Enhed
Opgaver og Struk-
tur
Sagsbehandler
Mona Boel Øster-
gaard
Koordineret med
Høringsnotat om udkast til forslag til lov om ændring af
lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kom-
muner (Udvidelse af landevejsprincippet for biler, passa-
gerer m.v. til og fra visse øer)
A. Modtagne høringssvar
Økonomi- og Indenrigsministeriet har modtaget i alt 15 høringssvar.
Følgende myndigheder og organisationer m.fl. (i alt 14) har meddelt, at de har be-
mærkninger: Fanø Kommune, Færgesekretariatet, Faaborg-Midtfyn Kommune, He-
densted Kommune, Holbæk Kommune, HORESTA, Læsø Kommune, Sammenslut-
ningen af Danske Småøer, Samsø Kommune, Skive Kommune, Svendborg Kommu-
ne, Ærø Kommune, Aabenraa Kommune og Sejerø Beboerforening.
Følgende myndigheder og organisationer (i alt 1) har meddelt, at de ikke har bemærk-
ninger: DI.
Følgende myndigheder og organisationer (i alt 20) har ikke afgivet høringssvar: As-
sens Kommune, Bornholms Regionskommune, Danmarks Rederiforening, Dansk
Erhverv, Danske Regioner, Friluftsrådet, Haderslev Kommune, Horsens Kommune,
Håndværksrådet, Kalundborg Kommune, KL, Langeland Kommune, Lolland Kommu-
ne, Norddjurs Kommune, Odder Kommune, Slagelse Kommune, Småøernes Færge-
selskaber, Struer Kommune, Visit Denmark og Aalborg Kommune.
B. Bemærkninger til lovforslaget
I det følgende foretages en tværgående gennemgang af de centrale politiske tilkende-
givelser, der er fremkommet i høringssvarene. Der er ud over de punkter, som omta-
les i det følgende, indarbejdet en række mere tekniske, herunder lovtekniske, ændrin-
ger i lovforslaget inden fremsættelsen på baggrund af ministeriets egen kvalitetssik-
ring af lovforslaget.
Det bemærkes, at lovforslagets del vedrørende kompensation for øget afgiftsbelast-
ning af tidsmæssige grunde ikke indgik i det udkast til lovforslag, som har været i ordi-
nær høring. Regeringen har besluttet, at kommuner kan få kompensation for afgifts-
mæssige konsekvenser som følge af, at et tilskud til nedsættelse af færgetakster er
omfattet af momslovens anvendelsesområde. Det betyder, at der skal etableres en
formel ramme for kompensationsordningen i form af en hjemmel til økonomi- og in-
denrigsministeren til at yde kompensation og til at fastsætte nærmere regler om ord-
ningen, herunder om opgørelse af kompensationens størrelse. Tilvejebringelsen af
den formelle ramme for kompensationsordningen vurderes hensigtsmæssigt at kunne
ske samtidig med ændringen af lovgivningen i forhold til en udvidelse af landevejs-
princippet.
Sagsnr.
2017 - 237
Doknr.
456982
Dato
26-04-2017