Folketingets Børne-, Social- og Indenrigsudvalg
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2016 - 665
Doknr.
465541
Dato
17-05-2017
Folketingets Børne-, Social- og Indenrigsudvalg har d. 11. maj 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 1 vedrørende lovforslag nr. L 199 til økonomi- og indenrigsministeren,
som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget
Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 1:
”Med
henvisning til Højesterets dom af 17. januar 2017 bedes ministeren redegøre for,
om han er enig i, at det er en uproportional indgriben i ytringsfriheden at fratage alle-
rede straffede personer deres valgret.”
Svar:
Det lægges ved besvarelsen af spørgsmålet til grund, at der henvises til Højesterets
dom i sag 217/2016 afsagt den 17. januar 2017.
Højesterets referat af dommen, der fremgår af Højesterets hjemmeside, er som følger:
”Sagen
angik en udlænding, der ved Højesterets dom i 2005 blev straffet med fængsel
i 8 år for grov narkotikakriminalitet og udvist af Danmark med indrejseforbud for be-
standig.
Udlændingemyndighederne traf i 2009, da han blev prøveløsladt, afgørelse om, at
udlændingen ikke kunne tvangsudsendes til sit hjemland. I forbindelse hermed blev
han pålagt daglig melde- og opholdspligt i Center Sandholm.
Højesteret skulle tage stilling til, i hvilket omfang udlændingen kunne straffes for over-
trædelse af påbud om opholds- og daglig meldepligt i Center Sandholm i perioden
februar 2010 til februar 2015. Højesteret skulle i den forbindelse tage stilling til, om
påbuddene udgjorde et uproportionalt indgreb i hans bevægelsesfrihed, jf. artikel 2 i
den Europæiske Menneskerettighedskonventions Tillægsprotokol 4, og i hans ret til
familieliv, jf. konventionens artikel 8, og om påbuddene er i strid med diskriminations-
forbuddet i artikel 14.
Udlændingestyrelsen havde løbende vurderet, om fortsat ophold i Center Sandholm
måtte anses for proportionalt, og havde i den periode, tiltalen angik, bl.a. truffet afgø-
relse herom den 9. oktober 2013.
Højesterets flertal udtalte bl.a., at da Udlændingestyrelsen traf afgørelse den 9. okto-
ber 2013, havde opholds- og meldepligten varet i 3 år og 11 måneder. Udlændingesty-
relsen havde på det tidspunkt et sikkert grundlag for at vurdere, at der ikke var konkret
risiko for, at udlændingen ville skjule sig for politiet, at der ikke var udsigt til, at udvis-
ningen af ham kunne gennemføres inden for en overskuelig fremtid, at han som følge