Udvalget for Landdistrikter og Øer 2016-17
L 197
Offentligt
1756182_0001.png
Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Telefon 72 28 24 00
[email protected]
Sagsnr.
2017-237
Doknr.
464831
Dato
11-05-2017
Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer har d. 2. maj 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 1 (L 197) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Henning Hyllested (EL).
Spørgsmål nr. 1:
”Vil den såkaldte trafikale ligestilling for færgetransport til øerne med dette
lovforslag
være gennemført - bortset fra 6 uger i højsæsonen? I benægtende fald, hvor meget
mangler herefter for, at den trafikale ligestilling er gennemført - bortset fra 6 uger i
højsæsonen?”
Svar:
Der var i forbindelse med ordningens etablering bred politisk enighed om den samlede
model for udmøntningen af et landevejsprincip.
I min besvarelse af 23. marts 2017 af spørgsmål nr. 65 (alm. del) fra Udvalget for
Landdistrikter og Øer har jeg nærmere beskrevet den konkrete udformning af lande-
vejsprincippet og de antagelser, der ligger til grund herfor.
Jeg kan bekræfte, at lovforslaget betyder, at den trafikale ligestilling med den aftalte
model for udmøntningen af et landevejsprincip, vil være fuldt gennemført fra 2019 og
frem, med undtagelse af højsæsonen (skolernes sommerferie), dvs. perioden fra den
sidste lørdag i juni og 6 uger frem, inkl. lørdag og søndag i umiddelbar forlængelse
heraf.
Med venlig hilsen
Simon Emil Ammitzbøll