L 200 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat, fra økonomi- og indenrigsministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
L 200 Bilag 1
Offentligt

Sagsnr.

2017-1032

Doknr.

452384

Dato

26-04-2017

KOMMENTERET HØRINGSNOTAT

OVER

Forslag til Lov om frikommunenetværk

1. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag blev den 24. februar 2017 sendt i høring hos:

Advokatrådet, Advokatsamfundet, Akademikerne, Allerød Kommune, Alzheimerfor-

eningen, Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, Ankestyrelsen, Arbejderbe-

vægelsens Erhvervsråd, ASE, Assens Kommune, ATP, Ballerup Kommune, BDO

Kommunernes Revision A/S, Beskæftigelsesrådet BER, Beskæftigelsesrådets ydel-

sesudvalg, Boligselskabernes Landsforening, Brønderslev Kommune, BUPL, Børne-

og Kulturchefforeningen, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, Center

for Små Handicapgrupper, Center for Sund Aldring, Centralorganisationens Fællesud-

valg (CFU), Danmarks Lejerforeninger, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv,

Dansk Handicapforbund, Dansk Industri, Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Social-

rådgiverforening, Dansk Sygeplejeråd, Danske Advokater, Danske A-kasser, Danske

Diakonhjem, Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer, Danske Regi-

oner, Danske Seniorer, Danske Udlejere, Danske Ældreråd, Datatilsynet, De Samvir-

kende Menighedsplejere, DemensKoordinatorer i Danmark, Den Danske Dommerfor-

ening, Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet, DESA - Dansk Erhvervs-

sammenslutning, Det Centrale Handicapråd, Det faglige hus, Diakonissestiftelsen,

Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, EGV, Ejendomsforeningen Dan-

mark, Ergoterapeutforeningen, Erhvervsstyrelsen, Esbjerg Kommune, FABU, Fagligt

Fælles Forbund (3F), Favrskov Kommune, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgi-

verforening, Finanstilsynet, FOA

–

Fag og Arbejde, Folketingets Ombudsmand, For-

brugerrådet, Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer

i Danmark (FSD), Foreningen af Statsforvaltningsjurister, FBU-

ForældreLANDSforeningen, Fredensborg Kommune, Frederikshavn Kommune, Fre-

derikssund Kommune, Frie Funktionærer, Frivilligrådet, FSR

–

Danske Revisorer,

Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Furesø Kommune, Gentof-

te Kommune, Gladsaxe Kommune, Gribskov Kommune, Guldborgsund Kommune,

Halsnæs Kommune, Helsingør Kommune, Herning Kommune, Hillerød Kommune,

Hjernesagen, Hjørring Kommune, HK Danmark, Holbæk Kommune, Holstebro Kom-

mune, Høje-Taastrup Kommune, Ikast-Brande Kommune, Institut for Menneskeret-

tigheder, Jammerbugt Kommune, Jobrådgivernes Brancheforening,

KFUM’s sociale

arbejde, KL, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO), Kommu-

nernes Lønningsnævn, Kost & Ernæringsforbundet, Kristelig Arbejdsgiverforening,

Kristelig Fagbevægelse, KU, København Kommune, Landsforeningen af fleks- og

skånejobbere, Landsforeningen Bopam, Landsforeningen Børn og Forældre, Lands-

L 200 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat, fra økonomi- og indenrigsministeren

foreningen for Socialpædagoger, Landsorganisationen i Danmark (LO), Lederforum,

Livsværk, LO´s Faglige Seniorer, LOS, Lyngby-Taarbæk Kommune, Lægeforeningen,

Læsø Kommune, Mariagerfjord Kommune, Morsø Kommune, Nationalt Videnscenter

for Demens, Nordfyns Kommune, Odense Kommune, Offentligt ansattes organisatio-

ner, OK-Fonden, Plejefamiliernes Landsforening, PLO (Praktiserende Lægers Organi-

sation), Randers Kommune, Rebild Kommune, Red Barnet, Rigsadvokaten, Rigspoli-

tiet, Rigsrevisionen, Ringkøbing-Skjern Kommune, Roskilde Kommune, Rudersdal

Kommune, Røde Kors, Rådet for frivilligt socialt arbejde, Rådet for Socialt Udsatte,

Selveje Danmark, SFI

–

Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, Silkeborg Kom-

mune, Skive Kommune, Slagelse Kommune, Socialpædagogernes Landsforbund,

Socialstyrelsen, Socialt Leder Forum, Socialtilsyn Hovedstaden, Frederiksberg Kom-

mune, Socialtilsyn Midt, Silkeborg Kommune, Socialtilsyn Nord, Hjørring Kommune,

Socialtilsyn Syd, Faaborg-Midtfyn Kommune, Socialtilsyn Øst, Holbæk Kommune,

Stats- og Kommunalt Ansattes Forhandlingsfællesskab, Statsforvaltningen, SUFO

(Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg),

TABUKA, Thisted Kommune, Tænk, ULF Udviklingshæmmedes Landsforbund, Ung-

dommens Røde Kors, Ungdomsringen, Vesthimmerlands Kommune, Ældre Sagen,

Ældreforum, Aabenraa Kommune, Aalborg Kommune og Aarhus Kommune.

Et tillæg til lovforslaget blev den 13. marts 2017 sendt i supplerende høring hos sam-

me ovenstående modtagere samt de frikommuner, der indgik i Frikommuneforsøg I,

som ikke indgår i det nye frikommuneforsøg; Fredericia Kommune, Odsherred Kom-

mune, Vejle Kommune, og Viborg Kommune.

Økonomi- og Indenrigsministeriet har modtaget svar fra:

Ankestyrelsen, Arbejdsgiverforeningen KA, Børne- og UngdomsPædagogernes

Landsforbund (BUPL), Børnesagens Fællesråd, Dansk Arbejdsgiverforening (DA),

Dansk Erhverv, Dansk Industri (DI), Dansk Sygeplejeråd, Danske A-kasser, Danske

Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer (DH), Danske Regioner, Danske

Seniorer, Datatilsynet, DemensKoordinatorer i DanmarK, Den Danske Dommerfor-

ening, Diakonissestiftelsen, Faglige Seniorer, FBU-ForældreLANDSforeningen, Fi-

nanssektorens Arbejdsgiverforening, FOA, Folketingets Ombudsmand, Foreningen af

kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer, Forhandlingsfællesskabet,

frikommunenetværket ’Bedre styring af udgifterne på det specialiserede socialområ-

de’, frikommunenetværket ’Billige boliger og fleksible boligløsninger’,

frikommunenet-

værket ’Børn som vores vigtigste ressource’,

frikommunenetværket

’En

mere fleksibel

og effektiv beskæftigelsesindsats’ i samarbejde med KL, frikommunenetværket

’En

plan for en sammenhængende indsats sammen med borgeren’, Frikommunenetvær-

ket ’Nye samarbejdsformer på det somatiske akutområde’,

Institut for Menneskeret-

tigheder, KL, Kommunernes Lønningsnævn, Københavns Kommunes Sundheds- og

Omsorgsforvaltning, Landsforeningen for ansatte i SUndhedsfremmende og FOre-

byggende hjemmebesøg (SUFO), Landsorganisationen i Danmark (LO), Lederne,

LOS - De private sociale tilbud (herefter LOS), Nationalt Videnscenter for Demens,

Odense Kommune, Rigsadvokaten, Rigsrevisionen, Rådet for Socialt Udsatte, Selveje

Danmark, Socialpædagogerne, Socialtilsyn Nord, Statsforvaltningen, Vejle Kommune,

Ældre Sagen og Aarhus Kommune.

Forhandlingsfællesskabet henviser til eventuelle høringssvar fra LO, FTF og Akade-

mikerne samt Forhandlingsfællesskabets medlemsorganisationer. Af disse har BUPL,

Dansk Sygeplejeråd, FOA, Lederne, Socialpædagogerne og LO afgivet bemærknin-

ger.

FOA henviser til høringssvar fra LO.

Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.

L 200 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat, fra økonomi- og indenrigsministeren

2. Høringssvarene

Børnesagens Fællesråd, Danske Fysioterapeuter, Den Danske Dommerforening,

DemensKoordinatorer i DanmarK, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Folketingets

Ombudsmand, Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedsche-

fer, Københavns Kommunes Sundheds- og Omsorgsforvaltning, Nationalt Videnscen-

ter for Demens, Rigsadvokaten, Rigsrevisionen, Socialtilsyn Nord og Statsforvaltnin-

gen har ingen bemærkninger til lovforslaget.

2.1. Generelle bemærkninger

Dansk Industri, Forhandlingsfællesskabet, KL og SUFO udtrykker generel opbakning

til at udføre frikommuneforsøg.

KL og Aarhus Kommune opfordrer til, at der gives så brede hjemler som muligt, så

kommunerne får reelle muligheder for at gennemføre forsøg med henblik på at kunne

bidrage til en bedre opgaveløsning.

BUPL nærer en bekymring for, om målsætningen med en række af frikommuneforsø-

gene primært bliver styring af udgifterne til hjælp og støtte til de mest sårbare borgere.

BUPL ser imidlertid gode intentioner i en række af de foreslåede forsøg.

FOA ser positivt på de muligheder frikommuneforsøgene giver for, at kommunerne

kan løse opgaver på en mindre bureaukratisk måde, da det alt andet lige må give

mulighed for at frigive ressourcer, som kan bruges til bedre velfærd i den enkelte

kommune. FOA bemærker, at frikommuneforsøgene ikke må bruges til at forringe

medarbejdernes løn- og ansættelsesforhold.

Socialpædagogerne anser frikommuneforsøgene som en udmærket metode til at

afprøve nye løsninger, der potentielt kan forbedre den kommunale opgaveløsning.

Socialpædagogerne bemærker, at frikommuneforsøgene ikke bør anvendes til at fjer-

ne rettigheder fra borgere, der ikke nødvendigvis kan gøre opmærksom på, at deres

retssikkerhed forværres. Det er en nødvendig forudsætning, at borgere, hvis retssik-

kerhed risikerer at blive svækket i forbindelse med et frikommuneforsøg, har ret til og

mulighed for at klage.

Ældre Sagen finder det centralt, at frikommuneforsøgene er med til at øge livskvalite-

ten for borgerne, og at der samtidig arbejdes på at finde nye veje, uden at det udsæt-

ter svage og sårbare borgere for dårligere hjælp og omsorg eller risici i forbindelse

med nye løsninger.

LOS finder det positivt, at kommunalbestyrelserne i forsøgsperioden kan vælge at

afbryde et forsøg, eftersom borgernes juridiske position ikke skal forringes som følge

af frikommuneforsøget. LOS mener, at kommunalbestyrelsen skal forpligtes til at in-

formere borgerne i både elektronisk og fysisk form, så alle borgere orienteres om for-

søget samt klageadgange.

Institut for Menneskerettigheder er kritiske overfor lovforslaget og bemærker, at udka-

stet bør indeholde en vurdering af forsøgsordningens forhold til menneskeretten. Insti-

tuttet finder det betænkeligt at indføre forsøg, der vil medføre, at borgernes grundlæg-

gende rettigheder beskyttes forskelligt alt efter, om borgeren er bosat i en frikommune

eller ej

Datatilsynet forudsætter, at enhver behandling af personoplysninger i forbindelse med

de i lovforslaget beskrevne aktiviteter skal ske under behørig iagttagelse af den til

enhver tid gældende lovgivning om behandling af personoplysninger.

L 200 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat, fra økonomi- og indenrigsministeren

Dansk Erhverv og Selveje Danmark finder, at der ikke er foretaget en korrekt vurde-

ring af lovforslagets økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkninger:

Formålet med lovforslaget er at give udvalgte kommuner, organiseret i frikommune-

netværk, frihed til at afprøve nye og mere effektive måder at løse deres opgaver på.

Det følger eksplicit af forsøgsordningen, at der vil være forskelle mellem landets

kommuner alt efter, om de laver forsøg efter den foreslåede lov om frikommunenet-

værk, eller de følger gældende ret. Der er efter ministeriets opfattelse ikke tale om en

forringelse af borgerens retssikkerhed alene, fordi retstilstanden for borgere i en fri-

kommune er anderledes end i landets øvrige kommuner. Ministeriet lægger vægt på,

at retstilstanden i frikommunen skal fremgå tydeligt af kommunens hjemmeside, så

borgere og virksomheder kan se, hvilke forhold der gælder, og hvilke rettigheder de

har. Økonomi- og Indenrigsministeren vil sikre dette i udmøntningen af bemyndigelsen

i lovforslagets § 8 (tidligere § 7). Økonomi- og Indenrigsministeriet bemærker endvide-

re, at alle forsøgsansøgninger er blevet vurderet ud fra et krav om, at forsøg ikke må

forringe borgeres retssikkerhed. Udmøntningen af flere af forsøgshjemlerne indehol-

der tillige en række mekanismer, som har til formål at sikre, at der værnes om borger-

nes retssikkerhed.

Der er på baggrund af høringssvarene ændret i lovforslagets punkt 10, Sammenfat-

tende skema, under lovforslaget økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, så vur-

deringen af lovforslagets økonomiske konsekvenser for erhvervslivet under punkt 5,

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv., fremgår af skema-

et. Tidligere fremgik det af skemaet, at lovforslaget ingen økonomiske konsekvenser

havde for erhvervslivet. Det fremgår af punkt 5, at lovforslagets økonomiske konse-

kvenser for erhvervslivet beror på, i hvilket omfang frikommunerne gør brug af lov-

forslagets muligheder for forsøg. De i lovforslaget indeholdte forsøgsbestemmelser

skønnes at kunne indebære begrænsede positive og negative økonomiske konse-

kvenser for erhvervslivet.

2.1.1. Godkendelse af forsøg

–

lovforslagets § 7 (tidligere § 8)

BUPL finder det umiddelbart hensigtsmæssigt, at der med bestemmelsen forsøges

sikret en hurtig sagsbehandling. BUPL anfører, at det kræver, at der iværksættes et

beredskab og krav til en hurtig

–

og central - offentliggørelse af forsøgsansøgninger,

eftersom borgere og organisationer ellers ikke har nogen mulighed for at vide, at der

er godkendt et nyt forsøg. BUPL vil foreslå, at der fastlægges krav til, at ministeriet

løbende ajourfører lister over ansøgte forsøg opdelt på ressortområde, så forsøg of-

fentliggøres centralt, inden de iværksættes.

FBU-ForældreLandsforeningen finder, at det bør anbefales, at kommunerne udleverer

skriftligt informationsmateriale til de borgere, der kommer til at indgå i forsøgene, da

mundtlig information efter foreningens erfaring ikke er tilstrækkelig.

Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkninger:

Lovforslaget indeholder en bemyndigelse til, at Økonomi- og Indenrigsministeren kan

fastsætte regler for offentliggørelse af igangsatte frikommuneforsøg. Denne bemyndi-

gelse vil blive anvendt til at sikre, at borgerne i frikommunerne har let adgang til viden

om, hvilke frikommuneforsøg der er igangsat i den enkelte kommune. Dette kan bl.a.

ske ved, at der stilles krav om, at frikommunerne skal offentliggøre og ajourføre en

frikommunevedtægt på kommunens hjemmeside, som indeholder oplysninger om alle

igangværende og afsluttede forsøg.

På baggrund af høringssvarene er det specifikt i forhold til forsøg efter lovforslagets §

10 tydeliggjort i lovbemærkningerne, at forsøgskommunerne forventes skriftligt at ori-

entere de familier, der omfattes af forsøget, om, hvad forsøget indebærer, bl.a. i for-

hold til samarbejdet med familierne.

L 200 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat, fra økonomi- og indenrigsministeren

2.1.2. Evaluering af frikommuneforsøg

DA og Lederne anfører, at forsøgene skal gennemføres i et design, som muliggør en

efterfølgende evaluering med brug af videnskabelige metoder, som kan afdække,

hvilken effekt forsøgene har. DA og Lederne anbefaler, at dette kommer til at indgå

som en betingelse, når de enkelte forsøg mere detaljeret skal udmøntes.

Socialpædagogerne er tilfredse med det store fokus på evaluering af forsøgene, da

det kan give større sikkerhed for, at den kommunale indsats er baseret på viden om

det, der virker.

Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkninger:

Målet med frikommuneforsøget er, at frikommunernes gode erfaringer kan udbredes til

andre kommuner og danne grundlag for ændringer af regler, der kan virke uhensigts-

mæssige for kommunernes opgaveløsning. En afgørende forudsætning for dette er, at

forsøgene evalueres, så der er et grundlag for politisk at tage stilling til, hvorvidt der

bør gennemføres en generel regelændring. Det er frikommunenetværket, der har an-

svaret for at evaluere igangsatte forsøg. Det er således det enkelte frikommunenet-

værk, der fastlægger de nærmere evalueringskriterier, opstiller baselines og tilrette-

lægger gennemførelsen af evalueringerne. Lovforslaget indeholder en bemyndigelse

til, at økonomi- og indenrigsministeren kan fastsætte regler om evaluering af igangsat-

te frikommuneforsøg. Denne bemyndigelse vil blive anvendt til at fastlægge mini-

mumskrav til evalueringerne.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

2.2. Beskæftigelsesministerens område

2.2.1. Generelle bemærkninger på beskæftigelsesministerens område

Danske A-kasser betvivler, at frikommuneforsøgene vil bibringe ny viden om effektivi-

sering og regelforenkling, da en del forsøg er gentagelser af tidligere forsøg.

LO og Danske A-kasser finder det kritisabelt, at kun ét forsøg på beskæftigelsesområ-

det udmøntes ved lov, mens de øvrige udmøntes administrativt i eksisterende for-

søgshjemler i lov om aktiv beskæftigelsesindsats.

Danske A-kasser anfører, at forsøgene griber ind i større politiske reformbeslutninger

og de rammer, der er lagt for beskæftigelsesindsatsen, hvorfor forsøgene ikke bør

hjemles i bekendtgørelser.

DA og Lederne anfører, at en nationalt baseret beskæftigelsespolitik er central for et

velfungerende arbejdsmarked. Følgeligt bør der gælde ensartede vilkår for både virk-

somheder og ledige, uanset hvor i landet de bor.

DA og Lederne finder det afgørende, at tilrettelæggelsen af frikommuneforsøgene

sker således, at der ikke skabes konkurrenceforvridning mellem virksomheder. DA

understreger endvidere, at frikommunerne ikke bør få mulighed for at flytte en del af

det administrative bøvl videre til virksomhederne.

KL anfører, at beskæftigelsesområdet er underrepræsenteret på listen over forsøg,

der omsættes i generelle regelændringer. Det er i den forbindelse positivt, at frikom-

muneforsøgene på beskæftigelsesområdet søges forlænget.

Vejle Kommune opfordrer til, at man fra regeringens side ser mod de gode erfaringer i

frikommunerne, når man vil afbureaukratisere på beskæftigelsesområdet.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

L 200 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat, fra økonomi- og indenrigsministeren

Beskæftigelsesministeriet er enig med KL i, at der er behov for mere fleksible rammer

for indsatsen på beskæftigelsesområdet, og at erfaringer fra forsøg i frikommunerne

vil kunne inspirere til sådanne forenklinger. Beskæftigelsesministeriet bemærker, at en

række regler allerede under Frikommuneforsøg I blev ændret og gjort mere fleksible

via generelle ændringer.

For at forenkle beskæftigelsesindsatsen er der med aftale om kommunernes økonomi

for 2017 aftalt at gennemføre en gennemgribende forenkling af lov om en aktiv be-

skæftigelsesindsats. I den forbindelse vil der blive set på erfaringerne fra Frikommune-

forsøg I. Det bemærkes endvidere, at KL af beskæftigelsesministeren er blevet invite-

ret til at komme med et udspil til forenklinger af reglerne om den aktive beskæftigel-

sesindsats, hvor erfaringerne fra frikommuneforsøgene også kan indgå.

I forhold til LOs og Danske A-kassers bemærkninger til hjemmelsgrundlaget kan Be-

skæftigelsesministeriet oplyse, at flere af forsøgene på ministeriets område i Frikom-

muneforsøg I blev udmøntet med hjemmel i eksisterende forsøgsbestemmelser, og at

nogle af forsøgene også var på områder, der var forligsbelagte.

Beskæftigelsesministeriet er enig med DA i, at frikommuneforsøgene skal tilrettelæg-

ges således, at de ikke virker konkurrenceforvridende mellem virksomhederne i lan-

dets kommuner. Frikommuneforsøgene ændrer ikke på de gældende regler i beskæf-

tigelsesindsatsen, hvoraf det fremgår, at bl.a. virksomhedspraktik og ansættelse med

løntilskud ikke må være konkurrenceforvridende jf. § 49 og 65 i lov om en aktiv be-

skæftigelsesindsats. Det er kommunernes opgave at sikre, at forsøgene overholder

disse krav. Det er Beskæftigelsesministeriets opfattelse, at de forsøg, som frikommu-

nerne får tilladelse til at iværksætte på ministeriets område, ikke giver mulighed for at

flytte administrative byrder videre til virksomhederne.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer.

2.2.2. Forsøg med mikrolån

–

lovforslagets § 9

Frikommunenetværket ’En

mere fleksibel og effektiv beskæftigelsesindsats herunder

også nytænkning af integrationsindsatsen’ og KL anfører, at forsøget forudsætter, at

der forud for bevilling af mikrolån kan iværksættes et vejlednings- og opkvalificerings-

forløb om etablering af selvstændig virksomhed, og at uddannelseshjælpsmodtagere

for at følge dette forløb skal kunne fritages for uddannelsespålægget.

DA vurderer, at forsøget vil medføre en uhensigtsmæssig sammenblanding af be-

skæftigelsespolitik og erhvervspolitik. Der er endvidere ikke fastsat rammer for et så-

dant initiativ, der efter DA’s vurdering gør det muligt

efterfølgende at vurdere, hvilke

beskæftigelsesindsatsmæssige effekter det har at yde lån.

Dansk Erhverv henviser til høringssvar som fremsendt af DA.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Beskæftigelsesministeriet kan i forhold til DA’s og Dansk Erhvervs

bemærkninger

oplyse, at mikrolånene ydes efter regler, som allerede i dag anvendes i beskæftigel-

sespolitikken, jf. §§ 65-67 i lov om aktiv socialpolitik (revalideringsbestemmelserne).

Mikrolånene vil endvidere alene blive ydet til etablering af virksomheden og ikke til den

løbende drift ud over opstartsfasen.

Beskæftigelsesministeriet vil på bekendtgørelsesniveau indarbejde en bestemmelse

om fritagelse for uddannelsespålægget for uddannelseshjælpsmodtagere, der delta-

ger i forsøget. Bekendtgørelsen vil blive udarbejdet med hjemmel i eksisterende for-

søgsbestemmelser i lovgivningen.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer.

L 200 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat, fra økonomi- og indenrigsministeren

2.2.3. Forlængelse af udvalgte frikommuneforsøg på beskæftigelsesområdet

–

lov-

forslagets § 32 (tidligere § 31)

DA og Lederne bemærker, at den foreslåede forlængelse på beskæftigelsesområdet

ikke er foreneligt med en forsøgstankegang, da der ikke foreligger gode grunde til at

forlænge forsøgene.

DA bemærker, at der foreligger en evaluering, der angiver, at frikommuneforsøgene

ikke har givet signifikante ændringer i slutmål.

LO kan ikke støtte forlængelse af frikommuneforsøgene på beskæftigelsesområdet,

da der tidligere er truffet beslutning om ikke at videreføre eller udbrede forsøgene og

finder det ikke sandsynligt, at der med forlængelsen tilvejebringes ny viden. LO anfø-

rer, at den foreslåede forlængelse af frikommuneforsøgene på beskæftigelsesområdet

frem til 1. juli 2019 medfører, at forsøgsperiodens varighed vil have været over 7 år.

LO mener ikke, at der er behov for en forlængelse af forsøget med frivilligt, ulønnet

arbejde, idet evalueringen af forsøget viser, at der hverken er positiv eller negativ ef-

fekt af forsøget.

Danske A-kasser bemærker, at frikommuneforsøget med frivilligt, ulønnet arbejde

handler om regler i dagpengelovgivningen, og at forlængelsen af forsøget dermed ikke

kan begrundes i aftale om kommunernes økonomi for 2017. Danske A-kasser anfører

videre, at beskæftigelsesministeren har igangsat et serviceeftersyn af frivillig-reglerne

og varslet, at han her i foråret vil komme med et udspil til nye regler om dagpenge og

frivilligt ulønnet arbejde.

Danske A-kasser bemærker endvidere, at det nye udspil om reglerne om fradrag for

frivilligt ulønnet arbejde skyldes en konkret sag og ikke et ønske om, at dagpenge-

modtagere uden fradrag skal kunne arbejde frivilligt og ulønnet direkte for en kommu-

ne. Danske A-kasser mener derfor ikke, at tiden er inde til at forlænge det tidligere

frikommuneforsøg.

KL og Vejle Kommune finder det positivt, at regeringen har besluttet at videreføre

frikommuneforsøgene på beskæftigelsesområdet frem til 2019.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

I aftale om kommunernes økonomi for 2017 er det aftalt at gennemføre en gennem-

gribende forenkling af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Arbejdet med at gen-

nemføre en forenkling af reglerne om den aktive beskæftigelsesindsats vil først blive

afsluttet efter den nuværende frikommuneforsøgsperiodes udløb den 30. juni 2017.

Dette ville medføre, at frikommunerne skal afslutte forsøg, som bl.a. har givet øgede

frihedsgrader til at organisere og tilrettelægge indsatsen, inden der eventuelt indføres

tilsvarende frihedsgrader i de generelle regler.

På den baggrund vurderer Beskæftigelsesministeriet, at det er hensigtsmæssigt at

forlænge igangværende forsøg frem til den 1. juli 2019, hvor det forventes, at arbejdet

med at forenkle reglerne er gennemført. Træder ny lovgivning om en aktiv beskæfti-

gelsesindsats i kraft før 1. juli 2019, er det hensigten, at forsøgene foreslås ophævet

samtidigt hermed.

Det fremgår af regeringsgrundlaget, at regeringen har taget initiativ til at styrke mulig-

heden for at kunne levere en frivillig indsats i Danmark og også fremadrettet vil arbej-

de for, at der er de bedst mulige rammer for, at private organisationer og frivillige kan

tage et medansvar. Det fremgår endvidere af regeringsgrundlaget, at frivilligt engage-

ment bidrager til den enkeltes livskvalitet og styrker sammenhængskraften i det dan-

ske samfund. Forlængelsen af forsøget vedrørende frivilligt ulønnet arbejde skal også

ses i sammenhæng med regeringsgrundlaget.

L 200 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat, fra økonomi- og indenrigsministeren

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer.

2.3. Børne- og socialministerens område

2.3.1. Generelle bemærkninger på børne- og socialministerens område

FBU-ForældreLandsforeningen ser frem til at følge udviklingen i frikommuneprojekter-

ne. Det er foreningens forhåbning, at der kan findes veje til både at sikre og øge

børns, unges og forældres inddragelse og medvirken i forbindelse med de undersø-

gelser og indsatser, som skal forbedre børnenes og familiernes trivsel og udviklings-

muligheder. Foreningen angiver, at det er børn og forældre, der har udfordringer og

problemer

–

og at de er de allervigtigste parter i den fælles indsats.

FBU-ForældreLandsforeningen lægger vægt på, at børns, unges og forældres gæl-

dende rettigheder og muligheder, jf. særligt forvaltningsloven og retssikkerhedsloven,

respekteres i forbindelse med frikommuneforsøgene og bemærker, at det i lovforsla-

get fremhæves, at dette er en forudsætning i de enkelte forsøg.

FOA anerkender og støtter lovforslagets hensigt om at skabe rum for udvikling og

afprøvning af nye metoder på det socialpolitiske område og i den pædagogiske sektor.

FOA bifalder lovforslagets intention om at understøtte ansvarliggørelse, læring, evalu-

ering og vidensdeling i og mellem kommuner. FOA ønsker, at kommunernes pligt til

at sikre børn og udsatte borgeres retssikkerhed og sikre en tidlig indsats til børn og

udsatte borgere tydeliggøres i lovforslaget.

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at det overvejes, i hvilket omfang der kan

være behov for at fastsætte nærmere regler om 1) inddragelse af personer, som ikke

kan varetage egne interesser, ved iværksættelse af foranstaltninger vedrørende dem

selv, 2) afgrænsning af, hvem der skal anses som nærmeste pårørende i tilfælde af

uenighed og 3) repræsentation for personer, som ikke kan varetage egne interesser

og ikke har pårørende eller værge.

Institut for Menneskerettigheder anbefaler desuden, at det fremgår af udkastets § 10

om godkendelse af forsøgene, at de planlagte initiativer tager højde for Børnekonven-

tionens krav om dels at vægte barnets tarv højest i sagsbehandlingen og dels at sikre,

at barnet inddrages i sagen, og dets synspunkter tillægges passende vægt.

LOS anfører, at frikommuneforsøg kan give anledning til mere konstruktive eller min-

dre indgribende måder inden for socialområdet, men forsøgene bør ikke forringe bor-

gerens retsstilling i forhold til de nuværende regler.

LOS finder det endvidere nødvendigt, at børne- og socialministeren løbende afholder

tilsyn med, at frikommunerne iværksætter nye tiltag med hensyntagen til borgerens

grundlæggende rettigheder og de forvaltningsretlige principper.

Børne- og Socialministeriets bemærkninger:

Til det anførte om, at det bør overvejes, i hvilket omfang der kan være behov for at

fastsætte regler om 1) inddragelse af personer, som ikke kan varetage egne interes-

ser, ved iværksættelse af foranstaltninger vedrørende dem selv, 2) afgrænsning af,

hvem der skal anses som nærmeste pårørende i tilfælde af uenighed og 3) repræsen-

tation for personer, som ikke kan varetage egne interesser og ikke har pårørende eller

værge, kan Børne- og Socialministeriet oplyse, at der er foretaget en række ændringer

i lovforslaget og bemærkningerne hertil for at imødekomme dette. Kravene til at ind-

drage personer, som ikke kan varetage egne interesser ved iværksættelse af foran-

staltninger vedrørende dem selv, er tydeliggjort i bemærkningerne til de foreslåede §§

12, 13 og 14, ligesom der er foretaget justeringer i afgrænsningen af nærmeste pårø-

rende til § 14. Derudover er der foretaget den ændring i den foreslåede § 14, at der nu

L 200 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat, fra økonomi- og indenrigsministeren

stilles krav om indhentelse af samtykke fra borgerens nærmeste pårørende eller be-

skikkede værge som forudsætning for anvendelse af de omfattede teknologier. Ende-

lig er reglerne for inddragelse af værger tydeliggjort i bemærkningerne til lovforslagets

§§ 13 og 14.

Det er et afgørende hensyn, at frikommunerne fortsat sikrer børnene og de unge samt

deres familiers rettigheder såvel som retssikkerhed.

Det vil i lovforslagets bemærkninger vedrørende § 10, stk. 7 blive præciseret, at kom-

munerne fortsat har pligt til at handle ud fra barnets tarv i overensstemmelse med

forpligtigelserne i FN’s

Børnekonvention. Ligesom barnet og den unge skal inddrages i

egen sag, og dets synspunkter tillægges passende vægt, så barnets rettigheder re-

spekteres.

For at lykkes med de sociale indsatser er det af stor betydning, at børn og unge samt

deres forældre inddrages, og så vidt muligt er aktive parter, når der gives støtte til et

barn eller en ung. Dette gælder også i de kommende frikommuner, og det vil derfor

blive præciseret i bemærkningerne til lovforslaget, at inddragelse og samarbejde med

forældrene fortsat er af afgørende vigtighed, når et barn eller en ung modtager støtte.

I sammenhæng hermed tydeliggøres det i bemærkningerne til lovforslaget, at der med

lovforslaget ikke gives adgang til at dispensere fra servicelovens § 46 om formålet

med at yde særlig støtte til børn og unge efter servicelovens kapitel 11, eller fra kravet

om, at kommunerne skal overveje, hvordan der kan ske en systematisk inddragelse af

familie og netværk efter servicelovens § 47.

Det skal desuden bemærkes, at det fremgår udtrykkeligt af bemærkningerne til lov-

forslaget, at kommunerne i frikommunenetværket ”Børn som vores vigtigste ressour-

ce” skal overholde gældende regler i såvel forvaltningsloven såvel som retssikker-

hedsloven.

2.3.2. Forsøg med nye typer udredning og beskrivelse af mål for den særlige støtte–

lovforslagets § 10

FBU-ForældreLandsforeningen påpeger, at inddragelse af både børn og forældre i

forbindelse med familiens sag ofte er mangelfuld, og af forældre ofte opleves meget

utilstrækkelig. Foreningen foreslår på denne baggrund, at stk. 7 bliver udbygget, såle-

des at der indsættes et punkt, hvor det fastslås, at der også skal redegøres for, hvor-

dan det sikres, at også forældre inddrages og høres i sagen, at sagerne oplyses i

tilstrækkelig grad i samarbejde med forældre og barn, og at der udarbejdes beskrivel-

se af mål for den iværksatte indsats eller støtte i samarbejde med forældre og barn.

KL undrer sig over, at der kan dispenseres fra at udarbejde en ny handleplan, hvis der

iværksættes støtte efter servicelovens § 76, når der samtidig ikke kan gives dispensa-

tion til forsøg, der omfatter efterværn efter § 76.

FOA ønsker, at kommunernes pligt til at sikre børn og udsatte borgeres retssikkerhed

og sikre en tidlig indsats til børn og udsatte borgere tydeliggøres.

Socialpædagogerne mener, at der bør tages en række forbehold, da det på ingen

måde synes gennemsigtigt, hvilke oplysninger der kan fås og gives ved forsøgets

model. Socialpædagogerne er bekymrede for, om vigtige oplysninger kan gå tabt.

Socialpædagogerne er forbeholdne overfor de retskrav, der ønskes undtagelse fra, da

sagsbehandlingen på børneområdet ifølge foreningen stadig lader en del tilbage at

ønske.

Selveje Danmark anfører, at det i praksis viser sig, at kommunerne i dag i et ikke ube-

tydeligt omfang mangler at gennemføre de aktiviteter, der med forsøget gives undta-

gelse fra, og organisationen spørger således, om der er tale om et forsøg eller en

L 200 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat, fra økonomi- og indenrigsministeren

lovliggørelse af en ulovlig praksis. Selveje Danmark undrer sig over, at der søges

undtagelse fra krav om samtale med unge (§ 48 lov om social service) og børnefaglig

undersøgelse (§ 50 lov om social service), da organisationen finder, at begge be-

stemmelser er formuleret relativt åbnet og derfor i sig selv burde kunne rumme de

forsøg, man ønsker at udføre på området. Af hensyn til bestemmelsernes store betyd-

ning for de berørte borgeres retssikkerhed anbefaler Selveje Danmark derfor, at der,

såfremt bestemmelsen fastholdes, tilføjes et krav om, at der i den endelige evaluering

af de igangsatte forsøg tages stilling til, hvordan det enkelte forsøg har påvirket rets-

sikkerheden for det enkelte barn eller unge.

DH er kritisk over for forsøget og mener ikke, at det ud fra hensynet til barnets tarv

fører til forbedringer. DH er bekymret for kvaliteten af kommunernes beskrivelse af

mål for den iværksatte indsats, jf. lovforslagets stk. 7, nr. 3, idet der allerede i dag er

udfordringer med kvaliteten af handleplaner for anbragte børn. DH er desuden bekym-

ret over, at der åbnes op for, at kommunerne ikke behøver at inddrage barnet selv og

familie og netværk. DH mener, at det er uklart, hvordan det sikres, at børnene inddra-

ges, og at der bliver foretaget en faglig udredning. Endelig er det uklart for DH, hvorfor

frikommunerne ønsker forsøget.

Frikommunenetværket ’Børn som vores vigtigste ressource’

bemærker, at visse af

netværkets ønsker ikke er imødekommet. Det drejer sig om fritagelse, jf. lovforslagets

§ 10, stk. 2, fra følgende: § 140, stk. 5, § 155, stk. 2, § 155 a, stk. 1, 2 og 3, i lov om

social service. Netværket bemærker, at bestemmelserne i § 10, stk. 7, nr. 3, og stk. 8,

kan være svære at gennemskue omfanget af, da de umiddelbart ligner de gældende

regler i servicelovens § 140 omkring handleplaner og § 70 omkring opfølgning og re-

videring af handleplaner. Netværket ønsker en præcisering af, hvordan bestemmel-

serne i lovforslaget adskiller sig fra den gældende lovgivning.

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at frikommuneforsøgene omfattet af udka-

stets § 10 som minimum måles på, om målsætningerne for indsatsen efter § 10, stk. 7

er blevet fuldt indfriet, samt om de opstillede forventninger til borgernes oplevelser af

forsøget indfries, herunder om børnene og de unge samt deres familier i højere grad

vil opleve, at de er inddraget i deres egen sag, og at der i højere grad samarbejdes

om indsatsen.

LOS mener, at der bør fastsættes en tidsbegrænsning for, hvornår kommunen senest

kan inddrage barnet eller den unge i forbindelse med visitationsprocessen. LOS me-

ner, at det bør præciseres, hvilke krav der stilles til kommunalbestyrelserne i forhold til

at sikre en helhedsorienteret redegørelse, herunder om sundhedsforhold skal behand-

les, jf. lovforslagets § 10, stk. 2. LOS mener, at det bør fastsættes, hvorvidt kommu-

nalbestyrelserne er forpligtigede til at lade barnet undersøge af en læge eller autorise-

ret psykolog. LOS mener, at opfølgningen på den iværksatte indsats bør foretages

oftere end fastsat i serviceloven, idet kommunalbestyrelsen i forsøgsperioden ikke er

underlagt kravene for en handleplan efter § 140 i lov om social service.

Børne- og Socialministeriets bemærkninger:

I forhold til høringssvarene om sikring af børn og unges rettigheder og retssikkerhed

skal det bemærkes, at det er afgørende, at barnet og den unges samt familiens ret-

tigheder og retssikkerhed fortsat sikres i frikommunerne. Det skal understreges, at

afgørelser om hjælp og støtte fortsat skal træffes efter de gældende regler i servicelo-

ven, og at dette betyder, at kommunernes pligt til at handle, adgangen til at klage over

afgørelser mv. jf. gældende regler i serviceloven og retssikkerhedsloven også gælder i

sager, der er omfattet af frikommuneforsøget.

Kommunernes pligt til at træffe afgørelse om at iværksætte udredning i forbindelse

med en sag og en beskrivelse af mål for indsatsen samt adgangen til at klage herover

tydeliggøres i lovforslaget.

L 200 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat, fra økonomi- og indenrigsministeren

Hensigten med forsøget er at afprøve nye metoder til inddragelse og udredning af

sagerne med henblik på at afprøve, om der hermed sikres en bedre, mere sammen-

hængende og inddragende proces, som samlet set skaber en bedre indsats og der-

med udvikling for barnet eller den unge og familien. Det er derfor en forudsætning for

at opnå godkendelse til forsøget, at frikommunerne over for Børne- og Socialministeri-

et redegør for, hvordan kommunerne vil sikre, at barnet/den unge og dennes familie

høres og inddrages, hvordan de vil sikre en tilstrækkelig udredning af barnet eller den

unge, at der udarbejdes mål for indsatsen i forhold til barnets trivsel og udvikling, samt

at der følges op på disse mål.

Som angivet ovenfor, vil der på baggrund af høringssvarene ske en tydeliggørelse af

henholdsvis lovtekst og bemærkningerne med henblik på at sikre såvel forældres ret-

tigheder og inddragelse såvel som barnet og den unges rettigheder i forhold til barnets

tarv og inddragelse

af barnet i overensstemmelse med FN’s Børnekonvention. Det er

videre i bemærkningerne til lovforslaget blevet tydeliggjort, at forsøgskommunerne

ikke kan få dispensation fra servicelovens § 46 om formålet med den særlige støtte til

børn og unge, herunder at støtten skal ydes med henblik på at sikre barnets eller den

unges bedste og skal være tidlig og helhedsorienteret, så problemer så vidt muligt kan

forebygges og afhjælpes så tæt på barnet som muligt.

I forhold til høringssvarene om, at der skal ske en tilstrækkelig udredning og oplysning

af sagen, herunder af barnets eller den unges støttebehov, skal det bemærkes, at det

er en forudsætning for at opnå godkendelse til forsøget, at frikommunerne redegør for,

hvordan de sikrer, at sagerne oplyses i tilstrækkelig grad, og at der træffes de fornød-

ne afgørelser om støtte i overensstemmelse med barnets tarv. Kommunerne i forsø-

get vil fortsat være forpligtigede til at sikre en tilstrækkelig udredning af barnets eller

den unges forhold forud for vurdering af støttebehovet. Heri indgår også en faglig vur-

dering af behovet for inddragelse af det professionelle netværk omkring barnet, ek-

sempelvis omkring skole og fritidsliv. Dette følger også af almindelige forvaltningsretli-

ge grundsætninger (officialprincippet). Der stilles i dag ikke krav i serviceloven om, at

et barn eller ung i forbindelse med udredning af støttebehov skal undersøges af sund-

hedsfagligt personale, og det vil derfor heller ikke være et krav i forbindelse med for-

søget. Høringssvarene vedrørende dette giver ikke anledning til lovændringer.

På baggrund af høringssvaret fra

Frikommunenetværket ’Børn som vores vigtigste

ressource’

om ønsket om også at lade unge, der er idømt en sanktion efter straffelo-

vens § 74a, indgå som en del af målgruppen for forsøget, vil lovteksten blive ændret,

så også denne gruppe vil være omfattet af forsøget.

Kommunerne i forsøget har i høringssvaret angivet, at de ønsker fritagelse fra en

række registreringskrav i forbindelse med behandling af underretninger om bekymring

for børn i servicelovens §§ 155 og 155a. For så vidt angår servicelovens § 155, stk. 1,

om central registrering af underretninger, er det grundet hensynet til nationale stati-

stikker ikke muligt at undtage forsøgskommunerne fra at skulle registrere de underret-

ninger, som kommunen modtager. Udover § 155, stk. 1 er der i de pågældende be-

stemmelser ikke krav til kommunens registrering.

I forhold til fritagelse fra de lovgivningsmæssige krav til indberetning til nationale stati-

stikker pågår der i Børne- og Socialministeriet lige nu et ambitiøst arbejde med sane-

ring i de eksisterende indberetningskrav vedr. modtagelse af underretninger om et

barn. Det betyder, at der allerede i perioden april til juni 2017 vil bortfalde en række

indberetningskrav vedrørende håndtering af underretninger. Det er således Børne- og

Socialministeriets forventning, at en række af frikommunernes ønsker vil blive imøde-

kommet som led i denne sanering.

Derudover har Børne- og Socialministeriet kendskab til, at der som led i genudbuddet

af det kommunale sagsbehandlingssystem DUBU, som KL er ansvarlig for, også vil

L 200 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat, fra økonomi- og indenrigsministeren

ske en række forenklinger i DUBU med det formål at forenkle og forbedre registre-

ringssystemet

For så vidt angår spørgsmålet om at dokumentere sagsbehandlingsskridt i forbindelse

med håndtering af underretninger, følger det af den almindelige notatpligt, at alle væ-

sentlige sagsbehandlingsskridt, herunder eksempelvis genvurdering af en sag jf. ser-

vicelovens § 155a, skal dokumenteres.

Høringssvar angående muligheden for undtagelser fra servicelovens §§ 155 og 155a

giver på den baggrund ikke anledning til lovændringer.

Vedrørende høringssvar angående plan for mål for barnets udvikling og opfølgning på

indsatsen har bestemmelserne om udarbejdelse af en plan for mål for barnets udvik-

ling i forhold til den iværksatte indsats samt opfølgning herpå jf. lov om frikommune-

netværks § 10, stk. 7, og stk. 8, til formål at sikre, at der også i frikommunerne opstil-

les relevante mål for barnet og den unges udvikling, og at der også følges op på ind-

satsen og disse mål. I forhold til fristerne for opfølgning på indsatsen over for barnet

eller den unge er det i de relevante frikommuneansøgninger angivet, at frikommuner-

ne ønsker at følge tættere op på det enkelte barn, end det fremgår af de minimums-

krav til opfølgning, som er angivet i lovgivningen i dag. Børne- og Socialministeriet

finder, at dette er nogle yderst relevante målsætninger af stor betydning for virkningen

af den støtte, som et barn eller ung modtager. Bestemmelserne om opfølgning har til

hensigt at sikre, at frikommunerne som minimum følger op overfor det enkelte barn i

overensstemmelse med de gældende krav hertil i serviceloven.

Imidlertid vil der ikke blive opstillet krav om, at der skal ske en hyppiggere opfølgning,

end serviceloven angiver i dag, da Børne- og Socialministeriet ikke finder, at det vil

være i overensstemmelse med intentionerne for frikommuneforsøget. Høringssvar

angående bestemmelserne i § 10, stk. 7 og. 8, giver derfor ikke anledning til lovæn-

dringer.

KL har bemærket, at lovforslagets § 10, stk. 6, hvor det fremgår, at der ikke kan god-

kendes forsøg med efterværn, sammenholdt med lovforslagets § 10, stk. 12, om over-

sendelse af en beskrivelse af mål for den iværksatte indsats og støtte i forbindelse

med efterværn, når den unge ved det 18 år skifter opholdskommune, virker uklar.

Det skal hertil bemærkes, at børne- og socialministeren efter lovforslagets § 10, stk. 1

og 2, kan godkende forsøg, hvor der helt eller delvist dispenseres fra kravet om en

handleplan for barnet eller den unge. Det betyder, at der i forsøgsperioden kan være

unge, hvor kommunen vurderer, at der skal træffes afgørelse om efterværn efter ser-

vicelovens § 76 i forbindelse med, at den unge fylder 18 år. Da der i disse tilfælde kan

være dispenseret fra kravet om en handleplan (for barnet), og da der kan være tilfæl-

de, hvor den unge skifter opholdskommune ved det 18 år, er det nødvendigt, at der

tages højde herfor i lovforslaget, så frikommunen i disse tilfælde i stedet kan oversen-

de den beskrivelse af målene for den iværksatte indsats og støtte, der skal udarbej-

des, jf. lovforslagets § 7, nr. 3.

2.3.3. Forsøg med forældres handleplan under et barns anbringelse - lovforslagets §

Frikommunenetværket

’En

plan for en sammenhængende indsats sammen med bor-

geren’ bemærker, at borgerne i målgruppen for forsøget med lovforslaget ikke sikres

ret til én sammenhængende handleplan, som netværket havde ønsket. Netværket

anfører desuden, at netværket har ønsket én samlet handlingsplan for familien og ikke

kun for forældrene. Netværket foreslår en ændring, så familierne får ret til en fælles

familieplan, og såfremt familien ikke ønsker at gøre brug af dette, følges de gældende

regler om handleplaner for forældrene og barnet eller den unge. Frikommunenetvær-

ket bemærker endvidere, at gældende forvaltningsretlige regler om udveksling af op-

L 200 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat, fra økonomi- og indenrigsministeren

lysninger mellem forskellige forvaltningsmyndigheder og mellem forskellige dele af

samme forvaltning, kan vanskeliggøre samarbejdet omkring en sammenhængende

handleplan på en måde, der ikke er til borgerens bedste. Endelig bemærker netvær-

ket, at lovforslaget ikke omfatter dispensation vedrørende registrering og indberetnin-

ger til det fælles datagrundlag og det statistiske datavarehus af den indsats, som

kommunerne iværksætter på beskæftigelsesområdet, hvilket forudsættes at give kon-

sekvenser i form af dobbeltregistreringer.

Socialpædagogerne støtter alle tiltag, der understøtter en mere helhedsorienteret og

fleksibel indsats for borgerne, da det er foreningens erfaring, at det vil være til gavn for

borgernes samlede situation. Socialpædagogerne vurderer, at der i høj grad er brug

for, at de forskellige handleplaner spiller bedre sammen og bakker op om forsøget

med én samlet handleplan.

Selveje Danmark henviser til svaret under lovforslagets § 10.

Rådet for Socialt Udsatte støtter umiddelbart bestræbelsen på at koordinere målsæt-

ninger og indsatser for borgere, der modtager støtte på flere områder, og anfører, at

det er positivt, når kommuner tager skridt til at forenkle indsatsen over for mennesker

med komplekse problemer.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Til bemærkningerne om indberetning til det fælles datagrundlag for beskæftigelsesom-

rådet kan det oplyses, at indberetningerne dels er en forudsætning for en evaluering

af forsøget, for samarbejdet mellem aktører på beskæftigelsesområdet, for korrekt

kommunal refusion samt for borgerens mulighed for selvbetjening via Jobnet.dk. Be-

skæftigelsesministeriet medvirker gerne til at afdække løsninger for anvendelsen af it-

systemerne i forhold til disse indberetninger og andre muligheder for på den ene side

at undgå dobbeltregistrering og på den anden side at sikre indberetningerne.

Børne- og Socialministeriets bemærkninger:

Med lovforslaget gives der adgang til, at frikommunerne i forhold til forældre, der har

en handleplan for støtte og hjælp efter forskellige regler i serviceloven og en plan efter

anden lovgivning, kan samle de relevante elementer i en sammenhængende plan for

indsatsen i samarbejde med borgeren. Med lovforslaget gives der adgang til, at de

dele af handleplanen for indsatser, der iværksættes i forhold til barnets eller den un-

ges behov for særlig støtte, som er relevante i forhold til den sammenhængende sam-

lede indsats og dermed den sammenhængende plan for forældrene, kan indgå i en

samlet plan for forældrene (familien).

Hensigten med servicelovens § 140 er at sikre, at barnet eller den unge får den rette

støtte i forhold til de behov, der er afdækket i den børnefaglige undersøgelse. Det er

Børne-og Socialministeriets opfattelse, at handleplanen er et centralt redskab i forhold

til styring af støtten til barnet eller den unge og til at sikre den tydelige sammenhæng

mellem de problemer og behov, der afdækkes i den børnefaglige undersøgelse, og

beskrivelsen i handleplanen af de konkrete mål i forhold til barnets eller den unges

trivsel og udvikling fastholdes. Det er Børne- og Socialministeriets vurdering, at det

ikke er tilstrækkeligt tydeligt beskrevet i ansøgning eller høringssvar, hvordan netvær-

ket vil sikre, at indsatser og mål, der alene er rettet mod barnet eller den unge, ikke

forsvinder i en samlet handleplan for familien.

Børne- og Socialministeriet finder desuden ikke, at det er tilstrækkeligt tydeligt beskre-

vet, hvordan det sikres, at der med en samlet plan for familien ikke videregives fortro-

lige oplysninger fx om barnets eller den unges eller forældres misbrug, diagnoser eller

andre personfølsomme oplysninger til andre. Det gælder fx i sammenbragte familier,

hvor der er andre forældremyndighedsindehavere for børnene, som ikke indgår i den

familie, som er en del af forsøget, eller i sager, hvor barnet eller den unge er anbragt

uden for hjemmet, og hvor relevante dele af barnets eller den unges handleplan skal

L 200 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat, fra økonomi- og indenrigsministeren

udleveres til anbringelsesstedet. Samtidig kan der være oplysninger om forældrene

eller en forælders samlevers private forhold, som de ikke nødvendigvis ønsker, skal

fremgå af en samlet handleplan, der også omfatter barnet eller den unge.

Børne- og Socialministeriet finder det på den baggrund ikke hensigtsmæssigt at æn-

dre lovforslaget, så der kan dispenseres fra kravet i servicelovens § 140 om, at der

skal udarbejdes en særskilt handleplan, inden der træffes afgørelse om foranstaltnin-

ger efter servicelovens § 52 om særlig støtte til børn og unge eller §§ 76 og 76 a.

2.3.4. Forsøg med optagelse på et bestemt botilbud for personer med betydelig og

varigt nedsat psykisk funktionsevne, der ikke modsætter sig en flytning, men ikke

kan give informeret samtykke

–

lovforslagets § 12

Danske Regioner tilslutter sig forsøget.

Ankestyrelsen bemærker, at styrelsen for tiden har principielle overvejelser om, hvor-

vidt servicelovens § 129, stk. 1, kan anvendes i situationer, hvor botilbuddet efter bor-

gerens optagelse ikke betragtes som egnet, idet borgeren mistrives i det valgte botil-

bud. Disse borgere vil, hvis det vurderes muligt at anvende bestemmelsen i sådanne

tilfælde, kunne være omfattet af fritvalgsreglerne, når et nyt botilbud skal findes. An-

kestyrelsen bemærker desuden, at der i tredjesidste afsnit på side 28 henvises til §

12, stk. 1, i serviceloven, men at styrelsen forudsætter, at der menes lovforslagets §

12, stk. 1.

Socialpædagogerne bemærker, at det er vigtigt, at der ikke her sker en forskydning

henimod mere pleje og mindre socialpædagogisk støtte.

Selveje Danmark anbefaler, at det i bemærkningerne indskrives, at de kommuner, der

ønsker at indgå i forsøg efter bestemmelsen skal beskrive, hvordan borgeren inddra-

ges i den endelige beslutning, og at borgerens ønske, såfremt det er pædagogisk og

økonomisk rimeligt, skal imødekommes. Forsøget bør fastholde og udvikle det enkelte

menneskes indflydelse på sit eget liv og ikke blot give kommuner hjemmel til at over-

flytte borgere til egne tilbud med henblik på at fylde egne tomme pladser.

Frikommunenetværket

’Bedre styring af udgifterne på det specialiserede socialområ-

de’

mener, at målgruppen for forsøget bør være den samme, som den målgruppe, der

er omfattet af magtreglerne og defineret i § 124 a, og netværket foreslår derfor, at

bestemmelsens stk. 2 slettes.

Frikommunenetværket ’Bedre styring af udgifterne på det specialiserede socialområ-

de’

mener, at formålet med at udvide den lempelige flytteregel i § 129 stk. 2 er at und-

gå de skærpede betingelser for flytning i § 129 stk. 1, så borgere, der ikke kan give

samtykke, men som forholder sig passivt til en flytning, kan flyttes mellem botilbud.

Hvis det også er ministeriets opfattelse, at det kun er de lempelige betingelser i § 129

stk. 2, der skal være opfyldt, opfordres ministeriet til at præcisere, hvilke af bestem-

melserne i §§ 131

–

133, der er gældende for den nye forsøgshjemmel.

DH fraråder kraftigt forsøget og anfører, at flytning uden samtykke er et voldsomt ind-

greb i den enkeltes selvbestemmelse og ikke egner sig til forsøgsvirksomhed, da der

er tale om en irreversibel beslutning med store konsekvenser for de pågældende bor-

gere. DH mener, at det er afgørende, at der er en uvildig statslig myndighed, der kon-

trollerer kommunens sagsbehandling i forhold til flytning uden samtykke. DH mener

ikke, det er tilstrækkeligt, at en værge beskikket af statsforvaltningen giver samtykke til

flytningen. DH mener, at der er risiko for, at mennesker med handicap, der ikke kan

afgive informeret samtykke, flyttes alene af økonomiske årsager. DH opfordrer derfor

til, at det i lovforslaget præciseres, hvilken målgruppe forsøget vedrører.

L 200 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat, fra økonomi- og indenrigsministeren

Rådet for Socialt Udsatte finder det ikke rimeligt, at socialfaglige hensyn og hensyn til

borgernes retssikkerhed skal vige til fordel for en bedre styring af kommunens udgif-

ter. Rådet anfører, at det bør sikres, at der er en tredje uafhængig instans, der efter-

prøver beslutningen, som i de eksisterende regler.

LOS mener ikke, at forsøgsordningen bør omfatte fravigelsen af servicelovens § 129,

da optagelse i særlige botilbud uden samtykke er et væsentligt indgreb i borgerens

selvbestemmelsesret.

Børne- og Socialministeriets bemærkninger:

Henvisningen til § 12, stk. 1 i serviceloven ændres til § 12, stk. 1 i lov om frikommune-

netværk.

Det er allerede præciseret i lovforslagets bemærkninger, at målgruppen for forsøget

svarer til målgruppen i servicelovens § 124 a, forudsat at borgerens handlekommune

efter serviceloven er frikommune i frikommunenetværket

’Bedre

styring af udgifterne

på det specialiserede socialområde’.

Det tilføjes i bemærkningerne, at frikommunerne skal beskrive, hvordan borgeren

inddrages i den endelige beslutning.

For så vidt angår risikoen for, at der i forhold til ældre borgere med kognitive og kom-

munikative funktionsnedsættelser sker en forskydning henimod mere pleje og mindre

socialpædagogisk bistand, bemærkes det, at udgangspunktet for lovforslaget er, at

livsvilkårene for borgere med psykisk funktionsnedsættelse forandrer sig i løbet af

deres liv. Deres funktionsnedsættelse kan ændre sig, eller der kan ske forandringer i

deres nærmiljø. Når flere borgere med psykisk funktionsnedsættelse lever længere, er

det langt fra sikkert, at det botilbud, som er borgerens aktuelle hjem, er det bedst eg-

nede for borgeren resten af vedkommendes liv.

For så vidt angår risikoen for, at mennesker med handicap, der ikke kan give et infor-

meret samtykke, flyttes alene af økonomiske årsager, bemærkes det, at det fremgår af

lovforslaget, at det er et krav, at ophold i et botilbud med tilknyttet service er påkrævet

for, at den pågældende kan få den nødvendige hjælp, samt at det i det konkrete tilfæl-

de vurderes omsorgsmæssigt mest hensigtsmæssigt for den pågældende. Endelig er

det et krav, at personen ikke modsætter sig flytning, samt at den værge, som statsfor-

valtningen har udpeget efter servicelovens § 131, tiltræder flytningen.

For så vidt angår behovet for, at en uvildig statslig myndighed eller en tredje uaf-

hængig instans kontrollerer eller efterprøver kommunernes sagsbehandling, bemær-

kes det, at det allerede fremgår af lovforslagets bemærkninger, at frikommunerne skal

være særligt opmærksomme på at sikre borgernes retssikkerhed. Såfremt borgeren i

ord eller handling modsætter sig flytningen, eller det på forhånd vurderes, at en borger

vil modsætte sig en flytning, kan flytningen ikke gennemføres. I disse tilfælde skal

kommunalbestyrelsen overveje, hvorvidt det bør indstilles til statsforvaltningen at træf-

fe afgørelse om flytning efter § 129, stk. 1, i serviceloven. Dertil kommer, at servicelo-

vens § 133 finder anvendelse, hvilket indebærer, at en afgørelse kan påklages til An-

kestyrelsen efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det

sociale område (retssikkerhedsloven). Der vil fx kunne klages ved uenighed om, hvor-

vidt ophold i et botilbud med tilknyttet service er påkrævet for, at borgeren kan få den

nødvendige hjælp.

For så vidt angår behovet for at henvise til §§ 131-133 i lovforslaget, bemærkes det, at

disse er medtaget for at understrege, at bestemmelserne om statsforvaltningens afgø-

relser om optagelse i særlige botilbud uden samtykke, advokatbistand og klage til

Ankestyrelsen fortsat finder anvendelse i de tilfælde, hvor borgeren i ord eller handling

modsætter sig flytningen, eller det på forhånd vurderes, at en borger vil modsætte sig

en flytning, og kommunalbestyrelsen derfor skal overveje, hvorvidt det bør indstilles til

statsforvaltningen at træffe afgørelse om flytning efter § 129, stk. 1, i serviceloven.

L 200 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat, fra økonomi- og indenrigsministeren

2.3.5. Forsøg med at anvende personlige alarm- eller pejlesystemer for en person

med betydeligt og varigt nedsat psykisk funktionsevne, hvis denne person ikke

modsætter sig dette

–

lovforslagets § 13

Danske Seniorer er indforstået med forsøget, da udvidet anvendelse af pejle- og

alarmsystemer skønnes at øge den reelle bevægelsesfrihed for demensramte.

Danske Regioner tilslutter sig forsøget, men anfører, at det af respekt for borgeren,

herunder hensynet til selvbestemmelse og medbestemmelse, må være en forudsæt-

ning, at borgeren så vidt muligt inddrages forud for en beslutning om anvendelse af

teknologiske løsninger. Organisationen mener endvidere, at det er relevant, at der

foretages en vurdering og undersøgelse af, om de eksisterende regler på magtanven-

delsesområdet for voksne er forældede i forhold til den teknologiske udvikling.

Ankestyrelsen bemærker, at personkredsen for bestemmelsen er personer, der mod-

tager eller vil kunne modtage personlig og praktisk hjælp samt socialpædagogisk bi-

stand mv. efter servicelovens §§ 83-87, behandling efter §§ 101 og 102 eller aktive-

rende tilbud efter §§ 103 og 104. Ankestyrelsen foreslår desuden, at kommunen lø-

bende skal følge op på, om anvendelse af personlige alarm- og pejlesystemer er nød-

vendige.

KL ønsker det præciseret, hvordan en bolig defineres, da det fremstår uklart. Det er

vigtigt at have et klart anvendelsesområde for bestemmelsen.

FOA anfører, at forsøget vil pålægge den enkelte institution og ansatte et stort ansvar

i forhold til en vurdering af, hvorvidt anvendelse af frihedsbegrænsende teknologier

lever op til kravene i lovgivningen eller går mod børnekonventionen og menneskeret-

tighedernes krav om ret til personlig frihed og respekt for person- og brevhemmelig-

hed. FOA mener at det er afgørende, at borgerenes retssikkerhed ikke kompromitte-

res ved disse muligheder for indgreb og overskridelse af den personlige frihed og ret

til privatliv.

Socialpædagogerne mener, at magtanvendelser så vidt muligt skal undgås, men at

det i visse tilfælde vil være den mindst muligt indgribende foranstaltning at give øget

magtbeføjelse til brug af velfærdsteknologi frem for de konsekvenser, det kan have,

ikke at benytte denne velfærdsteknologi. Der bør dog altid være tale om en konkret og

individuel vurdering, ligesom det altid bør forsøges at opnå borgerens samtykke.

Socialpædagogerne er meget opmærksomme på, at der ikke sker uhensigtsmæssig-

forskydning mod mere digital overvågning end eksempelvis brug af socialpædagogi-

ske forebyggende indsatser. Derfor mener Socialpædagogerne, at det er vigtigt, at

frikommuneforsøget monitoreres. Erfaringerne fra frikommuneforsøget bør ligeledes

inddrages i servicegennemgangen af magtanvendelsesreglerne.

Ældre Sagen finder det vigtigt at afsøge, hvorledes øgede muligheder for anvendelse

af personlige alarm- og pejlesystemer kan medføre færre magtanvendelser, lavere

medicinforbrug, mere tryghed og privatliv for borgeren og anvendelse af færre res-

sourcer på overvågning af enkelte borgere. Ældre Sagen afventer derfor en grundig

evaluering af resultaterne mht. forsøg med også at bruge alarm- og pejlesystemer

indenfor rammerne af botilbuddet, plejehjemmet mv.

Ældre Sagen mener, at brugen bør begrænses og at det i evalueringen og kriterierne

for forsøget bør understreges, at anvendelsen af de omfattede teknologier sker med

den forudsatte hensyntagen til såvel pligten til at drage omsorg for en borger samt

hensynet til borgerens frihed, værdighed og selvbestemmelse og ikke af hensyn til

muligheden for personalereduktioner.

Frikommunenetværket ’Bedre styring af udgifterne på det specialiserede socialområ-

de’

er blevet opmærksom på, at formuleringen i § 13, stk. 4, fremgår af netværkets

L 200 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat, fra økonomi- og indenrigsministeren

ansøgning, men at det ikke fungerer i praksis at bede driftsherren om at træffe myn-

dighedsafgørelser i sager, hvor borgerens handlekommune og driftsherren ikke er den

samme. Det er netværkets opfattelse, at det er en forudsætning for at anvende for-

søgshjemlen, at driftsherren er en del af frikommunenetværket, hvorimod borgerens

handlekommune ikke behøver være det. Netværket foreslår i stedet, at § 13 stk. 1 nr.

1 slettes, og at stk. 1 nr. 2 kommer til at finde anvendelse for både borgere, der mod-

sætter sig og ikke modsætter sig. Det betyder, at driftsherren af tilbuddene kan iværk-

sætte anvendelse af personlige alarm- og pejlesystemer, uanset om borgeren mod-

sætter sig og uden at skulle træffe myndighedsafgørelser. Det er netværkets opfattel-

se, at borgerens retssikkerhed er sikret ved, at driftsherren skal indhente samtykke fra

borgerens handlekommune, uanset om denne er frikommune i netværket eller ej. Det

bemærkes, at såfremt anbefalingen fra netværket følges, vil § 13 stk. 2 og stk. 4 skulle

konsekvensrettes i overensstemmelse hermed. Samtidig bør der indføres en klagead-

gang for værge og pårørende i forhold til driftsherrens beslutning om iværksættelse af

personlige alarm- og pejlesystemer.

DH er forbeholdne over for forslaget, men bemærker, at det kan være formålstjenligt

at se på, om teknologisk overvågning kan være mindre indgribende end personale-

overvågning. DH anfører, at der er en risiko for, at der udvikler sig en praksis i retning

af mere og mere overvågning som erstatning for personale og pædagogik. DH mener

endvidere ikke, at man kan begrunde brugen af personlige alarm- og pejlesystemer

med den løbende teknologiske udvikling og den udbredte brug af teknologi hos den

brede befolkning, da befolkningen bredt set vælger teknologien til frivilligt. DH mener,

at der ved brug af alarm- og pejlesystemer altid skal træffes en afgørelse af kommu-

nalbestyrelsen. DH mener ikke, at beslutningen om anvendelse af personlige alarm-

og pejlesystemer bør gøres tidsubegrænset. DH finder det uklart, om der ved opsæt-

telsen af alarm- eller pejlesystemer skal indhentes samtykke fra værgen. DH mener,

at der altid skal være et samtykke fra værgen, når borgeren ikke selv kan give sam-

tykke. Det fremgår af stykke 4, at en borger der opholder sig i et botilbud i en af fri-

kommunenetværkets kommuner, men har en handlekommune der ikke er en del af

frikommunenetværket, kan blive omfattet af forsøget, hvis borgerens handlekommune

samtykker. DH mener ikke det er hensigtsmæssigt, at forsøget udbredes til andre

kommuner end kommunerne i frikommunenetværket.

Institut for Menneskerettigheder bemærker, at der er forskellige hensyn at tage i situa-

tioner, hvor personer forlader deres private bolig inden for rammerne af et

botilbud (men som ikke forlader selve botilbuddet) og situationer, hvor personer forla-

der selve botilbuddet. Instituttet bemærker desuden, at personer med en erhvervet,

fremadskridende mental svækkelse med tiden kan ændre adfærd. På den baggrund

anbefaler instituttet, at alle afgørelser om brug af alarm- og pejlesystemer træffes for

en afgrænset periode efter en konkret risikovurdering.

LOS anfører, at forslaget ikke må få karakter af overvågning, hvilket anvendelse af

pejlesystemer kan udgøre.

Børne- og Socialministeriets bemærkninger:

Overordnet kan det bemærkes, at det fremgår af lovforslaget, at servicelovens § 124

finder anvendelse i forsøg, der godkendes efter det foreslåede stk. 1. Dette indebærer

bl.a., at anvendelse af magt og andre indgreb i den enkeltes selvbestemmelsesret

skal begrænses til det absolut nødvendige, og at sådanne foranstaltninger aldrig må

erstatte omsorg, pleje og socialpædagogisk bistand. Magtanvendelse skal udøves så

skånsomt og kortvarigt som muligt og med størst mulig hensyntagen til den pågæl-

dende og andre tilstedeværende, så der ikke forvoldes unødig krænkelse eller ulem-

pe. Dette er tydeliggjort i bemærkningerne til lovforslaget på baggrund af høringssva-

rene.

L 200 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat, fra økonomi- og indenrigsministeren

Det fremgår endvidere af det foreslåede stk. 4, at anvendelsen af personlige alarm- og

pejlesystemer skal ske ”med hensyntagen til

såvel pligten til at drage omsorg for en

borger samt hensynet til borgerens frihed, værdighed og selvbestemmelse.” Det er på

baggrund af høringssvarene indskrevet i bemærkningerne til lovforslaget, at dette bl.a.

indebærer, at ordningen skal baseres på et tæt samarbejde med den enkelte borger,

som teknologierne anvendes i forhold til.

Det bemærkes desuden i forlængelse af ovenstående, at forsøget overordnet ses at

flugte med de ovennævnte hensyn, da det netop bl.a. har til formål at understøtte

kommunalbestyrelsens omsorgspligt overfor borgere med betydelig psykisk funktions-

nedsættelse ved at give øget adgang til at anvende teknologiske løsninger, der øn-

skes at træde i stedet for mere indgribende foranstaltninger i form af magtanvendelse

efter servicelovens bestemmelser herom.

På baggrund af høringssvarene fra bl.a. Institut fra Menneskerettigheder og Danske

Handicaporganisationer udgår forslaget om at give adgang til tidsubegrænsede afgø-

relser om anvendelse af personlige alarm- og pejlesystemer for personer, der udsæt-

ter sig selv eller andre for risiko ved at forlade deres bolig indenfor rammerne af et

botilbud. Det er her lagt til grund, at forskellige risici gør sig gældende, når en person

henholdsvis forlader sin bolig indenfor rammerne af et botilbud (men ikke forlader

botilbuddet), og når personen helt forlader botilbuddet.

Reguleringen af forsøgets målgruppe er desuden justeret på baggrund af høringssva-

rene. Dette indebærer dels, at borgere, der ikke har ophold i en kommune i frikommu-

nenetværket

’Bedre

styring af udgifterne på det specialiserede socialområde, ikke kan

indgå i forsøget, uanset at deres handlekommune efter serviceloven er del af frikom-

munenetværket.

For så vidt angår det anførte om, at det ikke skulle være hensigtsmæssigt at lade bor-

gere, der opholder sig i et botilbud i en frikommune, men som har en anden handle-

kommune efter serviceloven, omfatte, kan ministeriet oplyse, at den ønskede be-

grænsning af målgruppen ikke er imødekommet. Der er i denne sammenhæng lagt

vægt på, at et ambitiøst arbejde med forsøget understøttes bedst, hvis alle beboere i

et botilbud eller lignende boform som udgangspunkt kan være i målgruppen for forsø-

get, uanset at en del af beboerne måtte have fået ophold på botilbuddet på baggrund

af henvisning fra deres tidligere opholdskommune, som dermed fortsat er borgernes

handlekommune efter serviceloven. Der er desuden lagt vægt på hensynet til at lige-

stille alle beboere i et botilbud, så beboere med en anden handlekommune end op-

holdskommunen ikke udelukkes fra de mulige fordele ved at anvende personlige

alarm- og pejlesystemer.

Imidlertid er lovforslaget på baggrund af høringssvaret justeret for at understøtte sam-

arbejdet mellem en borgerens opholds- og handlekommune, når disse ikke er sam-

menfaldende. Det fremgår således nu eksplicit, at afgørelser om anvendelse af per-

sonlige alarm- og pejlesystemer efter lovforslagets § 13, stk. 1, træffes af kommunal-

bestyrelsen i en borgers handlekommune efter serviceloven, når borgeren ikke har

ophold i samme kommune. Det er endvidere fastsat, at en sådan afgørelse skal træf-

fes på baggrund af en indstilling fra den kommune, som borgeren har ophold i. Det er

angivet, at opholdskommunens indstilling bør indeholde faglige begrundelser for det

indstillede, herunder hvordan borgeren ventes at profitere af de ønskede foranstalt-

ninger. Endelig fremgår det, at borgerens opholdskommune kan iværksætte anven-

delse af personlige alarm- og pejlesystemer efter stk. 1, nr. 2, betinget af samtykke fra

borgerens handlekommune, når de to ikke er sammenfaldende. Der lægges ikke op til

at regulere, hvordan dette samtykke indhentes.

Ud fra en retssikkerhedsbetragtning findes det afgørende, at der skal træffes en myn-

dighedsafgørelse, hvis der skal anvendes personlige alarm- og pejlesystemer i forhold

L 200 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat, fra økonomi- og indenrigsministeren

til borgere, der modsætter sig dette. Forslaget om adgang til at iværksætte dette uden

myndighedsadgang er derfor ikke imødekommet.

For så vidt angår de anførte ønsker om, at anvendelse af personlige alarm- og pejle-

systemer altid skal kræve godkendelse af en værge, mener ministeriet, at principperne

for inddragelse af værger i servicelovens eksisterende bestemmelser om anvendelse

af personlige alarm- og pejlesystemer også bør finde anvendelse i frikommuneforsøg

herom, da der ikke ses at være fagligt belæg for at differentiere her. Den ønskede

ændring er derfor ikke gennemført. Det er imidlertid tydeliggjort i bemærkningerne, at

kommunalbestyrelsen skal påse, om der er pårørende eller andre, der kan inddrages i

varetagelsen af interesserne for en person med betydeligt nedsat psykisk funktions-

evne.

For så vidt angår de anførte ønsker om, at der ved brug af personlige alarm- og pejle-

systemer altid skal træffes en afgørelse af kommunalbestyrelsen, mener ministeriet, at

hensynet til hurtigt og effektivt at kunne forebygge fx personskade er tilstrækkeligt

tungtvejende til, at det er forsvarligt at give den foreslåede adgang til at anvende per-

sonlige alarm- og pejlesystemer uden myndighedsafgørelse, når en borger i målgrup-

pen ikke modsætter sig dette, og indenfor de i øvrige opsatte rammer, der har til for-

mål at tilgodese borgerens retssikkerhed. Det bemærkes desuden, at dette allerede er

retstilstanden for den del af målgruppen for servicelovens § 125, hvis nedsatte funkti-

onsevne er en konsekvens af en erhvervet mental svækkelse, der er fremadskriden-

de. Den ønskede ændring er derfor ikke gennemført.

For så vidt angår det anførte om at præcisere beskrivelsen af personkredsen for ser-

vicelovens § 124a bemærker ministeriet, at lovforslaget et justeret på baggrund heraf.

For så vidt angår forslaget om, at kommunen løbende skal følge op på, om anvendel-

se af personlige alarm- og pejlesystemer er nødvendige, er lovforslaget tilrettet på den

baggrund. Det fremgår nu eksplicit, at mindsteindgrebsprincippet, der jf. den foreslåe-

de § 13, stk. 2, skal gælde, medfører forpligtelse for kommunalbestyrelsen til løbende

at påse, at princippet om at anvende den mindst muligt indgribende foranstaltning

overholdes.

Det er desuden præciseret enkelte steder i lovforslaget, hvordan en bolig defineres,

på baggrund af ønske herom.

2.3.6. Forsøg med i en afgrænset periode at anvende situationsbestemt video- audio-

og bevægelsesovervågning for en person med betydelig og varigt nedsat psykisk

funktionsevne

–

lovforslagets § 14

Danske Regioner tilslutter sig forsøget og anfører samme bemærkninger som til lov-

forslagets § 13.

Danske Seniorer har forståelse for ønsket om forsøget og bemærker, at der på længe-

re sigt vil skulle tages stilling til anvendelse af de muligheder, moderne teknologi giver

for borgerne og kommunerne. Foreningen anfører, at det er meget vigtigt, at det re-

spekteres, hvis borgeren modsætter sig sådan overvågning, og det bør anvendes, så

det alt i alt er til fordel for borgeren og ikke iværksættes som en spareøvelse.

Ankestyrelsen foreslår, at det nærmere beskrives, hvordan retten til at klage sikres,

når der ikke er nogen nærmeste pårørende eller værge. Det bør overvejes, om der

bør iværksættes værgemål for disse personer.

KL ønsker det præciseret, hvordan en bolig defineres, da det fremstår uklart. Det er

vigtigt at have et klart anvendelsesområde for bestemmelsen.

L 200 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat, fra økonomi- og indenrigsministeren