Det næste punkt på dagsordenen er:

8) 1. behandling af lovforslag nr. L 198:

Forslag til lov om ændring af lov om private bidrag til politiske partier og offentliggørelse af politiske partiers regnskaber og lov om økonomisk støtte til politiske partier m.v. (Øget åbenhed om den private økonomiske støtte til politiske partier m.v.).

Af økonomi- og indenrigsministeren (Simon Emil Ammitzbøll).

(Fremsættelse 26.04.2017).

Forhandlingen er åbnet, og det er hr. Malte Larsen, Socialdemokratiet.

Tak. Da vores ordfører desværre ikke kan være til stede i salen i dag, har jeg fået til opgave at læse ordførertalen op.

Med dette lovforslag følger vi op på den politiske aftale om partistøtteregler, der blev indgået mellem regeringen og Socialdemokratiet tilbage i februar. Med den politiske aftale har vi fulgt op på nogle af de anbefalinger, som Partistøtteudvalget samt Europarådets antikorruptionsorgan GRECO er kommet med de senere år. Aftalen sikrer derfor mere åbenhed og gennemsigtighed i støtten til de danske partier fra privatpersoner, virksomheder og organisationer. Det er vi tilfredse med fra socialdemokratisk side, og det var også årsagen til, at vi i sin tid i den tidligere SR-regering nedsatte Partistøtteudvalget. Med aftalen og dette lovforslag sikrer vi, at der sikres åbenhed om private bidrag, der ydes til alle niveauer i partierne og til enkeltkandidater. I dag er det kun partiernes landsorganisationer, der skal offentliggøre private bidrag over 20.000 kr. Det kommer fremadrettet også til at gælde på kommunalt og regionsniveau, ligesom kandidater til alle valg bliver omfattet af en indberetnings- og offentliggørelsespligt.

Derudover bliver der for partier på alle niveauer indført et forbud mod at modtage anonyme tilskud over 20.000 kr. Hvis et parti modtager et anonymt tilskud over 20.000 kr., skal tilskuddet returneres til tilskudsyderen eller alternativt overføres til en konto hos Økonomi- og Indenrigsministeriet. Der bliver udarbejdet en vejledning fra Økonomi- og Indenrigsministeriet om, hvad der opfattes som tilskud, så vi også får klarhed på det område. Endelig vil der med lovforslaget blive indført revisionspligt for partiernes landsorganisationers regnskaber, således at regnskaber fra politiske partier, der har været opstillet til det seneste folketingsvalg eller europaparlamentsvalg, fremover skal revideres af en revisor, som er godkendt efter revisorloven.

Med aftalen tager vi derfor et skridt i den rigtige retning. Nogle vil nok fremføre, at man kunne være gået endnu længere, men det er hele tiden en afvejning af at skabe øget åbenhed uden at pålægge vores partiorganisationer unødigt bureaukrati. Jeg takker for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning fra fru Maria Reumert Gjerding, Enhedslisten. Værsgo.

Jeg synes, det er meget ærgerligt, at Socialdemokraternes ordfører ikke vil møde op i dag og stå på mål for den ordførertale. Derfor må jeg stille spørgsmålet til den ordfører, der så er her.

For de danske partistøtteregler har jo netop mødt massiv kritik i årevis for den store lukkethed, der er. Og noget, som jo bevares med den aftale, der er indgået, er de her såkaldte pengeklubber eller erhvervsklubber, hvor man som sponsor kan bevare anonymitet, selv om man sender store pengebeløb videre til partier og politikere.

Hvordan kan Socialdemokraterne være med i en aftale, der skal sikre mere åbenhed, uden at der bliver gjort op med den her kæmpe kattelem, den her mulighed for at omgå det, der er intentionerne med reglerne, ved at bevare den her mulighed for pengeklubber?

Ordføreren.

Det er lidt skægt. For sidst jeg stod her og mødte den samme ordfører fra Enhedslisten, blev udtrykket massiv kritik også anvendt mange gange. Jeg vil nøjes med at hæfte mig ved, at vi her tager et skridt i den rigtige retning, og som jeg også gættede på, er der nok nogen, der vil fremføre, at vi skulle være gået længere. Det her er den aftale, vi står på mål for i øjeblikket.

Fru Maria Reumert Gjerding.

Jeg synes, ordføreren skal svare på spørgsmålet. For jeg går ud fra, at ordføreren er enig med mig i, at vi er blevet kritiseret af EU og af Europarådets antikorruptionsenhed, GRECO. Så hvorfor er det sådan, at Socialdemokraterne – som et af de eneste partier regeringen har inviteret til at forhandle den her aftale – ikke har sørget for at gøre op med en mekanisme, der kan bevare lukketheden om pengestrømmene i politik?

Ordføreren.

Ud over den ganske verden er der rigtig mange modeller, som gør forskellige ting i forhold til det her. Og personligt kunne jeg måske også godt tænke mig, at der slet ikke var mulighed for at give privat støtte til politisk arbejde. Den aftale, som ligger her, er et skridt i den rigtige retning, og det er det, vi står på mål for.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Torsten Gejl, Alternativet. Værsgo.

Tak for talen. Det er lidt det samme, jeg interesserer mig for, som Enhedslisten, måske lidt mere konkret. Ordførerens afsnit, hvor ordføreren beskrev, hvorfor man ikke går længere, var meget kort. Det handlede vist om bureaukrati, måske det ville være mere bureaukratisk. Kan ordføreren ikke sætte lidt flere ord på, altså begrunde, hvorfor det er, man ikke udnytter muligheden for at gå længere ned ad den her vej lige nu?

Ordføreren.

Jamen et de eksempler, som jeg gerne vil nævne i den her sammenhæng, er, at vi i det ganske land i langt de fleste af de partiorganisationer, der er herinde, har en lang række mindre partiforeninger, som, hvis de f.eks. blev pålagt en revisionspligt, skulle ind i et både dyrt og administrativt tungt system, og hvor man kunne sige, at en ret stor del af den lokale partikasses, listekasses penge ville gå til en registreret revisor i stedet for at blive brugt til det partipolitiske arbejde, de egentlig var tiltænkt.

Værsgo for en kort bemærkning igen.

Tak. Så jeg skal forstå ordføreren sådan, at det er, fordi det er for dyrt for os og vores partier og vores lokalforeninger og for bureaukratisk for os, at vi vælger ikke at give befolkningen større gennemsigtighed?

Værsgo.

En del af det her er jo, netop som jeg siger, mindre ting, ting ude i det ganske land – sikkert både i jeres parti og i mit parti – relativt små kasser, som bestyres af frivillige, der f.eks. sidder på en kassererpost, der i forvejen ikke er nem at afsætte til nogen, fordi der er et stykke arbejde i og der er bekymring for, om man nu overholder alle regler og hist op og kom herned. Hvis det så samtidig er sådan, at man skal bruge partiforeningens, lokalafdelingens kasses penge på også at købe revisionsarbejde, er vi ude i noget, jeg ikke tror vi er interesserede i.

Tak for det. Vi skal lade være med at bruge direkte tiltale. Tak.

Tak til ordføreren. Så er det fru Susanne Eilersen, Dansk Folkeparti, værsgo.

Tak, formand. Det lovforslag, vi behandler her, går ud på at skabe åbenhed om privat partistøtte. Det er på høje tid at få skabt mere åbenhed og gennemsigtighed om donationer til de politiske partier. Det skal være ens for alle, ligegyldigt om der er tale om kronebeløb, direkte bidrag eller bidrag til erhvervsklubber og lignende. Og det er vigtigt, at vælgerne kan se, hvem der bidrager med hvad til de politiske partier, og gerne når beløbet er højere end 10.000 kr. Der skal altså ikke være nogen anonyme tilskud på beløb på over 10.000 kr, hvis det står til Dansk Folkeparti.

Det rummer det her forslag desværre ikke. Aftalen rummer dog gode tiltag og er et skridt i den rigtige retning. Men det er et alt for lille skridt. Men den løser ikke de problemstillinger, som også det udvalg, der blev sat på tidligere, har adresseret med anbefalinger til regeringen, der er kendt af alle, og som sådan bare kunne stemmes igennem. Alligevel vælger regeringen at lave en aftale kun med Socialdemokratiet og ser bort fra at inddrage alle de andre partier. Den ser også bort fra en del af de anbefalinger, der ligger fra udvalgets side.

Derfor er Dansk Folkeparti gået sammen med Enhedslisten, Radikale Venstre, Alternativet og SF om at sætte en betænkning ind i lovforslaget, som indeholder de anbefalinger, som betænkning nr. 150 om åbenhed og økonomisk støtte tilsigter. I den betænkning, vi har skrevet, har vi bl.a. lagt vægt på, at beløbsgrænsen for anonyme bidrag ikke skal overstige 10.000 kr. Ved donationer fra private bidragsydere, der støtter med mere end 10.000 kr., skal man have oplyst det eksakte beløb fra donoren. Fristen for aflæggelse af regnskab skal fremrykkes fra 12 til 4 måneder efter regnskabsafslutning. Fastsættelse af regler for ikkeøkonomisk støtte eller det, vi kalder inddirekte støtte, og erhvervsklubber skal medregnes som partistøtte og meget andet.

Derudover har partierne forpligtet sig til at gennemføre ændringerne, såfremt de partier, der har skrevet under, kan finde flertal for det i Folketinget. Det er ærgerligt, når vi nu havde muligheden for en gang for alle at lave en aftale, der skaber åbenhed og gennemsigtighed om donationer, at vi så vælger en halv løsning. Det her forslag er, som jeg sagde før, dog et skridt i den rigtige retning. I Dansk Folkeparti synes vi, det er et alt for lille skridt, og så må vi jo tage det i to etaper.

Vi støtter selvfølgelig lovforslaget, da det går i den rigtige retning.

Tak for det. Den næste ordfører er hr. Søren Gade, Venstre. Værsgo.

Tak for det. Det lovforslag, vi behandler her i dag, udmønter jo den politiske aftale, der er indgået mellem regeringen og Socialdemokratiet på netop partistøtteområdet den 1. februar 2017.

Lovforslaget lægger op til en ny balance i forhold til øget åbenhed om den privatøkonomiske støtte, som politiske partier modtager fra privatpersoner, fra virksomheder og fra organisationer. Det er en aftale, der følger op på nogle af de anbefalinger, som antikorruptionsudvalget GRECO har givet, og nogle af de anbefalinger, som Partistøtteudvalget har givet. Og vi synes, at man med aftalen nu få sikret en bedre balance i reglerne, så større bidrag fremover bliver offentlige, uanset hvilket niveau de ydes på, samtidig med at det sker uden for meget bøvl og bureaukrati for partierne, erhvervslivet og det offentlige.

Vi mener, at forbuddet for partier og regionale og kommunale kandidatlister mod at modtage anonyme tilskud, som overstiger beløbsgrænsen på 20.000 kr., er et vigtigt skridt i retning af at skabe mere åbenhed om den privatøkonomiske støtte til partierne, og vi mener også, at der er fornuft i, at tilskud over beløbsgrænsen til bl.a. regionale eller kommunale kandidatlister fremover både skal indberettes til og offentliggørelse af henholdsvis regionsrådet og kommunalbestyrelsen. De regler gælder i dag for partiernes landsorganisationer, og vi mener, at der er fornuft i, at der sikres åbenhed om større private bidrag, der ydes til alle niveauer i partierne. Vi synes også, det er logisk, at beløbsgrænsen fremover pristalsreguleres, så den følger den almindelige lønudvikling.

På baggrund af det støtter Venstre lovforslaget.

Tak for det. Der er en række spørgsmål. Først er det fru Maria Reumert Gjerding, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Jeg kunne godt tænke mig at spørge ordføreren om forløbet bag den her aftale, for det undrer mig dybt, at det ikke er alle Folketingets partier, der er blevet indkaldt til forhandlinger om at følge op på Partistøtteudvalgets anbefalinger. Hvorfor er det sket i sådan en lille, lukket forsamling, der kun har involveret regeringspartierne og Socialdemokratiet, når det her er noget, der burde angå os alle sammen?

Værsgo til ordføreren.

Til det vil jeg sige til Enhedslistens ordfører, at det spørgsmål må man rette til regeringen. Det er det rette sted at stille det.

Fru Maria Reumert Gjerding.

Så ordføreren kan ikke svare på, hvorfor man ikke også fra Venstres side har arbejdet for, at det var et samlet Folketing og ikke en lille, lukket klub, der skulle forhandle de nye regler om partistøtte? Det kan Venstres ordfører ikke svare et andet parti i Folketinget på?

Værsgo til ordføreren.

Nej.

Så er det hr. Jacob Mark, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Jeg er lidt nysgerrig over, hvorfor man har valgt den løsning, man har valgt. Altså, som det også står rigtig godt beskrevet i lovforslaget, ligger der et ret indgående arbejde fra Partistøtteudvalget til grund for det her lovforslag, og de kommer jo med en række anbefalinger. Nogle af dem har aftalepartierne valgt at følge, og nogle af dem har man valgt ikke at følge. Kan ordføreren forklare, hvorfor man ikke har valgt at følge f.eks. det forslag om, at man skal oplyse beløbets størrelse, når man modtager tilskud på over 20.000 kr.? Det er noget af det, som jeg f.eks. synes kunne være med til at skabe mere åbenhed.

Værsgo til ordføreren.

Tak for det. Jeg anerkender, at der er en politisk uenighed mellem SF's ordfører og de partier, der støtter det her forslag. Jeg vil bare sige i forhold til beløbsgrænsen og det, at man kan give 20.000 kr. i anonym form eller i hvert fald uden at offentliggøre ens navn, at det jo bl.a. skyldes den debat, som kører i det offentlige rum. Hvis en borger i Danmark ønsker at give et beløb til f.eks. Socialistisk Folkeparti, er der jo den risiko, at hvis man gør det med navns nævnelse og beløbet er 20.000 kr., så bliver man skammet ud på de sociale medier – man kan få ødelagt sin forretning, fordi man går ind og ønsker at støtte et politisk parti. Og omvendt er det selvfølgelig rimeligt, hvis det er store beløb, der bliver givet, at man så offentliggør navnet. Og der synes vi at afvejningen er, at beløb på over 20.000 kr. offentliggøres med navn, hvis man giver det til Socialistisk Folkeparti eller til Venstre, men at et beløb på 20.000 kr. eller derunder kan man give i anonym form.

Jeg anerkender blankt, at der har vi en politisk uenighed, men det er den afvejning, vi har været inde i, og det er derfor, at vi støtter det forslag, som ligger her.

Hr. Jacob Mark.

Jamen den del om de anonyme tilskud er jeg sådan set med på, og jeg synes også, det er godt, at man nu forbyder det at give anonyme tilskud på over 20.000 kr. Og sådan pragmatisk set kan jeg også godt forstå, at det skal være muligt at give nogle anonyme tilskud, hvis det er små tilskud. Det, som jeg spørger til, er, hvorfor man ikke har fulgt Partistøtteudvalgets anbefaling i spørgsmålet om, at man skal skrive, hvor meget man har modtaget. Altså, hvis man som parti modtager en halv million, hvorfor skal det så ikke offentliggøres? Det er noget af det, som jeg tror kunne være med til at skabe mere gennemsigtighed for vælgerne, i forhold til hvad partierne modtager.

Værsgo til ordføreren.

Det har så været en del af de politiske drøftelser, der har været – for sådan har det jo også været, altså at i forhold til beløb på over 20.000 kr. har man skullet nævne beløbet. Den politiske aftale blev, at man nævner navnet og ikke beløbet, og der må jeg så henholde mig til, at det er en del af den politiske aftale, selv om jeg selvfølgelig forstår spørgerens bemærkninger og spørgsmål til det.

Hr. Pelle Dragsted, Enhedslisten.

Jeg vil gerne blive i samme spor. Altså, vi har f.eks. lige haft en debat om arveafgiften, og der kunne vi jo se, at en lang række af de store familieejede virksomheder, som får allermest cool cash ud af den her aftale, samtidig støtter partiet Venstre og en række af de andre partier bag aftalen. Men vi kan ikke se, hvilke beløb de støtter med.

Synes ordføreren ikke, det ville være rimeligt, at danskerne kunne se, hvor mange penge Venstre og andre partier har fået af virksomheder, som Venstre bagefter direkte og målrettet har tilgodeset med et særligt skattefradrag til lige præcis den her type virksomheder?

Ordføreren.

Nu lider jeg jo ikke af de konspirationsteorier, som jeg kan høre Enhedslistens ordfører lider af. I mit parti synes vi faktisk, at et engagement i det politiske virke fra enkeltpersoner og virksomheders side er godt. Vi synes også, der skal være en form for åbenhed omkring det. Det har vi i dag, og de regler for åbenhed bliver større med det forslag, som der er flertal for i Folketinget.

Jeg anerkender fuldt ud, at Enhedslistens ordfører vil gå længere. Det her er den politiske aftale, og så må man jo, når den tid kommer, samle et flertal for at lave den om.

Jeg vil bare sige til hr. Pelle Dragsted, at man jo netop kan se, hvilke virksomheder og enkeltpersoner, der giver beløb over 20.000 kr., hvad enten det er til Enhedslisten eller til Venstre eller Socialdemokratiet.

Hr. Pelle Dragsted.

Ja, men man kan ikke se, det beløb, de giver, og der tror jeg sådan set at mange danskere ville synes, at det ville være rart at kunne se, hvor meget det egentlig er. For der er jo lidt forskel på at give 20.000 kr. og 20 mio. kr. Jeg kan simpelt hen ikke forstå ønsket om, at man skal kunne gemme sig og skjule de her oplysninger for danskerne. Hvorfor må danskerne ikke få det at vide?

Vi sidder her jo for at repræsentere dem. Vi er ikke en eller anden hemmelig gruppe; vi er politiske partier, som er valgt af danskerne. Hvorfor må de ikke se, hvor store beløb vi får fra forskellige private interesser?

Ordføreren.

Danskerne kan fremadrettet se, hvilke organisationer og hvilke enkeltpersoner, der giver politiske bidrag over 20.000 kr. Og jeg tror, at hr. Pelle Dragsted vil opleve, at de fleste bidrag vil ligge lige der, hvor man ikke får sit navn frem – som det også sker i øjeblikket – fordi man ikke ønsker at blive en del af den offentlige debat, hvor man går ud og hænger mennesker og organisationer ud, hvis de går ind og støtter et politisk parti. Og det er i øvrigt ligegyldigt, hvilket parti man så måtte støtte: Det har en konsekvens i den offentlige debat, for i dag er det blevet noget odiøst overhovedet at blande sig i det politiske liv.

Hr. Torsten Gejl, Alternativet.

Jeg savner også lidt logik. Altså, når regeringen foreslår det her, er det jo, fordi man synes, det er rigtigt. Men man må jo have mærket efter og diskuteret det igennem og tænkt: Det er sådan her, vi skal gøre det.

Jeg savner simpelt hen svar på, hvorfor folk ikke må vide, hvor stort det beløb er. Der er himmelvid forskel på, om det er 20.000 kr. eller flere millioner. Hvad er sådan selve grundargumentationen for, at folk ikke skal vide det?

Ordføreren.

Jeg prøver en gang mere. Det er en politisk aftale, og i den politiske aftale står der, at vi offentliggør navne på personer og organisationer, som giver over 20.000 kr. Jeg anerkender, at der er et mindretal i Folketinget, der gerne vil have, at alle givere af beløb over 20.000 kr. skal offentliggøres. Det er ikke det, der er flertal for nu. Der er flertal for at opgive navne på organisationer og enkeltpersoner, som giver tilskud til politiske partier på over 20.000 kr. Det er svaret på det spørgsmål.

Hr. Torsten Gejl.

Alt det ved jeg godt. Jeg spørger efter begrundelsen og mellemregningerne. Dem vil jeg rigtig gerne høre. Er ordføreren f.eks. enig med den socialdemokratiske ordfører i, at det er, fordi det skaber for meget bøvl for partiforeningerne og dens slags?

Ordføreren.

Jeg siger det igen: Det er en politisk aftale, og det er det, vi er blevet enige om i de partier, der støtter det her lovforslag. Derfor er grænsen 20.000 kr., og navne på virksomheder og enkeltpersoner, der giver mere end 20.000 kr., bliver offentliggjort.

Fru Susanne Eilersen, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Det hjælper nok ikke, jeg stiller det spørgsmål, som alle mine kolleger har stillet, en gang til. Men så vil jeg prøve at stille et andet spørgsmål til ordføreren, og det er omkring erhvervsklubber. Tror ordføreren ikke, at den her partistøtte over 20.000 kr. lige pludselig bliver kanaliseret ind i erhvervsklubber, og at man så ad den vej alligevel vil kunne omgå reglen ud fra det her nye lovforslag?

Værsgo til ordføreren.

Der kan mit gæt jo være lige så godt som spørgerens gæt. Jeg tror, at mange politiske partier har erhvervsklubber, og der er regler for, hvordan man forvalter pengene i de erhvervsklubber. Jeg føler mig overbevist om, at partierne lever op til de regler, som vi selv har vedtaget. Det er vigtigt for mig at sige, at de regler, vi vedtager, for støtte til politiske partier selvfølgelig skal håndhæves, og bl.a. kommer der nu pligt til, at det er en revisor omfattet af revisorloven, som reviderer partiernes regnskaber.

Fru Susanne Eilersen.

Det kom vi jo ikke rigtig meget videre med. Så vil jeg vende det andet spørgsmål om igen og spørge: Mener ordføreren, at folk og virksomheder, hvis de skal offentliggøre det konkrete beløb, de indbetaler, når det er over 20.000 kr., så vil undlade at bidrage til politiske partier?

Værsgo.

Det bliver jo et rent gæt fra min side. Det, jeg prøvede at sige før, var bare stilfærdigt, at jeg tror, at der ude hos folk, som ønsker at blande sig i den politiske debat og ønsker at give et bidrag til et politisk parti – uanset hvilket parti det måtte være – nogle gange sidder med tilbageholdt åndedræt og vælger ikke at gøre det, fordi man simpelt hen risikerer sin virksomheds ry og omdømme eller risikerer, at man bliver udråbt som en, der støtter det i gåseøjne forkerte parti, og så er der potentielle kunder, som bliver væk. Så jeg tror bestemt, at det har en stor betydning, hvorvidt man kan give penge til et politisk parti, uden at man skal offentliggøre sit navn.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere kommentarer. Den næste ordfører er fru Maria Reumert Gjerding, Enhedslisten, værsgo.

I januar indgik regeringen og Socialdemokratiet en aftale om at ændre partistøttereglerne. Aftalen rummer nogle få gode tiltag, men den retter slet, slet ikke op på de problemer, som er blevet kritiseret internationalt såvel som af Partistøtteudvalget nedsat af den tidligere regering, SR-regeringen. Det er så ærgerligt, at man har forspildt chancen for at gøre tingene ordentligt, når man nu endelig langt om længe laver en aftale og et lovforslag, der skal gøre noget ved den enorme lukkethed, der er om partistøtte. Igen og igen er Danmark blevet kritiseret for lukkethed om pengestrømmene i dansk politik. Vi er blevet kritiseret af EU, Europarådet og Europarådets antikorruptionsenhed GRECO for vores ekstreme lukkethed om de økonomiske interesser, der gemmer sig bag politikerne. Vi ligger helt i bund, når det handler om befolkningens mulighed for at gennemskue, hvilke økonomiske interesser der gemmer sig bag politikerne. Det gjorde vi før den her aftale, og det gør vi efter den her aftale.

Jeg vil også gerne sige noget om processen, der ledte op til aftalen, for jeg synes, det er dybt besynderligt, at det ikke er alle Folketingets partier, der blevet indbudt til forhandlinger om, hvordan vi skal følge op på Partistøtteudvalgets anbefalinger. Hvorfor har det været så lukket en forhandling, der kun har inkluderet regeringspartierne og Socialdemokratiet? Det ligner unægtelig en studehandel, som betyder, at de partier, der har størst interesse i at bevare lukketheden om partistøtte, har sat sig sammen og strikket nogle regler sammen, der tilgodeser dem selv.

I det her hus skal vi ikke have noget at skjule over for de mennesker, der har stemt på os. Har vi noget at skjule for vores vælgere, skal alarmklokkerne ringe. De har i årevis bimlet højlydt, når det handler om partistøtte; når det kommer til, hvem der sponsorerer partiernes og kandidaternes kampagner, for alt for mange partier har haft alt for meget at skjule. Vælgerne og offentligheden har krav på at vide, hvilke økonomiske interesser der står bag de penge, der sendes til politikerne, der sponsorerer partierne og kandidaternes kampagner. Vi har alle sammen et ansvar herinde for at skabe tillid til det politiske system for at undgå, at der kommer mistanke om korruption. Når vælgerne skal stemme, når de skal beslutte, hvem der skal have magten, skal de gøre det på et oplyst grundlag. Så har de ret til at vide, hvem der har betalt tusinder eller måske endda millioner af kroner til de forskellige partier.

Et af de absolut største kritikpunkter i den studehandel, der er lavet mellem regeringen og Socialdemokratiet, er, at den ikke løser problemet med de såkaldte indsamlingsforeninger eller erhvervsklubber eller pengeklubber. Det er indsamlingsforeninger, i hvilke virksomheder og andre donorer kan bevare deres anonymitet, selv om de sender store summer til politikere og partier. I pengeklubberne kan man omgå de åbenhedsregler, der er. Det er netop årsagen til, at pengeklubberne er blevet kritiseret igen og igen. Hvorfor bliver der ikke gjort noget ved pengeklubberne i den aftale, der ligger nu? Man får en mistanke om, at det skyldes, at partierne, der står bag aftalen, har for meget at miste; at de frygter, at den økonomiske støtte bliver mindre og mindre; at sponsorerne får kolde fødder, hvis den danske befolkning får at vide, hvem de er.

Men der er også grund til at glæde sig i dag. Det er, fordi et meget stort mindretal har lavet en aftale, i hvilken vi forpligter os selv og hinanden til at gennemføre Partistøtteudvalgets anbefalinger, når vi får flertallet til det. Vi vil sænke beløbsgrænsen for, hvor mange penge partier og politikere må modtage anonymt. Vi vil sikre, at donors navn og det faktiske og fulde beløb skal offentliggøres, så snart det overskrider en grænse på 10.000 kr. De her krav skal ikke kun omfatte støtte i kroner og øre, men også den indirekte støtte i form af f.eks. kampagneindsatser. Samtidig vil vi gøre op med de pengeklubber, der i en årrække har gjort det muligt at støtte partier og politikere med store beløb og alligevel forblive anonyme.

Men jeg synes, det er ærgerligt, at vi skal vente. Jeg vil derfor gerne opfordre regeringen og i særdeleshed ministeren fra Liberal Alliance, som vi jo tidligere har stået sammen med skulder ved skulder for at kæmpe for mere åbenhed i politik, om at lave en ny aftale, om at invitere os alle sammen, alle Folketingets partier, til forhandling om at imødekomme den kritik, der i årevis har lydt, og i stedet lave en aftale om regler for partistøtte, der sikrer åbenhed, fordi vi mener, at vi skal gøre det af respekt for den danske befolkning. De skal kunne kigge os i kortene. Og vi skal gøre det ikke mindst i respekt for det demokrati, som vi bør stå sammen om at passe på.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning fra fru Mette Abildgaard, Det Konservative Folkeparti.

Tak for det. Ordførerens partikollega hr. Pelle Dragsted stillede spørgsmål til hr. Søren Gade fra Venstre tidligere. Jeg synes egentlig, han kom med nogle rimelig grove antydninger i de spørgsmål, der blev stillet. De gik på arveafgifterne, og hvordan eksempelvis Venstre stiller sig til dem, og hvorvidt der er sammenhæng til den støtte, Venstre modtager fra nogle familieejede virksomheder. Jeg kunne egentlig godt tænke mig at høre, om det er Enhedslistens synspunkt generelt, at et parti som f.eks. Venstre, som er imod arveafgiften ud fra ideologiske årsager, har andre årsager til at være imod den her arveafgift. Tror man, at det er, fordi de har fået penge for at være imod det, fordi de får støtte fra nogle parter, der er involveret i det her? Kunne ordføreren måske prøve at folde ud, hvad Enhedslisten gør sig af tanker om partiernes påvirkning?

Ordføreren.

Det, der er så vigtigt med åbenhed om partistøtte – det er en lille smule svært at se spørgeren her – er at sikre åbenhed, at imødegå mistanke om korruption. Befolkningen har krav på at kunne se de pengestrømme, der er, så man netop undgår at få den mistanke, så man undgår den mistillid, der kan være, når f.eks. partier sidder og forhandler om arveafgift, når partier sidder og forhandler om Nordsøaftalen. Det er en enormt lukrativt aftale for Mærsk. Det kan skabe mistillid, og det kan skabe mistanker. Hvis vi tør at lægge alting åbent frem, tør at sige klart til den danske befolkning, at vi intet har at skjule, at man må se os i kortene, man må se, hvem der støtter os, og man må se det fulde beløb, mener jeg også, man imødegår det, som spørgeren spørger om, nemlig den mulige mistanke om, at vi lader os påvirke af økonomiske donationer og sponsorater.

Fru Mette Abildgaard.

Så vil jeg spørge direkte. Har Enhedslisten en mistanke om, at Venstre har ladet sig påvirke til at indtage en særlig position i det her spørgsmål, som jeg synes ordføreren antydede, og som jeg egentlig synes er meget uklædeligt?

Ordføreren.

Det vil jeg ikke stille mig til dommer over. Jeg vil gerne overlade til den danske befolkning at stille sig til dommer over det. Det er derfor, vi arbejder for fuldstændig åbenhed om pengestrømmene og om, hvem der sponsorerer de politiske partier.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Leif Mikkelsen, Liberal Alliance.

Tak for det. Jeg synes, det er værd at fastslå, at vi i Danmark nok har det samfund, der er mindst korrupt, og hvor man mindst har mulighed for at købe sig politisk indflydelse. Jeg hører faktisk stort set alle partier bryste sig af, at de ikke til salg for penge i deres politiske prioriteringer. Det håber jeg meget bliver ved. Vi har et støttesystem, som også er åbent og gennemsigtigt. Det har det været. Der er klare regler. Det er så blevet endnu bedre med det her forlig, der er blevet indgået. Det er et forlig. Derfor står det selvfølgelig til troende. Det forbyder anonyme tilskud, sætter klare regler op for det, flytter reglerne om 20.000 kr. ud i det lokale og regionale led, og det har en revisorbestemmelse. Det er sådan set det, der ligger af forbedringer i det her forslag.

Så vil Liberal Alliance givetvis blive spurgt, om ikke vi kunne tænke os at gå videre i åbenhed, for vi praktiserer nemlig selv en høj grad af åbenhed om bidragsydere. Vi tillader os endda den luksus, at vi på vores landsmøder sætter de bidragsydere, der giver over 20.000 kr., op på tavlen og takker dem højlydt, fordi de har støttet Danmarks liberale parti. Vi synes, det er klogt, at de gør det. Vi takker dem. Så hvis ikke man vil takkes offentligt på et landsmøde i Liberal Alliance, skal man i hvert fald ikke give 20.000 kr., er jeg nødt til at sige, for så bliver man det. Det er vi stolte af. Vi er stolte af, at der er en række bidragsydere, der gerne vil stå på den tavle. Vi har endda nogle, der præcis har givet 1 kr. over grænsen for at komme til at stå på den tavle. Den idé vil jeg gerne sende videre til alle andre, der kunne tænke sig det. Så vil man blive takket næste år. Så vi praktiserer åbenhed.

De, der eventuelt mener, at man med de regler, vi vedtager, ikke praktiserer åbenhed nok, kan så bare selv praktisere det. Det står enhver frit for, hvis man har aftalt det med sin bidragsyder. Vi lader bidragsyderne selv oplyse beløbet, hvis de vil det. Det tilkommer ikke os, det tilkommer giveren. Det gælder det, der ligger under 10.000 kr. og også over 20.000 kr., hvis man kun skal have navnet med. Det er en god regel. Vil man videre, må man aftale det med sin bidragsyder. Det kan man så bare gøre. Derfor er vi med i det her forslag og synes, det er et godt skridt i den rigtige retning. Hvis det en dag bliver muligt at skabe endnu mere åbenhed, så vil man også givetvis kunne finde Liberal Alliance på den del af tavlen den dag, det er muligt. Men vi har indgået et forlig. Det står vi ved. Det står til troende, og det gælder, indtil det opsiges. Det er spillet, og derfor kan vi støtte forslaget.

Tak. Fru Maria Reumert Gjerding, Enhedslisten.

Tak for det. Nu er der jo et meget stort mindretal, som har lavet en aftale om, at hvis vi får flertallet på et tidspunkt, vil vi gennemføre partistøtteudvalgets anbefalinger. Og jeg kunne læse mig frem til, at Liberal Alliance faktisk er mere enige med os, end man er med regeringen. Kunne man forestille sig efter et valg – hvis Liberal Alliance ikke længere var i regering – at Liberal Alliance så ville gå sammen med os for at sikre, at den her åbenhed bliver gennemført i overensstemmelse med det, man jo åbenbart i virkeligheden mener?

Værsgo.

Nu kan jeg slet ikke forestille mig, at Liberal Alliance ikke er i regering efter et valg. Og det mindretal, vi har, er forhåbentlig stadig væk et mindretal. Derfor er det jo et helt teoretisk spørgsmål at stille til os. Vi står ved det forlig, der er indgået nu, og det har vi ingen planer om at opsige, for det har de forbedringer i sig, som jeg har nævnt. Det står vi ved, og derfor er alle andre teoretiske muligheder jo ikke til diskussion lige nu. Og dem vil vi så i givet fald forholde os til, hvis den situation skulle opstå. Men foreløbig konstater jeg, at det er et mindretal, og det er det formodentlig også efter et valg – vi vil gøre, hvad vi kan, for det. Derfor kan jeg egentlig ikke svare på det spørgsmål nu.

Fru Maria Reumert Gjerding.

Det synes jeg måske nok er lidt underligt, når Liberal Alliance godt kan melde ud i offentligheden i dag, at man faktisk er mere enig med det meget store mindretal, som gerne vil have mere åbenhed, end man er med den regering, man er en del af. Hvis vi så forestiller os, at Liberal Alliance bliver fritstillet, vil Liberal Alliance så ikke arbejde for det, der er partiets egentlige holdninger omkring åbenhed, altså det, partiet har ment i årevis, og det, partiet har arbejdet for sammen med os andre? Vil man så ikke opsige det her forlig, opsige aftalen, og så sikre, at vi får den åbenhed, som vi skulle have haft for mange år siden?

Ordføreren.

Det ville da være et mærkeligt parti, der står og tilkendegiver nu, at man vil opsige den aftale, man har indgået, og som man er klar til at stemme igennem i Folketinget i dag, altså allerede nu meddele, at den er man så klar til at opsige på et eller andet tidspunkt. Nu ser vi virkningen af det her, og vi står ved en aftale, og man kan regne med, at Liberal Alliance altid står ved en aftale. Vi starter ikke med at advisere, at den har vi tænkt os at opsige ved først givne lejlighed. Sådan arbejder det her parti ikke.

Hr. Pelle Dragsted, Enhedslisten.

Liberal Alliance står altid ved en aftale, siger ordføreren. Men i det her tilfælde er det ikke den aftale, som man indgik med vælgerne inden valget, nemlig at man ville arbejde for at få skabt åbenhed om det her. Det er jo det, man har meldt ud. Jeg synes, det her er endnu et af de sørgelige eksempler på, hvad det er, der er sket i Liberal Alliance, efter at partiet er indtrådt i regeringen. Det ene liberale princip efter det andet er røget ud til højre, og nu har man så også opgivet, at danskerne skal have fuld indsigt i, hvad det er for nogle pengestrømme, der tilføres dansk politik. Man har tilsluttet sig et forlig, som man ikke engang vil opsige før et valg, og det vil sige, at det heller ikke kan laves om efter næste valg.

Jeg vil bare spørge lidt til forløbet i de her forhandlinger. Der har været nedsat et Partistøtteudvalg, og der er kommet nogle anbefalinger til Folketinget. Hvorfor har Liberal Alliance accepteret, at den her aftale skulle laves i en snæver kreds bestående af de gamle magtpartier, som altid har været imod ændringer af det her? Hvorfor har Liberal Alliance ikke krævet, at man gennemførte de anbefalinger, som er kommet, ikke bare fra Partistøtteudvalget, men også fra GRECO, som er den internationale instans, der overvåger korruptionslignende tilstande, og som har kritiseret de danske partistøtteregler voldsomt?

Værsgo til ordføreren.

Nu går jeg ud fra, at også hr. Pelle Dragsted er klar over, at de forhandlinger rent faktisk foregik før den seneste regeringsdannelse, og i det forløb gav vi et tilsagn om at støtte de her forbedringer, for der er forbedringer, og jeg har nævnt dem. Det er en række forbedringer, som giver mere åbenhed og mere gennemsigtighed. Den resterende del kan man så som parti selv praktisere.

Derfor har vi sagt, at det er ét skridt, og det ville være mærkeligt, hvis vi var gået imod det på det tidspunkt. Vi stemmer selvfølgelig for, for det er en forbedring. Vi vil altid forfølge en forbedring, hvis den er inden for rækkevidde. Men nu har vi indgået en aftale, og den står vi ved.

Så er det hr. Pelle Dragsted.

Selvfølgelig skal Liberal Alliance stemme for. Vi stemmer også for forslaget. Men der er jo stor forskel på det og så på at låse det. Vi har her gjort en fælles indsats, ligesom vi gjorde det i forhold til offentlighedsloven og i mange andre spørgsmål, hvor vi faktisk var tæt på at have et flertal i Folketinget, som ville noget andet end de gamle magtpartier. Det er bare, som om Liberal Alliance har meldt sig fuldstændig ud af den kamp, og nu ser vi det igen i dag. Jeg synes bare, det er sørgeligt, for det her betyder, at der stadig væk vil være hemmeligholdelse og lukkethed over for danskerne i forhold til de politiske pengestrømme i dansk politik. Det kan godt være, at den aftale blev indgået, før Liberal Alliance indtrådte i regeringen, men så havde man da kunnet slå i bordet, den dag man sad og forhandlede et regeringsgrundlag, som man også har gjort på andre områder. Men det her er åbenbart ikke liberalt kernestof for Liberal Alliance.

Værsgo til hr. Leif Mikkelsen.

Jeg synes, at vi på baggrund af hr. Pelle Dragsteds udtalelser skal have slået helt fast, at der ikke er tale om, at det her er et lukket system, og at der er lukkethed omkring de politiske partier. Der er nu en række regler, og der er klare forbedringer. Så er der den detalje tilbage, som har været nævnt, nemlig det med erhvervsklubber, indsamlingsklubber, og hvad man nu kalder dem, fagforeninger osv. Kunne man nå en større åbenhed og forpligtelse på det område? Det er det, der er diskussionen, hvis vi nu skal sige det rent ud.

Der siger jeg, at partierne jo bare kan praktisere at offentliggøre det. Vi har en erhvervsklub i Liberal Alliance. Der er der ikke nogen der kan bidrage med over 20.000 kr., for så ryger de over til offentliggørelse i partiet. De regler kan man da bare vedtage i ethvert parti. Så er der sikret stor åbenhed, og så er der ingen problemer i det. Det samme gælder fagforeningernes annoncering for bestemte politiske partier osv.; der er såmænd nok at gøre, hvis man skal den vej. Nu er der taget gode skridt i den retning, og det stemmer vi for.

Så er det fru Susanne Eilersen, Dansk Folkeparti.

Tak. Jeg ville jo have stillet det samme spørgsmål som mine kolleger, for jeg blev faktisk lige så glad, da ordføreren startede på sin ordførertale og meldte ud, at ordføreren og ordførerens parti gerne havde set, at vi var gået det skridt længere, som også udvalget anbefaler, hvis der kunne være fundet et flertal for det. Og det kan der jo. Liberal Alliance må gerne være med i det betænkningsbidrag, som vi har sendt. Der er jo en mulighed for det. Så ordføreren står jo ligesom og taler både for og imod.

Jeg vil egentlig spørge endnu en gang: Hvis ordføreren og ordførerens parti på et tidspunkt ikke er med i regeringen, ønsker man så at bakke op om den betænkning, der ligger her?

Værsgo.

Det, jeg jo har understreget med al tydelighed i dag, er, at det er et meget, meget teoretisk spørgsmål, og det er sandsynligvis så langt ude i fremtiden, at jeg ikke kan se helt derud. Derfor vil jeg selvfølgelig ikke bevæge mig ud i at svare på den slags spørgsmål.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så er det hr. Torsten Gejl. Værsgo.

Alternativet er jo et værdibaseret parti. Vi er baseret på seks værdier, og en af dem er gennemsigtighed. Jeg synes ikke, at gennemsigtighed har det så let og godt i dag. Som Enhedslistens ordfører også gjorde opmærksom på, har forhandlingsforløbet bag den her aftale ikke være særlig åbent. Jeg synes ikke rigtig, at man, når man stiller spørgsmål til forligsparternes ordførere med en ærlig undren over, hvad argumenterne er for ikke at gå videre end det her, får ordentlige svar. Det er noget med, at det er noget bøvl for vores partiforeninger, eller at man bliver hængt ud på Facebook. Men jeg synes ikke, at det giver den grundargumentation, der gør, at det forklarer, hvorfor man ikke går længere, nu hvor man har chancen. Så jeg synes lidt, at man mørklægger årsagerne til, at man skal mørklægge det beløb, som folk betaler i partistøtte. Og det er jo det, vi behandler i dag, altså lov om ændring om private bidrag til politiske partier, offentliggørelse af politiske partiers regnskaber og lov om økonomisk støtte til politiske partier m.v.

Man kan vel roligt sige, at det er et meget længe ventet forslag. I 2015 kom partistøtteudvalget med sine anbefalinger i en betænkning. De foreslår en række ting, som er direkte til at implementere. Det er dog ikke de anbefalinger, regeringen foreslår. I stedet foreslår man en række ting, som i og for sig er positive, bl.a. at reglerne for åbenhed om bidrag på over 20.000 kr. i regional- og kommunalpolitik får samme krav, som der er i landspolitik; anonyme tilskud på over 20.000 kr. gøres forbudt; partiernes landsorganisationer underlægges revisionspligt. Det er alt sammen positive ting, som er et skridt i den rigtige retning, men vi synes, at det er et for lille skridt.

Danmark har fået kritik af Europarådets antikorruptionsenhed GRECO, fordi der er alt for lidt åbenhed om partistøtten i Danmark. Faktisk ligger vi i kategorien globalt utilfredsstillende, som er den hårdeste kritik, vi kan få. Det skaber jo mistillid til det politiske system, og ingen ved, om et parti eller enkeltpersoner lader deres politiske holdninger og beslutninger påvirke af bidragsydere med store pengepunge. Vi ved ikke, om det sker i Danmark. Men muligheden er der, fordi det på det her område er så utrolig lukket. Vi mener, at det er et stort problem.

Åbenhed omkring pengestrømme i politik er nemlig helt afgørende for et velfungerende demokrati. Derfor mener vi, at man i det mindste bør indføre partistøtteudvalgets anbefalinger, og de er som sagt lige til at implementere. Så det er lidt af en gåde, hvorfor regeringen og Socialdemokratiet ikke vil gøre det. Altså, partistøtteudvalgets anbefalinger går bl.a. ud på, at beløbsgrænsen for, hvornår bidrag må være hemmelige, sænkes fra 20.000 kr. til 10.000 kr.; den præcise størrelse af det samlede private bidrag fra den enkelte donor offentliggøres; at vi kommer de såkaldte pengeklubber til livs, dvs. pengeklubber, der tillader, at personer og virksomheder, der er særlig gavmilde over for nogle partier, kan holde sig helt ude af søgelyset med det, vi synes er lovlig kreative tekniske manøvrer og meget mere.

Vi mener ubestridt, at det danske demokrati fortjener en reel åbenhed om pengestrømmene i dansk politik. Derfor er vi rigtig glade for, at vi har kunnet give håndslag med Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om, at vi vil indføre partistøtteudvalgets anbefalinger den dag, vi får flertal. Og jeg glæder mig rigtig meget til, når jeg eller en anden ordfører for Alternativet i et kommende progressivt flertal kan gå op på den her talerstol og sammen med andre ordførere proklamere, at Folketinget har tænkt sig at indføre partistøtteudvalgets anbefalinger.

I mellemtiden stemmer vi for det her lovforslag, som alt andet lige vil være et lille skridt i den rigtige retning. Men jeg håber, at regeringen og Socialdemokratiet vil ændre holdning, så vi sammen kan sikre langt mere åbenhed i dansk politik, end det her lovforslag vil skabe.

Tak til hr. Torsten Gejl, og så er det hr. Andreas Steenberg, Radikale Venstre.

I Radikale Venstre har vi den holdning, at det er helt fint, at personer, organisationer og virksomheder giver et bidrag til et parti. Det synes vi er rigtig fint, hvis nogen har lyst til det. Og så synes vi, at partierne skal være åbne om det, så vælgerne kan se, hvem der har givet hvad og til hvem og hvilket beløb. Vi stemmer for det her lovforslag, fordi det alt andet lige er bedre end den lov, der er. Det her lovforslag vil sikre åbenhed om de donationer, der kommer til f.eks. en forening eller en kredsforening, hvor man i dag faktisk ikke skal oplyse om det i sit partiregnskab, hvis donationen er kommet på lokalt niveau. Det får man styr på. Man får også styr på, at alle partier – det gør de fleste i forvejen – skal have en revisor på, så man kan være sikker på, at partiet har oplyst om alt det, der er kommet ind. Det synes vi også er fornuftigt.

Men som det jo også er fremgået af debatten indtil nu, er vi med i det ret store mindretal, som godt kunne tænke sig at gå videre. Vi kunne godt tænke os, at der også kom åbenhed om det, som nogle kalder naturalier, altså donationer, som ikke er et beløb, der kommer ind på en konto, men som f.eks. kunne være en annonce. Vi kunne også godt tænke os, at der kom åbenhed om de her foreninger, hvor der bliver samlet penge ind, så befolkningen også kan se, hvad der er kommet ind der. Endelig kunne vi også godt tænke os, at beløbsgrænsen for, hvornår man må være anonym, blev sat ned fra de her 21.000 kr., tror jeg det ender på med lovforslaget her, til 10.000 kr., sådan at flere ting skal offentliggøres.

Så vi har ligesom mange andre et ønske om at gå videre, men vi støtter lovforslaget, fordi det er bedre end den lov, der gælder i dag.

Tak til ordføreren. Hr. Jacob Mark, Socialistisk Folkeparti.

Tak for det, og tak for debatten. Det her lovforslag kommer jo efter mange års diskussioner om, hvordan man skal indrette partistøtten og reglerne for partistøtte, også efter at vi som land har modtaget en del kritik for ikke at have åbenhed og gennemsigtighed nok. I forhold til spørgsmålet om partistøtte kan jeg egentlig ret godt lide den måde, Partistøtteudvalget har opfattet det at modtage partistøtte på, nemlig at det er helt okay at få partistøtte, at det er okay, at der er nogle virksomheder eller nogle foreninger, der har lyst til at støtte nogle partier, også med anselige beløb, men at der skal være åbenhed om det, så vælgerne selv kan tage den konsekvens, de nu måtte have lyst til at tage, på baggrund af det, og så man kan gennemskue, hvem der egentlig bliver støttet med hvad og af hvem. Så det er bare for at sige, at jeg egentlig synes, at det er helt okay med partistøtte, men jeg synes, at det må være et mål at få mere åbenhed, og det er også det, som både GRECO og Partistøtteudvalget ligesom har sagt.

Det her lovforslag er jo så et par skridt på vejen. Der er i den her debat blevet redegjort for, hvad det er for nogle skridt, nemlig at der skabes mere åbenhed om den private økonomiske støtte til partier, kandidatlister og enkeltkandidater, og også det her med, at man ikke længere må modtage anonyme tilskud på over 20.000 kr. Det synes jeg sådan set er ganske fornuftigt. Jeg synes bare, man skulle være gået skridtet videre, og det synes jeg man skulle have gjort sammen alle partierne imellem. Derfor kan jeg også godt ærgre mig lidt over, at der har været en lidt lukket proces om, hvordan den her aftale er kommet til verden. Jeg ved godt, at det er en mulighed, en regering har, men jeg synes egentlig, at vi partier har en fælles interesse i at få skabt åbenhed om det her. Jeg tror egentlig også godt, at vi på sigt kan komme endnu længere, end hvad der ligger i det her lovforslag.

Derfor er jeg også glad for det ret store og også lidt anderledes mindretal, end der plejer at være, sammen med Dansk Folkeparti, Alternativet, Radikale Venstre og Enhedslisten, som ligesom siger: Vi synes, at man, når det bliver muligt i forhold til det flertal, der ligger, skal gå skridtet videre og f.eks. offentliggøre beløbets størrelse, når det beløb, der modtages, er på over 20.000 kr., og også at der ikke må modtages anonyme tilskud på mellem 10.000 og 20.000 kr.

Så er der noget, der ikke har været sagt så meget om i debatten, og jeg siger det egentlig bare for sådan at bringe lidt pragmatisme ind i debatten. Partistøtteudvalget anerkender jo faktisk det problem, at hvis man vil kræve, at der er fuldstændig åbenhed om, hvor store beløb partierne får, hvis det f.eks. skal fremgå, at nu får et parti 500.000 kr., jamen så er der også den risiko, at partierne vil få mindre. Det skriver Partistøtteudvalget egentlig klart, og det synes jeg også de partier, der vil have mere åbenhed, skal anerkende, for det er da et problem, hvis de politiske partier bliver svækket på den baggrund.

Derfor synes jeg egentlig, at det forslag, som hr. Henrik Sass Larsen kom med – jeg tror, det var i Berlingske – er en vej at gå, nemlig at man arbejder hen imod en model, hvor der er total åbenhed om både beløbsstørrelse, og hvor beløbet kommer fra, men hvor man til gengæld styrker partierne og giver partierne mere kraft, så de ikke er afhængige af de her private donationer. For partierne er jo afhængige af støtte udefra, hvis de vil føre gode kampagner og komme ud med deres budskaber, og der tror jeg bare, at hvis man vil have den her åbenhed, så er man også nødt til at styrke partierne. Det synes jeg nogle gange bliver lidt glemt i den her debat, og derfor vil jeg også bare håbe, at når man på et tidspunkt tager skridtet videre og sikrer mere åbenhed, ligesom Partistøtteudvalget anbefaler, så er man måske også klar til at styrke partierne, for det tror jeg faktisk er i vores alle sammens interesse.

Så vi stemmer for det her, fordi det er et skridt i den rigtige retning, fordi det trods alt sikrer mere åbenhed, men vi glæder os til, at vi en dag får flertal for at sikre endnu mere åbenhed om partistøttereglerne.

Tak til hr. Jacob Mark. Så er det fru Mette Abildgaard, Det Konservative Folkeparti.

Tak for det. Der har jo allerede været en lang og indholdsrig debat, og jeg kommer sådan lidt som rosinen i pølseenden. Derfor har jeg også mulighed for at samle op på lidt af det, der er blevet sagt hidtil, og jeg synes jo i virkeligheden, at hr. Leif Mikkelsen kom med en meget vigtig pointe, nemlig at Danmark er et af de mindst korrupte lande i verden. Det skal vi glæde os over i den her debat, hvor jeg synes, det hurtigt kan komme til at lyde, som om man antyder alt muligt om sine politiske medspillere og modstandere.

Der ligger jo en række ændringer i det her lovforslag. Der ligger som nævnt, at i kommunerne og regionerne får kandidater og partier samme forpligtelse til at indberette og offentliggøre beløb på over 20.000 kr. Jeg skal personligt indrømme, at sådan troede sådan set at det allerede var. Jeg har i hvert fald haft den tro, og det tror jeg faktisk der er mange andre kandidater der også har troet, nemlig at der gjaldt de samme regler ved kommunal- og regionsrådsvalg som til folketingsvalg. Så jeg tror sådan set ikke, det vil gøre den store forskel, men nu sikrer vi i hvert fald, at det bliver fastlagt ved lov.

Derudover forsvinder muligheden for de anonyme bidrag på over 20.000 kr. – det synes vi også er meget fornuftigt – ligesom den her revisionspligt, som er blevet skrevet ind i lovforslaget, også er rigtig god. Jeg er klar over, at man ikke imødekommer alle de kritikpunkter, der har været fra GRECO, men der er dog en god række, som man imødekommer med den aftale, der er indgået her. Derfor kan vi også bakke op om den i Det Konservative Folkeparti.

Tak til ordføreren. Der er nogle bemærkninger. Fru Maria Reumert Gjerding, Enhedslisten. Værsgo.

Nu kender jeg ordføreren som en politiker, der altid gør sig meget umage med at svare på de spørgsmål, der bliver stillet hernedefra, og det sætter jeg meget, meget stor pris på.

Der er simpelt hen noget i det her, jeg ikke forstår, og som det kan være at ordføreren kan kaste lys over: Hvorfor er det, at befolkningen, vores vælgere, ikke skal kunne se, præcis hvem det er, der giver penge til politikerne? For hvis man ikke gør op med det her med pengeklubber, kan der stadig væk være de her anonyme bidrag. Det er mit ene spørgsmål.

Hvorfor er det, at det ikke er det fulde beløb? Der er jo så stor forskel på, om man giver 21.000 kr., eller man giver 1 mio. kr. Hvad er det, befolkningen ikke må få at vide, siden man ikke går hele vejen og følger Partistøtteudvalgets anbefalinger og sikrer den åbenhed, som jo er blevet efterspurgt i så mange år?

Værsgo til ordføreren.

Nu lagde spørgeren meget snedigt et vist pres på mig ved den indledende ros i forhold til rent faktisk at svare på spørgsmålene. Men jeg skal gøre mig så stor umage, som jeg overhovedet kan.

Spørgeren spørger til, når der bliver givet støtte til politikere. Når der bliver givet støtte til politikere, er det omfattet af partistøtteregler, og så skal det offentliggøres, hvem der har givet, hvis det er beløb på over 20.000 kr. På den måde har offentligheden i dag adgang til at se, hvem det er, der har givet støtte. Derudover offentliggør vi jo også vores endelige, samlede regnskaber, hvor man kan gå ind og se, hvad Det Konservative Folkeparti har fået i støtte i samlede beløb. Så du har et samlet beløb, du har en liste over dem, der har givet bidrag på over 20.000 kr., og så mener jeg faktisk ikke, at det er så væsentligt, om der er nogle, der har givet 30.000 kr., eller om de har givet 50.000 kr.

Jeg har det som politiker skønt med, at jeg i dag ikke aner, hvem der har givet hvilke tilskud til Det Konservative Folkeparti. Det kan jeg sige med fuldstændig loyalitet over for min egen sandhedspligt: Jeg har ingen anelse om det. Og det har jeg det godt med som politiker, for så ved jeg, at det ikke påvirker mig i de beslutninger, jeg skal træffe. Den viden er rar for mig selv at have.

Fru Maria Reumert Gjerding.

Men hvis det er ligegyldigt for ordføreren, om det er 30.000 kr. eller 50.000 kr., hvorfor må folk så ikke få det at vide? Og det er jo ikke rigtigt, at det skal offentliggøres, så snart man giver penge til politikerne eller til partierne, og det er over 20.000 kr., for man har nemlig det her smuthul i form af erhvervsklubber og indsamlingsforeninger, som jo er blevet kritiseret rigtig meget, netop fordi de gør det muligt at omgå det, der er intentionerne med reglerne, nemlig at man skal kunne se, hvem det er, der giver over 20.000 kr. Så hvorfor har man ikke fra Det Konservative Folkepartis side sørget for at lukke det hul og sørget for – hvis det er ligegyldigt – at befolkningen netop får indsigt i det fulde beløb. Jeg forstår det oprigtig talt ikke.

Værsgo.

I spørgerens første spørgsmål spurgte spørgeren ind til den støtte, der bliver givet til politikerne. Og det var det, jeg svarede på. Nu spørger spørgeren så til partierne, og der er jeg med på at der er nogle regler i forhold til erhvervsforeninger. Men jeg synes faktisk, jeg svarede på det, der blev spurgt om i det første spørgsmål, nemlig støtte til politikere.

Så bliver der også spurgt: Hvorfor så ikke bare offentliggøre det, hvis det er ligegyldigt for mig som politiker? Det er ligegyldigt for mig som politiker, men jeg er ikke sikker på, at det er ligegyldigt for virksomhederne. Jeg tror, at hr. Søren Gade har fuldstændig ret i det, han sagde fra talerstolen tidligere, nemlig at der er mange virksomheder, som er bekymrede for, at vi får en offentlig domstol, i forhold til hvilke partier de støtter med hvilke beløb. Og jeg synes et eller andet sted, at det er positivt, når der bliver bidraget til demokratiet, for de brochurer, vi alle sammen kan trykke, er dem, der gør, at vi kommer ud på gaden og møder vælgerne og diskuterer politik.

Så er det hr. Pelle Dragsted, Enhedslisten.

Jeg har De Konservatives senest offentliggjorte årsregnskab her foran mig, og der fremgår det, at en af bidragsyderne på over 20.000 kr. er noget, der hedder C-Business, som er en af de her erhvervsklubber. Jeg vil bare gerne høre ordføreren, om ordføreren vil oplyse, hvilken virksomhed der gemmer sig bag C-Business. Hvor mange af dem har ydet over 20.000 kr., og hvor mange har ydet under 20.000 kr.? Og i så fald: Hvor store er beløbene?

Ordføreren.

Jeg ville gerne svare ordføreren, hvis jeg kunne, men det kan jeg ikke, for jeg aner ikke, hvilke støttebeløb der er givet til Det Konservative Folkeparti. Det er jeg som folkevalgt politiker fuldstændig ude af, og det har jeg det så godt med. Det er vores partisekretariat, der tager sig af den slags. Jeg er ikke ude og lobbye i virksomheder for, at de skal melde sig ind i C-Business. Det er adskilt hos os. Det er der nogle andre der tager sig af. Så jeg kan simpelt hen ikke svare på, hvem der har givet over 20.000 kr., og hvilke beløb de måtte have givet, for det er ikke en viden, jeg sidder inde med. Derfor kan jeg være fuldstændig sikker på, at det heller ikke noget, der påvirker mig i det politiske arbejde, jeg laver.

Man skal være venlig at trykke sig ind for sin anden korte bemærkning. Værsgo til hr. Pelle Dragsted.

Det skal jeg forsøge at huske; det er en ny regel. Nu ved jeg jo, at andre af de erhvervsklubber, f.eks. regeringspartiet Venstres erhvervsklub, har særlige arrangementer, hvor ministre optræder – det foregår endda på statsministerens residens, Marienborg – og der kan man altså, hvis man altså har 20.000 kr., købe sig til særlig adgang til landets ministre. Jeg ved ikke, om det også er tilfældet hos De Konservative. Men altså det her med, at der er helt adskillelse mellem de folkevalgte og de her pengeklubber, er i så fald kun hos Det Konservative Folkeparti. Ordføreren må derfor gerne oplyse, om ordføreren kan udelukke, at der også er den slags arrangementer, hvor politikerne møder medlemmerne af de her erhvervsklubber. Det ville undre mig meget, for det er i hvert fald ikke tilfældet i de andre partier.

Egentlig er mit spørgsmål bare: Ville det ikke være rimeligt, at de danskere, der vil stemme på Det Konservative Folkeparti, ved, hvem der gemmer sig bag C-Business?

Værsgo, ordføreren.

Det, hr. Pelle Dragsted spurgte mig om i sit første spørgsmål, var, hvor mange i den her erhvervsklub der giver over 20.000 kr., og det ved jeg ikke. Det ved jeg ganske oprigtig talt ikke. Jeg kender godt navnene på flere af de virksomheder og foreninger og alt muligt andet, som er med i C-Business, og jeg kommer også en gang imellem til de her arrangementer og diskuterer erhvervspolitik, retspolitik og alt muligt andet med de her mennesker. Men jeg aner ikke, hvor meget de har givet. Jeg tror, at der er et eller andet engangsbeløb for at være med i den her klub, og så aner jeg ikke, om der er nogle, der giver mere end det.

Hr. Torsten Gejl, Alternativet.

Det er rigtigt, at vi er et af de mindst korrupte lande i verden, og det er skønt, men det betyder jo ikke, at vi ikke skal bekymre os om, at Danmark længe har fået kritik af Europarådets antikorruptionsenhed, GRECO, for der er alt for lidt åbenhed om partistøtten i Danmark, faktisk ligger vi i kategorien globalt utilfredsstillende, som er den hårdeste kritik, man kan få på det her område.

Det er jo, fordi vi bekymrer os om de her udfordringer. Vi bekymrer os om de her spørgsmål, og der mangler jeg stadig væk en hovedargumentation for, hvorfor vi ikke går videre nu, når vi er så gode på det her felt. Jeg synes, at argumentationen flagrer. Socialdemokraterne mener, at det skaber bøvl i partiforeningerne. Venstres ordfører har sagt, at folk bliver hængt ud på Facebook. Konservatives ordfører siger, at det er en skøn fornemmelse ikke at vide det. Men det virker som en argumentation, der flagrer i alle retninger, i stedet for at man har sat sig sammen og med åbne øjne fundet ud af, at det er derfor, vi gør det. Der er en grundargumentation. Den savner jeg stadig væk. Kan ordføreren give mig nogle mellemregninger? Hvorfor er det, at vi ikke skal oplyse, hvor store beløb folk giver, hvis det er over 20.000 kr.?

Værsgo.

Det er meget muligt, at spørgeren har ret i, at argumentationen flagrer, forstået på den måde, at vi har forskellige begrundelser for, hvorfor vi mener, at det her er en fornuftig aftale. Der er forskel på Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Venstre og Socialdemokratiet. Det er der, så derfor synes jeg også, at det er helt fair, at vi har forskellig argumentation bag det her forslag. Jeg har ikke selv været med i processen, da man lavede den her aftale, og hvis der er en – så at sige – indrømmelse, jeg gerne vil give fra talerstolen i dag, er det, at jeg synes, at vi skal have en bedre proces omkring nogle af de her ting, også internt i partiet. Jeg synes, at jeg har haft nogle overvejelser i forhold til, hvordan vi selv drøfter det her internt i mit parti. Der synes jeg ikke at det har fyldt nok i vores interne debat, så det er noget af det, jeg tager med mig fra salen i dag, men jeg står fuldstændig ved det forlig, vi har indgået, også selv om partierne har forskellige holdninger til, hvorfor man nu er landet, hvor man er.

Tak til ordføreren. Så er det økonomi- og indenrigsministeren. Værsgo.

Jeg vil gerne starte med at takke for en god debat, som jo er kommet ned i mange detaljer i forhold til spørgsmålet om private bidrag til politiske partier. Jeg kan forstå, at der sådan set generelt er en positiv tilkendegivelse over for lovforslaget. Jeg har ikke helt overblik over, om det er alle partier, der stemmer for, men det virker, som om vi er meget tæt på under alle omstændigheder, og det kan man som minister kun være glad for.

Det lovforslag, vi diskuterer her, udmønter en politisk aftale, som er indgået mellem trekløverregeringen og Socialdemokratiet, og som kræver en lovændring. Lovforslaget udmønter således fire elementer fra aftalen. For det første, åbenhed om bidrag til alle niveauer i partierne og til enkelte kandidater; for det andet, forbud mod anonyme bidrag over beløbsgrænsen på 20.000 kr. til partier og kandidatlister; for det tredje, en pristalsregulering af beløbsgrænsen på 20.000 kr.; og for det fjerde revisionspligt vedrørende regnskaberne for partiernes landsorganisationer.

Den del af den politiske aftale, der ikke kræver lovændring, det femte element, vil blive udmøntet, ved at Økonomi- og Indenrigsministeriet efter lovforslagets vedtagelse udarbejder en vejledning, der indeholder detaljerede retningslinjer for, hvornår der er tale om støtte, der er omfattet af partistøtteloven og partiregnskabsloven.

Partistøtteområdet kan jo dele vandene, og det kan i hvert fald lægge op til stor debat, men jeg synes, at det er glædeligt, at vi nu i et af verdens mindst korrupte lande laver en mere åben partistøttelovgivning, end der hidtil har været, noget, der har været talt om i rigtig mange år, og noget, som der intet er blevet gjort ved, men som det nu rent faktisk lykkes at gøre noget ved.

Så jeg er glad for, at vi har lavet denne aftale, og jeg er glad for, at vi får mere åbenhed, og jeg er glad for, at det ser ud til, at det er et endog meget bredt flertal i Folketinget, der støtter lovforslaget. Tak for det.

Tak for det. Der er en række korte bemærkninger, først fra fru Maria Reumert Gjerding, Enhedslisten.

Jeg vil gerne – for det blev jeg opfordret til af Venstres gruppeformand – spørge regeringens repræsentant, ministeren, om forløbet af den her aftale. For jeg synes, det er mærkeligt, at det ikke er alle Folketingets partier, der er blevet inviteret, men kun en lille eksklusiv skare. Jeg kunne så forstå på hr. Leif Mikkelsen, at skaren endda er endnu mere eksklusiv end først antaget, nemlig at det ikke er regeringspartierne og Socialdemokratiet, men at det er Venstre og Socialdemokratiet, fordi aftalen blev lavet, før Liberal Alliance og De Konservative trådte ind i regeringen.

Har det været forløbet? Er den her aftale baseret på to partier, der har besluttet, hvordan det her skal være fremadrettet, og har Liberal Alliance og De Konservative så rettet ind?

Værsgo.

For det første vil jeg bare starte med at sige, at det ikke er helt usædvanligt, at der er forhandlinger i Folketinget, hvor ikke alle Folketingets partier er inviteret. Det har Enhedslisten sikkert oplevet i andre tilfælde, hvis jeg nogenlunde kan Enhedslistens partihistorie korrekt, og det har vi også måttet sande i Liberal Alliance gennem årene. Selv når ministre nogle gange har bedyret, at de syntes, vi skulle være med, har vi fået at vide, at det af en eller anden mærkelig grund ikke kunne lade sig gøre, fordi der var et parti i den pågældende kreds, der ikke var interesseret i at have os med. Nogle gange har der ikke engang været en begrundelse, og så har man jo bare kunnet gætte sig til, hvorfor det har været på den måde.

For det andet vil jeg sige, at hvis man ser på resultatet af det seneste folketingsvalg, vil man i hvert fald kunne se, at partierne Venstre og Socialdemokratiet ikke har flertal i Folketinget alene, hvorfor de selvfølgelig ikke kan lave aftaler uden medvirken af andre partier.

Fru Maria Reumert Gjerding.

Det her er så principielt. Det her handler om befolkningens og vælgernes mulighed for at få indblik i, hvilke økonomiske interesser der gemmer sig bag partierne. Det her er nogle regler, der angår os alle sammen. Derfor er det underligt, at det ikke er alle Folketingets partier, der er blevet indbudt til at følge op på et regeringsnedsat ekspertudvalgs anbefalinger om partistøtte. Kan ministeren ikke godt forklare Folketinget, hvorfor det har været en lille lukket skare, der har holdt forhandlingsmøde om det her uden at inddrage alle os andre?

Værsgo, ministeren.

For det første er jeg enig i, at det er principielt. Det er derfor, at jeg både principielt og reelt er utrolig glad for, at vi nu får mere åbenhed om partistøtte i Danmark – den mest åbne partistøttelov, vi har haft her i landet. Det synes jeg sådan set er rigtig dejligt. For det andet har vi jo lavet en aftale, som vi er glade for, med nogle samarbejdspartier, i det her tilfælde Socialdemokratiet, som vi er glade for at have lavet en aftale med.

Det er jo ikke sådan, at Enhedslisten kommer til at blive involveret i alt det, Enhedslisten har lyst til. Det er jo også sådan, at Enhedslisten sikkert synes, det ville være dejligt at få indflydelse på finansloven under den her regering, men jeg tvivler på, det kommer til at ske i et større omfang end med mindre delaftaler. Men det er så bare mit gæt, og det kan være, fru Maria Reumert Gjerding har et andet gæt.

Hr. Pelle Dragsted, Enhedslisten.

Sagen er vel bare, at Liberal Alliance i det her selskab har indgået en alliance med de gamle magtpartier om at bevare en meget stor lukkethed. Det er vel den helt korte historie. Det, der så er spørgsmålet, er, hvad Liberal Alliance vil gøre fremadrettet. For jeg var i debat med ministeren, dengang aftalen var blevet lavet, nemlig i »Debatten« på DR, og da sagde ministeren, at ministeren så det her som et maratonløb, hvor man nu var nået de første kilometer, og at ministeren var parat til at løbe videre, længere frem, og få mere åbenhed. Nu er et maratonløb jo omkring 42 km, så de første kilometer må jeg forstå som en relativt lille del af vejen. Så mit spørgsmål er egentlig bare:

Står ministeren ved det, som ministeren sagde i »Debatten« dengang, nemlig at vi f.eks. på den anden side af et valg kan tage skridt, så vi kan komme bare i nærheden af de anbefalinger, som både Partistøtteudvalget og GRECO er kommet med? For det kan godt være, at vi får den mest åbne partistøttelovgivning nogen sinde i Danmark, men vi har stadig den mindst åbne partistøttelovgivning i forhold til sammenlignelige lande.

Værsgo.

Nu synes jeg, hr. Pelle Dragsted skal slappe lidt af. Det er sådan, at hvis vi ser på nogle af de sammenlignelige lande, så har Norge en beløbsgrænse på 28.500 dkr. Nederlandene har en beløbsgrænse på 33.500 dkr., Storbritannien har en beløbsgrænse på 65.400 kr., og Tyskland har en beløbsgrænse på 74.400 kr. Det skal sammenlignes med de 20.000 kr., vi har her i Danmark. Så pas nu på med, hvilke konklusioner man drager om, hvad der er mest, og hvad der er mindst, for det er nok mest blodtrykket, der kommer til at stige ved det, og ikke beløbsgrænserne – og heldigvis for det, for det har vi ikke haft nogen intention om.

Det, jeg kan sige, er, at jeg selvfølgelig står ved de ord, jeg har sagt. Hr. Leif Mikkelsen har på glimrende vis redegjort for, hvad der er Liberal Alliances politiske synspunkter, og jeg glæder mig over, at det er lykkedes for Liberal Alliance at indføre mere åbenhed i partistøtten, i modsætning til hvad der lykkedes for Enhedslisten, da de var støtteparti for først Poul Nyrup Rasmussens og senere Helle Thorning-Schmidts regering.

Hr. Pelle Dragsted.

Jeg slapper helt af. Det er jo ikke mig, der skal løbe en maraton, men ministeren. Men lad os nu lade det ligge.

Det er jo rigtigt, at der er nogle andre beløbsgrænser andre steder, men til gengæld er der så fuld åbenhed om, hvilke beløb der bliver givet på den anden side af beløbsgrænsen, og det er sådan set det, der er kritikken her. Jeg har ikke hørt nogen, der har kritiseret voldsomt, hvor beløbsgrænsen ligger. Vi så gerne, den lå lidt lavere, men det store problem er selvfølgelig, at der ikke er åbenhed på den anden side. Og det allerstørste problem er eksistensen af de her erhvervsklubber, som jo sådan set underminerer alt det andet, fordi man alligevel kan omgå reglerne gennem etablering af en erhvervsklub.

Men jeg vil egentlig hellere vende tilbage til det andet, for som jeg forstod Liberal Alliances ordfører, blev den her aftale sådan set lavet (Formanden: Taletiden er udløbet), inden regeringen trådte til, og nu siger ministeren, at den blev lavet ... (Formanden: Det er altid godt at starte med et spørgsmål og så komme med argumentationen bagefter).

Jeg tror, ministeren forstod spørgsmålet.

Det er godt.

To ting tror jeg der var, hvis jeg nåede at høre det hele. For det første vil jeg sige til det andet, at det er sådan, at den her aftale er blevet afsluttet, mens jeg har været økonomi- og indenrigsminister, og det står jeg på mål for.

For det andet og i forhold til erhvervsklubber vil jeg bare gentage det, hr. Leif Mikkelsen sagde: I Liberal Alliance har vi det sådan, at man ikke kan give mere end 20.000 kr. om året til partiet gennem vores erhvervsklub. Det kan man ikke. Det vil sige, at i Liberal Alliance har vi selv pålagt os fuldt de samme regler, lige meget hvor pengene måtte komme fra, og det vil jeg bare sige at vi er rigtig stolte af. For vi er stolte af de mennesker, der sponsorerer vores parti.

Så er det hr. Torsten Gejl, Alternativet.

Tak. Jeg har jo i dag været lidt på jagt efter meningen med det her. Da jeg gik ind i salen i dag, vidste jeg godt, hvad jeg ville stemme, men jeg tænkte, at når jeg går ud, vil jeg prøve at finde ud af, hvorfor det er, at regeringen ikke ønsker at gå længere i det her spørgsmål. Der har været et puslespil af argumenter, fra at det skaber bøvl i partiforeningerne – det er et bøvl, som Alternativet gerne vil pålægge vores partiforeninger til gengæld for gennemsigtighed – til at det er skønt ikke at vide det, jeg ville synes, det var skønt at vide det, eller at man bliver hængt ud på Facebook. Der ville jeg høre Liberal Alliances minister: Hvad er jeres argument?

Værsgo.

Jeg vil bare lige sige, at jeg er landets minister. Jeg står på mål for den politiske aftale, der er blevet lavet, og jeg går ikke ind i et arkæologisk arbejde og spørger Socialdemokratiet, Venstre, Det Konservative Folkeparti – Liberal Alliance spørger jeg selvfølgelig – hvorfor det er, at man mener, som man gør. Det er ikke afgørende for mig, hvorfor partierne mener, som de gør. Det, jeg glæder mig over, er, at vi får mere åbenhed. Vi får åbenhed om bidrag til alle niveauer i partierne og til enkeltkandidater; vi får forbud mod anonyme bidrag over beløbsgrænsen på 20.000 kr.; og vi får revisionspligt vedrørende regnskaberne for partiernes landsorganisationer. Det er vel også derfor, hr. Torsten Gejls parti stemmer for. Det er jo, fordi det her er et forslag, der trækker i den rigtige retning, hvis man mener det, som Alternativet mener.

Hr. Torsten Gejl.

Tak. Så vil jeg gerne spørge landets minister: Hvorfor er det, at Liberal Alliance ikke gerne vil gå længere? Hvad er argumenterne?

Værsgo.

Hr. Leif Mikkelsen har jo på glimrende vis argumenteret for og redegjort for Liberal Alliances synspunkter. De er kendte, og de er også refereret af Enhedslisten. Det er en dejlig dag, folk interesserer sig for vores synspunkter, og så er det bare, at jeg siger: Det er sådan set også en god dag, når vi går i den retning, som Liberal Alliance gerne vil. Jeg skulle da være et skarn, hvis ikke jeg glædede mig over, at nu går det endelig i den retning, som Liberal Alliance gerne vil. Det er i 20-25 år, eller hvor meget det nu er, siden man ændrede det her sidst, ikke gået i den rigtige retning. Nu gør det det. Tillykke til os.

Tak for det.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udvalget for Forretningsordenen. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

Så vil jeg udsætte mødet til kl. 13.00.

Mødet er udsat. (Kl. 11:56).