøgets øvrige positive eller negative

konsekvenser.

Det er instituttets vurdering, at det er særligt vigtigt at sikre evaluering

af opstillede resultatmål og effekterne på forsøgets målgruppe henset

til, at resultaterne heraf bidrager til oplysninger om, hvorvidt forsøgene

lever op til de menneskeretlige standarder om at sikre barnets tarv

samt inddragelse af barnet.



Instituttet anbefaler, at frikommuneforsøgene omfattet af

udkastets § 10 som minimum måles på, om målsætningerne for

indsatsen efter § 10, stk. 7 er blevet fuldt indfriet samt om de

opstillede forventninger til borgernes oplevelser af forsøget indfries,

herunder om børnene og de unge samt deres familier i højere grad

vil opleve, at de er inddraget i deres egen sag, og at der i højere

grad samarbejdes om indsatsen.

Der henvises til Økonomi og Indenrigsministeriets sagsnr.: 2016-1541.

Med venlig hilsen

Marya Akhtar Luckow

SPECIALKONSULENT

9/9

L 200 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

Økonomi og Indenrigsministeriet

frikommuneroim.dk

KLs høringssvar vedr, udkast til lov om frikommuneforsøg

Der henvises til ministeriets høringsskrivelser vedr, udkast til lov om fri-

kommuneforsøg af 24. februar samt supplerende høring af 13. marts.

Dato: 24. marts 2017

Sags ID: SAG-2016-00132

Dok. ID: 2329882

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3382

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.ki.dk

Side 1 af 3

Generelle bemærkninger

Frikommuneforsøg I udløber medio 2017. Regeringen har i den forbin-

delse tidligere meldt ud, hvilke forsøg, den lægger op til at omsætte i ge-

nerelle regelændringer. KL kvitterer for, at regeringen har lagt op til at

omsætte i alt 18 forsøg i generel lovgivning. KL bemærker dog, at det

fremsatte forslag på planområdet ikke fuldt ud lever op til intentionerne

i frikommuneforsøgene, idet centrale elementer vedr, fx byzonetilladel-

ser ikke er medtaget.

KL har tidligere peget på, at beskæftigelsesområdet er underrepræsen-

teret på listen over forsøg, der omsættes i generelle regelændringer. Det

er i den forbindelse positivt, at regeringen har besluttet at videreføre fri-

kommuneforsøgene på beskæftigelsesområdet frem til 2019. KL skal dog

i den forbindelse pege på, at der i kommunerne er væsentligt behov for

mere fleksible rammer for indsatsen på beskæftigelsesområdet generelt.

KL finder det overordnet positivt, at ministeriet lægger op til at imøde-

komme eller indgå i nærmere dialog om 28 af i alt 33 konkrete anmod-

ninger om hjemler i forbindelse med frikommuneforsøg II.

Frikommunerne har som selvstændige høringsparter afgivet specifikke

bemærkninger knyttet til deres respektive forsøg. KL skal i forlængelse

heraf opfordre til, at der gives så brede hjemler som muligt, med henblik

på at frikommunerne får de bedst mulige rammer for at nytænke opga-

vevaretagelsen, således at der kan afvikles ambitiøse frikommuneforsøg,

der kan danne grundlag for egentlig nytænkning af lovgivningen.

Der er i nogle tilfælde givet afslag på hjemmel med henvisning til at om-

rådet ikke er forsøgsegnet, da de foreslåede forsøg vil afstedkomme for-

skelsbehandling mellem borgere i forskellige kommuner, hvilket vurde-

res at skabe retssikkerhedsmæssige problemer. Det er dog samtidig til-

L 200 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

To:

From:

PDFMailHeader

Sent:

DEP Frikommuner ([email protected])

Kommunernes Lønningsnævn ([email protected])

Vedr. høring over forslag til lov om frikommunenetværk

13-03-2017 12:52:54

Økonomi- og Indenrigsministeriet

Att.: Ole Reinhold Daugaard

Økonomi- og Indenrigsministeriet har i mail af 24. februar 2017 anmodet om Kommunernes Lønningsnævns

eventuelle bemærkninger til ovennævnte lovforslag.

Lovforslaget vedrører en ny runde af frikommuneforsøg, som denne gang vedrører perioden 2016-2020. Det nye

frikommuneforsøg skal ifølge lovudkastet ses i lyset af opfølgning på økonomiaftalerne for 2016 og 2017, men

blev faktisk forudset allerede i økonomiaftalen for 2015. Frikommuneforsøgene er denne gang organiseret i

såkaldte frikommunenetværk, som arbejder inden for en fælles, samfundsmæssig relevant problemstilling.

Lovforslaget etablerer de overordnede lovgivningsmæssige rammer for forsøget. Det vedrører for det første

beskrivelse af de 8 konkrete frikommunenetværk omfattende i alt 44 forskellige kommuner samt kommunale

fællesskabers eventuelle omfattelse af frikommuneforsøg.

For det andet omhandler lovforslaget generelle bestemmelser om bemyndigelser, regler om offentliggørelse,

evaluering og indberetning samt proces for godkendelse.

For det tredje indeholder lovudkastet en række bestemmelser, som giver mulighed for at gennemføre forsøg inden

for fire forskellige ministerområder. Forsøgene ses generelt ikke at omhandle Lønningsnævnets kompetence, som

vedrører løn- og ansættelsesforhold. På et enkelt punkt, jf. lovforslagets § 15, omtales dog medarbejderes løn- og

ansættelsesforhold. Det vedrører forslaget om, at kommuner kan tilbyde visse tilkøbsydelser, bl.a.

socialpædagogisk bistand i form af hjælp til udvikling af færdigheder. Det fremgår af udkastets

lovforslagsbemærkninger, at personalet i disse situationer skal være dækket af de løn- og ansættelsesforhold, som

følger af deres ansættelse, også når de leverer socialpædagogisk bistand som tilkøb.

Kommunernes Lønningsnævn kan tilslutte sig udkastet til lovforslagsbemærkninger om løn- og ansættelsesforhold

i forbindelse med tilkøb. Det følger af disse lovbemærkninger, at personalet skal være dækket af de løn- og

ansættelsesforhold, som følger af deres ansættelse, hvilket forudsættes at inkludere de relevante overenskomster.

Lønningsnævnet har ikke yderligere bemærkninger til lovudkastet.

Med venlig hilsen

Niels Jørgen Mau Pedersen

Sekretariatschef

KOMMUNERNES

LØNNINGSNÆVN

Ørestads Boulevard 61 F, 6.th.

2300 København S

Tlf. 3388 8050

www.lnaevn.dk

L 200 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren L 200 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

To:

From:

PDFMailHeader

Sent:

DEP Frikommuner ([email protected])

Kommunernes Lønningsnævn ([email protected])

Supplerende høring over lov om frikommunenetværk

21-03-2017 11:26:17

Økonomi- og Indenrigsministeriet

Att.: Ingrid

J. Melchiorsen

Økonomi- og Indenrigsministeriet har i mail af 13. marts 2017 anmodet om Kommunernes Lønningsnævns

eventuelle bemærkninger til en supplerende høring over lov om frikommunenetværk.

Det drejer sig om en tilføjelse til det lovforslag, der tidligere har været sendt i høring og som Kommunernes

Lønningsnævn har svaret på den 13. marts 2017.

Med det supplerende lovforslag gives mulighed for, at visse frikommuneforsøg fra den oprindelige

frikommunerunde kan forlænges yderligere. Forsøgene skulle oprindelig afsluttes ved udgangen af 2015, hvilket

dog ved et tidligere lovforslag (som Lønningsnævnet ikke er hørt over) blev forlænget til 1. juli 2017. Nu ønskes

en mulighed for forlængelse til 1. juli 2019, idet man bl.a. vil afvente resultatet af nogle udvalgsarbejder som kan

føre til mere generelle lovændringer.

De relevante forsøg omhandler revurdering af fleksjobvisiterede, frivilligt ulønnet arbejde, arbejdsdusør,

løntilskuds størrelse, seniorjob i private virksomheder, længevarende ophold i botilbud og lejeforhold for almene

plejeboliger.

Kommunernes Lønningsnævn har ingen bemærkninger hertil.

Med venlig hilsen

Niels Jørgen Mau Pedersen

Sekretariatschef

KOMMUNERNES LØNNINGSNÆVN

Ørestads Boulevard 61 F, 6.th.

2300 København S

Tlf. 3388 8050

www.lnaevn.dk

L 200 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

L 200 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

LEDERNE

økonomi- og lndenrigsministeriet

Høring om forsiag til by om frikommunenetvrk

Beskftigelsesrãdet er den 24. februar 2017 og 13. marts 2017 blevet

hørt om forsiag til frikommunenetvrk. Lederne har følgende bemrknin

ger, nár det angár beskftigelsesindsatsen:

Frikommuneforsøg II

Mange virksomheder har et samarbejde med kommunerne, som gàr pa

tvrs

af kommunegrnserne. Derfor er det vigtigt, at virksomhederne og

virksomhedernes ledere ikke oplever, at regler og administrative proces

ser er forskellige fra kommune til kommune som følge af frikommune

forsøgene.

Samtidig er det vsentligt, at frikommuneforsøg ikke indebrer mulighed

for konkurrenceforvridning mellem virksomheder som følge af, at kommu

ner omfattet af forsøget kan give mere favorable støtteordninger til virk

somhederne, end hvad man kan i andre kommuner.

Lederne støtter, at der gennem forsøg skabes ny viden, som kan danne

grundlag for en forbedring af beskftigelsesindsatsen. En forudstning

herfor er imidlertid, at forsøgene tiIrettelgges pa en sádan made, at en

efterfølgende evalueririg kan kortlgge effekten af forseget. Nár de en

kelte forsøg skal konkretiseres og udmøntes, bør der derfor tages højde

for, at effekten af forsøget efterfølgende kan belyses.

Frikommuneforsøg I

Med bovforslaget lgges der op til en forlngeIse af de eksisterende fri-

kommuneforsøg i deres nuvrende form. Formálet med et forsøg ma

vre, at det foregâr inden for en afgrnset periode, medmindre der fore-

ligger srligt gode grunde til at forlnge det. Det er umiddelbart vanske-

ligt at

Se,

at det er tiIfldet, nâr det glder beskftigelsesindsatsen.

København

den 24. marts 2017

Lederne

Vermlandsgade 65

2300 København S

Telefon 3283 3283

www.Iedeme.dk

L 200 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

Til Økonomi og indenrigsministeriet

Sagsnr. 17-845

Vores ref. EKH/ene

Deres ref.

Den 24. marts 2017

Høring vedrørende udkast til lov om frikommunenetværk

LO har fra Økonomi og Indenrigsministeriet modtaget høring vedrørende ud-

kast til lov om frikommunenetværk.

LO ingen bemærkninger til lovforslaget.

LO finder dog det kritisabelt, at fritagelsen i kommuneforsøgene på beskæfti-

gelsesområdet alene hjemles i allerede forsøgsbestemmelser og ikke direkte i

lovforslaget. Hermed vil der ikke finde en politisk behandling sted på fritagel-

ser, der er omfattet af politiske forlig på beskæftigelsesområdet.

Med venlig hilsen

Ejner K Holst

L 200 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

Økonomi- og Indenrigsministeriet

Sagsnr. 17-845

Vores ref. EKH/ene

Deres ref.

Den 24. marts 2017

Høring vedrørende supplerende lovforslag om frikommuneforsøg

LO har modtaget tillæg til forslag til lov om frikommunenetværk fra Økonomi- og

Indenrigsministeriet i høring.

LO finder det positivt, at lov om frikommune ophæves.

LO kan dog ikke støtte lovforslagets bestemmelser om at videreføre

frikommuneforsøgene på beskæftigelsesområdet. Det gælder ligeledes de forsøg, der

videreføres med hjemmel i bekendtgørelsen om frikommuneforsøg.

Allerede tilbage i november 2016 traf Økonomi- og Indenrigsministeriet beslutning

om, hvilke af frikommuneforsøgene regeringen ønsker at udbrede helt eller delvis til

alle kommuner. Samtidig traf ministeriet beslutning om, hvilke af

frikommuneforsøgene, der skal kigges nærmere på i en videre proces samt hvilke

forslag, der ikke skal arbejdes videre med.

Med lovforslaget åbnes der således op for en forlængelse af forsøg, som Økonomi- og

Indenrigsministeriet tidligere har truffet beslutning om

ikke

at videreføre.

LO vil desuden anføre, at med den foreslåede forlængelse af frikommuneforsøgene

på beskæftigelsesområdet frem til 1. juli 2019 vil forsøgene have fungeret i over 7 år.

LO finder det ikke særligt sandsynligt, at der med forlængelsen tilvejebringes ny

viden eller fremkommer nye erfaringer på de enkelte forsøgsområder.

LO mener derfor ikke, at der er en saglig begrundelse for at forlænge forsøgene på

beskæftigelsesområdet.

Med hensyn til de konkrete fritagelsesparagrafer i lov om frikommuneforsøg har LO

denne bemærkning:

LO mener ikke, at der er behov for en forlængelse af forsøget i § 7c om medlemmer

af en arbejdsløshedskasses mulighed for at arbejde som frivillig i en offentlig

institution eller foreninger, idet evalueringen af forsøget viser, at der hverken er

L 200 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

positiv eller negativ effekt af forsøget.

Med venlig hilsen

Ejner K. Holst

L 200 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

Økonomi og indenrigsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

København, den 24. marts 2017

Høringssvar til lov om frikommunenetværk

LOS

–

De private sociale tilbud takker for muligheden for at afgive høringssvar til lov om

frikommunenetværk og tillægshøring hertil, som giver lovhjemmel til at frikommunerne kan

fritages fra lovkrav i en forsøgsperiode indtil den 31. december 2021. Frikommuneforsøg kan

give anledning til mere konstruktive eller mindre indgribende måder inden for socialområdet,

men forsøgene bør ikke stille borgerens retsstilling ringere end nuværende regler. LOS’

høringssvar er inddelt i kommentarerne til de enkelte bestemmelser i lovforslaget.

§1

I forsøgsperioden kan kommunalbestyrelserne vælge at afbryde forsøget, hvoraf tilladelser,

dispensationer og lignende til private, der er udstedt i medfør af forsøget, kan tilbagekaldes

efter forvaltningsretlige principper. LOS finder dette positivt, eftersom borgernes juridiske

position ikke skal forringes som følge af frikommuneforsøget.

I de specielle bemærkninger til lovforslaget angives det, at kommunalbestyrelserne er

forpligtede til at offentliggøre iværksættelsen af forsøget på kommunens hjemmeside.

Ydermere kan kommunalbestyrelserne træffe afgørelse om at offentliggøre det i andre

medier. LOS mener, at kommunalbestyrelsen skal forpligtes til at informere borgerne i både

elektronisk og fysisk form, således at alle borgere orienteres omkring forsøget samt

klageadgange hertil.

LOS finder det bekymrende, såfremt frikommunerne benytter denne forsøgsperiode til at

foretage besparer på bekostning af borgernes retssikkerhed i visitationsprocessen. På denne

baggrund finder LOS det nødvendigt, at børne- og socialministeren løbende afholder tilsyn

med at frikommunerne iværksætter nye tiltag med hensyntagen til borgerens

grundlæggende rettigheder og de forvaltningsretlige principper.

Børne- og socialministerens område

§ 10

Lovforslagets § 10 giver hjemmel til at frikommunerne helt eller delvist kan dispensere fra

reglerne i §§ 48 og 50, § 54, stk. 2, 3. pkt., § 140, stk. 1, 2, 3, 4, 6 og 7, og § 155 b, stk. 2

i bekendtgørelse 1270 af 24. oktober 2016 af lov om social service (herefter serviceloven).

Servicelovens § 48 fastsætter, at der skal afholdes børnesamtaler inden der træffes afgørelse

om særlig støtte efter servicelovens kapitel 11, med mindre barnet eller den unge

umiddelbart forinden afgørelsen har afholdt samtale i forlængelse af en børnefaglig

undersøgelse efter servicelovens § 50. Det forslås derimod i § 10, stk. 7, nr. 1 at

forsøgskommunen skal redegøre for, hvordan de vil sikre, at børn og unge bliver inddrages

og hørt i sagen. Endvidere er det forsøgskommunen som ud fra en faglig vurdering funder

det bedst at inddrage barnet eller de unge. LOS mener, at der bør fastsættes en

tidsbegrænsning for, hvornår kommunen senest kan meddrage barnet eller den unge i

forbindelse med visitationsprocessen. En tidlig inddragelse skal sikre at barnet eller den

L 200 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

unges synspunkter danner grundlag for tilrettelæggelsen af den pågældende borgeres

støttebehov. Ankestyrelsens praksisundersøgelse på børneområdet fra 2011, omhandlende

kommunernes inddragelse af udsatte børn i deres egen sag, påpeger at børn og unge ikke

blev inddraget hensigtsmæssigt. Det fremgår af undersøgelsen, at

”..sagsbehandleren

målrettet sætter rammer og struktur for, hvor meget barnet eller den unge skal inddrages,

og hvilken vægt barnets eller den unges tilkendegivelser skal

tillægges.”

LOS

Ifølge lovforslagets § 10, stk. 2 kan reglerne om børnefaglig undersøgelse efter

servicelovens § 50 dispenseres, for at kommunalbestyrelserne i stedet foretager en

afdækning af barnet eller den unge og familiens ressourcer og udfordringer. LOS mener, at

det bør præciseres, hvilke krav stilles til kommunalbestyrelserne i forhold til at sikre en

helhedsorienteret redegørelse, herunder om sundhedsforhold skal behandles. Endeligt bør

det fastsættes, hvorvidt kommunalbestyrelserne er forpligtigede til at lade barnets

undersøge af en læge eller autoriserede psykolog, idet udtalelser fra relevante parter ikke

udgør tilstrækkeligt grundlag for at træffe en afgørelse. Idet borgere bliver underlagt andre

regler end de fastsatte i serviceloven, finder LOS, at kommunalbestyrelsen har et

ekstraordinært ansvar for at sikre, at borgerens sagsbehandling foretages hensigtsmæssigt,

hvilket kan sikres med yderligere vurderinger vedrørende behovet for revidering af

”formålsbeskrivelserne”.

Det forslås, at kommunalbestyrelsen kan fravige kravet om en udarbejdelse af en

handleplan efter servicelovens § 140 og derimod udarbejde en beskrivelse af formålet med

de enkelte indsatser over for barnet eller den unge, samt hvorledes dette sikres i

forsøgsperioden. Idet kommunalbestyrelsen i forsøgsperioden ikke er underlagt kravene for

en handleplan, mener LOS, at opfølgningen på den iværksatte indsats bør foretages oftere

end de fastsatte i serviceloven.

§ 11

Lovforslagets § 11 fastslår, at børne- og socialministeren vil godkende forsøg efter

ansøgning til at kommunalbestyrelserne kan træffe afgørelse om optagelse i bestemte

botilbud for målgruppen svarende til servicelovens § 124 a, idet borgeren eller dennes værge

modsætter sig flytningen. Det bemærkes i lovforslagets specielle bemærkninger, at

kommunerne

”..ønsker

lempeligere muligheder for at flytte borgere med en betydelig og

varigt nedsat psykisk funktionsevne, der ikke kan give et informeret samtykke, mellem

botilbud og plejeboliger, når deres nuværende bolig ikke i tilstrækkelig grad svarer til

borgerens behov.”

Optagelse i særlige botilbud uden samtykke er et væsentligt indgreb i

borgerens selvbestemmelsesret, hvorfor LOS ikke anser, at forsøgsordningen bør omfatte

fravigelsen af servicelovens § 129.

§ 13

Lovforslagets § 13 hjemler en lempeligere adgang til at anvende personlige alarm- og

pejlesystemer end fastsat i servicelovens § 125, skt. 2. Det foreslås, at anvendelsesområdet

udvides, således at alarm- og pejlesystemer kan anvendes inden for botilbuddet, idet

borgeren samtykker og det findes påkrævet for at undgå at borgeren udsætter sig selv eller

andre for personskade. LOS vil gøre opmærksom på, at forslaget ikke må få karakter af

overvågning, hvilket anvendelse af pejlesystemer kan udgøre.

§ 14

Det forslås at oprette hjemmel til at kommunerne kan anvende situationsbestemt video-,

audio- og bevægelsesovervågning med henblik på færre magtanvendelser, lavere

L 200 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

medicinforbrug, mere tryghed og privatliv for borgeren. Ved overvågning af borgeren bør der

fastsættes klare retningslinjer herfor, således at borgeren bliver informeret herom. LOS

finder, at én af betingelserne for benyttelsen af overvågning bør være, at der foreligger en

reel risiko for at borgeren gør skade på sig selv eller andre.

Endeligt vil LOS gerne udtrykke sin bekymring ved at borgere bliver overvågede, idet

foranstaltningen ikke værner om borgerens rettighed til privatlivets fred jf. grundlovens § 72.

Endvidere bør de nævnte hensyn varetages på anden vis, herunder gennem pædagogiske

indsatser.

§ 15

Forsøget vil indebære, at kommunalbestyrelsen kan tilbyde tilkøbsydelser, hvilket ikke

hidtil har været begrænset af kommunalfuldmagterne. Baggrunden herfor er at borgere i

kommunale botilbud ikke har pålagt at anvende private leverandører, men derimod kunne

benytte deres egne ansatte. Som LOS tidligere har bemærket, skal lovgiver sikre, at alle

konkurrenceforvridende elementer undtages, herunder både skattefinansielle, arbejdsretlige

eller informationsvideregivelse til borgeren. For at imødekomme sidstnævnte hensyn, bør

kommunerne være forpligtede il at informere borgeren om frit valg mellem de kommunale og

private leverandører. LOS vedholder sig samme kommentarer til lovforslagets § 28 om

tilkøbsydelser til borgere visiteret til servicelovens § 83.

LOS finder det bekymrende, såfremt tilkøbsydelser tilbudt af kommunerne får indflydelse

på fastsættelsen af det generelle serviceniveau i kommunen, idet tillæg- og merydelser kan

tilkøbes af samme kommunale udbyder. LOS finder det nødvendigt for markedsdynamikken,

at kommunerne kan dokumentere at borgernes serviceniveau ikke forringes efter

forsøgsperioden iværksættes.

§ 25

Efter bekendtgørelse nr. 228 af 9. marts af lov om leje af almene boliger § 63 kan

kommunalbestyrelsen indgå aftale med almene boligorganisationer om at stille ledige

familieboliger til rådighed for udslusningsboliger. Det foreslås, at reglerne udvides i

forsøgsperioden, således at også ældre- og ungdomsboliger stilles til rådighed som

udslusningsboliger til borgere med væsentlige psykiske og sociale problemer, som ikke

kommer fra botilbud efter servicelovens §§ 107 eller 110. LOS anser det som værende

positivt, at kommunerne kan tilbyde borgerne almene boliger med dertilhørende støtte efter

servicelovens § 85. Udvidelse af reglerne må dog ikke resultere i at borgere med behov for

midlertidig støtte efter servicelovens § 107 i stedet tilbydes personlig støtte i egen bolig jf.

servicelovens § 85. Visiteringen af borgere til almene boliger med støtte er ikke forenelig

med støttebehovet efter servicelovens § 107, hvorfor § 85-støtte vil udgøre en

serviceforringelse for borgeren. LOS mener, at valget af behandlingsindsats ikke må være et

kommunalt interessement til besparelse, da visitationen altid skal foretages ud fra en

kvalificeret faglig vurdering med afsæt i borgerens støttebehov.

Med venlig hilsen

Michael Graatang

Direktør

Anne Rugholt

Juridisk konsulent

L 200 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

Til Økonomi- og Indenrigsministeriet

Tak for invitationen til at deltage i høringen vedrørende udkast til lov om frikommunenetværk. Vi har ingen

bemærkninger til lovforslaget.

Med venlig hilsen

Kasper Jørgensen

Neuropsykologisk fagkonsulent

Direkte: 35 45 79 47

Mail:

Nationalt Videnscenter for Demens

Rigshospitalet – afsnit 6922

Blegdamsvej 9

2100 København Ø

Telefon: 35 45 69 22

Web:

www.videnscenterfordems.dk

Besøgsadresse:

Juliane Maries Vej 28, 2. sal, 2100 København Ø

Denne e-mail indeholder fortrolig information. Hvis du ikke er den rette modtager af denne e-mail eller hvis du modtager den ved en fejltagelse, beder vi dig venligst

informere afsender om fejlen ved at bruge svarfunktionen. Samtidig bedes du slette e-mailen med det samme uden at videresende eller kopiere den.

To:

From:

PDFMailHeader

Sent:

DEP Frikommuner ([email protected])

Niels

asper Jørgensen ([email protected])

høring over udkast til lov om frikommunenetværk

14-03-2017 13:00:35

L 200 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

Odense Kommune, Ørbækvej 100, 5220 Odense SØ

Ældre- og Handicapforvaltningen

Økonomi- og Indenrigsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Politik Strategi og Økonomi

Politik og Strategi ÆHF

Ørbækvej 100

5220 Odense SØ

www.odense.dk

Tlf. +4551540839

DATO

Høringssvar til supplerende høring over tillæg til udkast til lov om

frikommunenetværk – sagsnr. 2017-1265

Odense Kommune ser meget positivt på forslaget om at forlænge

frikommuneforsøget om bedre udnyttelse af botilbud.

I forbindelse med evalueringen foretaget af Rambøll og BDO i efteråret 2016 blev

det bemærket, at det kan være svært at se den direkte effekt af dette forsøg, der

handler om at kunne opsige beboere i botilbud eller på plejehjem, når de ikke

længere vurderes til at have behov for det pågældende tilbud. På tidspunktet for

evalueringen havde ingen af de deltagende kommuner benyttet forsøget til at

opsige en borger endnu. Kommunerne foretager altid en grundig vurdering før der

bevilges et botilbud af længerevarende karakter, og derfor kan man heller ikke

forvente, at de ”nyligt” indflyttede borgere vil ændre deres funktionsevne så meget

og så hurtigt, at det længerevarende botilbud har udspillet sin rolle i den periode,

hvor forsøget har varet.

Men det er Odense Kommunes opfattelse, at vi trods forsøgets relative korte

levetid alligevel har oplevet en indirekte effekt, idet vi allerede ved indflytningen

har en forventningsafklaring med borgeren (og eventuelt ægtefælle/samlevende).

På den måde er borgeren afklaret med, at botilbuddet ikke er tilbud, der varer for

evigt, men alene så længe, det er relevant i forhold til borgerens behov. Vi har

dermed en forventning om, at flere borgere vil være indforstået med, at der kan

blive tale om at flytte til et andet tilbud, når/hvis det nuværende tilbud ikke

længere matcher borgerens behov. Hermed kan vi bedre sikre, at vi kan fastholde

et højt fagligt niveau og en højere grad af specialisering på vores botilbud, der

desuden kan komme endnu flere borgere til gavn, ved at der er større flow i ind-

og udflytninger.

Odense Kommune er derfor meget positivt indstillet over for forslaget om at

forlænge forsøget, og forhåbentlig på sigt få tilpasset lovgivningen, så det bliver

gjort permanent.

Venlig hilsen

23. marts 2017

REF.

BMEL

JOURNAL NR.

00.01.00-Ø54-583-17

1/2

L 200 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

Berit Meldgaard Pilsmark

Jurist

Direkte tlf. +4565513037

E-mail [email protected]

2/2

L 200 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

Justitsministeriet

Politi- og Strafferetsafdelingen

Strafferetskontoret

Slotholmsgade 10

1216 København K

RIGSADVOKATEN

FREDERIKSHOLMS KANAL 16

1220 KØBENHAVN K

TELEFON: 7268 9000

FAX: 7268 9004

E-MAIL: [email protected]

www.anklagemyndigheden.dk

DATO 10. marts 2017

JOURNAL NR.

RA-2017-3200604-7

SAGSBEHANDLER: HAC001/

Høring over udkast til lov om frikommunenetværk

Ved e-mail af 24. februar 2017 har Økonomi- og Indenrigsministeriet (sag.nr. 2016-

1541)

anmodet

Rigsadvokatens

bemærkninger

til

udkast

til

lov

frikommunenetværk.

Jeg har ikke bemærkninger til udkastet.

Det bemærkes, at jeg ikke har underrettet Økonomi- og Indenrigsministeriet om

ovenstående.

Med venlig hilsen

Pernille Langermann-Nielsen

Vicestatsadvokat

L 200 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

Økonomi- og Indenrigsministeriet

Slotsholmen 10

1216 København K

Landgreven 4

1301 København K

Tlf.

33 92 84 00

www.rigsrevisionen.dk

Høring over lovforslag til frikommunenetværk samt supplerende høring

hertil

Rigsrevisionen modtog den 24. februar 2017 høring over lovforslag til frikom-

munenetværk og den 13. marts 2017 supplerende høring hertil. Vi har gen-

nemgået udkastet for bestemmelser om statslig økonomistyring, regnskab og

revision og har ikke bemærkninger hertil.

Eventuelle spørgsmål kan stilles til undertegnede på telefon 33 92 84 47 eller

via e-mail til [email protected] med anførelse af vores journalnr., der står i

brevhovedet.

23. marts 2017

1. kontor

J.nr.: 46211

Med venlig hilsen

Signe Skovgaard Mortensen

specialkonsulent

1/1

L 200 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

24. marts 2017

Høring over udkast til lov om frikommunenetværk

Rådet for Socialt udsatte takker for høringen af 24. februar.

Rådet har alene forholdt sig til de frikommuneforsøg, der vurderes at berøre socialt udsatte

direkte. Det drejer sig om:



Frikommunenetværk om billige boliger og fleksible boligløsninger

Frikommunenetværk om bedre styring af udgifterne på det specialiserede

socialområde

Frikommunenetværk om en plan for sammenhængende indsats sammen med borgere

Frikommunenetværk om billige boliger og fleksible boligløsninger

Forsøget om billige boliger og fleksible boligløsninger rummer flere gode forslag. Det drejer sig

om forslagene om udvidet adgang for kommunerne til anvendelse af udslusningsboliger til

personer, der opholder sig i midlertidige boformer efter lov om social service §§ 107 eller 110

samt forbedring af mulighederne for at kommunerne kan indgå aftale om anvisningsret til

ledige lejligheder i private udlejningsejendomme.

Rådet kan dog ikke tilslutte sig forslaget om udvidelse af de gældende opsigelsesregler, således

at det i flere situationer bliver muligt at opsige lejere i almene plejeboliger. Fra kommunens

synsvinkel er dette muligvis en fleksibel udnyttelse af plejeboligmassen, men det er samtidig et

forslag, som er meget indgribende i forhold til beboernes ret til at blive i det, der er blevet

beboerens eget hjem.

Efter gældende regler er lejere i almene plejeboliger beskyttet af de sædvanlige

opsigelsesregler i den almene lejelov. Ligeledes har efterlevende ægtefæller og samlevere ret

til at fortsætte lejemålet, hvis den plejekrævende lejer af en plejebolig dør. Med dette forslag

kan kommunen opsige lejeren, hvis kommunen vurderer, at plejebehovet

”ikke læ gere

varetages mest hensigtsmæssigt i den pågældende bolig”. Ligeledes vil kommunen kunne

opsige en efterlevende ægtefælle, som har behov for en plejebolig, hvis vedkommende bor i

en bolig, der er egnet til to personer.

I lovforslagets bemærkninger er nævnt, at frikommuneforsøgene ikke må bryde med

borgerens retssikkerhed, grundloven, EU-regler eller Danmarks internationale forpligtelser.

Dette forslag vurderes at bryde med borgerens retssikkerhed, idet kriteriet om, at

L 200 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

plejebehovet ”ikke læ gere varetages est he sigts æssigt i de pågælde de bolig”, er

uklart, og efterlader en meget høj grad af skøn til kommunen.

Rådet savner i forslaget nogle af de initiativer, som fremgik af kommunenetværkets

oprindelige ansøgning, herunder mulighed for at kommunerne kan give et midlertidigt

huslejetilskud til borgere for at sikre sammenhæng mellem socialfaglig støtte og

bomuligheder, f.eks. som understøttelse af

Housing First-strategi,

samt mulighed for at

kommunerne kan oprette midlertidige boliger for at sikre borgerne en god overgang fra et

tilbud til et andet. Regeringen opfordres til at indarbejde disse elementer i lovforslaget.

Frikommunenetværk om bedre styring af udgifterne på det specialiserede socialområde

Forsøget om bedre styring af udgifterne på det specialiserede socialområde rummer et forslag

om lempelse af reglerne om optagelse i et bestemt botilbud for personer med betydelig og

varigt nedsat psykisk funktionsevne, der mangler evnen til at give informeret samtykke.

Dermed vil man sidestille personer med svære handicap, sindslidelser mv. med personer med

demens, for hvem der gælder lempeligere regler. De gældende regler om optagelse i botilbud

uden samtykke for personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, som IKKE

skyldes demens, indeholder bl.a. krav om, at enigheden mellem kommune og borgerens

værge/pårørende efterkontrolleres af en tredje instans for at sikre, at flytningen er til

borgerens bedste, når borgeren ikke selv kan give samtykke.

Dette medfører, som det er nævnt i bemærkningerne til nærværende forslag, at indstilling til

flytning uden samtykke er en administrativt tung proces. Rådet finder ikke, det er rimeligt, at

socialfaglige hensyn og hensyn til borgernes retssikkerhed skal vige til fordel for en bedre

styring af kommunens udgifter. Det bør også i frikommuneforsøget sikres, at der er en tredje

uafhængig instans, der efterprøver beslutningen. I den sammenhæng er de eksisterende regler

hensigtsmæssige.

Forsøget om bedre styring af udgifterne på det specialiserede socialområde rummer desuden

forslag om øget brug af overvågning over for mennesker med betydelig og varigt nedsat

psykisk funktionsevne.

Rådet finder ikke, at bedre styring af udgifterne er en tilstrækkelig begrundelse for øget brug af

overvågning, herunder også video-, audio og bevægelsesovervågning. Det må være et klart

kriterium i forsøget, at brugen af disse systemer er til klar gavn og fordel for borgeren.

Generelt skal der være et intensiveret tilsyn med kommunens brug af disse midler, så det

sikres, at den elektroniske overvågning ikke erstatter varme hænder.

Dette forsøg rummer endvidere et forslag om adgang til at tilbyde borgere, der er visiteret til

ydelser efter §§ 83 og 85 i lov om social service, tilkøbsydelser. Det fremgår, at

tilkøbsydelserne skal ligge udover

”de

behovsbestemte ydelser, som kommunalbestyrelsen er

forpligtet til at tilbyde efter serviceloven”. Tilkøb af omsorgsydelser og socialpædagogisk

bistand kan let blive en glidebane, der åbner op for at flytte funktioner fra ydelser, borgerne

bliver bevilget uden betaling, til ydelser, borgerne skal betale for. Hvilke ydelser, kommunen er

forpligtet til at yde efter serviceloven, er i loven beskrevet ganske uklart, og der er overladt en

meget høj grad af skøn til kommunen. Det bør derfor i forsøget sikres, at forsøgskommunernes

kvalitetsstandard for §§ 83 og 85 er meget tydelige og udspecificerede, så borgerne ved, hvilke

ydelser, de har ret til efter loven. I den sammenhæng bør forsøgskommunernes

L 200 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

kvalitetsstandard kunne udsættes for en uafhængig vurdering af, om den kan anses for

tilstrækkelig.

Det bemærkes i øvrigt, at indførelsen af tilkøbsydelser også medfører en rækkes supplerende

bestemmelser om magtanvendelse.

Frikommunenetværk om en plan for sammenhængende indsats sammen med borgere

Rådet støtter umiddelbart bestræbelsen på at koordinere målsætninger og indsatser for

borgere, der modtager støtte på flere områder. Det er positivt, når kommuner tager skridt til

at forenkle indsatsen over for mennesker med komplekse problemer.

Forsøget rummer dog, i lighed med forslaget om bedre styring af udgifterne på det

specialiserede socialområde, et forslag om adgang til at tilbyde borgere, der er visiteret til

ydelser efter § 83, i lov om social service, tilkøbsydelser. Rådets bemærkninger ovenfor gælder

også her.

Med venlig hilsen

Jann Sjursen

L 200 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

Økonomi- og Indenrigsministeriet

Att: Ole Rejnhold Daugaard m.fl.

24. marts 2017

Høringssvar fra Selveje Danmark vedr. udkast til Lov om Frikommunenetværk

Selveje Danmark har modtaget udkast til Lov om Frikommunenetværk i høring, og har i den

forbindelse følgende bemærkninger.

Helt overordnet skal det påpeges, at Selveje Danmark på en række dele af velfærdsområdet oplever, at

kommuner ønsker at påtage sig flere og flere opgaver i direkte konkurrence med blandt andet hele

gruppen af selvejende non-profit aktører. Den udvikling kan være meget bekymrende, da det dels truer

hele den del af sektoren, der ikke er kommunal dels fordi det sker i en situation, hvor der endnu ikke er

stillet klare krav til en retvisende prissætning af typisk kommunalt drevne tilbud, med det resultat at

beslutninger, om at trække aktiviteter over i kommunalt regi ofte sker på et ganske ufuldstændigt

økonomisk grundlag og med store negative konsekvenser for blandt andet de selvejende

organisationer på området.

Det er i erkendelse af den situation, at Selveje Danmark afgiver sit høringssvar.

Vedr. § 10

–

Dispensation fra bl.a. børnefaglige udersøgelser og børnesamtaler

Der lægges i forsøget op til at de omfattede kommuner kan få dispensation for en række krav, der i dag

knytter sig til anbringelsen af børn og unge herunder kravet om, at der skal afholdes en samtale med

den unge efter servicelovens § 48 og laves en børnefaglig undersøgelse jf. § 50. I praksis viser det sig, at

kommunerne i dag i et ikke ubetydeligt omfang mangler at gennemføre disse aktiviteter. Det er blandt

andet også påpeget af Ankestyrelsen, der i en praksisundersøgelse fra 2011 fandt at kommunerne i 62

procent af sagerne ikke har overholdt regler og praksis om handleplaner og børnefaglige undersøgelser

fuldt ud. Er der således tale om et forsøg eller blot en lovliggørelse af en ulovplig praksis?

Af bemærkningerne fremgår det, at de omfattede kommuner skal fremlægge en beskrivelse for

hvordan man på anden vis vil inddrage det enkelte barn og dets familie i kommunens beslutninger.

Det er naturligvis helt afgørende af hensyn til såvel barnets som familiens retssikkerhed, men det kan

undre, hvorfor man fra kommunernes side kan se et behov for at tilsidesætte de to bestemmelser, der

L 200 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

begge er formuleret relativt åbnet og som derfor i sig selv burde kunne rumme de forsøg man ønsker at

gøre på området.

Af hensyn til bestemmelsernes store betydning for de berørte borgeres retssikkerhed skal Selveje

Danmark derfor anbefale, at der såfremt bestemmelsen fastholdes, tilføjes et krav om, at der i den

endelige evaluering af de igangsatte forsøg tages stilling til, hvordan det enkelte forsøg har påvirket

retssikkerheden for det enkelte barn eller unge.

Vedr. § 11

–

plan til støtte af forældre

Samme pointe som under § 10.

Vedr. § 12 - Flytning af borgere fra et tilbud til et andet

Mennesker som vil være omfattet af et eventuelt frikommuneforsøg på området vil typisk være

handicappede eller demente borgere, som allerede bor på et socialpædagogisk tilbud jf. servicelovens §

108 eller et plejecenter.

I begge tilfælde vil der derfor også være tale om borgere, der som udgangspunkt er omfattet af reglerne

om frit valg. Mangler man evnen til at give et informeret samtykke, vil det ofte kunne betyde, at den ret

ikke kan udnyttes. Det er imidlertid ikke det samme som, at det enkelte menneske ikke kan have både

en mening og et ønske om, hvor vedkommende ønsker at bo.

Selveje Danmark skal derfor anbefale, at det i bemærkningerne indskrives, at de kommuner, der

ønsker at indgå i forsøg efter bestemmelsen tillige skal beskrive, hvordan borgeren inddrages i den

endelige beslutning, og at borgerens ønske

–

såfremt det pædagogiske og økonomisk rimeligt

–

skal

imødekommes. Det vil være helt afgørende at forsøget fastholder og udvikler det enkelte menneskes

indflydelse på sit eget liv og ikke blot giver kommuner hjemmel til at overflytte borgere til egne tilbud,

med henblik på at fylde egne tomme pladser.

Vedr.- § 15 og § 28 - Tilkøbsydelser

De to bestemmelser er ekstremt problematiske, da de i realiteten åbner op for at de kommuner, der er

omfattet af forsøget kan gå i direkte konkurrence med private leverandøre på områder, der ligger

udenfor den kommunale forsyning (tilkøb) eller tillader borgere at købe mere af en allerede visiteret

ydelse (merkøb). Dermed underminerer forsøget principperne bag kommunalfuldmagten og åbner op

for en situation, hvor man må se sig selv udkonkurreret for egne skattepenge.

Der er tidligere blevet gennemført et lignende forsøg, som sidste år blev analyseret af KORA. Her viste

resultatet at kommunerne ikke kunne etablere tilbud, der var økonomisk attraktive for borgerne.

Årsagen var, at kravet om at alle omkostninger skulle medgå i prisen blokerede for konkurrencedygtige

L 200 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

priser. Hvad har ændret sig siden da som gør at man nu sætter gang i et tilsvarende forsøg i kommuner

der dækker en meget stor andel af det samlede marked i landet?

Det anføres i bemærkningerne blandt andet at kommunerne ønsker at gennemføre forsøget for at

”styrke

borgerens tryghed og frie valg ved at give borgerne mulighed for at tilkøbe ydelser fra en

kommunal leverandør”.

Selveje Danmark er ikke bekendt med,

at der blandt borgerne skulle være en

sådan utryghed overfor ikke kommunale aktører.

Omkring prissætningen anføres det, at den skal udarbejdes, så den kommer til at indeholde alle de

omkostninger, som kommunerne har ved at levere den pågældende ydelse. Det er naturligvis

essentielt. Hvad der imidlertid mangler, er en angivelse af, hvad man som ikke-kommunal aktør skal

gøre, hvis den pågældende kommunes beregning ikke synes at holde, hvis der med andre ord faktisk

forekommer konkurrenceforvridende effekter?

Det vil her være helt afgørende, at der i bestemmelsen tilføjes en passus om, at den kommunale

prissætning skal kunne indbringes for konkurrencestyrelsen eller anden officiel klageinstans, med

henblik på meget hurtigt at få afklaret, om prissætningen er korrekt eller ej.

Det findes i øvrigt bemærkelsesværdigt, at de økonomiske konsekvenser for erhvervslivet i udkastet til

lovforslaget beskrives som ”Ingen”. Hvordan forestiller

man sig, at det at tillade kommuner at tilbyde

tilkøbsydelser i direkte konkurrence med ikke-offentlige aktører herunder selvejende non-profit

organisationer ikke vil have negative konsekvenser for de aktører der som konsekvens af dette i værste

fald må lukke?

Vedr. §§ 16 til 23

–

Magtanvendelse

Der fremgår tydeligt af bemærkningerne til lovens § 15, at bestemmelsen om tilkøb alene omfatter

”ydelser, som ligger udover de behovsbestemte ydelser….”.

Der må således ikke være tale om at

borgere fratages hjælp de faktisk har behov for og krav om, med indirekte henvisning til at de bare kan

tilkøbe den.

I bestemmelserne §§ 16

–

23, opstilles så en række bestemmelser for hvordan der i sammenhæng med

tilkøbsydelser kan anvendes magt. Det kan være hvis personen udsætter sig selv eller andre for at lide

væsentlig personskade (§ 18), hvis det er nødvendigt for at varetage personlige hygiejne-situationer

(§19) eller muligheden for at fastspænde personen til en seng eller et toilet (§ 20).

Der er med andre ord endten tale om en situation, hvor kommunen vurderer at borgeren ikke har

behov for nogen hjælp, og hvor borgeren derfor af egen drift kan vælge at købe en tilkøbsydelse af

kommunen. Hvorefter den kommunale leverandør skal fastspænde borgeren for at kunne udføre

L 200 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

personlig hygiejne. De disse situationer vil der jo netop være tale om en borger, som skulle have været

visiteret til den pågældende hjælp, hvorfor man med bestemmelserne §§ 16

–

23 stort set lægger op til

at handicappede og socialudsatte fremover vil skulle selvfinansiere en del af den støtte de ellers ville

være berettigede til.

Eller at kommunen visiterer borgeren til en ydelse som indebærer, at der kan være behov for

magtanvendelse, og så tillader borgeren at købe mere af den samme ydelse (merkøb). Det sidste vil

betyder at socialtudsatte inddeles i et A og et B hold, de der kan købe kommunen til at løfte den

egentlige opgave og de der ikke har penge, og som derfor må acceptere et lavere serviceniveau. Det er

naturligvis den enkelte kommune der fastlægger sit eget serviceniveau

–

men efterfølgende bør

kommunen politisk stå til ansvar overfor det valgte niveau.

Selveje Danmark anerkender, at der har været et behov for at finde en løsning i forhold til ledsagelse

til aktiviteter. Den udfordring synes imidlertid løst med L 151 Forslag til lov om tilkøb af

socialpædagogisk ledsagelse til ferier.

Selveje Danmark skal anbefale, at det politisk overvejes nøje, om man ønsker at åbne op for

kommunalerhvervsvirksomhed og en langsom udhulning af serviceniveauet i forhold til handicappede

og social udsatte, gennem en opdeling i et A og et B hold baseret på det enkelte menneskes evne til selv

at betale for det, der egentlig er lovpligtige ydelser.

Med venlig hilsen

Jon Krog

Branchedirektør, Selveje Danmark

L 200 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

Socialpædagogerne

Brolæggerstræde 9

1211 København K

Telefon 72 48 60 00

Fax 72 48 60 01

Email: [email protected]

Økonomi- og Indenrigsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Mail: [email protected]

Girokonto 402-3951

Ref.: UKK

Dok.nr.: 3445435

Sag.nr.: 2017-SLCFA-11962

20. marts 2017

Høringsvar til udkast til lovforslag om frikommunenetværk

Der er udsendt udkast til lovforslag, som har til formål at etablere hjemler til at fritage

frikommunerne for gældende regler og til at etablere nye hjemler til konkrete forsøg.

Socialpædagogerne ønsker i den forbindelse at bidrage med nedenstående bemærkninger til

lovudkastet. Indledningsvist følger Socialpædagogernes generelle bemærkninger til

frikommuneforsøgene og herefter er bemærkningerne opdelt på de enkelte ministerområder.

Generelt anser Socialpædagogerne frikommuneforsøgene som en udmærket metode til at

afprøve nye løsninger, der potentielt kan forbedre den kommunale opgaveløsning.

Socialpædagogerne er tilfredse med det store fokus på evaluering af forsøgene, da vi på den

måde kan have større sikkerhed for, at den kommunale indsats er baseret på viden om det,

der virker. Hvis et frikommuneforsøg skaber tilfredshed blandt kommuner og borgere i form

af bedre ressourceudnyttelse og bedre vilkår for borgerne, og samtidig har modtaget en

positiv og grundig evaluering, er det helt oplagt, at landets øvrige kommuner får mulighed

for at gøre tingene på samme måde. Socialpædagogerne ønsker desuden at gøre

opmærksom på, at frikommuneforsøgene ikke bør anvendes til at fjerne rettigheder fra

eksempelvis mennesker med handicap og socialt udsatte borgere, der ikke nødvendigvis kan

gøre opmærksom på, hvis deres retssikkerhed forværres som følge af et frikommuneforsøg.

Det er derfor også en helt nødvendig forudsætning, at borgere, hvis retssikkerhed risikerer at

blive svækket i forbindelse med et frikommuneforsøg, har ret til og mulighed for at klage.

Kapitel 5 Børne- og socialministerens område

Angående § 10 bemærkes, at projekterne har til formål at udvikle en metodik og en standard

for den bedst mulige proces fra der modtages underretning til indsatsen effektueres. Der

ønskes blandt andet undtagelser for dele af retsreglerne til børnefaglig undersøgelse,

handleplan samt børnesamtaler. I stedet ønskes gennem netværkssamtaler at få et større,

bedre og hurtigere indblik i familiens udfordringer. Der bør her tages en række forbehold, da

det på ingen måde synes gennemsigtigt, hvilke oplysninger, der kan fås og gives ved denne

model. Eksempelvis, så ønskes oplysninger om familie, skole og sundhedsforhold i forhold til

L 200 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

den børnefaglige undersøgelse undtaget i denne tilgang. Man kan derfor frygte, at vigtige

oplysninger til brug for det rette match kan gå tabt ved udeladelse af denne retsregel.

Angående § 10 bemærkes derudover, at forsøget har til formål at skabe reel forandring, øget

inddragelse og mere plads til det relationelle sociale arbejde. Kommunen vil i denne

sammenhæng gentænke sagsgangen og undtages for de konkrete dele af retsreglerne om

børnefaglig undersøgelse, handleplan, forældrehandleplan m.m. Brug af mere feedback og

borgerstyret evaluering af indsatsen synes altid at være en god idé, men Socialpædagogerne

er forbeholdne overfor de mange retskrav som der ønskes undtaget for. Da sagsbehandlingen

på børneområdet stadig lader en del tilbage at ønske, er en slækkelse af retskravene ikke

nødvendigvis den rette vej at gå.

Angående § 11, støtter Socialpædagogerne alle tiltag, der understøtter en mere

helhedsorienteret og fleksibel indsats for borgerne, da det er vores erfaring, at det vil være til

gavn for borgernes samlede situation.

Angående § 11, vurderer Socialpædagogerne, at der i høj grad er brug for, at de forskellige

handleplaner spiller bedre sammen. Det er vores bedste bud, at en samlet handleplan vil

skabe bedre overblik, samarbejde og retning i indsatsen til glæde for borgeren og de

pågældende fagpersoner, og at det vil give mulighed for at styrke inddragelsen af borgeren

og derved skabe bedre ejerskab over handleplanen. Vi ser frem til at følge om

frikommuneforsøget vil lykkes med dette.

Angående § 12 bemærker Socialpædagogerne, at hvis kommunerne opnår bedre muligheder

for at flytte borgere med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse mellem botilbud og

plejeboliger, er det vigtigt, at der ikke her sker en forskydning henimod mere pleje og mindre

socialpædagogisk støtte. Borgere med fx kognitive og kommunikative funktionsnedsættelser

ophører ikke med at have deres funktionsnedsættelse og har fortsat behov for

socialpædagogisk støtte på trods af alderdom og evt. øget plejebehov.

Angående § 13 og § 14 er Socialpædagogerne optaget af problematikkerne vedrørende

manglende samtykke i forbindelse med øget brug af velfærdsteknologi. Det er

Socialpædagogernes holdning, at magtanvendelser så vidt muligt skal undgås. I visse tilfælde

vil det være den mindst muligt indgribende foranstaltning at give øget magtbeføjelse til brug

af velfærdsteknologi som fx GPS, alarm eller overvågning frem for de konsekvenser det kan

have ikke at benytte denne velfærdsteknologi. Men der bør altid være tale om en konkret og

individuel vurdering, ligesom det altid bør forsøges at opnå borgerens samtykke.

Socialpædagogerne er meget opmærksomme på, at der ikke sker uhensigtsmæssig

forskydning mod mere digital overvågning end eks. brug af socialpædagogiske forebyggende

indsatser. Derfor mener Socialpædagogerne, at det er vigtigt, at frikommuneforsøget

monitoreres. Erfaringerne fra frikommuneforsøget bør ligeledes inddrages i

servicegennemgangen af magtanvendelsesreglerne.

Angående § 15 bemærker Socialpædagogerne, at det er absolut vigtigt, at der ved tilkøb er

tale om ekstraordinære ydelser ud over kerneydelsen, dvs. ud over den støtte borgerne er

visiteret til afhængigt af borgerens behov. Socialpædagogerne mener ikke, at der er tale om

noget ekstraordinært, når en borger har behov for støtte til madlavning, en biograftur, bad,

udflugter og lignende, og på den baggrund er her altså tale om et yderst problematisk forsøg.

L 200 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

Kapitel 6 Transport-, bygnings- og boligministerens område

Angående § 25, er det vigtigt, at fastholde, at de midlertidige huslejetilskud til socialt udsatte

er tilskud og ikke en løn – og at når der er tale om en midlertidig løsning, at der arbejdes for

at skabe en økonomisk holdbar løsning for borgeren på længere sigt. Det er en vigtig

forudsætning for borgerens samlede situation, at vedkommende ikke står i en økonomisk

uholdbar situation, der er med til at presse borgeren yderligere. Den øvrige støtte borgeren

har behov for, herunder evt. socialpædagogisk støtte, har markant bedre forudsætninger for

at lykkes, når borgerens økonomi er sikret på en langsigtet og bæredygtig måde.

Angående § 27 bemærker Socialpædagogerne, at der kan være gode takter i bofælleskaber i

form af forebyggelse af ensomhed og bedre økonomisk sammenhæng for de enkelte borgere.

Men et tvunget bofælleskab er stærkt problematisk og vil være en hæmsko for den samlede

indsats, hvis borgeren er udfordret på noget så basalt som hvor og med hvem vedkommende

bor. Det er derfor væsentligt, at der i de konkrete tilfælde er tale om reelle valgmuligheder.

Venlig hilsen

Benny Andersen

Forbundsformand

Socialpædagogerne

L 200 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

Hjørring Kommune

Socialtilsyn Nord

Økonomi- og Indenrigsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Postadresse:

Springvandspladsen 5

9800 Hjørring

Telefon 7233 6930

[email protected] ([email protected])

www.socialtilsynnord.hjoerring.dk

Den 03-03-2017

Sagsnr.: 00.01.00-A50-4-14

Høring over udkast til lov om frikommunenetværk

Økonomi- og Indenrigsministeriet sendte den 24. februar 2017 udkast til lov om

frikommunenetværk i høring hos bl.a. Socialtilsyn Nord, Hjørring Kommune.

Socialtilsyn Nord takker for denne lejlighed til at afgive høringssvar.

Socialtilsynet tager, på baggrund af det fremsendte, udkastet til efterretning og har

ingen kommentarer til forslaget i øvrigt.

Ved spørgsmål til ovenstående kan der rettes henvendelse til jurist Sarah Sieker

Juhlert på tlf. 72 33 69 92 eller e-mail

[email protected].

Med venlig hilsen

Sigrid Fleckner

Tilsynschef

L 200 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

L 200 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

To:

Cc:

From:

PDFMailHeader

Sent:

DEP Frikommuner ([email protected])

Anne Dorthe

Bülow Prisak ([email protected])

Høringssvar lov om frikommunenetværk

21-03-2017 09:30:14

Til

Marts 2017

Høringssvar over udkast til lov om frikommunenetværk

Landsforeningen for ansatte i Sundhedsfremmende og Forebyggende hjemmebesøg (SUFO) takker hermed for

muligheden for at afgive høringssvar over udkast til lov om frikommunenetværk.

SUFO kan kun billige de øgede frihedsgrader til at forsøge nye måder at organisere og tilrettelægge den

kommunale opgaveløsning på, som frikommune-konceptet giver mulighed for.

SUFO kan se nogle spændende perspektiver i fleksible boligløsninger og begrebet ”kollektivt

familieboligbofællesskab”, som er beskrevet i kapitel 6, §27. Det kan have nogle interessante vinkler på

generationsbrobygning og på forebyggelse af ensomhed, der er et alvorligt problem på ældreområdet.

I forhold til Ældreministeriets område er Forebyggende hjemmebesøg et lovbestemt tilbud og ikke en mulig

tillægsydelse, som beskrevet i udkastets kapitel 7, §28.

SUFO har ikke flere kommentarer til udkastet.

På bestyrelsens vegne,

Anne Dorthe Prisak

Formand for SUFO

SUFO

Jernbane Allé 54, 3. th.

2720 Vanløse

Tlf.:

38 77 01 60

Direkte nr.: 38 77 01 62

Mail:

SUFO er en del af et fællessekretariat som også består af DANSKE ÆLDRERÅD, DKDK og DGS.

L 200 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

L 200 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

Økonomi- og Indenrigsministeriet

Att.: [email protected]

24. marts 2017 · of

Høringssvar vedr. frikommuneforsøg

For Ældre Sagen er det centralt, at frikommuneforsøgene er med til at øge livskvaliteten for

borgerne. Samtidig er det vigtigt, at der arbejdes på at finde nye veje, uden at det udsætter svage

og sårbare borgere for dårligere hjælp og omsorg eller risici i forbindelse med nye løsninger.

Tilkøbsydelser må ikke blive skjult brugerbetaling

Frikommuneforsøget lægger op til, at en række frikommuner kan tilbyde tilkøbsydelser til

borgere, der er visiteret til ydelser efter servicelovens § 83.

Forsøget giver ekstra valgmuligheder for ældre, der i dag modtager hjælp fra kommunen. En

hjemmehjælpsmodtager vil kunne få den samme person, som hjælper med fx personlig pleje og

praktisk hjælp, til at udføre ekstraydelser, så man undgår at møde mange skiftende ansigter.

Samtidig indebærer forsøget imidlertid risiko for, at nogle kommuner over tid reducerer eller

fjerner tildelte ydelser og i stedet gør dem til tilkøbsydelser, som borgeren skal betale for. Vi

finder det helt centralt at holde øje med, at kommunerne ikke benytter ordningen til yderligere at

beskære den visiterede hjemmehjælp. Dette vil også være afgørende for, om forsøget kan blive en

succes, som både borgere og kommune har fordel af. Det skal endvidere bemærkes, at den

såkaldte klippekortordning allerede i dag giver mulighed for (eller i hvert fald burde give

mulighed for) ekstra ydelser til de svageste hjemmehjælpsmodtagere. Kommunerne har fra 2016

og frem modtaget 150 mio. kr. årligt til dette formål (selv om beløbet nu er overgået til

bloktilskuddet). Det er således vigtigt, at borgerne får oplysning og tilbud om disse klippekort-

ydelser, før tilkøbsydelser kommer på tale, således at tilkøb ikke træder i stedet for ydelser efter

klippekort.

Frikommuneforsøget bør ikke omfatte tilkøbsydelser til personlig pleje. Ydelser som personlig

pleje er af så fundamental karakter, at det kommunale tilbud bør være dækkende for behovet og

ikke bør udsættes for risiko for at blive erstattet af tilkøbsydelser. Tilkøbsydelserne bør derfor

alene være indenfor området praktisk bistand. Men også på dette område bør tilkøb udelukkende

omfatte ”ekstraordinære” ydelser som fx

hovedrengøring, gardinvask, evt. gåture etc. Den

grundlæggende rengøring bør være en fast del af det grundlæggende kommunale tilbud.

I bemærkningerne om frikommuneforsøget understreges det, at

- tilkøbsydelser ikke må træde i stedet for de ydelser, som borgeren er berettiget til efter lov

om social service eller anden lovgivning,

Ældre Sagen

Nørregade 49

1165 København K

Tlf. 33 96 86 86