L 190 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Retsudvalget 2016-17
L 190 Bilag 1
Offentligt

Politi- og Strafferetsafdelingen

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

Strafferetskontoret

Stanley Stener Nielsen

2017-731-0083

2293374

KOMMENTERET OVERSIGT

over

høringssvar om forslag til lov om ændring af straffeloven, lov om for-

bud mod ophold i bestemte ejendomme og lov om fuldbyrdelse af straf

m.v.

(Styrket indsats mod rocker- og bandekriminalitet m.v.)

1. Høring over forslag til lov om ændring af straffeloven, lov om for-

bud mod ophold i bestemte ejendomme og lov om fuldbyrdelse af straf

m.v. (Styrket indsats mod rocker- og bandekriminalitet m.v.)

1.1. Høringen

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 27. marts 2017 til den 24.

april 2017 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisatio-

ner mv.:

Aalborg Universitet, Juridisk Institut, Aarhus Universitet, Juridisk Institut,

Advokatrådet, Amnesty International, Copenhagen Business School, Juri-

disk Institut, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Sportsfiskerforbund,

Danmarks Våbenhandlerforening, Dansk Erhverv, Dansk Firmaidrætsfor-

bund, DI, Dansk Land- og Strandjagt, Dansk Militaria Forening, Dansk

Skytte Union, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Advokater, Danske

Regioner, Danske Våbenhandlere, Datatilsynet, Den Danske Dommerfor-

ening, Det Kriminalpræventive Råd, DGI Skydning, Direktoratet for Kri-

minalforsorgen, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Fæng-

selsforbundet, Faggruppen af Socialrådgivere i Kriminalforsorgen, For-

eningen af Fængselsinspektører og Vicefængselsinspektører, Foreningen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

L 190 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

af Offentlige Anklagere, Foreningen af Statsadvokater, Friluftsrådet,

Hjælp Voldsofre, HK Landsklubben Danmarks Domstole, HK Landsklub-

ben Kriminalforsorgen, HK Landsklubben Politiet, HORESTA, Institut for

Menneskerettigheder, Justitia, Justitsministeriets Skydebaneinspektør, KL,

Københavns Universitet, Det Juridiske Fakultet, Kriminalforsorgsforenin-

gen, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsforeningen KRIM, Nor-

disk Våbenforum, Offerrådgivningen, Østre Landsret, Politidirektørfor-

eningen, Politiforbundet, Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten, Rigsom-

budsmanden i Grønland, Rigsombudsmanden på Færøerne, Rigspolitiet,

samtlige byretter, SAVN, Sø- og Handelsretten, Syddansk Universitet,

Juridisk Institut, Vaabenhistorisk Selskab og Vestre Landsret.

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra:

Advokatrådet, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Det Kri-

minalpræventive Råd, Domstolsstyrelsen, Foreningen af Offentlige

Anklagere, Fængselsforbundet, Hjælp Voldsofre, HK Landsklubben

Danmarks Domstole, Institut for Menneskerettigheder, Justitsmini-

steriets Skydebaneinspektør, KL, Københavns Byret, Landsforenin-

gen af Forsvarsadvokater, Offerrådgivningen, Politiforbundet, Rets-

politisk Forening, Rigsadvokaten, Rigsombudsmanden på Færøerne,

Rigspolitiet, Sø- og Handelsretten, Vestre Landsret og Østre Landsret.

Justitsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført i

kursiv.

1.2. Høringssvarene

1.2.1. Generelt

HK Landsklubben Danmarks Domstole, Justitsministeriets Skydeba-

neinspektør, Offerrådgivningen, Politiforbundet, Rigspolitiet, Sø- og

Handelsretten

Østre Landsret

har ingen bemærkninger til lovforsla-

get.

Det Kriminalpræventive Råd

finder det positivt, at regeringen har fokus

på at forebygge rocker- og bandekriminalitet ved bl.a., at indsatte tilbydes

programmer, som har til formål at forebygge ny ligeartet kriminalitet, ek-

sempelvis exit-forløb. Det er endvidere rådets opfattelse, at lovforslaget vil

indebære, at de fleste indsatte vil deltage i forebyggelsesprogrammer, idet

prøveløsladelse er betinget af (tilfredsstillende) deltagelse. Det må således

L 190 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

forventes, at udgifterne til udarbejdelse af handleplaner, koordinering, ak-

tiviteter mv. fremover vil stige.

bemærker, at krav om deltagelse i et exitforløb for at opnå prøveløsla-

delse vil have som konsekvens, at der vil være en lang række personer,

som deltager i exitforløb, der reelt ikke er motiveret for det, og at det vil

kræve en anden faglig tilgang, hvor der i langt højere grad er fokus på det

motiverende arbejde. Ifølge KL er denne tilgang mere langstrakt og tids-

krævende, hvorfor der er behov for tilførsel af yderligere ressourcer.

Hjælp Voldsofre

støtter enhver indsats, der er rettet mod at begrænse per-

sonforbrydelser.

Domstolsstyrelsen

anfører, at lovforslaget kun vil medføre begrænsede

merudgifter for domstolene og er således enig i vurderingen af denne del

af lovforslagets økonomiske konsekvenser.

Foreningen af Offentlige Anklagere

finder, at lovforslaget må forventes

at medføre et behov for øgede ressourcer i anklagemyndigheden i forbin-

delse med retsarbejdet, administrative afgørelser og udgangshøringer, når

der sker ændringer i forhold til at udvide straffelovens § 81 a, indføre en

ny § 81 b, en lempelse af muligheden for at udstede forbud mod ophold i

bestemte ejendomme samt foretage ændringer vedrørende prøveløsladelse,

der kræver oplysninger fra politiet.

Som anført i lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 1 har lovforsla-

get sammen med et samtidig fremsat lovforslag om forbud mod anvendelse

af bestemte ejendomme som samlingssted for en gruppe (L 193) til formål

at styrke indsatsen mod rocker- og bandekriminalitet ved at gennemføre de

dele af den politiske aftale om Bandepakke III, hvor lovgivning vurderes at

være nødvendig, og som ønskes gennemført i indeværende folketingsår.

Det fremgår af aftalen, at partierne bag aftalen ikke vil se passivt til, mens

rockere og bander begår rå og skruppelløs kriminalitet. Med den nye afta-

le skal der sættes hårdt mod hårdt. Målet er klart: Borgernes tryghed og

sikkerhed skal sikres. Rockernes og bandernes rå og hensynsløse adfærd

skal mødes med hårdere straffe, der utvetydigt viser samfundets afstandta-

gen, og de skal holdes i fængslerne så længe som muligt, så de ikke kan

chikanere, true og skyde på almindelige borgere. Det skal have vidtræk-

kende og omfattende konsekvenser, hvis man vender fællesskabet ryggen

for at blive rocker eller medlem af en bande.

L 190 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Som det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 3 og 9,

forventes lovforslaget at medføre merudgifter på 57,2 mio. kr. (fuldt indfa-

set) til håndtering af det øgede kapacitetsbehov i kriminalforsorgen og

brev- og besøgskontrol samt 5 mio. kr. årligt i 2017-2019 til forsøg med

GPS-fodlænke. Disse merudgifter er finansieret ved en reduktion af ram-

men til byfornyelse, rebudgettering af reserven til politiets internationale

beredskab og en stramning af optjeningsprincippet for børne- og unge-

ydelse. Lovforslaget forventes ikke herudover at have administrative eller

økonomiske konsekvenser af betydning for det offentlige.

1.2.2. Skærpelse af reglerne om prøveløsladelse

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

anfører, at den foreslåede æn-

dring af straffelovens § 38, og det eksisterende stk. 5 i den nævnte be-

stemmelse, efter landsforeningens opfattelse er problematisk for den dom-

fældte, der må opleve at blive straffet både ved dom og ved den senere

(nægtede) prøveløsladelse for forhold, der var tilstede på domstidspunktet.

Den subjektive opfattelse for de domfældte er en retstilstand på kant med

princippet om ne bis in idem. Dette gør sig ifølge landsforeningen ligele-

des gældende i forhold til forslaget til straffelovens § 41 vedrørende prøve-

løsladelse af livstidsdømte. Landsforeningen gør endvidere opmærksom

på, at den foreslåede ændring af straffelovens § 38 i realiteten kan ses som

en lempelse af den eksisterende § 38, stk. 5.

bemærker, at der er behov for en afklaring og afgrænsning af, hvad et

exitprogram indebærer samt en afklaring af, hvornår deltageren har indfriet

kravet om deltagelse.

Retspolitisk Forening

bemærker, at et krav om deltagelse i et exit-

program kan være rimeligt i mange, men nok ikke alle tilfælde, hvortil

kommer, at begrebet ”ligeartet kriminalitet” er elastisk og dermed retssik-

kerhedsmæssigt betænkeligt.

Hjælp Voldsofre

bemærker, at i det omfang deltagelse i et program fastsat

af kriminalforsorgen reelt hindrer ny ligeartet kriminalitet, forekommer det

at være et godt forslag, at en prøveløsladelse er betinget af deltagelsen.

Advokatrådet

finder det i forhold til bestemmelserne om deltagelse i exit-

program uheldigt, at der lovgives om indgribende konsekvenser for over-

trædelse af nogle regler, hvis indhold p.t. fremstår ukendt eller usikkert, og

som skal reguleres ved en bekendtgørelse, der i sagens natur tidligst kan

L 190 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

træde i kraft samtidig med loven. Advokatrådet skal derfor opfordre til, at

der allerede nu vedtages evaluering og/eller revision inden for et år. Advo-

katrådet udtrykker endvidere fuld forståelse for den bagvedliggende hen-

sigt med, at den indsatte skal deltage i det fastsatte program på aktiv og

tilfredsstillende vis samt vise reel intention om at forlade den pågældende

rocker- eller bandegruppering. Kriterierne for en mulig prøveløsladelse

fremstår imidlertid subjektive og skønsprægede i en sådan grad, at det ved

en retlig prøvelse af afslag på prøveløsladelse kan blive vanskeligt at tilve-

jebringe et sikkert og bevisfast grundlag. Advokatrådet imødeser derfor, at

der ved den ventede bekendtgørelse i medfør af § 38, stk. 7, tages stilling

til dokumentationskravene, herunder overvejes høringspligt eller andre

retssikkerhedsgarantier forud for en afgørelse om ”manglende interesse”

eller lignende. Advokatrådet bemærker, at der i lovforslagets bemærknin-

ger om deltagelse i et program som vilkår for prøveløsladelse – i modsæt-

ning til bemærkninger om deltagelse i et program som betingelse for prø-

veløsladelse – ikke er anført, at deltagelsen skal være ”reel” eller lignende.

Dette kan skabe usikkerhed om, hvorvidt der foreligger en vilkårsovertræ-

delse. Advokatrådet bemærker endvidere, at de retssikkerhedsmæssige

bekymringer, der knytter sig til grundlaget for at nægte prøveløsladelse,

gør sig gældende med mindst samme styrke, hvor man afbryder en prøve-

løsladelse, hvor den dømte er på fri fod og muligvis har etableret familie-

og arbejdsliv.

Institut for Menneskerettigheder

anbefaler, at et udkast til den bekendt-

gørelse, som skal udstedes af justitsministeren om de programmer, krimi-

nalforsorgen skal fastsætte med henblik på at forebygge ny ligeartet krimi-

nalitet, sendes i høring. Endvidere anbefaler Institut for Menneskerettighe-

der, at der i lovforslaget redegøres for forholdet til grundloven og menne-

skeretten, herunder særligt forholdet til foreningsfriheden i Den Europæi-

ske Menneskerettighedskonvention, for så vidt angår forslaget om skær-

pelse af reglerne for prøveløsladelse.

Som anført i lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 1 fremgår det af

den politiske aftale om Bandepakke III, at aftalepartierne er enige om at

holde antallet af kriminelle rockere og bandemedlemmer på fri fod i Dan-

mark så langt nede som muligt, og at dømte rockere og bandemedlemmer,

der ikke er indstillet på at forlade de kriminelle miljøer, derfor skal holdes

i fængsel så længe som muligt.

På den baggrund foreslår aftalepartierne, at prøveløsladelse af personer,

som er dømt efter straffelovens § 81 a, skal betinges af, at den pågældende

L 190 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

har deltaget i et exit-forløb fastsat af kriminalforsorgen med henblik på at

forebygge ny kriminalitet, ligesom det skal fastsættes som et vilkår for en

eventuel prøveløsladelse, at den pågældende fortsat deltager i et exit-

forløb i prøvetiden.

Justitsministeriet bemærker i den forbindelse, at indsatte ikke har et rets-

krav på prøveløsladelse efter afsoning af en given del af en idømt fæng-

selsstraf, og at prøveløsladelse i alle tilfælde forudsætter, at den dømtes

forhold ikke gør løsladelsen utilrådelig.

Den foreslåede ordning vil finde anvendelse, uanset hvilken af bestemmel-

serne nævnt i straffelovens § 81 a, den indsatte er dømt for overtrædelse

af, og begrebet ”ligeartet kriminalitet” henviser i den forbindelse alene til,

hvilken type af kriminalitet det fastsatte program har til formål at forebyg-

ge.

Som det fremgår af pkt. 2.1.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger

foreslås det, at de nærmere regler om kriminalforsorgens programforløb

fastsættes administrativt. Som det fremgår samme sted, vil der i den for-

bindelse blive fastsat nærmere regler om, hvilke elementer programforlø-

bet vil skulle bestå af, ligesom der vil blive fastsat generelle retningslinjer

for, hvor lang tid inden tidspunktet for den eventuelle prøveløsladelse, at

programforløbet vil skulle iværksættes mv. Som det endvidere fremgår

samme sted, vil der i den forbindelse kunne fastsættes nærmere retnings-

linjer for, hvilke omstændigheder kriminalforsorgen vil skulle lægge vægt

på i forbindelse med vurderingen af, om den indsatte har deltaget i pro-

gramforløbet på tilfredsstillende vis. Et udkast til de nævnte retningslinjer

vil blive sendt i offentlig høring.

Som det fremgår af pkt. 2.1.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger,

forudsættes det i alle tilfælde, at den indsatte som betingelse for prøveløs-

ladelse deltager i det fastsatte program på aktiv og tilfredsstillende vis.

Dette indebærer bl.a., at det ikke er tilstrækkeligt, at den indsatte blot mø-

der op til det fastsatte program, hvis ikke den pågældende i øvrigt er del-

tagende og viser interesse for det fastsatte program samt giver udtryk for

en reel intention om at forlade den relevante rocker- eller bandegruppe-

ring mv.

Justitsministeriet har i høringsfasen fundet anledning til i pkt. 2.1.3.2 i

lovforslagets almindelige bemærkninger at tydeliggøre, at betingelsen om

deltagelse på aktiv og tilfredsstillende vis mv. tillige gør sig gældende i

L 190 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

forhold til deltagelse i det fastsatte program i prøvetiden. Ministeriet har

endvidere samme sted præciseret, at hvis en indsat, som prøveløslades

efter den foreslåede ordning, overtræder et vilkår om fortsat deltagelse i et

program, vil kriminalforsorgen som i dag kunne 1) tildele den pågældende

en advarsel, 2) ændre vilkårene og forlænge prøvetiden eller 3) under sær-

lige omstændigheder bestemme, at den pågældende skal indsættes til afso-

ning af reststraffen. Det fremgår nu endvidere, at det i den forbindelse

forudsættes med lovforslaget, at det i sager om overtrædelse af et vilkår

om fortsat deltagelse i et program fastsat af kriminalforsorgen vil være det

klare udgangspunkt, at den løsladte genindsættes til fortsat afsoning af

reststraffen. Det fremgår dog også, at der efter omstændighederne undta-

gelsesvist vil kunne reageres ved at tildele en advarsel, herunder hvis en

enkeltstående vilkårsovertrædelse er begået umiddelbart inden prøvetidens

udløb, eller der i øvrigt foreligger undskyldende omstændigheder.

I forhold til det af Landsforeningen af Forsvarsadvokater anførte bemær-

kes, at den foreslåede ordning ikke indebærer en lempelse i forhold til den

gældende bestemmelse i straffelovens § 38, stk. 5, hvorefter der kan ske

afskæring af prøveløsladelse under en verserende konflikt. Den foreslåede

bestemmelse fastsætter derimod, at personer, som er dømt efter straffelo-

vens § 81 a, i alle tilfælde – uanset om der foreligger en verserende kon-

flikt – som betingelse for prøveløsladelse skal deltage i et program fastsat

af kriminalforsorgen.

Særlig i forhold til det af Institut for Menneskerettigheder anførte bemær-

kes, at den foreslåede ordning om skærpelse af reglerne om prøveløsladel-

se bl.a. indebærer, at det er en forudsætning for prøveløsladelse af indsat-

te, som er dømt efter straffelovens § 81 a, og som ikke er udvist ved dom,

at den indsatte forud for løsladelsen har deltaget i et program fastsat af

kriminalforsorgen med henblik på at forebygge ligeartet kriminalitet. Ord-

ningen omfatter således personer, som er dømt for overtrædelse af nærme-

re angivne bestemmelser i straffeloven, hvor lovovertrædelsen har bag-

grund i eller er egnet til at fremkalde en konflikt mellem grupper af perso-

ner, og hvor der som led i konflikten anvendes skydevåben mv. Da ordnin-

gen er begrundet i karakteren af den kriminalitet, som den indsatte har

begået, og ikke i den pågældendes tilknytning til en forening, findes det

ufornødent at foretage en nærmere vurdering af forholdet til grundloven

og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Advokatrådet

bemærker, at der på ikrafttrædelsestidspunktet må forven-

tes, at der er indsatte, der efter de nugældende regler har en berettiget for-

L 190 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

ventning om snarlig prøveløsladelse, og som ikke har haft mulighed for at

påbegynde og deltage i det program, som efter den 1. juli 2017 skal være

en forudsætning for prøveløsladelse. Advokatrådet skal derfor opfordre til,

at det overvejes at indføje en overgangsregel, der tager højde for disse si-

tuationer.

Justitsministeriet skal hertil bemærke, at indsatte, som nævnt ovenfor, ikke

har et retskrav på prøveløsladelse efter afsoning af en given del af en

idømt fængselsstraf, og at prøveløsladelse i alle tilfælde forudsætter, at

den dømtes forhold ikke gør løsladelsen utilrådelig. Ministeriet har på

denne baggrund ikke fundet anledning til at foreslå en overgangsordning i

forhold til personer, der måtte være dømt efter straffelovens § 81 a og ind-

sat til afsoning på tidspunktet for lovens ikrafttrædelse. Hvis lovforslaget

vedtages, vil ministeriet dog henlede kriminalforsorgens opmærksomhed

på, at det bør afspejles i de i lovforslaget nævnte programforløb, hvis én

eller flere indsatte på tidspunktet for lovforslagets ikrafttrædelse har ud-

sigt til snarlig prøveløsladelse.

1.2.3. Udvidelse af anvendelsesområdet for straffelovens § 81 a

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

finder det overordentlig betæn-

keligt at indføje straffelovens § 192 a i den foreslåede formulering af § 81

a og derved tilføje en yderligere skærpelse til den i forvejen meget hårdt

straffede og flere gange strafskærpede § 192 a.

Vestre Landsret

anfører, at den foreslåede ændring af straffelovens § 81

a, hvorefter bestemmelsen udvides til også at omfatte lovovertrædelser, der

er egnet til at fremkalde en konflikt mellem grupper af personer, hvor der

som led i konflikten anvendes skydevåben mv. eller begås brandstiftelse,

vil give anledning til yderligere spørgsmål om afgrænsning af den person-

kreds, der er omfattet af bestemmelsen. Det anføres, at det efter gældende

ret vil bero på en konkret vurdering af de oplysninger, der fremkommer

under sagen, herunder navnlig fra politiet, om der er ført bevis for, at en

person er omfattet af bestemmelsen.

Den Danske Dommerforening

har tilsluttet sig Vestre Landsrets oven-

nævnte høringssvar, og

Københavns Byret

har henvist til dommerfor-

eningens høringssvar.

Som anført i lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.2 har Rigs-

politiet opgjort, at der i 2016 har været otte voldelige konflikter i rocker-

L 190 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

og bandemiljøet, og at der fortsat er stor risiko for voldelige hændelser i

visse områder af landet. Rigspolitiet har samtidig vurderet, at der i 2016

har været 54 skudepisoder i det offentlige rum, som vurderes at relatere

sig til rocker- og bandemiljøet. Skudepisoderne har fundet sted flere steder

i landet, og alene i hovedstadsområdet har der i den nævnte periode været

over 25 skudepisoder. Rigspolitiet har i perioden registreret tre døde og

36 sårede i relation til skudafgivelser, knivstikkeri mv. i rocker- og ban-

demiljøet. Disse skudepisoder er også gået ud over helt tilfældige alminde-

lige borgere, som er blevet såret af skud.

Som det fremgår af den politiske aftale om Bandepakke III, er aftaleparti-

erne enige om, at rockernes og bandernes rå og hensynsløse adfærd skal

mødes med hårdere straffe, der utvetydigt viser samfundets afstandtagen.

På den baggrund vil aftalepartierne udvide straffelovens § 81 a, så be-

stemmelsen også omfatter den kriminalitet, der kan fremkalde en konflikt,

ligesom bestemmelsen også skal omfatte grove våbenlovsovertrædelser

efter straffelovens § 192 a.

Justitsministeriet har noteret sig det, som er anført af Vestre Landsret, og

kan i den forbindelse oplyse, at begrebet ”gruppe af personer” skal forstås

i overensstemmelse med gældende ret, jf. nærmere herom i lovforslagets

almindelige bemærkninger pkt. 2.2.1, hvilket bl.a. indebærer, at der skal

være mere end én person på hver side i konflikten. Som grupper anses ikke

kun formaliserede grupper med en fast struktur og rollefordeling medlem-

merne imellem, et fast tilholdssted og navn eller lignende. Bestemmelsen

omfatter også mere løse grupperinger, hvis gruppen dog virker med et

fælles sigte eller mål og/eller har et fast reaktionsmønster i bestemte situa-

tioner, f.eks. at personerne i gruppen som regel bliver alarmeret og instru-

eret via telefon- eller sms-kæder i forbindelse med bestemte voldelige eller

truende begivenheder, som indtræffer.

1.2.4. Skærpet straf for skyderi mv. på offentligt tilgængeligt sted

Rigsadvokaten

bemærker, at det af lovudkastet fremgår, at det inden for

kerneområdet af forslaget til § 81 b forudsættes, at straffen som udgangs-

punkt skal forhøjes med indtil det halve i forhold til den straf, der i dag

ville blive fastsat af domstolene, og anfører i den forbindelse, at det bør

præciseres, hvad dette indebærer i sager med meget langvarige fængsels-

straffe, herunder f.eks. om en straf på 12 års fængsel som udgangspunkt

L 190 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

forudsættes forhøjet til 18 års fængsel og en straf på 14 års fængsel som

udgangspunkt til fængsel på livstid.

Vestre Landsret

noterer sig, at fastsættelsen af straffen fortsat vil bero på

domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstæn-

digheder i sagen, og at det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og

nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende

eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om

straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

Den Danske Dommerforening

har tilsluttet sig Vestre Landsrets oven-

nævnte høringssvar, og

Københavns Byret

har henvist til dommerfor-

eningens høringssvar.

Advokatrådet

anfører, at der synes at være asymmetri mellem § 81 a og § 81

b, da det i § 81 a angives, hvad den samlede straf kan blive, mens det i § 81 b

angives, hvad en straf kan stige med.

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

finder det overordentlig betæn-

keligt at indføje straffelovens § 192 a i den foreslåede formulering af § 81

b og derved tilføje en yderligere skærpelse til den i forvejen meget hårdt

straffede og flere gange strafskærpede § 192 a.

Straffelovens § 81 b skal ses som et supplement til straffelovens § 81 a og

vil således alene finde anvendelse på forhold, som ikke samtidig omfattes

af § 81 a.

Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 15, kan straf-

fen efter straffelovens § 81 b forhøjes indtil det halve i forhold til den straf,

der ville blive fastsat af domstolene for tilsvarende lovovertrædelser, hvor

den foreslåede bestemmelse i § 81 b ikke finder anvendelse. Dette gælder

uanset den pågældende lovovertrædelses strafferamme.

Det forudsættes, at den øvre del af strafskærpelsesrammen – dvs. hvor

straffen som udgangspunkt vil skulle forhøjes med det halve – først og

fremmest vil skulle finde anvendelse i forbindelse med lovovertrædelser,

hvor skydevåben mv. bruges til personangreb på åben gade og andre lig-

nende offentligt tilgængelige steder, hvor andre mennesker i almindelighed

færdes, og hvor der er en risiko for, at forbipasserende eller omkringbo-

ende mv. kan blive ramt. Det er i den forbindelse ikke afgørende, om der

L 190 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

aktuelt befandt sig mennesker i det pågældende område, herunder om an-

grebet er foregået om aftenen eller om natten.

Det indebærer bl.a., at straffen i en sag, hvor en person eksempelvis afgi-

ver skud mod en anden person på åben gade, en villavej eller gennem vin-

duet til en café mv., som udgangspunkt vil skulle forhøjes med det halve i

forhold til den straf, der i dag ville blive fastsat af domstolene. I tilfælde,

hvor domstolene i dag ville udmåle en straf på 8 års fængsel – f.eks. i en

sag om drabsforsøg på åben gade ved brug af skydevåben – er det således

forudsat, at der fremover som udgangspunkt fastsættes en straf på 12 års

fængsel.

Fastsættelsen af straffen vil dog fortsat bero på domstolenes konkrete vur-

dering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det

angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis

der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændig-

heder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelo-

vens kapitel 10.

For så vidt angår Rigsadvokatens bemærkning om den foreslåede bestem-

melses betydning for strafudmålingen i sager med meget langvarige fæng-

selsstraffe bemærkes det, at det ovenfor anførte om bestemmelsens anven-

delse også gælder i disse tilfælde.

1.2.5. Skærpelse af straffen for systematisk eller organiseret afpres-

ning

Retspolitisk Forening

anfører, at der sker en voldsom strafskærpelse,

hvilket kan være retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, da kriteriet ”systema-

tisk eller organiseret afpresning” forekommer elastisk.

Vestre Landsret

noterer sig, at fastsættelsen af straffen fortsat vil bero på

domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstæn-

digheder i sagen, og at det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og

nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende

eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om

straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

Den Danske Dommerforening

har tilsluttet sig Vestre Landsrets oven-

nævnte høringssvar, og

Københavns Byret

har henvist til dommerfor-

eningens høringssvar.

L 190 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Som anført i lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.4.3 vil det af-

hænge af en konkret vurdering, om der er tale om systematisk eller organi-

seret afpresning. Der vil i den forbindelse navnlig skulle lægges vægt på,

om der er tale om gentagne tilfælde af afpresning over for f.eks. en bestemt

erhvervsdrivende eller erhvervsdrivende i samme kvarter eller branche.

Der er ikke krav om, at alle tilfælde af afpresning udføres af den samme

gerningsperson, hvis afpresningen udøves af de pågældende efter aftale,

eller hvis gerningspersonen f.eks. har viden om, at det afpresningsforhold,

som den pågældende begår, indgår i en systematisk eller organiseret af-

presning af en eller flere forurettede udført af f.eks. andre medlemmer af

samme gruppering. Som nævnt i lovforslagets almindelige bemærkninger

pkt. 2.4.2 vil dette eksempelvis kunne være tilfældet, hvor den indledende

afpresning er udøvet af en eller flere personer, og hvor den efterfølgende

afpresning udøves af en anden person, der ikke har medvirket til den ind-

ledende afpresning, men som er bekendt med afpresningen.

Det er med forslaget forudsat, at der som udgangspunkt skal ske en forhø-

jelse af straffen med omkring en tredjedel i forhold til den frihedsstraf for

systematisk eller organiseret afpresning, der hidtil har været fastsat af

domstolene.

Fastsættelsen af straffen vil dog fortsat bero på domstolenes konkrete vur-

dering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det

angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis

der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændig-

heder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelo-

vens kapitel 10.

1.2.6. Lettere adgang til lukning af grupperingers klubhuse

Retspolitisk Forening

anfører, at udvidelsen af lov om forbud mod op-

hold i bestemte ejendomme kan være retssikkerhedsmæssigt betænkelig,

da kriteriet om, at der kan nedlægges et forbud, når det angreb, der er risi-

ko for, må antages at have baggrund i en verserende konflikt mellem grup-

per er meget elastisk i forhold til, at bestemmelsens udvidelse er betydelig.

Med den foreslåede ændring vil der kunne nedlægges et opholdsforbud,

hvis der blot er foretaget ét voldeligt angreb mod en eller flere personer

med tilhørsforhold til en gruppering, og angrebet medfører risiko for et

L 190 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

gengældelsesangreb, der vil være til (betydelig) fare for personer, der bor

eller befinder sig i nærheden af ejendommen.

Der kan kun nedlægges et forbud, såfremt det angreb, der er risiko for, må

antages at have baggrund i en verserende konflikt mellem grupper af per-

soner, hvor der som led i konflikten er anvendt våben eller eksplosivstoffer

eller er begået brandstiftelse omfattet af straffelovens § 180.

Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 2, indebærer

udtrykket ”baggrund i” bl.a., at det skal kunne lægges til grund, at det

angreb, som risikeres, helt eller delvist er motiveret af at ville deltage i

eller reagere på en verserende konflikt mellem grupper af personer.

Det fremgår endvidere af bemærkningerne, at begrebet ”konflikt” skal

forstås bredt, og at enhver uoverensstemmelse eller uenighed mellem to

eller flere grupper vil kunne udgøre en konflikt i lovens forstand.

Endelig fremgår det af bemærkningerne, at der med udtrykket ”grupper af

personer” bl.a. sigtes til, at der skal være mere end én person på hver side

i konflikten.

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

anfører, at den foreslåede æn-

dring har den konsekvens, at en gruppering, der ikke er voldelig og ikke er

kendt for våbenanvendelse, kan blive mødt med et forbud mod ophold i

klubhus eller lignende, hvis der vurderes at være en risiko for konflikt med

en anden gruppering, der er kendt for våben, hvilket landsforeningen fin-

der betænkeligt. Landsforeningen af Forsvarsadvokater finder, at grundlo-

ven foreskriver foreningsfrihed og ejendomsrettens ukrænkelighed, og at

der bør udvises betydelig forsigtighed med begrænsning af friheden for

mennesker, der ikke selv har optrådt voldeligt, men kan tænkes at blive

udsat for vold. Endvidere finder landsforeningen, at definitionen af ”grup-

per” glider ud ad loven, da nu kun den ene gruppe behøver at være volde-

lig, og foreningen finder, at den foreslåede formulering kan medføre, at et

fredeligt trossamfund kan få lukket sit samlingssted, hvis de er forfulgt af

en gruppe, der er kendt for våbenanvendelse.

Som det fremgår af lovforslagets § 2, nr. 2 (§ 1, stk. 3), er det et krav for at

kunne nedlægge forbud, at det angreb, der er risiko for, må antages at

have baggrund i en verserende konflikt mellem grupper af personer, hvor

der som led i konflikten er anvendt våben eller eksplosivstoffer eller er

begået brandstiftelse omfattet af straffelovens § 180.

L 190 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 2, vil det

fremover være en betingelse, at der mindst én gang som led i konflikten er

anvendt våben eller eksplosivstoffer eller begået brandstiftelse. Hvis der

nedlægges opholdsforbud på baggrund af en enkelt hændelse, vil forbud-

det alene kunne meddeles over for de personer eller i forhold til det til-

holdssted, der tilhører eller har tilknytning til den angribende gruppering.

Som anført i lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.5.4.1 om lov-

forslagets forhold til grundlovens § 79 har ministeriet lagt vægt på, at kra-

vet om, at gruppen selv skal have gjort sig til angrebsmål ved at anvende

våben som led i konflikten, opretholdes. Der vil således – som hidtil – ikke

kunne nedlægges forbud, hvis den gruppe, som der er risiko for vil blive

angrebet med skydevåben eller sprængstoffer, ikke tidligere som led i op-

gøret har angrebet den anden gruppe.

Loven skaber således ikke hjemmel til, at der kan meddeles opholdsforbud

over for personer eller i forhold til et tilholdssted, hvis personerne eller

tilholdsstedet ikke har tilknytning til den angribende gruppering, ligesom

loven ikke skaber hjemmel til, at et fredeligt trossamfund kan få meddelt

opholdsforbud til sit samlingssted, hvis de er forfulgt af en gruppe, der er

kendt for våbenanvendelse.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt.

2.5.4.1 og 2.5.4.3 om lovforslagets forhold til grundlovens §§ 79 og 73.

1.2.7. Afskæring af retten til at modtage besøg under en verserende

voldelig konflikt, overværelse af besøg, gennemlæsning af breve og

optagelse, påhøring eller aflytning af telefonsamtaler

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

bemærker, at forslaget vil med-

føre betydelige indgreb overfor indsatte alene baseret på politiets skøn.

Således udgør formuleringen ”…af politiet skønnes…” den eneste betin-

gelse for anvendelse af de foreslåede regler. Landsforeningen finder det

betænkeligt, at der slet ikke tilstræbes en kvalitativ vurdering af politiets

skøn, da dette ellers ikke kan prøves. Landsforeningen bemærker endvide-

re, at det er problematisk at indføre begrænsninger for indsatte, hvis be-

grænsningen ikke vedrører ordens- eller sikkerhedsmæssige forhold i rela-

tion til afsoningsstedet, og at disse tiltag rettelig burde reguleres i retspleje-

loven, idet der sigtes til relationen mellem afsoneren og forhold uden for

afsoningsstedet. Det er Landsforeningens opfattelse, at de i forslagets § 3

L 190 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

anførte ændringer har en ganske uacceptabel karakter og er i fundamental

strid med både muligheder for afsoning med en vis værdighed og retssik-

kerhedsprincipper for indsatte. Når der endvidere henses til, at kriminal-

forsorgens afgørelser i vidt omfang er undtaget aktindsigt, indebærer den

foreslåede bestemmelse en reel og meget væsentlig begrænsningsmulighed

i forhold til privatliv alene baseret på et skøn – foretaget af politiet – uden

reel mulighed for effektiv prøvelse/domstolsprøvelse.

Retspolitisk Forening

anfører, at de foreslåede foranstaltninger i forhold

til besøg, brevveksling og telefonsamtaler indebærer elastiske vilkår af

skønsmæssig karakter, hvilket er retssikkerhedsmæssigt betænkeligt.

Advokatrådet

bemærker, at afgørelser vedrørende de foreslåede foran-

staltninger ikke vil kunne påklages administrativt i forhold til andre end

nærtstående. Henset til, at der vil være tale om forskelsbehandling og til

intensiteten af disse indgreb, finder Advokatrådet det bedst stemmende

med fundamentale retssikkerhedsprincipper, at der etableres klageadgang.

Advokatrådet bemærker, at to-instansprincippet – ud over at muliggøre en

prøvelse af en konkret afgørelse – indebærer en mere strukturel garanti for

den generelle kvalitet af trufne afgørelser.

Institut for Menneskerettigheder

anbefaler, at lovforslagets bemærknin-

ger præciseres, herunder især i forhold til kravet om tilknytning til en

gruppering, i forhold til i hvilken udstrækning kriminalforsorgen kan støtte

sig til tidligere udtalelser fra politiet og i forhold til at sikre, at der skal

foretages en kontinuerlig vurdering af de forhold, der ligger til grund for

vurderingerne.

Som anført i lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 1 fremgår det af

den politiske aftale om Bandepakke III, at indsatte, som har tilknytning til

en gruppe af personer, der tilsammen står bag omfattende og alvorlig kri-

minalitet, skal underlægges brev- og besøgskontrol i videst muligt omfang

og skal afskæres fra at modtage besøg fra personer fra samme rocker-

eller bandegruppering under en verserende konflikt.

Justitsministeriet skal endvidere bemærke, at pkt. 2.6 i lovforslagets al-

mindelige bemærkninger indeholder en detaljeret beskrivelse af, under

hvilke omstændigheder de foreslåede ordninger vil finde anvendelse.

For så vidt angår klageadgang bemærkes, at den foreslåede adgang til at

klage over kriminalforsorgens afgørelser om iværksættelse af de foreslåe-

L 190 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

de foranstaltninger svarer til den klageafgang, der gælder i forhold til

iværksættelse af foranstaltninger efter de gældende regler om besøg, brev-

veksling og telefonsamtaler.

Det bemærkes i øvrigt, at den foreslåede ordning i forhold til besøgsafskæ-

ring svarer til den, der i dag gælder i forhold til afskæring af henholdsvis

udgang og prøveløsladelse efter henholdsvis straffuldbyrdelseslovens § 46,

stk. 3, og straffelovens § 38, stk. 5, samt § 41, stk. 5.

Fængselsforbundet

bemærker, at det fremgår af lovforslaget, at der ikke

kan ske optagelse af telefonsamtaler i lukkede fængsler. Det bør efter for-

bundets opfattelse også fremgå, hvis det samme er gældende for lukkede

afdelinger i åbne fængsler, eller om det udelukkende gør sig gældende i

lukkede fængsler.

Der kan efter straffuldbyrdelseslovens § 57, stk. 3, ske optagelse, påhøring

eller aflytning af telefonsamtaler i lukkede institutioner, hvis det er be-

grundet i ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn. Der kan – som det

fremgår af pkt. 2.6.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger – derimod

ikke ske optagelse, påhøring eller aflytning af telefonsamtaler i lukkede

institutioner, hvis det er begrundet i hensynet til at forebygge kriminalitet

uden for fængslet.

Med lovforslaget foreslås det at indsætte en ny bestemmelse i straffuldbyr-

delseslovens § 57, stk. 4, hvorefter telefonsamtaler til og fra en indsat, som

af politiet skønnes at indtage en ledende eller koordinerende rolle i en

gruppe af personer, som tilsammen står bag omfattende og alvorlig krimi-

nalitet, skal optages, påhøres eller aflyttes, medmindre det er åbenbart, at

det ikke er nødvendigt af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn eller af

hensyn til at forebygge kriminalitet.

1.2.8. Forsøgsordning med GPS-fodlænke

Institut for Menneskerettigheder

anbefaler, at en eventuelt senere per-

manent løsning om vilkårskontrol med GPS-fodlænke fastsættes ved lov.

Kommunernes Landsforening

er af den opfattelse, at muligheden for

afsoning med fodlænke sandsynligvis vil betyde, at flere unge kan fasthol-

de deres uddannelse eller arbejde samtidig med, at de afsoner straffen.

L 190 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Justitsministeriet vil vurdere, i hvilket omfang reguleringen bør ske ved lov

eller bekendtgørelse, hvis der på et senere tidspunkt indføres en permanent

ordning med elektronisk overvågning ved prøveløsladelse og udgang.

1.3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet

I forhold til lovudkastet indeholder lovforslaget følgende indholdsmæssige

ændringer:

De foreslåede bestemmelser om deltagelse i et af kriminalforsorgen

fastsat program som betingelse for prøveløsladelse er sammenskre-

vet med en række tilsvarende bestemmelser, som indgik i det ud-

kast til forslag til ændring af retsplejeloven og forskellige andre lo-

ve (Blokering af hjemmesider og stop af offentlige ydelser til

fremmedkrigere), der har været sendt i offentlig høring i perioden

fra den 11. januar til den 8. februar 2017. Der er derfor foretaget en

tilpasning af lovforslagets § 1, nr. 1-11. For så vidt angår modtagne

høringssvar, der relaterer sig til denne del af lovforslaget, henvises

til pkt. 2 nedenfor.

Der er foreslået en ændring af straffelovens § 41, stk. 5, der med

lovforslaget bliver til stk. 6, jf. lovforslagets § 1, nr. 9. Dette er sket

for skabe parallelitet mellem straffelovens regler om, under hvilke

omstændigheder personer med tilknytning til en rocker- eller ban-

degruppering mv. skal prøveløslades uden såkaldte rocker- og ban-

devilkår.

Der er indsat en territorialbestemmelse i lov om forbud mod ophold

i bestemte ejendomme § 4 på baggrund af drøftelser med Færøer-

nes Landsstyre.

Der er foretaget en ændring af lovforslagets § 3, nr. 9, således at te-

lefonsamtaler – som et alternativ til optagelse – kan påhøres eller

aflyttes. Det er samme sted tilføjet, at hvis en telefonsamtale opta-

ges, skal samtaleparterne forinden gøres bekendt hermed, og at op-

tagelser af telefonsamtaler slettes, senest 6 måneder efter at de er

foretaget. Dette er sket for at skabe parallelitet mellem straffuld-

byrdelseslovens almindelige regler om, hvilke foranstaltninger, der

kan iværksættes over for indsattes telefonsamtaler, og den foreslåe-

de ordning.

Det er i henholdsvis pkt. 2.6.3.2.1 og pkt. 2.6.3.2.4 i lovforslagets

almindelige bemærkninger præciseret, at det altid vil være persona-

let i den institution, hvor den indsatte er placeret, der vil skulle

henholdsvis gennemlæse breve, overvære besøg og kontrollere te-

L 190 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

lefonsamtaler og vil kunne træffe afgørelse om, at et igangværende

besøg skal afbrydes.

Det er foreslået, at åbningen af breve med henblik på gennemlæs-

ning, jf. lovforslagets § 3, nr. 6, ikke skal ske i den indsattes påsyn,

hvorfor der er indsat en bestemmelse herom i lovforslagets § 3, nr.

Herudover er der foretaget visse ændringer af lovteknisk og korrekturmæs-

sig karakter. Det kan i den forbindelse navnlig oplyses, at de foreslåede

nyaffattelser af lov om forbud mod ophold i bestemte ejendomme § 1, stk.

2 og 4, er ændret således, at der indsættes nye formuleringer i de eksiste-

rende bestemmelser. Dette sker af lovtekniske grunde, som ikke medfører

indholdsmæssige ændringer i forhold til det udkast til lovforslag, der har

været sendt i offentlig høring.

2. Høring over forslag til lov om ændring af retsplejeloven og forskel-

lige andre love (Blokering af hjemmesider og stop af offentlige ydelser

til fremmedkrigere)

2.1. Høringen

Et udkast til de dele af lovforslagets § 1, nr. 1-11, der drejer sig om prøve-

løsladelse og fastsættelse af vilkår for personer, som er dømt for overtræ-

delse af en af de i straffelovens kapitel 12. og 13. omhandlede forbrydel-

ser, og som ikke er udvist ved dom, har i perioden fra den 11. januar 2017

til den 8. februar 2017 været sendt i høring hos følgende myndigheder og

organisationer mv.:

Akademikerne, Advokatrådet, Advokatsamfundet, AK-Samvirke, Amne-

sty International, Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger,

Ankestyrelsen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ASE, ATP, BDO,

Kommunernes Revision, Beskæftigelsesrådet, Bestyrelsesforeningen for

Social- og Sundhedsskolerne, Brancheforeningen Telekommunikationsin-

dustrien, Børnerådet, CEPOS, Cevea, Copenhagen Business School, Juri-

disk Institut, Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks Konservative Stu-

derende, Danmarks Liberale Studerende, Danmarks Medie og Journalist-

højskole, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Blindesamfund, Dansk

Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Handicap Forbund, Dansk Industri, Dansk

Metal, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske

Advokater, Danske Erhvervsakademier, Danske Erhvervsskoler, Danske

Gymnasieelevers Sammenslutning, Danske Handicaporganisationer, Dan-

L 190 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

ske Landbrugsskoler, Danske Regioner, Danske Revisorer, Danske Senio-

rer Danske, SOSU-skoler, Danske Studerendes Fællesråd, Danske Univer-

siteter, Danske Ældreråd, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Det

Centrale Handicapråd, Det Kriminalpræventive Råd, Direktoratet for Kri-

minalforsorgen, Diverse A-kasser, Dommerfuldmægtigforeningen, Dom-

stolsstyrelsen, Erhvervsskolernes Elevorganisation, Finanssektorens Ar-

bejdsgiverforening (FA), Folketingets Ombudsmand, Forbundet af Offent-

lige Ansatte (FOA), Foreningen af danske lægestuderende, Foreningen af

Institutionschefer og Områdechefer m.fl., Foreningen af kommunale socia-

le-, sundheds, og arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen af Offent-

lige Anklagere, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen

Danske Revisorer, Frit Forum, Socialdemokratiske Studerende, Frivil-

ligrådet, FSR – danske revisorer, Funktionærernes og Tjenestemændenes

Fællesråd (FTF), Fængselsforbundet i Danmark, Gymnasiernes Bestyrel-

sesforening, Gymnasieskolernes Rektorforening, Handelsskolernes Lærer-

forening (HL), HK/Kommunal, HK/Stat, Ingeniørforeningen i Danmark,

Institut for Menneskerettigheder, Jobrådgivernes brancheforening, Justitia,

KL, Kraka, Kriminalforsorgsforeningen, Kristelig Arbejdsgiverforening,

Kristelig Fagbevægelse, Kulturministeriets Rektorer (KUR), Københavns

Universitet, Det Juridiske Fakultet, Landbrug & Fødevarer, Landforenin-

gen for førtidpensionister, Landsforeningen af Fleks- og skånejobbere,

Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsforeningen af nuværende og

tidligere psykiatribrugere, Landsforeningen KRIM, Landsforeningen

SIND, Landsklubben af socialrådgivere ansat i Kriminalforsorgen, Lands-

organisationen i Danmark (LO), Landssammenslutningen af Handelssko-

leelever, Landsskatteretten, LEV, Lærernes Centralorganisation, Lærerstu-

derendes landskreds, Politiforbundet, Private Gymnasier og Studenterkur-

ser, Professionshøjskolernes Rektorkollegium, Pædagogstuderendes

Landssammenslutning, Rektorkollegiet for de kunstneriske og kulturelle

uddannelser (RKU), Rektorkollegiet for de maritime uddannelser, Retspo-

litisk Forening, Rigsadvokaten, Rigsombudsmanden på Færøerne, Rigs-

ombudsmanden på Grønland, Rigspolitiet, Rigsrevisionen, Rådet for Er-

hvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser, Rådet for

psykisk sårbare på arbejdsmarkedet, Rådet for Socialt Udsatte, Sammen-

slutningen af Danske Socialrådgiverstuderende (SDS), samtlige byretter,

Skatteankestyrelsen, Skolelederforeningen, SAND, SRF Skattefaglig For-

ening, Statsforvaltningerne, Studenterrådgivningen, Syddansk Universitet,

Juridisk Institut, Sygeplejestuderendes Landssammenslutning, Udbetaling

Danmark, Uddannelsesforbundet, Udviklingshæmmedes Landsforbund,

Vestre Landsret, VEU-rådet, VUC, Lederforeningen og VUC, Bestyrelses-

L 190 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

foreningen, ÆldreForum, Ældresagen, Østre Landsret, Aalborg Universitet

og Juridisk Institut Aarhus Universitet.

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra:

Danmarks Evalueringsinstitut, Ældresagen, Foreningen af danske

lægestuderende, Danske Ældreråd, Vestre Landsret, Rådet for Psy-

kisk Sårbare på Arbejdsmarkedet, Sø- og Handelsretten, Danske Er-

hvervsakademier, Dansk Byggeri, Advokatrådet, Danske Erhvervs-

skoler – og Gymnasier, Folketingets Ombudsmand, Landbrug & Fø-

devarer, Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsba-

cheloruddannelser, Rigsombudsmanden på Færøerne, Danske Stude-

rendes Fællesråd, Fængselsforbundet i Danmark, Datatilsynet, Aar-

hus Kommune, Justitia, Foreningen af Offentlige Anklagere, Byrets-

præsidenterne, Rektorkollegiet for de kunstneriske og kulturelle ud-

dannelser (RKU), Retspolitisk Forening, Udbetaling Danmark, Fi-

nanssektorens Arbejdsgiverforening, Funktionærernes og Tjeneste-

mændenes Fællesråd (FTF), Teleindustrien, Institut for Menneskeret-

tigheder, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Østre Landsret, Rigspo-

litiet, Fiberby, IT-Politisk Forening, Dansk Industri, DK Hostmaster,

Telia Danmark, Domstolsstyrelsen, Rigsadvokaten, Den Danske

Dommerforening, PET

Dansk Erhverv.

Justitsministeriets kommentarer til de høringssvar, der relaterer sig til de

nævnte dele af lovforslaget, er anført i

kursiv.

2.2. Høringssvarene

2.2.1. Deltagelse i et program fastsat af kriminalforsorgen som betin-

gelse for prøveløsladelse og som vilkår i forbindelse med eventuel prø-

veløsladelse

Aarhus Kommune

oplyser, at kommunen i et tæt samarbejde med Østjyl-

lands Politi har positive erfaringer med at arbejde med mentorprogrammer

over for radikaliserede unge. Aarhus Kommune er således positiv over for,

at der indføres et krav om, at radikaliserede indsatte (straffelovens kapitel

12 og 13) skal deltage i et program fastsat af kriminalforsorgen for at blive

prøveløsladt, herunder at der i lovforslaget lægges op til et tæt samarbejde

imellem kriminalforsorgen, politi og kommune, således at det er muligt at

tage afsæt i den erfaring og viden, som er opbygget i regi af Infohuse.

Aarhus Kommune gør endvidere opmærksom på, at det er kommunens

L 190 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

erfaring, at der i en sådan indsats skal indtænkes et stort motivationsarbej-

de over for borgere, der måske ikke er interesserede i første omgang.

Retspolitisk Forening

oplyser, at foreningen finder det vigtigt, at der som

led i prøveløsladelsesvilkårene kan fastlægges programmer, der forebygger

ny ligeartet kriminalitet.

Justitsministeriet har noteret sig det tætte samarbejde mellem Aarhus

Kommune og Østjyllands Politi og Retspolitisk Forenings positive syn på

den nævnte del af lovforslaget.

2.3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet

Der er foretaget visse ændringer af lovteknisk og korrekturmæssig karak-

ter.