Finansministeriet
23-09-2016
Sag nr. 15/1823
Dokumentnr. 40052/16
Høringssvar vedr. Lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kom-
muner og regioner for finansåret 2020
Finansministeriet har i brev af 30. august 2016 anmodet om regionale be-
mærkninger til forslag til lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kom-
muner og regioner for finansåret 2020.
Danske Regioner noterer, at regeringen lægger op til at sænke det regionale
udgiftsloft i 2020.
På sundhedsområdet oplever vi et stigende udgiftsbehov, der bl.a. stammer
fra den demografiske udvikling, flere kronikere og multisyge samt indførel-
se af flere patientrettigheder. Derudover har vi bemærket regeringens ud-
meldinger om sundhed som et prioriteret område i forbindelse med Finans-
lovsforslaget for 2017 samt Helhedsplanen 2025.
Danske Regioner opfordrer derfor til, at regeringen fastlægger nogle reali-
stiske udgiftslofter, der afspejler de forudsatte prioriteringer og reelle ud-
giftsbehov. Dette vil udgøre et mere reelt fundament for regionernes plan-
lægning.
Derudover bemærker vi, at der lægges op til, at omprioriteringsbidraget på
en procent annulleres i fastsættelsen af det kommunale udgiftsloft. Det bør
også gælde for regionerne fra 2018 og frem.