L 199 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
L 199 Bilag 1
Offentligt

KOMMENTERET HØRINGSNOTAT

OVER

Enhed

Valgenheden

Sagsbehandler

Anna Nystrup

Sagsnr.

2016 - 665

Doknr.

459177

Dato

26-04-2017

Forslag til lov om ændring af lov om kommunale og regionale valg og lov om

valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet

(Afskaffelse af valgret for udlændinge på tålt ophold, udvisningsdømte udlæn-

dinge og administrativt udviste udlændinge m.v.)

1. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslaget blev den 13. marts 2017 sendt i høring hos:

Advokatrådet, Akademikerne, Amnesty International, Arbejderbevægelsens Erhvervs-

råd, Bedsteforældre for Asyl, Cevea, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Folkeoplysnings

Samråd, Dansk Industri, Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), Dansk PEN,

Dansk Røde Kors, Dansk Socialrådgiver Forening, Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF),

Danske Advokater, Danske Regioner, Datatilsynet, De Forenede Nationers Højkom-

missær for Flygtninge (UNHCR), Den Danske Dommerforening, Den Danske-Helsinki-

Komité for Menneskerettigheder, Det Etiske Råd, Dignity - Dansk institut mod tortur,

Dokumentations- og Rådgivningscenteret om Racediskrimination, Dommerfuldmæg-

tigforeningen, Domstolsstyrelsen, Flygtningenævnet, Foreningen af Udlændingerets-

advokater, Institut for Menneskerettigheder, ITU/Demtech, Justitia, KL, Konkurrence-

og Forbrugerstyrelsen, Københavns Universitet (Det Juridiske Fakultet og Institut for

Statskundskab), Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsforeningen KRIM, Mel-

lemfolkeligt Samvirke, Netværket af Ungdomsråd (NAU), Politiforbundet i Danmark,

Refugees Welcome, Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Rådet for

Etniske Minoriteter, SOS mod Racisme, Vestre Landsret, Østre Landsret, Ægteskab

Uden Grænser og Aarhus Universitet (Juridisk Institut og Institut for Statskundskab).

Økonomi- og Indenrigsministeriet har modtaget svar fra:

Dansk Socialrådgiver Forening, Datatilsynet, Flygtningenævnet, Institut for Menneske-

rettigheder, ITU/Demtech, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Politiforbundet i Dan-

mark, Rigspolitiet, SOS mod Racisme, Vestre Landsret og Østre Landsret.

Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.

2. Høringssvarene

Dansk Socialrådgiver Forening, Flygtningenævnet, ITU/Demtech, Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen, Politiforbundet i Danmark, Vestre Landsret og Østre Landsret har

ingen bemærkninger eller har ikke ønsket at udtale sig om lovforslaget.

Datatilsynet, Institut for Menneskerettigheder, Rigspolitiet og SOS mod Racisme har

afgivet bemærkninger til lovforslaget.

L 199 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

2.1. Formålet med lovforslaget

SOS mod Racisme

er i sit høringssvar fremkommet med en række mere generelle

betragtninger om forholdene for udlændinge på tålt ophold, udviste udlændinge m.v.

Desuden har SOS mod Racisme bl.a. anført, at organisationen er uenig i, at der ikke

findes at være demokratiske hensyn, der tilsiger, at disse persongrupper bør have

demokratisk indflydelse på kommunale og regionale valg samt Europa-

Parlamentsvalg i Danmark. SOS mod Racisme anfører endvidere, at når det gælder

kommunale forhold, har de anførte persongrupper netop en særlig stor interesse i at

få medindflydelse på lokal politik, bl.a. i forhold til benyttelse af offentlig transport m.v.

SOS mod Racisme anser det for at være udemokratisk at fjerne demokratiske ret-

tigheder fra de mest udsatte grupper i Danmark.

Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkninger:

Regeringen deler ikke organisationens holdning. Persongrupperne omfattet af lov-

forslaget er udlændinge, der ikke har en opholdstilladelse i Danmark, og de skal som

udgangspunkt udsendes af landet, så snart der er mulighed herfor, f.eks. når de har

afsonet deres dom. Det er på den baggrund ikke hensigten, at de pågældende per-

songrupper skal være en del af det danske samfund, og det er på den baggrund helt

rimeligt, at disse persongrupper ikke får indflydelse på sammensætningen af politiske

organer her i landet eller på valget af danske medlemmer til Europa-Parlamentet og

dermed på spørgsmål af politisk karakter.

Høringssvaret giver på den baggrund ikke anledning til at foretage ændringer i lov-

forslaget.

2.2. Forholdet til EU-retten, menneskerettighederne og andre internationale for-

pligtelser

Institut for Menneskerettigheder

anfører, at en lang række internationale og EU-

retlige forpligtelser regulerer spørgsmålet om valgret, og at Økonomi- og Indenrigsmi-

nisteriet i bemærkningerne til lovforslaget ikke har redegjort for de menneskeretlige

forhold, som udkastet berører. Instituttet finder dette særligt problematisk, fordi en

række af de internationale og EU-retlige regelsæt ligger til grund for de gældende

regler, som ministeriet ønsker at ændre. Instituttet anbefaler, at ministeriet foretager

en udførlig analyse af adgangen til at begrænse valgretten som tiltænkt i udkastet i

lyset af Danmarks menneskeretlige forpligtelser efter international ret og EU-ret.

Instituttet henviser bl.a. til, at reglen om, at udlændinge kan stemme i Danmark til

kommunale og regionale valg, hvis de har haft fast bopæl i landet i 3 år, oprindelig

blev begrundet med, at den bl.a. ville opfylde Danmarks forpligtelser efter Traktaten

om den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) artikel 22 og direktiv 94/80/EF.

Instituttet bemærker, at udlændinge på tålt ophold har lovligt ophold i Danmark i mod-

sætning til, hvad der er angivet i lovforslaget, og peger på behovet for, at ministeriet

foretager en nærmere vurdering af, om valgretten kan begrænses i overensstemmelse

med Danmarks internationale forpligtelser, navnlig artikel 6 i den europæiske konven-

tion om udlændinges politiske deltagelse på lokalt niveau, som sikrer udlændinge ret

til at stemme ved valg til lokale myndigheder.

Instituttet bemærker endelig, at lovforslaget skal vurderes i lyset af Den Europæiske

Menneskerettighedskonvention og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols

praksis om generel og automatisk begrænsning af valgretten under afsoning af længe-

revarende karakter.

Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkninger:

L 199 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

For så vidt angår forholdet til

EU-retten

er følgende afsnit indsat som pkt. 7 i lov-

forslaget efter den eksterne høring:

”Artikel

22, stk. 1, 1. pkt., i Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde

(TEUF) fastslår, at enhver unionsborger, der har bopæl i en medlemsstat, hvor han

ikke er statsborger, har valgret og er valgbar ved kommunale valg i den medlems-

stat, hvor han har bopæl, på samme betingelser som statsborgerne i denne stat.

TEUF artikel 22, stk. 2, 1. pkt., bestemmer, at med forbehold af TEUF artikel 223,

stk. 1, og gennemførelsesbestemmelserne hertil, har enhver unionsborger, der har

bopæl i en medlemsstat, hvor han ikke er statsborger, valgret og er valgbar ved

valg til Europa-Parlamentet i den medlemsstat, hvor han har bopæl, på samme be-

tingelser som statsborgerne i denne stat.

TEUF artikel 22, stk. 1 og 2, er udmøntet ved Rådets direktiv nr. 93/109/EF af 6.

december 1993 om fastsættelse af de nærmere regler for valgret og valgbarhed

ved valg til Europa-Parlamentet for unionsborgere, der har bopæl i en medlems-

stat, hvor de ikke er statsborgere, henholdsvis Rådets direktiv nr. 94/80/EF af 19.

december 1994 om fastsættelse af de nærmere regler for valgret og valgbarhed

ved kommunale valg for unionsborgere, der har bopæl i en medlemsstat, hvor de

ikke er statsborgere.

EU-borgere, der er udvist ved endelig dom eller endelig administrativ beslutning,

har ikke et opholdsgrundlag i Danmark i EU-retlig henseende. Det er på baggrund

heraf vurderingen, at sådanne EU-borgere ikke kan anses for at have bopæl i

Danmark i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i TEUF artikel 22, stk. 1 og 2,

og de nævnte udmøntende direktiver.

Udlændinge, der befinder sig i Danmark på tålt ophold, og udlændinge, som er

dømt ved en international straffedomstol, og som fra udlandet indsættes direkte til

afsoning i en af kriminalforsorgens institutioner, vil i praksis ikke være EU-borgere,

jf. afsnit 2.1.4.3 og afsnit 2.1.7.3.

Lovforslaget indeholder på den baggrund ikke EU-retlige aspekter.”

Det bemærkes, at EU-retten ikke

–

som anført i instituttets høringssvar

–

er baggrund

for den gældende regel om, at udlændinge kan stemme til kommunale og regionale

valg efter 3 års fast bopæl i riget. EU-retten

–

TEUF artikel 22 og direktiv 94/80/EF om

fastsættelse af de nærmere regler for valgret og valgbarhed ved kommunale valg for

unionsborgere, der har bopæl i en medlemsstat, hvor de ikke er statsborgere

–

regule-

rer alene EU-borgeres valgret til kommunale og regionale valg. Reglen om valgret

efter 3 års ophold i riget regulerer derimod valgretten for udlændinge, der ikke er

statsborgere i de nordiske lande eller EU-landene.

Efter artikel 6 i

den europæiske konvention om udlændinges politiske deltagelse

på lokalt niveau

(jf. bekendtgørelse nr. 46 af 3. august 2000) forpligter hver part sig

til, under iagttagelse af bestemmelserne i artikel 9, stk. 1 (en række undtagelser, der

alene finder anvendelse i tilfælde af krig o.lign.), at tillægge enhver udlænding valgret

og valgbarhed ved valg til lokale myndigheder, forudsat at den pågældende opfylder

samme juridiske krav, som gælder for statsborgere, og endvidere har haft lovligt og

sædvanligt ophold i den pågældende stat i de seneste fem år forud for valget.

Danmark opfylder denne forpligtelse ved reglerne i den kommunale og regionale valg-

lovs § 1, stk. 1, nr. 4, og § 3 om valgret og valgbarhed efter 3 års forudgående ophold

i riget til udlændinge, som ikke er EU-borgere eller statsborgere i et andet nordisk

land.

L 199 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

Det er Økonomi- og Indenrigsministeriets opfattelse, at udlændinge på tålt ophold og

udviste udlændinge m.v. ikke kan anses for at have lovligt og sædvanligt ophold i

Danmark i denne konventions forstand. Afskaffelsen af valgretten og valgbarheden for

denne persongruppe rejser derfor efter ministeriets opfattelse ikke spørgsmål i relation

til konventionen.

Efter

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

(EMRK), tillægsprotokol 1,

artikel 3, forpligter staterne sig til at lade afholde frie, hemmelige valg med passende

mellemrum under forhold, som sikrer folkets frie meningstilkendegivelse ved valget af

medlemmer til den lovgivende forsamling. Valgretten efter artikel 3 er ikke absolut. Der

er efter praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol overladt medlems-

staterne en vid skønsmargin ved den nærmere regulering af valgretten. Begrænsnin-

ger i valgretten skal forfølge et anerkendelsesværdigt formål og være proportionale.

Artikel 3 i tillægsprotokol 1 finder alene anvendelse ved valg til lovgivende forsamlin-

ger og er derfor ikke relevant i forhold til kommunale og regionale valg. For så vidt

angår valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet er det Økonomi- og Inden-

rigsministeriets opfattelse, at EU-borgere, der er udvist ved endelig dom eller endelig

administrativ beslutning, ikke har et opholdsgrundlag i EU-retlig henseende og derfor

ikke er omfattet af Rådets direktiv nr. 93/109/EF af 6. december 1993 om fastsættelse

af de nærmere regler for valgret og valgbarhed ved valg til Europa-Parlamentet for

unionsborgere, jf. ovenfor. Lovforslaget rejser på den baggrund ikke spørgsmål i for-

hold til tillægsprotokol 1, artikel 3 til EMRK.

For så vidt angår spørgsmålet om

udlændinge på tålt ophold

bemærkes, at lov-

forslagets pkt. 2.2 er blevet justeret efter den eksterne høring.

Det fremgår således nu af pkt. 2.2, at tilstedeværelsen af udlændinge på tålt ophold,

udvisningsdømte udlændinge og administrativt udviste udlændinge er uønsket i Dan-

mark. Disse persongrupper bør derfor ikke have indflydelse på sammensætningen af

politiske organer her i landet eller på valget af danske medlemmer til Europa-

Parlamentet og dermed på spørgsmål af politisk karakter. Det virker på den baggrund

stødende, at herboende udlændinge på tålt ophold eller udlændinge, der er udvist ved

dom eller administrativ beslutning, kan have valgret til kommunale og regionale valg

samt Europa-Parlamentsvalg i Danmark. Der findes ikke at være demokratiske hen-

syn, der tilsiger, at disse persongrupper, hvis tilstedeværelse her i landet er uønsket,

bør have demokratisk indflydelse på kommunale og regionale valg samt Europa-

Parlamentsvalg i Danmark.

Høringssvarene giver på den baggrund ikke anledning til at foretage yderligere æn-

dringer i lovforslaget.

2.3. Oplysninger om udlændinge udvist ved endelig dom

Rigspolitiet

har i sit høringssvar oplyst, at der i øjeblikket pågår et arbejde med at

udvikle en ny registreringskode i Det Centrale Kriminalregister (KR), og at den nye

registreringskode vil medføre, at der fremover kan trækkes oplysninger om udlændin-

ge, der er udvist ved dom, fra KR. Den nye registreringskode vil dermed kunne levere

oplysninger om udlændinge, der er udvist ved dom, og som ikke er udrejst af Dan-

mark. Dog vil de udlændinge, der blev udvisningsdømt før implementeringen af den

nye registreringskode, og som endnu ikke er udrejst af Danmark, ikke fremgå af et

udtræk fra KR, da de ikke har fået den nye registreringskode. Der vil derfor i en over-

gangsperiode være behov for at indhente oplysninger om udlændinge, der blev udvis-

ningsdømt før implementeringen af den nye registreringskode, og som endnu ikke er

udrejst af Danmark. Rigspolitiet anfører på den baggrund, at oplysninger om udvis-

ningsdømte udlændinge herefter med fordel kan baseres på et udtræk fra KR.

Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkninger:

L 199 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

Økonomi- og Indenrigsministeriet har på baggrund af høringssvaret fra Rigspolitiet

præciseret i bemærkningerne til lovforslaget, at der for tiden arbejdes på, at oplysnin-

ger om udvisningsdømte udlændinge forud for kommunale og regionale valg samt

Europa-Parlamentsvalg fremover kan baseres på udtræk fra Det Centrale Kriminalre-

gister (KR), dog således at oplysningerne skal suppleres med oplysninger fra Udlæn-

dingestyrelsens Udvisningsdatabase med henblik på at sikre, at valglisterne udarbej-

des på grundlag af oplysninger om udvisningsdømte udlændinge fra den 1. januar

2000 og frem.

2.4. Persondataretlige aspekter

Datatilsynet har i sit høringssvar bl.a. anført, at tilsynet forudsætter, at enhver behand-

ling af personoplysninger i forbindelse med de i lovforslaget beskrevne aktiviteter skal

ske under behørig iagttagelse af den til enhver tid gældende lovgivning om behandling

af personoplysninger.

Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkninger

Økonomi- og Indenrigsministeriet kan bekræfte, at behandlingen af personoplysninger

i medfør af lovforslaget vil ske inden for rammerne af den til enhver tid gældende lov-

givning om behandling af personoplysninger.

Høringssvaret giver på den baggrund ikke anledning til at foretage ændringer i lov-

forslaget.

3. Øvrige ændringer af lovforslaget

Økonomi- og Indenrigsministeriet har tilføjet en persongruppe i lovforslaget, således at

valgretten også afskaffes for udlændinge, der fra udlandet indsættes direkte til afso-

ning i en af kriminalforsorgens institutioner. Denne gruppe udlændinge omfatter efter

gældende praksis alene udlændinge, som fra udlandet indsættes direkte i en af krimi-

nalforsorgens institutioner for at afsone straf m.v., der er idømt af en international

straffedomstol, og som ikke har andet opholdsgrundlag i Danmark. Der henvises til

lovforslagets afsnit 2.1.7 og 2.3.4.

Ud over de ændringer, der er nævnt ovenfor, har Økonomi- og Indenrigsministeriet

fundet anledning til at foretage mindre, lovtekniske ændringer af lovforslaget efter

høringen.