Til lovforslag nr.
L 194
Folketinget 2016-17
Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 24. maj 2017
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af ligningsloven
(Kvalifikation af selvstændig erhvervsvirksomhed ved deltagelse i et skattemæssigt transparent selskab)
[af skatteministeren (Karsten Lauritzen)]
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 26. april og var til 1. be-
handling den 4. maj 2017. Lovforslaget blev efter 1. behand-
ling henvist til behandling i Skatteudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og Skatteministeren sendte den 2. marts 2017
dette udkast til udvalget, jf. SAU alm. del – bilag 137. Den
26. april 2017 sendte skatteministeren de indkomne hørings-
svar og et notat herom til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
2 skriftlige henvendelser fra DI og FSR-danske revisorer.
Skatteministeren har over for udvalget kommenteret de
skriftlige henvendelser.
Deputationer
Endvidere har Danske Advokater, DI og FSR-danske re-
visorer mundtligt over for udvalget redegjort for deres hold-
ning til lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 4 spørgsmål til skatteministeren til
skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Et af udvalgets
spørgsmål til skatteministeren og dennes svar herpå er op-
trykt i bilag 2 til betænkningen.
2. Indstilling og politiske bemærkninger
Udvalget
indstiller lovforslaget til
vedtagelse uændret.
Socialdemokratiets, Dansk Folkepartis, Venstres, Liberal
Alliances, Alternativets, Radikale Venstres og Det Konser-
vative Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker, at de
støtter lovforslaget, der har til formål at imødegå, at perso-
ner, der reelt må antages at være lønmodtagere, anses for
selvstændigt erhvervsdrivende, blot fordi de ejer en andel i
et transparent selskab.
Partierne bemærker, at formålet med lovforslaget således
ikke er en generel begrænsning af partnerselskaber (P/S),
men specifikt at lukke det hul i reglerne, som Skatterådet
har gjort opmærksom på som opfølgning på en konkret af-
gørelse fra 2015.
Der er under lovforslagets behandling udtrykt bekymring
for lovforslagets rækkevidde, herunder at lovforslaget, når
det udmøntes i praksis, vil kunne medføre, at personer, der
må anses som selvstændigt erhvervsdrivende, fremover vil
blive beskattet som lønmodtagere.
S, DF, V, LA, ALT, RV og KF er derfor enige om, at
Skatteministeriet efter en periode på 3 år fra lovens ikraft-
træden foretager en gennemgang af praksis på området, bl.a.
baseret på Skatterådets afgørelser om bindende svar, og at
Folketingets Skatteudvalg orienteres om resultatet af gen-
nemgangen.
Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget støtter
lovforslaget og hensigten med at lukke for, hvad partiet ser
som et skadeligt hul i loven. SF er dog bekymret for, hvor
udbredt denne praksis med partnerselskaber er, og hvor me-
get den er vokset de senere år, da der i bemærkningerne til
lovforslaget konstateres en meget kraftig stigning i antallet
af partnerselskaber. Det kan dække over en helt naturlig ud-
vikling, men det kan også dække over et misbrug via hullet i
loven, og det mener SF at skatteministeren bør undersøge
nærmere.
Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på
tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret
med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til
at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i be-
tænkningen.
AX020219