L 194 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteudvalget 2016-17
L 194 Bilag 1
Offentligt

26. april 2017

J.nr. 2017 - 531

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrø-

rende forslag til lov om ændring af ligningsloven (Kvalifikation af selvstændig erhvervs-

virksomhed ved deltagelse i et skattemæssigt transparent selskab).

Karsten Lauritzen

/ Lise Bo Nielsen

L 194 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Accura

Advokatpartnerselskab

Accura finder det positivt, at Skat-

teministeriet lægger op til et af-

grænset og målrettet indgreb som

efterspurgt af Skatterådet.

Accura anfører, at lovforslaget re-

elt udelukkende vedrører situatio-

ner, hvor lønindkomst anses for at

kunne omkvalificeres til indkomst

ved selvstændig erhvervsvirksom-

hed, og at Skatteministeriet derfor

bør overveje, om indgrebets sigte

og formål mere klart skal fremgå

af lovens ordlyd og ikke kun af be-

mærkningerne.

Accura foreslår, at det i lovbestem-

melsen anføres, at det er ”vederlag

i et ansættelsesforhold”

(ordlyden

benyttet i LL § 7P) eller lignende,

som ikke kan anses for indkomst

ved selvstændig erhvervsvirksom-

hed, allerede som følge af, at delta-

geren ejer en andel af selskabet.

Accura mener, at uden en sådan

præcisering i bestemmelsens ord-

lyd vil den fremstå, som om den

har et bredere anvendelsesområde

end efterspurgt af Skatterådet.

Hvis det er tilsigtet, at bestemmel-

sen også skal have virkning for an-

dre former for indkomster eller

deltagere, bør det af retssikker-

hedsmæssige grunde fremgå af og

udtrykkeligt behandles i lovforsla-

get, så Folketinget kan tage stilling

hertil.

Formålet med lovforslaget er, at

personer, der ejer en andel af et

skattetransparent selskab, ikke skal

behandles som selvstændigt er-

hvervsdrivende i skattemæssig

henseende, hvis de rent faktisk

ikke opfylder kriterierne herfor.

Personer, der ejer en andel af en

skattetransparent selskab, skal såle-

des opfylde de helt sædvanlige kri-

terier for at kunne anses som selv-

stændigt erhvervsdrivende.

Det er korrekt, at de personer, der

omfattes af forslaget, i langt de fle-

ste tilfælde i stedet skal anses for

lønmodtagere. Det vil imidlertid

afhænge af de konkrete forhold. I

nogle tilfælde kan der være tale om

honorarmodtagere

–

altså perso-

ner, der hverken er selvstændigt

erhvervsdrivende eller lønmodta-

gere.

Det er opfattelsen, at den foreslå-

ede ændring derfor vil indebære, at

bestemmelsen vil få et for snævert

indhold.

Forslaget kan derfor ikke imøde-

kommes.

Afslutningsvist bemærker Accura,

at den skattemæssige behandling af

Det er vurderingen, at der er be-

hov for en justering af reglerne for

Side 2 af 27

L 194 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

skattetransparente selskaber gen-

nem tiderne

–

og også på det sene-

ste

–

har været præget af mange

enkeltstående og forskelligartede

indgreb, uden at der har været ta-

get stilling til, hvordan den sam-

lede skattemæssige behandling

bedst muligt kan indrettes, og om

de mange enkeltstående særbe-

stemmelser reelt medfører en hen-

sigtsmæssig og sammenhængende

behandling.

Accura opfordrer derfor til, at der i

forbindelse med dette og øvrige

lovgivningsinitiativer foretages en

samlet og principiel vurdering af,

hvordan skattemæssigt transpa-

rente selskaber skal behandles og

beskattes i Danmark, eventuelt via

Skattelovrådet.

at dæmme op for det skred i son-

dringen mellem den skattemæssige

status som lønmodtager og selv-

stændigt erhvervsdrivende, som

Skatterådets afgørelse

(SKM2015.729.SR) er udtryk for,

jf. også Skatterådets henvendelse

til skatteministeren.

Det er derfor opfattelsen, at det

ikke er hensigtsmæssigt at lade ju-

steringen af skattereglerne afvente

en evt. samlet skattemæssig be-

handling af skattetransparente sel-

skaber.

Advokatsamfundet

Advokatsamfundet har ingen be-

mærkninger til lovforslaget.

Dansk Byggeri

Dansk Byggeri har ingen bemærk-

ninger til lovforslaget.

Dansk Erhverv

Dansk Erhverv anfører, at bag-

grunden for lovforslaget er et bin-

dende svar fra Skatterådet, hvor

der bliver givet tilladelse til, at selv

personer med en meget lille ejeran-

del kunne indgå som partner i et

P/S. På denne baggrund indstil-

lede Skatterådet, at loven blev æn-

dret, da der ellers vil være en risiko

for, at reglerne ville blive misbrugt.

Dansk Erhverv mener, at formålet

med forslaget ikke er at foretage

Hensigten med lovforslaget er ge-

nerelt at sikre, at lønmodtagere

ikke behandles som selvstændigt

erhvervsdrivende, såfremt de ikke

opfylder de skattemæssige kriterier

herfor. Hensigten med lovforslaget

er således, at det netop ikke skal

være afgørende for den skattemæs-

sige kvalifikation, hvorvidt der er

erhvervet en anpart i et skatte-

transparent selskab, f.eks. et part-

nerselskab.

Side 3 af 27

L 194 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

en stramning, men at sikre, at reg-

lerne er som før, Skatterådet afgav

det bindende svar.

Dansk Erhverv er indforstået med

et målrettet indgreb, der sikrer

mod udvanding af begrebet selv-

stændigt erhvervsdrivende ved at

gøre alle ansatte til partnere, men

finder det vigtigt, at man ikke

strammer praksis mere end højst

nødvendigt, og at de konstruktio-

ner, der i en årrække har eksisteret

bl.a. i liberale erhverv, ikke bliver

ramt unødigt med lovforslaget.

Dansk Erhverv mener derfor, at

det bør fremgå meget præcist af

lovforslaget, at

den brug af P/S’er

i bl.a. liberale erhverv, som man

har set i mange år, og som Skatte-

myndighederne har blåstemplet,

ikke skal rammes af indgrebet.

Personer, som hidtil er anset for

selvstændigt erhvervsdrivende

alene som følge af ejerskabet af en

anpart i et skattemæssigt transpa-

rent selskab, vil således også blive

omfattet af lovforslaget.

Det er således ikke hensigten med

lovforslaget at bevare retstilstan-

den fra før Skatterådets afgørelse.

Der kan i den forbindelse henvises

til, at Skatterådet i sin henvendelse

til skatteministeren netop skriver,

at afgørelsen er i tråd med eksiste-

rende praksis om partnerselskaber.

Lovforslaget vil kun omfatte de

personer, der efter de almindelige

kriterier skattemæssigt ikke kan

kvalificeres som selvstændigt er-

hvervsdrivende.

Dansk Erhverv foreslår, at det

præciseres i lovbemærkningerne, at

en lang række af de krav og forud-

sætninger, der som udgangspunkt

opstilles ved den skatteretlige vur-

dering af, om en person er løn-

modtager eller selvstændigt er-

hvervsdrivende, ikke bør have no-

gen vægt, når man vurderer, om en

deltager i et P/S er selvstændigt er-

hvervsdrivende.

Dansk Erhverv nævner som ek-

sempel, at der i et P/S m.m. typisk

ikke skiltes med partnerens eget

navn, at aktiverne vil ligge i virk-

somheden og ikke hos den enkelte

ejer, og at medarbejderne ikke vil

Det er opfattelsen, at det klare ud-

gangspunkt er, at der ved vurde-

ringen af, hvorvidt der er tale om

selvstændig erhvervsvirksomhed, i

alle tilfælde skal lægges vægt på de

kriterier, der normalt anvendes ved

denne vurdering. Dette bør også

gælde ved deltagelse i et partner-

selskab (P/S).

Kriterierne er gengivet i bemærk-

ningerne til lovforslaget.

Bemærkningerne til lovforslaget er

udbygget bl.a. i relation til de cen-

trale kriterier om risiko og indfly-

delse. Bemærkningerne er endvi-

dere udvidet for at illustrere, hvor-

dan kriterierne bør bedømmes

Side 4 af 27

L 194 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

være ansat af den enkelte partner

m.m.

Dansk Erhverv opfordrer til, at

bemærkningerne gennemgås med

henblik på at sikre, at der ikke i

vurderingen af P/S’er stilles nogle

krav, som disse typer af selskaber

ikke kan og skal efterleve.

bl.a. i forhold til store partnersel-

skaber med mange deltagere.

Hvorvidt en person er selvstændigt

erhvervsdrivende eller lønmodta-

ger/honorarmodtager afhænger af

en konkret vurdering. Denne vur-

dering vil altid skulle afspejle de

faktiske forhold, og det vil alt an-

det lige betyde, at nogle af kriteri-

erne vil kunne vægte tungere end

andre. Eller at nogle af kriterierne

er mere relevante end andre.

Det er således opfattelsen, at det

fortsat vil være muligt at blive an-

set for selvstændigt erhvervsdri-

vende, uanset at nogle af de gen-

givne kriterier ikke er opfyldt (evt.

fordi de ikke er relevante i den

konkrete sammenhæng), hvis blot

nogle af de øvrige kriterier er op-

fyldt, og der efter en samlet vurde-

ring er tale om selvstændig er-

hvervsvirksomhed.

DI anfører, at baggrunden for lov-

forslaget er, at Skatterådet har ret-

tet henvendelse til Skatteministe-

ren om, at Skatterådets afgørelse

SKM2015.729.SR formentlig bety-

der, at der ikke er nogen nævne-

værdig grænse for, hvor lille en

ejerandel i et partnerselskab man

kan erhverve, før man skal betrag-

tes som selvstændigt erhvervsdri-

vende, og at Skatterådet anser af-

gørelsen for at være i tråd med ek-

sisterende praksis, selv om denne

praksis har omhandlet en mindre

ejerkreds.

Der henvises til kommentaren til

Dansk Erhverv.

Side 5 af 27

L 194 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

DI henviser til, at det i bemærk-

ningerne til udkastet til lovforslag

anføres, at formålet med lovforsla-

get er at dæmme op for det skred i

sondringen mellem skattemæssig

status som lønmodtager og selv-

stændigt erhvervsdrivende, der er

opstået ved Skatterådets afgørelse,

og at det ikke er hensigtsmæssigt,

hvis lønmodtagere i almindelighed

kan opnå skattemæssig status som

erhvervsdrivende.

DI hæfter sig ved, at det i bemærk-

ningerne til høringsudkastet anfø-

res, at det vurderes, at modellen,

som Skatterådet har taget stilling

til, ikke på nuværende tidspunkt er

udbredt i noget betydeligt omfang,

og at forslaget således primært har

karakter af en værnsregel, som skal

hindre et fremtidigt utilsigtet min-

dreprovenu, samt at det skønnes i

bemærkningerne, at forslaget kun

vil have en meget begrænset pro-

venumæssig effekt, da deltagerne i

skattemæssigt transparente selska-

ber, der også før Skatterådets afgø-

relse blev anset for erhvervsdri-

vende, i vidt omfang fortsat vil

kunne anses som selvstændigt er-

hvervsdrivende.

DI forstår udkastet til lovforslag

således, at man overordnet ønsker

at bevare den nuværende retstil-

stand, men ønsker at sikre mod

uønsket ”skred” i praksis om son-

dringen mellem skattemæssig sta-

tus som lønmodtager og selvstæn-

digt erhvervsdrivende. DI foreslår,

at dette tydeliggøres i bemærknin-

gerne.

Side 6 af 27

L 194 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

DI gør opmærksom på, at der

igennem mange år er sket en kon-

centration i partnerdrevne virk-

somheder ved fusioner og orga-

nisk vækst. Denne tendens vil an-

tageligvis fortsætte, herunder som

følge af øget specialisering og in-

ternationalisering.

DI finder det væsentligt, at skatte-

reglerne ikke står i vejen for vækst

og konsolidering i virksomhe-

derne. Et større antal part-

nere/ejere i samme virksomhed

bør derfor ikke i sig selv føre til en

anden beskatning.

Den enkelte deltagers konkrete

indflydelse på virksomhedens

overordnede beslutninger er et ele-

ment i vurderingen af, om den på-

gældende kan anses for selvstæn-

digt erhvervsdrivende.

Generelt ses lovforslaget ikke at

forhindre fortsat vækst og konsoli-

dering i virksomhederne. Det er

dog opfattelsen, at jo større en

sammenslutning er, des mindre må

det som udgangspunkt formodes,

at den enkelte deltagers selvstæn-

dighed og indflydelse bliver. Sam-

menslutningens størrelse er dog

ikke i sig selv diskvalificerende for,

at deltagere heri kan blive anset for

selvstændigt erhvervsdrivende. Be-

mærkningerne er udbygget for at

illustrere dette tydeligere.

DI finder det vigtigt, at det gene-

relt vægtes højt at arbejde for

klare, langtidsholdbare og robuste

skatteregler. Det bidrager til at re-

ducere de administrative byrder,

minimere antallet af opslidende sa-

ger og styrke retssikkerheden. I til-

fælde som det foreliggende, hvor

der efter DI’s opfattelse ikke

umiddelbart er risiko for tab af

skatteprovenu (det er primært et

spørgsmål om periodisering),

havde DI gerne set en mere åben

proces med mulighed for inddra-

gelse af eksperter og berørte bran-

cher på et tidligere tidspunkt.

Det er afgørende, at der i lovgiv-

ningsprocessen gives bl.a. de be-

rørte parter mulighed for at kom-

mer med input og synspunkter. På

den baggrund er det prioriteret at

sende lovforslaget i ekstern høring

med en rimelig høringsfrist.

På den anden side vil det indebære

et væsentligt mindreprovenu for

det offentlige i form af et rentetab,

hvis lønmodtagere generelt får ad-

gang til at anse sig som erhvervs-

drivende i skattemæssig henseende

og bl.a. via virksomhedsordningen

kan udskyde beskatning til et se-

nere tidspunkt. På den baggrund

er det prioriteret at lovgive snarest

muligt.

Side 7 af 27

L 194 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Erhvervsstyrelsens Team

Effektiv regulering

(TER)

Erhvervsstyrelsens Team Effektiv

Regulering (TER) vurderer, at lov-

forslaget medfører administrative

konsekvenser under 4 mio. kr. år-

ligt for erhvervslivet. De bliver

derfor ikke kvantificeret yderligere.

FSR - danske reviso-

rer

FSR

–

danske revisorer

bemærker, at

lovforslaget fremsættes som følge

af Skatterådets henvendelse til

Skatteministeren, hvor Skatterådet

understreger, at et eventuelt lov-

forslag ikke bør ramme for bredt.

FSR

–

danske revisorer

forstår bag-

grunden således, at det med det

bindende svar blev muligt at blive

anset for selvstændigt erhvervsdri-

vende alene som følge af en ubety-

delig ejerandel i det selskab, hvori

man har været lønmodtager.

FSR

–

danske revisorer

finder, at

baggrunden for lovforslaget er, at

retstilstanden skal være som før

det bindende svar. Det vil sige, at

en ejerandel i et skattemæssigt

transparent selskab ikke alene kan

begrunde, at man anses for selv-

stændigt erhvervsdrivende.

FSR

–

danske revisorer

bemærker, at

dette også understøttes af bemærk-

ningernes provenuberegninger,

hvorefter forslaget kun vil have en

meget begrænset provenumæssig

effekt.

Der henvises til kommentaren til

Dansk Erhverv.

Side 8 af 27

L 194 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

FSR

–

danske revisorer

finder, at for-

slagets lovtekst er i overensstem-

melse med Skatterådets ønske om

et målrettet lovindgreb.

Herefter skal der efter FSR

–

dan-

ske revisorers

opfattelse lægges vægt

på følgende:

Hvem bærer den økonomiske

risiko for arbejdets udførelse?

Har ejeren reel indflydelse og

instruktionsbeføjelse?

Skatteministeriet har noteret, at

FSR

–

danske revisorer

anerkender,

at lovforslaget er i overensstem-

melse med Skatterådets ønske om

et målrettet lovindgreb.

FSR

–

danske revisorer

knytter føl-

gende kommentarer til ovenstå-

ende kriterier:

Vedrørende den

økonomiske risiko

anfører FSR

–

danske revisorer,

den eksempelvis består i, at ejeren

ikke er sikret et økonomisk afkast

af sit arbejde, idet ejeren risikerer

et afkast på nul eller et negativt af-

kast, afhængig af selskabets drifts-

resultat. Afkastet vil især afhænge

af den værdi, som ejeren og med-

ejerne tilfører den samlede virk-

somhed og dermed virksomhedens

samlede resultat.

Økonomisk risiko er også, at man

risikerer at miste sin investering

som følge af dårlig indsats fra en

selv eller fra øvrige ejere eller som

følge af fejl, erstatningssager, kun-

deflugt etc.

FSR

–

danske revisorer

anfører, at

det langt fra er sikkert, at en even-

tuel forsikring vil dække erstatnin-

ger, herunder navnlig hvis skaden

Den økonomiske risiko er et af de

centrale, sædvanlige kriterier, der

indgår i vurderingen af, om en per-

son skattemæssigt kan betragtes

som selvstændigt erhvervsdri-

vende.

I denne forbindelse har hæftelsen

som ejer en væsentlig betydning,

mens risikoen for ikke at blive ve-

derlagt for sit eget arbejde tillægges

mindre vægt, jf. Østre Landsrets

dom i SKM2007.35Ø.

Det er et kendetegn for selvstæn-

digt erhvervsdrivende, at de har en

væsentlig risiko i forhold til den lø-

bende indkomsterhvervelse.

Bemærkningerne til lovteksten er

udbygget for nærmere at illustrere,

hvordan vurderingen af den øko-

nomiske risiko bør foretages.

Side 9 af 27

L 194 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

skyldes grov uagtsomhed, eller at

skaden er større end forsikrings-

summen.

FSR

–

danske revisorer

mener, at

man er meget langt fra et lønmod-

tagerforhold, hvis man kan risikere

at miste sit levegrundlag, herunder

vederlag og sin investering som

følge af, at en medejer har begået

ansvarspådragende fejl.

Om det andet vigtige kriterium,

reel

indflydelse og instruktionsbeføjelse

anfø-

rer FSR

–

danske revisorer,

at det be-

tyder, at man har en reel stemme-

ret, der ikke er ubetydelig i forhold

til andre.

FSR

–

danske revisorer

gør opmærk-

som på, at større virksomhedssam-

menslutninger organiserer sig på

en sådan måde, at ledelsesmæssige

opgaver fordeles blandt forskellige

personer og ejere. Det betyder

ikke, at den enkelte ejer, der ikke

er udpeget til en særskilt ledelses-

funktion, ikke har reel indflydelse,

men blot at ledelsen konkret er ud-

delegeret til personer med kompe-

tence heri.

Den pågældende ejer vil ifølge

FSR

–

danske revisorer

have reel ind-

flydelse, forudsat at den enkelte

ejer ikke har en ubetydelig stem-

meret sammenlignet med andre

ejere, således at man derigennem

kan udøve sin indflydelse på virk-

somhedens strategi og drift.

Den enkelte ejer vil lede, tilrette-

lægge og instruere arbejdet dels i

Den enkelte deltagers indflydelse i

virksomheden er også et af de cen-

trale, sædvanlige kriterier i vurde-

ringen af, om en person skatte-

mæssigt kan betragtes som selv-

stændigt erhvervsdrivende.

Det er efter Skatteministeriets op-

fattelse ikke tilstrækkeligt at se på

den enkeltes stemmeret. Der må

konkret for hver enkelt ejer ses på,

om ejeren har en reel indflydelse

på virksomhedens overordnede

beslutninger.

Dette kriterium vil som udgangs-

punkt være lettere at opfylde, når

virksomheden har færre ejere.

Derfor er det opfattelsen, at det

må være formodningen, at det vil

være vanskeligere at opfylde dette

kriterium, når der er tale om en

virksomhed med mange ejere.

Det skal dog understreges, at der

er tale om en konkret vurdering,

hvor dette kriterium er et blandt

flere.

Der henvises i øvrigt til kommen-

taren til DI.

Side 10 af 27

L 194 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

forhold til dennes kunder og dels

ved at have indflydelse på udpeg-

ning af virksomhedens ledelse

igennem sin stemmeret.

Det er ifølge FSR

–

danske revisorer

ikke i sig selv diskvalificerende, at

der er tale om en større virksom-

hedssammenslutning med mange

ejere. Selv i tilfælde med blot tre

ejere, kan én ejer ikke bestemme

alt.

Endvidere må der ses på, om den

enkelte er undergivet instruktion

og tilsyn fra overordnede i virk-

somheden, herunder fra en valgt

bestyrelse.

FSR

–

danske revisorer

foreslår, at

lovbemærkningerne gennemgås

nøjere, idet de indeholder bemærk-

ninger, der kan skabe tvivl om

rækkevidden og kriterierne. FSR

–

danske revisorer

henviser til, at krite-

rierne på side 10 og 11 harmonerer

dårligt i forhold til, hvornår en

flerhed af personer driver er-

hvervsvirksomhed sammen, f.eks.

håndværkere, konsulenter, læger,

liberale erhverv mv.

Når man driver virksomhed sam-

men med andre, vil man f.eks. ikke

annoncere med sit eget navn, men

promovere virksomheden, alle ak-

tiver vil typisk ligge i virksomhe-

den, medarbejderne vil være til-

knyttet virksomheden og ikke den

enkelte ejer, ligesom det er virk-

somheden og ikke den enkelte ejer,

der er momsregistreret.

Bemærkningerne til lovforslaget er

udbygget bl.a. i relation til de cen-

trale kriterier om risiko og indfly-

delse. Bemærkningerne er endvi-

dere udvidet for at illustrere, hvor-

dan kriterierne bør bedømmes

bl.a. i forhold til store partnersel-

skaber med mange deltagere.

Der henvises i øvrigt til kommen-

taren til Dansk Erhverv.

Gorrissen Federspiel Ad-

vokatpartnerselskab

Gorrissen Federspiel anfører, at

afgrænsningen mellem selvstæn-

digt erhvervsdrivende og lønmod-

tagere er udviklet gennem en lang

Det er korrekt, at Skatterådet fin-

der, at det bindende svar, som

Skatterådet selv har afgivet, er i

overensstemmelse med praksis.

Side 11 af 27

L 194 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

og fast praksis og er karakteriseret

ved (med)ejerskab til en virksom-

hed, som drives med profit for øje.

Den selvstændigt erhvervsdrivende

foretager investeringer og påtager

sig risikoen. Hvis virksomheden

giver underskud, får den erhvervs-

drivende ingen betaling for sit ar-

bejde eller sin risiko.

Gorrissen Federspiel anfører, at

afgørelsen SKM 2015.729SR er i

tråd med tidligere afgørelser, og

finder, at det er i strid med Skatte-

rådets opfattelse, når det anføres i

bemærkningerne, at

”Det foreslås at

dæmme op for det skred i sondringen

mellem skattemæssig status som lønmod-

tager og selvstændigt erhvervsdrivende, der

er opstået ved Skatterådets afgørelse

SKM2015.729SR”,

idet Gorrissen

Federspiel anfører, at Skatterådet

jo netop ikke mente, at afgørelsen

var udtryk for et skred i sondrin-

gen, men tværtimod at afgørelsen

var ”i tråd med” gældende praksis.

Ifølge Gorrissen Federspiel er for-

slagets reelle motivation ikke at

rette op på et ”skred i sondrin-

gen”, men forslaget udgør et poli-

tisk ønske om at begrænse mulig-

heden for, at medejere af en virk-

somhed kan anses for selvstændigt

erhvervsdrivende i relation til virk-

somhedsordningen (men ikke i

forhold til risiko, hæftelse og over-

skudsdeling).

Hidtil ses der dog ikke i praksis at

være taget stilling en sådan kon-

struktion før Skatterådets afgø-

relse.

Skatterådets henvendelse til skatte-

ministeren med henblik på en lov-

ændring må imidlertid betragtes

som en advarsel om, at Skatterådet

mener, at der er sket et skred i

sondringen mellem status som løn-

modtager og selvstændigt er-

hvervsdrivende.

Skatterådet anfører i brevet til

skatteministeren, at:

”Udfordringen

består således i, at man som deltager i

f.eks. et såkaldt partnerselskab

–

ved at

erhverve selv en meget lille andel i form af

en aktie i partnerselskabet

–

kan blive

behandlet som selvstændigt erhvervsdri-

vende, men uden at man bærer en reel

økonomisk risiko og uden reelt at have

større indflydelse end en lønmodtager.”

Skatterådet anfører endvidere i

slutningen af brevet til skattemini-

steren, at:

”Der er dermed

en risiko

for, at de øvrige ledelseslag i eksisterende

partnerselskaber bl.a. i rådgiverbranchen

fremover vil blive ”partnere”, eller at an-

dre virksomhedstyper vil organisere sig

som partnerselskaber med henblik på de

nævnte skattemæssige fordele.”

Gorrissen Federspiel noterer, at

Skatterådet har fundet, at selvstæn-

digt erhvervsdrivende stilles bedre

Lovforslaget er udtryk for et ønske

om, at lønmodtagere skattemæssigt

skal behandles som lønmodtagere,

Side 12 af 27

L 194 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

end lønmodtagere, da de selvstæn-

dige kan bruge virksomhedsord-

ningen. Derfor ønsker Skatterådet

at begrænse muligheden for at

blive selvstændigt erhvervsdri-

vende.

Gorrissen Federspiel anfører, at

det er et politisk valg, hvilke for-

hold der skal gælde for erhvervs-

drivende, men ikke om en er-

hvervsdrivende er erhvervsdri-

vende. Sammenlignes med en akti-

onær i et selskab, så er man aktio-

nær i selskabet uanset ejerandelens

størrelse. Dette er ikke et politisk

valg. Derimod er det et politisk

valg, hvilke fordele og ulemper en

aktionær skal tillægges.

Hvis lovgiver måtte finde, at virk-

somhedsordningen er for attraktiv,

så er den rette vej at gå at ændre på

ordningens indhold og ikke på

sondringen mellem selvstændigt

erhvervsdrivende og lønmodta-

gere.

Gorrissen Federspiel anfører, at

man lidt polemisk kan anføre, at

lovforslaget svarer til at sige, at

man ikke nødvendigvis er politi-

ker, hvis man er medlem af EU

Parlamentet, fordi den enkeltes

indflydelse i EU Parlamentet er

meget begrænset. Eller at en politi-

ker, der repræsenterer et politisk

parti uden indflydelse, ikke skal an-

ses for politiker.

Ifølge Gorrissen Federspiel burde

afgrænsningen af, om man er poli-

tiker, ikke afhænge af den konkrete

indflydelse. Hvis man er politiker,

er man politiker, ligesom man er

selvom de ejer en andel af f.eks. et

partnerselskab.

Det er opfattelsen, at den skatte-

mæssige afgrænsning mellem selv-

stændigt erhvervsdrivende og løn-

modtagere med lovforslaget brin-

ges tættere på og i overensstem-

melse med den afgrænsning, der

gælder efter dansk ret i almindelig-

hed, herunder efter selskabslovgiv-

ningen.

Det er samtidig, opfattelsen, at det

ikke skal være lettere at blive anset

for selvstændigt erhvervsdrivende i

skattemæssig henseende, blot fordi

man deltager i et skattemæssigt

transparent selskab.

Side 13 af 27

L 194 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

selvstændigt erhvervsdrivende, når

man er medejer af en erhvervsvirk-

somhed og deltager i den risiko og

overskudsdeling, der er forbundet

hermed.

Gorrissen Federspiel finder, at

Skatterådet i henvendelsen til Skat-

teministeren giver en misvisende

beskrivelse af de faktiske omstæn-

digheder i Skatterådets afgørelse,

idet Skatterådet anfører, at den er-

hvervsdrivende havde en meget

lille ejerandel, ikke bar nogen reel

økonomisk risiko og reelt ville

være underlagt instruktionsbefø-

jelse på samme måde som løn-

modtagere.

Ifølge Gorrissen Federspiel bar de

erhvervsdrivende i

SKM2015.729SR en reel økono-

misk risiko, idet de skulle købe en

ejerandel (hvilket ingen lønmodta-

gere gør), de fik kun vederlag, hvis

virksomheden gav overskud, og de

kunne blive mødt med betydelige

erstatningskrav, som kunne inde-

bære, at de erhvervsdrivende intet

tjente i en længere periode, eller at

virksomheden ligefrem måtte

lukke.

Gorrissen Federspiel finder, at det

ikke er rigtigt, at de erhvervsdri-

vende ikke bar nogen økonomisk

risiko. Til sammenligning bærer in-

gen lønmodtagere risiko af denne

art og størrelse.

Den økonomiske risiko indgår

som et af de centrale, sædvanlige

kriterier for skattemæssigt at

kunne anses for selvstændigt er-

hvervsdrivende.

Det må vurderes konkret, hvilken

reel risiko den enkelte har, særligt

under hensyn til hæftelsen.

Den enkelte deltagers hæftelse i

f.eks. et partnerselskab er ofte

mindre end en forholdsmæssig an-

del af det erstatningsansvar, som

selskabet kan blive mødt med.

Store potentielle erstatningskrav

kan således normalt ikke anvendes

som udtryk for den enkelte part-

ners risiko.

Der kan i øvrigt henvises til kom-

mentaren til FSR

–

danske revisorer.

Side 14 af 27

L 194 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Gorrissen Federspiel gør opmærk-

som på, at det er tendensen i libe-

rale erhverv at samle sig i større

enheder og internationale partner-

selskaber, hvor overskuddet forde-

les i forhold til den enkeltes ind-

sats og værdi. Det anføres, at det

siger sig selv, at den enkelte part-

ners ejerandel i en virksomhed

med flere tusinde partnere vil være

meget begrænset. Ikke desto min-

dre kan den enkelte partner tjene

mere og være mere succesfuld end

den erhvervsdrivende, som driver

sin egen virksomhed helt alene.

Det er partneren selv, der vælger,

om partneren heller vil være en

”lille” partner i en stor enhed eller

en ”stor” partner i en lille enhed.

Risikoen forbundet med deltagelse

i den store virksomhed kan langt

overstige risikoen ved deltagelse i

den lille virksomhed. Ejerandelens

størrelse er således ifølge Gorris-

sen Federspiel uden betydning for,

om man er erhvervsdrivende.

Det anføres, at indehaverne i

mange virksomheder har indbyr-

des forskellige ejerandele. Det gæl-

der, uanset om virksomheder dri-

ves i selskabsform eller i en skatte-

mæssigt transparent form. Mulig-

heden for forskellige ejerandele

gør det muligt at optage flere med-

ejere end ellers, herunder navnlig

dygtige medarbejdere, hvilket er

ikke blot i den enkeltes interesse,

men også i samfundets interesse.

Gorrissen Federspiel anfører, at

den erhvervsdrivende i et partner-

skab er nødt til at indordne sig ef-

ter de fælles spilleregler, som kan

Den enkelte deltagers indflydelse i

virksomheden er også et af de cen-

trale, sædvanlige kriterier, der ind-

går i vurderingen af, om en person

skattemæssigt kan betragtes som

selvstændigt erhvervsdrivende.

Det må formodes, at i en virksom-

hed med flere tusinde partnere må

det være udgangspunktet, at de fle-

ste deltagere ikke vil kunne anses

for selvstændigt erhvervsdrivende

efter den foreslåede lovændring.

Der kan i øvrigt henvises til kom-

mentaren til DI og FSR

–

danske

revisorer.

Side 15 af 27

L 194 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

sanktioneres af den valgte ledelse.

Dette er efter Gorrissen Federspi-

els opfattelse ikke det samme som

at være underlagt en instruktions-

beføjelse.

Gorrissen Federspiel anfører, at

forslaget betyder, at færre vil blive

selvstændigt erhvervsdrivende, idet

en række dygtige medarbejdere vil

takke nej til medejerskab, fordi det

vil være uattraktivt at bære en ri-

siko som selvstændig, men skatte-

mæssigt vil være stillet som løn-

modtager.

Det anføres, at med lovforslaget

blander staten sig i virksomheder-

nes interne forhold og stiller krav

til deres organisering. Det anføres

endvidere, at der gælder en for-

modning for, at virksomhederne af

egen drift indretter sig bedst mu-

ligt med henblik på at opnå det

bedst mulige resultat i forhold til

virksomhedens kortsigtede og

langsigtede forretningsmæssige

mål. Enhver indblanding heri fra

statens side påvirker konkurrence-

evnen negativt.

I dag tilskynder skattereglerne i en

vis grad virksomhederne til at or-

ganisere sig som transparente en-

heder, f.eks. partnerselskaber.

Dette gør det muligt at ansætte

lønmodtagere, herunder ledende

nøglemedarbejdere, på skattemæs-

sigt gunstigere vilkår, da de kvalifi-

ceres som selvstændigt erhvervs-

drivende, hvis de erhverver en an-

del af virksomheden.

Med lovforslaget skal lønmodta-

gerne behandles som lønmodta-

gere. Hermed opnås, at det i min-

dre grad er skattemæssige forhold,

der er styrende for valget af virk-

somhedsform.

Det bør ikke være en lempelig

skatteretlig kvalifikation, der skal

gøre det attraktivt at blive partner i

en virksomhed.

Afslutningsvis anfører Gorrissen

Federspiel, at lovforslaget skaber

betydelig usikkerhed om den skat-

temæssige stilling for deltagere i

partnerselskaber, fordi medejer-

skab og deltagelse i resultat og

hæftelse måske ikke længere er til-

strækkeligt for at blive anset for

selvstændigt erhvervsdrivende. Fra

at være en sikker regel ændres vur-

deringen nu til et skøn, der skal

Det er korrekt, at man efter forsla-

get ikke bliver anset for selvstæn-

dig erhvervsdrivende blot ved at

erhverve en ejerandel i f.eks. et

partnerselskab.

Der er dog opfattelsen, at det al-

drig har været hensigten, at en løn-

modtager skulle anses for at være

selvstændigt erhvervsdrivende,

Side 16 af 27

L 194 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

forvaltes af SKAT. Det skaber

retsusikkerhed, som ifølge Gorris-

sen Federspiel på ingen måde står

mål med Skatterådets bekymring.

Gorrissen Federspiel finder, at den

skadevirkning, som lovforslaget vil

have i form af reduceret værdiska-

belse i samfundet og dermed også

i form af reduceret skatteprovenu,

bør kvantificeres og indgå i Folke-

tingets overvejelser. Gorrissen Fe-

derspiel finder det ikke rigtigt, at

forslaget er provenuneutralt.

blot fordi vedkommende erhver-

vede en mindre ejerandel i et skat-

temæssigt transparent selskab.

Med lovforslaget skal der foretages

en konkret vurdering af, om den

pågældende indkomstmodtager

skal anses for selvstændigt er-

hvervsdrivende. Det bør holdes

for øje, at der skal inddrages en

række

–

i skatteretlig henseende -

velkendte forhold i denne vurde-

ring, og at der allerede eksisterer

langvarig praksis for, hvornår en

person kan anses for skattemæssigt

at være selvstændigt erhvervsdri-

vende eller lønmodtager.

Landbrug & Fødeva-

rer

Landbrug & Fødevarer anfører, at

bemærkningerne til lovudkastet gi-

ver det indtryk, at der er tale om et

indgreb over for en ændring i rets-

tilstanden, som er forårsaget af

Skatterådets bindende svar. Efter

Landbrug & Fødevarers opfattelse

er det ikke tilfældet, idet Skatterå-

dets afgørelse er i tråd med tidli-

gere afgørelser.

Landbrug & Fødevarer finder ikke,

at Skatterådets afgørelse har skabt

noget akut behov for en hurtig be-

handling fra politisk hold, selv om

der naturligvis kan være politiske

grunde til at ændre en uhensigts-

mæssig retstilstand.

Landbrug & Fødevarer foreslår, at

Skatteministeriet går i dialog med

relevante aktører for at kortlægge

behovet for et indgreb og for at

skabe sikkerhed og tryghed for, at

et sådant indgreb ikke rammer for

Skatterådets bindende svar synes

ikke i sig selv at være udtryk for en

ny praksis, men det er opfattelsen,

at afgørelsen viser et uønsket skred

i praksis hen imod, at en lønmod-

tager bliver anset for selvstændigt

erhvervsdrivende blot ved at er-

hverve en meget lille ejerandel af

en virksomhed.

Der er således tale om en utilsigtet

og uønsket konsekvens. Det er

derfor opfattelsen, at det er nød-

vendigt at gennemføre lovændrin-

gen uden unødvendig ophold.

Der kan i øvrigt henvises til kom-

mentarerne til Accura Advokat-

partnerselskab og DI.

Side 17 af 27

L 194 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

bredt eller skaber unødige juridiske

usikkerheder.

Landbrug & Fødevarer opfordrer

til, at det mere præcist angives,

hvilken retstilstand der skal gælde

med den påtænkte lovændring.

Lovforslaget vedrører en helt

grundlæggende sondring i skatte-

retten mellem lønmodtagerforhold

og selvstændig erhvervsvirksom-

hed, som efter Landbrug & Føde-

varers opfattelse i forvejen er præ-

get af en vis juridisk usikkerhed.

Landbrug & Fødevarer anfører, at

der i stadigt stigende omfang vil

være medarbejdere i små og store

virksomheder i forskellige organi-

sationsformer, der både er løn-

modtagere og medejere. Jo mere,

man kan gøre for at klarlægge rets-

tilstanden, des bedre.

Landbrug & Fødevarer henviser

til, at det i lovudkastets bemærk-

ninger anføres: ”Regeringen

mener, at

lønindkomst skal beskattes som lønind-

komst og ikke som erhvervsindkomst”

og videre: ”Med

forslaget skal der såle-

des foretages samme skatteretlige vurde-

ring af deltagere i skattemæssigt transpa-

rente selskaber og personer, der driver en-

keltmandsvirksomhed, for så vidt angår

vurderingen af, om der reelt er tale om

skatteretligt selvstændig erhvervsvirksom-

hed”.

Landbrug & Fødevarer finder, at

der er tale om ganske komplekse

situationer. Når man vælger at

gribe ind, vil det være hensigts-

Som det fremgår af bemærknin-

gerne i lovforslaget, beror det på

en konkret vurdering, hvornår en

person skattemæssigt kan anses for

at være selvstændigt erhvervsdri-

vende.

Bemærkningerne indeholder en

beskrivelse af de sædvanlige krite-

rier, der efter gældende praksis

normalt lægges vægt på i vurderin-

gen af, om der foreligger selvstæn-

dig erhvervsvirksomhed. På bag-

grund af høringen er bemærknin-

gerne desuden yderligere udbygget.

Det er opfattelsen, at det herefter

er beskrevet så fyldestgørende som

muligt, hvornår og under hvilke

betingelser en person skattemæs-

sigt kan anses for at være selvstæn-

digt erhvervsdrivende. Fordi der er

tale om en konkret vurdering, er

det dog ikke muligt at lave en ud-

tømmende og præcis opregning af,

hvornår og under hvilke betingel-

ser en person skattemæssigt kan

anses for at være selvstændigt er-

hvervsdrivende.

Side 18 af 27

L 194 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

mæssigt med mere specifikke ret-

ningslinjer for, hvordan sondrin-

gen skal foretages.

Landbrug & Fødevarer medgiver,

at lovforslaget ganske vist oprem-

ser de generelle kriterier, men man

bør overveje og forklare, hvordan

kriterierne skal anvendes i de spe-

cielle situationer, man ønsker at

påvirke med indgrebet

–

ellers risi-

kerer man, at indgrebet får uven-

tede og uheldige konsekvenser.

Landbrug & Fødevarer mener

endvidere, at det bør uddybes,

hvordan man skelner mellem og

fordeler lønindkomst og afkast af

en investering i de tilfælde, hvor en

lønmodtager reelt oppebærer

begge typer indkomst.

Det er i bemærkningerne til lov-

forslaget uddybet, hvorledes der

skal skelnes mellem og lønind-

komst og afkast af en investering.

Det vil bl.a. være relevant at se på,

hvor meget der er udloddet som

udbytte efter civilretlige regler (fx

selskabslovgivningen), hvor meget

en tilsvarende lønmodtager vil

kunne tjene uden at være ejer, og

hvilket afkast der normalt vil

kunne opnås af en tilsvarende in-

vestering.

I forhold til vurderingen vil det

være naturligt, at der skattemæssigt

ikke anerkendes mere som afkast

af investeringen, end der faktisk er

udloddet fra det skattemæssigt

transparente selskab, men det vil

fortsat være en konkret vurdering,

hvorledes den faktiske fordeling

skal ske.

SEGES

SEGES er af den opfattelse, at den

underliggende præmis for lov-

forslaget juridisk er forkert.

Det er opfattelsen, at der er behov

for at sikre, at højtlønnede perso-

ner, der reelt ikke er selvstændigt

Side 19 af 27

L 194 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Efter SEGES opfattelse er afgørel-

sen SKM2015.729.SR ikke skatte-

juridisk udtryk for et ”skred i son-

dringen” mellem

lønmodtager og

erhvervsdrivende, men udtryk for,

hvad der hidtil har været gældende.

Som deltager i skattemæssigt trans-

parente selskaber påtager man sig

en risiko, idet man bl.a. indskyder

et beløb i selskabet. Der kan være

mange forretningsmæssige grunde

til, at et sådant indskud relativt

ikke ser særligt stort ud, herunder

selskabets kapitalbehov.

Hvis man politisk ønsker en æn-

dring, bør man tænke sig godt om,

så indgrebet ikke giver en uklar

retsstilling og ikke rammer utilsig-

tet.

SEGES anfører, at det ikke er gi-

vet, at selvstændigt erhvervsdri-

vende kan udnytte fx virksom-

hedsordningen til opsparing, da

det forudsætter et så lavt privatfor-

brug, at der kan spares op.

Uanset dette er der efter SEGES

opfattelse alene tale om udskydelse

af beskatningen til senere, ligesom

muligheden for udskydelse bl.a. er

motiveret i en sidestilling med an-

vendelse af selskabsmodeller og en

likviditetsmæssigt forbedret mulig-

hed for at investere i virksomhe-

den.

erhvervsdrivende, ikke kan placere

deres lønindkomst i virksomheds-

ordningen, hvorved de får adgang

til at spare op mod betaling af en

foreløbig lav skat.

Der kan i øvrigt henvises til kom-

mentarerne til Landbrug & Føde-

varer og Gorrissen Federspiel.

SEGES finder det bekymrende ud

fra en retssikkerhedsmæssig syns-

vinkel, at der lægges op til, en be-

Der findes ikke nogen entydig de-

finition af, hvad der skal forstås

Side 20 af 27

L 194 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

stemmelse, der skal regulere for-

holdet mellem lønmodtagere og

selvstændigt erhvervsdrivende, der

- for det første er en negativ be-

stemmelse

- og hvor det for det andet er helt

uklart, hvad der skal være gæl-

dende.

Skatteyder bør positivt af bestem-

melsen kunne udlede, hvad der

skal til for at blive anset for selv-

stændigt erhvervsdrivende.

Der er ikke efter SEGESs opfat-

telse ikke tilstrækkelig retssikker-

hed i forslaget, idet skatteyder ikke

ud fra ordlyden kan se, om denne

er selvstændigt erhvervsdrivende.

Hvis man fastholder, at man vil

”dæmme op”, bør der stilles helt

andre krav til klarhed, idet det bør

kunne udledes direkte af lovtek-

sten, om man er erhvervsdrivende.

Det er i givet fald en vanskelig op-

gave, men den bør ikke negligeres.

ved ”selvstændigt erhvervsdri-

vende”, heller ikke i skattemæssig

henseende.

Begrebet ”selvstændigt erhvervs-

drivende” i skattemæssig hen-

seende er gennem mange år udvik-

let i praksis via en lang række afgø-

relser og domme mv.

Det findes ikke hensigtsmæssigt at

lovfæste denne definition, idet af-

grænsningen afhænger af de kon-

krete forhold.

Bemærkningerne til lovforslaget er

imidlertid søgt udbygget for at ty-

deliggøre, hvordan den konkrete

vurdering bør foretages.

Der kan i øvrigt henvises til kom-

mentaren til Landbrug & Fødeva-

rer.

SEGES mener, at bemærknin-

gerne bør udbygges væsentligt på

en lang række områder. De efterla-

der på ingen måde klarhed over

den tilsigtede retsstilling, men ska-

ber en lang række uklarheder. Det

illustreres også af, at nogle af de

vurderinger af den påtænkte lov-

ændring, der har været fremme i

medier og kommentarer fra rådgi-

vere mv., går på alt fra, at lovudka-

stet ikke forventes af få den store

betydning, til at det har betydning i

rigtig mange tilfælde. Hvis man

fastholder forslaget og ikke gør

ordlyden klarere, bør man i det

Der henvises til kommentaren til

Landbrug & Fødevarer.

Side 21 af 27

L 194 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

mindste ud af bemærkningerne

kunne udlede, hvad det er hensig-

ten, at der skal være gældende ret.

Det er ifølge SEGES uklart, hvilke

selskabsdeltagere der fremadrettet

vil og ikke vil blive anset for selv-

stændigt erhvervsdrivende.

SEGES anfører, at det i mange li-

berale erhverv er helt sædvanligt,

at tidligere lønmodtagere overgår

til at være juniorpartnere, hvor det

end ikke efter bemærkningerne er

klart, hvad der skal til for at anses

disse for selvstændigt erhvervsdri-

vende. De er som selskabsdelta-

gere i transparente selskaber med

til at bære den økonomiske risiko i

forbindelse med virksomhedens

drift og har via deres til ejerande-

len tilknyttede stemmeret indfly-

delse på virksomhedens beslutnin-

ger og er ikke længere underlagt en

arbejdsgivers instruktionsbeføjel-

ser, idet de nu netop bliver part-

nere. Derfor kan der naturligt nok

være et hierarki for at få tingene til

at fungere i det daglige i form af

managing partner eller lignende,

uden at der dermed er tale om et

arbejdsgiverforhold.

Endvidere finder SEGES det

uklart, i hvilket omfang eksiste-

rende deltagere, herunder fx part-

nere i et I/S med 5 deltagere, vil

blive ramt af lovforslaget. Eller om

fx de oprindelige partnere i

SKM2015.729.SR vil blive ramt af

den påtænkte lovændring. Eller

Det afhænger af en konkret vurde-

ring, hvornår en person skatte-

mæssigt anses for at være selvstæn-

digt erhvervsdrivende.

Der kan i øvrigt henvises til kom-

mentaren til Landbrug & Fødeva-

rer.

Side 22 af 27

L 194 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

om vindmølledeltagere eller delta-

gere i andre virksomheder vil blive

ramt.

SEGES bemærker, at et grundlæg-

gende kriterie om ”ikke underlagt

en arbejdsgivers instruktionsbefø-

jelse” ikke

behandles. Der redegø-

res ikke for, hvorledes dette skal

forstås i forhold til lovforslagets

målgruppe.

SEGES påpeger, at man med ind-

skud i et transparent selskab påta-

ger sig en reel økonomisk risiko,

bl.a. i forhold til indskuddet samt

for, at virksomheden ikke får til-

strækkeligt med kunder. Dertil

kommer, at ens stilling

–

i modsæt-

ning til det i bemærkningerne an-

givne

–

netop ændres derved, at

man bliver en del af den bestem-

mende ejerkreds.

Grundlæggende kan man om del-

tagere i de pågældende selskabsfor-

mer, herunder de liberale erhverv,

efter SEGES opfattelse sige

- At de netop bærer en økonomisk

risiko for virksomheden

- At de ikke er underlagt en in-

struktionsbeføjelse fra en arbejds-

giver

- At der ikke er nogen instrukti-

onsbeføjelser fra hvervgiveren i

form af den, der skal have ført en

sag, have lavet et regnskab, have

udført en operation mv.

- At forpligtigelserne overfor

hvervgiveren (den enkelte kunde)

er begrænset til den aftalte ordre

- osv.

Der kan henvises til kommenta-

rerne til FSR

–

danske revisorer

Landbrug & Fødevarer.

Side 23 af 27

L 194 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Alle de almindelige kriterier og

støttekriterierne må således efter

SEGES opfattelse anses for op-

fyldt.

SEGES finder det også uklart, om

flere uomtalte forhold har betyd-

ning, og i givet fald hvorledes:

- Har størrelsen af indskuddet i

forhold til den samlede kapital be-

tydning?

- Har de aftalemæssige forhold

mellem selskabet og deltageren be-

tydning?

- Har antallet af deltagere betyd-

ning?

- Har de økonomiske transaktioner

mellem selskabet og deltageren be-

tydning?

- Har karakteren af den indsats

man yder (eller ikke yder, hvis man

alene har indskudt kapital) betyd-

ning?

SEGES savner konkrete eksem-

pler

–

mange eksempler - der bely-

ser, hvornår man vil blive ramt og

ikke ramt af den påtænkte æn-

dring.

Hvorvidt en person skattemæssigt

kan anses for at være selvstændigt

erhvervsdrivende, afhænger af en

konkret vurdering. Det giver såle-

des ikke mening at komme med

konkrete opfundne eksempler

herpå.

Derimod indeholder lovforslagets

bemærkninger en beskrivelse af de

sædvanlige kriterier, der efter gæl-

dende praksis normalt lægges vægt

på i vurderingen af, om der forelig-

ger selvstændig erhvervsvirksom-

hed. Disse kriterier ændrer lov-

forslaget ikke på.

Det er umiddelbart opfattelsen, at

størrelsen af indskuddet i forhold

til den samlede kapital er uden be-

tydning. Det væsentlige er deltage-

rens egen økonomiske risiko.

Det aftalemæssige forhold mellem

det skattemæssigt transparente sel-

skab og deltageren vil kunne tillæg-

ges betydning, fordi det vil kunne

klarlægge, hvorvidt deltageren an-

ses for at være lønmodtager.

På samme vis vil antallet af delta-

gere også kunne have betydning,

da det er formodningen, at jo flere

deltagere, desto mindre indflydelse

må den enkelte deltagere alt andet

lige antages at have på virksomhe-

dens overordnede drift.

Side 24 af 27

L 194 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Det er ikke muligt at tage stilling til

spørgsmålet om, hvorvidt økono-

miske transaktioner mellem selska-

bet og den enkelte deltager har be-

tydning, da karakteren af disse ikke

fremgår af høringssvaret.

Det vil være normalt være en for-

udsætning for, at den enkelte del-

tager kan blive kvalificeret som

lønmodtager, at den pågældende

yder en arbejdsindsats i virksom-

heden. Er den pågældende passiv

deltager, må det alt andet lige be-

tyde, at der alene vil være tale om

afkast af investering.

Bemærkningerne til lovforslaget er

udbygget for at klarlægge, hvorle-

des den konkrete vurdering skal

foretages.

SEGES finder det bemærkelses-

værdigt, at det tilsyneladende er

hensigten, at hele personens ind-

komst skal anses for løn, hvis per-

sonen bliver ramt af lovændringen.

Der er jo stadig tale om et sel-

skabsindskud, og der bør

–

som

ved kapitalselskaberne

–

ske en an-

den beskatning af afkastet heraf.

Der henvises til kommentaren til

Landbrug & Fødevarer.

Hvis forslaget fastholdes, efterlyser

SEGES en uddybende beskrivelse

af, hvad der fx sker med de ejeran-

dele, man som deltager har haft i

fx afskrivningsberettigede aktiver,

herunder om der skal ske en op-

hørsbeskatning og i givet fald

hvornår og i hvilket omfang, idet

SEGES antager, at der er tale om

Selve afkastet af investeringen som

ejer af en andel i den skattemæssigt

transparente enhed vil blive be-

skattet som afkast og ikke som

løn. Beskatningen vil ske efter et

nettoprincip ud fra, hvilken type

afkast der er tale om.

Side 25 af 27

L 194 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

overgang fra at være erhvervsdri-

vende til at være lønmodtager.

SEGES mener derudover, at der

bør redegøres for de skattemæs-

sige konsekvenser af, at deltagerne

får deres ejerandele udbetalt igen.

Der kan i øvrigt henvises til kom-

mentaren til Landbrug & Fødeva-

rer.

SEGES antager, at en lovændring

vil være hindrende for en struktur-

udvikling indenfor flere liberale er-

hverv, idet det ved f.eks. fusioner

vil være usikkert, om man er selv-

stændigt erhvervsdrivende i den

fusionerede (større) virksomhed.

SEGES antager også, at en lovæn-

dring vil sætte skattemæssige hin-

dringer op i forhold til helt legi-

time glidende generationsskifter i

flere virksomheder drevet i I/S,

K/S og P/S, som følge af stor en

usikkerhed over, hvad der skal til

for at være selvstændigt erhvervs-

drivende, så man ikke tør tage

chancen med at blive ”juniordelta-

ger”.

Derudover er der angiveligt i visse

brancher en tradition for, at man

først bliver en del af partnerskabet

i den lokale del af virksomheden.

Under visse omstændigheder kan

man herefter blive partner i den

landsdækkende virksomhed.

Det vil være nødvendigt at fore-

tage en konkret vurdering af den

enkelte deltager, og om denne kan

kvalificeres som selvstændigt er-

hvervsdrivende efter fusionen eller

under det glidende generations-

skifte.

Det er vurderingen, at lovforslaget

ikke stiller unødvendige hindringer

i vejen for fusioner eller glidende

generationsskifter i virksomhe-

derne.

Det er dog opfattelsen, at jo større

en sammenslutning er efter fusion,

des mindre må det formodes, at

den enkelte deltagers selvstændig-

hed og indflydelse bliver. Dette

kan have betydning for vurderin-

gen af, hvorvidt deltagerne efter-

følgende kan anses for at være

selvstændigt erhvervsdrivende.

Det bemærkes endvidere, at der i

tvivlstilfælde er mulighed for at an-

mode SKAT om et bindende svar

om den skattemæssige behandling

af deltagerne i forbindelse med en

fusion eller et generationsskifte.

Herved kan der skabes klarhed om

deltagernes skattemæssige kvalifi-

kation som selvstændigt erhvervs-

drivende eller lønmodtagere.

Side 26 af 27

L 194 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

SRF Skattefaglig For-

ening

SRF Skattefaglig Forening har in-

gen bemærkninger til forslaget.

Side 27 af 27