Finansudvalget 2016-17
L 2 Bilag 6
Offentligt
Ændringsforslag
til
Forslag til lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2020 (L2)
[af finansministeren (Kristian Jensen)]:
Til § 1
1)
I
stk. 1,
ændres ”453,2” til: ”457,0”, ”201,5” ændres til: ”202,9” og ”251,7” ændres til: ”254,1”.
[Ændres som følge af Aftale om afskaffelse af PSO-afgiften og Aftale om finansloven for 2017]
Bemærkninger
Til nr. 1
Det foreslås på baggrund af Aftale om afskaffelse af PSO-afgiften og Aftale om finansloven for 2017 at
ændre udgiftslofterne for staten for finansåret 2020. Aftalerne indebærer væsentlige ændringer på
indtægtssiden, herunder sænkelse af registreringsafgiften og forhøjelse af bundskatten.
De foreslåede ændringer afspejler virkningerne af de konkrete initiativer i Aftale om afskaffelse af PSO-
afgiften og Aftale om finansloven for 2017, således at de økonomiske konsekvenser af initiativerne afspejles
i udgiftslofterne for staten i 2020 på finansloven for 2017. De foreslåede ændringer skal ses i lyset af en
række modsatrettede korrektioner af udgiftslofterne i staten for 2020. Med ændringsforslaget vil
udgiftslofterne på finansloven for 2017 bringes i tråd med et mellemfristet forløb med balance i 2020. Et
dokumentationsnotat vedrørende de konkrete korrektioner findes på Finansministeriets hjemmeside til
understøttelse af Folketingets behandling af lovforslaget.