Det næste punkt på dagsordenen er:

9) 1. behandling af lovforslag nr. L 199:

Forslag til lov om ændring af lov om kommunale og regionale valg og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet. (Afskaffelse af valgret for udlændinge på tålt ophold, udvisningsdømte udlændinge og administrativt udviste udlændinge m.v.).

Af økonomi- og indenrigsministeren (Simon Emil Ammitzbøll).

(Fremsættelse 26.04.2017).

Mødet er genoptaget.

Klokken er 15 sekunder over kl. 13, og vi byder velkommen, især til vores gæster, som har ventet længe, og især også til ministeren, som nu kunne nå at komme frem, og alle andre.

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører er hr. Malte Larsen fra Socialdemokratiet.

Tak. Da vores ordfører, Magnus Heunicke, desværre ikke kan være til stede i salen i dag, skal jeg hermed læse ordførerens tale op.

Det lovforslag, vi behandler her, afskaffer valgretten til kommunal-, regions- og europaparlamentsvalg for udlændinge, der f.eks. er i Danmark på tålt ophold, eller som er udviste udlændinge. I dag er det i forvejen sådan, at f.eks. udvisningsdømte udlændinge ikke har ret til at stemme ved valg til Folketinget eller til folkeafstemninger. På den måde lægger dette forslag op til at strømline valgretten i Danmark på dette område. En udlænding på tålt ophold kan f.eks. være udvist af Danmark på grund af grove forbrydelser, eller fordi man vurderer, at personen er til fare for statens sikkerhed. En udlænding på tålt ophold ville i så fald oftest kun være i Danmark, da en hjemsendelse kan medføre umenneskelig behandling i hjemlandet. Derfor er der også tale om et midlertidigt ophold, hvorfor den udviste person ikke har nogen fremtid i Danmark. Af samme årsager er det derfor naturligt, at udlændinge på tålt ophold ikke har en indflydelse på valg til kommunalbestyrelsen, til regionsrådet eller Europa-Parlamentet, i Danmark.

Det samme gør sig gældende for udvisningsdømte udlændinge. Her er der tale om udlændinge, der afsoner deres dom eller venter på hjemsendelse. Derfor opholder den udvisningsdømte sig stadig i landet, selv om den udvisningsdømte i princippet er udvist. Her forekommer det igen meget enkelt, at hvis man er udvist af Danmark, fratages valgretten. Helt principielt er der jo tale om, at hvis man er udvist eller ikke har nogen fremtid i Danmark, skal man heller ikke have indflydelse på samfundsindretningen. Som nævnt tidligere er dette princip allerede gældende for valg til Folketinget og folkeafstemninger i Danmark, og dermed overføres samme grundsyn til andre valg i dansk sammenhæng.

Vi tilslutter os herudover også en hurtig ikrafttræden, så forslaget er gældende fra næste kommunal- og regionsrådsvalg i november. Det er i forlængelse af det princip og af ovennævnte årsager, at vi i Socialdemokratiet støtter forslaget. Tak.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning fra hr. Finn Sørensen. Værsgo.

Tak. Det er en af de begrundelser, ordføreren bruger, jeg ikke helt forstår. For ordføreren henviser til, at de pågældende ikke har valgret til Folketinget og ret til at stemme ved folkeafstemninger, og det er fuldstændig korrekt. Men grunden til, at de ikke har det, er, at de ikke er danske statsborgere. Så det er jo et vilkår, de deler med mange, mange andre. Så lige den del af argumentationen forstår jeg ikke. Den anden del forstår jeg godt, og den er jeg jo så ikke enig i. Men lige den del af det forstår jeg ikke. For hvordan vil man så strømline det? Der er jo ikke en strømlining, når der er mange andre, der er i samme situation af samme årsag, nemlig at de ikke har et dansk statsborgerskab.

Ordføreren.

Jeg var lige lidt i tvivl, om der overhovedet var et spørgsmål.

Spørgeren.

Jeg forstår ikke, hvorfor ordføreren bruger det argument. For grunden til, at de pågældende ikke har valgret til Folketinget og ret til at stemme ved folkeafstemninger, er, at de ikke er danske statsborgere. Derfor kan man jo ikke sige, at vi så også skal strømline det og fratage dem valgretten til kommunalvalg. For hvis det er det, der er argumentet, skal vi fratage mange, mange andre mennesker valgretten. For det er vel omkring 8 pct. af befolkningen, der, fordi de ikke har dansk indfødsret, ikke kan stemme til folketingsvalg og ikke har ret til at stemme ved folkeafstemninger, ikke sandt? Jeg håber, at ordføreren forstår problematikken nu.

Ordføreren.

Det er lidt teknisk. Men jeg er selvfølgelig ikke ude på at fratage stemmeretten for den store restgruppe, som vi snakker om her, men udelukkende at fokusere på dem, der er her på tålt ophold eller er udvist, og at de ikke skal have den stemmeret, som de kunne have haft til det kommende regions- og kommunevalg.

Det giver ikke ekstra spørgsmål, uanset om man forstår nogle spørgsmål eller svar.

Vi går videre til den næste ordfører, og det er fru Susanne Eilersen fra Dansk Folkeparti. Velkommen.

Tak for det, formand. Det lovforslag, som vi behandler nu her, skal sikre, at udlændinge på tålt ophold og udvisningsdømte og administrativt udviste udlændinge ikke kan opnå rettighed til at stemme ved kommunal- og regionalvalg samt valg til Europa-Parlamentet i Danmark.

Det er jo en problemstilling, som Dansk Folkeparti før har påpeget og også har bedt regeringen om at kigge på, altså om der var nogle ting i forhold til folk, der lever her på tålt ophold, og nogle rettigheder, de havde, som vi måske skulle opsige. Så det er vi rigtig glade for at ministeren og regeringen nu her følger op på. Dansk Folkeparti ville jo gerne gå endnu længere; vi mener heller ikke, at folk, der ikke er danske statsborgere, skal have ret til at stemme ved hverken kommunale eller regionale valg.

Lovforslaget ligger jo i god tråd med den aftale, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet lavede med regeringen om strengere kontrol med udlændinge på tålt ophold, i juni 2016. Jeg tror faktisk, der er mange danskere, der sidder derude foran skærmene og lytter med, der undrer sig over at høre, at udlændinge på tålt ophold i Danmark har stemmeret og dermed også er valgbare til kommunale og regionale valg. Det er helt uhørt, og det er godt, at vi nu får ændret på det. Selvfølgelig skal borgere, der på alle måder er uønskede i Danmark, ikke have indflydelse på det danske demokrati, uanset hvor mange borgere det her drejer sig om. Det anstøder helt klart vores retsfølelse. Det er jo helt forkert, at man med den ene hånd laver tiltag, der klart signalerer, at vedkommende ikke er ønsket i landet, og så med den anden hånd udsteder valgkort og dermed inviterer selv samme borger til at tage aktivt del i det danske demokrati. Det er godt, at vi nu i dag får sat en stopper for det, og Dansk Folkeparti støtter forslaget.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Finn Sørensen.

Tak. Jeg ved godt, at det ikke har noget med det her forslag at gøre, men nu kom ordføreren selv ind på det, altså at der også var nogle andre, der skulle have frataget valgretten til kommune- og regionsvalg – sådan forstod jeg det – og valg til Europa-Parlamentet. Er det rigtigt forstået? Og ellers må ordføreren lige præcisere, hvad det så var, ordføreren sagde, og hvilke grupper vi så taler om.

Ordføreren.

Det er korrekt hørt – og det var det, som Finn Sørensen stillede et spørgsmål om til Socialdemokratiet – nemlig at folk, der ikke har dansk statsborgerskab, ikke skal have ret til at stemme til kommunal- og regionalvalg, og dermed ligestiller vi jo alle former for valg.

Spørgeren.

Tak. Det var heller ikke helt tilfældigt, at jeg spurgte den socialdemokratiske ordfører om det, for jeg kunne jo med det samme se, at det kunne bruges som et argument for at undtage mange, mange flere fra muligheden for at udøve en demokratisk ret, også mennesker, som vi jo ikke har nogen problemer med lovligt eller på anden måde, i forhold til at de opholder sig her i landet, medmindre man har en holdning om, at man ikke bryder sig om, at de er her, men som vi altså rent legalt, juridisk ingen problemer har med.

Hvor stor en gruppe tænker ordføreren på? Er det de 8-9 pct. af befolkningen eller deromkring, som ikke har et dansk statsborgerskab? Er det dem, der ifølge Dansk Folkeparti også skal fratages retten til at stemme ved kommunevalg, regionsvalg og valg til Europa-Parlamentet?

Ordføreren.

Det er korrekt, ja.

Tak til fru Susanne Eilersen. Jeg vil gerne byde velkommen til hr. Carl Holst fra Venstre, Danmarks Liberale Parti.

Tak for det, formand. Venstre kan, ligesom de to foregående ordførere sagde, støtte forslaget. Det, vi støtter, baserer sig på omfanget i lovforslaget, altså, at borgere, der er udlændinge på tålt ophold, udvisningsdømte udlændinge eller administrativt udviste udlændinge, alle sammen er i en kategori, der er her midlertidigt, fordi de ikke kan blive udvist. Og vi har den opfattelse, at når muligheden opstår, skal de udvises.

Venstre forholder sig med støtten til det her lovforslag ikke til, at alle, der i dag ikke har stemmeret ved folkeafstemninger og folketingsvalg, men har det ved andre valg, skal have frataget det. Vi forholder os til den gruppe, som her er beskrevet. Er der så nogen i den gruppe, som man også kunne forestille sig det skulle gælde fremadrettet? Det vil jeg ikke udelukke, men vi har ikke den tilgang, at det er en til en, sådan at borgere, der har stemmeret til de kommunale og regionale valg, ikke skal have det til folketingsvalg. Tak.

Tak for det. Der er også her en kort bemærkning fra hr. Finn Sørensen.

Tak for det. Igen må jeg sige, at jeg er lidt ked af, at debatten breder sig ud over det, vi skal diskutere, men jeg opfatter det egentlig sådan, at ordføreren for Dansk Folkeparti ligesom tog proppen af flasken, hvad angår den debat. Skal jeg så forstå ordføreren sådan, at ordføreren er lodret uenig med Dansk Folkeparti, når de siger, at den store gruppe af befolkningen, der ikke har dansk statsborgerskab og dermed ikke har ret til at stemme til Folketinget og til folkeafstemninger, også skal have frataget deres stemmeret til kommunal- og regionsrådsvalg og til Europa-Parlamentet?

Ordføreren.

Jeg skal ikke gøre mig til dommer over, hvordan man vægter uenigheden. Jeg kan gentage det, jeg efter egen overbevisning synes jeg forsøgte at formidle tydeligt. Vi mener ikke, at der nødvendigvis en til en skal være sammenhæng mellem, hvem der har stemmeret til kommunal- og regionsrådsvalg, og hvem der har det til folketingsvalget.

Spørgeren.

Tak. Jeg synes, at jeg prøvede at stille spørgsmålet, sådan at der kunne svares ja eller nej på det. Hvad betyder det, at det ikke nødvendigvis skal være en til en? Altså, det er en lidt ulden formulering. Er der en lille dør på klem for at bevæge sig i retning af Dansk Folkepartis synspunkt?

Ordføreren.

Jeg tror, spørgeren besidder evnen til at kunne se nuanceret på nogle ting og også forstå nuancerne, når man siger: Vi behandler lovforslaget i forhold til de befolkningsgrupper, vi taler om, nemlig udlændinge på tålt ophold, udvisningsdømte udlændinge og administrativt udviste udlændinge. Der kan være andre, det vil jeg ikke udelukke, men det er helt klart, at vi ikke har den opfattelse, at vi lovgivningsmæssigt skal sige, at det skal være en til en, altså at man, når man ikke har stemmeret til folketingsvalget, skal have frataget stemmeretten til et kommunal- og regionsrådsvalg.

Tak til hr. Carl Holst. Der er ikke flere korte bemærkninger, og derfor byder vi velkommen til hr. Finn Sørensen fra Enhedslisten.

Tak. I min ordførertale vil jeg nu holde mig til at tale om det lovforslag, vi skal behandle. Enhedslisten er grundlæggende af den opfattelse, at valgret til kommunal- og regionsrådsvalg og til Europa-Parlamentet skal være betinget af, at man har en opholdstilladelse her i landet. Så vidt kan man sige, at vi helt overordnet er enige i det synspunkt, der ligger til grund for lovforslaget. Men stemmeretten er en af de helt grundlæggende menneskerettigheder. Den rangerer fuldstændig på linje med en anden meget, meget vigtig og grundlæggende rettighed, nemlig ytringsfriheden. Der må det altså være sådan, at hvis man vil begrænse en sådan ret, i det her tilfælde stemmeretten, for en gruppe mennesker – stor eller lille – så kræver det en meget, meget grundig vurdering, hvor man skal tage alle forhold i betragtning. Det arbejde synes vi ikke at regeringen har gjort i forbindelse med det her lovforslag.

Regeringen forholder ikke sig til, at vi taler om personer, der for manges vedkommende, på trods af at de har fået vide, at de ikke er ønskede i Danmark, så altså kommer til at opholde sig i Danmark i rigtig, rigtig mange år, fordi det ikke er muligt at sende dem hjem på grund af forholdene i hjemlandet, eller fordi der ikke er noget land, der vil tage imod dem. Samtidig er vi jo som parti – og det er vist en offentligt kendt ting, i hvert fald her i salen – stærkt kritiske over for de stramninger, der er sket, af reglerne for udvisning, ligesom vi er stærkt kritiske over for de vilkår, som man byder mennesker på tålt ophold. Det spiller naturligvis også ind, når man som parti skal vurdere, om man skal støtte et lovforslag som dette. Det er jo en vidtgående ting at begrænse en demokratisk rettighed.

Vi er også meget enige med Institut for Menneskerettigheder, der i deres høringssvar påpeger, at regeringen ikke har foretaget en grundig vurdering af, om lovforslaget lever op til Danmarks internationale forpligtelser. Med disse begrundelser vil Enhedslisten stemme imod lovforslaget.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Carl Holst.

Kan ordføreren, da vi nu går tilbage til, hvad lovforslaget udelukkende drejer sig om, forstå, at når man taler om den snævert definerede gruppe på tålt ophold, udvisningsdømte udlændinge, administrativt udviste udlændinge, så taler vi om en gruppe, der er her på grund af nogle regler, men som ifølge dansk lovgivning slet ikke burde have været her, og at man derfor kan sætte spørgsmålstegn ved, hvorvidt de så er en del af det demokratiske fællesskab – det sagt, uagtet man kan have nogle andre synspunkter, i forhold til hvordan deres ophold skulle være her og andet? Jeg forsøger nu at få ordføreren til at forholde sig lidt snævert til lovforslagets tekst og den persongruppe, vi taler om, i forhold til lovbehandlingen.

Ordføreren.

Tak. Og tak for spørgsmålet. Jamen som jeg sagde indledningsvis, er det faktisk det, jeg har gjort i min ordførertale. Den er jo bygget op og starter med noget, vi helt grundlæggende er enige om, nemlig at valgret til de organer, vi taler om, bør være betinget af, at man har en opholdstilladelse. Dermed kan det selvfølgelig også være en relevant diskussion, om grupper, der ikke har opholdstilladelse i Danmark, skal have valgret til de her organer. Det ligger jo i hele min ordførertale.

Men det, jeg også siger, og det er jo der, hvor jeg synes, at regeringen ikke lever op til de forpligtelser, man har, når man beskæftiger sig med sådan et spørgsmål, er, at begrænsning af valgretten er en meget, meget indgribende foranstaltning. Det er indgreb i en grundlæggende menneskerettighed, der er fastlagt, støbt i beton, i internationale konventioner, vi har tilsluttet os, og før dem, allerede før vi tilsluttede os dem, er valgretten jo beskrevet i vores grundlov som en helt fundamental ret.

Der siger vi: Hvis man vil overveje at foretage begrænsninger i en sådan grundlæggende rettighed, skal man gøre arbejdet meget, meget bedre, end regeringen har gjort. Så skulle man have fulgt den anbefaling, som ligger fra Institut for Menneskerettigheder, om, at der skal foretages en meget grundig vurdering. Er det her er i overensstemmelse med vores internationale forpligtelser? Og jeg kunne tilføje: Er det i overensstemmelse med den grundlæggende ånd, der er i vores egen grundlov om valgrettens betydning. Det mener vi ikke regeringen har løst, og derfor stemmer vi imod.

Spørgeren.

Jeg hæfter mig nu ved, at man i høringsnotatet fra ministeriet gør opmærksom på, at man mener, det er inden for rammerne af internationale konventioner. Jeg oplever bare, at ordføreren udtrykker, at han har forståelse for, at nogle grupper kan man fratage stemmeretten, men man stemmer imod forslaget, fordi det omhandler nogle andre grupper. Men den gruppe, vi taler om her, er vel en gruppe af borgere, der netop ikke er kendetegnet ved, at de har opholdstilladelse i Danmark.

Ordføreren.

Jeg synes, det var en meget kort og præcis ordførertale. Jeg synes, jeg gjorde mig meget umage for at sige det kort og præcist. Vi taler om den gruppe, som er beskrevet i lovforslaget. Jeg har læst lovforslaget, og jeg er udmærket klar over, hvad det er for en gruppe, vi taler om. Og så påpeger jeg en vigtig ting, som regeringen ikke har forholdt sig til, nemlig at en stor del af disse mennesker, som vi som stat af forskellige grunde ikke ønsker, opholder sig her i landet i rigtig, rigtig mange år, og det er da en indgribende foranstaltning over for disse mennesker at fratage dem muligheden for at have indflydelse på en del af deres egne vilkår – og det er jo det, der sker, når man begrænser valgretten.

Der er endnu et spørgsmål fra fru Susanne Eilersen.

Tak for det. Jeg havde faktisk ikke tænkt mig at tage ordet, men jeg synes, at det her simpelt hen bliver så kringlet og indviklet. For ordføreren skyder lige pludselig i hvert fald både Venstres ordfører og mig i skoene, at vi taler om noget helt andet. Mig bekendt var det ordføreren selv, der spurgte den socialdemokratiske ordfører allerførst, om det også gjaldt den anden gruppe. Så det er ordføreren selv, der ligesom har bragt en helt anden gruppe mennesker i spil, måske fordi man gerne vil have den gruppe mennesker ind i det her.

Men jeg synes, at vi mangler et klart svar fra ordføreren på, hvorfor man synes, at det er en god idé, at folk, som med al tydelighed er uønskede i det her land, fordi de enten har en dom eller andet, skal deltage i en demokratisk proces i det her land og være aktive deltagere i det. Det kunne jeg godt tænke mig lige at få et par ord om fra ordføreren.

Ordføreren.

Altså, mit spørgsmål til Socialdemokratiet gik jo ikke på, at vi skulle inddrage den anden gruppe. Det var for at få en afklaring af, hvad det egentlig var for en argumentation, den socialdemokratiske ordfører brugte, der jo tilfældigvis lød næsten ligesom den argumentation, Dansk Folkeparti brugte lidt senere, nemlig at man drog parallellen til spørgsmålet om statsborgerskab og brugte det som en begrundelse for, at de ikke skulle have stemmeret. Og så var det bare, jeg spurgte, at hvad så med alle de andre, der heller ikke har statsborgerskab. Og der svarede den socialdemokratiske ordfører – heldigvis da, det er jeg glad for – at det altså ikke handlede om at tage stemmeretten fra alle dem. Og så gik ordføreren selv ind i det.

Jamen hvad det andet angår, kan jeg egentlig ikke tilføje noget til det, jeg har sagt. Vores grundlæggende opfattelse er, at valgret hænger sammen med opholdstilladelse. Men at begrænse valgretten, en grundlæggende demokratisk ret, for en gruppe mennesker, kræver for at sige det på dansk en rigtig, rigtig god begrundelse. Det kan vi ikke finde her. Jeg peger selv på et vigtigt forhold, nemlig at mange af disse kommer til at opholde sig i Danmark i rigtig mange år.

Spørgeren.

Opholdstilladelse er én ting, men det her er jo tålt ophold. Det er jo kun, fordi der er nogle andre konventioner og vedtægter, der gør, at de kan få lov til at blive her i landet, ellers havde vi jo sendt dem hjem. Så de er her faktisk som uønskede, så man kan jo ikke sammenligne folk, der er her med en opholdstilladelse, med folk, der er på tålt ophold. Kan ordføreren ikke give mig ret i det?

Ordføreren.

Det kan ordføreren jo så ikke give Dansk Folkepartis ordfører ret i, for så havde vi jo bare stemt for lovforslaget. Vi er nødt til at se på, hvad det er for en situation, de mennesker befinder sig i. Det er rigtigt, at den danske stat har besluttet, at de ikke skal opholde sig her i Danmark, men vores internationale forpligtelser – og dem er Enhedslisten glad for, måske i modsætning til Dansk Folkeparti – forhindrer os i at sende folk hjem til tortur, dødsstraf, personlig forfølgelse. Det er det, der gør, at vi også er nødt til at kigge på, om det så er rimeligt at fratage dem en grundlæggende demokratisk rettighed i den lange periode, de skal opholde sig i Danmark. Plus en ting mere, som jeg også gør opmærksom på, nemlig at vi jo er meget, meget uenige med Dansk Folkeparti og det herskende flertal i Folketinget i forhold til de stramninger, der er indført, som begrundelser for at kunne udvise folk.

Tak til hr. Finn Sørensen. Der er ikke flere korte bemærkninger, så velkommen til hr. Villum Christensen som ordfører for Liberal Alliance.

Lovforslaget, vi behandler her, vil fratage personer, som er udvist fra Danmark eller er i landet på tålt ophold, valgretten til kommunalbestyrelser og regionsråd og Europa-Parlamentet. Det samme gør sig gældende for personer, som afsoner deres straf fra en international straffedomstol.

Som det er i dag, har disse personer ikke valgret til Folketinget, hvorfor det er naturligt, at de heller ikke har det til kommunalbestyrelser, regionsråd og Europa-Parlamentet. Det er jo trods alt personer, som på ingen måde skal være en del af det danske samfund, og derfor skal de naturligvis ikke have demokratisk indflydelse på vores land. Det opfatter jeg ærlig talt som rimelig indlysende – det er ikke alle, der gør det, kan jeg høre. Og det gør jeg, selv om det selvfølgelig aldrig er helt problemfrit sådan rent principielt at fratage personer deres valgret. Det er vi helt med på. Men når det drejer sig om en gruppe mennesker, som kun opholder sig i landet midlertidigt, og som vi som samfund har besluttet ikke skal være her, så kan jeg godt leve med den demokratiske bekymring.

Så af disse grunde støtter Liberal Alliance lovforslaget.

Tak til hr. Villum Christensen. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går over til hr. Torsten Gejl som ordfører for Alternativet.

Tak. I Alternativet går vi ikke ind for at fjerne stemmeretten til kommunal- og regionsvalg for mennesker, som er udvisningsdømte eller på tålt ophold. Det er mennesker, der allerede har været i Danmark i 3 år for at få den ret, og ingen ved, om de kommer til at være her 1 uge eller 10 år mere. Og som SOS mod Racisme anfører i deres høringssvar, har de anførte persongrupper netop en særlig interesse i at få medindflydelse på lokalpolitik, altså der, hvor de er, og hvor de måske skal være i årevis. Det kan være i forhold til transport eller andre nære ting. SOS mod Racisme anser det ligeledes for at være udemokratisk at fjerne demokratiske rettigheder fra de mest udsatte grupper i Danmark.

I Alternativet er vi enige i, at man ikke skal fratage mennesker deres demokratiske rettigheder. Som Institut for Menneskerettigheder siger, sidestilles stemmeret ofte med ytringsfrihed og forsamlingsfrihed. Institut for Menneskerettigheder indstiller i øvrigt til regeringen, at den tager mere grundigt gennemgår rækken af internationale konventioner, som de mener kan berøre det her forslag, for at se, om der skulle være potentielle brud.

Så i Alternativet ser vi også stemmeretten som en grundlæggende demokratisk rettighed, og vi ønsker ikke at gøre folk demokratiløse og bringe dem i et demokratisk vakuum, fordi de er på tålt ophold eller er udvisningsdømte.

Tak til hr. Torsten Gejl. Og vi går hurtigt videre til hr. Andreas Steenberg som ordfører for Radikale Venstre.

I Radikale Venstre har vi diskuteret det her lovforslag en del, og vi har også læst høringssvarene igennem mange gange, og det gælder også høringsnotatet fra ministeriet.

At deltage i et demokrati er selvfølgelig helt afgørende for alle mennesker, der bor i et samfund. Vi synes, det er i orden, at mennesker, der ikke har lovligt ophold i Danmark, ikke kan stemme til vores valg. Men læser man høringssvarene, kan man se, at der netop bliver sat spørgsmålstegn ved, om man med den her lov tager stemmeretten fra nogle personer, som faktisk har lovligt ophold i Danmark. Det blæser lidt i vinden, hvordan juraen egentlig er; der er i hvert fald uenighed mellem ministeriet og nogle af høringssvarene. På samme måde stilles der i nogle af høringssvarene spørgsmålstegn ved, om man med det her lovforslag er i overensstemmelse med menneskerettighederne. Det synes vi heller ikke at der kommer en ordentlig afklaring på i høringsnotatet.

Derfor synes vi simpelt hen, at det er for uforberedt, og at der er for mange spørgsmål, som ikke bliver besvaret, og det er spørgsmål om nogle meget grundlæggende og vigtige ting. Derfor kan vi ikke støtte lovforslaget, og vi skal finde ud af, om vi skal stemme gult, fordi vi synes, der mangler information, eller om vi vil stemme imod. Det vil vi finde ud af.

Vi kan i hvert fald ikke støtte lovforslaget. Det virker forhastet, og det kan man også se i Rigspolitiets høringssvar, hvor de siger, at de vurderer, at det vil være svært for dem at nå at finde ud af, hvem der så skal have frataget stemmeretten, for det er politiet, der ligger inde med dataene. De er i tvivl om, om de kan nå det, og det viser, at man altså vil haste det her igennem for at virke hård over for indvandrere igen.

Det kan godt være, man lige skulle have brugt lidt mere tid på at få afklaret nogle af de her spørgsmål; i hvert fald hvis man vil have Radikales støtte. Så vi støtter ikke lovforslaget.

Mange tak til hr. Andreas Steenberg. Der er ingen korte bemærkninger, og jeg vil gerne byde velkommen til fru Kirsten Normann Andersen som ordfører for Socialistisk Folkeparti.

Tak, formand. I SF kan vi såmænd sagtens forstå de moralske overvejelser i forhold til det her lovforslag. Vi forstår sådan set også godt ønsket om at fratage udviste borgere deres demokratiske valgret. Men for SF er det vigtigt, at vi i Danmark fortsat kan bryste os af at være et demokrati, og retten til at stemme er nært forbundet med ytringsfrihed, som vi sætter meget højt.

I Danmark har man valgret til kommunalbestyrelser og regionsråd, når man er fyldt 18 år, og hvis man ikke har dansk statsborgerskab og har haft uafbrudt ophold i den pågældende kommune de sidste 3 år. En udlænding på tålt ophold, en udvisningsdømt udlænding eller administrativt udvist udlænding i Danmark er i Danmark, fordi den pågældende ikke kan hjemsendes, fordi hjemlandet er usikkert. Det kan være på grund af tortur eller forfølgelser eller andet, og den pågældende bliver derfor i Danmark, indtil hjemsendelsen er sikker. De har dermed også lovligt ophold i Danmark, modsat hvad ministeriet påpeger. Man har et CPR-nummer, så længe man er i Danmark, og dermed bibeholder man også sin stemmeret. Nogle udlændinge på tålt ophold, udvisningsdømte udlændinge og administrativt udviste udlændinge er sandt nok uønskede i Danmark, fordi de har begået kriminalitet i Danmark.

I Danmark fik kriminelle og dømte valgret i 1915. Det er over 100 år siden, og skal vi nu fratage kriminelle deres valgret, som de fik dengang? I så fald skal der være en virkelig god grund. En afskaffelse af valgretten for udlændinge på tålt ophold, udvisningsdømte udlændinge og administrativt udviste udlændinge vil tilsyneladende være et brud på FN's konvention om borgerlige og politiske rettigheder, som Danmark ratificerede 1968, og den europæiske menneskerettighedskonvention blev inkorporeret i dansk lovgivning i 1992.

I SF sætter vi altså menneskerettigheder og demokrati højt. Vi ønsker en udførlig analyse af adgangen til at begrænse valgretten for udlændinge på tålt ophold, udvisningsdømte udlændinge og administrativt udviste udlændinge, som det tiltænkes i forslaget, og det er i lyset af Danmarks menneskeretlige forpligtelser efter national ret og EU-ret. Først når vi har en analyse af det, ser vi os i stand til reelt at tage stilling til forslaget. Jeg deler nemlig De Radikales opfattelse af, at det her forslag er rigtig dårligt forberedt. Indtil da agter vi at stemme imod.

Tak til ordføreren. Og da den Konservative ordfører ikke er til stede, er det nu økonomi- og indenrigsministeren. Værsgo.

Jeg vil gerne sige tak til ordførerne for bemærkningerne. Jeg er selvfølgelig særlig glad for de ordførere fra regeringspartierne, Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne, som jeg forstår vil bakke op om det her lovforslag. De øvrige ordførere vil jeg vende tilbage til senere.

Baggrunden for lovforslaget er, at der opholder sig udlændinge i Danmark, hvis tilstedeværelse ikke er ønsket af den danske stat. Der er tale om, at vi afskaffer valgretten til kommunalbestyrelser og regionsråd for disse fire grupper, og det er følgende: For det første udlændinge, der er på tålt ophold. For det andet udlændinge, der er udvist ved dom. For det tredje administrativt udviste udlændinge, og for det fjerde international krigsforbrydere, som sidder i dansk fængsel og afsoner en dom fra en international straffedomstol. Der er altså tale om udlændinge, hvor de fleste har gjort sig skyldige i alvorlige forhold, og hvor det ikke er tanken, at de skal være en del af det danske samfund, men derimod at de skal hjem hurtigst muligt.

Regeringen arbejder naturligvis for, at flest mulige af disse udlændinge hjemsendes. Men dem, der er af forskellige årsager ikke kan sendes hjem her og nu, skal selvfølgelig ikke have adgang til at stemme i Danmark. Jeg er derfor glad for den brede opbakning, der har været her i dag. Imidlertid er der så fire partier, nemlig Enhedslisten, Alternativet, Radikale Venstre og SF, som har udvist en sjælden omsorg for de mennesker, som ikke er ønskede i Danmark. Det er med stor overraskelse, at jeg ser den omsorg i forhold til, at disse i Danmark uønskede mennesker stadig skal have stemmeret til vores kommunalbestyrelser og regionsråd. Men det er jo et politisk valg.

Det er blevet nævnt, at der har været kritik eller i hvert fald stillet spørgsmålstegn fra Institut for Menneskerettigheders side, i forhold til hvordan det her forholder sig i forhold til vores forpligtelser internationalt. Derfor synes jeg, man ikke alene skal lægge mærke til det høringssvar, der er givet, men jo også til det kommenterede høringsnotat, som er sendt med lovforslaget, sådan at medlemmerne af Folketinget har haft mulighed for at forberede sig. Heri kan man bl.a. læse, at efter artikel 6 i den europæiske konvention om udlændinges politiske deltagelse på lokalt niveau skal det være sådan, at der er tale om lovligt og sædvanligt ophold. Og der er ikke tale om et lovligt og sædvanligt ophold for den her gruppe.

I forhold til EU-borgere er det også værd at have med, at når der er tale om EU-borgere, som ved endelig dom eller administrativ beslutning ikke har et opholdsgrundlag, fordi de har forbrudt sig mod regler her i landet, så anses de ikke for at have et EU-retligt for ophold. Så vi har jo lavet den gennemgang, som de fire ordførere efterlyser. Vi har lavet den, og vi har spurgt ovre i Justitsministeriet, og vi har fået klare svar i forhold til Danmarks menneskeretlige forpligtelser.

Så tilbage står alene det politiske spørgsmål, der handler om, om man ønsker at give udviste, folk på tålt ophold og folk, der er dømt ved en international krigsforbryderdomstol, mulighed for at stemme til kommunalvalg og regionsvalg – ja eller nej? Regeringens svar er et klokkeklart nej. Vi har kommunal- og regionsvalg her til november, og jeg vil sige, at det er rettidig omhu at træffe denne beslutning nu, så den kan få virkning i forhold til kommunal- og regionsrådsvalgene i år. Faktisk synes jeg, at man med stor rimelighed kunne beskylde mig som økonomi- og indenrigsminister for ikke at passe mit arbejde ordentligt, hvis jeg ikke havde fremsat det her lovforslag, når nu jeg kender til problematikken.

Så jeg mener, det er en pligt at vedtage det her lovforslag, og at det faktisk er en kær pligt at få gennemført det her lovforslag, fordi det helt åbenlyst er en dårlig idé, at disse mennesker kan stemme i Danmark, når den danske stat ikke ønsker, at de skal opholde sig her i landet.

Så kan man jo have alle mulige ønsker om, hvem der skal have lov til at opholde sig i landet. Jeg tror, det var hr. Finn Sørensen, der var inde på det spørgsmål, altså om man måske vil sige, at der måske er nogle af de her mennesker, der skulle have lov til at blive her. Men det mener jeg stadig er en anden sag. Det svarer jo lidt til at have den holdning, at man ikke synes, der skal gøres noget ved fangeflugter, hvis det er forbrydelser, man i øvrigt ikke selv synes skulle være strafbare, eller hvor man synes, strafferammen skulle være lavere. Men det mangler jo enhver logik at mene i en retsstat, at ens politiske synspunkter i forhold til, hvem der skal være omfattet, skal have betydning for, om man støtter sanktionen eller ej.

Jeg vil gerne sige, at jeg er glad for, at der er et flertal, og selv om jeg måske også er gået lidt til nogle af ordførerne her nu, så vil jeg bruge de næste uger på at lokke og fedte og gøre hvad som helst, for at få de sidste fire partier til at indse, at de ikke skal støtte, at folk, der ikke har en lovlig grund til at være i Danmark, skal have stemmeret til vores kommunalbestyrelser og regionsråd.

Tak til ministeren. Der er et par korte bemærkninger. Fru Kirsten Normann Andersen, Socialistisk Folkeparti.

Tak for det. Jeg synes, at ministeren tager munden lovlig fuld, når han tillægger udviste kriminelle SF's store omsorg, når vi rettelig henviser til menneskerettighederne og vores respekt for dem og i den forbindelse påpeger, at Institut for Menneskerettigheder faktisk ikke deler ministerens opfattelse af, hvornår en borger stadig væk har ret til at betragte sig som borger i Danmark, og hvornår vedkommende ikke har det. Jeg kunne jo blot spørge ministeren, om man kunne forvente, at de informationer, som ministeren i den forbindelse er i besiddelse af, også bliver udsendt til udvalget og der kan behandles.

Ministeren.

Det er de jo allerede. De er udsendt, præcis de samme informationer, så der skulle ikke være noget problem der. For det andet vil jeg bare lige sige, at det jo var ordføreren og ikke mig, der nævnte, at man i Danmark havde givet kriminelle stemmeret i 1915, og at det nu var, kan jeg forstå, lidt forfærdeligt, hvis man skulle fratage dem den igen. Det er derfor, at jeg lige præcis nævnte det, jeg gjorde. Det var jo netop spørgeren her, der inspirerede mig til at tage det op i min tale.

Det, der er tale om, er jo ikke danske statsborgere. Danske statsborgere har stemmeret ved alle valg. De mennesker, vi taler om her, har jo ikke stemmeret i dag til folketingsvalg. Det ved vi godt. Det, der er tale om, er: Skal de folk, som er uønskede af den danske stat i Danmark, kunne stemme til lokale og regionale råd? Det er spørgsmålet. Regeringens svar er nej. Der var så nogle, der talte om, at der var en omsorg for de kriminelles muligheder for at gøre det, og det var derfor, at jeg replicerede på det.

Fru Kirsten Normann Andersen.

Men anerkender ministeren ikke, at Institut for Menneskerettigheder jo netop i deres høringssvar giver udtryk for ikke at dele ministerens opfattelse af, hvornår en udvist kriminel borger kan betragtes som dansk og med stemmeret – eller undskyld, selvfølgelig ikke dansk, men betragtes som en borger, der har stemmeret, og hvornår vedkommende ikke har det? Der er simpelt hen forskel på det, som Institut for Menneskerettigheder vurderer, og det, som ministeren vurderer fra talerstolen lige nu.

Ministeren.

Jeg sætter da utrolig stor pris på de høringssvar, der er kommet – også på de høringssvar, der er kommet fra Institut for Menneskerettigheder. Men vi har jo repliceret på det høringssvar. Og det er jo lidt ærgerligt, hvis den vurdering, som vi har anskaffet i Justitsministeriet i forhold til de menneskeretlige konsekvenser, netop fordi vi tager høringssvaret fra Institut for Menneskerettigheder alvorligt, så preller fuldstændig af på spørgeren. Det er det, der ærgrer mig lidt. Jeg synes jo netop, at spørgeren bliver forsikret om, at de bekymringer, man har haft, behøver man ikke at have, og man kan med ro i sindet stemme for forslaget og fratage de i Danmark uønskede personer stemmeret i Danmark.

Så er det hr. Finn Sørensen, Enhedslisten.

Tak. Jamen jeg ser da frem til den videre debat og vil også, tror jeg, bidrage med nogle spørgsmål, så vi kan få ministeren til at forklare et centralt spørgsmål i den her sag. Men først må jeg lige sige, at det her måske lige er at stramme den lidt meget, eller i det mindste kan man sige, at det er en ensidig udgave af de fire partiers holdning, at det er omsorg for kriminelle, som vi har taget stilling til ikke skal være her i landet – vi, i gåseøjne, forstået som Folketinget og regeringen.

Har det strejfet ministeren, at det i alle fire taler handlede om omsorg for demokratiet, omsorg for Danmarks internationale forpligtelser? Det er mit første spørgsmål.

Ministeren.

Men jeg synes ikke, at det var det, der alene kom til udtryk i alle fire taler. Jeg tror, jeg lige har forklaret det over for SF's ordfører, og hvis jeg skal gøre det over for Enhedslistens egen ordfører, altså spørgeren selv, vil jeg sige til hr. Finn Sørensen, at der synes jeg da også der var en særlig omsorg for nogle af dem på tålt ophold, som jo kan være det af forskellige årsager. Og der synes jeg det var en overraskende omsorg, som hr. Finn Sørensen havde i forhold til netop den persongruppes stemmeret.

Hr. Finn Sørensen.

Det forstår jeg så ikke at der kan være noget overraskende i, for ministeren er udmærket klar over, at Enhedslisten er meget, meget uenige i de stramninger, der er sket lige nøjagtig på det her område i forhold til at sige til folk, at de ikke må være her mere. Så det kan der ikke være noget overraskende i.

Men jeg vil gerne spørge ministeren om det her med lovligt ophold, for det er jo et af de hensyn, man må tage, når man skal tage stilling til, om man vil fratage disse mennesker en demokratisk ret. Ministeren er vel enig i, at de opholder sig lovligt her i landet – ja, de har fået at vide, at de skal ud af landet, men af mange grunde er det umuligt at gennemføre den beslutning, så de opholder sig jo her lovligt i henhold til Danmarks internationale forpligtelser.

Ministeren.

Men jeg synes, spørgsmålet rammer ved siden af, for det, som også står i høringssvaret, er, at de ikke kan antages at have et lovligt og sædvanligt ophold i Danmark, således som det kræves for at have valgret og være valgbar efter artikel 6 i den europæiske konvention om udlændinges politiske deltagelse på lokalt niveau. Det var det, jeg sagde.

Når det så er sagt, går jeg tilbage til det første. For mig handler det om, om Danmark er et retssamfund. Vi kan jo være uenige om, hvad der skal til for at få ophold i Danmark, hvad der skal til for at blive udvist, hvad der skal til for at komme på tålt ophold. Men i forhold til folk, som er uønskede af den danske stat, vedtaget ved det danske folks stemme i det danske Folketing, kan man da ikke sidde og sige, at der er nogle, som jeg synes det og det om, og der er nogle, som hr. Finn Sørensen synes det og det om, og så skal vi behandle dem efter, hvad vi synes, og ikke efter, hvordan retsgrundlaget er. Det er det, jeg synes er den fejlagtige tilgang, der er fra Enhedslistens side, og det er derfor, jeg synes, det var en uklædelig omsorg.

Tak for det.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Social-, Indenrigs- og Børneudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.