L 193 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Retsudvalget 2016-17
L 193 Bilag 1
Offentligt

Lovafdelingen

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

28. april 2017

Forvaltningsretskontoret

Rasmus Hjalte Niess Bak

2016-7650-0007

2219738

KOMMENTERET OVERSIGT

over

høringssvar om betænkning nr. 1562/2016 om indsatsen over for rock-

erborge mv.

1. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Betænkning nr. 1562/2016 om indsatsen over for rockerborge mv. (heref-

ter ”betænkningen”), som forslaget til lov om forbud mod anvendelse af

bestemte ejendomme som samlingssted for en gruppe bygger på, har været

sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, Tinglysningsretten, Sø-

og Handelsretten, Domstolsstyrelsen, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Direk-

toratet for Kriminalforsorgen, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening,

Dommerfuldmægtigforeningen, Foreningen af Offentlige Anklagere, Fore-

ningen af Statsadvokater, Politidirektørforeningen, Politiforbundet, Advo-

katrådet, Danske Advokater, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, HK

Landsklubben Danmarks Domstole, HK Landsklubben for Politiet, HK

Kommunal, Det Kriminalpræventive Råd, Landsforeningen KRIM,

Retspolitisk Forening, Institut for Menneskerettigheder, Justitia, Amnesty

International, KL, samtlige kommuner, Danske Regioner, Grundejeren.dk,

Danske Udlejere, Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, BL –

Danmarks Almene Boliger, Ejendomsforeningen Danmark, Parcelhusejer-

nes Landsforening, Lejernes Landsorganisation i Danmark, Erhvervslejer-

nes Landsorganisation, FAB – Foreningen af byplanlæggere, DABYFO –

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

L 193 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Forum for Danske, Bygningsmyndigheder, Bygherreforeningen, Byggeso-

cietetet, Arkitektforeningen, Dansk Byggeri, Dansk Byplanlaboratorium,

Foreningen af miljø-, plan- og naturmedarbejdere i det offentlige (Envi-

Na), Realkreditforeningen, Realkreditrådet, Dansk Erhverv, Dansk Indu-

stri, Dansk Ejendomsmæglerforening, Natur- og Miljøklagenævnet,

Rigsombudsmanden på Færøerne og Rigsombudsmanden i Grønland.

2. Høringssvarene

2.1. Indledning

Justitsministeriet har modtaget høringssvar om betænkningen fra følgende

myndigheder og organisationer mv.:

Østre Landsret, Vestre Landsret, Københavns Byret på vegne af byretter-

ne, Tinglysningsretten, Sø- og Handelsretten, Domstolsstyrelsen, Rigsad-

vokaten, Rigspolitiet, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Lands-

foreningen af Forsvarsadvokater, Det Kriminalpræventive Råd, Retspoli-

tisk Forening, Institut for Menneskerettigheder, Albertslund Kommune på

vegne af Region Hovedstadens 29 kommuner, Esbjerg Kommune, Frede-

riksberg Kommune, Gribskov Kommune, Norddjurs Kommune, Nyborg

Kommune, Næstved Kommune, Silkeborg Kommune, Aarhus Kommune,

DABYFO – Forum for Danske Bygningsmyndigheder og Dansk Byggeri.

Betænkningen er afgivet af Udvalget om indsatsen over for rockerborge

(herefter ”udvalget”). Betænkningen indeholder et forslag om indførelse af

en såkaldt samlingsstedsforbudsordning. Endvidere foreslår et flertal i ud-

valget, at der indføres en bestemmelse om oplysningspligt i planloven.

Betænkningen indeholder et lovudkast, der gennemfører disse forslag.

Herudover indeholder betænkningen bl.a. udkast til to vejledninger. Det

følgende vedrører alene høringssvarene om samlingsstedsforbudsordnin-

gen og forslaget om indførelse af en bestemmelse om oplysningspligt i

planloven.

Justitsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført i

kursiv.

2.2. Generelt

Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Domstolsstyrelsen, Københavns Byret på

vegne af byretterne, Sø- og Handelsretten, Den Danske Dommerfore-

ning, Dansk Byggeri

Gribskov Kommune

har ingen bemærkninger til

L 193 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

betænkningens forslag om indførelse af en samlingsstedsforbudsordning

og en bestemmelse om oplysningspligt i planloven.

Østre Landsret, Vestre Landsret

Tinglysningsretten

ønsker ikke at

udtale sig om betænkningen.

Det Kriminalpræventive Råd

finder det positivt, at regeringen har fokus

på, hvordan utryghedsproblematikken omkring rockerborge – og særligt

når de placeret i boligområder – kan håndteres.

Silkeborg Kommune

udtrykker klar opbakning til betænkningens anbefa-

linger om en styrket indsats mod rockerkriminalitet og rockerborge.

Næstved Kommune

bakker op om ethvert initiativ, som kan være med til

at dæmme op for bandekriminalitet og hindre såvel etablering som opret-

holdelsen af rockerborge mv., og støtter derfor gennemførelsen af betænk-

ningens anbefalinger.

Esbjerg Kommune

hilser det meget velkomment, at der arbejdes med at

skaffe kommunerne flere og bedre værktøjer over for etableringen af rock-

erborge, og anfører, at tidligere erfaringer fra kommunen med rockerborge

viser, at der er et behov for sådanne redskaber i indsatsen mod rockerbor-

ge.

Aarhus Kommune

er positiv over for udvalgets forslag til initiativer, men

er usikker på effekten heraf, jf. nærmere herom nedenfor.

Kommunerne i Region Hovedstaden

hilser betænkningens lovudkast

velkomment og er imødekommende over for flere brugbare værktøjer til at

håndtere de alvorlige udfordringer, der følger med, når der etableres en ro-

ckerborg i en kommune.

Kommunerne i Region Hovedstaden peger endvidere på muligheden for

anvendelse af konfliktmægler i sager, hvor borgere har fået en rockerborg

som nabo, og mægling synes at være en løsning.

Desuden finder Kommunerne i Region Hovedstaden det mangelfuldt, at

anvendelsen af exit-programmer ikke nævnes i betænkningen. Kommuner-

ne ser en sådan indsats som en naturlig del af det kriminalpræventive ar-

bejde, herunder også håndteringen af lokale rocker- og bandegrupperinger.

L 193 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Målgruppen bør således efter kommunernes opfattelse udvides, og exit-

programmer bør opprioriteres.

Betænkningen handler om indsatsen over for rockerborge og ikke om den

bredere indsats over for rocker- og bandekriminalitet, herunder anvendel-

sen af exit-programmer. Det kan imidlertid oplyses, at den politiske aftale

om Bandepakke III indeholder initiativer vedrørende exit-programmer.

2.3. Forslaget om en samlingsstedsforbudsordning

2.3.1. Indførelse af adgang til at nedlægge samlingsstedsforbud

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

bemærker, at gældende lovgiv-

ning indeholder en række bestemmelser, der har betydning for politiets

indsats, hvis der opstår problemer i tilknytning til rockerborge. Foreningen

stiller derfor spørgsmålstegn ved, om lovændringer er nødvendige.

Retspolitisk Forening

undrer sig over, at udvalget har valgt planlovssy-

stemet som reguleringsmekanisme. Foreningen er af den opfattelse, at for-

bud mod rockerborge mere oplagt kan sidestilles med forbud efter lov om

forbud mod ophold i bestemte ejendomme (rockerloven) og lov om forbud

mod besøgende i bestemte lokaler (hashklubloven) og derfor primært bør

være politimæssige opgaver.

Foreningen bemærker, at kommunerne efter planloven allerede har visse

kompetencer i henseende til nedlæggelse af midlertidige forbud, lokalplan-

kompetence mv. også i relation til rockerborge, men at planlovens instru-

menter primært er fremadrettede og skal være baseret på planlægnings-

mæssige hensyn. Foreningen støtter derfor med forbehold for det oven-

nævnte synspunkt forslaget om at indføre en ”særlov” i stedet for at skrive

reglerne ind i planloven.

Norddjurs Kommune

finder, at betænkningens lovudkast udgør et godt

redskab til imødegåelse af problemer med rockerborge, men anfører to be-

kymringspunkter, jf. nærmere herom nedenfor.

Frederiksberg Kommune

ser positivt på muligheden for at kunne gribe

ind over for rockerborge mv. Kommunen finder det positivt, hvis det er

muligt at indføre en forbudsordning, som er i overensstemmelse med gæl-

dende lovgivning. Dette vil give kommunen et meget brugbart middel til at

stoppe rockerborge mv. og den utryghed og støj, som de medfører.

L 193 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Nyborg Kommune

konstaterer med tilfredshed, at kommunerne med be-

tænkningens lovudkast får mulighed for at reagere over for rockerborge,

der skaber problemer med utryghed i lokalsamfundet, og anfører, at det har

stor betydning for borgernes tryghed, at der skabes mulighed for at gribe

ind over for rockerborge, der påfører de omkringboende ulemper og utryg-

hed. Kommunen mener dog ikke, at forslaget er tilstrækkeligt vidtgående,

jf. nærmere herom nedenfor.

Som det fremgår af pkt. 2.2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger,

er det efter udvalgets opfattelse ikke i medfør af den gældende lovgivning

muligt fuldt ud at imødegå de gener, som rockerborge kan give anledning

til for de omkringboende. Det er samtidig udvalgets opfattelse, at disse ge-

ner i visse tilfælde i en sådan grad kan overskride grænserne for, hvad der

bør accepteres i boligområder og lignende, at der bør være mulighed for,

at myndighederne kan gribe ind. Udvalget foreslår derfor, at der indføres

mulighed herfor.

Den foreslåede samlingsstedsforbudsordning er ifølge udvalget navnlig in-

spireret af arealanvendelsesreguleringen i planloven, men med den princi-

pielle forskel, at der ved særskilt lov indføres hjemmel til, at kommunen

under nærmere betingelser kan gribe ind over for en bestående anvendelse

af en ejendom i et boligområde eller lignende område, så ejendommen ikke

længere må anvendes som samlingssted for en bestemt gruppe. Der er for-

uden i arealanvendelsesreguleringen hentet inspiration fra bl.a. hashklub-

loven.

Det fremgår af den politiske aftale om Bandepakke III, at aftalepartierne

er enige om, at der i forlængelse af Rockerborgsudvalgets anbefaling til en

forbudsordning skal indføres regler om, at en kommune skal overveje at

nedlægge forbud mod, at en ejendom anvendes som samlingssted for f.eks.

en rocker- eller bandegruppe, hvis gruppens anvendelse af ejendommen

som samlingssted er egnet til at medføre væsentlig ulempe og utryghed for

de omkringboende.

Det foreslås på den baggrund, at der indføres en samlingsstedsforbudsord-

ning som foreslået af udvalget. Lovforslaget afviger dog i enkelte henseen-

der fra udvalgets ordning, jf. herom nærmere under pkt. 3 nedenfor.

Der henvises til pkt. 2.2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

L 193 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

2.3.2. Betingelserne for at nedlægge forbud

Norddjurs Kommune

peger på, at der kan opstå vanskelige afgræns-

ningsproblemer i forhold til, om en ejendom er beliggende i et mindre

landsbyområde og derfor er omfattet af loven, eller om det drejer sig om

en fritliggende ejendom, der ikke er omfattet. Kommunen peger endvidere

på, at hvis fritliggende ejendomme i landzone i fremtiden bliver det mest

oplagte sted at etablere rockerborge, vil det blive en belastning for kom-

muner, der har mange af netop denne type ejendomme. Kommunen finder

derfor, at også fritliggende ejendomme i landzone bør være omfattet af

muligheden for at nedlægge samlingsstedsforbud.

Som det fremgår af pkt. 2.2.2.2.1 i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger, foreslår Justitsministeriet, at der – uanset hvor ejendommen geogra-

fisk er placeret – skal kunne nedlægges forbud, hvis gruppens anvendelse

af ejendommen som samlingssted er egnet til at medføre væsentlig ulempe

og utryghed for de omkringboende. Efter lovforslaget vil det således – i

modsætning til udvalgets ordning – ikke være en betingelse, at ejendom-

men er beliggende i et område, der i en lokalplan er udlagt til beboelse el-

ler offentlige formål som skoler, daginstitutioner, fritidsklubber og lignen-

de, eller i et område, der faktisk anvendes til beboelse eller offentlige for-

mål som de nævnte.

Næstved Kommune

anbefaler, at der i lovteksten bliver oplistet en række

objektivt konstaterbare omstændigheder, hvis tilstedeværelse giver kom-

munen grundlag for en formodning om, at en ejendom er ”samlingssted for

en bestemt gruppe”, og at dette er ”egnet til at medføre væsentlig ulempe

og utryghed for de omkringboende”. En sådan formodningsregel vil ifølge

kommunen kunne lette den praktiske anvendelse af forbudsordningen. Når

der således i det enkelte tilfælde er etableret en formodning om, at betin-

gelserne er opfyldt, vil det være op til adressaten for et forbud at fremkom-

me med oplysninger, som afkræfter den etablerede formodning, hvis ned-

læggelse af forbud skal undgås.

Det Kriminalpræventive Råd

støtter modellen, hvor kommunerne får

hjemmel til at lukke rockerborge, hvis der konkret skulle opstå problemer i

form af utryghedsskabende adfærd. I den forbindelse finder rådet det posi-

tivt, at det fremgår af bemærkningerne til betænkningens lovudkast, at der

skal foretages en objektiveret bedømmelse, så kommunerne ved vurderin-

gen skal lægge vægt på konkrete hændelser, som er egnet til at skabe ut-

ryghed. Rådet finder således, at lovudkastet har fundet en god balance

L 193 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

mellem at give kommunernes mulighed for at kunne reagere i forhold til

eventuelle problematiske rockerborge og borgernes, herunder rockernes,

retssikkerhed.

Retspolitisk Forening

finder, at lovudkastets betingelse om, at gruppens

anvendelse af ejendommen som samlingssted skal være egnet til at medfø-

re væsentlig ulempe og utryghed for de omkringboende, retssikkerheds-

mæssigt udgør en meget vid og skønsmæssig formulering, hvortil kommer

en ikke let overskuelig sagsbehandling, forinden en afgørelse træffes.

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

bemærker, at det ikke er ganske

klart, hvad der forstås ved ”væsentlig ulempe og utryghed for de omkring-

boende”. Foreningen finder, at dette bør præciseres.

Institut for Menneskerettigheder

finder, at kriterierne om, at generne

ved gruppens anvendelse af ejendommen ”klart bør gå ud over, hvad der

kan forventes” og ”have stået på i en længere periode”, er så centrale for

afgrænsningen af bestemmelsens anvendelsesområde, at de bør fremgå af

lovteksten og ikke blot af lovforslagets bemærkninger. Instituttet bemær-

ker i den forbindelse, at kriterierne fremgår af beskrivelsen af ordningen i

betænkningens kapitel 10, afsnit 9, men ikke af bemærkningerne til lovud-

kastet i kapitel 11.

Som det fremgår af pkt. 2.2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger,

er Justitsministeriet enig med udvalget i, at det skal være en betingelse for

at nedlægge forbud, at gruppens anvendelse af ejendommen som samlings-

sted er egnet til at medføre væsentlig ulempe og utryghed for de omkring-

boende.

Det er efter Justitsministeriets opfattelse ikke muligt i loven at fastsætte

præcise og objektive betingelser for, hvad der skal til for at nedlægge for-

bud. Det må nødvendigvis bero på et skøn i hvert enkelt tilfælde, om der

skal nedlægges forbud.

I lovforslagets bemærkninger er der imidlertid opstillet en række kriterier

for skønnet. Der vil således skulle foretages en objektiveret bedømmelse

ud fra en række nærmere opregnede konkrete og objektivt konstaterbare

gener.

Disse gener er bl.a. hyppige støjgener, hyppige trafikale gener, at perso-

ner, der færdes på ejendommen, begår strafbare forhold på eller i området

L 193 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

omkring ejendommen eller udviser chikanøs eller truende adfærd i områ-

det, eller at der har været angreb eller konkret risiko for angreb mod ejen-

dommen.

Generne vil for at kunne danne grundlag for et forbud skulle gå klart ud

over, hvad der kan forventes i det pågældende område.

Konstatering af blot én af de ovennævnte gener vil som udgangspunkt ikke

alene kunne begrunde et forbud. Der vil normalt skulle konstateres en fler-

hed af gener over en længere periode. Der vil dog kunne være tilfælde,

hvor kun én bestemt type af gener forekommer over en længere periode el-

ler med en sådan hyppighed eller intensitet, at dette i sig selv vil være til-

strækkeligt til at begrunde et forbud.

Der henvises til bemærkningerne til § 1, stk. 1, i lovforslaget.

Justitsministeriet har i lyset af bemærkningerne fra Institut for Menneske-

rettigheder ovenfor skrevet ind i lovforslagets bemærkninger til § 1, stk. 1,

at generne for at kunne danne grundlag for et forbud vil skulle gå klart ud

over, hvad der kan forventes i det pågældende område.

Kommunerne i Region Hovedstaden

ser som udgangspunkt positivt på

forslaget om en samlingsstedsforbudsordning. Samtidig giver forslaget

ifølge kommunerne anledning til nogen refleksion, idet det kræver en sær-

lig balance mellem grundlovens § 79, det nye forbud og virkeligheden –

særligt i tilfælde, hvor almindelige borgeres retsfølelse helt naturligt bliver

udfordret, når rockere og andre med synlig tilknytning til kriminelle miljø-

er slår sig ned i et lokalområde, og myndighedsindgreb ses nødvendigt.

Kommunerne understreger i den forbindelse, at de under ingen omstædig-

heder ønsker at bidrage til en normalisering eller accept af rockere eller an-

dre med tilknytning til kriminelle miljøer, men blot vil henlede opmærk-

somheden på, at indsatsen mod disse miljøer skal være målrettet og præcis,

så almindelige borgere ikke rammes unødigt. Kommunerne ser derfor

spændt frem imod det endelige lovforslag.

Kommunerne i Region Hovedstaden finder desuden betænkningens af-

grænsning af begrebet ”rocker” problematisk. Endvidere anbefaler kom-

munerne, at det sikres, at lovforslaget ikke kun omfatter rockere, men også

bander.

L 193 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Lovforslaget indeholder ikke en definition af udtrykkene ”rocker” og ”ro-

ckerborg”. Det skyldes, at forslaget til forbudsordning ikke er begrænset

til rockerborge, men gælder for enhver ejendom, der anvendes som sam-

lingssted for en gruppe, hvis denne anvendelse er egnet til at medføre væ-

sentlig ulempe og utryghed for de omkringboende.

Ved ”gruppe” forstås ifølge bemærkningerne til lovforslagets § 1, stk. 1, to

eller flere personer med anden tilknytning end nære familiemæssige rela-

tioner, f.eks. en forening, loge, klub eller lignende. Det vil ikke være en

forudsætning, at der er tale om en formel sammenslutning eller et formelt

medlemskab af gruppen. Rocker- og bandegrupper vil eksempelvis være

omfattet.

Det vil efter lovforslaget være op til den pågældende kommune at vurdere,

om der skal indledes en forbudssag i forhold til en bestemt ejendom, even-

tuelt efter henvendelse fra politiet eller naboer til ejendommen. Dog vil en

kommune have pligt til at overveje at nedlægge forbud, hvis betingelserne

herfor er opfyldt. Hvis kommunen ikke nedlægger forbud, selv om betingel-

serne er opfyldt, vil kommunen skulle udarbejde et internt notat om, hvilke

overvejelser og saglige grunde der har ført til, at der ikke nedlægges for-

bud. Der henvises til pkt. 2.2.4.1.1 og 2.2.4.2.1 i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Nyborg Kommune

finder, at der er behov for at kunne træffe afgørelse

om forbud uden forudgående advarsel. Hvis der opstår meget utrygge situ-

ationer, er det ikke rimeligt over for de omkringboende, at forbud først kan

meddeles efter en advarsel med frist for, at den ulempe- og utryghedsska-

bende anvendelse ophører. Kommunen mener, at der er behov for at kunne

reagere hurtigt af hensyn til de omkringboendes sikkerhed og tryghed.

Institut for Menneskerettigheder

peger på, at det ikke helt klart fremgår

af betænkningen, i hvilket omfang tidligere advarsler og forbud spiller ind

i forhold til en afgørelse om nedlæggelse af forbud. Det gælder f.eks. i for-

hold til, hvor meget der skal til for, at en advarsel må anses for tilsidesat,

så der kan nedlægges forbud, eller hvor meget der skal til for, at der kan

nedlægges tidsubestemt forbud.

Instituttet anfører, at en række forhold naturligt vil kunne adresseres via

den partshøring, som skal foretages forud for en afgørelse om advarsel el-

ler forbud. Det er væsentligt for vurderingen af, om et forbud er proportio-

nalt, i hvilket omfang tidligere gener fra anvendelsen af ejendommen som

L 193 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

samlingssted for gruppen skal eller kan medtages i vurderingen. Det har

således betydning, om der på den ene side kun skal ganske få nye gener til

for, at en advarsel må anset for tilsidesat, eller om der forudsættes et så

stort antal (nye) alvorlige gener, at de i sig selv ville kunne begrunde et

forbud.

Instituttet anbefaler, at det præciseres i bemærkningerne til lovforslaget,

hvilke kriterier kommunerne skal anvende i forhold til, om en advarsel

skal anses for tilsidesat, og om et tidsubestemt forbud skal nedlægges i for-

længelse af et tidligere nedlagt forbud.

Justitsministeriet foreslår – i modsætning til udvalget – at det som ud-

gangspunkt ikke skal være en betingelse for et forbud, at der forudgående

er meddelt en advarsel. Dog foreslås det, at der skal gives en forudgående

advarsel, hvis et forbud uden en sådan advarsel vil være uforholdsmæssigt

indgribende.

Det er endvidere præciseret i lovforslagets bemærkninger, at det, hvis der

er meddelt advarsel, ikke er en betingelse for at skride til forbud, at grup-

pens anvendelse af ejendommen som samlingssted – efter meddelelsen af

advarslen – yderligere giver anledning til en flerhed af gener over en læn-

gere periode. Det er tilstrækkeligt, at der konstateres et vist antal gener el-

ler en enkelt alvorligere gene.

Endvidere er det præciseret i lovforslagets bemærkninger, at det i en peri-

ode på 2 år fra udløbet eller tilbagekaldelsen af et tidligere forbud ikke er

en betingelse for på ny at skride til forbud, at gruppens anvendelse af ejen-

dommen som samlingssted yderligere giver anledning til en flerhed af ge-

ner over en længere periode. Det er tilstrækkeligt, at der konstateres et vist

antal gener eller en enkelt alvorligere gene. Et sådant forbud vil gælde,

indtil kommunen tilbagekalder det.

Der henvises til pkt. 2.2.2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

2.3.3. Forbuddets indhold og tidsmæssige udstrækning

Retspolitisk Forening

bemærker, at en varighed for et forbud på kun 3

måneder forekommer at være et meget kort tidsrum. Foreningen er dog op-

mærksom på, at efterfølgende forbud kan nedlægges.

L 193 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Nyborg Kommune

finder det utilstrækkeligt, at et forbud kun gælder i 3

måneder, og at der ikke er mulighed for forlængelse. Selv om der er mulig-

hed for at nedlægge et nyt forbud i forlængelse af et tidligere forbud, vil

det ifølge kommunen være en besværlig proces. Kommunen anfører også,

at sagsbehandlingen i en sag om et nyt forbud skal starte kort tid efter, at

forbuddet er meddelt, og at der dermed ikke vil kunne skabes ro og tryg-

hed omkring beslutningen.

Silkeborg Kommune

opfordrer til, at man i forbindelse med udarbejdel-

sen af lovforslaget vurderer, om processen kan forenkles, så det bliver mu-

ligt inden for en overskuelig tidsramme at nedlægge et tidsubegrænset for-

bud.

Justitsministeriet er enig med udvalget i, at et forbud i første omgang bør

gælde i 3 måneder, jf. pkt. 2.2.3.2 i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger. Derimod foreslår ministeriet – i modsætning til udvalget – at et for-

bud skal kunne forlænges, hvis gruppen anvender ejendommen som sam-

lingssted, imens forbuddet gælder. Dette gælder, uanset om gruppens an-

vendelse af ejendommen som samlingssted giver anledning til gener. Hvis

forbuddet forlænges, vil det gælde tidsubegrænset, det vil sige, indtil kom-

munen tilbagekalder det.

Som det fremgår af pkt. 2.2.2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger, vil det desuden i en periode på 2 år fra udløbet eller tilbagekaldelsen

af et tidligere forbud ikke være en betingelse for på ny at skride til forbud,

at gruppens anvendelse af ejendommen som samlingssted yderligere giver

anledning til en flerhed af gener over en længere periode. Det vil være til-

strækkeligt, at der konstateres et vist antal gener eller en enkelt alvorligere

gene. Et sådant forbud vil det gælde tidsubegrænset, det vil sige, indtil

kommunen tilbagekalder det.

Institut for Menneskerettigheder

anfører, at der i nogle tilfælde kan op-

stå ubalance mellem formålet med loven, det vil sige at forhindre alvorli-

ge, vedvarende gener for de omkringboende, og nogle af de aktiviteter,

som et forbud efter loven rammer. Instituttet anbefaler på denne baggrund,

at Justitsministeriet præciserer i lovforslaget, hvilke konsekvenser et for-

bud får for anvendelsen af ejendommen som samlingssted for gruppen,

hvis den senere anvendelse har en ganske anden karakter end den anven-

delse, som har været baggrund for gener.

L 193 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Et forbud vil indebære, at ejendommens ejere og brugere ikke må anvende

ejendommen som samlingssted for den pågældende gruppe, jf. lovforsla-

gets § 1, stk. 1 og 4.

Forbuddet vil være overtrådt, hvis en person, der er medlem af eller til-

knyttet gruppen eller et medlem af gruppen, opholder sig på ejendommen.

Det vil imidlertid ikke være afgørende, om personen har et sådant medlem-

skab eller en sådan tilknytning, hvis det i øvrigt må lægges til grund, at

den pågældende opholder sig på ejendommen som led i anvendelsen af

denne som samlingssted for gruppen. Dette vil eksempelvis være tilfældet,

hvis den pågældende er til stede ved et arrangement, der kan henføres til

gruppen, f.eks. en klubaften eller fest. Der henvises til pkt. 2.2.3 i lovfor-

slagets almindelige bemærkninger.

Hvis ejendommen anvendes som samlingssted for gruppen, vil forbuddet

være overtrådt, uanset om denne anvendelse har en anden karakter end

det, der gav anledning til forbuddet. Dette fremgår efter Justitsministeriets

opfattelse allerede tilstrækkeligt klart af lovforslagets bemærkninger.

Som det fremgår af pkt. 2.2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger,

har udvalget overvejet, om der i stedet for en samlingsstedsforbudsordning

bør indføres en påbudsordning, som indebærer, at ejeren eller brugeren af

ejendommen kan meddeles påbud om at ophøre med at anvende ejendom-

men som samlingssted for gruppen på en måde, der er egnet til at medføre

væsentlig ulempe og utryghed for de omkringboende, men uden at selve

anvendelsen af ejendommen som samlingssted for gruppen forbydes. En

sådan ordning vil ifølge udvalget have den svaghed, at det ikke vil fremgå

af påbuddet, hvilke handlinger der præcis skal ophøre. Det vil derfor også

være vanskeligt at håndhæve påbuddet effektivt. Udvalget anbefaler derfor

ikke denne model.

Justitsministeriet er enig med udvalget i, at der bør indføres en samlings-

stedsforbudsordning, jf. pkt. 2.2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærk-

ninger.

2.3.4. Behandling af sager om forbud

Silkeborg Kommune

bemærker, at den foreslåede oplysningspligt i sager

om samlingsstedsforbud muliggør, at kommunen hurtigt får konkret viden

om en bestemt ejendoms anvendelse, og at denne viden er afgørende for, at

L 193 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

kommunen kan effektuere betænkningens forslag om et samlingsstedsfor-

bud.

Aarhus Kommune

er bekymret for konsekvenserne af, at kompetencen til

at nedlægge samlingsstedsforbud placeres hos kommunen og ikke hos po-

litiet.

Efter kommunens opfattelse forudsætter vurderingen af, om der er grund-

lag for et forbud, efterforskningsmæssige skridt, som alene politiet vil have

myndigheden til at gennemføre, eller som under alle omstændigheder kræ-

ver politiets bistand og beskyttelse.

Kommunen anerkender, at det er kommunerne, der skal vurdere, om områ-

det er udlagt til eller faktisk udnyttes til beboelse eller offentlige formål,

og om anvendelsen af ejendommen som samlingssted for gruppen giver

anledning til hyppige støjgener og trafikale gener. Kommunen vurderer

desuagtet, at det bør være politiet, der varetager de tryghedsskabende op-

gaver, som kommunen vurderer, at samlingsstedsforbudsordningen reelt er

udtryk for. Inddragelse af kommunen vil i stedet kunne ske ved f.eks. poli-

tiets forudgående høring af kommunen.

Kommunen finder derfor, at det vil være mere entydigt og effektivt at pla-

cere kompetencen til at nedlægge samlingsstedsforbud hos politiet og sam-

tidig gøre behovet for at allokere politimæssige ressourcer mere synligt.

Som det fremgår af pkt. 2.2.4.1.1 i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger, foreslår udvalget, at kompetencen til at nedlægge forbud skal tilkom-

me kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor ejendommen er beliggende.

Udvalget lægger herved bl.a. vægt på, at ordningen navnlig er inspireret

af arealanvendelsesreguleringen i planloven, hvor kommune- og lokal-

planlægningen er henlagt til kommunerne. Det er Justitsministeriet enig

med udvalget i, jf. pkt. 2.2.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Fremskaffelsen af den fornødne dokumentation i en sag om forbud vil

imidlertid forudsætte et nært samarbejde mellem kommunen og politiet. En

stor del af dokumentationen vil således i praksis skulle bestå af materiale

fra politiet. Kommunen vil dog også selv kunne foretage undersøgelser,

f.eks. ved at foretage iagttagelser af mulige støjgener og trafikale gener,

med henblik på at skaffe dokumentation, eksempelvis i form af billeder og

notater om iagttagelserne. Kommunen vil også som led i behandlingen af

andre sager kunne være kommet i besiddelse af relevant dokumentation.

L 193 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Herudover vil dokumentationen kunne bestå af beskrivelser og billeder

mv., som modtages fra beboerne i området omkring den pågældende ejen-

dom. Omfanget af henvendelser fra de omkringboende vil også i sig selv

kunne have betydning som dokumentation i sagen. Der henvises til pkt.

2.2.4.1.3 og 2.2.4.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

2.3.5. Klageadgangen

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

anfører, at klage over et forbud

bør tillægges opsættende virkning. Landsforeningen anfører endvidere, at

der bør sikres adgang til en nem og hurtig domstolsprøvelse af lovligheden

af et forbud. Foreningen henviser i den forbindelse til den ordning, der fin-

des i kapitel 4 i lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning.

Nyborg Kommune

glæder sig over, at det er indskrevet i lovudkastet, at

klager som udgangspunkt ikke har opsættende virkning. Kommunen be-

mærker, at det fremgår af lovudkastets bestemmelse om klageadgang, at

Natur- og Miljøklagenævnet (nu Planklagenævnet) kan bestemme, at kla-

gen skal have opsættende virkning. Kommunen mener, at det er vigtigt, at

hovedreglen om, at der ikke er opsættende virkning, fastholdes i klagenæv-

nets praksis, idet lovforslaget ellers ikke vil have en reel effekt.

Retspolitisk Forening

finder, at klagesystemet med klage til Natur- og

Miljøklagenævnet (nu Planklagenævnet) forekommer logisk, da man i be-

tænkningen har valgt planlovssystemet som reguleringsmekanisme. Fore-

ningen støtter desuden, at klage som udgangspunkt ikke har opsættende

virkning.

Som det fremgår af pkt. 2.2.5.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger,

er den foreslåede forbudsordning navnlig inspireret af arealanvendelses-

reguleringen i planloven, og udvalget foreslår derfor, at der skal være ad-

gang til at klage til det samme klageorgan, som behandler klager over

kommunernes afgørelser efter planloven, det vil sige Planklagenævnet.

Udvalget har overvejet, om der – ligesom i lov om forbud mod besøgende i

bestemte lokaler (hashklubloven) – bør være adgang for ejeren eller bru-

geren af ejendommen til at kræve, at myndighederne indbringer et forbud

for domstolene, men finder ikke grundlag herfor. Udvalget lægger i den

forbindelse vægt på, at forbud efter ordningen vil kunne påklages til

Planklagenævnet, der er et uafhængigt organ, og at et samlingsstedsfor-

bud er mindre indgribende end et besøgsforbud efter hashklubloven.

L 193 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Justitsministeriet er enig i udvalgets overvejelser og forslag om, at

Planklagenævnet skal være klageinstans.

Ifølge § 7, stk. 1, i lov om Planklagenævnet har en klage ikke har opsæt-

tende virkning, medmindre dette er fastsat i eller i henhold til anden lov-

givning. Dog kan nævnet ifølge § 7, stk. 3, hvor særlige grunde taler der-

for, bestemme, at en klage tillægges opsættende virkning. Justitsministeriet

har derfor i modsætning til udvalget ikke medtaget en bestemmelse i lov-

forslaget om opsættende virkning. Med lovforslaget forudsættes det, at

nævnet som det helt klare udgangspunkt ikke tillægger klager opsættende

virkning.

Der henvises til pkt. 2.2.5.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

2.3.6. Adgangen til at forlange ejendommen overtaget af kommunen

Næstved Kommune

anbefaler, at formuleringen ”ejendommen ikke kan

udnyttes på en økonomisk rimelig måde” tydeliggøres, f.eks. ved at der i

lovteksten oplistes en række objektivt konstaterbare omstændigheder, som

giver grundlag for en formodning om, at betingelsen for et krav om erstat-

ning fra kommunen ikke er opfyldt. Hvis kommunen dokumenterer/sand-

synliggør, at disse omstændigheder foreligger, er der en formodning om, at

betingelserne for erstatning ikke er opfyldt. Det vil så være op til ejendom-

mens ejer at fremlægge oplysninger, som afkræfter denne formodning.

Kommunen anbefaler desuden, at der i lovteksten indsættes en bestemmel-

se om, at det er en betingelse for at kunne kræve erstatning fra kommunen,

at ejeren dokumenterer/sandsynliggør, at pengene til køb af ejendommen

er tilvejebragt på lovlig måde. Det anbefales også, at kommunen tillægges

en ret til afslå udbetaling af et opgjort erstatningsbeløb, hvis ejeren ikke in-

den for en bestemt frist fremlægger fornøden dokumentation for, at ejen-

dommen er købt og eventuelt ombygget/indrettet for penge, som er tilveje-

bragt på lovlig vis.

Norddjurs Kommune

peger på, at en bestemmelse om, at nedlæggelse af

samlingsstedsforbud kan medføre overtagelsespligt for kommunen, kan

være en økonomisk barriere for kommunernes anvendelse af muligheden

for at nedlægge forbud. Kommunen finder tillige, at en ret til økonomisk

kompensation for rockere eller rockerrelaterede personer umiddelbart kan

forekomme stødende for retsbevidstheden.

L 193 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Som det fremgår af pkt. 2.2.6.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger,

foreslår udvalget, at ejeren af en ejendom, som er omfattet af et forbud,

skal kunne forlange ejendommen overtaget af kommunen mod erstatning,

hvis forbuddet indebærer, at ejendommen ikke kan udnyttes på en økono-

misk rimelig måde i overensstemmelse med den faktiske udnyttelse af de

omkringliggende ejendomme.

Udvalget bemærker i den forbindelse, at betingelserne for overtagelses-

pligtens indtræden formentlig kun helt undtagelsesvis vil være til stede, da

de ejendomme, der vil kunne rammes af et forbud, typisk vil være beliggen-

de i boligområder og vil kunne anvendes som boliger, også selv om de ikke

må benyttes som samlingssted for den pågældende gruppe.

Justitsministeriet enig i udvalgets overvejelser og forslag, jf. pkt. 2.2.6.2 i

lovforslagets almindelige bemærkninger.

2.3.7. Tilsyn og håndhævelse

Aarhus Kommune

er bekymret for konsekvenserne af, at kompetencen til

at håndhæve samlingsstedsforbud placeres hos kommunen og ikke hos po-

litiet.

Efter lovforslaget skal kommunen føre tilsyn med, at et forbud overholdes.

Kommunens personale vil have adgang til ejendommen uden retskendelse,

hvis det er nødvendigt for at påse, om forbuddet overholdes. I den forbin-

delse yder politiet nødvendig bistand. Bistand fra politiet kan f.eks. være

relevant, hvis kommunens personale nægtes adgang til ejendommen. End-

videre kan bistand fra politiet være relevant, hvis medarbejderne fra kom-

munen ikke er trygge ved at være til stede på ejendommen, uden at politiet

er med.

Efter lovforslaget kan både kommunens personale og politiet håndhæve

forbuddet administrativt ved at kræve, at personer, der vurderes at ophol-

de sig på ejendommen som led i anvendelsen af denne som samlingssted

for gruppen, øjeblikkeligt forlader ejendommen. Hvis en person ikke frivil-

ligt forlader ejendommen, kan politiet under anvendelse af den fornødne

magt sikre, at dette sker.

Endvidere indebærer lovforslaget, at både politiet og kommunens persona-

le har adgang til ejendommen uden retskendelse, hvis det er nødvendigt

L 193 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

for at anvende beføjelsen til at kræve, at personer, som vurderes at ophol-

de sig på ejendommen som led i anvendelsen af denne som samlingssted

for gruppen, øjeblikkeligt forlader ejendommen, eller for at gennemtvinge

sådanne beslutninger.

Der henvises til lovforslagets § 5 og bemærkningerne hertil.

Herudover indebærer lovforslagets § 6, at politiet får adgang til under

nærmere betingelser at meddele personer forbud mod at opholde sig på en

ejendom, der er omfattet af et samlingsstedsforbud, eller i området om-

kring ejendommen.

Som det fremgår, vil politiet således have en betydelig rolle ved håndhæ-

velsen af kommunernes samlingsstedsforbud.

2.3.8. Forholdet til grundloven og Den Europæiske Menneskerettig-

hedskonvention

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

bemærker, at betænkningens lo-

vudkast giver anledning til betænkeligheder i forhold til grundlæggende

rettigheder som bl.a. beskyttelse af ejendomsretten (grundlovens § 73 og

artikel 1 i 1. tillægsprotokol til Den Europæiske Menneskerettighedskon-

vention) og forsamlingsfriheden (grundlovens § 79 og artikel 11 i Den Eu-

ropæiske Menneskerettighedskonvention).

Som det fremgår af pkt. 4 i lovforslagets almindelige bemærkninger, hvor

der redegøres for samlingsstedsforbudsordningens forhold til grundlovens

§ 79 og artikel 11 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, er det

Justitsministeriets vurdering, at samlingsstedsforbudsordningen kan gen-

nemføres inden for rammerne af grundlovens § 79 og artikel 11 i Den Eu-

ropæiske Menneskerettighedskonvention.

Under hensyn til den foreslåede forbudsordnings formål og afgrænsning

samt til den foreslåede bestemmelse om kommunal overtagelsespligt (lov-

forslagets § 3) vurderer Justitsministeriet, at lovforslaget vil kunne gen-

nemføres inden for rammerne af grundlovens § 73 og artikel 1 i 1. tillægs-

protokol til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Institut for Menneskerettigheder

anfører, at udvalget ikke har foretaget

en vurdering af samlingsstedsforbudsordningens forhold til menneskeret-

tigheder, som kan være relevante for en ejendom, der både anvendes som

L 193 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

samlingssted og som bolig, det vil sige retten til respekt for privatliv i arti-

kel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og grundlovens §

72 om boligens ukrænkelighed. Instituttet anbefaler, at Justitsministeriet

som led i udarbejdelsen af lovforslaget redegør for forholdet til disse men-

neskerettigheder.

Et forbud vil indebære, at ejendommens ejere og brugere ikke må anvende

ejendommen som samlingssted for den pågældende gruppe, jf. lovforsla-

gets § 1, stk. 1 og 4.

Forbuddet vil være overtrådt, hvis en person, der er medlem af eller til-

knyttet gruppen eller et medlem af gruppen, opholder sig på ejendommen.

Det vil imidlertid ikke være afgørende, om personen har et sådant medlem-

skab eller en sådan tilknytning, hvis det i øvrigt må lægges til grund, at

den pågældende opholder sig på ejendommen som led i anvendelsen af

denne som samlingssted for gruppen. Dette vil eksempelvis være tilfældet,

hvis den pågældende er til stede ved et arrangement, der kan henføres til

gruppen, f.eks. en klubaften eller fest.

Forbuddet vil dog ikke være overtrådt, hvis den person eller de personer,

der opholder sig på ejendommen, er nærmeste pårørende til en ejer eller

bruger med fast bopæl på ejendommen.

Endvidere vil ejeren eller brugeren ikke generelt være afskåret fra at an-

vende ejendommen som samlingssted eller i øvrigt modtage besøgende på

ejendommen, hvis de besøgende ikke er medlemmer af eller tilknyttet den

pågældende gruppe eller i øvrigt kommer på ejendommen som led i anven-

delsen af denne som samlingssted for gruppen.

Herudover vil forbuddet ikke være overtrådt, hvis flere ejere eller brugere,

der har fast bopæl på ejendommen, opholder sig på ejendommen samtidig,

forudsat at de reelt anvender ejendommen som bolig.

Der henvises til pkt. 2.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Justitsministeriet vurderer på baggrund af de ovenfor anførte momenter,

at lovforslaget vil kunne gennemføres inden for rammerne af Den Europæ-

iske Menneskerettighedskonventions artikel 8 om retten til respekt for bl.a.

privatliv. Forbuddet varetager således hensynene til den offentlige tryg-

hed, at forebygge uro og at beskytte andres rettigheder og friheder, og det

går ikke længere, end hvad der er nødvendigt for at varetage disse hensyn.

L 193 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Efter grundlovens § 72 må husundersøgelse, hvor ingen lov hjemler en sæ-

regen undtagelse, alene ske efter en retskendelse. Lovforslagets § 5, stk. 4,

om adgang uden retskendelse for kommunens personale og politiet til ejen-

domme, som er omfattet af et samlingsstedsforbud, er netop udtryk for en

sådan særegen hjemmel, og lovforslaget er således foreneligt med grund-

lovens § 72.

2.4. Forslaget om en bestemmelse om oplysningspligt i planloven

Kommunerne i Region Hovedstaden

vurderer, at forslaget fra udvalgets

flertal om at indføre en bestemmelse om pligt for en ejendoms ejer til efter

anmodning fra kommunen at oplyse, hvem der er ejendommens bruger, vil

forbedre kommunernes muligheder for at håndhæve planloven og lokal-

planbestemmelser i forhold til at bringe ulovlige anvendelser til ophør. I

dag kan det være vanskeligt eller umuligt at foranledige et sådant ulovligt

forhold lovliggjort, hvis kommunen ikke er bekendt med, hvem en ejen-

dom eksempelvis er udlejet til, og ejendommens ejer ikke vil give disse

oplysninger til kommunen.

Frederiksberg Kommune

finder, at en bestemmelse om oplysningspligt i

planloven vil gøre håndhævelsen mere effektiv og brugbar i forhold til at

bringe ulovlige anvendelser af ejendomme til rockerborge mv. til ophør.

Som det fremgår af pkt. 3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger, er

Justitsministeriet og Erhvervsministeriet, som er ressortmyndighed for

planloven, enige med udvalgets flertal i, at der bør indføres en bestemmel-

se om pligt for bl.a. en ejendoms ejer til efter anmodning fra kommunen at

oplyse, hvem der er bruger af ejendommen. Dog foreslår ministerierne, at

bestemmelsens anvendelsesområde i enkelte henseender ændres i forhold

til udvalgets forslag. Det foreslås således, at bestemmelsen skal kunne an-

vendes, hvis det er nødvendigt til brug for behandlingen af en sag om ned-

læggelse af et midlertidigt forbud efter planlovens § 14 eller en sag om

lovliggørelse af et ulovligt forhold.

3. Lovforslaget i forhold til betænkningens lovudkast

I forhold til lovudkastet i betænkningen er der navnlig foretaget følgende

indholdsmæssige ændringer:



Bestemmelsen i lovudkastets § 1, stk. 1, nr. 1, om, at det er en be-

tingelse for at nedlægge samlingsstedsforbud, at ejendommen er

L 193 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

beliggende i et område, der i en lokalplan er udlagt til beboelse el-

ler offentlige formål som skoler, daginstitutioner, fritidsklubber og

lignende, eller i et område, der faktisk anvendes til beboelse eller

offentlige formål som de nævnte, er ikke medtaget i lovforslaget.



Bestemmelsen i lovudkastets § 1, stk. 2, om forudgående advarsel

er ændret, så der kun skal meddeles advarsel, hvis et samlingssteds-

forbud uden en forudgående advarsel vil være uforholdsmæssigt

indgribende.



Lovudkastets § 1, stk. 5, er ændret, så det fremgår, at hvis ejen-

dommen anvendes som samlingssted for gruppen i strid med et

tidsbegrænset samlingsstedsforbud, kan der nedlægges et forbud,

som gælder, indtil kommunen tilbagekalder det.



Der er tilføjet en ny bestemmelse i lovforslagets § 1, stk. 7, hvoref-

ter kommunen skal overveje at nedlægge samlingsstedsforbud eller

meddele advarsel, hvis betingelserne er opfyldt.



Der er tilføjet en bestemmelse i lovforslagets § 2, stk. 5, hvorefter

kommunen skal underrette politiet om et samlingsstedsforbud, og

når et forbud ophører med at gælde.



Der er tilføjet en bestemmelse i lovforslagets § 6 om adgang for

politiet til under nærmere betingelser at meddele personer forbud

mod at opholde sig på en ejendom, der er omfattet af et samlings-

stedsforbud, og mod at opholde sig eller færdes frem og tilbage in-

den for en afstand af 200 meter fra ejendommen.



Lovudkastets § 6, stk. 2 og 3 (lovforslagets § 7), om fristen for at

klage til Planklagenævnet og om, at klage ikke har opsættende

virkning, medmindre nævnet bestemmer andet, er ikke medtaget i

lovforslaget, da indholdet af disse bestemmelser følger af eller kan

fastsættes administrativt i medfør af lov om Planklagenævnet.



Lovudkastets § 13, nr. 1 (lovforslagets § 14, nr. 1), om indførelse

af en bestemmelse i planlovens § 56 a om pligt for en ejendoms

ejere mv. til efter anmodning fra kommunen at oplyse om ejen-

dommens brugere er ændret, så bestemmelsen kan anvendes, hvis

det er nødvendigt til brug for behandlingen af en sag om nedlæg-

gelse af forbud efter planlovens § 14 eller en sag om lovliggørelse

af et ulovligt forhold.



Der er tilføjet en territorialbestemmelse i lovforslagets § 15.

Herudover er der foretaget visse ændringer af lovteknisk karakter i forhold

til betænkningens lovudkast.