Det næste punkt på dagsordenen er:

16) 3. behandling af lovforslag nr. L 192:

Forslag til lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love. (Blokering af hjemmesider og stop af offentlige ydelser til fremmedkrigere).

Af justitsministeren (Søren Pape Poulsen).

(Fremsættelse 26.04.2017. 1. behandling 09.05.2017. Betænkning 23.05.2017. Omtrykt. 2. behandling 30.05.2017. Tillægsbetænkning 30.05.2017. Lovforslaget optrykt efter 2. behandling. Ændringsforslag nr. 1-8 af 31.05.2017 uden for tillægsbetænkning af justitsministeren (Søren Pape Poulsen)).

Forhandlingen drejer sig i første omgang om de stillede ændringsforslag.

Carolina Magdalene Maier, Alternativet, værsgo.

Tak for det. Jeg bliver nødt til at rette en kritik af lovprocessen i forbindelse med det her lovforslag, som oprindelig bl.a. handlede om, at man ikke skal have offentlige ydelser med, når man drager ud som fremmedkriger. Det var noget, som Alternativet faktisk støttede.

Alligevel kommer vi til at stemme imod det samlede lovforslag, for undervejs i processen lavede justitsministeren på opfordring fra Dansk Folkeparti et ændringsforslag om, at de mennesker, hvis de bliver dømt, efter afsoning kan blive idømt en karantæne på 3 år fra offentlige ydelser i Danmark. Det er et helt vildt alvorligt indgreb i retssikkerheden. Det er på kanten af menneskerettighederne. Midt i en lovproces indfører man nogle ændringsforslag, som der ikke er nogen chance for kommer i høring. Dermed er der ingen chance for, at vi kan få nogle kommentarer om, hvilke konsekvenser de her ændringer egentlig har for retssikkerheden. Det er under al kritik. Én ting er, at man gerne vil have det med i et lovforslag, men så må man udsætte udvalgsbehandlingen, så vi kan få nogle høringssvar. Så jeg synes, at det rent demokratisk, retssikkerhedsmæssigt er et kæmpe brud på de demokratiske principper, vi har i en retsstat som Danmark. Det betyder jo også, at vi i Alternativet i dag kommer til at stemme imod det samlede lovforslag.

Man kan også spørge sig selv: Hvad gavner det? Når man har afsonet sin straf og kommer ud i samfundet, siger samfundet, at man i øvrigt ikke kan få offentlige ydelser i 3 år. Hvor sender vi de mennesker hen? Mit bedste bud er, at vi sender dem lige lukt tilbage til der, hvor de kommer fra, for vi hjælper dem i hvert fald ikke på nogen måde til at komme ind på en anden bane. Så jeg synes, vi skal begynde at overveje i Folketinget, hvordan vi bruger vores demokratiske processer. Det her er grundlæggende i strid med det, som jeg synes vi som folkevalgte politikere skal løfte af opgaver i en demokratisk retsstat.

Tak til ordføreren. Hr. Kenneth Kristensen Berth for en kort bemærkning. Værsgo.

Det er jo, fordi jeg undrede mig over noget, som ordføreren sagde. Jeg ved ikke, om det var tilsigtet eller utilsigtet, men jeg tror, det er meget godt for forsamlingens forståelse af ordførerens argumentation, at vi lige får klarhed over det. For ordføreren nævnte, at hvis det her ændringsforslag blev til virkelighed, så sendte vi de her mennesker lige nøjagtig tilbage til der, hvor de kom fra. Hvad er det, ordføreren mener med det? Er det, at vi sender de her jihadkrigere, som er vendt tilbage til Danmark, tilbage til Syrien, eller hvad? Er det det, ordføreren tænker? For jeg tror, at vi er mange både her og i befolkningen, der egentlig tænker, at når de der syrienskrigere først er dernede, så kunne de jo sådan set lige så godt blive dernede. Jeg tror ikke, der er ret mange danskere, der har et stort ønske om, at de er her i landet – for at sige det rent ud. Jeg har det ikke.

Ordføreren.

Jamen til det vil jeg sige to ting. Uagtet hvor man ønsker de mennesker hen, så er i hvert fald nogle af dem danske statsborgere, og de lever i en retsstat og under de samme retsprincipper som alle andre danske statsborgere. Det er den ene ting. Det andet, jeg mente med, at vi sender dem lige lukt tilbage til der, hvor de kommer fra, var, at vi sender dem ud i kriminalitet af den ene eller den anden slags. Det kan være, at de vender tilbage til den form for kriminalitet, de har bedrevet, og det kan være, at de finder på andre ting. Men jeg kan forestille mig, at det er svært at komme ind på en livsvej, som man selv kan finansiere, når man kommer direkte fra fængslet og får at vide af samfundet, at du er fuldstændig udelukket fra enhver offentlig ydelse i 3 år. Så vi kan være sikre på, at vi sender dem ud i en eller anden form for kriminalitet.

Hr. Kenneth Kristensen Berth.

Det var rart at få præciseret, at det, det for Alternativet handler om, i virkeligheden er retssikkerheden for folk, der har været i Syrien og bidraget til at slagte andre mennesker. Det er da højst betryggende – ironi forekommer.

Værsgo.

Uagtet ironien og uagtet kritikken og principperne, og uagtet hvor forkerte og forkastelige vi synes handlinger kan være, så lever vi i en retsstat. Det vil altid være det vigtigste udgangspunkt for den måde, vi behandler alle vores borgere i samfundet på. Vi lever i en demokratisk retsstat med retsprincipper, og det kommer altså over alt andet.

Fru Lisbeth Bech Poulsen, Socialistisk Folkeparti.

Når vi nu er ved de opklarende spørgsmål, vil ordføreren så ikke også gerne fortælle, måske specielt til DF, at med den måde, som lovgivningen er indrettet på, kan du altså også være syrienskriger, hvis du tager derned for at kæmpe mod IS? Det kan vi godt være imod at se på den måde, men det handler jo ikke om at slagte danske soldater eller andre. Det handler om, at man har taget en beslutning – som vi ikke er enige i – men hvor man kæmper mod dem, der også er vores fjende, og det rammer den her lovgivning jo også.

Værsgo, ordføreren.

Jeg kan ikke tilføje andet, end at det er fuldstændig korrekt.

Så er det hr. Bent Bøgsted, Dansk Folkeparti.

Ordføreren sagde, at vi levede i et retssamfund. Det er da netop også derfor, at de, når de kommer hjem, kommer for retten, og de får en dom, efter hvor meget de nu har gjort.

Til det der med, at de ikke kan komme videre, vil jeg sige: Hvis de får en dom og de får en fængselsstraf, så starter de jo på integrationsydelsen, men der er jo ikke nogen, der hindrer dem i at tage et job. Det kan de til enhver tid gøre. De kan tage et arbejde, og så er de jo ikke på integrationsydelsen. Så det er der ikke nogen der hindrer dem i. Så er det ikke fair nok, at hvis man har begået en ulovlighed, hvis man tager derned – og det gælder jo alle, uanset om det er indvandrere, eller det er danskere, eller hvem det er – så får man en dom, man bliver dømt for noget ulovligt og får den her straf? Det er vel fair nok. Det gælder for alle.

Værsgo, ordføreren.

Det er fuldstændig rigtigt, at loven gælder for alle. Det er også derfor, jeg kritiserer det. For de her mennesker bliver jo dømt efter gældende retspraksis, og de får deres dom. Men man går så ind med et ændringsforslag til det her lovforslag og tilføjer en 3-årig karantæne for offentlige ydelser. Og det er der jo ikke for andre. Så der har vi for det første en forskelsbehandling. For det andet går man ind og laver sådan et ændringsforslag som det her, som ikke har været i høring, og som ministeriet i sit notat klart skriver kan være på kant med menneskerettighederne. Det er jo en demokratisk uskik at føre sådan en proces, hvor man, når man laver så vidtgående ændringer i folks frihedsrettigheder, ikke går ud og sikrer sig, at man som politiker har et grundlag til at tage stilling til det ændringsforslag, altså hvor man har nogle høringssvar, man kan forholde sig til. Så det er det, min kritik går på.

Hr. Bent Bøgsted.

Jeg synes egentlig, det er fair nok, at man, hvis man begår noget ulovligt – og det kommer man til at gøre her – får en straf. Men man kan jo undgå det. Man kan lade være med at tage derned, og så får man jo ikke en straf. Men det er jo ikke fair over for alle andre danskere, at de kan tage derned, altså tage til et område, hvor de ikke må være, og så få offentlige ydelser. Man må ikke tage de ydelser med ud af landet til det her. Det er fair nok, at de ikke skal det, og det er derfor, de får den karantæne.

Værsgo.

Det er jo helt fair, at man ikke skal tage offentlige ydelser med ud, når man går ud og kæmper i udlandet. Det siger jeg jo også at vi støtter fuldstændig. Selvfølgelig skal man ikke tage offentlige ydelser med ud som fremmedkriger, uagtet om man kæmper for det ene eller det andet. Men det er da ikke fair, at vi, når man kommer hjem og afsoner sin straf, så i øvrigt siger, at nu går der 3 år, før du kan få offentlige ydelser. Siger vi også til dem, der begår økonomisk kriminalitet, når de kommer ud, og som givetvis har fået en fængselsstraf: I kan ikke få offentlige ydelser i 3 år? Det gør vi ikke. Så på den måde er der jo en forskelsbehandling, i forhold til hvad det er for nogle mennesker, som vi straffer.

Hr. Claus Kvist Hansen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Jeg hæfter mig også ved ordførerens, hvad skal vi sige, sammenkobling af det forhold, at manglende offentlige ydelser kan risikere at føre til mere kriminalitet eller en tilbagevenden til Syrien, eller hvad det nu var. Men har ordføreren forståelse for, at man som almindeligt menneske kan opfatte det som en form for bestikkelse, altså at vi simpelt hen betaler nogle mennesker for enten at lade være med at drage til Syrien eller begå kriminalitet? Jeg opfatter det som en form for bestikkelse. Hvad siger ordføreren til det?

Værsgo.

Det er jeg helt uenig i. For så ville der jo være mange ting, der var bestikkelse i det danske samfund. Vi giver nogle mennesker en straf, og i det danske retssystem har vi jo så også det begreb, der hedder resocialisering. Så vi forsøger faktisk undervejs, forhåbentlig, hvis vi gør vores arbejde ordentligt, at få de her mennesker til at komme ind på en anden livsbane. Så er det jo sådan, at vi i den tiltro til, at det kan vi godt hjælpe dem med, og det vil de også gerne, lukker dem ud i samfundet igen. Når vi så siger til dem, at de for øvrigt ikke kan få offentlige ydelser i 3 år, så er det i hvert fald ikke en hjælp i forhold til at fortsætte den bane, som man forhåbentlig skulle få rettet ind på i løbet af tiden i fængsel. Hele ideen i vores afsoningspraksis i Danmark er jo at hjælpe folk ind på en ny bane.

Tak til ordføreren.

Der er ikke flere korte bemærkninger, og så er forhandlingen om ændringsforslagene sluttet, og vi går til afstemning.

Hvis ikke afstemning begæres, betragter jeg ændringsforslagene nr. 1-8 uden for tillægsbetænkningen af justitsministeren som vedtaget.

De er vedtaget.

Forhandlingerne drejer sig derefter om lovforslaget som helhed.

Er der nogen, der ønsker at udtale sig om lovforslaget?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse.

Afstemningen er slut.

For stemte 84 (S, DF, V, LA, RV og KF), imod stemte 19 (EL, ALT og SF), hverken for eller imod stemte 0.

Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.